Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes uddannelse. Børn af forældre med lav uddannelse har nemlig lavere livsindkomst end børn af forældre med høj uddannelse. Analysen påviser desuden, at der er en klar statistisk sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst. Hver gang forældrenes indkomst stiger med 1 procent, så vokser børnenes livsindkomst med,4 procent. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl 4. januar 11 Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at der er stor forskel på danskernes indkomst gennem livet. De rigestes livsindkomst er tre gange større end de fattigstes livsindkomst og det er vel at mærke, når der måles på al indkomst inkl. overførsler efter skat. Der er stor sammenhæng mellem børnenes livsindkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Børn af forældre uden uddannelse har i gennemsnit en livsindkomst på ca. 14-1 mio. kr., mens børn af højtuddannede i gennemsnit har en livsindkomst på knap mio. kr. Denne sammenhæng medfører, at der også er stor sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst. Faktisk er sammenhængen mellem børns og forældres livsindkomst så klar, at hver gang forældrenes livsindkomst vokser med 1 procent, så vil børnenes livsindkomst stige med,4 procent. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 77 Mobil 42 42 9 18 md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 77 2 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V 33 77 www.ae.dk

Klar sammenhæng mellem børns og forældres uddannelse Mange analyser har påvist, at der er stor sammenhæng mellem børns og forældres uddannelsesniveau. Børn af ufaglærte har ofte en lavere uddannelse end børn af højtuddannede. Samtidig er der sammenhæng mellem uddannelse og indkomst gennem livet. Mens ufaglærte i gennemsnit tjener,6 mio. kr. over livet efter skat frem til 8-års alderen (-niveau), så tjener personer med en uddannelse i gennemsnit 12- mio. kr. over livet. Dette ses i tabel 1. Tabel 1. Disponibel livsindkomst, 18-8-årige, -niveau Ufaglærte, gns.,6 Erhvervsfaglige, gns. 12, Korte videregående uddannelser, gns. 13,4 Mellemlange videregående uddannelser, gns. 14,8 Lange videregående uddannelser, gns., Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for forskellige uddannelser. Livsindkomsten er fremskrevet til -niveau. Indkomsten er efter skat, men inkl. løn, kapitalindkomst og overførsler. Se metoden beskrevet i boks 1. Se udvalgte uddannelser i bilag 1. I denne analyse er det undersøgt, hvad den negative sociale arv betyder for børnenes indkomst gennem livet. Der ses på forholdet mellem børnenes livsindkomst via forældrenes uddannelse og dermed samtidig livsindkomst. Boks 1 beskriver, hvordan analysen er lavet. Det er vigtigt at bemærke, at livsindkomsterne netop er konstrueret ud fra den enkeltes uddannelse. Når man samtidig ved, at der er sammenhæng mellem børns og forældres uddannelse, så vil der pr. automatik også være sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst linket er via uddannelsen. Analysen viser ikke desto mindre, hvor meget den sociale arv koster målt i kr. og øre over livet. Altså hvad koster det målt på livsindkomst at være børn af forældre med lavt uddannelsesniveau frem for af forældre med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor forskel på indkomst gennem livet Figur 1 viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for de 3-årige opdelt på størrelse af livsindkomsten. Der er stor forskel på den gennemsnitlige livsindkomst i toppen og i bunden. De procent af de 3-årige, der har den laveste livsindkomst, har i gennemsnit 9, mio. kr. til sig selv gennem livet efter skat, mens de procent, der har den højeste livsindkomst, har en livsindkomst på 29 mio. kr. det vil sige 3 gange så høj som gruppen med lavest indkomst. 2

Figur 1. Gennemsnitlig disponibel livsindkomst på deciler for 3-årige danskere 3 3 29, 3 3 2 2 1 9,,8 11,7 12,2 14, 1,2 16,4 17,, 1 1 2 3 4 6 7 8 9 Deciler Anm.: Figuren viser fordelingen af de 3-åriges livsindkomster konstrueret via AE s livsindkomstmodel. Livsindkomsterne er regnet ud fra 7- data og dernæst fremskrevet til -niveau og koblet på generationen af 3-årige, der ikke er i gang med en uddannelse. Kobles livsindkomsten for de unge med forældrenes uddannelse, ses der en klar sammenhæng mellem de 3-åriges livsindkomster og forældrenes uddannelsesniveau, jf. figur 2. I gennemsnit har de 3-årige, hvis fædre ingen kompetencegivende uddannelse har, en gennemsnitlige livsindkomst på 14,7 mio. kr., mens den 3-årige i gennemsnit har en indkomst på 19,8 mio. kr., hvis faderen har en lang videregående uddannelse som fx arkitekt eller læge. Samme mønster gør sig gældende for moderens uddannelse. Des højere uddannelse forældrene har, des højere livsindkomst kan børnene se frem til. Figur 2. Gennemsnitlig livsindkomst for 3-årige fordelt efter forældrenes uddannelse 2 2 1 14,6 14,7 1,6 1,4 17,1 17,2 16,4 17,8 19,7 19,8 1 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Mors uddannelse Fars uddannelse Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem de 3-åriges livsindkomster og forældrenes uddannelse. 3

Boks 1. Sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomster AE har udregnet livsindkomster for 8 forskellige uddannelsesgrupper. I denne analyse er livsindkomsterne beregnet særskilt for mænd og kvinder og dernæst koblet på befolkningen pr. 1. januar ud fra køn og højeste fuldførte uddannelse. Livsindkomsterne er udregnet via Lovmodellens datagrundlag ud fra befolkningens indkomster i 7. Dernæst er livsindkomsterne fremskrevet til -niveau ud fra væksten i disponible indkomst, Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet, august. Herefter er sammenhængen mellem de 3-åriges og deres forældres livsindkomster analyseret. Det er valgt at se på denne aldersgruppe, da man ved 3-årsalderen er nogenlunde sikker på, at de unge har haft lejlighed til at tage sig en uddannelse. Alle unge, der er i gang med uddannelse, er udeladt af analysen, ligesom de personer, der ikke har oplysninger om forældre, er udeladt. Beregning af livsindkomst Livsindkomsten måler den samlede indkomst gennem livet. I praksis kan livsindkomsten måles på mange forskellige variable, såsom fx disponibel indkomst eller bruttoindkomst, men man kan også regne på de samlede skatteindbetalinger eller antal års fuldtidsbeskæftigelse over livet. Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen af lønindkomst, overskud af egen virksomhed samt arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. For de uddannede er statens omkostninger til uddannelsen fratrukket, dvs. bygnings- og undervisningstaxametre (Kilde: Tal, der taler 9 fra Undervisningsministeriet). Uddannelsesomkostningerne er deflateret med satsreguleringen til 7-niveau. Livsforløb Beregningerne bygger på registerdata fra Finansministeriets Lovmodelregister, der indeholder en 33 procents stikprøve af befolkningen. I analysepopulationen indgår alle 18-8-årige, dvs. i alt 1,4 mio. personer. Indkomstoplysningerne stammer fra 7. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Analysen er udført på de fem hoveduddannelsesgrupper samt på 8 uddannelsesgrupper, hvor alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med overbygningsuddannelsen) bliver betragtet som personer med mellemlange uddannelser. Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst (eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 8 år for en given uddannelse. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestider på uddannelserne således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for lærlingeløn og indkomst fra studiearbejde. Konsekvenserne af den klare sammenhæng mellem børns og forældrenes livsindkomst bliver for alvor tydelig, hvis man ser på, hvordan de 3-åriges livsindkomster fordeler sig efter forældrenes gennemsnitlige livsindkomst. Forældrenes livsindkomster er på figur 3 sorteret efter størrelse, så 1. decil har den laveste indkomst, mens. decil har den højeste indkomst. De 3-årige, der er børn af forældre med de laveste indkomster, tjener i gennemsnit knap 14 mio. kr. over livet, mens de 3-årige, der er børn af forældre, der hører til gruppen med højeste livsindkomst, tjener i gennemsnit 19 mio. kr. dvs. næsten 4 procent mere. Børn, der har forældre med lav indkomst og dermed ingen eller meget lav uddannelse, vil sandsynligvis selv opleve at have en lav indkomst gennem livet. Den livsindkomst, den enkelte får, er både påvirket af, hvor meget man er på arbejdsmarkedet, og hvilken løn man opnår. Derudover er overførselsindkomster også medtaget. Ledige vil derfor have en posi- 4

tiv indkomst i ledighedsperioden, selvom indkomsten alt andet lige vil være mindre, end når man er i beskæftigelse. Figur 3. 3-åriges livsindkomst fordelt efter forældrenes gennemsnitlige livsindkomst 2 2 1 13,9 13,8 14,8 1, 1,1 1,6 1,7 16, 17,2 19,4 1 1 2 3 4 6 7 8 9 Decil Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem de 3-åriges livsindkomster og forældrenes gennemsnitlige livsindkomster opdelt på deciler. Hvor meget betyder forældrenes livsindkomst? For at afgøre, hvor stor sammenhængen er mellem børns og forældres livsindkomst, er der lavet et statistisk analyse af forholdet. Der er estimeret en model, hvor de 3-åriges livsindkomst er forklaret ud fra forældrenes livsindkomst, etnicitet og bopæl som 18-årige. Resultaterne viser, at der er en klar statistisk sammenhæng mellem forældrenes og børnenes livsindkomster. Hver gang forældrenes livsindkomst vokser med 1 procent, vil børnenes indkomst tilsvarende vokse med,4 procent. Dette ses i tabel 2. Etnicitet og bopælsområde som 18-årig har ligeledes betydning for livsindkomsten. Det at have anden etnisk baggrund end dansk og at vokse op i en by med mere end. indbyggere trækker i retning af lavere livsindkomst med hhv. knap 7 procent og 1 procent. Tabel 2. Faktorer der påvirker 3-åriges livsindkomster (pct.) Pct. Stigning på 1 pct. Forældrenes livsindkomst (vokser med 1 pct.),41 Ændringer i personlige karakteristika: Opvokset i storby (mere end. indb.) -1,1 Anden oprindelse end dansk -6,9 Anm.: Tabellen viser, hvor mange procent livsindkomsten for 3-åriges påvirkes af forældres indkomst eller baggrundsfaktorer. Alle variable er signifikante på 1 % - niveau. Estimationen er udført som alm. OLS-regression med robuste standardfejl. Antal observationer = 4.46

Figur 4 viser sammenhængen mellem forældrenes gennemsnitlige livsindkomst og de 3-åriges livsindkomst, når man holder de øvrige faktorer udenfor. Det ses, at der er en klar positiv sammenhæng. Des større livsindkomst blandt forældrene, des højere er børnenes livsindkomst. Figur 4. Sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst 22 22 18 18 16 16 14 14 12 12 1 2 3 Forældrenes livsindkomst, mio. kr. Anm.: Figuren viser den estimerede sammenhæng for en etnisk dansker, der er opvokset uden for storbyerne. Ud fra den estimerede modelmæssige sammenhæng kan der laves en række eksempler på, hvad børnenes livsindkomster bliver ud fra forældrenes uddannelse. Dette ses i tabel 3. Ufaglærte forældre giver i gennemsnit en livsindkomst på 13, mio. kr., mens børn af en SOSU-hjælper og en elektriker kan se frem til 1,3 mio. kr. over livet. Hvis forældrene har mellemlange uddannelser som fx pædagog og journalist, så finder modellen, at børnenes livsindkomst bliver på 1,7 mio. kr., mens børn af læger og økonomer kan se frem til næsten 22 mio. kr. over livet. Tabel 3. Børnenes livsindkomst som funktion af forældrenes uddannelse Mors uddannelse Fars uddannelse 3-åriges livsindkomst Ufaglært Ufaglært 13, SOSU-hjælper Elektriker 1,3 Bankrådgiver Tømrer 1,7 Laborant Politimand 1,7 Pædagog Journalist 16,2 Lærer Diplomingeniør 17,8 Læge Økonom 21,8 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige estimerede livsindkomst for 3-årige som funktion af forældrenes uddannelse. Estimeret for en etnisk dansker, der er opvokset uden for storbyer. Livsindkomsterne er i -niveau. Det faktum, at sammenhængen mellem børn og forældre er lavet på gennemsnitlige livsindkomster inden for hvert uddannelsesniveau, betyder, at livsindkomsten i virkeligheden godt kan blive større end 6

disse eksempler viser. Derfor kan et barn af en elektriker og en SOSU-assistent reelt set godt have en anden livsindkomst, end det der er estimeret her. En anden ting ved den estimerede sammenhæng er, at det ikke er muligt at adskille effekten af forældrenes uddannelse fra selve livsindkomsten, da livsindkomsterne er en direkte funktion af den enkeltes uddannelse. Derfor skal betydningen af forældres livsindkomst ses i sammenhæng mellem den sociale arv på uddannelse. Social arv på livsindkomster er en direkte konsekvens af den sociale arv på uddannelse. På samme måde har det heller ikke været muligt i modellen at tage særskilt højde for forskellen i livsindkomster fordelt på køn, da livsindkomsterne netop er tildelt befolkningen på baggrund af køn. Analysen har vist, at den sociale arv har betydning for, hvor meget man tjener gennem livet. Hvis forældrene har en høj livsindkomst, vil deres børn med stor sandsynlighed selv opnå en høj livsindkomst, og omvendt for børn, hvis forældre har en lav livsindkomst. I den forstand har forældrenes uddannelse stor betydning for børnenes indtjening over livet. Nøglen for børnene til højere livsindkomst er netop via uddannelse. Analysen slår således fast endnu engang, at det er vigtigt, at alle får en uddannelse. Uddannelse er den eneste vej til at bryde den sociale arv og at sikre lige vilkår for alle. Indtjeningen gennem livet afhænger nøje af, hvilken uddannelse du selv har, og det også har betydning, hvilken uddannelse forældrene har. Boks 2. Metode til estimation af social arv på livsindkomster I analysen er 3-åriges livsindkomster forsøgt forklaret ud fra forældrenes livsindkomst og en række baggrundsvariable, der ikke ændrer sig over livet. Da livsindkomsterne er dannet ud fra uddannelse og køn, tager modellen implicit højde for disse faktorer, og herudover er etnicitet og bopæl som 18-årig medtaget. Bopælen som 18-årig er valgt for at undersøge, om det har nogen betydning på livsindkomsten, hvor man er opvokset. Den estimerede model er: log(livsindkomst)i= α+β1log(forældrenes gennemsnitlige livsindkomst)i +β2(ej_dansk)i + β3(by mere end. indb.)i + e Modellen estimeres således i forhold til etniske danskere, der er opvokset uden for byer med mere end. indbyggere. Modellen er estimeret ved en lineær regression med robuste standardfejl, og alle forklarende variable er signifikante på 1 % -niveau. Oplysningerne til modellen er hentet fra Danmarks Statistiks registerdata pr. 1. 1., hvor knap 4. 3-årige og deres forældre er udvalgt. Det er valgt at estimere sammenhængen mellem livsindkomsterne ved hjælp af en logaritmisk transformation. Dels er der en række tekniske fordele under estimationen, og dels tillader man, at sammenhængen mellem børns og forældres livsindkomst kan være andet end lineær. 7

Bilag Bilagstabel 1. Disponibel livsindkomst af forskellige uddannelser, 18-8 år Ufaglærte,6 Erhvervsuddannede 12, SOSU-hjælpere, Kokke, tjenere m.m. 12, Tømrere, bygningsmontører m.m. 13, Salgsassistenter m.m. 12,4 Mekanikere m.m. 14, Bankassistenter, sekretærer m.m. 13,4 Elektrikere, el-montører m.m. 14,4 Korte videregående uddannelser 13,4 Skuespillere, producere m.m. 13,7 Laboranter 12,7 Akademi- og finansøkonomer m.m. 1,1 Datamatiker- og merkonomer m.m. 14,8 Mellemlange videregående uddannelser 14,8 Folkeskolelærere 14,7 Pædagoger 12, Bioanalytikere 13,4 Diplomingeniører 18,2 Lange videregående uddannelser, Humanister, teologer m.fl. 1,8 Matematikere, fysikere m.fl. 18,7 Økonomer, civiløkonomer 24, Jurister, politologer m.fl. 22, Civilingeniører 23,2 Læger 24,2 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for forskellige uddannelser. Livsindkomsten er fremskrevet til -niveau. Indkomsten er efter skat, men inkl. løn, kapitalindkomst og overførsler. Se metoden beskrevet i boks 1. 8