Dato J. nr. 2013-159 Input fra Cykelseminar den 14. marts 2013 Cykelseminaret formål og rammer I forbindelse med udviklingen af en ny national cykelstrategi afholdte transportministeren et Cykelseminar torsdag den 14. marts 2013 i København. Seminaret var tænkt som et indledende møde mellem interessenter på cykelområdet: Staten, kommuner, trafikselskaber, interesseorganisationer mv. Formålet var at udveksle idéer og erfaringer med cykeltiltag inden for fire overordnede temaer: Cykling og sundhed, Cykling og mobilitet, Cykling som branding, og Flere veje til mere cykling. Deltagerne havde mulighed for at bidrage med input og idéer via uddelte ipads og på baggrund af oplæg ved eksterne oplægsholdere. Derudover fik deltagerne stillet en række konkrete spørgsmål og opgaver i løbet af seminaret. Nedenfor findes et sammendrag af materialet fra de anvendte ipads. Tema 1: Cykling og sundhed Spørgsmål fra salen til oplægsholderne Hvis man cykler hvor der er meget luftforurening, er det så stadigt sundt? Men hvad er det, der skal til for, at cyklen gør os endnu sundere? Er der lavet samfundsøkonomi på cykling og sundhed? Hvordan kan vi bruge de gode forskningsresultater bedst til at få flere til at vælge cyklen? Hvor tit cykler I til daglig? Har alle skolebørn i Svendborg 6 timers idræt? Og hvordan kobler I det med cykling? Hvorfor først fra 4. klasse? Nogle børn cykler til børnehave, og mange steder cykles der fra 0. klasse! Hvordan får vi børnene til at cykle til skole, når forældrene ikke vil? Kan en kommune stille krav til forældre om, at alle fra 4. kl skal cykle?
Hvad skulle der til, Curt (Curt Sørensen (red.)), for at du ville cykle på arbejde? Bemærkninger fra salen til temaet Side 2/11 De fleste nævner ikke sundhed som grund til at cykle, men at det er nemt og hurtigt. Hver gang en trafikant vælger ti km på cykel, i stedet for bil, sparer samfundet 55 kr. i sundhedsomkostninger. "Cykling, motion, miljø og sundhed", Økologisk Råd 2005, regner bl.a. på samfundsøkonomi. Der findes gråbusser fra 0. kl. Cykling skaber livskvalitet og mindre omkostninger til psykiatri. Spørgsmål til salen: Med hvilke redskaber kan cyklen gøre os sundere? Cykelsuperstier Også i mindre byer? Kalorietæller til cykelturene (fx app) - slanke-aspektet kan motivere mange. Alle Børn Cykler - kampagnen har 140.000 deltagere - næsten hvert fjerde skolebarn. Hvad med +50 generationen? En massiv satsning på el-cykler ville få flere ældre ud på cyklen. Gør cyklen tilgængelig for alle skolebørn. Fokus på socialt svage grupper, ghettoer osv. 4 % af alle ture sker på cykel. 4 % af investeringer i næste trafikinvesteringsplan skal gå til cykling. Gode cykelstier og broer, uden for mange "stop". Vigtigt at bevare flow. Behold DSB-ordningen, så vigtig. Velbegrunde de-facto begrænsning af bil-tilgængelighed (som i København). Hvad med opladningsstationer til el-cykler på tog- og s-togstationer? Alle kommuner bør have "trafikpolitikker" på skolerne, som fordrer cykling og aktiv transport til og fra skole. Tema 2: Cykling og mobilitet Spørgsmål fra salen til oplægsholderne Hvordan holdningsbearbejder vi forældrene (Jf. Aalborgs intentioner)?
Hvordan ser Aalborg Kommune cykling i henholdsvis Aalborg by og landområderne? Kan man forestille sig, at DSB, kommuner og staten går sammen omkring at etablere (finansiere) cykelparkering og pendlercykler ved stationerne? Er det en god idé at begrænse bilernes adgang til byer for at fremme cyklerne? Hvordan får vi FDM s medlemmer til at bruge cyklen til pendling til og i byerne? (Spørg FDM, som er til stede her i salen) Hvordan kan cyklen og den kollektive trafik i højere grad sammentænkes steder, hvor bussen er det bærende i den kollektive trafik? Infrastruktur eller holdningsændring (kampagner m.m.)? Cykelsupersti ekstra 10 pct. Hvor mange pct., af transportkilometrene på Vestegnen er det? Hvor stor er sundhedseffekten af el-cykler i forhold til almindelige cykler? Hvad er det for nogle nye initiativer, der bør tages fra transportministeriet/ regeringen? Hvornår kan jeg cykle på den nye pendlercykel i Kbh? Hvornår vil salget af el-cykler overhale salget af alm. cykler? Den store begrænsende faktor i yderområderne er afstandene. Hvilken rolle spiller el-cykler i udvikling af yderområderne? Er der steder, hvor man må acceptere, at folk ikke cykler? Økonomi og tid er en parameter for den enkelte i valget. Så hvis den kombinerede rejsetid med cykel og tog/bus er billigst og hurtigst, så vil den vel vælges. Kan det økonomiske incitament fremmes? Tilstedeværelse af cykelsti er også et demokratisk issue. Hvorfor findes der veje, hvor folk kun er beskyttet af et hårdt karosseri trygt kan benytte? Side 3/11 Bemærkninger fra salen til temaet Mobility management. Arbejde med transportadfærd og vaner. Befordringsfradrag for kortere ture vil gøre det mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen. (Til Susanne Krawack): Det er urealistisk at etablere cykelstier overalt på landet. Der skal tænkes i alternativer: Hastighedsnedsættelse etc. Indgå samarbejde med Undervisningsministeriet om trafik- og cykelplaner for alle skoler.
Lav en vejregel med tvunget udlæg på 50 cm asfaltrabat + stiplet linje på nye landeveje og ved renoveringer på strækninger, hvor rigtige cykelstier er utænkelige. Tænk hvis man altid havde lagt cykelsti langs jernbanen, over og under alle krydsende veje, det havde måske kostet 1 % ekstra. Der er også udkantsproblematik i hovedstadsområdet. Vi har en kæmpe udfordring med mangelfulde faciliteter til cykelparkering. Her ville et joint venture betyde rigtig meget. Indfør transportfradrag på de kortere ture. Altså der hvor cyklerne er i fokus. Husk højklasset cykelsti langs/ved siden af de kommende letbaner i de større byområder i DK. Husk kombinationen; bus og cykel, også på landet, hvor der er langt til toget. Den sidste supercykelsti mangler til Malmø. Så kan man cykle til Bornholm. Økonomi og tid er en parameter for den enkelte i valget, så hvis den kombinerede rejsetid med cykel og tog/bus er billigst og hurtigst, så vil den vel vælges. Kan det økonomiske incitament fremmes? Side 4/11 Spørgsmål til salen: Identificer de 3 muligheder for at cyklen kan fremme mobilitet? At ens cykel ikke bliver stjålet. By og pendlercykelsystemet. At det er trafiksikkert at køre på den. Afsæt penge, plads og opmærksomhed til cyklisterne. Fjern beskatning af firmacykler. Cykling skal gøres til en naturlig del af dagen i børnehaver, skoler og fritidstilbud Bedre sammentænkning af cyklen og bussen, særligt uden for København. Bedre cykelforhold ift. indkøb, eksempelvis udstyr, cykelparkering mv. Invester i forebyggelse frem for behandling. Utilstrækkelig cykelparkering ved busstoppesteder, stationer, arbejdspladser (overalt). Sammenhængende infrastruktur og intermodalitet. Bedre muligheder for at komme af med cyklen på ruten til arbejde/studie: Aflåst, opdækket cykelparkering. Bedre stier med god belægning. Lettere at komme frem. Byer for alle mennesker - også børn og ældre.
Faciliteter, sammenhæng, synlighed (skiltning, belysning). Cyklen har indlysende fordele, i hvert fald i byområder. Mere kommunikation om dette, og om hvad fx virksomheder kan gøre ift. deres ansatte: Cykler i stedet for taxabon osv. Krav om cykeltrafikplaner ved skoler - som minimum ved skolesammenlægninger. Cykler med i bussen i landzoner og pendlercykler på alle stationer. Etablering af cykelgader. 30 km zoner i byer (herunder overtalelse af Justitsministeriet). Det er grundlæggende sjovt at cykle, det indbyder til mobilitet. At fremme god og hensynsfuld cykeladfærd i trafikken - god cykelkarma. Flere og bedre muligheder for at kombinere den kollektive trafik med cykeltrafik. Etablering af strategisk cykelnet og bedre og mere sikker parkering ved stationer. Konsekvent sammentænkning af cykling og kollektiv trafik. Prioritere sikre skoleveje i nærområdet. Bedre vedligeholdelse af eksisterende stier. Mobiliteten er nu engang bedst i bil, så hvis mobiliteten skal øges på cykel, må vi rykke balancen mellem bil og cykel. Skolerne skal understøtte en god cykelkultur. Fremkommelighedstiltag i lyskurve o.l. Benyt mulighederne, der ligger i de andre sektorer til at fremme cyklismen, skolevæsen, sundhed, miljø m.m. Cykelmedtagning i busser - og mulighed for stativ foran på bussen. Booste cykelisme med 10 mia. kr. frem mod 2020. Cyklen skal altid være gratis i offentlig transport ligesom barnevognen, kufferten osv. Byfortætning og stationsnærhed for nye virksomheder. Bedre muligheder for at få cykler med alle tog - gerne gratis som i S-tog, og evt. i nogle busser. De eksisterende cyklisters adfærd bør ændres/forbedres, hvis flere skal cykle. Pendlercyklen; Kan jeg regne med, at der er en cykel, når jeg skal bruge den? Børn: Stor sikkerhed er afgørende; stikrydsninger og cykelstier osv. Børn skal meget mere end i skole. Supercykelruter: en ny runde. Fremme for firmacykler. Gerne med elmotor. Side 5/11
Etablering af statslig pulje for cykelfremkommelighed - fx 50 procent medfinansiering. Mobilitetsvurdering af alle anlægs-/byudviklingsprojekter. Indtænk cykling i alt. By - og pendlercykelsystem i stor skala i hele DK. Befordringsfradrag på al cykeltransport. Ligesom i fx Belgien Arbejdspladserne skal fremme og understøtte en god cykelkultur. Cykler bidrager positivt på mange måder. Miljøministeriet og Transportministeriet skal samarbejde. Økonomiske incitamenter, fx vedr. transportfradrag og takster. Side 6/11 Tema 3: Cyklisme og branding Spørgsmål fra salen til oplægsholderne Inddrag idrætsforeningerne i arbejdet. Hvorfor skal man køre til sin idrætsgren / træning? Er det ikke livsfarligt at få flere turister op på cyklen? Mange er jo begyndere. Udvikler VisitDenmark og lokale Visit-enheder cykelturismetilbud mv. Eller er det op til de lokale kommuner? Er der nogle steder i DK, der i særlig grad har lykkedes med at lave samlede tilbud til cykelturisterne? Hvad er det der gør at DK ikke allerede er i front på cykelturisme? Hvor har vi fejlet tidligere? Hvad skal helt konkret være med i cykelturisme-pakken, for at den sælger godt? København-Berlin den store cykeloplevelse er på cykelruter i Tyskland, men det stopper ved grænsen mod København. Hvad er galt? Bemærkninger fra salen til temaet Lav bilfri zoner på 5-700 m. omkring skolerne. Bilfri veje i de større byer. Branding af cykelturisme i Danmark: De nationale cykelruter er et godt grundlag, men kræver mere care. Rudersdal har udviklet "Rudersdal ruten"' som har en maratons længde, med seværdigheder undervejs. Perfekt distance og i overkommelig afstand fra Kbh. Hvad skal vi med vandrehjem. Vi har behov for "cykelhjem". Afmærkede opmålte ruter til motion og oplevelser: www.kløverstier.dk.
Spørgsmål til salen: Hvad kan gøre dig til cykelturist? Det regner faktisk ikke særligt meget i Danmark. Kun få regnvejrsdage. Det er et statistisk faktum. At der er tilbud i forskellige prisklasser og rettet mod børnefamilier. Sammentænke rekreativ cykling for borgere og gæster. Jeg foretrækker vandreferier. Cykelferie er for stressende. Lettere adgang til anbefalede ruter og oplevelser - også med små børn. Samlede pakker vil gøre cykelferien langt mere attraktiv. Man skal kunne bestille alt ét sted: Overnatning, rutekort, cykelservice, entre til seværdigheder osv. At det foregår på en tandem med en stærk fyr bagved og mig ved styret. Gøre den kollektive trafik til en del af en cykelpakke, så man kan komme frem selvom det regner. Cykelruterne skal være bedre afmærkede, samt der skal kunne udleveres gps' er med ruten indtegnet. Du er nødt til at tænke volumen - kritisk masse. Sikkerhed for at grejet er i orden, at servicen er i top. Planlagt pakke. Convenience-pakke: Hvor overnatning, god restaurant og cykel, bookes sammen og med kort cykelafstand. Mulighed for at leje gode el-cykler - gerne med lad til børn og baggage. Muligheder for transport af bagage, afhentning hvis cyklen punkterer, pitstops. Endnu bedre (nationalt og regionalt) cykelrutekort. God sammenhæng med togtransport, så man evt. kan kombinere. Og ikke være nødt til at have bil for at komme dertil, hvor turen nu skal starte. Samlede koncepter med overnatning, madoplevelser, bagagetransport mv. Cykel-natur-ruter, så man ikke behøver køre langs store veje. Pakkeløsninger i forskellige niveauer. Lave tematiske pakker, hvor man fx kombinerer med nordisk mad mv. Mulighed for at få sin bagage transporteret mellem overnatningssteder, så man kan køre med let oppakning. Vi skal blive bedre til at vise vores land frem - det er for svært at finde oplevelserne. Bedre ruteplanlægning og offentliggørelse. Faciliteterne skal være i orden, dvs. stier, overnatning, spisesteder. Og så skal det være sikkert at køre på cykel Temaruter: Som f.eks. Hærvejen. Cykelhjem med mulighed for at blive hængt til tørre. Side 7/11
Bedre vejr. Bedre og billigere cykeludlejning. Et attraktivt bycykelsystem, der også fungerer for turister. Billigere færger. Mange ruter ud fra gode baser. Vi skal have en Donau-radweg i Danmark. Studenterjobs for Uni-studerende i sommerferien: At være cykelguide for turister. Opdatering af de nationale og regionale cykelruter. Ingen synes det er fedt at være fortabt i en skov, når skiltningen er forsvundet. En oplevelsesrute, hvor lokale initiativer skal trække nicheaktiviteter til. Ex. Kulturruter, landbrugsruter, mv. Cykelteknologi som et brand. Vi har Christianiacyklen og andre ladcykler, med og uden el, men kan vi udvikle vores cykelbrand på den teknologiske side? Turisme: Gode cykler som del af pakke, når man lejer sommerhus. Side 8/11 Tema 4: Flere veje til mere cykling Spørgsmål fra salen til oplægsholderne Hvordan karakteriserer du de tyve pct. som ikke opdrages til cykelkultur hjemme? Har der været problemer med børn, der ikke har en cykel? Eller forældre der ikke tør lade deres børn cykle med skolen? Herning er en af de byer, hvor børn cykler mest. Hvorfor det? På hvilken måde inddrager I borgerne i udvikling og valg af cykelløsninger? Hvad betød Giro d'italia for cykling i Herning? Bjarne Riis effekten? Bemærkninger fra salen til temaet Fantastisk projekt - lige til at tænke ind i heldagsskolen. Rigtig godt at lægge noget undervisning i byen - en slags mini ekskursioner. Ja, fantastisk projekt i Odense. Og ikke kun til heldagsskolen. Giv børnene nogle gode vaner.
Spørgsmål til salen: Identificer de tre vigtigste forudsætninger for at få flere til at cykle? Side 9/11 Det skal være det letteste valg. Gode cykelveje. Sæt benzinprisen væsentligt op. Nemt, sikkert og trygt. Bedre relativ tilgængelighed pr. cykel (f.eks. øget afstand fra bilparkering til målet). Gulerod: Endnu bedre infrastruktur. Lad være med at drukne folk i sikkerhedsveste og cykelhjelme. Flere cykelsuperstier. (1) Mulighed for at medbringe cyklen i mere offentlig transport, (2) det skal være lettest at vælge cyklen frem for bilen, (3) det skal gøres "smart" at cykle. Væn børnene til det. Pisk: Luk bykerne for biltrafik. Start med børnene. Så giver de det videre hjemme. Ikke flere idekataloger. Handling på baggrund af gode eksempler med dokumenteret effekt - de er der. Gode cykler, færre punkteringer og godt vejr Sikre tryghed. Ja, der findes "herninggensere" overalt i Danmark, så metoden i Herning kan bestemt bruges. Walk the talk. Borgmestre og virksomhedsledere skal vise vejen ved at cykle selv - og tale om det. God service omkring cyklen - gør det let når jeg er punkteret. Det skal gøres vanskeligt for bilisterne at komme direkte. Cykler skal have ret til at køre i begge retninger på ensrettede veje fx. I København er der bedre cykeladfærd blandt mange af de eksisterende cyklister. Måske kunne en politi-indsats på området være ønskelig. Det er den eneste trafikkantgruppe, hvor der så godt som ingen kontrol er. Selvjustits er ikke tilstrækkelig. Gode muligheder for kombi-transport med tog. At give cyklister lov til at dreje til højre for rødt lys. Penge. Tid (til transport). Alle medtænker cykel i deres planlægning og virke. Cyklen skal selv eller i kombination med kollektiv trafik levere en realistisk løsning fra dør til dør.
Mange kommuner giver ipads gratis til eleverne. Hvorfor ikke give gratis cykler til eleverne. Slå på det sociale i kampagner - kolleger og netværk kan hjælpe hinanden i gang. Gør det svært at køre i bil på de korte strækninger. Indtænke cyklen i sammenhæng med byplanlægning. Flyt opfattelsen af, at det er besværligt, men det skal bakkes op af forbedrede forhold på virksomhederne, bedre infrastruktur. Holdningsbearbejdning som vej til adfærdsændring. Gode vaner, god cykelkultur. Tamburin: Kampagner, adfærdspåvirkning og formidling. For børn. Det skal være sejt at cykle. Det skal gøres til en del af undervisningen. Hvor er det omkostningseffektivt at få flere op på cyklen? Cykelpendlerruter skal tænkes på tværs af kommunegrænser. Også i landkommuner, forstæder. Indtænkes i kommuneplaner og landsplanlægning, fx fingerplanen, DØM, osv. Mange flere mia: Til investeringer i cykelfremme. Sidestil cykel med andre transportformer. Byerne i højere grad på cyklisternes præmisser. Cykelgader, højresving tilladt, lav hastighed for biler i byer etc. Børn gør, hvad deres forældre og andre forbilleder gør. Derfor er det lige så vigtigt at skabe en god cykelkultur blandt voksne som blandt børn. Sammenhængende net, partnerskaber og nationalt pendlercykelsystem der tænkes som del af det kollektive trafiksystem Bred indsats, stat, regioner, kommuner, foreninger, virksomheder og ildsjæle. Er det et mobilitetstab for bilister, hvis en bilist vælger at tage cyklen i stedet? Shop n ride. Husk at tænke cykelforhold ind i detailhandlen. Udbringning af varer på ladcykler. Hjælp til pendlerne, så det bliver nemt for dem at ordne indkøb på vejen hjem. (Til Torben Lund Kudsk): Vil FDM gå aktivt ind i at begrænse turene under 5 km? Byudvikling som gør det let at transportere sig på cykel. Nærhed for skole, arbejde, indkøb og fritidsliv. By - og pendlersystem som er koblet op til kollektiv transport - vi skal have et verdensklassesystem. Nye bydele uden biler. Side 10/11
Er det for skræmmende for en turist at blive sluppet løs i den københavnske cykeltrafik? Det at cyklister kan køre forskellige veje til samme mål i en by, og derved kan få nye oplevelser er en stor fordel for cyklisterne. Det skal der gøres mere opmærksom på. (Til Karsten Nonbo): Vil I holde fast i, at strategien skal være tværgående og ikke kun et produkt fra Transportministeriet? Tror en af de store målgrupper for strategien er veluddannede familier i omegnskommunerne til Kbh., der har flere biler per husstand, lever i en travl hverdag, og har vanskeligt ved at prioritere at bruge tid på at cykle til skole, ikke kan få deres cykel med eks. Kystbanen og arbejder for langt fra bopælen til at kunne cykle hele vejen. Tak for et godt arrangement - nu går vi hjem og gør det -:) V. H Karsten Nonbo Vil transportministeren overveje at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra turistorganisationer, forskellige typer af kommuner, andre organisationer, osv. mhp. at skabe synergi i den nationale cykelstrategi? Side 11/11