Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige klassearrangementer for både børn og voksne. I min datters klasse er der et tæt samarbejde mellem forældrene, koordineret af klasserådet, fortæller Lena Isager, som har børn i tre klasser. De har opgaven med at arrangere, hvad der sker. I den klasse har vi tradition for at mødes typisk tre gange om året. Om efteråret, til jul- eller nytårskur og igen hen imod sommerferien. Klasserådet sender en kalender ud og vi skriver på, hvad vi kunne tænke os at deltage i. I to af klasserne har vi tradition for at mødes til, hvad vi kalder en nytårskur. Forældresamarbejdet styrkes med fælles traditioner. I klassen arrangerer vi fælles overnatning for alle forældre og børn hvert 1½ år. Sidste gang var vi tæt på 80, så det er en stor spejderhytte, der skal til. Vi mødes som regel ved tre-tiden om lørdagen. Så går vi en tur, hvorefter vi spiser og 14
Klassens forældre har holdt nytårskur hvert år siden 1. klasse. Lena Isager er psykolog og forældre til en datter i 6. klasse og to tvillingedrenge i hver sin 5. klasse. spiller banko. Klasserådet sørger for indkøb og vi er alle mere eller mindre med til at lave mad. Så deles vi om udgifterne. Maden er ikke sat op til at være fint og flot, men måske en sammenkogt ret og lignende. Sådan gør man også i andre klasser på skolen. Et par klasser har tradition for at tage til Tunø og overnatte på skolen. Når en klasse første er kommet i gang med det, ser det ud til at fortsætte. Det giver et fantastisk kendskab forældrene imellem at have disse oplevelser sammen. Fætter-kusinefest Det er svært at sige, hvad der kom først, men i denne klasse har børnene et fantastisk sammenhold og når der er så stor opbakning til disse arrangementer, så viser det, at også forældrene har det godt sammen. Det føles lidt som at skulle mødes til en familiekomsammen som en fætterkusinefest. Det gør også forældremøderne gode, at vi kender hinanden godt og har gjort disse ting sammen i flere år. En anden tradition er vores nytårskur, hvor vi mødes den første weekend i januar. Forældre og børn spiser sammen og mange gange er der underholdning i form af f.eks. talentshow. Det har været heldigt, at vi har kunnet låne nogle fælleshuse i nogle af de bofællesskaber, som folk bor i. Vi har også lånt skolen en gang imellem. Nytårskur lavede vi, fordi vi mente, der var så mange andre arrangementer i december. Det er hyggeligt lige at mødes og sige godt nytår til hinanden. Det er ikke med spisning, men med lidt underholdning og vi tilbringer nogle timer sammen. Vi startede allerede i 1. klasse, da det første forældreråd fik ideen. Nogle steder er det svært at få folk valgt til forældrerådet, men hos os bliver vi siddende på mødet, til nogen har meldt sig. Det har ikke været det store problem i den klasse. Alle ved, at de kommer til at stå for tur og det er hyggeligt at sidde i klasserådet. Vi holder kun 1 eller to møder om året. Resten foregår via mail og telefon. Og når vi har disse koncepter for, hvordan vi gør, er det ikke det store arbejde at få ting arrangeret. Nogle af de bedste arrangementer, klasserådet har lavet, er at vi alle mødes i et fælleshus og medbringer sin egen mad. Forældre kommer ind i undervisningen Hvordan foregår skole-hjem samarbejdet så? En måde at lave skole-hjemsamarbejde på, er at invitere forældrene ind i klassen og fortælle. Generelt er der en stor interesse blandt forældrene for at deltage i undervisningen, når der er behov for det. For eksempel har flere forældre været inde i min datters klasse og fortælle om deres arbejde. Det har jeg også selv og der er ingen tegn på, at børnene er generte og ikke ønsker det. Tværtimod er flere af dem stolte over det. Min datter kom hjem og sagde, at hun syntes det havde været godt. Det er en fantastisk chance for os som forældre at opleve de andre børn, som vi jo kender godt, i en undervisningssituation og de kender jo også os, så de spørger jo frit og åbent om en masse ting. Selv om vi kender børnene fra fritiden er det fantastisk at opleve dem i skolen også. Til daglig ser dem jo lege med 15
Nogle af de bedste arrangementer er at mødes i et fælleshus og medbringe sin egen mad. 16 hinanden og til børnefødselsdage, men i klassen sidder de jo disciplineret og skal tænke sig om, så får vi også et større indblik i, hvad de tænker på og er optaget af. Det er enormt spændende. Jeg fortalte om min uddannelse, hvad mit job består af og hvordan jeg er kommet hertil, hvor jeg nu er. Der har været en far, der er ingeniør, og fortælle om vandforsyning og der står flere på listen, som gerne vil komme og fortælle. Interesse for familieforhold Vi er en homo-familie her i huset med to mødre og tre børn, og på et tidspunkt oplevede vores børn, at de andre børn blev ved med at spørge, bl.a. om hvordan det kunne lade sig gøre, at de ikke havde en far. De har jo en donor. Så spurgte vi, om vi skulle komme over på skolen og forklare det. Det ville alle vores tre børn gerne have, at vi gjorde. Så tog vi en dag på turné i alle tre klasser og fortalte, hvordan vores børn var blevet til med donor og insemination. Det var den samme oplevelse i alle tre klasser. Vi kunne have blevet ved hele dagen, så interesserede var eleverne. Til gengæld fik vi meget at vide om, hvordan deres forældre havde mødt hinanden. Vi har faktisk lovet at komme igen, når de skal have seksualundervisning og bl.a. snakke om homo-historie. Forældre deltager i musical-opsætning På et forældremøde luftede min datters klasselærer tanken om at klassen skulle indstudere og opføre en musical og hun spurgte, om vi som forældre ville være med til noget af det praktiske. Det ville alle gerne, om ikke andet, så bage en kage. Så meldte vi os ind på forskellige arbejdsgrupper. Nogle fædre vil tage sig af at øve musikken med de elever i klassen, der spiller et instrument. De mødes uden for skoletid og øver sig efter deres egen plan. I kulissegruppen vil vi arbejde en hel søndag og prøve at blive færdige. Vi bliver vist 4-5 forældre plus det løse og alle de børn, der har lyst. Så er der en rekvisit- og kostumegruppe, og en mor underviser i forvejen en gruppe af pigerne i klassen i dans. De laver noget koreografi til skuespillet. Endelig er der en servicegruppe, som vil kræse om os til nogle af arbejdsdagene og til premieren. Eleverne fremlægger projektopgaver Eleverne har i klassen haft en periode, hvor de skulle arbejde med et selvstændigt projektemne. Dette emne skulle de fremlægge for hele klassen i slutningen af perioden og de elever, der ville, fik mulighed for at fremlægge det igen for forældrene på en forældreaften. Det var der nogle grupper, der gjorde og det er jo fantastisk at opleve sådan nogle 12-årige sidde der og fremlægge et fagligt emne for 60 mennesker. Dels er det fint at de tør, og så gjorde de meget meget flot. Efter fremlæggelsen fik vi noget kaffe og kage, og så gik vi rundt og så på alle elevernes boder, hvor der var opstillinger og plancher, og vi spurgte eleverne ud om deres emner. Det var imponerende, hvad de kunne svare på, når vi næsten interviewede dem om, hvad de havde lavet og hvad de havde lært. Og de vidste faktisk en masse om deres emner. Det betyder utrolig meget, at eleverne får mulighed for at formidle deres arbejde og det, de lærer, og det var dejligt at se, hvor stolte, de var. Det betød også noget, at de havde haft 15-20 minutters fremlæggelse i klassen først. Som forældre har vi været lidt involveret lidt i projektet med at søge oplysninger og med at få lidt struktur på opgaven. Det har været spændende og det er vist ikke kun mig, der har fået at vide: Så, så, mor, det er mit projekt. Til sådan et arrangement er det klasserådet, der sørger for forplejning eller arrangerer, at andre gør det.
Flere forældre har været inde i min datters klasse og fortælle om deres arbejde. Ugebreve fra lærerne I vores ene søns klasse oplever vi et fantastisk eksempel på service fra skolen. Klassens danskog matematiklærer skriver et informationsbrev til forældrene hver eneste uge og det har de gjort lige fra 1. klasse til nu 5. klasse. De har en bestemt skabelon, hvor de skriver 5-6 linjer fra hvert fag om, hvad de har arbejdet med i den forløbne uge og hvad de skal til at arbejde med. Brevet ligger på ForældreIntra og sendes med eleverne hjem skriftligt, hvis man foretrækker det. Det handler primært om det faglige, men hvis der har været et eller andet problem, er der en kort status på det. Jeg har kun hørt om forældre, der synes det er fantastisk, fordi det giver os et løbende blik ind i, hvad der foregår i klassen og hvad de er optaget af lige nu, og ikke mindst hvilke lektier der skal følges op på. Praktiske demonstrationer Alle vores lærere er hamrende engagerede og i denne klasse var vi lige til forældremøde forleden. Her havde sløjdlæreren noget værktøj og materiale med fra sløjdsalen og så underviste han os forældre i, hvordan han underviser børnene. Vi fik noget at vide om design, hvad der dur og hvad der ikke dur og et indblik i nogle af mellemstadierne på det, børnene producerer. Han forklarede også hvilke pointer, han lægger vægt på i undervisningen. De to lærere gør meget ud af at demonstrere, hvordan undervisningen foregår og ikke kun fortælle om det. Vi får også undertiden nogle tips og tricks med hjem og ideer til, hvordan vi kan støtte børnene herhjemme. I matematik blev vi opfordret til måle forskellige ting i huset sammen med børnene. Formelle møder og samtaler Hidtil har der som regel været to samtaler og ét forældremøde, men med den nye arbejdstidsaftale kan lærerne lave om på den prioritering og for eksempel inddrage andre måder at mødes på, hvis det passer bedre. Der er kommet mere fleksibilitet. Men de fleste forældre vil rigtig gerne fortsætte med de to forældresamtaler, hvor man snakker om det enkelte barn. I min datters klasse er børnene med hver gang, men ellers er de med til én samtale og ikke med ved den anden. Vi har været meget glade for elevplanerne. Informationsbrevene omhandler, hvad der sker i klasen, mens elevplanerne handler om det enkelte barn arbejder og trives. Det giver os som forældre en god fornemmelse af at kunne følge med i, om børnene er med og kan det, de skal kunne, eller hvor det halter. Så kan vi aftale med lærerne, hvad vi kan gøre ved det. Derfor synes jeg elevplaner er et godt arbejdsredskab. Nogle lærere skriver elevplanerne selv, så eleverne har lidt svært ved at forstå indholdet, mens andre skriver dem sammen med eleverne. Det er der forskel på, men begge måder fungerer godt. Opstiller regler for fritiden I vores anden drengs klasse har der været lidt knas med trivsel og kammeratskab i pigegruppen og lige nu er der lidt problemer i drengegruppen. Her har klasselæreren været enormt fin til at indgå i et samspil og tage ansvar for noget, der måske er på kanten af, hvad en lærer skal tage sig af. Nogle af eleverne var i gang med at lave aftaler i fritiden, hvor nogle måtte være med og andre ikke være med, f.eks. til at holde videoaften. Her gik læreren ind og uden at spørge forældrene lavede den regel, at skulle der laves aftaler med flere end fire, så skulle hele klassen kunne deltage. Hun trak en streg i sandet og det synes jeg er enormt rart. Så kan vi snakke om det efterfølgende. Hun indkaldte til et forældremøde, hvor vi snakkede om, hvordan det gik og nu skal vi have et drenge-forældremøde herhjemme hos 17
Der har været en far og fortælle om vandforsyning og der står flere på listen. os. Så står vi forældre for dagsordenen og læreren er inviteret. Det er supergodt at få standset en dårlig udvikling, også uden der er total krise. Det var alle forældrene positivt indstillet overfor. Skolen kan udtrykke forventninger til forældrene Lærerne gør meget for at holde kontakt med forældrene og kunsten er, at man ikke gør for meget, for forældrene er jo også travle mennesker. I vores tilfælde er det ni gange om året, vi skal til social sammenkomst, så det er med at finde balancen. I stedet for at lave nogle kæmpe arrangementer, kan det være fint bare at gå en tur i skoven en søndag eftermiddag og få snakket sammen. Det er rigtig godt, at børnene også kender hinandens forældre. Når vi kender hinanden, kan vi også ude i nærmiljøet holde lidt øje med hinandens børn og måske snakke med forældrene om det. Der er selvfølgelig også forældre, der ikke deltager så meget, og her vil jeg opfordre skolen til at opstille nogle tydelige forventninger til forældrene om at engagere sig og deltage i skolens sociale liv. Det kan være en fordel for dem, der selv har dårlige skoleerfaringer og forældre fra andre kulturer. Man er vænnet til at vuggestue og børnehave har forventninger, men i skolen er det mere uklart. I en forventningsliste kan man f.eks. helt firkantet opstille tal for, hvor mange gange i et barns skoletid, det forventes, at man deltager i klasserådet. 18