Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent"

Transkript

1 Vi havde forud for interviewet med den pædagogiske konsulent udformet ti spørgsmål. I praksis forløb det sig dog således, at konsulenten fik lov til at tale frit. Vi vurderede i slutningen af interviewet, at hun havde besvaret vores spørgsmål. Vores spørgsmål er listet her: 1. Hvilke potentialer og fordele ser du ved dokumentation? 2. Hvilke begrænsninger ser du? 3. Hvem gavner det? (pædagoger, det offentlige...) 4. Hvem tænker du kan lave dokumentationsarbejdet? 5. Tænker du, dokumentationsarbejdet kan være med til at tydelig- eller utydeliggøre forskellen mellem pædagoger og medhjælpere? Ser du en forskel på deres arbejde? 6. Hvilke nye behov ser du bliver skabt i institutionerne ved indførelse af dokumentation? 7. - Hvilke rammer kræver dokumentationskravet? Stiller det eksempelvis nye krav til ledelse? Eller faciliteterne? 8. Tror du, at kravet om dokumentation kan være med til at styrke pædagogers faglighed? /professionalisere faget?/styrke professionen udadtil? 9. Hvad tænker du, er vigtigt for at opretholde og udvikle pædagogernes faglighed? 10. Er pædagoger og medhjælpere under samme fagforening? Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent En pædagogisk konsulent er dagtilbudschefens forlængede arm. Alle kommuner har driftsoverenskomster med daginstitutioner regler og love, som både er folketingsvedtagelser, men også kommunale vedtagelser hvilket tilbud vi vil give til vores borgerne i vores kommune. Konsulenten beskriver sig selv som kommunens forlængede arm, der er ude og kontrollere mindst én gang om året og kontrollerer at reglerne overholdes og at kvaliteten i daginstitutionen lever op til det man kan forvente når man er borger i Københavns Kommune. Konsulenten er altså tilsynsførende, der enten siger, at her er det okay, eller minder en institution om love som ikke kan tilsidesættes, eksempelvis loven om at man skal have en læsepolitik. Så kan konsulenten bede institutionen om at lave en procedure for, hvordan læsningen understøttes på et fritidshjemmet, dette skal man som borger kunne finde på hjemmesiden. På 0-6 årsområdet vil det typisk være læreplaner, med mål for den enkle aldersgruppe, og institutionerne skal have beskrevet, hvordan de dokumenterer og evaluerer. Ud fra institutionens egne beskrivelser vurderer konsulenten ved et tilsyn, hvorvidt de lever op til dette eller ej. En anden del af konsulentens opgaver er, hvis der i institutionen er spørgsmål eller tvivl om noget, så skal konsulenten kunne understøtte ledelsen i at bedrive en god daginstitution. Derudover holder hun oplæg i, hvordan man dokumenterer, og hvorfor man dokumenterer. Hvordan er man sikker på at få evalueret på det rigtige, og hvilke overvejelser bør man gøre sig. Hun tager sig også af forældreklager, hvis forældre er i tvivl om regler. Konsulenten er en form for mellemmand, idet hun både kan fungere som personalets og lederens forlængede arm. Men stadig er hun; ikke nogens, men har til opgave at få alle parter til at lytte til hvad hinanden siger og få dem til at samarbejde (leder, forældre, ansatte). Hvis institutionerne ikke lever op til dokumentationskravene, ser konsulenten på hvilken sanktionsmuligheder der er. I en kommunal intuition kan kommunen i sidste ende fyre lederen, hvis hun ikke er i stand til at bedrive en god nok pædagogisk praksis. I den selvejende institution der har en bestyrelse, gælder der nøjagtig de samme regler, og de skal præstere det samme som de kommunale. De tegner driftsoverenskomst med kommunen, og i sidste ende kan kommunen opsige denne driftsoverenskomst. Men før det kommer så vidt, laves et skærpet tilsyn, hvor man siger, at der er så og så mange ting, der ikke er tilfredsstillende, og vi vil have, at der skal rettes op på disse ting. Hvad skal der til for, at I kan det? Så kunne lederen sige, at hun har brug for at blive dygtigere og medarbejderne har brug for mere viden. Konsulenten hjælper ligeledes med, at dette kan lade sig gøre, særligt i forhold til lederen. Konsulenten hjælper lederen med at udvikle sig, eller hjælper lederen med at lave den gode dagsorden, som gør, at man får stillet de gode spørgsmål, som gør at 111

2 personalet får reflekteret over deres praksis. I de institutioner som er under skærpet tilsyn, kommer den pædagogiske konsulent anmeldt én gang om ugen og tjekker, om der er det rette personale og om disse besidder den rette uddannelsesmæssige baggrund. Der må ikke kun være ufaglærte, for til dem kan man ikke stille krav om, at de kan den pædagogiske praksis, og de har ikke forudsætninger for at sætte de pædagogiske processer i gang. Er der for eksempel den rette normering, og ikke for meget sygefravær, så der er for mange ufaglærte vikarer? Er der en struktur i hverdagen, for de børn som har brug for struktur? Er de i stand til at dokumentere hvad de laver, og hvorfor de laver det? Det kunne være en del af et skærpet tilsyn. Konsulenten beskriver, hvordan hun både kan se på dokumentationskravene som pædagog, som leder og pædagogisk konsulent (idet hun har arbejdet som alle delene). At hun godt ved, at det kan være svært at få en hverdag til at hænge sammen, og hvis man står med 20 børn, og spørger hvad der er væsentligst, om det er at få dokumenteret, at man faktisk har lavet noget, eller er det faktisk at have fokus på at få lavet noget. Der vil hun til hver en tid mene, at det væsentligste er at skabe en god hverdag. Man kan også komme i en institution, som ikke aner hvad dokumentation er, og ikke har udviklet sig i 25 år, men hvor man tænker hold da op hvor er her dejligt, og hvor må det være fedt at være barn her. Der kan man både se voksne som er tilgængelige, glade, imødekommende, observante og iagttagende. Og trods at de hverken har mål eller evalueringer, som må det bare være dejligt at være barn. Konsulenten har oplevet institutioner, hvor dokumentationen ikke fylder overhovedet, men hvor børnenes hverdag er i fokus, og det er gennemsyrende, at det fungerer. Det interessante er: hvad er forholdet mellem, hvad det giver professionen, overfor hvad det gør for mødet mellem barn og voksen. Sidstnævnte bruges som argumentation for alle tiltag. Men hvis den voksne hele tiden oplever at skulle noget andet bliver denne ikke den tilstedeværende voksen. Det er en helt anden ting ved hele den strømning omkring, at der skal dokumenteres. Konsulenten er helt enig i, at det gør noget ved fagligheden, og det gør noget ved professionen, men det interessante er, hvordan forholdet er, mellem hvad det giver for professionen i forhold til, hvad gør det ved mødet mellem barn og voksen. Vi siger jo stadig, at alt det vi gør, det gør vi jo for at styrke mødet mellem barn og voksen. Gode børn, bliver gode børn fordi de har nogle gode voksne, som er nærværende og vil noget. Men hvis den voksne hele tiden oplever at skulle noget andet og bliver presset, så bliver den voksne ikke den tilstedeværende voksne. Det er den anden side ved alt det dokumentation. En kvinde der hedder Dorthe Filtenborg, hun dokumenterer på en helt særlig måde. Hun kører et koncept, hvor hun har en vogn med et dokumentationskit, hvor voksne og børn sidder sammen og dokumenterer. Det er jo ikke at tage tiden fra børnene, da den voksne er tilstede. Denne tænkning der lægger bag er, at vi sammen skaber historien om, hvordan vores dag har været. Her udvikles sproget også. Derfor siger hun, at man ikke kan sige, at tiden går fra børnene, for man skal gøre det med børnene, for ellers giver det ikke mening. Man kan både laminere og lave billeder med børnene, men hvad er det så, vi dokumenterer? Konsulenten beskriver, hvordan hun oplever, at rigtig meget af det det bliver dokumenteret er indsatsen. Vi gjorde det og det for at nå målet. Konsulenten mener derimod, at det er mere interessant at dokumentere, at de nåede målet. Når konsulenten spørger pædagoger: hvordan ved I, at I fik det ud af det, I gerne vil have?, så ved pædagogerne ikke, hvad de skal svare. Konsulenten siger, at for rigtig mange er svært at sige helt præcist, hvad det er de vil, og at hun ikke kan blive helt enig med sig selv om, hvorvidt der er fordi, at det er et fag, hvor man ikke kan. Hvordan dokumenterer man for eksempel, at et barn fik en fornemmelse af skoven, hvis det nu var et mål? 112

3 Så er det relevant, når pædagogen spørger: Hvad skal jeg dokumentere og for hvis skyld? For man kan godt dokumentere og skrive til forældrene, at man har haft en dejlig dag i skoven. Men man kan tænke, at de ikke nåede et mål, fordi det ikke kunne ses, at børnene fik en bedre fornemmelse af skoven. Det kan være rigtig svært, medmindre at man er helt nede og siger meget konkrete ting. Men der er mange ting, man ikke kan sige det om. Hvis man for eksempel har et mål om, at børnene skal kunne sidde og spise pænt, må man definere, hvad det vil sige at spise pænt, når man er to år. Det er et af dilemmaerne ved at dokumentere, og det er svært for mange at dokumentere på målet. Man må sige: hvad var det vi ville, hvad så vi undervejs, der kunne tale i en retning af, at man er ved at nå målet. Man kan på forhånd definere, hvilke tegn der viser, at vi er på rette vej, for hvis ikke det er den metode, vi skal bruge, så skal vi lade være med bruge den. Det er så den tredje ting, som er rigtig svært for pædagogerne, nemlig at sige, at der er nogle ting som er bedre end andre. Før læreplanslovgivningen var det sådan, at pædagogen var det vigtigste redskab. Hvis pædagogen så tænker sig selv som metoden, at den måde pædagogen er overfor barnet på, er metoden, hvordan kan vi så sige, at det er en forkert metode? Er det så pædagogen, der er forkert, eller er det hendes praksis, der er forkert? Med læreplaner og kravet om dokumentation og evalueringer har hele læringsbegrebet fulgt med. Før talte man om leg og udvikling, men med læreplaner er det legalt at snakke om læring. Så når nogle pædagoger opponerer mod læreplaner og læring, er det ikke fordi, de ikke vil, men fordi de ønsker at fastholde at børn har et liv før skole at alderen fra nul til seks år ikke handler om at gøre dem klar, men at barndommen er en periode, der må have lov at stå for sig selv. Så det er også hele diskussionen om læring og udvikling, og pædagogers udgangspunkt er, at man slet ikke kan lade være med at lære. Dette er der andre, der modsiger, ved at sige at man godt kan være i et ikkelærende miljø. Dertil kan man sige at, man lærer noget af et ikke-lærende miljø, man lærer bare nogle dårlige strategier til at klare sig. Konsulenten betegner kerneopgaven som det at lave livsduelige børn, det vil sige, at skabe mennesker der kan klare sig, når de bliver voksne, ellers har pædagogerne fejlet. I forhold til at skulle dokumentere pædagogernes aktiviteter bliver der ofte stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal det. Konsulenten beskriver, hvordan en tur i skoven i stedet for blot at beskrives som en tur i skoven, kan beskrives som en tur, hvor man kom omkring for eksempel fire af de seks læreplanstemaer. Hun mener, det er vigtigt, at pædagogerne ikke bare siger, at de har været en tur i skoven, men at de havde en plan med den tur i skoven. Pædagogerne skal kunne formulere, hvad de vil med en tur i skoven, og hvorfor deres metode er en fantastisk metode. Konsulenten beskriver, hvordan det er vigtigt i forhold til omverdenen, at pædagogerne altid kan beskrive hvad deres opgaver er, da man ellers lige så godt kan sætte ufaglært personale til det. Der er mange af de faglige aspekter, som at vide hvad en tur gør for socialudvikling, som medhjælperne ikke kan se. Medhjælpere og forældre er på et andet niveau. En god pædagog vil på en tur gå rundt og iagttage, hvad det er børnene er optagede af, og hvordan de kan understøtte dette. Hvor en medhjælper mere vil tænke, at så er vi ude i skoven, så er det fint. Så hvis det skal sikres, at der er en grund til, at der er uddannet personale i en daginstitution, så er det uddannede personale også nødsaget til at sige, at de aldrig laver noget uden, at der er et mål med det, og at det har med læreplanstemaerne at gøre. Formulering af målene, det er ikke sort/hvidt det kan være processen, der er den vigtige, måske når man ikke det fremsatte mål, men så har man måske nået noget andet. Det som er essentielt, er, at der nogle metoder, der er bedre end andre. Ellers ville alt jo være lige godt i alle institutioner. Det er det ikke, og man er overhovedet ikke i tvivl om, når man kommer ind i en god institution 113

4 eller en dårlig institution. Det må være fordi, nogle kan noget som andre ikke kan. De må have nogle metoder, der kan noget, som de andre ikke kan. Derfor skal der luges ud i de dårlige metoder, og siges at dem bruger vi ikke mere. Og det kan være rigtig farligt og svært, fordi der jo er nogle, som har brugt de metoder årevis. Pædagoger kan let komme til at tænke, at fordi de skal rydde ud i deres praksis, må det være dårlige pædagoger. Men konsulenten mener, at sådan hænger det ikke sammen. Det betyder blot, at pædagogerne kan blive bedre. Der er ikke lavet mange undersøgelser, men det har mere baseret sig på hvad folk synes, frem for at sige at det her, er der belæg for. Dokumentation handler ligeledes meget om, hvilket læringssyn man har, hvor nogen pædagoger slet ikke vil tale om læring, men mere om udvikling, hvilket konsulenten mener, er et godt alternativ til skoletænkningen. At vi ikke sender børn i vuggestue, fordi de skal lære noget, men fordi deres forældre skal på arbejde. Spørgsmålet er så, hvad skal de have ud af at gå i vuggestue. Både konsulenter, ledere, og pædagoger må have en interesse i at kunne dokumentere, at det arbejde de laver giver mening, og har værdi for andre end dem selv. Man bør ikke blot vælge det, der falder en ind, men man bør vælge det, der virker. Så lederens opgave er at beskrive hvad den pågældende institution arbejder med, ud fra hvilke metoder, og hvorfor det er sådan. Det er vigtigt at have en plan for, hvordan der arbejdes i institutionen, for hvis der først bliver valgt metode, idet pædagogerne står med børnene, bliver det spild af børnenes tid, da det først skal foregå, når de voksne så synes, at de er klar. Det skal man gøre op med. Man skal ville noget. Man kan overordnet sige, at der er to veje dokumentationen kan gå, og hvad der kan gøres med dokumentationen. Internt i huset og eksternt. Når man ser på hvordan pædagoger bliver omtalt, og stadig bliver omtalt, så kan man jo vælge at have en holdning om, at samfundet er dumt, og at de ikke forstår hvor dygtige pædagogerne er. Et andet udgangspunkt kunne være, at pædagogerne ikke er i stand til at formulere, hvad de kan. Konsulenten tror selv mest på, at hvis pædagogerne aldrig bliver forstået, så er det nok ikke dem udenfor, som er uforstående, så er det nok fordi, pædagogerne ikke er i stand til at fortælle et; hvad kan vi, to; hvad vil vi, tre; hvordan gør vi det. Det kan aldrig blive andre end professionens eget ansvar. Der er sket en historisk forandring i forhold til de perspektiver og de tilgange der har gjort sig gældende på daginstitutionsområdet, som konsulenten beskriver som pasning/udvikling/læring. Til det kan man sige, at hvis man bare bliver passet, så er der mange ufaglærte, som kan varetage det job. Sådan er der stadig mange forældre, der ser det. Det er først nu, det er blevet interessant at se på. For eksempel er der også kommet et børneministerium, institutionerne var førhen tilknyttet socialforvaltningen. Det er først indenfor de sidste 10 år, at der er kommet en dagtilbudslov. Nu er der nogle, som vil noget med området, for hvis man ikke vil noget med området, så får det lov at ligge og blive selvrefererende og selvdefinerende. For at de pædagogiske læreplaner kan få det udbytte som det er tiltænkt, er det nødvendigt, at pædagogerne anerkender, at nogle har tænkt, de skal noget med børnene, og at det ikke bare er op til dem selv at definere, hvad de skal, men at de faktisk er underlagt en lovgivning. Når man er underlagt en lovgivning, er der nogle krav at leve op til, og fordelen ved det, er at man har fokus på kvaliteten i det, man laver. Det bliver man nødsaget til, for ellers kan man ikke se om, man lever op til det, man laver. Det er da også besværligt, men nogen har defineret hvad missionen med daginstitutionerne er, og det styrker, hvis man anerkender det. Det er der nogle, som har svært ved. Både ledelsen og pædagogerne skal anerkende det og tage det seriøst. Derudover skal pædagogerne selv have nogle kompetencer, der kan understøtte børnene. Det kræver, at man har lært det et sted, og derfor diskuterer man også, om seminarieuddannelsen er god nok. Om det man lærer på seminaret matcher de krav, der bliver stillet ude i daginstitutionerne. Til de krav der stilles, kræver det også, at der er uddannet personale til at udføre arbejdet, som man kan forvente det af. Rigtig mange steder har man mange medhjælpere, det vil sig mere end 50 % af institutionens 114

5 ansatte er ufaglærte. Det er der ikke nogle bestemte regler for, men kommunerne kan hver især sige, at det er det uddannede personale, som man kan forvente dette af. Den faglige kvalitet bliver ikke høj nok, når der er for mange medhjælpere. Medhjælperne får for stor en stemme i rigtig mange institutioner. De har ingen forudsætninger for det. pædagogerne skal styre det. Man kan ikke bede folk om at anerkende faget, uden at der vises en grund til at gøre det. Man kan heller ikke bede medhjælperne om at tage ansvaret. Der skal være rene pædagogfaglige møder, hvor faget kan diskuteres dette kan en ufaglært ikke være med til, det skal være de faguddannede, der kan udvikle faget. Dokumentationskravet har ændret forholdet mellem medhjælper/pædagog: ændring i sproget, at man kan forvente noget af pædagogerne alle kan kræve noget af dem. Det bliver synligt, at de kan noget, og derfor kan man kræve, at de udvikler faget osv. Det er ifølge konsulenten problematisk, at man ikke kan se forskellen på medhjælpere og pædagoger. For at få hverdagen til at hænge sammen får medhjælperne en højere status, end de egentlig burde. Dilemma med arbejdsopgaverne. Hvis pædagogerne overfor omverdenen skal vise faget: pædagogerne skal forklare mål og metode, og hvornår man kan se tegn på, at det går den rigtige vej, så skal det vurderes, hvornår og hvordan det bedst lader sig gøre at dokumentere og evaluere. Strukturerings/organiseringsmæssigt spørgsmål, at der gås fra, når alle er på legepladsen. Tid til planlægning og organisering på personalemøde f.eks. Dilemma at medhjælperen bliver tilbage med børnene, men man kan måske gøre det anderledes. Det er et problem, at det er medhjælperne, der bliver på stuen, men sådan må det være løsningen er flere uddannede, men her spiller økonomien også ind. Professionen selv har ansvaret for at vise, hvorfor uddannede pædagoger er så vigtige, de skal vise og fortælle. Det skal tydeliggøres over for personalet, hvorfor det er vigtigt at planlægge og strukturere også at komme med ny viden og sikre, at der er en kultur, der siger, at vi skal holde os ajour og orienterede og kunne forklare, hvorfor vi gør, som vi gør hjælpe med at give råd til at strukturere,eller hvordan det skal gøre. Der skal være faglige begrundelser for, hvorfor der gøres, som der gør. Nyansatte pædagoger skal ikke altid folde sig ud i institutionen, de skal glide ind, være med til at løse opgaverne. De skal ikke altid sætte sit præg fra starten, huset har en vision, en måde at gøre det på som de nye skal lære. Det er en del af det at være professionel, at have en fagprofession, at den står for noget. Og det må være den profession selv der sælger sig eller ikke sælger sig. Og det er pædagogerne ikke gode til Dokumentation kan dog potentielt være med til at styrke pædagogernes faglighed. Men der er flere udfordringer: 1. Den ene er mangel på forståelse for, hvorfor dokumentation og forberedelse er vigtigt. De skal tage det alvorligt, de skal forberede sig. Dette er forudsætningen for et godt stykke arbejde. Uden forberedelse kan det præges af tilfældigheder. For pædagogers forberedelse er ikke en anerkendt del af arbejdet. 2. Den anden del: Hvordan skal de organisere sig? Hvordan man skal have det til at hænge sammen. Dette er op til den enkelte institution. Ledelsesstilen er her afgørende. I hendes optik bør dette foregå som en faglig diskussion. Det kræver en tænkning man skal kunne beskrive, hvilket mål man har pædagogerne skal blive enige om, hvordan de gør. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken. I hendes optik kræver det ikke så meget, for mange af de ting man gjorde i forvejen, før læreplaner, handlede jo om temaerne. Uanset aktiviteten kan man altid fagligt begrunde hvilke af temaerne, man er i gang med at arbejde med. Det er ikke noget nyt, det nye er, at pædagogerne overfor omverdenen kan fortælle, hvorfor de gør det/hvad de får ud af det. I aktiviteterne ligger mange pædagogiske overvejelser og muligheder, og det skal de kunne begrunde. 115

6 De har haft 8 år til at lære det der burde de kunne sørge for de faciliteter, de skal bruge. De kan selv købe computere, da de er selvejende. Det handler ikke om økonomi eller struktur men om manglende forståelse for, at det er vigtigt for professionens udvikling at de er med, for så kan de stille op på en anden måde overfor omverdenen. Hun mener, det er uprofessionelt, at de ikke gør noget ved det, men det er fordi, de ikke anerkender, at hvis professionen skal professionaliseres, er de nødt til at tage problemet alvorligt og ikke bede forældre om hjælp for eksempel. Det afspejler 70 er tænkning (runde, bløde værdier), man er sammen om det hele ikke nødvendigvis dårligt, men de styrker ikke professionen med en stærk faglighed, der vil noget. Rart for barnet, men katastrofe for professionen. Mener det bunder i dårlig ledelse. MEN: Hvis man ikke er ferm til computere eller ikke har en, kan man stadig godt dokumentere. Man kan selv vælge, hvor meget computeren skal bruges. For netop denne profession er der ikke krav om en bestemt metode der er frit valg på alle hylder. Man kan dokumentere gennem et teaterstykke og på den måde komme rundt om alle temaerne. I forhold til mængden af skriftlighed siger hun, at der står, man skal beskrive, hvad man vil, og det kan man gøre en gang for alle skrive hvordan man arbejder, derfor gør vi sådan her, det kan gøres en gang om året og så evaluere en gang om året. Og så i det daglige kan man lave aktiviteter, og selv bestemme hvor mange planer osv. der skal laves. Der er kun et krav om dokumentation, men ikke hvordan man skal gøre. Dette kan dog være en ulempe, hvis man så anskuer, at alt er lige godt. Uden krav er dette en risiko. For alt er ikke lige godt. Ved tilsyn kigges på hjemmesiden, pjece, tavler, dagbog. Hvordan man gør noget ved det, er op til pædagogerne selv brug øjne, viden og erfaringer og det kan man ikke bruge medhjælperne til. De kan iagttage, og deres erfaring kan fortælle dem, hvad der virker godt, men de har ikke nødvendigvis en masse viden. Medhjælperne kan sidde og klippe-klistre, men hun understreger, at grundlæggende må det være en pædagogisk opgave, at sige hvad er det, der dokumenteres, og hvordan vælges den måde, der på bedst mulige vis, viser det, de arbejder med. Ideelt set burde det være sådan, men sådan er det ikke i virkeligheden. Meget dokumentation hun ser, går på indsatsen ( vi har været i skoven ) alle overvejelserne i forhold til aktivitetens kvalitet, mål osv. kan ikke forventes af medhjælperne. Man kan være en dygtig, nærværende medhjælper, der er god til at fange ting ved at iagttage. Det sidste der må forsvinde er nærværende voksne hvis målet er livsduelige voksne, er det vigtigt, at de bliver set, hørt og anerkendt, hvilket de også kan blive af medhjælperne. Hvis det var økonomisk muligt, ville det for faget være godt med institutioner udelukkende bestående af pædagoger. Men hun tror også, børnene har godt af unge medhjælpere men det skulle fungere som flødeskum, de har en anden energi, børnene kan identificere sig med dem, de tilfører noget andet til institutionen. Men det er ikke ham, der skal planlægge og udtænke, hvordan børnene bliver udviklet, så de er klar til skole og livet. Pædagoger er kun relevante at have i daginstitutionerne, så længe de kan retfærdiggøre deres rolle. Man kræver i dette samfund, at man altid kan begrunde og dokumentere (evidens), så er dokumentationen en del af ens evidens og eksistensberettigelse. Uden dokumentation kan de ikke vise, at de kan noget. De institutioner der lukkes først er dem med svag ledelse, der ikke formår at komme ud over rampen og formulere, hvad de er her for. Hun mener, at man må forvente, at enhver pædagog vil noget med børn de har valgt arbejdet. Lovkrav det du kan, og det du vil med børnene, hvordan kan det spille sammen med kravet? Du skal arbejde med læreplaner, men der står ikke hvordan. Hvis man skulle sikre den pædagogiske kvalitet uden dokumentationskravet, ville der være mange flere forklaringer på, hvorfor man gjorde, som man gjorde, men man ville nok gøre det samme. Hendes erfaring er, at institutionerne gør det samme, forskellen på kvalitet er, om de fagligt kan argumentere og dokumentere, hvorfor de gør, som de gør. Uden læreplaner ville der være meget af den samme praksis, men ikke dokumentation, for det ville de ikke gide (de ved godt, hvorfor de gør, som de gør), og der ville være mindre teori funderet i deres praksis de ville leve af deres erfaringer og det vil sige forholdet mellem medhjælpere og pædagoger ville udligne sig. Dog er der stadig mulighed for god 116

7 pædagogik. Videreuddannelse for pædagoger tænker ikke med hensyn til læreplansarbejdet de tænker på børnene, hvad de har brug for. Læreplansarbejdet det er i virkeligheden bare det pædagogiske arbejde, det er hele rammen, den pædagogiske praksis er i. De skulle ikke opfinde noget nyt i 2004, de skulle fagligt begrunde deres valg. Det er derfor, man har læreplaner, der er, så man fagligt kan begrunde sine valg. Pædagogerne kan være rigtig dygtige, til det de kan, men med ny viden kan de finde en ny metode, eller begrunde hvorfor de gør, som de gør, de kan fagligt argumentere overfor deres kollegaer. Man må godt bruge den samme metode i 20 år, men man skal kunne begrunde det, og vide hvilke metoder man vælger fra. Man skal ikke lave om bare for at lave om. Hvis pædagogerne ikke hævder deres faglighed, er der ikke nogen grund til, at vi har dem, så er der ikke grund til uddannelsen. Ved at sælge varen, er de med til at sikre, at der er fagligt kvalificerede mennesker omkring børnene, for det er vigtigt de har brug for det, idet de er sammen med dem så meget af deres tid. Forældrene er der ikke så meget, de fagligt uddannede skal supplere på mange punkter. Derfor bliver faglighed meget vigtigt. De skal blive livsduelige, og så de med forældrene bare kan få kærlighed og omsorg. Derfor skal pædagogerne være dygtige til at forklare, hvad de kan. Hun mener at dokumentationen skal bruges indadtil til at sige, hvordan kan vi udvikle vores praksis? Fordi når de er stærke i deres argumentation, så kan de stå med rank ryg, når forældrene kommer. Så kan de argumentere på et fagligt grundlag, og de kan føle sig mere sikre. Det at blive stærk indadtil giver også noget udadtil Dokumentationen kan være irriterende for pædagogernes praksis, men til glæde for interessenterne. Men i kraft af kravet, tilsyn, gør pædagogerne noget ud af det det kontrolleres, de følger op på det. de motiveres af dette. Lederen kunne dog have samme rolle, motivere dem og kræve noget af dem. For husets skyld. Lederen er presset, men konsulenten mener at det et vilkåret i den stilling. Og pædagogerne er desuden også pressede hvert barn kan kræve noget forskelligt + forældre. Generelt vilkår i den offentlige sektor (krav fra folketing, kommune, forældre, fagforeninger osv.). Lederen kan, med kravene til hende bede om at blive klædt bedre på (tage en diplom i ledelse fx). Fordi man er en dygtig pædagog, er man ikke nødvendigvis en dygtig leder. Der sker en decentralisering samtidig med indførelsen af dokumentationskrav. Pædagogerne er ledere af stuerne. Men de er ofte dårlige til at træde ind i ledelsesrummet overfor forældrene. Dette undrer konsulenten de er gode til at sætte processer i gang for børnene, træde ind, styre forløb, tage ledelse. Men overfor forældrene kan de ikke. Mange af de pædagogiske aktiviteter kan lære børnene noget, de ikke kan lære derhjemme. Måltid i ro, opleve maden, med skræddersyet bestik prøve det hele selv, spilde, bære ud der er ikke travlt. Alt det man ikke kan nå i familien, skal så nå i institutionen. Pædagogerne er dårlige til at forklare, men også fordi det er aktiviteter, omverdenen har svært ved at forstå, hvorfor er pædagogiske. De skal altså kunne begrunde, hvad der ligger i de tilsyneladende simple aktiviteter

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Er dette sandheden eller er det synsninger : Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Valhalla

Velkommen til Børnehuset Valhalla Velkommen til Børnehuset Valhalla Med denne lille folder vil vi byde børn og forældre velkommen til Valhalla. Vi håber, at vi får en god tid sammen 1 Børnehuset Valhalla er en kommunal institution. I 1972

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Afdeling: Løvfrøen Adresse: Bøgevej 11, Nylars 3720 Aakirkeby Telefon: 56 97 13 63 Leder: Lene Reits Tilsynsdato: 10. januar 2012 Tidligere tilsyn: Uanmeldt

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Lean giver tid til børnene

Lean giver tid til børnene Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har

Læs mere

Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven

Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven Fysisk arbejdsmiljø Nævn 3 ting der fungerer godt i dit fysiske arbejde Lokalerne Gode lokaler Dejlig lys og venlig inst.

Læs mere

Fredensborg gæstelokale

Fredensborg gæstelokale Fredensborg gæstelokale Dagplejens karakteristika bibeholdes i det daglige Fra projektets start ønskede dagplejerne, at gæstelokalet skulle ligge i deres legestue, hvilket blev imødekommet. Det kan konstateres,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker. En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej 19. 4450 Jyderup. Ca.52. 5 12 år. Kl. 6.30 8.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej 19. 4450 Jyderup. Ca.52. 5 12 år. Kl. 6.30 8. PAU-studerende PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE den pædagogiske assistentuddannelse Buerup Skole og SFO BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse Postnr. og by. Tlf.nr. Mail- adresse. Hjemmeside.

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang

517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang 517.4.09 36. årgang Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - og dagtilbud Børn stresser En leder undrer sig På vej fra den ene institution til den anden snakker vi om bygninger og veje. De to arkitektstuderende

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Nyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER

Nyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER Nyhedsbrev Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER fra bestyrelsen Vi er kommet forbi de mørke og kolde vintermåneder og går en lysere og varmere tid i møde. Foråret har givet sig tidligt til kende og der

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Børn og unges rettigheder

Børn og unges rettigheder Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Solsikken Dato: 8. juni 2012 Tilsynskonsulent: Britta Bartelt Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen. Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere