Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 3.maj 2012 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 37 877 Svarende til normalsider: 14,5 Lars Bo Hansen 30281002 Katrine Larsen Mosbæk 30101211 Line Købmand Petersen 30281023 1

Indholdsfortegnelse Indledning Generel beskrivelse af landskabet Indfarvning af højdeintervaller Regionalisering A1 B1 B2 C1 D1 D2 D3 Jonstrup og Måløv Jordbundsprøve Landskabsformer A1 Falske bakker B1 Moræneflade B2 Moræneflade C1 Moræneflade D1 Ekstramarginal smeltevandsslette D2 Tunneldal D3 Marint forland E1 Jonstrup og Måløv Istidslandskab Sammenfatning Undervisningsforløb Evaluering Overordnede mål og tanker fra vores side Tegn for at målene er nået Mål fra faghæftet Geografi Overordnede didaktiske tanker. Litteraturliste 3 3 4 5 5 6 6 6 7 7 7 8 8 10 10 10 11 11 11 11 12 13 14 14 15 16 16 16 16 17 22 2

Indledning Formålet med denne opgave har været at beskrive et dansk naturområde. Vi har taget udgangspunkt i 4- cm kortet 1513 I Ballerup NV. Vi vil først komme med en generel beskrivelse af landskabet. Vi vil komme med vores bud på en regionalisering, en indfarvning af højdeintervaller og terrænprofil. Vi vil derefter argumentere for at disse inddelinger er forskellige landskabstyper. Til slut vil vi præsentere et undervisningsforløb om det pågældende emne. Generel beskrivelse af landskabet Når man kigger på kortet, kan man se at forskellige landskabstyper præger området. Dog er landskabet generelt præget af søer, åer, vandløb, mose- og vådområder. Der er moser med tørveskær, bl.a. Porsemose i den sydlige del af kortet. Heraf er den største sø Søndersø, der ligger syd for Lille- Værløse i den nordøstlige del af kortet. Signaturforklaringen på kortet fortæller os, at der flere steder sker dræning. Dette er bl.a. i nærheden af Vårsøgård øst for Stenløse, i området omkring stadion i Ballerup og på en stor del af jernbanestrækningen. Mellem 5- og 10 % af området er dækket af henholdsvis nåle - og løvskov. En stor del af kortet er dækket af landbrugsjord. Der ligger to større byer - Ballerup og Lille- Værløse, en lille by - Stenløse og ellers en del landsbyer i området - fx Smørumovre og Hove. Der går en jernbane gennem landskabet, den går fra den nordvestlige del af kortet til den øst sydøstlige del af kortet. Området har mange bronzealdergravhøje, fx. Kong Svends Høj (45m), Maglehøj (36 m) og Tjørnehøj (42 m), der alle er placeret på høje bakketoppe i landskabet. Det generelle kurveforløb er roligt. Den generelle tæthed er stor/middel- stor, dog er der områder med ringe tæthed, fx. nord for Måløv og øst for Margretelund. Slyngningsgraden er generelt middel - ringe. Paralleliteten er generelt middel, dog har området omkring fx Veksø en god parallelitet. Der ses også områder med ringe parallelitet, dette er fx området nord for Lavtrupgård. Det højeste kotepunkt i området er 49 m og er øst for Ganløse. Det laveste kotepunkt er 2 m og strækker sig over Værebro Å i den vestlige del af området. Vi kan finde højdevariationen ved at trække de to højder fra hinanden. Vi får derved en højdevariation på 47 m og det viser at der er en stor højdeforskel i området. Vi har valgt, at resten af analysen tager udgangspunkt i en del af kortet, den sydlige del. Dette kan ses på billederne med indfarvning af højdeintervaller og regionalisering. 3

Indfarvning af højdeintervaller Figur 1 Når man ser på det indfarvede kort er det tydeligt at der er niveauforskelle i området. Det grå på kortet er de højeste områder, farverne nedefter er blå, grøn, gul, orange, rød, lilla og de laveste områder er brune. Man ser tydeligt at områderne nord for henholdsvis Ledøje, Lille Smørum og Smørumnedre er de højest liggende områder. Det ses, at det ikke er én stor forhøjning, men flere små, afgrænset af lavere liggende områder, nogle steder i form af åer, bl.a. Grønsø Å. Der er også mindre forhøjninger omkring Edelgave, Gyngehøj og Nybølle. Også Skelhøj i den nordvestlige del af vores udsnit er en forhøjning. Denne høj ligger i et område, der ellers er præget af et lavere liggende område. Områderne omkring Bredmose Rende og Værebro Å er nogle af de lavest liggende områder. Hvis man følger de brune og lilla områder kan man se, at lavningerne glider gennem landskabet og snor sig rundt om nogle af forhøjningerne. Det er i disse lavninger, at mange af åerne og diverse vådområder ligger. 4

Terrænprofil Figur 2 Figur 3 Disse terrænprofiler er produceret ud fra oplysninger fra 4- cm kort 1513 I Ballerup NV. Der er vist på billedet, hvor udsnittet er foretaget. I den første er målene korrekte, men det er svært at danne sig et billede af landskabet. I figur 2 er længde målene alle delt med 10, så man bedre kan få en ide om, hvordan landskabet ser ud. Denne terrænprofil er altså ikke et korrekt billede af, hvordan landskabet ser ud. Det ses på terrænprofilen at der er forholdsvis stor højdevariation i landskabet. Man ser det lavtliggende område omkring Veksø Mose, der strækker sig helt til Sørup Rende. De store forhøjninger træder tydeligt frem i profilen. Regionalisering A1 Områderne omkring Kong Svends Høj, Elmehøj og Syvhøjene har et generelt roligt kurveforløb. Områderne har en stor tæthed og en slyngningsgrad der er middel - ringe. Området omkring Kong Svends Høj har den ringeste slyngningsgrad af de 3 områder. Fælles for A1 er at deres længde af kurverne er ringe, Figur 4 - inddeling af terrænet i fysiske regioner 5

da længderne løber rundt i ring. Paralleliteten er middel god, og de forløber sig forholdsvis parallelt, men med variation. Det højeste punkt er Kong Svends Høj, som er 45 m. og det laveste punkt er ved Stormose, som er 23 m. Figur 5 - foto taget fra Kong Svends Høj B1 B1 er i området af Skelhøj og her er det generelle kurveforløb roligt og med en tæthed der er middel- stor. Slyngningsgraden er middel - ringe. Paralleliteten er middel da den nogle af stederne er parallel og andre steder ikke er så parallelle. Det højeste punkt er Skelhøj som er 33 m og det laveste punkter lige under Veksø station og er 23 m. B2 B2 ligger bl.a. i områderne af Lille - Herringløse, Edelgave og Maglehøj. Det generelle kurveforløb er roligt, dog med steder hvor det er ved at gå fra roligt til uroligt. Tætheden og slyngningsgraden er begge middel. Områderne B2 har en paralleliteten der er ringe. Der er kun få steder, hvor det nærmer sig en parallelitet. Det højeste punkt er Gyngehøj, som er 38 m og det laveste punkt er ved Arrishøj, som er 19 m. C1 Figur 6 - foto fra Kongs Svends Høj med udsigt over Maglehøj C1 ligger i området af Hove. Dette område ligger generelt lavere end B1 og B2. C1s kurveforløb er roligt og med en tæthed der er middel til ringe. Slyngningsgraden er middel og paralleliteten er middel til god. Det højeste punkt er Buehøj og er 23 m og det laveste punkt er ved Lundevejgård og er 18 m. 6

D1 D1 er området af Katrinebjerg Hovmark. Det generelle kurveforløb for D1 er roligt. Tætheden og slyngningsgraden er begge middel - ringe. D1 har en parallelitet der er ringe, det er ikke nogle områder omkring hedesletten der forløber sig parallelt. Det højeste punkt er omkring Øbakkegård og Pantegård og er 22 m og det laveste punkt er i området af Nybølle Å og er 11 m. Området er jævnt fladt. Der er blot en højdeforskel på 11 m i disse områder. D2 D2 er området omkring Hove Å og Ammetoft mose. Hove Ås generelle kurveforløb er roligt. Hove Å har en tæthed og en parallelitet som er middel - ringe. Slyngningsgraden er ringe, og den forløber sig med en meget jævn og ensartede slyngning. Det højeste punkt er ved Hovemølle og er 19 m. og det laveste punkt er i midten af området Hove og er der, hvor vandet i åen løber, det er 9 m. Figur 7- foto Hove å Figur 8 - foto taget i området omkring Gundsømagle D3 D3 er i området omkring Veksø Mose og det samme terræn forsætter længere nord for området omkring Gundsømagle. Her forløber det generelle kurveforløb er roligt. Tætheden af området D3 er ringe og der er ikke meget variation i tætheden. Området har en slyngningsgrad og en parallelitet som er middel - ringe. Det højeste punkt er ved Dunden og er 13 m. og det laveste punkt er 4 m. Det er næsten hele området som er 4 m. 7

Jonstrup og Måløv Dette er de landskabsformer man kan finde på det udsnit af kortet vi har valgt at sætte fokus på. En anden landskabsform der træder frem andre steder på 4- cm kortet er dødisrelief. Det er meget fremtrædende omkring blandt andet Jonstrup og Måløv. Vi kalder dette område for E1. Landskabet er præget af et roligt til uroligt kurveforløb. Tætheden er middel til stor og slyngningsgraden er middel. Paralleliteten er ringe. Det højeste punkt er i området 48 m og det laveste er 12 m. Figur 9 Jordbundsprøve Til at lave vores målingerne har vi brugt en PH- måler (Olsens enke). Ud fra de jordbundsprøver vi har taget har vi fundet ud af, at PH- værdi er omkring de 8 i store dele af området. Det kan lokalt svinge til en PH- værdi på 7, men generelt for området er PH- værdien på 8. Det, at jorden har en PH- værdi betyder, at den er neutral. I en jord der er neutral, kan næsten alt gro. 8

Figur 10 Hove Å Gundsømagle Smørumovre 9

Landskabsformer Vi vil i det følgende forsøge at bestemme, hvilke landskabstyper der er tale om i de forskellige områder. Dette vil vi gøre på baggrund af de foregående analyser. A1 Falske bakker Vi er ud fra de forskellige analyseredskaber nået frem til, at område A1 er højtliggende i forhold til resten af landskabet. De tre forhøjninger nord for henholdsvis Ledøje, Lille Smørum og Smørumnedre er gennemskåret af lavere liggende områder. Det kunne tyde på at de tre forhøjninger er det man kalder falske bakker, der står tilbage som en rest af det der en gang har været en mere sammenhængende dalskrænt. Det er erosionsskrænter i randen af et moræneplateau. Rebild Bakker og Himmelbjerget er også eksempler på dette(clausen 2007:17). B1 Moræneflade Område B1har generelt et roligt kurveforløb, en middel- stor tæthed og højdevariationen er ringe. Vi antager ud fra analyserne, at dette område er en moræneflade. Morænelandskabet/bundmorænelandskabet blev dannet under isen, mens denne var i bevægelse. Landskabet var derfor dannet før isen smeltede. Morænelandskab, som vi kan se det i dag, inden for kort 1513 I Ballerup NV, er dannet under frontalafsmeltning fra Wiechselistidens seneste fremstød, De Ungbaltiske Isfremstød. De Ungbaltiske Isfremstød har aflejret ler, grus og sten fra Østersøen. Grunden til de store mængder af ler er, at der i Østersøen ikke var den store dynamik i havet og sedimenter blev derfor samlet her og bundfældet. Da 10

isen stødte frem gennem Østersøen, blev der opsamlet en masse ler og under frontalsmeltningen blev dette aflejret i bl.a. dele af området, som kort 1513 I Ballerup NV dækker. Landskabet er moderat kuperet, hvorfor der er tale om frontalsmeltning og ikke arealsmeltning. Der er altså ikke efterladt dødis ved tilbagesmeltningen. Havde det været arealsmeltning ville vi se dødisrelief i stedet. Af vores jordbundsprøver fremgår det, at jorden er rig på ler, dette kunne tyde på at det er morænelandskab eller dødisrelief. Per Smeds landskabskort blad 4 fortæller os dog at det er et morænelandskab. B2 Moræneflade Områderne der er betegnet B2 minder om område B1, dog er landskabsformerne lidt større. Dette viser sig ved at paralleliteten og tætheden er ringere, og slyngningsgraden er større. Denne er moræneflade på samme måde som foregående. C1 Moræneflade Området C1 minder igen om området B2, det er dog mere lavtliggende end områderne i B2. Højeste punkt i C1 er 23 m, hvor højeste punkt i B2 er 38 m. Der er i C2 ringere tæthed og større parallelitet end i B2. Selvom der er forskel på de to områder, mener vi stadig, at de minder meget om hinanden. Vi mener derfor at C1 også er moræneflade. D1 Ekstramarginal smeltevandsslette Vi har ud fra vores analyse af højdeforskelle fra dette område set, at højdeforskellen blot svinger med 11 m, hvilket er en meget lille forskel. Vi kan derudover se, at terrænet er meget fladt. Vi antager at området har ligget foran en gletsjerport og da derved har løbet smeltevand ud over området. Området er altså ekstramarginal smeltevandsslette. Det smeltevand der strømmer ud gennem gletsjerporten ved isfronten mister her meget af sin hastighed og dermed også sin evne til at erodere. Den vil dog stadig have kraft nok til at forme og udjævne landskabet og der vil herved dannes en smeltevandsslette. På grund af den nedsatte hastighed, vil der tæt ved isfronten aflejres sten og grus, hvorimod det finere materiale kan transporteres længere væk(mangelsen 2011:222). D2 Tunneldal 11

Det er utroligt tydeligt ud fra vores indfarvning af højdeintervaller at se, at D2 er en tunneldal. Vi kan også se det ud fra, at der ligger en å i tunneldalen. Det er typisk for tunneldale, at der efter en istid findes en å, der er dog mange af disse åer, som gennemgår en dræning og der er derved ikke længere en å, som løber igennem. Tunneldale er en af de mest karakteristiske landskabsformer i området. Dannelse af tunneldalen har været meget omdiskuteret. Man mener at de dannes ved, at isen havde sådan et tungt pres, at den nederst i isen smeltede pga. trykket. Den smeltede is strømmede i tunneler under isen og trak bl.a. sten, ler og sand med sig gennem tunneldalene. Når det under istiden igen blev vinter og strømningerne blev mindre, (da noget af den smeltede is frøs), trykkede isen langsomt tunneldalen sammen og udfyldte hulet hvor vandet før løb. Når det igen blev vinter og der kom endnu et stort pres under isen, blev der dannet nye tunneldale, ved siden af dem, der var for året før. Sådan gik det år efter år. Da istiden sluttede og isen smeltede tilbage, var flere af tunneldalene blevet til en stor og bred tunneldal. Man mener dog ikke, at denne proces alene har kunnet udgrave så store tunneler. Man antager derfor, at tunnelerne under isen delvist har været fyldt op af dødis fra sidste frostperiode. Flere mener dog også, at mange af dalene har eksisteret på forhånd og bare er blevet yderligere eroderet af vandstrømmende. Tunneldalene har pga. strømpresset kunne løbe uafhængig af terrænhældning, modsat ådale. D3 Marint forland Ud fra vores analyse af højdeforskelle kan vi se at området ligger utroligt lavt. Det generelle højdeniveau i området er 4 m og er derved lavt. Vi kan ikke ud fra en geomorfologisk analyse sige, at det er marint forland, men vi kan dog ud fra historisk baseret viden sige, at der er marint forland. Vi ved, at der i Danmark har været perioder med høj vandtilstand og vi går derved ud fra at vandet fra Roskilde Fjord må have løbet i dette område. 12

Vi ved endvidere, fra en områdespecialist, at man under vikingetiden kunne sejle fra Roskilde og ind til Smørum og vi antager derved at Litorinahavet har ligget i dette område. Marint forland er stenalderens tidligere havbund. Det er blevet dannet under havet. Det marine forland, som er på vores kort, har førhen været en del af hedesletten, som findes længere ned på kortet. Man kan se på kortet at det er marint forland. E1 Jonstrup og Måløv Vi har valgt at medtage området omkring Jonstrup og Måløv i vores analyse, da landskabet er meget anderledes fra det der er på vores kortudsnit. Området bærer præg af mange vandhuller. Udover dette er landskabet småkuperet. Det generelle kurveforløb er til forskel fra stort set resten af området roligt - uroligt. Ud fra denne viden mener vi, at dette er dødislandskab/dødisrelief. Dødisrelieffet viser sig også i små områder på vores udsnit af kortet. Det er fx Balsmose sø, Hove gadekær og en sø i Smørumovre. Se følgende billeder. Dødisrelief dannes når isen smelter tilbage og derefter er glaciale stykker, som bliver liggende og trykker sig ned i jorden. Dødislandskab kendetegnes ved, at hver mand har sin egen sø. Et dødislandskab domineres af stejle issøbakker og tæt liggende dødishuller. Dødishuller, opstår ved at begravede isklodser smelter og jordoverfladen synker ind. Issøbakker (også kaldes fladbakker), er opstået ved at regn og smeltevand har aflejret sig i søer og på dødisen overflade. 13

Fladbakkerne i Smørum og omegn, består af grus og sand, som blev trukket med under De Ungbaltiske Isfremstød. De store issøbakker består som oftest af ler. Istidslandskab Istiden har generelt haft en stor indflydelse på det danske landskab. Det er specielt den sidste istid der har præget landskabet. Denne istid kaldes for Wiechselistiden og var fra ca. 70.000-15.000 år før nu. Der var i løbet af denne tid mange isfremstød. Isen har i de varme perioder smeltet tilbage og i de kolde perioder igen stødt frem. De sidste fremstød, som hedder De Ungbaltiske Isfremstød, er dem der har haft størst betydning for det område vi har valgt at fokusere på, som ses på kort 1513 I Ballerup NV. Sammenfatning Landskabet på 4- cm kort 1513 I Ballerup NV er meget varieret. Det ses tydeligt ved en analyse af kurvebilledet og specielt ved en terrænprofil og indfarvning af højdeintervaller. Området er som resten af Danmark meget præget af istiden. Det er de sidste isfremstød i Weichselistiden, de ungbaltiske isfremstød, der har præget landskabet i Ballerupområdet. Der er en stor variation i landskabet, her ses både tunneldale, hedeslette, moræneflade, randmoræne, marint forland og ikke mindst dødislandskab. Smørum og omegn har utrolig mange ting at byde på. De har mange rekreative områder for både børn og voksne. Golfbanen i Smørum er et af de rekreative steder i området, som giver størst økonomisk udbytte. Mange tager til Smørum og spiller golf. Man behøver ikke at være medlem i Smørum golfklub 14

for at spille og der er derved mange, som kommer langvejs fra for at spille golf. Derudover har klubben udviklet sig meget de sidste 10 år og har utrolig gode golf faciliteter. Der findes mange planteskoler og gartnerier i området. Der er bl.a. en planteskole i Pederstup hvor mange fra Ballerup og Smørum køber blomster, planter, træer ovs. Mellem Pederstrup ligger der et stort gartneri, som distribuerer en masse varer rundt til andre steder i Danmark. Det er bl.a. agurker og pelargonier. I Lille - Smørum er der endnu et stort gartneri som bl.a. laver roser (Gunnars Planter). Han er også en af hovedsponserne for den lokale fodboldklub LSF. Derudover findes der mange store som små landbrug i området. Edelgave er et af de størte landbrug, der er i området af vores kort. Vi vil klart mene, at man har forstået at udnytte områderne på bedste hvis. Området består af en meget næringsrig jord, hvor man virkelig har forstået at udnyttet området til landbrug. Nogle af de mest eftertragtede aktiviteter i området for børn og unge er: Rideskolen i udkanten af Ledøje Fodbold klubberne: Ledøje Smørum fodbold og Stenløse Boldklub Smørum gymnastik som forgår i en af de nyeste gymnastik haller i Danmark I de tæt bebyggede områder, hvor der ikke ligger huse eller lejligheder, er der bygget grønne områder og legepladser. Undervisningsforløb I vores undervisningsforløb har vi valgt at tage udgangspunkt i en 8.klasse på Boesagerskolen, som ligger i centrum af Smørum by. Vi ved også at denne skole som den eneste i Smørum, har interaktive whiteboards i næsten alle klasseværelserne. Geografisk betyder det, at skolen ligger inden for vores 4- cm kort som hedder 1513 I Ballerup NV og at eleverne kan cykle ud til udvalgte lokaliteter, der er på kortet. Vi kan dermed lave en ekskursion med få udgifter. Vi er af den overbevisning, at eleverne bedre kan forholde sig til det vi taler om i undervisningen, hvis de kan komme ud at se det med egne øjne og igennem egne erfaringer forholder sig til det. Vi har opsat følgende mål for forløbet og udvalgt nogle eksemplariske lokaliteter, som eleverne skal opleve. Vi mener, at det er mest optimalt at anvende dette undervisningsforløb tidligt efterår eller sent forår, da man skal bruge meget tid udenfor og det kan blive surt, hvis det er for koldt. Det er også her, at de fleste 15

er gladest for at cykle og det vil medføre, at ekskursionen vil blive endnu bedre. Udover dette vil vi heller ikke risikere at der er sne, da det så kan være svært at se landskabets former. Evaluering Løbende uformel formativ evaluering. Overordnede mål og tanker fra vores side Eleverne får kendskab til istidslandskaber og det lokale landskabs dannelse. Eleverne skal lære at læse kort og få en forståelse for landskabets relief, ved at se på et kort. De skal gerne kunne konstruere mentale billeder af landskabets udseende og forløb, udelukkende ved at kigge på et kort. Tegn for at målene er nået Eleverne skal i deres blog- indlæg, skriftligt kunne forklare en lokalitets dannelse. Dvs. beskrive de former som landskabet har, ved brug af fagbegegreber som har relation til istiden. Kort sagt, der skal fremgå fagbegreber i deres blogindlæg. Eleverne skal kunne forklare ækvidistancen. Eleverne skal kunne læse og forklare signaturforklaringen med egene ord - dog kun det som har med landskabet at gøre, dvs. højdekurver, kotepunkt, åer og vandløb. Eleverne skal på lejrskoleturen holde et oplæg, hvor de med egen ord beskriver en lokalitet. I deres fremlæggelse skal eleverne anvende fagbegreber og udtryk i korrekt sammenhæng, som viser at eleverne ved hvad de holder oplæg om og viser at de har forsåtet begreberne. Mål fra faghæftet Geografi Naturgrundlaget og dets udnyttelse (NU) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. beskrive hvordan is, vand og vind kan forme landskab (slutmål)(uvm 2009, s.4) 2. give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning (trinmål 8.) 16

3. kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber (trinmål 8.)(UVM 2009, s 5) Arbejdsmåder og tankegange (AT) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plante- vækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning (trinmål 8.) 2. foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykvartering og bosætningsmønstre informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner (trinmål 8.) 3. kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling (trinmål 8.)(UVM 2009, s.6) 4. anvende it- teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (Trinmål 8.)(fælles med biologi og fysik/kemi) Overordnede didaktiske tanker. Eleverne vil i deres deltagelse i samfundet blive konfronteret med en masse spørgsmål om anvendelsen af Danmarks areal. Det kunne være spørgsmål som: Hvor skal der el- ledninger, en kirke som skal sikres eller lignende. For at eleverne kan tage aktivt og ansvarligt del i denne debat, er det vigtigt at de kender til det danske naturlandskab og dets udvikling. Dette område er hermed et væsentligt element i geografi undervisnignen for at vi kan danne eleverne til at være aktive demokratiske samfundsborgere (Clausen 2007:12). 1. + 2. lektion (Ckf er: NU3) Ud fra en naturvidenskabelig undersøgende undervisningsmetode kaldet ISBE er vores og udgangspunkt (Kristensen 2011:71). Vil vi forsøge at skabe en undren hos eleverne gennem spørgsmålet: Hvorfor ligger der en bakke her ved siden af skole? Ud fra elevernes viden opstiller vi fælles på klassen en hypotese, som senere i forløbet skal bekræftes eller afvises. 17

Forhåbentlig vil nogle elever vide en lille smule om, hvad der kan være med til at forme landskabet, en enkelt vil måske nævne noget med is og hvad der skete en gang. Hypotesen og brainstorm gemmes som notebooktavle til senere brug. Der anvendes nu en narrativ tilgang til emnet i form af højtlæsning fra Børnenes Danmarkshistorie om De første danskere (Hartmann 2000:10ff). Eleverne inddrages løbende i fortællingen og nye begreber, som fx isbræer diskuteres. Eleverne skal nu se en animation af isfremstødene (http://www.akira.ruc.dk/~malo/index2.html). Animationsfilmen af isen vises på smartbord, uden at eleverne umiddelbart får en forklaring. De skal i par forsøge at forklare, hvad der sker med hensyn til is, vand og land og komme med bud på, hvilken betydning det kan have for landskabet og dets former. Imens eleverne arbejder går underviseren rundt til de forskellige par, lytter og kommer med inputs. Eleverne bliver nu inddelt i syv grupper, der svarer til følgende landskabstyper: randmoræne, moræneflade, tunneldal, smeltevandslette, hævet havbund, bakkeøer og dødislandskab. Hver gruppe får udleveret et ark, hvorpå der er en tekst om pågældende landskabstype. Denne tekst skal de i fællesskab læse og forstå. Ydermere får de udleveret 14 fotos af landskaber og et kort over Danmark med forskellige landskabstyper. De skal bestemme hvilke to fotos, der passer til deres landskabstype og undersøge hvor i landet deres landskabstype er lokaliseret. Det er vigtigt at alle elever i gruppen er aktive, da de den efterfølgende undervisningsgang skal kunne forklare den pågældende landskabtype for andre elever i klassen. Det er lektier at de skal forberede sig til dette. Eleverne rokeres efter følgende matrix. Gruppematrix: Først er alle 1 erne, 2 erne osv sammen. I næste lektion skal eleverne være sammen 1-7 og de skal nu dele deres viden med de andre. (Medansvar for andre elevers læring...) 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 Eleverne får i slutningen af timen endnu en lektie for. De skal hver have en blok is med til næste undervisningsgang. Dette kunne fx være en tom mælkekarton der fyldes med vand og kommes i fryseren. 3. + 4. lektion (Ckf er: NU1, NU2, AT1, AT3) 18

Øvelse med isblokke (Geografifaget 2012:a). Eleverne har hver medbragt en blok af is. Denne is skal bruges til at lave et længerevarende forsøg. De skal med deres egne øjne se, hvordan vand kan erodere. Vi laver en stor plade, med små kanter på. Denne plade er vandtæt. På pladen lægges der sand, ler, grus, sten og evt. lidt grene og blade. Pladen placeres så den hælder let ca. 5 og alle placerer deres isblok i den ende af planden der ligger højest. Nu vil isen stille og roligt smelte. Smeltevandet vil løbe ned i den lave ende af pladen og formegentlig erodere, sand, grus, grene og blade. Eleverne vil på denne måde løbende kunne se hvordan en smeltevandsslette opstår. Forsøget vil tage noget tid at gennemføre, hvorfor pladen skal stå bagerst i klasselokalet. Efterfølgende vil lektionen tage afsæt i den forrige lektion. Dette sker ved, at elever er sammen i grupper af syv jfr. den tidligere matrixeinddeling. Nu skal de forklare deres viden om den pågældende landskabstype for de andre. Dette kan kun ske under den forudsætning, at eleverne er forberedte og har 100% styr deres egen landskabstype. Denne øvelse får eleverne 40 minutter til, dvs. hver person har 5 minutter til at fortælle om sin landskabstype. Eleverne får herefter udleveret 4cm kortet 1513 Ballerup NV. Vha. kortet skal eleverne nu finde alt den information de kan omkring landskabet er dets former. I øvelsen skal eleverne bruge deres viden fra forrige lektioner, til at beskrive og finde frem til, hvad det er de ser på kortet. Her er det elevernes evne til at være opsøgende og undersøgende som bliver sat på prøve. Der er ingen grænser for, hvor meget information de må/skal hive ud af kortet. Eleverne noterer deres observationer, så de kan huske dem, 19

når vi efterfølgende vil samle op i plenum. Dette gøres ved at 4 cm kortet kommer op på smartboardet og eleverne kan markere, hvor de ser forskellige typer af landskab. Her er det i første omgang elevernes egne ord som bliver brugt. Kortets signaturforklaring vil også komme i spil og herigennem vil der komme flere naturfaglige begreber på elevernes observationer. Når der er samlet op i fællesskab, laves der en yderligere undersøgelse evt. en konkurrence af kortet. Dette gøres gennem følgende spørgsmål: Hvad er det højeste og laveste punkt på kortet? Er der åer/vandløb på kortet? Hvor starter og slutter de? - Argumentér. Er der skov? Og hvilken slags skov? Hvor mange byer kan i finde? Hvad er den sorte- stiplede tydelige brede streg på kortet? Hvad med de firkanter som er på den sorte tydelige brede streg? Hvad betyder de orange streger mon? Hvorfor slynger de sig mere eller mindre? Hvorfor ligger de tættere nogen steder? Find forskellige eksempler på dette og prøv at forklare hvorfor kortet ser ud som det gør. Hvad ligger der på koordinat xxx,xxx? Prøv om du kan lave en lignende opgave til sidemanden. Denne øvelse har eleverne ca. 30 minutter til. Til slut samles der op i plenum. Dette sker via smartboard, og igen er det eleverne som fortæller hvad de fandt frem til. Hen imod undervisningens slutning skal eleverne i par udvælge en lokalitet på kortet. De skal nu til næste gang skrive et blogindlæg om denne lokalitet med tekst og billeder. Dette betyder at de skal have været ude på lokaliteten. Kravet til blogindlægget er, at de skal anvende nogle af de fagbegreber de har lært om landskabsformer og dannelsen af disse. Blogindlægget skal være uploadet på klassens fælles geografi- blog senest søndag aften kl 18. 5. + 6. Lektion (Ckf er: AT1, AT3, AT4, ) Vi starter med kort at opsummere det vi lavede sidst. Dvs. hvad var det som vi så på kortet, og hvad betyder de forskellige signaturforklaringer. Efterfølgende får eleverne udleveret et udsnit af 4cm kortet 1513 Ballerup NV. De skal nu til at lave en øvelse, hvor de farvelægger de forskellige højde intervaller. Disse udsnit har læreren på forhånd forstørret, så eleverne tydeligere kan se, hvad det er de skal farvelægge. Denne øvelse vil give eleverne 20

et indtryk af hvordan terrænet er og bugter sig i højder og dale. Når eleverne er færdige med at farvelægge deres kortudsnit, hænges de samlet op. Dvs. det hele samles til et stort kort, som der kan tales om i fællesskab. Imens eleverne arbejder går underviseren rundt og giver feedback på blogindlæggene, der var dagens lektie. De elever der er hurtigt færdige med opgaven, kan arbejde videre på deres blogindlæg i forhold til den feedback de har fået. Når alle er færdige med farvelægningen, samles der op i plenum og der tales ud fra følgende spørgsmål: Hvad træder frem på kortet? Er der større områder, som hænger sammen? Hvorfor er der disse højdeforskelle? Flere spørgsmål kommer til via elevernes kommetarer og lærerens aktive lytning. Dvs. læreren spørger ind til det som eleven nævner og eleven får herved muligheden for at uddybe sine tanker og svar. Eleven kan endda få muligheden for at komme med et bud på, hvorfor landskabet evt. ser ud som det gør. Afslutningsvis vendes tilbage til bakken ved skolen og den opsatte hypotese kan bekræftes eller afvises. Der diskuteres hvorfor denne bekræftes eller afvises og andre mulige begrundelser kan komme på banen. Timen afsluttes med at eleverne vælger sig ind på en lokalitet til den kommende lejrskole til jylland, der afholdes 14 dage efter. Elevernes opgave er nu at søge information på internettet om denne lokalitet til den efterfølgende gang, hvor der arbejdes videre med lokaliteterne. 7. + 8. lektion (Ckf er: NU1, NU2, AT2, AT4) I disse lektioner får eleverne muligheden for at forberde deres oplæg til lejrskoleturen. Dvs. de skal finde information, billeder, illustrationer/figuerer, som evt kan sættes sammen til en lille folder eller en mobilhjemmeside (wix.com) Her kan de bruge læreren som vejleder. Denne lektion bruges desuden også til at følge op på forsøget med smeltevandssletten. 21

Litteraturliste Andersen, Torben et. al.(2006): Geografihåndbogen, 4. udgave, 2. oplag, Systime A/S Christensen, Leif (1992): Naturgrundlag, Menneske og Miljø, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget MERCATOR Clausen, Ole B. et.al.(2007): Geografi. Fag og undervisning, 3. udgave, 2. oplag, Geografforlaget Geografifaget: www.geografifaget.dk 2012 a:http://www.geografifaget.dk/natur/det- danske- landskab/istider- og- mellemistider- i- danmark/en- efterligning- af- et- gletsjerlandskab/ Hartmann, Nils: Børnenes Danmarkshistorie, 1.samlede og reviderede udgave 2000, Gyldendal (se uddrag bilag 1) Kristensen, Poul et.al.(2011): Geografi Undervisning, 1.udgave, 1.oplag, Geografforlaget Mangelsen, Jimmy m.fl.:naturgeografi - vores verden, Geografforlaget 2011 Nørrekjær, Tomas Westh (2010): Naturgeografi C, 2. udgave, 2. oplag 2010 22