Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Relaterede dokumenter
Det starter i dagtilbud

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

20. September Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Fakta om TrygFondens Børneforskningscenter

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov

Michael Rosholm & Michael Svarer

Fritidsvejledning og fritidspas

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling.

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Børne- og Ungepolitik

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

Cities Changing Diabetes - et partnerskabsprojekt

En styrket indsats over for unge ledige

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning

BOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

10. KLASSE GRUNDFORLØB

Socialfondsprogram v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

De pædagogiske pejlemærker

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

e.doc sags nr e.doc dokument nr Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Statusskrivelsen hvad er formålet?

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Dagtilbudspolitik

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016

Transkript:

Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter

Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom fugleinfluenza, mange dødsfald Private medicinal firmaer udvikler vacciner og kure Dyr, men de siger den helbreder. Mange bliver raske Heksedoktorer og præster tilbyder djævleuddrivelse og bøn Det gør ikke ondt, de siger det helbreder. Mange bliver raske

Et eksempel Hvilken behandling vælger du? Medicinal firmaerne som bare vil tjene penge? De rare præster som hjælper os til daglig med glæder og sorger?

Et eksempel Heldigvis stiller vi meget skrappe krav til medicinal industrien og andre som skal have godkendt en behandling Dokumenteret virkning Bivirkninger

Et andet eksempel Børn i udsatte familier mistrives, både som børn og voksne, får mindre uddannelse og bliver ofte udsatte voksne negativ social arv Der findes et antal indsatser og metoder til at afhjælpe dette Forebyggelse vs brandslukning Institutionsbaserede vs familiebaserede indsatser Kognitive vs ikke-kognitive indsatser

Et andet eksempel Hvad skal vi vælge? Forebyggende indsats med potentielt stor dødvægt? Eller brandslukningen som måske kommer for sent? Uddanner vi forældrene eller overdrager vi ansvaret til daginstitutionerne?

Et andet eksempel Heldigvis stiller vi meget skrappe krav til den offentlige sektor (og andre som skal have godkendt en indsats) Dokumenteret virkning Bivirkninger Sådan er det i Danmark ud fsva børn og unge indsatser

Billion DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (0-25) 12 10 8 Collective costs, other Collective costs 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Age Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab, tal for 2008 Other, individual costs Social, individual costs Health, individual costs Education, individual costs Income transfers

Aldersfordelte offentlige udgifter(0-25) Samlede off. udgifter 0-25: 245 Mia DKK = 14% af BNP = 27% af offentligt budget 2% 17% 19% 9% 15% 31% Income transfers Education, individual costs Health, individual costs Social, individual costs Other, individual costs 7% Collective costs Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab, tal for 2008

Relative risk Lige muligheder? 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Age3: Need for special linguistic stimulation Relative risici: Børn af forældre med en akademisk vs ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Age 5: Lagging behind in language dev. Age 7-15: Participation in special teaching Age 25: Not enrolled in or completed an education Kilder: Bleses m.fl., 2010; Højen m.fl., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik Academic education No qualifying education

Andre uligheder Risikoen for dropout fra ungdomsuddannelser er dobbelt så høj (DST, 2010) Risikoen for anbringelse uden for hjemmet i 0-6 års alderen er 5,6gange så høj (rff, 2010) Risikoen begået og blive dømt for kriminalitet er 3 gange højere (Stevens, 2005)

PÅ TRODS AF ALT DET VI GØR, ER DET IKKE LYKKEDES OS AT SKABE LIGE MULIGHEDER FOR BØRN OG UNGE MENNESKER BURDE VI KKE KUNNE GØRE DET BARE LIDT BEDRE?

HVORFOR GØR VI DET IKKE BEDRE? Vi ved ikke hvor effektive eksisterende indsatser er Der har været forsvindende lidt ordentlig solid forskning i effekterne af vore indsatser rette mod børn og unge i DK De sidste 2-3 år er det begyndt at gå op for offentlige myndigheder at de bruger rigtig mange udviklingsmidler på projekter og indsatser som aldrig bliver effektmålt Familieiværksætterne, PALS, DUÅ, MST, Det er ikke nok at basere sig på evidens fra udlandet djævelen ligger i detaljen!

Derfor:

Vores overordnede mål At undersøge hvad der virker og ikke virker blandt indsatser rettet mod børn og unge Lighed i muligheder er vigtigt, så fokus på udsatte børn og unge Fokus på tidlige interventioner Heckman m.fl.: Halvdelen af uligheden i livstidsindkomst bestemt inden 18 års alderen (i USA)

Fokus Bløde og hårde udfald; fra trivsel til test-scores Solid effektmåling Lodtrækningsforsøg med implementerings- og kvalitativ forskning Tværfaglige teams Sammenlignelighed på tværs af interventioner og aldersgrupper Cost-benefit analyser

Solid effektmåling Intervention Effekt Tid

Solid effektmåling Intervention Effekt

Eksempler Forebyggende indsats: Scared Straight!

Interessante dilemmaer Offentlig vs. familiebaserede indsatser Forebyggelse eller brandslukning Kognitive vs ikke-kognitive egenskaber kognitive færdigheder vs selv-kontrol

HVORFOR KAN VI IKKE GØRE DET BEDRE? Sætter vi ind for sent? Eller gør vi det forkerte?

Værdien af forebyggelse

Billion DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (0-25) 12 10 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Age Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab, tal for 2008 Collective costs, other Collective costs Other, individual costs Social, individual costs Health, individual costs Education, individual costs Income transfers

Sætter vi ind for sent? Den offentlige debat handler om Folkeskolereform Brobygning Fleksuddannelsen Praktikpladser Brugerbetaling på LVU SU Kvote 2 VEU Aktivering for unge

TrygFondens Børneforskningscenter Tværfagligt forskningsteam Tæt samarbejde med feltet (praktikere, embedsfolk m.fl.)

TrygFondens Børneforskningscenter Vi bruger bevillingen fra TrygFonden til at afdække problemer og forske i effekten af de mulige løsninger/indsatser Stor imødekommenhed fra ministerier, styrelser, kommuner m.v. Medfinansiering Nye projekter Sammenlignelighed på tværs af indsatser; CBA

Vores forskningsprojekter Skoleparathed og indlæring i vuggestuen: Kan sproglig og talmæssig stimulering forbedre skoleparathed og læring i skolen? Eller er det bedre at træne forældrene? Skolefravær. Risiko faktorer og løsninger READ. Forældrestøtte til indlæring i indskolingen De Utrolige År. Forældrestøttende indsats til udsatte børn på vigtige tidspunkter i deres udvikling

Vores forskningsprojekter Intensiv sagsbehandling og opfølgning for børn i udsatte familier Fritidsjob til udsatte unge Frafrald på erhvervsskolerne; træning i selv-kontrol Mentor-ordninger for unge på kontanthjælp

Vores forskningsprojekter To-lærer ordninger Modersmåls-indsatser

Vores forskningsprojekter Vi har ingenting om anbragte børn Vi ville ønske at vi havde en fantastisk ide og et fantastisk design men det er rigtig rigtig svært! Vi arbejder på sagen

Kommende projekter Familieiværksætterne (AAK) Tidlig intensiv indsats for udsatte familier Anbragte børn Skak og skole

Udfordringer Manglende forsker-kapacitet/talent: Ikke tradition for denne type forskning i DK => centerets seniorforskere ved at være fuldt bookede Efteruddannelse, ny-uddannede Ikke alle interventioner vil have effekt Risiko langsigtet satsning Medicinal industrien

Tak for opmærksomheden