Inspirationskatalog om Forældreprogrammer. 18 evidensbaserede indsatser til familiebehandling

Inspirationskatalog om Forældreprogrammer 18 evidensbaserede indsatser til familiebehandling

Styrk familierne For mig at se er der ikke noget, forældre hellere vil, end håndtere deres liv og opdrage deres børn. Nogle gange har forældre blot brug for hjælp til at få tingene til at fungere. Som samfund har vi et medansvar for, at alle børn får et godt børneliv. Vi skal ikke acceptere, at nogle børn vokser op under rammer, som får livet til at gøre ondt, og som svækker deres muligheder for at få en uddannelse og et arbejde. I dette inspirationskatalog præsenteres 18 indsatser, som fokuserer på problemerne i familien, i netværket og i de øvrige omgivelser, og lægger vægt på familiens egne ressourcer og på de positive elementer, der jo altid er i en familie. Kataloget er et inspirationskatalog. Det er ikke en udtømmende liste over alle relevante sociale indsatser. Fælles for indsatserne i kataloget er, at de er nogle af de første egentlige bud på sociale metoder, der på dokumenteret grundlag kan siges at have effekt. Det betyder, at vi med nogenlunde sikkerhed kan sige, at hvis vi tilbyder en familie en af indsatserne i kataloget, så ved vi, at det vil virke. Nogle af indsatserne som De Utrolige År, PMTO, HippHopp, MST og MTFC tilbydes allerede flere steder i Danmark. Andre af indsatserne findes på nuværende tidspunkt ikke i landet, men det er jo altid godt at lade sig inspirere af, hvordan man griber tingene an uden for Danmarks grænser. Jeg tror, indsatserne i dette katalog kan være med til at styrke familier med behov for støtte. Og jeg håber, kataloget kan give inspiration til alle, som arbejder med udsatte børn og familier. God læselyst! Socialminister Benedikte Kiær (K) Indhold Familie, skole og daginstitution... 4 Et overblik... 6 De Utrolige År... 8 Familieklasser og familieskoler...10 Familierådslagning...12 Functional Family Therapy (FFT)...14 Foreldreveiledningsprogrammet...16 Home Instruction for Parents of Preschool Youngsters (HIPPY)...18 International Child Development Program (ICDP)...20 Klar til barn...22 KOMET...24 Marte Meo...26 Mellow Parenting...28 Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC)...30 Multisystemic Therapy (MST)...32 Nurse Family Partnership (NFP)...34 Parent Management Training - Oregon (PMTO)...36 Parents as First Teachers (PAFT)...38 Positive Parenting Program (Triple P)...40 Promoting Alternative THinking Strategies (PAHS)...42 2 3

Familie, skole og dagtilbud Der er stort potentiale i at gøre forældre til centrale forandringsagenter, når et barn har det svært. Indsatsen forbedres yderligere, hvis skole og dagtilbud samtidig støtter op om familien på en god måde. Børn i adfærdsvanskeligheder har brug for, at omgivelserne møder dem på en positiv og ensartet måde. Forældre er centrale for et barns udvikling, men skole og dagtilbud spiller også en vigtig rolle i indsatsen. De bedste resultater ser vi, når hjem og institution arbejder i samme retning for at støtte barnet. Med brugen af evidensbaserede indsatser til familiebehandling, som præsenteres i dette katalog, er intentionen at hjælpe barnet til at få det bedre - bl.a. ved at skabe sammenhæng i barnets liv. Forældres rolle Fra et barn bliver født, indgår det i et tæt samspil med sine forældre. Gennem leg og daglig kontakt med forældrene lærer barnet at styre og udvikle egne følelser og adfærd. Forskningen viser, at der er tæt sammenhæng mellem forældres opdragelsesstrategier og et barns adfærd. Hvis man kan forbedre forældres opdragelsesevne, viser det sig i form af faldende aggressivitet og færre adfærdsforstyrrelser hos barnet. På længere sigt mindskes kriminalitet og anbringelser uden for hjemmet. Forældres positive involvering i opdragelsen hjælper særligt barnet, hvis det foregår ved at: Opmuntre til ny læring. Sætte grænser med milde, positive konsekvenser. Løse problemer. Regulere egne følelser. Vise, at man følger med i barnets liv. Når et barn kommer i adfærdsvanskeligheder, er det ofte et tegn på, at barnets samspil med omgivelserne bør forbedres. Hvis barnet opfattes som forstyrrende og besværligt, kan familien ende i fastlåste, negative spiraler. Men selv hvor problemerne i familien tager sig vanskelige ud, kan relationerne mellem forældre og barn forbedres. Ethvert barn rummer et positivt potentiale, og når forældre får øje på dette, kan de bedre støtte og udvikle barnet. Forældreprogrammer Forældreprogrammerne er en hjørnesten i de evidensbaserede indsatser til familiebehandling. Formålet med et forældreprogram er at styrke forældrenes rolle som opdragere. Forældreprogrammerne har vist sig at skabe: Positive forandringer i trivsel og udvikling hos både barn og forældre. Stor tilfredshed hos forældre ved gennemførelse af et forløb. Servicestyrelsen har i de seneste år samarbejdet med en række kommuner om implementeringen af evidensbaserede indsatser til familiebehandling, herunder De Utrolige År (DUÅ), Parent Management Training Oregon (PMTO), Multisystemisk Terapi (MST), Multidimentional Treatment Foster Care (MTFC) og institutionsprogrammet MultifunC. Indsatserne henvender sig til forskellige aldersgrupper og er målrettet forskellige grader af problemer. Men fælles for indsatserne er, at forældre opfattes som centrale forandringsagenter i et barns liv. Skole og institution For et barn er skole eller dagtilbud en stor del af dets hverdag. Har barnet vanskeligheder i mødet med omgivelserne, kan det derfor være nødvendigt at supplere arbejdet med barnets forældre med en indsats, som hjælper barnet, når det er uden for hjemmet. Hvis et barn oplever, at det mødes forskelligt i hjemmet og i skolen, kan det virke forvirrende for barnet og mindske udbyttet af den indsats, som leveres. I disse tilfælde må der bygges bro mellem den påvirkning af barnet, som sker i familien, og den, som sker i skole eller dagtilbud. Begge steder skal man: Styrke opdragelsesmetodikken. Kende hinandens opdragelsesmetoder. Styrke samarbejdet omkring barnet. I dette katalog indgår flere indsatser, som på et evidensbaseret grundlag fokuserer konkret på at styrke samspillet mellem hjem, skole og institution. Dette gælder fx PMTO, som kan suppleres med indsatsen Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS), der er en skoleomfattende model til forebyggelse og afhjælpning af adfærdsvanskeligheder. Det samme gælder programserien De Utrolige År, som har særskilte programdele for forældre, lærere og institutionspersonale. Evidensbaserede indsatser til familiebehandling fokuserer på at skabe positive relationer mellem et barn og dets omgivelser. Både i og uden for hjemmet. Hermed skabes de bedste forudsætninger for udvikling i familien, og for at barnet kan få et bedre liv. 4 5

Et overblik Skemaet giver et overblik over forældre programmernes indhold og målgrupper. PRIMÆRE ANVENDELSES- OMRÅDER TIDLIG INDSATS: Tilbud til forældre, der har behov for systematisk støtte. Anvendes derfor som udgangspunkt inden for normalområdet (fx i forbindelse med fødsel, skilsmisse, dødsfald, skolestart o.l.) MÅLGRUPPE FORÆLDRE TIL BØRN I ALDEREN 0-2 ÅR Nurse Family Partnership Klar til barn (DK) FORÆLDRE TIL BØRN I ALDEREN 3-6 ÅR Marte Meo (DK) HIPPY, HippHopp (DK) Triple P FORÆLDRE TIL BØRN I ALDEREN 7-13 ÅR Familieklasse/-skole (DK) FORÆLDRE TIL BØRN I ALDEREN 14-18 ÅR Lodret beskriver skemaet tre indholdsdimensioner, henholdsvis tidlig indsats, specifik indsats og behandling. Vandret er programmerne kategoriseret ud fra børnenes alder. I skemaet er det angivet, hvilke pro grammer der foreligger erfaringer med i Danmark. SPECIFIK INDSATS: Tilbud til forældre, der udviser forskellige former for risikoadfærd. Indsatsen retter sig endvidere mod forældre/børn/unge med specifikke problemstillinger (fx i relation til skole-/hjem-samarbejde, misbrug, vold, kriminalitet Promoting Alternative THinking Strategies De Utrolige År (DK) Familierådslagning (DK) Foreldreveiledningsprogrammet (DK) PMT (DK) Triple P MTFC (DK) FFT De Utrolige År (DK) MST (DK) ICDP (DK) Familieklasse/-skole (DK) Mellow Parenting Nurse Family Partnership KOMET HIPPY, HippHopp (DK) Promoting Alternative THinking Strategies BEHANDLING: (Indgribende intervention) Tilbud til familier, hvor der på basis af en grundig udredning af familiens situation og problemstillinger, er konstateret behov for professionel intervention (fx omsorgssvigt, misbrug, vold, overgreb, massive vanskeligheder i samarbejdet med skolen m.v.) Mellow Parenting Marte Meo (DK) Familierådslagning (DK) Triple P PMT (DK) MTFC (DK) FFT MST (DK) 6 PAFT

Vær opmærksom på Målgruppe De Utrolige År er en samlet programserie, der henvender sig til børn i begyndende adfærdsvanskeligheder eller aggressiv adfærd. Programserien er delt op i programmer, der specifikt beskæftiger sig med børnene, forældrene og barnets skole. Den amerikanske programserie De Utrolige År er udviklet af professor Carolyn Webster-Stratton. Modellen arbejder med certificering af gruppeledere, mentorer og trænere. Som gruppeleder skal man gennemgå et tre-dages kursusforløb, før man må starte med at gennemføre gruppeforløb. En egentlig certificering finder dog først sted, når gruppelederen har gennemført 3-4 gruppeforløb. Læs mere om standarder for uddannelse af de enkelte funktioner på organisationens hjemmeside. Se under punktet. De Utrolige År Mål Hensigten med De Utrolige År er at styrke både barnets og forældrenes kompetencer og give pædagoger og lærere redskaber til at sikre et godt samspil i børnehaven og skolen. De Utrolige År har både et forebyggende og et behandlende sigte, og programserien består overordnet set af tre programdele, der skal sikre barnet et positivt forløb. Forældreprogramdelen består af fem forældreprogrammer, som kan tilbydes forældre med børn i alderen 0-12 år. Målet er at fremme forældrekompetencen, så familien styrkes og bedre formår at reducere eller forebygge adfærdsproblemer. Indsatsen består af 12-18 gruppelektioner med seks forældrepar per gruppe. To gruppeledere formidler emnerne ved hjælp af video, rollespil o.l. Emnerne er fx kontakt gennem leg, ros og belønning, grænsesætning og håndtering af følelser hos barnet. Børneprogramdelen kaldes for Dinosaurusskolen og består af to programmer. Det ene har et behandlende sigte over for adfærdsvanskelige børn. Det andet har et forebyggende sigte i relation til hele skoleklasser eller børnehavegrupper. Målet med Dinosaurusskolen er bl.a. at styrke barnets emotionelle og sociale kompetencer samt at styrke barnets selvbillede og oplevelse af færdigheder. Dinosaurusskolen retter sig mod børn i alderen 3-8 år. Lærer-/pædagogprogrammet skal uddanne lærerne/ pædagogerne til at fremme børnenes sociale og emotionelle kompetencer. Målet med lærer-/pædagogprogrammet er at styrke lærernes/pædagogernes kompetencer i forebyggelse og håndtering af adfærdsproblemer i skolen/børnehaven. Lærer-/pædagogprogrammet er fortrinsvis målrettet børnehaver og 0.-3. klassetrin samt SFO er. De forskellige programmer kan anvendes enkeltvis, men de kan med fordel kombineres i en helhedsorienteret indsats. De Utrolige år bliver anvendt i en række lande, herunder Holland, Portugal, England, Irland, Wales, USA, Norge og Sverige. I Danmark anvender en række kommuner og organisationer et eller flere af De Utrolige År-programmerne. Programmet prioriterer en systematisk indsamling af dokumentation, så der er sikkerhed for både kvalitet og resultatmålinger. Programmet anvender en række standardiserede, internationalt anerkendte måleinstrumenter for at følge op på resultaterne af behandlingen samt stringensen i gruppeledernes anvendelse af programmet. Seks randomiserede kontrolgruppeevalueringer af forældreserien i De Utrolige År viser blandt andet, at forældrene efter programmet roser mere, er mindre negative over for børnene, er bedre til at sætte grænser uden brug af vold, og at forældrene udviser større optimisme og selvtillid. Evalueringer har vist en signifikant forbedret adfærd blandt børn, forældre og i samarbejdet mellem forældre og lærere (jf Egelund SFI 8: 2004). De Utrolige År er udvalgt til at indgå i projektet Blue Prints for Violence Prevention under Center for the Study and Prevention of Violence (CSPV), University of Colorado. Du kan få mere at vide om De Utrolige År på hjemmesiderne www.incredibleyears.com og www.servicestyrelsen.dk/deutroligeaar. Fuldmægtig Rasmus Bruun Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense C Telefon: 72 42 39 28 E-post: rbr@servicestyrelsen.dk Børn- og familiechef Anton Rasmussen Bellisvej 2 8766 Nr. Snede Telefon 99 60 55 01 E-post: anras@ikast-brande.dk 8 9

Vær opmærksom på Målgruppe Familieklasser henvender sig til både forældre og børn, idet forældrene skal deltage i barnets skolegang og sideløbende selv undervise barnet. Programmet bliver særligt anvendt med sigte på urolige børn, børn med koncentrationsbesvær, børn der har det svært med jævnaldrende o.l. Social- og Sundhedsforvaltningen kan i særlige tilfælde overveje kompensation til forældrene for tabt arbejdsfortjeneste. Der findes et stort tværfagligt og tværsektorielt samarbejde gennem såkaldte faglige og forebyggende fora. Der er ingen copyright tilknyttet programmet og således ingen krav til deltagerne omkring monitorering eller resultater. Der findes heller ingen koordineret dataindsamling med henblik på at dokumentere en eventuel effekt af programmet. Familieklasser og familieskoler Mål Familieklassen skal få eleven til at bevare sin tilknytning til normalklassen, aktivere og ansvarliggøre eleven og give forældrene en erkendelse af medansvar. Familieklassen bygger på samme idégrundlag som Marlborough-metoden og henvender sig til børn, der af forskellige grunde ikke får det forventede og nødvendige udbytte af undervisningen i skolen. Da mange danske kommuner løbende har udviklet egne varianter af modellen, findes der i dag en række forskellige fortolkninger af familieklassen. Det følgende beskriver de overordnede principper for programmet. De vigtigste formål med familieklasser er: At forbedre elevernes trivsel i skolen både fagligt, socialt og emotionelt At inddrage forældrene i skolearbejdet både praktisk og konkret At bevare eleven i normalsystemet At reducere henvisninger til psykologiske undersøgelser At udvikle samarbejdet med Social- og Sundhedsforvaltningen Familieklassen består typisk af seks elever. Hver elev har enten deres far, mor eller måske bedstemor ved deres side. Eleverne kan komme fra alle klassetrin, om end det bør vurderes, om elevsammensætningen er optimal for den konkrete klasses funktion. Arbejdet foregår en til to dage om ugen i ca. tre timer ad gangen, og forløbet bør ikke strække sig længere end tre måneder. I den pågældende periode modtager eleven undervisning i det samme stof i familieklassen som klassekammeraterne får i den normale klasse. Skolen har tilknyttet to specielt uddannede undervisere til klassen. Forældrene får ansvar for en del af barnets undervisning og er i det hele taget omdrejningspunkt for indsatsen, der skal hjælpe eleven til afværge konfliktsituationer og fungere bedre socialt. Metode Forældrenes aktive deltagelse i skolelivet giver dem indblik i, hvilke problemer barnet møder i skolen, og hvordan forældrene kan tage medansvar og hjælpe barnets udvikling. Samarbejdet mellem elev, forældre og lærer gør det muligt for barnet at blive en bedre skoleelev i sin klasse. Familieklasser anvendes i en række danske kommuner. Klasser er blandt andet startet op i Horsens, Århus, Helsingør og Gladsaxe kommuner. Der indsamles data om det enkelte barn til støtte ved hjælp af et struktureret IT-baseret redskab. Denne data indsamles til støtte for arbejdet omkring det enkelte barn. Mange kommuner fortæller, at klasserne gør en forskel. Klasserne har tilsyneladende også en positiv effekt på uhensigtsmæssige strukturer og samspil i familien. Der findes dog endnu ingen ekstern evaluering, der kan dokumentere en effekt og evt. bekræfte kommunernes indtryk. På dansk findes bogen: Hjordt, Tommy og Henriette Wilson (2010). Familieklasser i skolen Flerfamiliearbejde i teori og praksis. Dafolo. Da programmet ikke er patenteret, findes der mange henvisningsmuligheder. Spørgsmål vedrørende familieklasser kan blandt andet stilles til: Projektleder John Sülau Jørgensen Familieskolen i Tilst telefon 8940 9369 / 5157 6458 e-mail jsj@fa.aarhus.dk Lærer Claus Bonde Andersen Familieklasser i Helsingør telefon 2531 3319, e-mail cpa33@helsingor.dk Teamleder Susanne Thøgersen Familieskolen Telefon: 39 57 49 02 E-mail: sofsth@gladsaxe.dk 10 11

Vær opmærksom på Målgruppe Familierådslagning tager sigte på hele familien, både barnet/ den unge, forældrene, søskende og andre slægtsmedlemmer. Også nære venner af familien kan inviteres til at deltage. Familierådslagning benytter sig af uddannede initiativtagere og samordnere. Uddannelsen udbydes som en del af Servicestyrelsens Kursuskatalog for børn- og ungeområdet. Uddannelsen består af et tredages kursusforløb, der veksler mellem teori og praksis og runder emner som empowerment, redskaber til familierådslagning, forældresamarbejde, lovstof, den udvidede familie mv. I foreløbig 2011 og 2012 tilbyder Servicestyrelsen derudover gratis konsulentbistand til implementering af metoden. Bistanden kan rekvireres via www.inddrag.nu. Familierådslagning Mål Det er familierådslagningens sigte at sætte barnet i fokus, ansvarliggøre familien i forhold til barnet og aktivere det nære netværks ressourcer. Familierådslagning er en kommunikations- og beslutningsmodel. Metoden tager afsæt i Family Group Conferences fra New Zealand. Modellen skal hjælpe til at kvalificere de beslutninger, der vedrører barnet/den unge og samtidig styrke samarbejdet mellem familien og de sociale myndigheder. Familierådslagning kan afholdes for at planlægge en indsats efter en børnefaglig undersøgelse, men kan også anvendes forebyggende. En familierådslagning kan først iværksættes, når familien har anført, at de er positive over for tanken. Derefter vil en initiativtager sammen med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren formulere de spørgsmål, der skal drøftes på rådslagningen. Familierådslagningen afvikles i tre trin. 1. Familien mødes med samordneren, initiativtageren og andre professionelle et neutralt sted, fx på fritidshjemmet, og fagpersonerne informerer om, hvilke bekymringer, der ligger til grund for mødet, og hvilke ressourcer, de ser hos barnet/den unge. 2. De professionelle forlader lokalet, og familien afholder nu deres eget møde, hvor de drøfter inputtet fra de professionelle og foreslår en videre plan for barnet/den unge. 3. Initiativtageren (ofte socialforvaltningen i kommunen) skal godkende planen, og initiativtageren, samordneren og eventuelt andre informanter mødes derfor med familien igen. Her gennemgås planen, og initiativtageren sikrer, at alle tydeligt har forstået det aftalte, og man bliver enige om et nyt tidspunkt for næste rådslagning. Familierådslagning bygger på traditionelle familieværdier, hvor slægt og tilhørsforhold vejer tungest. Der arbejdes for at skabe et kollektivt ansvar for barnet/den unge, hvor familien fremstår som det mest stabile og permanente i barnets liv til forskel fra sagsbehandlere og andre midlertidige professionelle kontakter. Metoden gør det muligt at aktivere familien og det nære netværks ressourcer, herunder at motivere familien til at tage medansvar for barnet/den unge. Dernæst ligger der en etisk og værdimæssig pointe i at revitalisere familien og arbejde for en demokratisering af den sociale indsats. Det er et skridt væk fra klientgørelse af de involverede. Familierådslagning blev lovfæstet i New Zealand i The Children, Young Persons and Their Families Act i 1989. Siden da er familierådslagning implementeret i forskellige vesteuropæiske lande, fx Storbritannien, USA, Canada og Sverige. I Danmark startede man i perioden 2000-2002 med først 8, siden 17 kommuner. Og aktuelt bruges familierådslagning i en række kommuner spredt ud over landet. Evalueringer af Familierådslagning har dokumenteret, at det i høj grad lykkes at mobilisere familierne til at komme til møderne og indgå i arbejdet med at hjælpe barnet eller den unge. Undersøgelserne viser, at der blandt såvel fagfolk som hos familierne er stor tilfredshed med de handleplaner, der kommer ud af møderne, og at de opleves som hjælpsomme, individuelt tilrettelagte og relevante. Fx viser en dansk evaluering af otte kommuners brug af metoden, at socialrådgiverne og forældrene har vurderet, at der i ca. 75 % af familie- rådslagningerne er kommet bedre handleplaner ud af det end barnet ellers ville have fået, og at handleplanerne blev godkendt i næsten alle sager (Rasmussen og Hansen, 2002, s. 80). Der er ikke så mange undersøgelser, der dokumenterer resultaterne på længere sigt, og der er uenighed om effekterne. Fra Norge er resultaterne lovende og viser store forbedringer for børnene både i forhold til adfærd og i forhold til, om familie og fagpersoner rundt om børnene er bekymrede for dem. En amerikansk undersøgelse viser en positiv udvikling for en række familier, som havde problemer med vold. Til gengæld viser en engelsk og en svensk undersøgelse en tendens til, at familier der tilbydes en familierådslagning på længere sigt får flere og ikke færre interventioner fra forvaltningen (Backe-Hansen i Falck, 2006, s. 270 ff.). : Du kan få mere at vide om Familierådslagning ved at besøge hjemmesiden www.inddrag.nu. Konsulent Birgit Mortensen Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense C Direkte: +45 72 42 39 37 Mobil: +45 41 93 24 41 E-mail: bmo@servicestyrelsen.dk 12 13

Vær opmærksom på Målgruppe Functional Family Therapy retter sig mod unge i alderen 11-18 år og deres forældre. Hensigten er at hjælpe større børn og unge, der mistrives, lever i dårligt fungerende familier, og som har udvist antisocial, kriminel eller lignende bekymrende adfærd. FFT indeholder en systematisk trænings- og implementeringsmodel, der bygger på klinisk træning af medarbejdere og teamledere samt inkluderer praksis under vejledning. Træningen tager et år og indeholder blandt andet tre dages klinisk træning, tre opfølgende besøg per år af to dages varighed og supervisionskonsultationer. FFT har desuden tilknyttet et IT-styringssystem med journaler, der dokumenterer og giver overblik over interventionen. Functional Family Therapy (FFT) Mål Hensigten med FFT er at forbedre kommunikationen og samspillet i familien, herunder at reducere evt. negative relationer mellem familiemedlemmerne. FFT anvendes over for hele familien i et forsøg på at give familiemedlemmerne de nødvendige redskaber, der kan sikre en positiv dialog i familien. Forældrene bliver i særlig grad trænet i, hvordan de ændrer uhensigtsmæssige opdragelsesstrategier. De deltagende familier har ofte begrænsede ressourcer både økonomisk og socialt, og de unges historie er som regel præget af en række svigt gennem hele barndommen. Familier fra etniske minoritetsgrupper er ligeledes en del af programmets fokus, og FFT kan desuden anvendes som et alternativ til anbringelse. Forløbet for de involverede foregår via 8-12 møder af en times varighed, der alle afvikles inden for tre måneder. Dog kan forløbet i visse tilfælde udvides til op mod 30 møder. FFT giver både mulighed for at afholde møderne hjemme og ved ambulante forløb i mere kliniske omgivelser. FFT benytter sig af et multisystemisk udgangspunkt, hvormed der hentydes til de systemer, som den unge er en del af. Forløbet er faseopdelt med klare mål og vurderinger, specifikke teknikker for intervention og en specificering af de påkrævede evner hos terapeuten for at opnå succes i den enkelte fase. Faserne er opdelt i en introduktion, en motiverende fase, en diagnosticerende fase, en adfærdsændrende fase og en sidste generaliserende fase, hvor det positive resultat bredes ud for at påvirke andre problemfyldte områder. FFT er udviklet af professor og klinisk psykolog James Alexander fra University of Utah. Programmet er testet i USA og har været anvendt i landet i 30 år. Foruden USA bliver FFT anvendt i New Zealand, Belgien, England, Holland og Norge, mens det i perioden 1993-1995 blev afprøvet i Sverige. Undersøgelser foretaget af forskere på University of Utah og Indiana University viser, at FFT reducerer antallet af unge, der falder tilbage i kriminel adfærd. Programmet har også vist sig at kunne reducere antallet af gentagne anholdelser med 25-60 procent. De mest bemærkelsesværdige ændringer er angiveligt sket i familiernes kommunikationsmønstre specielt i forhold til de negative og bebrejdende kommunikationsmønstre. Foruden den henviste unge har FFT også positive effekter for søskende med hensyn til reduceret kriminalitet og anbringelse uden for hjemmet (Møller & Egelund, 2004). FFT er desuden en billig behandlingsform over for udsatte unge. FFT indgår desuden i projektet Blue Prints for Violence Prevention, under Center for the Study and Prevention of Violence (CSPV), University of Colorado. Du kan få mere at vide om FFT ved at besøge programmets hjemmeside på www.fftinc.com. Holly DeMaranville FFT Communications Director FFT, LLC. 1251 NW Elford Dr. Seattle, WA 98177 Telefon: +1 206 369-5894 E-mail: hollyfft@comcast.net 14 15

Vær opmærksom på Målgruppe Foreldreveiledningsprogrammet henvender sig til alle forældre med børn i alderen 0-18 år. Programmet er rettet mod en bred vifte af problematikker, men fungerer også i forhold til forældre med større udfordringer og i relation til særskilte problemer for minoritetsgrupper, forældre med sociale problemer, forældre i fængsel o.l. Certificering til basisprogrammet stiller en række krav til henholdsvis vejledere og trænere. Vejledere, der vil opnå kompetence til at arbejde direkte med forældrene, skal blandt andet gennemgå fire dages teoretisk og praktisk undervisning og gennemgå et selvtræningsforløb med i alt seks forældregruppemøder. Trænerne, der får kompetence til at uddanne vejledere, skal udover vejlederforløbet deltage i et to-dages kursus med en dybere gennemgang af programmet og et selvtræningsprojekt med uddannelse af nye vejledere. Trænere er som regel ansat i stat og kommune. Foreldreveiledningsprogrammet Mål Foreldreveiledningsprogrammet er et forebyggende program, der skal styrke omsorgen og opvæksten for børnene, forebygge psykosociale problemer og mindske samspilsvanskeligheder. Foreldreveiledningsprogrammet ønsker at forbedre kontakten og kommunikationen mellem forældre, barn og det faglige personale. Programmets grundtanke er, at forældrene er eksperter i forhold til deres egne børn, og derfor er der fokus på at etablere mødesteder, hvor forældre kan udveksle erfaringer og diskutere konkrete og almene spørgsmål om børneopdragelse. Forældregrupperne bygger på lokale netværk, hvor deltagerne i samarbejde med personalet i børnenes institution lærer om børneopdragelse igennem leg, spil, sang og fælles aktiviteter. Håndbøger, video og temahæfter indgår i arbejdet. Programmet er desuden møntet på at opbygge kompetencer og udvikle metoder for fagpersoner, der arbejder med forældrevejledning. Indsatsen skal hjælpe til at styrke samarbejdet mellem fagmiljøer og instanser, der arbejder med børn og unge i kommunerne. Metodisk bygger foreldreveiledningsprogrammet på ICDP-principperne (relations- og ressourceorienteret tænkning), hvor forældrene bliver gjort bevidst om deres egne ressourcer og lærer at forbedre deres samspil med børnene. Programmet ligger også i forlængelse af en humanistisk tradition, hvor forældrenes evne til at indleve sig i barnets udvikling er et centralt element. Foreldreveiledningsprogrammet er en national indsats i Norge, hvor flere departementer arbejder sammen om at tilbyde uddannelse i programmet. Programmet er endnu kun tilbudt få kommuner, men det er hensigten, at alle forældre i Norge skal kunne deltage i programmet, og derfor vil alle kommuner med tiden få tilbudt oplæring af vejledere. Programmet bliver også anvendt i Danmark, Sverige og en række lande i Sydamerika, Afrika og Asien. Programmet blev effektevalueret i Norge i 1995-98. Resultatet viste, at der var størst aktivitet ved helsestasjoner og børnehaver, mens skoler og pædagogiskpsykologisk tjeneste kun deltog i mindre grad. Sam- tidig viste evalueringen, at programmet havde øget fagpersonernes kompetence betydeligt, og at det praktiske materiale (håndbøger, video, hæfter mv.) havde hjulpet med at starte dialogen med forældrene. Der viste sig også en klar sammenhæng mellem omfang af indsatsen lokalt og den gevinst, som ansatte i kommunerne oplevede. Programmet er desuden evalueret i 2003-2005 i forhold til arbejdet med minoritetsfamilier. Evalueringen blev gennemført i Oslo, Drammen og Stavanger og viser, at programmet er blevet positivt modtaget af både deltagere og ansatte. Du kan få mere at vide om Foreldreveiledningsprogrammet ved at besøge hjemmesiden http:// www.bufetat.no/foreldreveiledning/. Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet Grete Flakk Telefon: +47 24 04 41 83 / + 47 95 03 75 51 E-mail: grete.flakk@bufdir.no 16 17

Målgruppe Home Instruction for Parents of Preschool Youngsters henvender sig til forældre med børn i alderen 3-5 år. Forældrene er som regel lavt uddannede og har en lav social og økonomisk status. Vær opmærksom på I Danmark er HIPPY introduceret i en tilpasset version under navnet HippHopp, som i en projektperiode drives i samarbejde mellem fire kommuner og Servicestyrelsen. Interesserede kan læse mere på www.servicestyrelsen.dk/hipphopp Interesserede kan også med fordel besøge det internationale programs hjemmeside www.hippy. org.il, hvor der bl.a. er beskrevet en række overvejelser, man bør gøre sig, inden et HIPPY-forløb startes op. Siden giver også forslag til et årsbudget, der omfatter 60 familier, fem semiprofessionelle ansatte og en koordinator. HIPPY-programmet kræver licens og aftale med den internationale organisation. På hjemmesiden beskrives, hvordan man ansøger HIPPY International om retten til at anvende programmet. Home Instruction for Parents of Preschool Youngsters (HIPPY, HippHopp) Mål Med HIPPY forberedes børnene på de boglige og sociale udfordringer, som er forudsætningen for, at de kan klare sig i en skoleklasse. HIPPY er fokuseret omkring hjemmet og familien. Programmet handler om at få forældre og barn til at samles ca. et kvarter om dagen for sammen at spille spil, tegne, læse højt e.l. Samværet skal hjælpe børnene med at træne deres skoleforberedende færdigheder og samtidig motivere forældrene, så de mærker, at de kan give deres børn den rigtige forberedelse til skolen. I HIPPY-programmet indgår en materialesamling, som alle forældre løbende modtager. Pakken indeholder daglige aktiviteter til i alt 60 uger og er en del af et progressivt forløb, hvor forældrene gradvist forbedrer deres evne til at støtte børnene. Hver anden uge modtager familien besøg i hjemmet fra en semiprofessionel HIPPY-medarbejder. Medarbejderen er rekrutteret fra lokalområdet og arrangerer rollespil, motiverer og rådgiver forældrene. Hver anden uge mødes forældre til gruppemøder, hvor flere forældre har mulighed for at udveksle erfaringer og lære mere. Gruppemøderne ledes af en lokal HIPPYkoordinator, der også sørger for at introducere nye emner, fx forældresamarbejde i skolen, helbred, og fritidaktiviteter. HIPPY-medarbejderen får regelmæssig støtte og rådgivning fra den lokale HIPPY-koordinator, der står for planlægning af møder, træning af HIPPY-medarbejdere og evt. henvisning til de sociale myndigheder. HIPPY opstod som idé på Hebrew University i Jerusalem i 1969, og blev siden hen udviklet af det israelske National Council of Jewish Women Research Institute for Innovation in Education. I dag er programmet udbredt til en række lande, bl.a. USA, Canada, Argentina, Australien, New Zealand, Syddafrika, Tyskland, Østrig og Schweiz samt i Danmark under navnet HippHopp. I de fleste lande hviler programmet på frivillige eller private præmisser. En række evalueringsstudier viser, at både forældre og børn udvikler sig positivt i HIPPY-programmet. Børnene øger deres skoleparathed og forældrene øger deres evne til at støtte børnene. De fleste studier benytter kontrolgrupper. Tilsvarende viser amerikanske studier og evalueringer, at børnene udvikler en større evne til at lære at læse og skrive efter deltagelse i programmet. Studierne anvender et stort antal respondenter og kontrolgrupper. I Danmark gennemføres sideløbende med forsøgsprojektet en virkningsevaluering af HippHopp. Du kan få mere at vide om HIPPY-programmet ved at besøge hjemmesiden http://www.hippy. org.il. Fuldmægtig Thomas Haldbo Hansen Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense C thh@servicestyrelsen.dk 18 19

Vær opmærksom på Målgruppe Målgruppen for International Child Development Program er sårbare og udsatte børn og deres forældre. Programmet forsøger desuden at mobilisere det lokale netværk, der udgør en sekundær målgruppe. Før ICDP-programmet kan startes op, skal den lokale situation fastlægges via interviews med nøglepersoner. Organiseringen af forløbet afhænger af resultatet. Under hele implementeringsfasen sker der en løbende monitorering og evaluering, og trænere skal udfylde tjeklister og skrive dagbog. Programmets medarbejdere består af promotere, facilitatorer og trænere, der alle er uddannede og certificerede. Uddannelsen er møntet på professionelle omsorgsmedarbejdere, dagplejere, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere m.fl. International Child Development Program (ICDP) Mål ICDP s hensigt er at udbygge kompetencer hos de omsorgspersoner, der omgiver barnet, og lære dem at fokusere på barnets positive sider. ICDP er et forebyggelsesprogram, der skal forhindre omsorgsvigt og misbrug af børn. Målgruppen omfatter både etniske minoritetsfamilier, fattige familier, plejefamilier, adoptivfamilier og forældre i fængsel. Børn, der har været udsat for traumer som følge af krig, katastrofer o.l., er også omfattet af programmet. Centralt for programmet er ønsket om at udvikle kommunikationen mellem barnet og dets omsorgspersoner, og at forløbet tager udgangspunkt i barnets kulturelt betingede ressourcer. Personerne omkring barnet skal bl.a. lære at vise positive følelser over for barnet, rose barnet for dets styrker, gøre barnet mere opmærksomt i forbindelse med fælles oplevelser, hjælpe barnet med at beskrive og forstå omverdenen mv. ICDP afvikles ved brug af forældregruppemøder, som styres af promotere. Fra starten skal forældrene eller de tilstedeværende omsorgspersoner reflektere over deres egen situation for at opnå en positiv opfattelse af deres barn. Efterfølgende fremlægger promoteren otte kompetencer til forældrene, som de skal forsøge at tilegne sig ved hjælp af fx rollespil og videosekvenser. Ideen er, at kompetencerne indlæres, så forældrene forstår at analysere dem ud fra deres egen situation og derved lærer at anvende dem i forhold til deres barn. Betingelsen for denne indlæringsproces er et varmt og trygt miljø i forældregrupperne, der motiverer deltagerne til åbent at reflektere over forskellige situationer, teste nye interaktionsmåder og dele personlige erfaringer. ICDP-programmet findes i blandt andet Norge, Sverige, Ukraine, Rusland, Makedonien, Israel, Spanien, Italien, Holland, Bosnien, Kirgisistan samt en række lande i både Afrika, Sydamerika og Sydøstasien. ICDP anvendes også i Danmark. Programmets udbredelse, målgruppe og varigheden kan variere kraftigt fra land til land. ICDP-programmet sigter på at foretage løbende eksterne evalueringer af programmet, og det er hensigten, at lokale universiteter bistår ved evalueringerne. Der er lavet adskillige evalueringer af assimileringsprocessen og af deltagerne i programmet ud fra fokusgruppeinterviews og casestudier. ICDP s hjemmeside indeholder overvejelser i forhold til evaluering og dokumentation af ICDP s virkning. En evaluering fra 2004 foretaget på The Psychology Department of the University of Narino, Colombia viser, at ICDP har haft en positiv effekt på forholdet mellem omsorgsperson og barn. Deltagerne har fået nye måder at omgås hinanden på og formået at styrke relationer, der tidligere var problematiske. Antallet af interaktioner mellem omsorgsperson og barn er også steget. Evalueringer i Angola, Norge, Makedonien og Rusland viser lignende resultater. Du kan få mere at vide om ICDP ved at besøge hjemmesiden http://www.icdp.info/. ICDP head office Anne Maries vei 14b 0373 Oslo Norge Telefon: +47 21 39 34 16 E-mail: icdp@icdp.no ICDP UK office PO Box 262 Watford Herts. WD18 7GS England Telefon: +44 1923 230 121 E-mail:icdpuk@yahoo.co.uk 20 21

Vær opmærksom på Målgruppe Klar til barn-kurserne henvender sig til vordende forældre med høj risiko for at behandle børnene hårdhændet. Kurserne er bredt anlagte, men retter sig særligt mod forældre, der er unge eller usikre, har haft en omtumlet barndom, eller har et lille socialt netværk. De forberedende forældrekurser bliver afholdt i kommunerne, og underviserne er specielt uddannet til opgaven. Oplysninger om grundkonceptet for afholdelse af de forberedende kurser kan fås hos Servicestyrelsen (se ). Klar til barn er et voksenpædagogisk tilbud og ikke et terapeutisk forløb. Har forældrene brug for terapeutisk hjælp, skal det være muligt at henvise til dette. Det er i den forbindelse vigtigt, at kurset ikke bliver blandet sammen med den myndighedsudøvelse, som forældrene evt. møder i deres dagligdag. heder, og de anses altid for at være kompetente, idet der tages hensyn til forældrenes forskellige sociale og ressourcemæssige afsæt. Klar til barn Mål Klar til barn ønsker at forebygge en hårdhændet behandling af børnene ved især at stimulere en sund, følelsesmæssig tilknytning til barnet hos forældrene. Klar til barn består af et forældrekursus, hvor de vordende forældre hjælpes til at knytte positive forventninger til barnet og forældrerollen. Kurserne består af fire møder tre før og et efter fødslen og tilbydes tidligt i graviditeten af enten den praktiserende læge, jordemoderen, sundhedsplejersken eller andre med professionel tilknytning til det kommende barn. Kurserne sammensætter flere forældre fra lokalområdet, så det er muligt for deltagerne at spejle sig i hinanden og evt. danne netværk. Hensigten med kurset kan beskrives i fire punkter: 1. Forældrene skal inspireres til at blive og være en familie 2. Forældrene skal have viden om spædbørn og uddybe deres følelser til barnet 3. Forældrene skal arbejde med egne holdninger til børneopdragelse i deres familie 4. Forældrene skal lære andre forældre at kende i lokalområdet og evt. udvide deres netværk Det er kursets præmis, at ressourcerne til at løse opgaven findes i familien. Kursets indhold har derfor fokus på forældrenes ideer og forslag til handlemulig- Kurset fokuserer tilsvarende på at opbygge forældrenes evne til at vise sig som tydelige voksne for barnet. En tydelig voksenidentifikation kan hjælpe til at skabe selvtillid og skærpe tilknytningen mellem forældre og barn. og dokumentation Klar til barn har været i brug i Danmark siden 2006. Ifølge en evalueringsrapport udarbejdet af Capacent for Servicestyrelsen (2009) var der i 2008 påbegyndt over 100 kursusforløb, og over 600 forældre havde gennemført kurset. Du kan få mere at vide om Klar til barn ved besøge hjemmesiden www.klar-til-barn.dk Faglig leder Jakob Tjalve Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. sal 5000 Odense C Telefon: 72 42 39 26 E-mail: jt@servicestyrelsen.dk 22 23

Målgruppe Målgruppen for KOMET er forældre med børn i alderen 3-12 år. KOMET fokuserer på forældre, hvis børn har forskellige typer af adfærdsproblemer, fx kan barnet have svært ved at koncentrere sig, svært ved at skabe kontakt til andre børn, eller det kan vise udadreagerende eller aggressiv adfærd. Vær opmærksom på KOMET tilbyder uddannelse af gruppeledere mod betaling. Uddannelsen består af 3,5 dages kursus og 13 rådgivningsmøder. KOMET Mål Målet er at forbedre kommunikationen mellem barn og forælder som et middel til at reducere barnets adfærdsproblemer. KOMET er et svensk forældretræningsprogram, der har som grundtanke, at det er forældrene, som skal være de centrale personer og aktører i forhold til arbejdet med deres barn. Skal barnet ændre sin adfærd, må forældrene ændre den måde, hvorpå de møder barnet. I behandlingen arbejdes der med video, rollespil, hjemmeopgaver og skriftligt materiale. Hele forløbet består af 11 ugentlige gruppemøder af ca. 2,5 times varighed, hvor forældrene under ledelse af to gruppeledere får forelagt en række temaer, der skal hjælpe dem med at træne dem i deres rolle over for børnene. Hvert tema er bygget op om bl.a. videovignetter og rollespil, som forældrene bruger til at iscenesætte situationer fra hverdagen. Gennem disse iscenesættelser lærer forældrene baggrunden for børnenes reaktionsmønster og træner deres egne færdigheder som forældre. Undervejs diskuteres temaet igennem, og lederne sikrer, at indholdet på møderne er løsningsorienteret. Ved hver mødestart gennemgår man resultatet af de hjemmeopgaver, som forældrene har fået fra sidste gruppemøde. Opgaverne er en helt central del af programmet, og forældrene får tips til at løse opgaverne via det skriftlige materiale, der er knyttet til møderne. KOMET er udbredt i Sverige og anvendes i forskellige svenske kommuner. Et effektstudie foretaget af Uppsala Universitet viser, at programmet hjælper til at reducere barnets adfærdsproblemer, øger barnets sociale kompetencer, og at deltagelse i programmet har en positiv indvirkning på forældrenes evner inden for børneopdragelse. Ved studiet blev der anvendt kontrolgrupper, før- og eftermålinger, randomiseret udvælgelse af forældre til grupperne og flere forskellige måleinstrumenter (SDQ til screening, Eyberg Child Behaviour Inventory, PDR Parent Daily Report, PPI Parent Practices Inventory, Social Competence Scale Parent). I 2004 foretog Forsknings- och Utvecklingsenheten, Stockholms stadsledningskontor, en evaluering, der viste, hvad forældrene mente om programmet (KOMET FÖR FÖRÄLDRAR. Vilka föräldrar deltar, vilka är barnen och vad tycker föräldrarna om KOMET?). Forældrene var meget positive over for metoden, og kun få forældre faldt fra under forløbet. Ifølge forældrene havde 68 % af børnene færre adfærdsproblemer som følge af KOMET. Evalueringen er lavet på baggrund af spørgeskemaer, der blev besvaret ved programmets start og afslutning. I en undersøgelse foretaget af Statens folkhälsoinstitut (Swedish National Institute of Public Health) betegnes KOMET som et program med en videnskabelig bevist effekt. Du kan få yderligere information om programmer ved at besøge http://www.kometprogrammet.se/. 24 25

Målgruppe Marte Meo henvender sig til både forældre og børn i alle aldre. Metoden tager hånd om en række problemstillinger og målgrupper, fx hyperaktive børn, autistiske børn, børneopdragelse, børnepsykiatri, børneomsorg, plejefamilier og skoleprogrammer. Vær opmærksom på Marte Meo-metoden kræver en terapeutisk uddannelse, der strækker sig over 15 måneder med i alt 18 kursusdage. Uddannelsen er certificeret, og der undervises i relations- og udviklingspsykologi samt supervision af deltagernes eget videomateriale. Uddannelsen er møntet på sygeplejersker, psykologer, pædagoger, lærere og socialrådgivere. En basisuddannelse inden for omsorgs-, lærings eller behandlingsprofessioner er en forudsætning. Marte Meo Mål Marte Meo skal forbedre kommunikationen og derved samspillet mellem forældre og barn. Marte Meo s grundtanke er, at forældrene skal lære at forstå deres børn bedre, så de lærer at støtte deres udvikling. Metoden kan anvendes på tre niveauer: som udviklingssyn, som kommunikationsmetode og som behandlingsmetode. Marte Meo stammer fra Holland og er en videobaseret metode, der bygger på læring og udviklingsstøttende kommunikation. Fundamentet er de ressourcer, som i forvejen findes hos de involverede. Ved hjælp af videoanalyse afslører metoden, hvilke initiativer og sociale kompetencer både forældre og børn er i besiddelse af. I analysearbejdet med videoen fokuseres der på barnets evner og behov, de voksnes støttende adfærd, og hvilke informationer, den voksne har brug for for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. Fremgangsmåden består af en møderække i starten et møde om ugen, senere færre hvor forældrenes samvær med børnene analyseres ved hjælp af video inden for forskellige strukturerede situationer, fx spisning, og forskellige frie situationer, fx leg. Klippene afslører de voksnes kompetencer og børnenes behov. Efterfølgende skal forældrene træne i et givent arbejdspunkt, der fx kan handle om at identificere barnets initiativer. Herudfra arbejdes der med de voksnes støttende adfærd som et kommunikationsredskab i forhold til barnet. Marte Meo bygger på et humanistisk og ressourceorienteret menneskesyn, der ser på samspillet mellem mennesker som det primære udviklingsrum og den anerkendende relation som en vej til udvikling, læring og livsudfoldelse. Metoden er udbredt inden for især daginstitutionsområdet, men også inden for familiebehandling, handicap, demens, adoptivfamilier, personalesamarbejde og undervisning. Metoden er bredt anvendelig alle steder, hvor mere end et menneske er til stede, og den er i dag implementeret i over 20 forskellige lande i forskellige professioner. I Danmark har Ingeborg Hedegaard Kristensen skrevet en masterafhandling om effekt og procesevaluering af Marte Meo-metodens anvendelse i sundhedsplejen (2002) og gennemført en evaluering baseret på arbejdet med 16 familier for sundhedsplejen i Fredericia Kommune (2005). Lokalt har der været gennemført kvalitative evalueringer, der ser på arbejdets kvalitet. Udøvere af metoden har desuden udarbejdet en række artikler og projektbeskrivelser. Dansk Marte Meo Center er en selvstændig konsulentvirksomhed, der tilbyder terapeutuddannelse, supervisionskurser, temadage og foredrag. Marte Meo Foreningen i Danmark blev stiftet i 1997 og tilbyder foredrag, supervisionstræf og årlig erfaringsopsamling. Foreningen udgiver tre gange årligt et medlemsblad. Du kan få mere at vide om Marte Meo ved at henvende dig til: Marte Meo Foreningen i Danmark Hjemmeside: www.martemeo.dk Dansk Marte Meo Center Drøvten 37 9310 Vodskov Telefon: 98 29 22 45 Hjemmeside: www.dmmc.dk 26 27

Vær opmærksom på Målgruppe Mellow Parenting henvender sig til forældre med børn under fem år, hvor der er grund til bekymring for barnet eller børnenes udvikling. Familierne vil ofte være præget af vold og alvorlige relationsproblemer, og de vil typisk komme fra socialt isolerede og/eller belastede miljøer. Programmets forløb anvender gruppemøder, som er mindre ressourcekrævende end individuelle forløb. Programmedarbejderne bør dog løbende foretage en konkret vurdering af, om gruppesammensætningen skaber en positiv udvikling eller fastholder den enkelte families problemstilling. Det er et krav, at der bliver uddannet Mellow Parenting-medarbejdere til at styre dagsprogrammet. Egnede kandidater er personer, der normalt har faglig tilknytning til børn, fx sundhedsplejersker, lærere, kliniske psykologer, uddannelsespsykologer og talepædagoger mv. Mellow Parenting Mål Hensigten med Mellow Parenting er at give forældrene den nødvendige styrke og selvtillid til selv at finde løsninger på deres problemer i forhold til børnene. Mellow Parenting kan man forstå som et sekundært forebyggelsesprogram for familier, hvor store socioøkonomiske problemer risikerer at påvirke barnet negativt. Programmets store force er dets evne til at fastholde de familier, der traditionelt hurtigt falder fra forældretræningsprogrammer. Programmet er organiseret som et 14-ugers kursus, hvor både børn og forældre deltager i heldagsforløb én gang om ugen. Om formiddagen er forældrene samlet i grupper for at forholde sig til deres tidligere problemer i relation til børnene. Efter en samlet frokost er der simple fællesaktiviteter i form af leg, shopping, sang o.l., hvor forældrene lærer at nyde samværet med deres børn. Om eftermiddagen er familien igen delt op, idet forældrene nu arbejder med opdragelse og forældreomsorg. Igennem hele forløbet kan deltagerne aftale at arbejde med video. Fx kan man vælge at optage forældrenes leg med barnet til brug i senere diskussionsoplæg, og forældrene kan blive bedt om at medbringe optagelser fra familiernes dagligdag. Alt efter dagens forløb får forældrene hjemmeopgaver, hvor de skal lære at anvende bedre metoder til at drage omsorg og påvirke barnets adfærd. Af hensyn til forældrenes ofte ringe uddannelsesmæssige baggrund er programmets lektioner beskrevet på et niveau, der tilgodeser mindre gode læsefærdigheder. Mellow Parenting er blevet brugt i England, Skotland, Wales, Slovenien, Tyskland, Sverige og USA. En evaluering foretaget af programmets udvikler viser, at Mellow Parenting effektivt formår at involvere familier, der har svære problemer med at opdrage deres børn, og som traditionelt falder fra et forældretræningsprogram. Programmet har forbedret forældrenes forhold til barnet, moren trives bedre og barnet udvikler sig mere positivt. Effekten er stabil i mindst et år efter programmets afslutning. En evaluering sammenligner Mellow Parenting med andre familiefokuserede programmer, og den viser, at Mellow Parenting udvikler mor-barn-interaktionen, mindsker barnets adfærdsproblemer og forbedrer dets sprog og non-verbale evner. Samtidig bliver morens trivsel større, hendes effektivitet forbedres, og hun får større tillid i forhold til opdragelse og forældreomsorg. Den målte effekt er i denne evaluering evident i halvandet år. Du kan få mere at vide om Mellow Parenting ved at besøge hjemmesiden www.mellowparenting. org. Rosemary Mackenzie Mellow Parenting Executive Director Glasgow Office Unit 4, Six Harmony Row GLASGOW G51 3BA Telefon: +44 141 445 6066 Email: info@mellowparenting.org 28 29

Vær opmærksom på Målgruppe MTFC er et evidensbaseret behandlingsprogram til familier med børn og unge i svære adfærdsvanskeligheder, som i en periode har behov for en intensiv behandlingsindsats uden for hjemmet. MTFC-behandlingen inddrager både børn, forældre og plejeforældre. Organisationer, som ønsker at etablere et MTFC-behandlingsteam, skal forud for behandlingsopstart deltage i et parathedsundersøgelsesforløb på ca. seks mdr. Forløbet skal sikre, at nye organisationer får den nødvendige organisatoriske og behandlingsmæssige rådgivning forud for behandlingsopstart. MTFC-teamet deltager forud for behandlingsopstart i fire dags MTFC-workshop. Herudover skal MTFC-teamet de første to til tre år deltage i én heldagsvejledning per mdr. med godkendte MTFC-vejledere, før teamet kan opnå en certificering i programmet. Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) Mål Målet med behandlingen er at styrke barnets sociale færdigheder og skabe et positivt samspil i familien, således at den unge kan vende hjem til sin familie og bo eller til en mindre indgribende foranstaltning i form af en opvækstplejefamilie, eget værelse eller andet. MTFC er et evidensbaseret behandlingsprogram for børn og unge i svære adfærdsvanskeligheder, som fx har været involveret i kriminalitet. Programmet forsøger med familiens hjælp at holde hånden under børn og unge med så store adfærdsvanskeligheder, at de umiddelbart risikerer anbringelse på en institution, i plejefamilie e.l. Behandlinger forløber over 9-12 mdr. hvor barnet eller den unge er midlertidigt anbragt i en særlig MTFC-plejefamilie. Behandlingen har fokus på at styrke den unges prosociale adfærd gennem at skabe et positivt familiesamspil, styrke kontakt til prosociale venner og støtte den unge i en normal skolegang, arbejde eller praktik. MTFC findes i tre versioner for henholdsvis 3-5 årige (MTFC-P), 6-11 årige (MTFC-L) og 12-18 årige (MTFC-A). Behandlingen udfolder sig i et trekløver mellem plejefamilien, som er uddannet i MTFC-programmet, den biologiske familie, som modtager intensiv familiebehandling, og barnet/ den unge, som monitoreres tæt Modelfoto dels af plejefamilien og dels af en ungdomsterapeut og en færdighedstræner der arbejder intensivt med barnet/ den unge. Behandlingen udføres af et MTFC-team, som ledes af en behandlingskoordinator. Koordinatoren har det overordnede ansvar for at koordinere og følge op på behandlingen, herunder at støtte op om plejefamilien. Teamet inkluderer desuden en familieterapeut, som arbejder med den biologiske familie, en ungdomsterapeut, som arbejder med den unge samt en færdighedstræner, som træner konkrete sociale færdigheder med den unge under behandlingsforløbet. MTFC har været implementeret i Danmark siden 2008, og der findes per maj 2011 fem behandlingsteams i Danmark: Familie- og Evidenscenteret, Slagelse Kommune, Center for Social Arbejde, fonden Vita og Herning Kommune. MTFC anvendes endvidere i Sverige, Norge, Holland, Skotland, England, Irland, USA og Canada. Internationale studier fra bl.a. USA, England og Sverige viser gode effekter af MTFC-behandlingen, særligt i forhold til at: nedbringe børnenes og de unges antisociale adfærd som fx kriminalitet, mindske antallet af dage de unge har været anbragt i sikrede omgivelser fx lukket institution/ fængsel øge antallet af dage de unge har boet hjemme hos deres biologiske forældre skabe en positiv indvirkning på den unges skolegang fx i forhold til deltagelse og lektielæsning. ha ve en lavere antal af sammenbrud end øvrige plejefamilieanbringelser i Sverige. I 2007 lavede SFI en systematisk forskningsoversigt over Treatment Foster Care. Hovedparten af de studier, som indgik i denne oversigt, omhandler MTFC og viste positiv effekt. Du kan læse et referat af resultaterne af forskningsoversigten og selve forskningsoversigten på SFI s hjemmeside www.sfi.dk Der gennemføres en effektmåling af den danske MTFCindsats i 2011-2013. Du kan få mere at vide om MTFC ved at besøge hjemmesiderne www.servicestyrelsen.dk/mtfc og www.mtfc.com. Fuldmægtig Maja Olesen Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense C E-mail: mol@servicestyrelsen.dk 30 31

Målgruppe Målgruppen for MST er unge i alderen 12-17 år, der udviser alvorlige adfærdsproblemer, eller som hjemgives til forældrene efter ophold på en døgninstitution, et opholdssted, familiepleje o.l. Indsatsen er rettet mod de systemer, som den unge er en del af, dvs. familie, venner, skole o.l. Multisystemic Therapy (MST) Modelfoto Vær opmærksom på I Europa praktiseres MST i England, Norge, Sverige, Holland og Danmark, mens det uden for Europa bliver anvendt i USA, på New Zealand og i Australien. MST bygger generelt på omfattende forskning i USA, Canada og Norge. En resultatopgørelse af MST-behandlingen i Danmark for 2004-2007 viser, at et halvt år efter endt behandling var både andelen af unge med kriminel adfærd, andelen af unge med et misbrug og andelen af unge, der ikke passede deres skole eller arbejde, ca. halveret. For at oprette et MST-team lokalt skal en lang række forudsætninger være på plads. Behandlingsteamet skal organiseres og godkendes af de amerikanske model ejere. Man skal sikre, at den påkrævede kvalitetssikring i forhold til behandlingen er på plads. Det er tillige et krav, at både terapeuter og vejledere uddannes i MST-principperne, og at der kun ansættes folk med en relevant baggrund, fx psykolog, pædagog, socialrådgiver o.l. Samtidig vil det være en fordel, hvis Du kan få mere at vide om MST ved at besøge hjemmesiden http://mstservices.com/. Kittie Carlson Tlf.: 50 81 09 39 mail: kic@servicestyrelsen.dk medlemmerne af behandlingsteamet har erfaring i at arbejde med adfærdsproblemer blandt unge. Mål MST hjælper forældrene med at rette op på den unges problemer i familien, i skolen, i kammeratskabskredsen, på arbejdet, i lokalsamfundet mv. MST retter sig mod unge, hvor forældrene er tæt på at give op. De unge har udviklet alvorlige adfærdsproblemer, og en del forældre vil på dette tidspunkt have udtrykt ønske om, at drengen eller pigen anbringes uden for hjemmet. MST har til hensigt at mobilisere ressourcerne i familien både individuelt, samlet i familiens netværk og i systemerne omkring den unge. Forventningen er, at forældrene kan opnå tilstrækkelig støtte til at foretage de adfærdsændringer, der skal til for at ændre samspillet med den unge og udvikle den enkelte unges selvopfattelse. Programmet ønsker at ændre adfærden ved bl.a. at styrke forældrenes opdragelsespraksis, styrke forudsigelighed og omsorg i familien, skabe fornyet kontakt til venner og fritidsinteresser for den unge, forbedre den unges skole- eller arbejdspræstation, styrke kontakten mellem familie og omgivelser samt gøre familien i stand til at løse fremtidige konflikter. MST-behandlingen foregår i familiens eget hjem eller nære omgivelser og udføres af en terapeut. Et MSTteam består af en vejleder og to til fire terapeuter. Vejlederen skal sikre, at der altid er en terapeut tilgængelig 24 timer i døgnet. Behandlingen varer fra tre til fem måneder. 32 33

Målgruppe Nurse Family Partnership henvender sig til sårbare og udsatte førstegangsfødende kvinder og deres barn. Vær opmærksom på En sundhedsplejerske, som vil arbejde med Nurse Family Partnership programmet, skal gennemgå et særligt uddannelsesforløb, som tilbydes af University of Colorado og University of Washington. Sundhedsplejersken inddrager kvindens netværk i arbejdet. Det kan være faderen, når dette er passende, derudover familiemedlemmer og venner. Sundhedsplejersken hjælper også kvinden med at gøre brug af sundhedstilbud og andre tilbud, som kan hjælpe hende og barnet. Du kan få yderligere information om programmet ved at besøge hjemmesiden http://www. nursefamilypartnership.org. Nurse Family Partnership (NFP) Mål Nurse Family Partnership har tre erklærede mål: 1. At forbedre graviditetsforløbet for førstegangsfødende kvinder 2. At forbedre barnets sundhed og udvikling 3. At forbedre moderens egen personlige udvikling Nurse Family Partnership er udviklet af Dr. David Olds, University of Colorado Denver, USA i begyndelsen af 1970 erne. Målgruppen for programmet er udsatte og sårbare før stegangsfødende kvinder og deres barn. Rationalet bag fokus på denne målgruppe er, at det er i forbindelse med den første graviditet, der er størst mulighed for at fremme og indlære en sund og udviklende mor-barn relation. Programmet består af en serie intensive og omfattende hjemmebesøg af en sundhedsplejerske. Besøgene sker under kvindens graviditet og i løbet af de første to år efter fødslen. Der indgår i alt 64 planlagte besøg i programmet. Under besøgene fokuserer sundhedsplejersken på forskellige, fastlagte elementer, fx moderens sundhedstilstand, kvaliteten af moderens omsorg for barnet og udviklingen i moderens personlige liv, herunder uddannelse, fremtidige graviditeter og tilknytning til arbejdsmarkedet. Programmet lægger vægt på, at der er udviklet et tæt samarbejde mellem forskellige instanser, som kvinden har kontakt til, herunder socialforvaltning og uddannelsessteder. Nurse Family Partnership anvendes i over 30 amerikanske stater. Derudover er programmet blevet introduceret i Tyskland, Holland, England, Australien, Canada og Skotland. Nurse Family Partnership har været underlagt strikte, kontrollerede studier. Der er gennemført omfattende studier i 1977, 1988 og 1994. I alt omfatter studierne over 2000 personer. På baggrund af disse studier er der desuden udført opfølgningsstudier. Disse studier har vist, at programmet giver et positivt resultat, når det gælder forbedret graviditet, forbedret sundhed og udvikling hos barnet og bedre økonomiske forhold for familien. Nurse Family Partnership er udvalgt til at indgå i projektet Blue Prints for Violence Prevention under Center for the Study and Prevention of Violence (CSPV), University of Colorado. 34 35

Vær opmærksom på Målgruppe Målgruppen er forældre med børn, der har udadrettet problemadfærd. Disse børn har ofte andre diagnoser som fx ADHD, hyperaktivitet, depression, angst og indlæringsproblemer. Ofte er deres sociale færdigheder også svagt udviklede, og de har svage relationer til voksne og jævnaldrende. PMTO-metoden kræver professionelt certificerede PMTO-terapeuter, der kan lede indsatsen og arbejde med forældrene. Uddannelsen til certificeret PMTO-terapeut varer halvandet år og kræver forudgående en 3-årig relevant uddannelse, fx psykolog, terapeut, socialrådgiver samt solid praksiserfaring. Uddannelsen består af en orienterende basisuge og fem efterfølgende arbejdsseminarer af tre dages varighed. I alt består forløbet af 20 dages undervisning og 30 vejledningsdage. Sideløbende arbejdes der med metoden i konkret behandlingsarbejde. En certificering gælder for tre år. Parent Management Training Oregon (PMTO) Mål Formålet med programmet er ved hjælp af forældretræning at ændre familiens adfærdsmønstre, så forældre og børn kan bryde negative samspilsformer. Parent Management Training Oregon (PMTO) er et evidensbaseret og forældreorienteret behandlings- og oplæringsprogram til brug i familier med børn i alderen 3 til 12 år med begyndende eller udtalt problemadfærd. Metoden er baseret på at ændre adfærdsmønstre i familien, således at det negative samspil mellem forældre og børn bliver brudt. PMTO-metoden kan benyttes i forhold til den enkelte familie og i gruppebaserede sammenhænge (fx i sammenhæng med skoleudviklingsprogrammet PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Læs om dette på www.servicestyrelsen.dk/pals). Terapeut og forældre mødes en gang ugentligt i et særskilt behandlingslokale, hvor man gennemgår en række temaer og træner forskellige situationer. Dialog, rollespil og hjemmeopgaver er nogle af de metoder, terapeuten anvender i træningen. Et af de første temaer i programmet er fx gode beskeder. I løbet af mødet vil terapeuten drøfte begrebet besked med forældrene, som ved hjælp af rollespil øver sig i at give gode beskeder til barnet. Mellem møderne arbejder forældrene med en hjemmeopgave fx med at nedskrive beskeder, de giver i løbet af ugen. Et PMTO-forældregruppeforløb varer 14 uger. Der kan deltage forældre til otte børn i gruppen, hvor to terapeuter er gruppeledere. Metoden kan anvendes i forebyggelses- og behandlingsøjemed og tager udgangspunkt i, at forældrene er barnets vigtigste læremestre og hjælpere. Forældrene er de bedste til at skabe den forandring, der skal til for at få barnet ud af negative handlemønstre og ind i en positiv udvikling. Der ligger store ressourcer gemt i forældrenes indgående kendskab, følelsesmæssige engagement og motivation til at hjælpe barnet. PMTO er en forskningsbaseret metode, udviklet ved Oregon Social Learning Center i USA og ved Atferdssenteret i Oslo. Servicestyrelsen er ansvarlig for at forankre implementeringen af PMTO i Danmark. Samarbejdspartnere i dette arbejde er Aalborg, Ikast-Brande, Holstebro, Guldborgsund, Gribskov, Herning, Roskilde, Århus, Struer, Slagelse, Lolland, Fakse, Sorø, Hillerød, Hjørring, København, Norddjurs og Lemvig kommuner samt Familieplejen i Fredensborg, CESA (Center for Socialt Arbejde) på Fyn samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på OUH i Odense. Undersøgelser i både USA og Norge viser, at behandling med metoden medfører en væsentlig reduktion i barnets antisociale adfærd. SFI udfører i samarbejde med Servicestyrelsen i de kommende år et sammenlignende studie mellem PMTO og de metoder/indsatser, som almindeligvis anvendes for samme målgruppe i Danmark med henblik på at dokumentere effekten af PMTO. Der er planlagt et randomiseret kontrolleret forskningsdesign, hvor der foretages en før- og eftermåling. Der foretages løbende dataindsamling på PMTObehandlingen i Danmark. Dataindsamlingen i forbindelse med PMTO-projektet i Danmark lægger sig tæt op ad tilsvarende undersøgelser i USA og Norge. Du kan få mere at vide om PMTO ved at besøge http://www.servicestyrelsen.dk/pmto Programleder Gøye Thorn Svendsen Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense Telefon: 41932558 E-mail gsv@servicestyrelsen.dk. 36 37

Vær opmærksom på Målgruppe Målgruppen for PAFT er forældre med børn i alderen 0-5 år, der tilhører en lavindkomstgruppe, som føler, den mangler viden om opdragelse, fx enlige mødre o.l. Tidligere blev PAFT tilbudt bredt i lokalområdet, men i dag er tilbudet specifikt rettet mod familier, hvor der er forøget risiko for en problematisk opdragelse og vanskelige opvækstbetingelser. PAFT administreres af Undervisningsministeriet i New Zealand. Familierne henvises til PAFT af enten myndigheder eller andre professionelle, der har bemærket et behov. Rekrutteringsgrundlaget på hvert PAFT-kontor vurderes ud fra data, som indsamles to gange årligt fra de deltagende familier. Forældre-trænere rekrutteres af lokale organisationer via annoncer. Det kræves, at man har en pædagoguddannelse, læreruddannelse eller lignende og har erfaring med undervisning, sundhed eller socialt arbejde. Parents As First Teachers (PAFT) Mål Det er målet med PAFT at støtte forældrene i deres omsorg og deltagelse i barnets tidlige udvikling samt styrke forældre-barn-forholdet. En PAFT-behandling starter allerede under morens graviditet, hvor forældrene undervises i barnets udvikling og sundhed for at opnå større selvtillid i forhold til opdragelsen. Samtidig er der fokus på barnets sprog og sociale kompetencer. Behandlingens forløb afhænger af forældrene, men vil ofte foregå på følgende måder. Forløbet kan indeholde hjemmebesøg, hvor uddannede forældretrænere sørger for råd og vejledning, kommer med praktiske idéer og står for en individuel træning af forældrene. Det kan være gruppemøder, hvor familier mødes og diskuterer emnet. Overvågning af barnet kan i forbindelse med hjemmebesøg være nødvendig for at måle barnets udvikling og vækst, og forældrene kan blive instrueret i, hvordan de selv reagerer på barnets signaler. Samtidig indgår PAFT-forældretrænere ofte i netværkssamarbejde med andre servicetilbud, og de kan derfor henvise forældrene til andre hjælpemuligheder i lokalområdet, der intet har med PAFT at gøre. I sidste ende er målet at støtte forældrene, så de formår at sikre barnets trivsel, fx ved at fremme barnets udvikling, give det tryghed, hjælpe det til at udvikle sproglige og sociale evner, og ved at opdage helbredseller indlæringsproblemer i tide. PAFT anvendes af ca. 8000 familier hvert år i New Zealand, og programmet har været i anvendelse siden 1992. I dag anvender man PAFT i England via engelsk Røde Kors og i Israel i forbindelse med et førskole-program. Yderligere anvendes PAFT i Canada, Australien, Kina og Tyskland. Et studie af PAFT fra 2003, der er foretaget af en ekstern gruppe (Farquar), anvender multiple metoder kvantitative og kvalitative dog med en forholdsvis lille gruppe (19 familier). Evaluering erne viser øget ansvarlighed hos forældrene og bedre forældreevne. Nyere undersøgelser (Zigler, Pfannenstiel & Seitz, 2008) viser lignende resultater. Den første evaluering af PAFT, der blev foretaget af Early Childhood Development National Centre (ECD) fokuserede på en undersøgelse, der vurderede familiernes deltagelse i PAFT samt deres opfattelse og tilfredshed med PAFT. Data er indsamlet fra 400 familier. Deltagelsen i PAFT medfører ifølge familietilfredshedsundersøgelsen en række fordele for familierne, bl.a. en styrkelse af forældreevnen, en styrkelse af forældrenes ansvar over for barnets uddannelse samt større deltagelse i lokale aktiviteter og sociale tiltag fra kommunens side. Forældrene påpeger, at program- mets fokus på styrker og brug af hjemmebesøg fører til positive resultater. Evalueringen har også undersøgt frafaldsraten, der fortæller, at cirka halvdelen af forældrene forlader programmet, inden den tre-årige periode udløber. Ofte falder forældrene fra, når de starter på fuldtidsarbejde igen, eller når de føler, de har lært tilstrækkeligt. Du kan få mere at vide om PAFT ved at besøge hjemmesiden www.parentsasfirstteachers.org. uk. The PAFT National Centre (placeret under the Ministry of Education) Families and Communities Ministry of Education PO Box 1666 Wellington 38 39