REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008. Bilag til meddelelser

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008 Bilag til meddelelser

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008 Meddelelse nr. 24.01 Emne: Rigsrevisionen - Forundersøgelse af sammenhæng mellem sektorer i sundhedsvæsenet 1 bilag

Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 rr@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Forundersøgelse af sammenhæng mellem sektorer i sundhedsvæsenet 17. januar 2008 Rigsrevisionen har planlagt at gennemføre en forundersøgelse af sammenhæng mellem sektorer i sundhedsvæsenet. Ansvaret for patientforløb er i dag delt mellem de praktiserende læger, der er private næringsdrivende, regionerne, der driver sygehusene og kommunerne, der varetager en del af genoptræningsindsatsen. Denne ansvarsdeling for det samlede patientforløb stiller store krav til koordination og samarbejde mellem praktiserende læger, regioner og kommuner. Et af formålene med kommunalreformen var at skabe et forbedret grundlag for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af disse administrative grænser. Kontor: A3 J.nr.: 2007-6000-38 Til orientering for: Forundersøgelsen skal give os tilstrækkelig information om området til at beslutte, om der er grundlag for at gennemføre en større undersøgelse af sammenhæng i patientforløb mellem den almene praksis, sygehusene og eventuelt den kommunale genoptræningsindsats. På vores evalueringsmøde den 10. december 2007 orienterede vi ganske overordnet om vores idéer med forundersøgelsen, som netop er påbegyndt. Vi vedlægger referatet fra mødet i redigeret form på baggrund af de tilbagemeldinger, vi har fået fra jer på referatet. Som aftalt på mødet skal vi bede jer om hver især at udpege en primær kontaktperson og en sekundær kontaktperson. Forundersøgelsen vil bl.a. indeholde et interview med 1 region og 1 sygehus. Rigsrevisionen har endnu ikke besluttet, hvilken region og hvilket sygehus der vil blive tale om, men den relevante kontaktperson vil blive orienteret snarest muligt. Vi regner med at fremsende et beretningsoplæg til jer ultimo marts 2008, og at vi holder et fælles møde om oplægget og om den eventuelle efterfølgende undersøgelse primo april 2008. 1/2

Vi skal bede jer om at meddele os kontaktpersonerne inden udgangen af uge 4. I kan henvende jer til fuldmægtig Hanne Nørby på tlf. 3395 1021 eller pr. e- post til hn@rigsrevisionen.dk. Med venlig hilsen Henrik Berg Rasmussen 2/2

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008 Meddelelse nr. 24.02 Emne: Region Hovedstadens høringssvar på 2. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse i Den Danske Kvalitetsmodel 1 bilag

Regionsdirektøren Til Direktør Karsten Hundborg Institut for Kvalitetsudvikling og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Telefon Direkte Fax Mail Web Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48205000 482050000 48205601 Helle.ulrichsen@regionh.dk www.regionh.dk Sagsbeh.: db Deres j. nr./ref.: [xxxxx] Dato 7. februar 2008 Høringssvar vedr. 2. udgave af akkrediteringsstandarder i den Danske Kvalitets Model Hermed foreligger Region Hovedstadens høringssvar til Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) vedr. andet udkast til Akkrediteringsstandarder for sygehuse. Høringsproces Høringssvaret fra Region Hovedstaden er i lighed med processen i april maj 2007 udarbejdet på grundlag af bidrag fra en bred vifte af bidragydere. Det drejer sig om Regionale komitéer (for Hygiejne, Ernæring og Medicin) Relevante Sundhedsfaglige Råd (udvalgt efter fokus i de sygdomsspecifikke standarder og få af de generelle) Region Hovedstadens enheder for Klinisk Kvalitet, Patientsikkerhed og Brugerundersøgelser Relevante stabe i Region Hovedstadens administration En regional høringsgruppe med repræsentanter fra regionens hospitaler og Psykiatrivirksomheden. Den regionale høringsgruppe har foretaget en samlet og tværgående gennemgang og vurdering af alle standarder, for at sikre at materialet blev vurderet i sin helhed på en konsekvent, tværgående og systematisk måde. Denne vurdering havde som primært formål at fastslå, om standarderne i den foreliggende form, er klar til pilottest. Regionens høringssvar består af 2 dele; nærværende generelle høringssvar og herudover et omfattende separat dokument, som imødekommer de krav til opdeling og præsentation af høringskommentarer, som er fremsat af IKAS. Regionen har som forudsat af IKAS, indtastet alle specifikke kommentarer i den tildelte database. Dette gælder dog ikke for dette generelle høringsvar, idet databasen bl.a. ikke indeholder mulighed for at kommentere på materialets 6 bilag. Aht. sikkerheden for at alle høringsdata når frem, vedlægges de i databasen indtastede høringssvar, desuden i en wordfil der indeholder alle standarder med de tilknyttede kommentarer. Regionen anerkender, at IKAS må sikre sig redskaber til en struktureret modtagelse og gruppering af høringssvarene, men ønsker at påpege, at de af IKAS udviklede rapporteringsredskaber ikke har understøttet regionens behov for selv at få et samlet [Ref. nr.] Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 1

overblik over indkomne kommentarer i sammenhæng til de specifikke standarder og indikatorer, som kommentarerne knytter sig til. Høringssvaret følger nedenstående disposition 1. Samlet vurdering af det fremsendte høringsmateriale og indstilling vedr. pilottest 2. Generelle kommentarer til det samlede generiske standardmateriale 3. Generelle kommentarer til de sygdomsspecifikke standarder 4. Overordnet vurdering af støttematerialet til standarderne 5. Bilag1 med mere detaljerede kommentarer til støttemateriale. 1. Samlet vurdering af det fremsendte høringsmateriale og indstilling vedr. pilottest Sammenfattende er der sket meget væsentlige forbedringer i standardmaterialet. Der er ingen sammenligning til materialets første udgave, hvad angår struktur, opstilling, sprog, disponering samt antallet af indikatorer. Gennemlæsning af standarderne giver indtrykket af et langt mere homogent, læsbart, forståeligt og sammenhængende materiale, uden unødvendigt overlap i indhold mellem standarder og temaer. Enkelte standarder og temaer er desuden udgået. Der er foretaget en helt nødvendig og væsentlig reduktion i kravet til indikatormålinger og mange normative krav og detaljerede procesbeskrivelser er udtaget. Det er endvidere glædeligt at enkelte standarder vedr. laboratorier og billeddiagnostik, er indført. Psykiatrien er samlet set bedre adresseret og et par nye specifikke standarder, med relevans for specialet, er desuden indarbejdet. Standarderne er i den foreliggende udgave endvidere suppleret med en række nødvendige og brugbare støttedokumenter, herunder indledning, begrebsliste, procesbeskrivelse for audit og indikatoroversigt. Kommentarer til disse findes i bilag 1. Den nationale revisionsgruppe skal komplimenteres for det intensive, enestående og omfattende arbejde, der er udført igennem det seneste halve år, indenfor de rammer IKAS har afstukket. Det fremgår, at gruppen i sit arbejde har været loyal overfor de væsentligste tværgående nationale høringssvar. Det er endvidere lykkedes gruppen at få et større gennemgående fokus på (patient) sikkerhed indarbejdet i standardernes fokus. Region Hovedstaden kan således konkludere, at en stor del af regionens ændringsforslag er taget til efterretning. En meget væsentlig forbedring er, at det foreliggende materiale er langt mindre foreskrivende og normativt, end i første udgave. Det er imidlertid vanskeligt at fastslå, om modellen i denne udgave generelt har fået mere fokus på udvikling og forbedring, frem for kontrol og overvågning. Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 2

Denne usikkerhed begrundes med at der i modellen fortsat er mange definerede specifikke nationale indikatorer, som alle hospitaler skal måle på, frem for at give plads til lokalt definerede indikatorer, indenfor den enkelte standards fokusområde og med afsæt i konstaterede behov for kvalitetsforbedring at selve akkrediteringsprocessen, hvorved standardopfyldelse skal vurderes endnu er ubeskrevet, ligesom niveauet for akkreditering at IKAS i dette materiale forbeholder sig retten til at definere, hvilke afdelinger der skal opfylde hvilke standarder, og hvilke afdelingstyper, der skal overvåge hvilke indikatorer at det i forordet til standarderne fremgår, at resultaterne af indikatormålinger og kvalitetsvurderinger skal offentliggøres og i videst muligt omfang sammenlignes. Regionen er dog bekendt med at principper der skal gælde for offentliggørelse af overvågnings- indikatordata relateret til DDKM standarderne og akkrediteringsbesøget, endnu ikke er afklaret i regi af IKAS s bestyrelse. Materialet præsenterer fortsat en del udfordringer, både principielle og indholdsmæssige, som der skal tages stilling til forud for en færdiggørelse af materialet (se nedenfor). Dette må, i lyset af den meget stramme tidsplan mellem høring og pilottest, nødvendigvis ske efter pilottesten og i tæt samarbejde med Revisionsgruppen. Det er vurderingen, at den faktiske betydning af de påpegede problemstillinger i dette høringssvar, bedst kan vurderes, som led i en samlet evaluering, der inkluderer vurderinger fra pilottesten. Region Hovedstaden anbefaler derfor, at materialet, bortset fra rettelser af konstaterede fejl, udsendes til pilottest iht. planen den 18. februar. En af forudsætningerne for at få det afgørende og nødvendige udbytte af pilottesten er at IKAS sikrer en systematisk og struktureret tilrettelæggelse heraf, og redskaber til erfaringsopsamling. Da pilottesten omfatter forholdsvis få hospitaler er det afgørende, at alle pilothospitaler deltager i vurderingen af ALLE standarder. Fra Herlev Hospital, som er Regionens pilothospital, foreligger der imidlertid aftaler med IKAS, der ikke forpligter hospitalet til at teste hele standardmaterialet. Hospitalet har således fået mulighed for at vælge temaer og standarder til eller fra (se vedlagt redegørelse fra Herlev Hospital). Selv om Regionen har forståelse for at den korte pilottest medfører en meget stor arbejdsbyrde på testhospitalerne, er det bekymrende for det samlede nationale udbytte af pilottesten, hvis konsekvensen er, at de enkelte standarder reelt kun testes på et af de fem pilothospitaler. Region Hovedstaden er af den opfattelse, at hverken IKAS eller regionerne er tjent med at haste igennem den sidste revisionsfase før frigivelsen, da materialets samlede beskaffenhed ved udsendelsen vil være af afgørende betydning for modtagelsen af standarderne på hospitalerne. Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 3

2. Generelle kommentarer til det samlede generiske standardmateriale På trods af den nødvendige og ret omfattende reduktion i krav og kompleksitet i materialet, er der fortsat tale om et rimeligt ambitiøst grundlag for akkreditering af hospitaler. Set i lyset af den korte forberedelsesperiode før de første akkrediteringssurvey påbegyndes, er der ikke megen tid til at implementere standardernes krav. Alene de omfattende krav til udfærdigelse af retningslinjer vil lægge beslag på mange resurser. Der er standarder, hvor opfyldelse af standardernes krav indenfor den korte forberedelsesperiode, er urealistiske. Det er fx standarden om udfærdigelse og implementering af (evidensbaserede) kliniske retningslinjer for de hyppigst forekommende patientforløb i alle afdelinger (standard 1.2.5). Region Hovedstaden anbefalede i sit høringssvar i maj 2007, at standarderne blev vurderet af juridisk ekspertise, for at sikre at standerne i relevant omfang adresserer og fortolker sundhedslovgivningens krav korrekt. Ved læsning af standarder der knytter an til love og bekendtgørelser (fx informeret samtykke), er det indtrykket, at denne proces ikke har fundet sted endnu og det bør ske inden færdiggørelsen af standardmaterialet. Struktur og temaer: Som udgangspunkt er der sket fornuftige justeringer og reduktion i antal temaer. Det er glædeligt at visse dele af laboratorie- og det billeddiagnostiske område nu er inkluderet, om end i en meget komprimeret form. Anbefalingen om at gøre udvalgte standarder overordnede for hele standardmanualen er tilgodeset, hvilket fremgår af indledningen, men ikke ved læsning af standarderne. Beslutningen om indførelse af overordnede standarder har på nogle områder haft den ønskede virkning, således at alle standarder ikke længere indeholder helt enslydende krav, fx om at retningslinjer skal være skriftlige, daterede og aktuelle. Imidlertid indeholder næsten alle standarder fortsat enslydende krav om kvalitetsforbedringer som følge af kvalitetsovervågningen, hvilket er et krav i den overordnede standard om kvalitetsforbedring. Dette krav bør derfor udgå af alle standarder. Strukturen i modellen er tro mod de oprindelige beslutninger om, hvilke temaer der skulle være grundlaget for udvikling af standarder, med enkelte justeringer udført under den seneste revisionsproces. Revisionsgruppen har reduceret forekomsten af utilsigtede overlap og ulogiske opbrydninger betydeligt. Antallet af temaer er imidlertid fortsat unødvendigt omfattende, og den rækkefølge som materialet præsenteres i (ordnet efter standardkategorisering) er ulogisk iht. patientforløbet. Læseren får en fragmenteret oplevelse og den nødvendige indbyrdes sammenhæng og overgang mellem et tema og det næste er flere steder fraværende. Der er 26 temaer til 90 standarder (ekskl. de sygdomsspecifikke). Fx indeholder hvert af temaerne Henvisning, Genoplivning, Patienttransport og Rehabilitering kun 1 standard, ligesom der er 8 temaer, der hver kun omfatter 2 standarder. Temaet Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 4

omkring den fysiske sikkerhed adresseres i 2 standarder, der er placeret under hvert sit tema. Under temaet Visitation findes 2 standarder, men under temaet Intensiv terapi findes også en standard om visitation. Den struktur som standarderne er indlejret i, indeholder mange obligatoriske felter, men generelt meget lidt information, der kan forklare baggrunden for valg af emner og fokusområder for standarderne, understøtte en korrekt opfattelse af kravene samt afgrænse til områder, der IKKE er omfattet af standarderne indenfor temaet. En anden struktur, der indebærer færre temaer vil give et bedre overblik over modellens rækkevidde. Det anbefales derfor at antallet af temaer reduceres standarderne reorganiseres mhp. en hensigtsmæssigt rækkefølge og tilhørsforhold der for hvert tema udfærdiges en fyldig introduktion, der forklarer baggrund, overordnet formål og fokus samt afgrænser emnet. Konsekvens og systematik i opdelingen af standarderne i de fastlagte tre kategorier; de generelle (oprindelig benævnt forløbsstandarder), de organisatoriske og de sygdomsspecifikke, er tydeligvis også forbundet med vanskeligheder. Vanskelighederne knytter sig til beslutningen om, hvorvidt en standard skal tilhøre gruppen af organisatoriske eller generelle standarder. Disse vanskeligheder vil næppe aftage i næste version, når nye standarder skal tilføjes. Få af flere eksempler er: Standarder for Medicinering er indeholdt i de generelle standarder, mens Hygiejne er placeret i de organisatoriske Standarder for organisering af akut modtagelse samt ventetid for elektive patienter er placeret under de generelle standarder og ikke de organisatoriske. Standardernes indhold og skabelon Der har tydeligvis været et ønske om, både at begrænse antallet af standarder og samtidigt øge fokus og bredde i nogle af standarderne. Dette medfører variation i standardernes kompleksitet, rækkevidde, krav og omfang. Fx anvendes to (næsten fuldstændig ens) standarder for udfærdigelse af en behandlingsplan for henholdsvis patienter i somatikken og i psykiatrien (2.7.1 & 2.7.2), mens én standard omfatter alle Institutionens bygninger, forsyninger og øvrige faciliteter (1.1.6). Krav til retningslinjer udgør flere steder rigtig mange selvstændige standarder. Et eksempel er LE.1.1.6 om bygninger og forsyninger, hvor der i én indikator er krav om rigtigt mange dokumenter og systemer. Der er således fortsat mulighed for at skabe større indbyrdes balance i standardernes kompleksitet og tyngde, uden at øge antallet af standarder. Imidlertid er antallet af Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 5

standarder ikke afgørende, men derimod det samlede antal indikatorer med krav om overvågning og dokumentation. Det er vurderingen at skabelonens mange obligatoriske felter, modsat intentionen, er begrænsende for tilstrækkelig klarhed (hvilket en fyldig temabeskrivelse delvist kan kompensere for). Sammenlagt indeholder standarderne meget lidt information i forhold til opsætningens fylde. Det er fortsat vurderingen, at der er for mange felter som skal passe sammen, og dermed forekommer der stereotype gentagelser og/eller uoverensstemmelser. Der mangler desuden informationer om det forvetede opfyldelsesniveau for akkreditering. Dette kan formentlig på nuværende tidspunkt bedst gøres gennem opstilling af generelle kriterier, der kan gælde på tværs af alle standarder. Standard og formål Standardformuleringerne er nu blevet kortfattede, relativt præcise og velafgrænsede og i de fleste tilfælde ledsaget af et passende formål. Selve standarden adresserer ofte organisatoriske forhold eller proceskrav, mens formålsbeskrivelsen i de fleste tilfælde adresserer patientens udbytte og perspektiv. Dette skift i perspektiv får betydning, når de indikatorer der knytter sig til standarden skal formuleres, idet flere indikatorer fokuserer på patientens oplevelse, frem for på standardens formulering (se også under indikatorer). Det bør endvidere vurderes, hvorledes krav om brug af evidens i behandlingen af patienter adresseres i standarderne. Det kan således undre, at der er udfærdiget én selvstændig standard for ét speciale; Intensiv terapi (2.12.2), med krav om at behandlingen er baseret på evidens. I en anden standard adresseres at væsentlige behandlingsaktiviteter i alle enheder er baseres på evidensbaserede kliniske retningslinjer (1.2.5). Opfyldelse af standarden: I alle standarder indgår et obligatorisk felt med følgende enslydende, tekst i alle standarder: Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin. Da dette felt indeholder helt basale og unødvendige oplysninger, foreslås det slettet fra alle standarder. Målgruppe og anvendelsesområde: Der er få standarder, som ud over at have hospitalspersonale som målgruppe, nævner almen praksis og kommuner som målgrupper og medansvarlige. Sigtet er klart, men det er grundlæggende forkert, at hospitalsstandarder forpligter andre aktører og sektorer, ligesom det er forkert at hospitaler under akkrediteringssurvey scores på krav, der skal opfyldes udenfor disse. Dette bør derfor ændres. Der er truffet nogle fornuftige valg i revisionsprocessen, der medfører en meget standardiseret beskrivelse af målgrupper i alle standarder. Dette har imidlertid den Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 6

uheldige konsekvens, at der flere steder implicit er inkluderet personalegrupper i målgruppebeskrivelsen, som burde være ekskluderet eller omvendt. Om dette reelt har nogen praktisk betydning er vanskeligt at vurdere. Såfremt indholdet i dette felt lægges til grund for tildeling af standarder eller for surveyornes fokus og vurdering under akkrediteringsbesøget, bør der foretages en bedre afgrænsning. Alternativt kan det overvejes helt at udelukke målgruppebeskrivelser og alene beskrive Anvendelsesområdet. Trin 1 4. Fastholdelsen af trin 1-4, med det formål at demonstrere eller synliggøre sammenhængen til kvalitetsudviklingsprocessen, giver fortsat ikke megen mening og flere steder er der ikke indikatorer på alle trin. Trin 2 indeholder samme formulering i alle standarder; Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne og bør udgå, da dette er et grundvilkår, som burde fremgå at den overordnede standard for dokumentstyring (1.3.1). Samme princip kan lægges til grund for trin 4, idet ansvar for og krav til opfølgning på kvalitetsovervågning er et grundvilkår i overordnet standard om Kvalitetsforbedring (1.2.4). Denne struktur for opstilling af krav til organisationen anbefales derfor opgivet. Indikatorer Antallet af indikatorer i de organisatoriske og generelle standarder er reduceret med en betydelig faktor. Der er imidlertid fortsat tale om en usikker og fejlbehæftet nummerering og tælling af indikatorerne i materialet. I enkelte indikatorer ligger et implicit krav om gennemgang af op til 12 forskellige elementer før indikatorværdien kan tilvejebringes. Fx Standarden om henvisning (2.4.1), hvor indikator 3 er: Er alle relevante oplysninger til stede i henvisningen? Her skal adskillige dataelementer (6-10) i henvisningen og i journalen vurderes for at besvare denne indikator. Oversigten over indikatorer som skal belyses v.h.a. journalaudit (bilag 3) indeholder ca. 34 elementer, men efter vurdering af de nævnte indikatorer, er der snarere tale om 70 80, som dog ikke alle skal overvåges i alle afdelinger. Det vurderes generelt at modellen er for optaget af, at alle hospitaler skal måle det samme. Det foreslås at modellen, for at virkeliggøre sin vision om at understøtte kvalitetsudvikling og forbedring, hvor det faktisk er relevant, i højere grad efterspørger en lokal identifikation og overvågning af indikatorer, der ligger inden for standardens tema. Der resterer et grundlæggende problem i at fastholde brugen af begrebet indikator for teksterne anført i trin 1-4. Modellens definition af begrebet indikator (begrebslisten), stemmer overens med måden, hvorpå de kliniske indikatorer er formuleret i de sygdomsspecifikke standarder. Imidlertid anvendes begrebet også i alle øvrige Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 7

standarder, men da i en helt anden form, hvor langt de fleste indikatorer er formuleret som proces mål eller nye standarder. I trin 1 i alle standarder hedder indikatoren at der udfærdiges retningslinjer for, herefter følger en lang opremsning af retningslinjens indhold. Indikator på trin 2 er Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne. I trin 4 er indikatoren gennemgående på baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag mhp. forbedring af xxx (det konkrete område). Det anbefales at IKAS overvejer en anden betegnelse for de elementer, der ikke er defineret og kan opgøres som konkrete indikatorer, men som kvalitative udsagn eller forhold der vil blive vurderet under akkrediteringssurvey. Med få undtagelser er det i trin 3, at de for standarden specifikke indikatorer, fremgår. Her skal nævnes at der i høj grad henvises til data fra Journalaudit Landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser (15 standarder) Rapporterede utilsigtede hændelser (16 standarder). Da det endnu er uklart, hvilke typer data der skal offentliggøres, er der grund til at vurdere validiteten af de data, der skal belyse indikator- og standardopfyldelsen. I 15 standarder er der henvist til eksisterende eller nye spørgsmål i LUP. I flere tilfælde er indikatoren valgt med afsæt i standardens formål, som jf. ovenfor, tager afsæt i patientens oplevelser, frem for selve standardteksten, hvilket kan forskyde opfattelsen af, hvad der reelt er kravet i standarden. Eksempel: Standard: Når en patient overflyttes til anden enhed på samme eller en anden institution, videregives relevant og dækkende information (2.17.4). Formål: At sikre at patienten oplever overflytningen som koordineret. Indikator LUP: Nyt spørgsmål om patienten oplevede at overflytningen mellem enheder var tilrettelagt og koordineret. Ud over validiteten af denne type data er det endvidere væsentligt at holde sig for øje at resultater af disse undersøgelser oftest foreligger 8-11 måneder efter dataindsamlingen. Indikatorer på trin 3 i 16 standarder kræver institutionens årlige gennemgang af rapporterede utilsigtede hændelser iht. standardens fokusområde. Dette er i virkeligheden overflødigt, idet dette krav om overvågning og opfølgning på institutionens utilsigtede hændelser er beskrevet i særskilt standard, 1.2.8. Indikatorkravet om en årlig gennemgang af utilsigtede hændelser indenfor disse 16 områder findes derfor ikke hensigtsmæssigt. Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 8

For at mindske belastningen på hospitalerne med at udføre journalaudit, har IKAS besluttet at ambulante forløb ikke skal være omfattet af kravene om journalaudit. Imidlertid udføres en tiltagende andel af hospitalernes virksomhed i ambulant regi, og standardernes krav og formål er, med enkelte undtagelser, også relevante for ambulante journaler. Uanset den gode hensigt kommer beslutningen til at fremstå i et uheldigt og uforståeligt lys. IKAS kan alternativt overveje at ambulatorierne under de angivne specialer inkluderes i audit, uden at kravet om stikprøvestørrelsen øges, således at der ud af enhedens udvalgte 20 journaler indgår fx 5-10 rene ambulante journaler eller at en del af journalerne udvælges blandt en population, der har haft et ambulant forløb forud for indlæggelsen. Vejledning I trin 1-3 forekommer der tekst benævnt som Vejledning. Der er generelt sket en grundig gennemskrivning og de i første høring påpegede væsentligste problemstillinger er fjernet. Imidlertid anvendes dette felt i standarderne fortsat med forskelligt indhold, fx i form af uddybende forklaring af indikator definition af anvendte begreber henvisning til relaterede standarder angivelse af tærskelværdi yderligere krav til indikator eller retningslinjer, hvis status er uklar i relation til scoring af standarden beskrivelse af den proces der forventes fx hvad en ansættelsesprocedure kan omfatte. Som udgangspunkt anbefales følgende: Vejledningen kan indeholde det niveau for opfyldelse som forventes opnået ved akkreditering og således knytte sig til den enkelte indikator eller standard Vejledninger der indeholder definition af anvendte begreber bør udgå og definitioner medtages i begrebslisten. Begreber der er defineret i begrebslisten markeres med * i standarderne Vejledninger der definerer yderligere krav end nævnt i standarder og indikatorer bør udgå alternativt må dette indskrives i indikatoren Vejledninger der henviser til datakilde bør udgå disse foreslås samlet i et udvidet bilag for indikatorer, som beskriver indikator, afgrænsning, datadefinition samt datakilde Vejledninger der nævner mulige måder at opgøre indikator på kan bevares, hvor dette vurderes at være hjælpsomt og hvor dette ikke indgå i en beskrivelse af temaet. Der advares mod at standarderne indeholder lange opremsninger af, hvad en proces kan omfatte, idet en sådan beskrivelse kan blive opfattet som en fuldgyldig og dækkende liste, der fritager den enkelte institution for selv at definere niveau, indhold og omfang af en proces. Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 9

Referencer Beslutningen om alene at fokusere på formelle referencer er meget fornuftig. Der er enkelte forældede og forkerte referencer (se detaljeret høringssvar). IKAS bør overveje, hvorvidt instituttet vil være i stand til løbende at opdatere disse henvisninger i den webbaserede udgave af standarderne. De aktuelle referencer foreslås endvidere omfattet af den juridiske vurdering af standarderne. 3. Generelle kommentarer til de sygdomsspecifikke standarder Der er sket en hensigtsmæssig forenkling og en række af de tidligere påpegede problemstillinger er håndteret. I introduktionen til standarderne bør den konkrete sammenhæng til DDKM præciseres, fx at standarderne er underlagt samme relation til de overordnede standarder. Der bør, hvor relevant, indsættes krydshenvisninger til relaterede standarder, fx for ernæringsscreening og smertevurdering. Desuden efterlyses en beskrivelse af, hvorledes standarderne vil blive belyst under survey. I de faglige miljøer er der fortsat nogen bekymring omkring den præcise afgrænsning af indikatorer og datakilde i en del standarder dette gælder især for de indikatorer, der måler på proces og på patientoplevet kvalitet. Bekymringen går dels på omfanget af de til dataindsamlingen knyttede resurser og dels på specificiteten af indikatorerne. De sygdomsspecifikke standarder følger samme opsætning som de øvrige standarder. Imidlertid fremgår alle de kliniske indikatorer (NIP indikatorerne) ikke længere af standarderne, bortset fra standarderne for Graviditet, Fødsel og Barsel. Tilbage er alene de generelle indikatorer i trin 1, 2, (3) og 4. Uanset valg af løsning bør der være en ensartet præsentation af de kliniske indikatorer i alle de sygdomsspecifikke standarder. I disse standarder anvendes begrebet Tærskelværdi for opfyldelsesniveau i de generelle standarder anvendes begrebet Kriterium for accept. IKAS bør beslutte, hvilken terminologi der skal benyttes på tværs af materialet. 4. Overordnet vurdering af støttematerialet til standarderne Der henvises til bilag 1, hvor en række konkrete kommentarer og forslag er knyttet til følgematerialet, idet IKAS s elektroniske svarskabeloner ikke omfatter dette. Det drejer sig om indledningen samt bilag vedr. begreber, indikatorer og auditproces. Dette understøttende materiale er som udgangspunkt helt nødvendigt for en bred forståelse af modellens indhold, begreber og metode. Det er dog regionens holdning, at beslutninger vedr. organisering af og processer for udførelse af audit og for udvælgelse af journaler til journalaudit, skal træffes lokalt og Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 10

ikke på nationalt niveau. På dette grundlag anbefales det, at bilag vedr. audit og proces for udvælgelse af journaler, udgår af standardmaterialet og lægges som hjælpemateriale på IKAS s hjemmeside. Indledningen giver mange nyttige informationer og grundlæggende forståelse for materialet. Der skabes dog nogen forvirring i indledningen omkring afgrænsningen af institutionsbegrebet i relation til tildeling af akkreditering, idet IKAS ikke endeligt har besluttet, hvorvidt en institution, som er spredt på flere matrikler, kan akkrediteres som én organisation. I den endelige udgave forventes en bedre og mere fyldestgørende beskrivelse af surveykonceptet og de forventninger som personalet kan have hertil. Det samme gælder beskrivelse af vilkår for brug af og funktionaliteter i TAK systemet Det kan undre at Forordet ikke nævner den første og den aktuelle høringsproces. Vi finder det endvidere ejendommeligt, at hele den nationale proces som har ligget til grund for tilblivelsen af standarderne, og ikke mindst det enorme arbejde, der efterfølgende er udført af den nationale revisionsgruppe, ikke er nævnt i forord eller indledning, men alene er omtalt sporadisk i et bilag. Begrebslisten indeholder mange af de nødvendige begreber, men bør suppleres med enkelte yderligere anvendte begreber. Listen anvender forskellige kilder til begreberne hvoraf en del er defineret af IKAS. Det anbefales, at der indsættes kildehenvisning til referencer direkte udfor det enkelte begreb. Endelig er der endvidere en række kommentarer til dækningsgrad og klarhed for en del af de af IKAS definerede begreber. Opmærksomheden henledes på at Sundhedsloven kan være baseret på andre definitioner (fx af behandling). Vi håber, at vi med dette høringssvar, har bidraget konstruktivt til færdigredigeringen af den endelige første version af hospitalsstandarderne. Med venlig hilsen Helle Ulrichsen Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 11

Bilag 1: Kommentarer til standardernes støttemateriale I forordet til materialet fremgår det utvetydigt, at resultater af indikatormålinger og kvalitetsvurderinger skal offentliggøres og i videst muligt omfang sammenlignes. Da det længe har været efterspurgt, at bestyrelsen for DDKM træffer beslutning herom, og da denne drøftelse i bestyrelsen er udsat af IKAS, forekommer det uhensigtsmæssigt at foregribe udfaldet af bestyrelsens beslutning. Indledningen: Formålene med DDKM anbefales suppleret med ønsket om at øge patientsikkerheden på hospitalerne. I afsnittet på side 12 Audit som metode til kvalitetsovervågning er afsnittet fra Faktaboks og resten af afsnittet meget detaljeret i forhold til øvrige metoder og datakilder og hører derfor hjemme i bilaget om Journalaudit. Under overskriften Modtagelse af akkrediteringsstandarderne listes en række aktiviteter, som umiddelbart kan initieres. Imidlertid omfatter de følgende opremsninger processer der rækker helt frem til efter akkrediteringen der bør derfor ske en opbrydning af punkterne i teksten. Bilag 1 oversigt over datakilder God oversigt over datakilder. Bilag 2 praktisk auditvejledning Beskrivelsen af auditprocessen er udformet så det er vanskeligt at udlede om der er tale om en obligatorisk måde at organisere audit efter. Beskrivelsen af auditprocessen omtaler en række obligatoriske elementer, der er identisk med kvalitetsudviklingsprocessen. Dette er problematisk da audit processer sædvanligvis betragtes som en metode til at indsamle og vurdere kvalitetsdata og således kun en del af kvalitetsudviklingsprocessen og ikke er et overbegreb for alle elementer i denne. Herudover indeholder bilaget en detaljeret beskrivelse af organiseringen og arbejdsprocessen for auditteams, der synes at være meget inspireret af NIP organiseringen. Auditteamets arbejdsproces hvad angår journalaudit forekommer unødvendig kompliceret, herunder nævnes kopiering og evt. anonymisering af journaler Bilag 3 oversigt over journalaudit (indikatorer) Meget nyttigt bilag, der gavner overblikket over indikatorer. Imidlertid bør relevante oplysninger om datakilder indføres her eller i bilag 1. Det anbefales at der også udfærdiges et bilag vedr. indikatorer der skal belyses vha. LUP, efter samme systematik som i bilag 3 Listen er imidlertid misvisende, idet det udover listens samlede indhold er nødvendigt at indsamle flere data fra journalerne, for at besvare indikatorens spørgsmål. Skønsmæssigt er der tale om ca. det dobbelte Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 12

Mange af indikatorerne er ikke tilstrækkeligt defineret og specificeret, så der kan gennemføres en journalaudit uden mange tvivlsspørgsmål og variation i bedømmelsen Der er fejl i oversigten: 2.15.1(3) skal rettes til 2.15.1(4) 2.15.1(4) skal rettes til 2.15.1(5) 2.15.1(5) skal rettes til 2.15.1(6) 2.16.1(3) skal rettes til 2.16.2(3) 2.16.1(4) skal rettes til 2.16.2(4) 2.16.2(3) skal rettes til 2.16.3(3) Oversigten indeholder en kolonne for hvilke indikatorer, hvis resultater skal summeres på institutionsniveau - kriterier herfor er ikke defineret og er ikke indlysende ved læsning. Der er bekymring for at formålet med denne kolonne er IKAS s ønske om at definere et grundlag for nationale sammenligninger af disse aggregerede resultater Desuden er der i bilaget foretaget afgrænsning af, på hvilke typer afdelinger de enkelte spørgsmål skal undersøges, fx at kirurgiske og anæstesiologiske indikatorer kun måles i kirurgiske afdelinger, selv om standarder vedr. generel anæstesi er bredere rettet, fx til psykiatrien, billeddiagnostik og medicinske afdelinger. IKAS bør afholde sig fra at definere, hvor standarder skal opfyldes og hvilke afdelinger der skal monitorere indikatorerne, da opgavers organisering og forankring er forskellig fra institution til institution For 6 udvalgte kirurgiske og anæstesiologiske indikatorer med fokus på om der er anført en præopererativ diagnose, præoperativ vurdering, risikoklassifikation mv. før indgreb anføres det, at den auditerende enhed kan afgrænse spørgsmål i indikatorer udfra en selektering af, hvilket (hvis der er tale om flere) indgreb der skal lægges til grund for vurderingen. Det anbefales at denne tekst udelades eller at den generaliseres til andre relevante indikatorer, med samme problemstilling. Bilag 4 Metode til tilfældigt udtræk af patientjournaler Metode til udvælgelse af journaler her anbefaler IKAS at vælge en metode baseret på tilfældig udvælgelse og på cpr numre. Procesbeskrivelsen nævner ikke om der er tale om afsluttede forløb, hvilket må antages at være tilfældet. En random proces, baseret på cpr numre, der yderligere skal behandles i regneark, synes overdrevet kompliceret ifht. den lille stikprøve og formålet med journalaudit, som jo ikke er videnskab. Metoden synes heller ikke at tage højde for behovet for at fastlægge perioden for journaludvælgelsen, hvilket er afgørende ifht. at kunne foretage en basisvurdering og efterfølgende vurdere effekten/implementeringsgraden af nye eller ændrede processer, som fx træder i kraft i organisationen på et givent tidspunkt. Forbedring over tid eller øvrige tendenser kan således ikke tilvejebringes ved denne udvælgelsesproces. Der tages i øvrigt afstand fra, at enhederne skal registrere cpr numre ifm. journalaudit. Bilag 6 Begrebsliste: Det er fint og nødvendigt at inkludere en begrebsliste. Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 13

Det er en fordel at kilder til listen er angivet, men det anbefales at definitioner som er fastlagt nationalt eller af eller af anden instans, refereres ved de pågældende begreber. Årstal på kildehenvisninger mangler Vi finder at listen bør suppleres med nogle af de termer der ikke fremgår selvforklaret i standardteksten, fx MRSA screening SAPS 2 Dokumentstyring dokumentstyringssystem Kvalitetsdokumenter Kriterier for accept Medikoteknisk udstyr Tærskelværdier Sundhedsaktivitet Akut Modtagelse - herunder for psykiatrien Indgreb (i stedet for invasive (p.g.a ændring af ordlyd i 2.10.2)) Rehabilitering Standarder Komplekse udredningsforløb En række begreber er defineret for snævert og der forekommer generelle begreber, hvis sædvanlige betydning er ændret eller indskrænket til den konkrete betydning de har i DDKM Endeligt foreslås det generelt, at begreber/termer der er defineret i begrebslisten markeres med en stjerne i selve standarden. Region Hovedstadens høringssvar vedr. udkast til akkrediteringsstandarder for sygehuse, februar 2008. 14

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008 Meddelelse nr. 24.04 Emne: Plan for analyse af udeblivelsesproblematikken 1 bilag

Kommissorium for regional arbejdsgruppe vedr. udeblivelser på hospitalerne i Region Hovedstaden Der nedsættes en arbejdsgruppe mhp. en analyse af udeblivelsesproblematikken i Region Hovedstaden ift. omfang, patientkarakteristik og årsager. Arbejdsgruppen skal endvidere foretage en analyse og vurdering af tiltag for at minimere udeblivelsesraten, herunder skal arbejdsgruppen opnå overblik over, hvordan aktuelle og evt. nye tiltag på regionens hospitaler kan medvirke til at nedbringe problemets omfang. Arbejdsgruppen får følgende arbejdsopgaver: At foretage en analyse af omfanget af udeblivelser i Region Hovedstaden, herunder patientkarakteristika og årsager til udeblivelser, At skabe overblik over anvendte og mulige løsningsmodeller/initiativer i Region Hovedstaden mhp. at minimere udeblivelsesraten/ forbedre den generelle kommunikation mellem patienter og behandlingssystem, At skabe overblik over anvendte og mulige tekniske løsninger, der understøtter løsningsmodellerne, At indhente erfaringer fra de øvrige regioner vedr. mulige løsningsmodeller, der vil kunne tilpasses lokalt, At analysere og vurdere effekten af anvendte og mulige løsningsmodeller, At identificere best practice samt udarbejde/revidere vejledninger indenfor området med forslag til implementering, At udarbejde forslag til implementeringsproces og evalueringsplan for de anbefalede initiativer. Arbejdsgruppen nedsættes hurtigst muligt mhp. sikring af hurtig afklaring og implementering af potentielle forbedringer på området indenfor de nuværende rammer. Arbejdsgruppens rapport forventes færdig ultimo 2008.

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008 Meddelelse nr. 24.06 Emne: OECD analyse af Region Hovedstaden - status 1 bilag

Koncern Regional Udvikling Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte 48205503 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30 11 36 91 Journal nr.: 08002826 Dato: 14. februar 2008 Status OECD-projekt Der blev i foråret 2007 indgået aftale mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden om gennemførelse af en OECD- analyse af hovedstadsregionens konkurrencedygtighed kaldet en OECD Territorial Review. Beslutningen blev meddelt FU, den 6. marts 2007. Projektet har fokus på konkurrencedygtighed, og vil analysere hovedstadsregionens udfordringer og potentialer, og særligt se på de begrænsninger, der er for vækst. OECD har lavet en række storbyanalyser og er kommet frem til at selv om metropolregionerne har stor national betydning, er de også ofte karakteriseret ved uudnyttet vækstpotentiale. Analysen munder ud i en 250 siders rapport og en række anbefalinger til hvordan hovedstaden kan styrke sin konkurrencedygtighed. Region Hovedstadens engagement skal ses i sammenhæng med den regionale udviklingsplan, hvor OECD s anbefalinger forventes at indgå i videreudviklingen af den regionale udviklingsindsats. Projektet løber fra juni 2007 december 2008. Et udkast til rapport med anbefalinger vil således være færdig i november 2008, mens den endelige rapport i trykt form først vil ligge færdig i foråret 2009. Status Som et første skridt i projektet har Region Hovedstaden og Københavns Kommune udarbejdet en baggrundsrapport til OECD som input til analysen. Baggrundsrapporten indeholder en beskrivelse af 1) socioøkonomiske trends i regionen 2) politikker og strategier i regionen og 3) styringsstrukturer i regionen. Næste skridt er gennemførelse af i alt tre besøg, hvor OECD sammen med en række internationale eksperter og peer-reviewers kommer til regionen og interviewer udvalgte personer, der har relevant viden indenfor en række emner. Det første besøg fandt sted den 17. - 19. december 2007. Formålet med dette besøg var at give OECD teamet et overordnet indblik i regionens rammebetingelser, som supplement til baggrundsrapporten.

Programmet var derfor bygget op om to dele. Denne ene del bestod i møder med ministerierepræsentanter om de statslige rammebetingelser på en række områder (økonomi, erhverv, infrastruktur m.v.). Den anden del bestod i en række tværgående temamøder: 1) Erhvervslivets syn på rammebetingelser og konkurrencedygtighed, 2) Politisk styreform og 3) Regionens konkurrencedygtighed overordnet set. Videre proces Det næste og andet besøg planlægges at finde sted i uge 14, dvs. fra den 31. marts 4. april 2007. De temaer som OECD ønsker i fokus er: Regionens tiltrækningskraft, regional politik, international konkurrenceevne, strategisk økonomisk planlægning, oplevelsesøkonomi, iværksætteri, innovation, kulturel diversitet, social inklusion, bolig, byudvikling, infrastruktur, miljømæssig bæredygtighed, arealanvendelse og planlægning. Region Hovedstaden og Københavns Kommune er desuden enige om at uddannelse og beskæftigelse, også bør være et centralt tema. Formålet med dette besøg er at indsamle yderligere viden og få testet nogle af hypoteserne til den endelige rapport. Programmet forventes derfor at bestå dels i møder med en række højtstående politikere, embedsmænd og erhvervsledere om deres syn på regionens overordnede udvikling. Og dels i møder med fagpersoner om en række af de udvalgte temaer, som OECD ønsker at komme i dybden med. Når dette besøg er overstået vil OECD udarbejde et udkast til en endelig rapport inklusiv anbefalinger. Dette vil blive sendt til kommentering til Københavns Kommune og Region Hovedstaden i slutningen af juli 2008. I september 2008 planlægges OECD at komme på det tredje og sidste besøg, hvor et revideret og endeligt udkast til rapport vil blive præsenteret for Københavns Kommune og Region Hovedstaden. I november 2008 præsenteres og godkendes den endelige territorial review på et møde i OECD s Territorial Development Policy Committee (TDCP), hvorefter rapporten er offentlig. Side 2

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008 Meddelelse nr. 24.07 Emne: Rundrejse i det danske sygehusvæsen 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 4. marts 2008 Meddelelse nr. 24.11 Emne: Henvendelse fra HK Privat vedrørende præhospital indsats mm. 2 bilag

Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5405 Web www.regionh.dk EAN-nr: 5798001490115 Journal nr.: 08001890 Ref.: freddy.lippet@regionh.dk Dato: 21. februar 2008 Notat vedr. henvendelse fra HK Privat til Forretningsudvalget og Regionsrådet vedrørende præhospital indsats mm. Forretningsudvalget og regionsrådet i Region Hovedstaden har den 20. februar modtaget en henvendelse fra HK Privat underskrevet Mette Rosenfeldt, formand for HK s Landsklub for vagtcentralmedarbejdere i Falck. Henvendelsens hovedsynspunkter er, at vagtcentralopgaven for Region Hovedstadens ambulancetjenester varetages bedst af Falck, at det har fungeret godt i mange år med den nuværende organisering, at sundhedsfagligt personale på vagtcentralerne er unødvendigt og at regionens politiske anbefalinger på akutområdet er tidsmæssigt og organisatorisk urealistiske for så vidt angår reorganisering af alarm-, vagtcentral og tilhørende akutfunktioner. Det foreslås dog samtidigt, at der etableres et samarbejde mellem alarmcentralen og regionens øvrige akutfunktioner på Falcks vagtcentral i Smørum. Henvendelsen bærer præg af at have udgangspunkt i Falcks private interesser, både i beskrivelsen og i indhold. Der er således alene henvisninger til hvorledes vagtcentralen fungerer hos Falck og ikke til hvorledes principperne for funktion af vagtcentraler er generelt. Der er således heller ingen omtale af, at der allerede i dag findes sundhedsfaglige personer på Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral med en baggrund i ambulancetjenesten. I det følgende gives en kort, uddybende afklaring af den generelle problemstilling vedr. alarm- og vagtcentralens betydning for en hensigtsmæssig og koordineret løsning af regionernes præhospitale indsats og speciel for den fremtidige ambulancekørsel. I øvrigt henvises til grundlaget for de tidligere beslutninger, som er beskrevet samlet i Afrapportering fra underudvalget for hospitalsstruktur for præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden fra november 2007. Alarm og vagtcentraler i andre lande Alarm- og vagtcentralområdet som det fungerer i Danmark i dag bygger på tidligere tiders organisering af akutområdet og er i dag er forældet. De øvrige

nordiske lande og mange europæiske lande har en anden organisering af alarmog vagtcentralområdet end den model, der har været anvendt i Danmark. Alarm- og vagtcentralopgaver varetages i disse lande under sundhedsfaglig ledelse. Vagtcentralproblemstillingen er grundigt analyseret Den samlede vagtcentralproblemstilling har været grundigt vurderet af den tidligere amtsrådsforening og resulterede i et omfattende notat med forslag til fremtidige løsningsmodeller. Intentionen var at opnå gennemskuelighed i den faglige og organisatoriske opgaveløsning samt økonomi på ambulanceområdet. Et af løsningsforslagene var, at de tidligere amter nu regioner burde hjemtage ejerskab og evt. drift af vagtcentralerne for ambulancekørsel for at sikre uafhængighed mellem bestiller og udfører-funktionen. Hertil kommer, at hele det akut medicinske præhospitale område har udviklet sig fra ren transport af patienter til præhospital indsats med en række forskellige responstyper og hastegrader, hvilket stiller mere vidtgående krav til disponering og visitation for at sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Regionerne benytter nu det kommende landsdækkende udbud af ambulancekørsel til at hjemtage ejerskabet til vagtcentralerne og i det udsendte udbud fra Region Midt fremgår det at Region Midt hjemtager opgaver. I Region Sjælland hjemtages opgaven ligeledes og Region Sjælland er i gang med at etablere en ny vagtcentral på Slagelse Sygehus. Region Hovedstaden har ligeledes besluttet at hjemtage vagtcentralen. Begrundelsen for at reorganisere og samle akutfunktionerne og herunder vagtcentralopgaverne i Region Hovedstaden har været og er at sikre sammenhængende patientforløb, at tilføre området sundhedsfaglig kvalitet og endelig at sikre regionen i indsigt i opgaveløsningen og dermed mulighed for ressourcestyring. Alarmcentralerne Der er to forskellige alarmcentraler i Region Hovedstaden alarmcentralen i Hillerød der drives af politiet og alarmcentralen i Storkøbenhavn, der drives af Københavns Brandvæsen på vegne af Københavns Kommune. Alarmcentralens opgaver på landsplan vedrører for ca. 80 % af opkaldene sygdom og tilskadekomst. Alarmcentralen vurderer borgerens sundhedsfaglige behov og iværksætter et medicinsk respons i form af en udrykning som kan være med ambulance og evt akutlægebil. Samtidig fastlægges hastegraden for udrykningen. Den opgave, der løses på alarmcentralen er derfor sundhedsfaglig og får umiddelbar sundhedsfaglige konsekvenser for borgerne og økonomiske konsekvenser for regionen. Region Hovedstaden ønsker at denne opgave løses i samarbejde med regionen eller alternativt at alle 112-opkald, der vedrører sygdom og tilskadekomst vide- Side 2

resendes til regionens vagtcentral. Region Hovedstaden ønsker en fælles alarmcentral til at dække regionen. Vagtcentralerne Vagtcentralerne foretager i dag en ren teknisk disponering dvs. valg af det konkrete køretøj ud fra bestillingen. Bestillingerne kommer dels fra alarmcentralen og dels fra hospitalerne / lægevagt / praktiserende læger. Der foregår således i dag ingen sundhedsfaglig vurdering af bestillingens relevans og der er i praksis heller ikke mulighed for tilsvarende sundhedsfaglig vejledning. I Region Hovedstaden findes der i dag flere forskellige vagtcentraler (Falck, Købehavns Brandvæsen og Gentofte Brandvæsen samt yderligere Frederiksberg Brandvæsen). De enkelte vagtcentraler har kun overblik og rådighed over egne køretøjer og selv om en ambulance fra en konkurrerende ambulancetjeneste er umiddelbart i nærheden af et ulykkessted, vil vagtcentralen ikke kunne sende denne. Der er således intet overblik på de nuværende vagtcentraler over de samlede ressourcer i regionen. Det er nødvendigt både fagligt og økonomisk at få et overblik over den samlede ambulancekørsel i regionen og specielt er dette nødvendigt i Region Hovedstaden, hvor der i dag er 4 forskellige ambulancetjenester. Dette overblik kan fås på en fælles regional vagtcentral. Ved at integrere akutfunktionerne på en fælles regional vagtcentral vil der være et samlet overblik over ressourcerne. Der vil kunne foretages en sundhedsfaglig vurdering af det faktiske behov både hos borgeren og fra alarmcentralen og ved bestillinger fra hospitaler og andre. Ambulancerne vil samtidig kunne hente sundhedsfaglig hjælp ved kontakt til regionens vagtcentral, hvilket ikke er muligt i dag. Med samling af alarm- og vagtcentralopgaver vil det være muligt at sikre en sammenhæng i patientforløbet og samtidig sammenhæng i opgaveløsning. Når regionens vagtcentral har vurderet borgerens behov for hjælp og hastegraden er det efterfølgende muligt at sende den nærmeste og mest relevante ressource blandt alle de fremtidige leverandører. Regionen anerkender fuldt ud det personale der i dag løser de opgaver der ligger på f. x. Falcks vagtcentral, men regionen ønsker at samle, at styre og at tilføre sundhedsfaglig viden til området. Det er således ikke regionens opfattelse at den fremtidige vagtcentral medarbejder alene skal være teknisk flyleder, som funktionen beskrives i dag. Vedr. spørgsmålet om vagtcentralordningen af i dag er velfungerende Det anføres, at der er få klagesager over ambulancetjenesten som begrundelse for at den nuværende organisering er velfungerende. Der spørges også om man Side 3