1Rustfr Info Hvad er rustfrt - Rustfre ståltyper 1-3 Rustfre og syrefaste standardkvalteter - Farvemærknng 4 Mekanske værder 5 Sammenlgnngstabel - Rustfrt stål - Egenskaber 6 Sammenlgnng af mekansk styrke 7 Mekanske egenskaber - Forkortelser 7 Materalecertfkater - Inspektonsdokumenter 8 Ikke destruktv prøvnng 9 Mekanske egenskaber på 3.1. certfkat 9 Kort om rør - Tolerancetabeller rør 10 Dmensonsrække for ISO / DIN (metrsk) 11 Rørdmensoner - Tommemål 11 Formelsamlng 12 Svejsnng rustfrt stål 13 Korroson 14-15 Rustfre standarder og normer - Stang og rør 16 Rustfre standarder og normer - Generelle materalenormer 17 Rustfre standarder og normer - Tolerancenormer 17 Rustfre standarder og normer - Flanger 17 PED 97/23/EC - EU-norm for mat. tl trykbærende anlæg 18 2010
Hvad er rustfrt? 1 Rustfrt stål Rustfrt stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de ndeholder mndst 11,5% chrom. Når jern legeres med mndst 11,5% chrom, reagerer chromet stålet med lten luften og danner en beskyttende passv hnde på stålet bestående af chrom-oxd. Dette oxd-lag er meget tyndt. Hvs den passve hnde beskadges, kan det genskabes ved fornyet kontakt med luftens lt. Den passve hnde kan forstærkes yderlgere ved at tlsætte legerngselementer som f.eks. nkkel, molybdæn og chrom. Rustfrt stål består af et væld af legernger / kvalteter, som har et større eller mndre ndhold af: Ferrt Chrom ( Cr ) mndst 11,5 % Nkkel ( N ) Molybdæn ( Mo ) samt andre legerngstelementer afhængg af anvendelsesformål. Strukturtyper Der fndes forskellge måder at nddele rustfre ståltyper på. De deles populært nd efter deres anvendelses-område. Chrom stål Chrom-nkkel stål Chrom-nkkel-molybdæn stål Den rgtgste måde at nddele ståltyper på er dog efter deres mkroskopske krystalstruktur: Austntske ståltyper (bl.a. EN 1.4301 og 1.4404) Martenstske ståltyper (bl.a. EN 1.4418) Ferrtske ståltyper (bl.a. EN 1.4016) Duplex stål, bestående af blandnger af ovennævnte strukturer Ferrt-austntske ståltyper (bl.a. EN 1.4460) Ferrt-martenstske ståltyper Rent jern er ved rumtemperatur ferrtsk. Ved opvarmnng tl ca. 900 o C blver det mdlertd austentsk. Ved at legere stålet med vsse elementer kan man gøre austentten stabl ned tl meget lave temperaturer. Legerngs-elementer som stablserer austent er bl.a. kulstof, mangan og nkkel. Der fndes også legerng-elementer som stablserer ferrtter dsse er bl.a. chrom og molybdæn. Ved hurtg afkølng (= hærdnng) af rustfrt stål opnås en meget hård struktur som kaldes martenst (bl.a. EN 1.4418)
Hvad er rustfrt? 2 Austentsk stål Ikke-magnetsk stål med lavt kulndhold, som ndeholder mn. 8% nkkel og mn. 18% krom for at øge modstandsdygtgheden overfor korroson. For at opnå stabltet austentten må man tlsætte en tlstrækkelg mængde austent-stablserende elementer. Nkkel er et sådant element. Den mest almndelge sammensætnng er 18% krom og 9% nkkel (EN 1.4301 / AISI 304). Denne sammensætnng er præcst afpasset, så stålet får en austentsk struktur. Med henblk på at øge korrosonsbestandgheden tlsættes ofte molybdæn (helt op tl 7%) En meget karakterstsk egenskab for de austentske ståltyper er, at de er umagnetske. (Ferrtske og martenstske ståltyper er magnetske) Et meget kraftgt koldtbearbejdet austentsk stål kan dog udvkle magnetsme. Austentske rustfre ståltyper har en unk kombnaton af styrke, korrosonsbestandghed, holdbarhed, formbarhed og svejsbarhed. De mest almndelgt forekommende er: EN AISI SS 4310 301 2331 4301 304 2333 4306 304 L 2352 4541 321 ( 304 T ) 2337 4305 303 2346 4401 316 2347 4404 316L 2348 4435 316L 2353 4571 316T 2350 4539 904L 2562 Ferrtsk stål Magnetsk stål med lavt kulndhold og med krom som hovedtlsætnngsstof, typsk mellem 13% og 18%. Ved at holde kulstof-ndholdet nede og/eller forhøje chrom-ndholdet forhndres det, at der dannes martenst og stålet får en ferrtsk struktur. Chrom-ndholdet ferrtske ståltyper varerer mellem 12 og 28%. Molybdæn-ndhold på op tl 4% forekommer dette er dog sjældent. Ferrtske rustfre ståltyper med et chrom-ndhold på under 20% anvendes eksempelvs tl husholdnngsartkler og komponenter tl blndustren. Ståltyper med mere end 25% chrom anvendes ofte tl højtemperatur-formål. De mest almndelgt forekommende er: EN AISI SS 4016 430 2320 4104 430F 2383 4521 444 2326
Hvad er rustfrt 3 Duplex stål Magnetsk stål med lavt kulndhold, mn. 22% krom, mn. 4% nkkel samt 1-4% molybdæn. Duplex betyder to-delt, dvs. at Duplex stål har en blandng af to forskellge kornstrukturer. Formålet med at blande strukturtyperne er, at kombnere fordelene ved de respektve strukturer. Den mest almndelge type Duplex stål er ferrtsk-austentske ståltyper. De ferrtsk-austentske ståltyper har ofte et relatvt højt chrom-ndhold på mellem 20-25%. Nkkelndholdet er betydelgt lavere end hos de austentske ståltyper dette for at beholde en vs del ferrt, men samtdg have en vs del austent strukturen. De fleste ferrtsk-austentske ståltyper er molybdæn-legerede. Målet er at have en struktur med ca. lge store dele ferrt og austent. De ferrtsk-austentske ståltyper anvendes frem for alt tl formål, hvor deres høje styrke kombneret med den gode korrosons-bestandghed kan udnyttes. De mest almndelgt forekommende er: EN AISI SS 4410 S32750 2328 4460 329 2324 4462 S32205 / S31803 2377 Martenstsk stål Magnetsk stål, som ndeholder 12% krom, en moderat mængde kul og et lavt ndhold af nkkel. Martenstske ståltyper ndeholder oftest 12-17% chrom og har normalt et kulstof-ndhold, som overstger 0,1%. Nkkel, størrelsesordenen 1-5%, tlsættes for at forbedre hærdbarheden og molybdæn kan tlsættes for at øge korrosonsbestandgheden stålet. De martenstske ståltyper er meget hårde og sprøde Martenstske ståltyper anvendes bl.a. tl aksler, turbner og udstyr tl vandkraftværker. De mest almndelgt forekommende er: EN AISI SS 4006 410 2302 4021 420 2303 4034 - (2304) 4057 431 2321 4112 440B 4122 - - 4313-2384 4418 2387
Rustfre og syrefaste standardkvalteter Farvemærknng af lagerkvalteter 4 Type EN 10088 Tlsvarende normer* C Cr N Mo Andre AISI SS % mn. - max. Farvemærknng 1.4301 304 2333 0,07 17,5-19,5 8,0-10,5 Rustfr 1.4306 304L 2352 0,03 18,0-20,0 10,0-12,0 1.4307 304L 2352 0,03 17,5-19,5 8,0-10,5 1.4541 321 2337 0,08 17,0-19,0 9,0-12,0 T 5 x C 0,7 1.4401 316 2347 0,07 16,5-18,5 10,0-13,0 2,0-2,5 Syrefast 1.4404 316L 2348 0,03 16,5-18,5 10,0-13,0 2,0-2,5 1.4435-2353 0,03 17,0-19,0 12,5-15,0 2,5-3,0 1.4539 904L 2562 0,02 19,0-21,0 24,0-26,0 4,0-5,0 Cu1-2 1.4571 316T 2350 0,08 16,5-18,5 10,5-13,0 2,0-2,5 T 5 x C 0,7 Automat 1.4305 303 2346 0,10 17,0-19,0 8,0-10,0 S 0,15-0,35 Martenstsk / Austntsk Duplex 1.4418 2387 0,06 15,0-17,0 4,0-6,0 0,8-1,5 1.4542 630 0,07 15,0-17,0 3,0-5,0 0,6 Cu3-5 /Nb5xC 0,45 1.4410 (SAF2507) 2328 0,03 24,0-26,0 6,0-8,0 3,5-5,0 N 0,24-0,32 1.4460 329 2324 0,05 25,0-28,0 4,5-6,5 1,3-2,0 1.4462 (SAF2205) 2377 0,03 21,0-23,0 4,5-6,5 2,5-3,5 N 0,1-0,22 1.4016 430 2320 0,08 16,0-18,0 1.4021 420 2303 0,16-0,25 12,0-14,0 1.4028 420 2304 0,26-0,35 12,0-14,0 Kromstål 1.4034 2304 0,43-0,50 12,5-14,5 1.4057 431 2321 0,12-0,22 15,0-17,0 1,5-2,5 1.4104 430F 0,10-0,17 15,5-17,5 0,2-0,6 S 0,15-0,35 1.4112 440B 0,85-0,95 17,0-19,0 0,8-1,3 1.4313 2384 0,05 12,0-14,0 3,5-4,5, 0,3-0,7 Høj legeret 1.4539 904L 2562 0,02 19,0-21,0 24,0-26,0 4,0-5,0 Cu 1,2-2,0 1.4547 (254SMO) 2378 0,02 19,5-20,5 17,5-18,5 6,0-7,0 N 0,18-0,25 Varmebestandg 1.4828 309 0,2 19,0-21,0 11,0-13,0 1.4835 (253MA) 2368 0,05-0,12 20,0-22,0 10,0-12,0 1.4841 314 0,2 24,0-26,0 19,0-22,0 N 0,12-0,20 / Ce 0,03-0,08 * Sammenlgnngerne er orenterende, da der er forskelle mellem de nternatonale normer
Mekanske værder ved 20 C, for dmensoner 160 mm 5 Type Rustfrt Syrefast EN 10088-1 Tlstand R p 0,2 N/mm² mn. strækgrænse R p 1,0 N/mm² mn. strækgrænse R m N/mm² brudstyrke A 5 % mn. forlængelse HB max hårdhed 1.4301 Glødet 190 225 500-700 45 215 1.4306 Glødet 180 215 460-680 45 215 1.4307 Glødet 175 210 500-700 45 215 1.4541 Glødet 190 225 500-700 40 215 1.4401 Glødet 200 235 500-700 40 215 1.4404 Glødet 200 235 500-700 40 215 1.4435 Glødet 200 235 500-700 40 215 1.4436 Glødet 200 235 500-700 40 215 1.4571 Glødet 200 235 500-700 40 215 Austntsk 1.4305 Glødet 190 225 500-750 35 230 Duplex Høj legeret Varmebestandg 1.4410 Glødet 550 640 800-1000 20 250 1.4460 Glødet 460-620-880 20 260 1.4462 Glødet 450-650-880 25 270 1.4539 Glødet 230 260 530-730 30 230 1.4547 Glødet 300 340 650-850 35 260 1.4828 Glødet 230 270 550-750 30 223 1.4835 Glødet 310 350 650-850 40 210 1.4841 Glødet 230 270 550-750 35 223 Type Kromstål Martenstsk / Austentsk EN 10088-1 Tlstand Hærdet QT R p 0,2 N/mm² mn. strækgrænse R m N/mm² brudstyrke A 5 % mn. forlængelse HB max hårdhed 1.4016 Glødet 240 400-630 20 200 1.4021 1.4028 Glødet max. 760 230 Hærdet 700 500 700-850 13 Hærdet 800 600 800-950 12 Glødet max. 800 245 Hærdet 650 650 800-1000 10 1.4034 Hærdet 650 650 850-1000 10 1.4057 1.4104 Glødet max. 950 295 Hærdet 800 600 800-950 12 Hærdet 900 700 900-1050 10 Glødet max. 730 220 Hærdet 650 500 650-850 10 1.4112 Glødet 265 1.4313 Hærdet 700 520 700-800 12 Hærdet 900 800 900-1100 10 1.4418 Glødet max. 1100 320 Hærdet 900 700 900-1100 14 1.4542 Sejhærdet 1000 1070-1270 10 Angvne data er uddrag af EN-normen 10088-1
Sammenlgnngstabel - Rustfrt stål - egenskaber 6 EN AISI * SS * Magnetsk Max. bearbejdnngstemperatur - C o Mekanske egenskaber Generel korrosonsbestandghed Svejsbarhed Spåntagnng Austentsk 1.4301 304 2333 Nej 700 *** ** ***** ** Rustfr 1.4306 304L 2352 Nej 700 *** ** ***** ** 1.4307 304L 2352 Nej 700 *** ** ***** ** 1.4541 321 2337 Nej 850 *** ** **** * 1.4401 316 2347 Nej 700 **** ** **** ** 1.4404 316L 2348 Nej 700 **** ** **** ** Syrefast 1.4435-2353 Nej 700 **** ** ***** ** 1.4539 904L 2562 Nej 400 ***** ** *** * 1.4571 316T 2350 Nej 750 **** ** **** * Automat 1.4305 303 2346 Nej 500 ** ** ***** 1.4410 (SAF 2507) 2328 Ja 280 ****** **** * * Duplex Martenstsk / Austentsk Kromstål Høj legeret Varmebetandg 1.4460 329 2324 Ja 280 ***** **** * * 1.4462 (SAF 2205) 2377 Ja 280 ***** **** * * 1.4418 2387 Ja 550 *** *** *** * 1.4542 630 Ja 550 *** ***** *** ** 1.4016 430 2320 Ja 600 *** *** * ** 1.4021 420 2303 Ja 550 ** **** * *** 1.4028 420 2304 Ja 550 ** **** * ** 1.4034 2304 Ja 400 ** **** ** 1.4057 431 2321 Ja 600 *** *** * * 1.4104 430F 2383 Ja 400 * ** **** 1.4112 440B Ja 500 ** **** * 1.4313 2384 Ja 350 *** *** *** * 1.4539 904L 2562 Nej 400 ***** ** *** * 1.4547 (254SMO) 2378 Nej 400 ****** ** *** * 1.4828 309 Nej 1000 *** ** **** * 1.4835 (253MA) 2368 Nej 1100 **** ** **** * 1.4841 314 Nej 1150 **** ** **** * * Sammenlgnngerne er orenterende, da der er forskelle mellem de nternatonale normer
Sammenlgnng af mekansk styrke 7 Max. Hårdhed HB 0,2% strækgrænse N/mm2 Max. Brudstyrke N/mm2 1200 1000 800 600 400 200 0 1.4301 1.4305 1.4404 1.4460 1.4462 1.4418 hærdet QT900 Mekanske egenskaber 1.4021 hærdet QT800 Vser materalets fysske værder vedrørende formbarhed ved kraftpåvrknng. 1.4057 hærdet QT800 1.4104 hærdet QT650 De mekanske egenskaber flydespændng, brudstyrke, duktltet og slagsejhed er stærkt afhængge af hvlken mkrostruktur / krystalstruktur stålet besdder. Generelt gælder det, at austentske ståltyper udmærker sg ved evnen tl at deformatonshærde kraftgt, hvlket gver dem en høj brudstyrke forhold tl flydespændngen og med en meget god forlængnng tl følge. Martenstske ståltyper deformatonshærder meget ldt, hvlket resulterer et højt flydespændng / brudstyrke-forhold samt lav forlængnng. Ferrtske og ferrt-austentske ståltyper deformatonshærder mere end martenstske, men mndre end austentske ståltyper og får derfor mellemlggende mekanske egenskaber. Forkortelser forbndelse med mekanske egenskaber HB Hårdhed. Evnen tl at modstå en punktbelastnng - målt enheden Brnell R p 0,2 0,2% strækgrænse. Den kraft, som medfører en 0,2% blvende forlængelse - målt N/mm 2 R m Max. brudstyrke. Den maksmale kraft materalet kan modstå - målt N/mm 2 Styrke/ Tryk N/mm 2 = MPa = 10 bar = 145ps = 0,145ks
Materalecertfkater/Inspektonsdokumenter 8 Tdlgere var bestemmelserne fastlagt DIN 50.049. Denne standard erstattes nu af EN 10204: 2004 - der uddrag sger følgende om de forskellge typer certfkater: Standardens betegnelse Dokument Inspektonstype Dokumentndhold Leverngsbetngelser Dokumentets gyldghed bekræftet af 2.1 2.2 Værksattest Værkserklærng Ikkespecfk Uden angvelse af prøvnngsresultater Med angvelse af prøvnngsresultater opnået ved kkespecfk nspekton og prøvnng I overensstemmelse med købsaftalens specfkatoner og, hvs det kræves, også med myndghedsregler og tlsvarende teknske regler Producenten 3.1 3.2 Inspektonscertfkat 3.1 Producentens autorserede repræsentant, som er uafhængg af produktonsafdelngen Inspektonscertfkat / rapport 3.2 Specfk Med angvelse af prøvnngsresultater opnået ved specfk nspekton og prøvnng I overensstemmelse med købsaftalens specfkatoner og, hvs det kræves, også med myndghedsregler og tlsvarende teknske regler I overensstemmelse med købsaftalens specfkatoner Producentens autorserede repræsentant, som er uafhængg af produktonsafdelngen og købers autorserede repræsentant For 3.2 certfkater skal det ved ordreafgvelse entydgt specfceres, hvad købers autorserede repræsentant skal bekræfte. For dsse certfkater betales et honorar. Certfkater på lagerleverancer 3.1-certfkat er altd tl dsposton. Omkostnnger for leverng heraf debteres separat, eller kan hentes grats på www.nox.dk PED fndes på vsse materaler, hvor materaleproducentens kvaltetsstyrngssystem er certfceret overensstemmelse med blag I pkt. 4.3 EU drektv 97/23/EC Omstemplng Arbejdstlsynets tlladelse af 09.04.2004, på bass af vores nterne kvaltetsmanual.
Ikke-destruktv prøvnng 9 Penetrantprøvnng (DPI, Dye-pen Inspecton) Overfladesprækker, porer overfladen Ultralydsprøvnng (UT, Ultrasonc Testng) Indvendge sprækker / hulrum, ndeslutnnger, svejsefejl. Metoden bruges også for at måle godstykkelse på f.eks. rør og rørdele. Røntgenprøvnng (RT, Radographc Testng, X-ray) Indvendge sprækker / hulrum, ndeslutnnger, svejsefejl. Metoden bruges også for at måle godstykkelse på f.eks. rør og rørdele. Påvser f.eks. korrosonsangreb Magnetpulverprøvnng (MPI, Magnetc Powder Inspecton) Tester overfladefejl som sprækker, bndngsfejl svejsnng og lamnerng overfladen. Hvrvelstrømsprøvnng (EC, Eddy Current Testng) Måler sprækker ned tl 1 mm materalets overflade, tykkelsesmålng ncl. korroson og coatng, målng af elektrsk lednngsevne, påvsnng af varmepåvrkede zoner. Materaledentfcerng (PMI, Postve Materal Inspecton) Er kontrol af legerngs-/materaletype Mekanske egenskaber på 3.1 certfkat Engelsk Dansk Rp 0,2% MPa = N/mm 2 Yeld strength Spændng (Flydespændng) Rp 1% MPa = N/mm 2 Yeld strength Spændng Rm MPa = N/mm 2 Tensle strength Brudstyrke eller Trækstyrke A% Elongaton Brudforlængelse KV (J) ISO-V Impact value Slagsejhed HB HV Hardness Hårdhed HB = Brnell / HV = Vckers Z% Reducton of area (Indsnørng)
Kort om rør 10 HF-svejste rør Røret smeltes sammen ved hjælp af elektroder. Laser-svejste rør Røret svejses sammen ved hjælp af laser. Produceres ofte efter en produktonsnorm ex EN 10217-7, DIN 11850 (mejer). Standard tolerancer TIG-svejste rør Røret svejses sammen ved hjælp af svejsetråd Produceres ofte efter en produktonsnorm ex EN 10217-7, DIN 11850 (mejer). Standard tolerancer Glødede rør 1050 o C Jævn struktur Bedre buknngsegenskaber Bedre korrosonsegenskaber Ej glødede rør Røret efterglødes kke efter svejsnngen Rngere buknngsegenskaber Slebne rør Mejerrør korn 320 Dekoratonsrør korn 180/240 Mrrorpolerede spejlblanke Metalblanke / børstede rør Rør produceret af kolde bånd Bejdsede rør Rørene bejdses efter de er færdgsvejsede Gver en mere mat grå overflade (og opnåelse af øget korrosonsbestandghed) Tolerancetabeller - Rør - Ifølge ISO 1127 Ydre dameter - D % Mnmum mm D1 +/- 1,5 +/- 0,75 D2 +/- 1,0 +/- 0,5 D3 +/- 0,75 +/- 0,3 D4 +/- 0,5 +/- 0,1 Godstykkelse - T % Mnmum mm T1 +/- 15 +/- 0,6 T2 +/- 12,5 +/- 0,4 T3 +/- 10 +/- 0,3 T4 +/- 7,5 +/- 0,15 T5 +/- 5 +/- 0,1
Dmensonsrække for ISO / DIN (metrsk) 11 DN DIN (Metrsk) ISO (Tomme) 6 10,2 1/8 8 13,5 1/4 10 15 17,2 3/8 15 20 21,3 1/2 20 25 26,9 3/4 25 30 33,7 1 32 38 42,4 1-1/4 40 44,5 48,3 1-1/2 50 54 60,3 2 65 70 76,1 2-1/2 80 84 88,9 3 100 104 114,3 4 125 129 139,7 5 150 154 / 156 168,3 6 200 204 / 206 219,1 8 250 254 / 256 273,0 10 300 304 / 306 323,9 12 350 354 / 356 355,6 14 400 406 406,4 16 Sådan læses tabellen: DN-mål kan læses både som DIN og ISO Tomme-mål kan læses som ISO Rørdmensoner - Tommemål / mm Tomme mål Gevndrør Gevndrør mm 1/8 10,2 x 2,0 1/4 13,5 x 2,3 3/8 17,2 x 2,3 1/2 21,3 x 2,6 3/4 26,9 x 2,6 1 33,7 x 3,2 1-1/4 42,4 x 3,2 1-1/2 48,3 x 3,2 2 60,3 x 3,6 2-1/2 76,1 x 3,6 3 88,9 x 4,05 Tomme mål Mejerrør Mejerrør mm 1 25,0 x 1,2 1-1/4 32,0 x 1,2 1-1/2 38,0 x 1,2 2 51,0 x 1,2 2-1/2 63,5 x 1,6 3 76,1 x 1,6 / 2,0 4 101,6 x 2,0
Formelsamlng 12 Vægtberegnng - Runde rør Kg / mtr.: 25,04 x (dameter godstykkelse) x godstykkelse 1000 Vægtberegnng - Frkantede rør Kg / mtr.: Omkreds x godstykkelse x 7,85 1000 Vægtberegnng - Fladstål Kg / mtr.: Bredde x Tykkelse x 7,85 1000 Vægtberegnng - Rundstål Kg / mtr.: x r 2 x 7,85 1000 Beregnng af drftstryk for sømløse rør ved 20 o C Kg / mtr.: 200 x 12 x godstykkelse Udvendg dameter Alle dmensoner angves mm. Alle beregnnger er vejledende.
Svejsnng rustfrt stål 13 Generelt Anvend korrekt tlsatsmaterale og baggas med lavt ltndhold alt efter materalekvaltet. Hyppgst anvendte svejsemetoder: TIG og MIG/MAG Svejsbarhed Ferrtske Relatvt god Martenstske Dårlg Austentske.God meget god Austent-ferrtske.Relatvt god - god Austntsk stål Gode svejseegenskaber (dog kke f.eks. 1.4305 p.g.a højt svovlndhold Svejses uden forvarmnng Efterfølgende bejdsnng af svejsezone nedbrnger korrosonsrsko Duplex stål Relatvt svært svejsbart. Rsko for revnedannelse. Svejse uden forvarmnng. Anvendelse af baggas mnmerer anløbnng og rsko for korroson. Efterfølgende bejdsnng af svejsezone nedbrnger korrosonsrsko. Afrensnng Afrensnng af svejsezonen efter svejsnng mnmerer rskoen for korroson, da dette hjælper tl gendannelsen af chromoxd-hnden. Bejdsnng er klart den mest effektve metode. Effekt på korrosonsbestandghed ved afrensnng Bejdsnng Slbnng fnt Slbnng groft Korrosonsbestandghed efter afrensnng Rustfr stålbørste Sandblæst
Korroson 14 Begrebet rustfrt stål er en sandhed med modfkatoner. Eksponeret atmosfæren har rustfrt stål almndelghed god rustbestandghed, men andre mljøer, f.eks. syrer og havvand øges rskoen for korrosonsangreb. Hvor godt et rustfrt stål modstår korroson et bestemt mljø afhænger bl.a. af dets sammensætnng. Der fndes en mængde forskellge ståltyper og dsse egner sg tl forskellge meder. At rustfrt stål undgår at ruste mange mljøer afhænger kke af, om metallet sg selv er ædelt, som f.eks guld. Korrosonsbestandgheden består stedet af, om stålet reagerer med luftens lt og danner et tyndt, usynlgt oxdlag, som forhndrer korroson man sger, at stålet passvseres. Oxdlaget består hovedsaglgt af chrom-oxd. Eksempler på andre metaller, som danner et beskyttende oxd-lag er ttan og alumnum. Korrosonen på rustfre stål opstår, når oxdlaget af forskellge årsager nedbrydes helt eller delvst. Forskellge meder gver korrosonsangreb med forskellgt udseende. Man skelner mellem forskellge korrosonstyper, som ofte benævnes efter skadens udseende f.eks. punkt-tærng eller efter anden faktor, som har betydnng for skadens opståen f.eks. spalte-korroson. Almen korroson Almen korroson opstår, når hele eller store dele af oxd-laget nedbrydes og karakterseres derfor ved en relatv jævn tærng på hele overfladen. Grunden tl at oxd-laget nedbrydes kan være, at stålet har et for lavt ndhold af væsentlge legerngs-elementer for at bevare oxdlaget det aktuelle mljø. Almen korroson sker oftest med en relatv jævn hastghed. Rustfrt stål betragtes som regel som bestandgt et vst mljø, hvs korrosonshastgheden lgger under 0,1 mm/år. Som regel øges bestandgheden mod almen korroson, når man øger ndholdet af legerngsemner som chrom og molybdæn. Punkttærng Hvs der opstår en lokal nedbrydnng, mens resten af det beskyttende oxd-lag forblver ntakt, opstår der lokal korroson, som kan antage forskellge former. Punkttærng kendetegnes ved relatvt små punkt-formede angreb. En lokal nedbrydnng af passv-flmen sker ved svage punkter. Der dannes en galvansk celle med det blottede metal som anode og det ubeskadgede oxd-lag som katode. Forholdende selve gruben blver stadg mere aggressve, mens angrebet øges. Resultatet blver små, men som regel dybe angreb, som ofte vokser med stor hastghed. Spaltekorroson Spaltekorroson opstår under lgnende omstændgheder som punkttærng, men angrebene starter lettere en trang spalte end på den fre overflade. Ved spaltekorroson blver angrebene som regel mere udbredte, eftersom den totale anode-overflade (det frlagte metal) som regel er større end ved punkttærng. Fortsættes sde 15
Korroson 15 Spændngskorroson Spændngskorroson optræder frem for alt samme mljøer som punkttærng og spaltekorroson dvs. chlord-opløsnnger. Udover en specel sammen-sætnng af elektrolytter kræves også trækspændnger materalet og forhøjet temperatur for at spændngskorroson kan opstå. Det er sjældent, at spændngskorroson chlord-mljøer optræder ved temperaturer under 50 o C Angrebene optræder som smalle, ofte forgrenede sprækker materalet. En normal årsag tl spændngskorrosons-angreb er, når chlord-holdge meder har kontakt med varme stål-overflader. Interkrystallnsk korroson Interkrystallnsk korroson opstår som følge af udsklnnger af chrom-carbd korngrænserne på det rustfre stål. Områderne nærmest korngrænserne blver fattgere på chrom og får dermed en dårlgere passverngs-formåen, hvlket ndebærer dårlgere korrosons-bestandghed. I tærende mljø angrbes det chrom-fattge område og smalle korrosonsangreb opstår nd tl korngrænserne Rustfrt stål leveres som regel glødet tlstand fra stålproducenten dvs. stålet glødes ved en temperatur på 1000-1100 o C og køles med vand eller luft. Kulstoffet opløses da stålet. For austentske stål sker en udsklnng af chrom-carbd korngrænserne temperatur-ntervallet 500-850 o C. Materalet blver da modtagelg for nterkrystallnsk korroson. Man sger, at stålet sensblseres. Sensblserng kan ske ved f.eks. svejsnng og ved varmformnng ved uheldge temperaturer.
Rustfre standarder og normer 16 Udførelse DIN-norm (gammel) EN-norm (ny) Note Stang Stang (generelt) tl trykformål DIN 17440 + ADW2 EN 10272 EN 10222-5 (smedet) Rund varm DIN 1013 (+/- tol) EN 10060 Rund kold/slebet DIN 668 (h11) EN 10278 Rund kold/slebet DIN 671 (h9) EN 10278 Rund kold/slebet DIN 670 (h8) EN 10278 Rund kold/slebet DIN 59360 (h7) EN 10278 Rund kold/slebet DIN 59361 (h6) EN 10278 Frkant varm DIN 1014 (+/- tol) EN 10059 Frkant kold DIN 178 (h11) EN 10278 Sekskant varm DIN 1015 (+/- tol) EN 10061 Sekskant kold DIN 176 (h11) EN 10278 Flad varm DIN 1017 (+/- tol) EN 10058 Flad kold DIN 174 (h11) EN 10278 Flad klppet se pladenormer s.17 se pladenormer s.17 Vnkel varm DIN 1028 EN 10056 rundkantet Vnkel varm DIN 1022 skarpkantet Vnkel ulge varm DIN 1029 EN 10056 rundkantet I-Profl varm DIN 1025 EN 10034 U-Profl varm DIN 1026 EN 10279 T-Profl varm DIN 1024 EN 10055 Armerngsstål DIN 488 Rør Svejste rør tl trykformål DIN 17457 + ADW2 EN 10217-7 Svejste rør tl hydraulk* DIN 2394* EN 10305-6* Sømløse rør / Emnerør tl trykformål DIN 17458 + ADW2 EN 10216-5 Sømløse rør tl hydraulk* DIN 2391* EN 10305-4* HF- / deko-rør V = 0,8 DIN 17455 EN 10296-2 Svejste rør V = 1,0 DIN 17457 Sømløse rør / Emnerør DIN 17458 Mejerrør V = 1,0 DIN 11850 PK1 = stkprøve PK2 = test af alle rør PK1 = stkprøve PK2 = test af alle rør * Normerne for hydraulkrør gælder offcelt kun for sort stål, men det er branche-prakss at bruge tolerancerne fra dsse normer tl at producere rustfre hydraulkrør.
Rustfre standarder og normer 17 Generelle materalenormer tl almene formål EN 10088-1 EN 10088-2 EN 10088-3 Lste over rustfre kvalteter Teknske leverngsbestemmelser for flade produkter tl almndelge formål Teknske leverngsbestemmelser for stang, tråd og profler tl almndelge formål Generelle materalenormer tl trykformål EN 10028-7 Standard for plader tl trykformål (erstatter DIN 17440 + ADW2) EN 10272 Standard for stangstål tl trykformål (erstatter DIN 17440 + ADW2) EN 10222-5 Standard for smedet materale tl trykformål EN 10213-4 Standard for støbt materale tl trykformål EN 10217-7 Standard for svejste rør tl trykformål (erstatter DIN 17457 + ADW2) EN 10216-5 Standard for sømløse rør tl trykformål (erstatter DIN 17458 + ADW2) ADW2 Standard for trykformål (bruges som tllæg tl DIN 17440, DIN 17457 og DIN 17458) PED 97/23/EC Standard for trykformål (erstatter ADW2) Tolerancenormer ISO 286-2 ISO 1127 EN 10259 EN 10029 ISO 2938 DIN 7527-6 Tolerance standard for stang (ndeholder h- og k-tolerancer) Tolerance standard for rør (ndeholder D- og T-tolerancer) Tolerance standard for koldtvalsede plader Tolerance standard for varmtvalsede plader Tolerance standard for emnerør Tolerance standard for smedet stang Certfkatnorm EN 10204 Certfkat standard (erstatter DIN 50049) Flanger Udførelse DIN-norm (gammel) EN-norm (ny) Blndflanger DIN 2527 EN 1092-1 Type 05 Gevndflanger DIN 2566 EN 1092-1 Type 13 Påsvejsnngsflanger DIN 2576 EN 1092-1 Type 01 Flanger m/krave DIN 2631-2637 EN 1092-1 Type 11 Løsflanger DIN 2642 EN 1092-1 Type 02
PED 97/23/EC 18 PED står for Pressure Equpment Drectve og er den fælles EU-norm for materaler og udstyr tl trykbærende anlæg. For at et materale kan være PED-godkendt, skal 2 tng være opfyldt: 1. Værket skal have en PED-godkendelse. 2. Materalet skal være produceret efter en harmonseret EN-standard. Følgende EN-standarder er godkendt tl trykbærende formål PED 97/23/EC EN 10028-7 Plader EN 10272 Stang EN 10216-5 Sømløse Rør EN 10217-7 Svejste Rør EN 10213-4 Støbegods EN 10222-5 Smedegods EN 1092-1 Flanger EN 10253-4 Svejsefttngs EN 12516-3 Kuglehaner EN 10204 Certfkater Hvs materalet kke er produceret efter én af ovenstående EN-normer, er PED-godkendelsen for værket kke gyldg på det pågældende materale. Værket skal kke foretage ekstra tests af materalet på 3.1 certfkat forhold tl normalt, det er nok at værket er PED-godkendt og at materalet produceres efter en harmonseret standard.