Referat af diskussionsmøder i Danmark WP 3 - Citizenship, flexibility and diversity in work-care relations Thomas P. Boje and Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering Formålet med projektet har været at skabe en national debat om behovet for en større fleksibilitet i familie arbejdslivspolitikken samt skabe rammerne for at mænd og kvinder på lige vilkår kan deltage i lønarbejde og omsorgsaktiviteterne i hjemmet. Arrangementer organiseret af det danske team Der blev afholdt følgende arrangementer i københavn og roskilde. 08.03.2010 DK Roskilde Quality of Life and the Condition of Social Participation 12.03.2010 DK Copenhagen The gendered Conditions for Social participation and... 03.06.2010 DK Roskilde The impact of Flexibility and diversity on work-life balance 07.06.2010 DK Roskilde Citizenship and diversity in work-care relations 30.11.2010 DK Copenhagen Policy Briefing on Work-Care 13.12.2010 DK Copenhagen Consequences of cutbacks in welfare provision on day care 05.04.2011 DK Copenhagen The Neoliberal Europe 12.04.2011 DK Roskilde Imbalance? Work-Care relations and Migrant Care-Work 07.12.2011 DK Roskilde Conference on Citizenship, Flexibility and Divesity in Work-Care Relations Den overordnede strategi for det danske team har været opdelt i tre trin. Første trin har været at arrangere seminarer og små konferencer med praktikere inden for området samt med studerende og universitetsfolk. Forskningsresultaterne er blevet diskuteret i relation til den igangværende debat om hvordan man skaber en bedre sammenhæng mellem familieforpligtigelser og arbejde. Som andet trin har vi kontaktet politiske beslutningstagere, politikere, ngo'er og faglige organisationer. Her diskuterede vi i små grupper specifikke forskningsresultater samt konkrete politikanbefalinger. Diskussionerne var baseret på en tovejskommunikation, hvor praktikerne forholdt sig aktivt til de resultater vi præsenterede. På møderne med politikere, praktikere og frivillige organisationer holdt vi både mundtlige oplæg og delte skriftligt materiale ud. Derudover blev forskningsresultater omarbejdet til et mere let tilgængeligt diskussionsmateriale, som er blevet lagt ud på workcare-synergie projektets hjemmeside: www.workcaresynergies.eu. Det tredje trin fortsatte ind i året 2011. Et af målene var at omdanne forskningsresultater til publicerbart materiale, der rettede sig mod praktikere og offentligheden. En anden var at nå større målgrupper ved at knytte an til netværk og kommunikere gennem medierne. To arrangementer var rettet mod en bredere offentlighed. Det første arrangement blev afholdt i samarbejde med organisationen DEO. Arrangementet fandt sted i København kl 17:00.
Derudover arrangerede vi en international konference om (u)balancen mellem familie og arbejde i samarbejde med kollegaer fra både universitetsverdenen og repræsentanter fra kreative kunstneriske netværk. Konferencen fandt sted på Roskilde Universitet. Konferencen var opdelt i to dele. Den første del henvendte sig til et bredere publikum af studerende, praktikere og universitetsansatte mens den anden del primært henvendte sig til forskere på området. Pointerne fra konferencen og de efterfølgende diskussioner blev indarbejdet i de efterfølgende materialer. Internet Links: Generel information om projektets indhold kan downloades fra WORKCARESYNERGIES projektets hjemmeside (www.workcaresynergies.eu). Detaljerede oplysninger om arrangementer på Roskilde Universitet, kan findes på DK- UNIRUC s hjemmeside: http://workcaresynergies.eu/flexibility-in-work-and-care Deltagere: Deltagerne i de afholdte seminarer, workshops og konferencer var politikere, rådgivere, fagforeninger og lokale ngo'er. Indholdet af begivenhederne: Lokale arrangementer De første fire workcaresynergy arrangementer var rettet både mod praktikere indenfor for socialpolitik og ligestilling samt forskere og studerende. Forskningsresultater blev formidlet og diskuteret i relation til den igangværende debat om balancen mellem familie og arbejde. Diskussionerne omhandlede, hvordan man kan optimere betingelser for et aktivt medborgerskab og social deltagelse. Derudover drejede diskussionerne sig om forholdet mellem indvandring og omsorg. Formålet med arrangementerne var primært at drøfte og udveksle synspunkter om emner, der var relateret til CINEFOGO Network of Excellence, som var aktivt i perioden 2005 til 2009 Quality of Life and the Condition of Social Participation, Monday 8 th, March 2010, Roskilde University, Lecture The Gendered Conditions for Social Participation and Types of Policies Promoting a Gender-balanced Citizenship, Friday 12 th, March 2010, University of Copenhagen The Impact of Flexibility and Diversity on Work-life Balance. Two lectures by Loïc Wacquant: o o Reconsidering Urban Citizenship in Advance Society, Thursday 3 rd, June 2010, Roskilde University Why Prisons Grow with Neoliberalism Thursday 3 rd, June 2010, Copenhagen University, CSS, Øster Farimagsgade 5, Building 18.01.11
De to arrangementer d. 3. juni 2010 med Loïc Wacquant, professor i sociologi, var organiseret i samarbejde med Socialpolitisk Forening, som er en dansk NGO. Invitationer blev sendt ud til social-netværk og NGO'er og praktikere på området var blandt publikum. Two day seminar: Citizenship and diversity in work-care relations: Migration, Care and Citizenship, Roskilde University on the 7th-8 th, June 2010. Policy briefings De næste to begivenheder blev rettet mod politiske beslutningstagere og fagforeninger. D. 30. november 2010 afholdt vi et arrangement om balancen mellem familie og arbejde i Folketinget i København. Socialistisk Folkeparti (SF) havde vist interesse i et sådan arrangement. Titlen på lektor Anders Ejrnæs oplæg var " Den Danske Model familiepolitik under pres" Titlen på præsentationen af lektor Rasmus Willig var "En ny (forskningsbaseret) børne / familiepolitik?". Målgruppen var centrale politiske beslutningstagere: Medlemmer af folketinget, rådgivere og kommunikationsmedarbejdere i Socialistisk Folkeparti (SF). D. 13. december 2010 afholdt vi et arrangement i samarbejde med fagforeningen BUPL i København. Emnet for denne policy briefing var: "Hvad er konsekvenserne ved at lave besparelser på daginstitutionsområdet?". Konferencen Imbalance? Work-Care relations and Migrant Care-Work", Konferencen blev afholdt d.12 april 2011. Konferencen var delt op i to forskellige dele: En offentlig forelæsning med deltagelse af sociologen Arlie Hochschild, professor ved Berkely University, og den danske sceneinstruktør og kommentator Ditte Maria Bjerg. Denne del var rettet mod den brede offentlighed. Den anden del var primært rettet mod politiske beslutningstagere og den akademiske verden samt studerende. Den bestod af en række oplæg fra seks skandinaviske forskere, der præsenterede deres forskningsresultater vedrørende ubalancen mellem familie og arbejde. Arrangementet blev planlagt og afholdt i samarbejde med Center for Køn, Magt og Mangfoldighed og Dansk Sociologforening. Disse to institutioner har også været involveret i tidligere arrangementer. "Det neoliberale Europa" var et offentligt arrangement med præsentationer og debat. Arrangementet fandt sted d. 5. april 2011 i Kulturstaldenes Forsamlingshus, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13C, København City. Omkring 80 personer deltog i mødet. De primære deltagere var interesserede borgere, studerende og medlemmer af ngo'er. Der var præsentationer af lektor Rasmus Willig og Anders Ejrnæs fra Roskilde Universitet, Danmark. De præsenterede deres nyeste forskningsresultater om, hvordan familie og arbejde i Europa kan forstås i lyset af neoliberalismen. De spørgsmål der blev diskuteret var: Er den danske velfærdsmodel under pres? Hvilken betydning har EU på dansk familie - og beskæftigelsespolitik? Hvad er "neoliberalisme"? og endelig "Hvilken betydning vil neoliberale politikker have på de traditionelle sociale institutioner? Debatten var arrangeret af den danske organisation Demokrati i Europa (DEO). Se mere på www.deo.dk Et referat fra dette arrangement kan læses på DEO s hjemmeside (på dansk). Arrangementet blev annonceret via akademisk forskningsnetværk. Arrangementet blev også
annonceret af DEO i to danske dagblade, Information og Kristeligt Dagblad og i den ugentlige avis Weekendavisen. De tre aviser har forskellige læserskarer, og annoncen nåede ud til et mangfoldigt publikum. Særlige diskussionstemaer I de lokale arrangementer blev det diskuteret, hvilke konsekvenser forskellige familiepolitikker har for mødres beskæftigelse og for fædres involvering i omsorgsarbejdet. Den danske model for familiepolitik er i en europæisk kontekst karakteriseret som en universel familiepolitisk model, som kombinerer børnepasning af høj kvalitet og godt betalt forældreorlov og barselsorlov. Spørgsmålet er imidlertid, om den danske model er under pres. Der synes at være tendenser til, at den danske arbejdsmarkeds- og familiepolitiske model er under forandring på grund af kortere dagpengeperiode, længere arbejdstid for både kvinder og mænd samt nedskæringer i personalet i offentlige daginstitutioner. Ved de forskellige arrangementer har vi diskuteret konsekvenserne af disse ændringer. Under de forskellige møder og workshops arrangeret af det danske team, præsenterede vi udvalgte forskningsresultater fra følgende EU-rammeprogram projekter: (1) WORKCARE (2006-2009), a project on the social quality and changing relationships between work, care and welfare in Europe. (2) HWF (2000-2003), a project on households, work and flexibility. (3) CINEFOGO (2005-2009), a project on civil society and new forms of Governance in Europe. (4) RECWOWE (2006-2011), a project on reconciling work and welfare in Europe. Ud over at præsentere resultater fra den europæiske forskning blev en række emner med politisk relevans diskuteret: Hvad er konsekvensen af nedskæringer på børnepasningsområdet? Er der en nordisk familiepolitik model? Hvad er ligheder og forskelle i europæiske familiepolitikker? Hvad er konsekvenserne af at øremærke en del af forældreorloven til faderen? Er fleksibelt arbejde med til at skabe mere balance mellem arbejde og privatliv? Er privatiserede omsorgsydelser en løsning? Hvordan kan vi øge arbejdsudbuddet uden at øge spændingen mellem arbejde og familie?
Resuméer af diskussioner Vi vil nu resumere de væsentlige diskussioner der har været med politiske beslutningstagere og fagforeninger. Det centrale tema i diskussionerne var, hvordan nedskæringer på børnepasningsområdet har påvirket balancen mellem arbejdsliv og familieliv for udearbejdende forældre, og hvorvidt nedskæringerne truer den danske familiepolitiske model med en universel ret til børnepasning. I vores diskussioner med politikere, fagforeninger og ngo er har der været en udbredt bekymring for, at den danske velfærdsmodel er truet. Konsekvenserne af to centrale tendenser er blevet diskuteret: Der er et voksende politisk krav om en stigning i udbuddet af arbejdskraft, enten ved en forøgelse af den ugentlige arbejdstid eller gennem reformer af efterløn og pension - begge krav skal ses som et svar på de udfordringer, velfærdsstaten står over for som følge af en aldrende befolkning og risikoen for arbejdskraftmangel i fremtiden. Kommunerne har været tvunget til at foretage alvorlige budgetnedskæringer på forskellige typer af ydelser til børn og andre omsorgskrævende borgere som følge af finanskrisen og underskuddet på de offentlige budgetter. Ovennævnte tendenser i det danske samfund vil udfordre den danske velfærds- og familiepolitik i flere henseender. En stigning i den ugentlige arbejdstid eller en udskydelse af pensionsalderen vil lægge mere pres på arbejdende forældre. Konsekvensen af en øget arbejdstid vil være større ubalance mellem familie og arbejdsliv samt øge efterspørgslen efter længere åbningstider i daginstitutionerne. Konsekvenserne af udskydelse af pensionsalderen kan blive, at bedsteforældre vil have mindre tid til at passe børn, hvilket igen vil skabe mere konflikt mellem familie og arbejde i småbørnsfamilier. Nedskæringerne på børneområdet vil betyde, at kvaliteten i pasningsordninger forringes i form af mindre personale og kortere åbningstider. Dette vil igen gøre det sværere for familier at skabe balance mellem familie og arbejdsliv. Nedskæringer på børnepasning vil også forringe pædagogernes arbejdsvilkår og mindske den tid, de kan tilbringe sammen med børnene. Dette vil ydermere få negative konsekvenser for ligestilling mellem kønnene. Da omsorgsforpligtigelsen i hjemmet stadig primært påhviler kvinderne i familien, vil nedskæringer på daginstitutioner primært øge omsorgsbyrden blandt kvinder. Derudover vil nedskæringer også påvirke professionelle omsorgsarbejderes status i samfundet negativt - hvilket også primært vil berøre kvinder. På den måde bliver kvinder dobbelt ramt af den finansielle krise - både i forhold til arbejdsbelastningen i familien og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet.
Samfundsudviklingen har også negative konsekvenser for børnene. I familien vil børnene opleve stressede forældre, der kæmper med stigende krav fra arbejdsmarkedet, mens børnene i daginstitutionerne vil blive konfronteret med stressede pædagoger og medhjælpere på grund af forringede arbejdsvilkår og mindre tid til børnene. Især for de mest udsatte børn vil en faldende kvalitet i pasningsordninger få alvorlige negative konsekvenser for deres fremtidige livsmuligheder. En anden afgørende diskussion i den danske debat er, hvordan man kan skabe rammerne for, at mænd tager et større ansvar for omsorgsforpligtigelserne i hjemmet. På trods af at Danmark har en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt kvinder, er det stadig kvinden, der har hovedansvaret for omsorgen for de mindste børn. Europæisk forskning viser tydeligt, at den generelle familiepolitik har stor indflydelse på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Derimod ændrer familiepolitik, såsom orlov og offentlig børnepasning, ikke radikalt ved fædres engagement i både det lønnede arbejde og omsorgen for børnene, medmindre der er en specifik lovgivning, der tilskynder fædrene til at tage et større ansvar for de hjemlige forpligtigelser. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har en periode af den samlede forældreorlov reserveret til faren. Tal for fædres andel af den samlede forældreorlov viser tydeligt, atlovgivningen på orlovsområdet har stor betydning for, hvor stor en andel af den samlede orlov fædrene tager. I både Sverige og Island, hvor der er særlige fædrekvoter, således at en del af forældreorloven kun kan tages af fædrene, er fædrenes andel af den samlede orlov meget større end i Danmark Væsentlige pointer fra policy briefing med BUBL Pædagogerne oplever en øget mængde af administrative og styringsmæssige krav, der opleves som værende i strid med deres faglighed. Et eksempel på dette er, at der er pædagoger, som med ønsket om at bevare og udvikle deres faglighed søger væk fra det offentlige for at få muligheden herfor. Skærer man ned på børneområdet og strammer arbejdslivet, fx ved længere arbejdstid eller mindre fleksibilitet, så oplever forældrene et øget pres. I sidste ende oplever børnene et dobbelt stress-pres (stressede pædagoger og stresset familie). Her er nogle af de konklusioner som kom ud af dialogen med de pædagogiske fagforeninger: Det pædagogiske arbejde kan ses som et vigtigt led i skabelsen af tillid og velfærd i 'den danske model'. Kvalificerede pædagoger har betydning tidligt i livet i forhold til barnets tarv, men institutionerne spiller også en rolle i det store velfærdssamfunds-mæssige perspektiv. Børnepasningen kan ikke isoleres. Når man ændrer eller regulerer på børnepasningsområdet, ændrer man på hele den danske model. Konsekvenserne rækker langt ind i hele samfundsopbygningen. Især for kvinderne. Flere typer af pres kan tænkes at blive intensiveret i kølvandet på nye styringstiltag og nedskæringer: Når familiepolitikken presses i forbindelse med f. eks. begrænsning i
åbningstider, øget egenbetaling og nedskæringer, går det ofte ud over fleksibiliteten. Institutionerne risikerer at bliver mere statiske og regelfikserede. Forældrenes situation er bundet op på arbejdsmarkedet generelt. Ved at sammenligne med andre familiepolitiske modeller end den danske model kan man se, at mindre fleksibilitet i forhold til pasningsmuligheder har forskellig indvirkning i et kønsperspektiv. Ofte betyder det, at kvinderne vender sig indad mod hjemmet, hvor de lægger mere tid, hvilket kan påvirke deres arbejdsliv. For mændene rettes aktiviteten ud af mod arbejdsmarkedet. Hvis der kommer højere egenbetaling, er det typisk, at mændene arbejder mere, hvilket også giver mening i et økonomisk henseende, da de statistisk set tjener mest. Temaer for fremtidige undersøgelser: Ved en stigende tendens til økonomisk og faglig 'udsultning' kan man indgå et samarbejde med brugerne (forældrene). Spørgsmål til fremtidens børnepasning kan derfor lyde: Hvilke fordele kan man få ud af dette samarbejde? Hvad kan brugernes øget involvering på pasningsområdet betyde for fagligheden og deltagelsen? Hvad er muligheden for at brugerne kan bidrage konstruktivt til organiseringen af børnepasningen? Er det en ønskværdig strategi? Hvad gør det for velfærden, hvis man bevæger sig fra universelle løsninger til de aktives demokrati? Væsentlige konklusioner fra konferencen: Imbalance? Work-Care relations and Migrant Care-Work Familiepolitik skal både give en ret til at modtage omsorg og tid til at give omsorg: - Øge kvinders autonomi og valgmuligheder - Give kvinder flere muligheder for at skifte mellem arbejde og omsorg med færre negative karrierekonsekvenser. Kvinders dobbelte byrde i forhold til både det lønnede arbejde og ulønnede arbejde i hjemmet er mest udbredt i syd- og østeuropæiske lande. Risikoen for at kvinder ufrivilligt tvinges til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet er større i syd- og østeuropæiske lande. Generelle familiepolitiske foranstaltninger ændrer ikke fædres involvering i omsorgsarbejdet i hjemmet, medmindre der er lovgivning, der direkte understøtter fædres engagement. Brug af aupair er ikke en løsning på det stigende behov for pleje og omsorg. Hovedpunkter diskuteret ved de offentlige arrangementer Paradokset, som karakteriserer den måde, hvorpå EU håndterer den nuværende krise: et sammenstød mellem velfærd og nedskæringer.
På den ene side fokuserer den europæiske beskæftigelsespolitik på at investere i børnepasning og uddannelse med henblik på at øge produktiviteten og udbuddet af arbejdskraft. Denne strategi fremhæver den danske velfærdsmodel som en rollemodel med fokus på at skabe social samhørighed ved at få alle til at bidrage. På den anden side betyder nedskæringer på børnepasningsområdet, at kvinder får sværere ved at balancere mellem arbejde og familie, hvilket vil reducere udbuddet af arbejdskraft. Det er det muligt for EU landene at tage ved lære af de danske erfaringer, der forskningsmæssigt viser gode resultater i forhold til at bidrage til en bedre balance mellem arbejde og privatliv: mindske kvinders karriereafbræk og det generelle arbejdsudbud, da kvinder ikke tvinges til at gå på deltid. Politiske anbefalinger baseret på diskussionen i Danmark Arbejdsmarkedet Bedre mulighed for at regulere arbejdstiden i løbet af et livsforløb - fx muligheden for at skifte mellem deltidsarbejde og fuldtidsarbejde i perioder med store omsorgsforpligtigelser Tilskyndelse gennem økonomiske incitamenter til at indføre familievenlige politikker i private mandsdominerede virksomheder Orlovspolitik Mere fleksibel forældreorlov, deltidsorlov, muligheder for at udskyde orlov, indtil børnene har nået en alder af 8 år (mulighed for fx at tage orlov, når børnene skifter fra vuggestue til børnehave, skole osv.) En længere periode af orloven forbeholdt fædre Børnepasning Udvidelse af åbningstider og afskaffelse af lukkedage på almindelige hverdage. Bedre normeringer i daginstitutioner, især når der er en høj andel af udsatte børn og etniske minoritetsbørn Tættere samarbejde mellem pædagoger, forældre og andre familiemedlemmer i forhold til at organisere børenpasning