Den 5. februar 2014 Planlægning og Byggeri

Samsø Kommune Att.: Teknisk Forvaltning Søtofte 10 8305 Samsø Den 5. februar 2014 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune VVM-tilladelse: Ballen Færgehavn Samsø Kommune har ansøgt om VVM-tilladelse til en ny færgehavn syd for Ballen, som skal være havn for ruten mellem Samsø og Sjælland. Desuden skal vejnettet frem til den nye færgehavn udbygges. Projektet omfatter i hovedtræk et havneprojekt og et vejprojekt. Havneprojektet består af etablering af Ballen Færgehavn ved Balleshage ca. 1 km syd for Ballen på Samsøs østkyst med tilslutning til vejnettet ved Nørreskiftevej. Der skal etableres en forbedret vejeforbindelse helt frem til det overordnede vejnet, det vil sige nord for Brundby. Vejprojektet omfatter især udbygning af det eksisterende vejnet på to delstrækninger, henholdsvis udvidelse af Nørreskiftevej og af vejen omkring Trekanten i Brundby. Projektet for den nye færgehavn ved Ballen og det tilknyttede vejprojekt er obligatorisk VVM-pligtigt, og der er derfor tidligere udarbejdet kommuneplanretningslinje med tilhørende VVM-redegørelse for projektet: Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Samsø Kommune, og VVMredegørelse og miljørapport Ballen færgehavn. Kalkværksvej 10 8100 Aarhus C Sagsnr.:13/009994 Journalnr.: 01.02.03P16 Sagsbeh.: Nina Ullvit/ Hanne Kaagaard Jensen Telefon: 8940 2630 Direkte: 8940 2655 E-post: kommuneplan@mtm.aarhus.dk Direkte: www.aarhus.dk Tillige er udarbejdet lokalplan nr. 78 Ballen færgehavn, der muliggør etablering af færgehavn og vejbetjening af færgehavnen via Nørreskiftevej og videre gennem Brundby. Både Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan for Ballen færgehavn er godkendt af Kommunalbestyrelsen på Samsø den 4. februar 2014. VVM-redegørelsen er udarbejdet som et samlet projekt med Kystdirektoratet. Kystdirektoratet er myndighed for den del af projektet, som ligger på søterritoriet, mens Aarhus Kommune er VVM-myndighed for den del,

der ligger på land, herunder indvundne havnearealer, og er omfattet af planloven. Nærværende VVM-tilladelse gælder kun for den del af projektet, som er på land og omfattet af Kommuneplantillæg nr. 1. VVM- tilladelsen meddeles af Aarhus Kommune i medfør af Lov om forpligtende kommunale samarbejder. Ifølge denne lov skal Aarhus Kommune træffe afgørelser i en række sager på vegne af Samsø Kommune. Kystdirektoratet meddeler i henhold til VVM-bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 en anlægstilladelse for den del af projektet, som omfatter udgravning og opfyldning på søterritoriet. I praksis betyder det, at nærværende VVM-tilladelse gælder for den del af havneprojektet, som omhandler etableringen af belægning, bebyggelse, belysning mv. efter opfyldningsarbejdet er gennemført, samt vejprojektet. Afgørelse Der meddeles hermed VVM-tilladelse til etablering af Ballen færgehavn omfattende følgende anlæg/anlægsarbejder: Etablering af færgehavn med opmarcharealer, broklapper, terminalbygninger, landgangsanlæg og øvrige nødvendige bygningsanlæg som beskrevet i Ballen Færgehavn - Projektbeskrivelse dateret d. 15.01.2014 (bilag 2). Etablering af tilslutningsveje, herunder etablering af ny vej og dobbeltrettet cykelsti til tilslutning til vejnettet ved Nørreskiftevej og frem til Slagterivej samt udvidelser af henholdsvis Nørreskiftevej på hele strækningen frem til Ballenvej/Skolebakkevej og af vejnettet i Brundby ved Trekanten som vist på kortbilag 1. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Ibrugtagning og drift 1. Det samlede projekt med færgehavn og vejprojekt skal færdiggøres på en sådan måde, at vejudvidelsen er færdiganlagt senest til den første sommerperiode, hvor færgehavnen er taget eller tages i brug. 2. Havnen må alene anvendes som færgehavn, hvorfor alle aktiviteter på havneområdet og alle anløb skal relatere sig hertil. a) Besejlingen skal gennemføres i tidsrummet mellem kl. 6.00 (tidligste acceptable afgangstidspunkt) og kl. 23.00 (seneste acceptable ankomsttidspunkt). Perioden mellem kl. 6.00 og 23.00 benævnes driftsdøgnet. b) Almindelige rengørings- og forsyningsaktiviteter uden for driftsdøgnet skal finde sted lige efter ankomst eller lige før afgang. Forsyningsaktiviteter er påfyldning af ferskvand samt bortskaffelse af spildevand og affald. Side 2 af 33

De landskabelige og visuelle forhold 3. Belysning af opholdsarealer på havnen, skal være tilpasset behovet på forskellige tidspunkter og steder. Der skal anvendes LED-armaturer med høj afskærmning udad og opad for at minimere færgehavnens og færgens lyspåvirkning på landskabet og de visuelle forhold om natten. 4. I tidsrummet 23.30 5.30 skal der anvendes natreduktion, så belysningsniveauet som minimum halveres. Om muligt ud fra sikkerhedsmæssige hensyn slukkes helt for belysning af havneområde og færge. 5. Ved færgehavnen skal der fortsat være fri passage for gående langs kysten. Sikring af kulturhistoriske og rekreative interesser 6. Der skal bruges køreplader for at undgå at eventuelle skjulte fund og fortidsminder bliver beskadiget (traktose) ved kørsel med tunge anlægskøretøjer (dvs. tungere end almindeligt forekommende landbrugsmaskiner) 7. Der skal være særlig opmærksomhed ved anlægsarbejde inden for beskyttelseszonen om det fredede fortidsminde Selleshøj ved kysten. Ligeledes skal der være øget opmærksomhed omkring de sidste 250-300 m fra Nørreskiftevej og til den nye færgehavn samt området omkring Tønnesminde, hvor der kan være mulighed for tilstedeværelsen af skjulte fortidsminder. 8. Der skal plantes nye træer og buske ved Trekanten (under hensyntagen til oversigtsforhold og trafiksikkerhed) for at bevare Brundbys kulturhistoriske landsbyudtryk. 9. Markeringsstenene langs Nørreskiftevej vest for Nørreskiftevej 10 skal genetableres efter vejudvidelsen. Trafikale forhold 10. Færgehavnens tilslutningsveje anlægges som fastlagt i lokalplan 78 og beskrevet som projektets Vejforløb 1 i VVM-redegørelsen, se kortbilag 1. Dog skal det østlige kryds mellem Gammelløkkevej og Nørreskiftevej ikke lukkes, men i krydsningen skal sikres oversigtsforhold, der er tilpasset trafikmængderne. Vejene anlægges med vejbredde på 6,5 m og 1,5 m rabat i hver side. 11. I Brundby skal der laves en tydelig markering af gang- og cykelsti i hver vejside. Klimaforhold 12. Det skal tilstræbes at genanvende materialer eller hente nye materialer i nærområdet med henblik på at minimere klimapåvirkningen fra projektet. Befolkning og sundhed 13. I anlægsfasen skal støvgener hindres ved vanding. 14. Der skal gennemføres støjreducerende foranstaltninger ved to boliger på Nørreskiftevej (nr. 10 og 14), så støjniveauet ikke overstiger de vejledende grænseværdier fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje". De støjre- Side 3 af 33

ducerende foranstaltninger skal gennemføres samtidig med etableringen af vejudvidelsen og inden den endelige ibrugtagning af vejprojektet. 15. Der skal inden for ét år efter færgehavnens ibrugtagning foretages støjreducerende foranstaltninger til nedbringelse af støjniveauet fra færgehavnen til under de vejledende grænseværdier for områdetype 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juni 2007, med mindre det kan dokumenteres, at det faktiske støjniveau ikke overstiger grænseværdierne. Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 4, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 jævnfør overgangsbestemmelserne i 16 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. I forbindelse med denne tilladelse er det i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter vurderet: At det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke kan skade internationale naturbeskyttelsesområder væsentlig samt At det ansøgte ikke forventes at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for marsvin, flagermus eller andre strengt beskyttede dyre- og plantearter opført på habitatdirektivets bilag IV. VVM-tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. planlovens 56, stk. 1. Bemærkninger Etablering af en ny færgehavn syd for Ballen har bl.a. til formål at reducere sejltiden mellem Samsø og Sjælland med en ny og effektiv rute mod øst. Desuden udbygges vejnettet omkring den nye færgehavn for at forbedre adgangsforholdene. Forbedringen af infrastruktur ved en forkortet sejltid og ved en øget færgekapacitet i form af flere afgange forventes at bidrage til en positiv erhvervsudvikling og flere arbejdspladser særligt inden for turisme og landbrugssektoren. Desuden forventes forbedrede levevilkår for samsingerne gennem projektet, idet adgangsmulighederne til Sjællands kultur- og servicetilbud vil øges, og det fremover vil være nemmere at bo på Samsø og pendle til et arbejde i f.eks. Kalundborg. En forkortet rute vil ligeledes reducere brændstofforbruget, og besætningsudgifterne kan optimeres. VVM-tilladelsen til realisering af Ballen Færgehavn gives på en række vilkår, som har til formål at sikre gennemførelsen af foranstaltninger, der kan afhjælpe projektets påvirkninger af omgivelserne som beskrevet i VVM-redegørelsen. Side 4 af 33

Tilladelsens vilkår 1 giver mulighed for, at havneprojektet færdiggøres og ibrugtages inden færdiggørelsen af vejprojektet, hvilket vil give øget trafik på tilslutningsvejene med deres nuværende udformning. Samtidig indeholder vilkåret en fastsættelse af endelig færdiggørelse for det samlede projekt for at sikre, at havnen ikke kan være i drift i sommerperioden uden at vejnet er udvidet til at klare den øgede trafikbelastning, og at der således udelukkende bliver tale om en midlertidig øget belastning af de eksisterende veje. Den midlertidige belastning af de eksisterende veje vil forekomme i vinterhalvåret, hvor den øgede belastning må antages at være begrænset. Muligheden for tidligere ibrugtagning af havnen begrundes med, at havnen mest hensigtsmæssigt kan etableres i sommerperioden, mens der bliver yderligere tid til at foretage forbedringer i detailprojekteringen af vejen. Tilladelsens vilkår 2 med underliggende forudsætningspunkter a) og b) har til formål at sikre, at havnen drives i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i VVM-redegørelsen. Den beskrevne drift har været forudsætning i vurderingen af anlæggets virkning på miljøet herunder støj- og lyspåvirkning, og ligger til grund for, at der i VVM-redegørelsen ikke er peget på væsentlige påvirkninger, hvor det ikke er muligt at lave afværgeforanstaltninger. Tilladelsens vilkår 3 og 4 har begge til formål at minimere lyspåvirkningen fra færgehavnen og færgen for at gøre anlægget mindre synligt om natten, da området, hvor havnen planlægges anlagt, er et uforstyrret landskab med et dertil hørende nattemørke. Anlægget vil fremtræde mere diskret om dagen, selv når færgen ligger til kaj, end om natten. Reduceringen af belysningsniveauet, afskærmning af armaturer samt tilpasning af belysning efter behov vil gøre lyspåvirkningen mindre væsentlig. Ligeledes er formålet at minimere lyspåvirkningen af Observatoriet. Tilladelsens vilkår 5 har til formål at tage hensyn til de eksisterende forhold og sikre fri passage langs kysten ved, at det tekniske anlæg trækkes fri af kysten. Tilladelsens vilkår 6-7 har til formål at sikre, at anlægsarbejderne udføres så de så vidt muligt ikke beskadiger eller ødelægger spor af fortidsminder, hvis disse mod forventning skulle dukke frem under arbejdet. Det er vurderet, at der kan være mulighed for tilstedeværelse af skjulte fortidsminder ved Selleshøj, ved Tønnesminde og i området, hvor der skal anlægges ny vej og cykelsti til færgehavnen fra Nørreskiftevej. Skader minimeres ved at være særlig opmærksom under anlægsarbejdet samt anvende køreplader for undgå traktose. Tilladelsens vilkår 8-9 har begge til formål at sikre bevarelse af kulturhistoriske elementer. Vilkår 8 stiller krav om plantning af nye træer og buske i Brundby. Formålet er at sikre, at det grønne udtryk i byen bevares, da det er en vigtig del af landsbyens kulturmiljø. En udvidelse af landsbyvejen er et indgreb i landsbymiljøet, som skal søges opvejet af en fortsat grøn profil i landsbyen. Side 5 af 33

Vilkår 9 har til formål at sikre, at de markeringssten, som efterhånden er et sjældent syn i landskabet, bliver genetableret. Herved bliver de visuelle konsekvenser af vejudvidelsen mindre. Tilladelsens vilkår 10-11 har begge til formål at øge trafiksikkerheden og forbedre de trafikale forhold i forbindelse med den øgede trafik fra færgehavnen ved etablering af tilslutningsvejene fra havnen. Vejbredden på 6,5 m er reduceret i forhold til det anbefalede i vejreglerne, for at vejbredden skal svare til den eksisterende landevej mellem Ballen og Tranebjerg. Det begrundes med, at det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, når trafikmængden og andelen af større køretøjer er begrænset. Det er valgt, at det østlige kryds mellem Gammelløkkevej og Nørreskiftevej ikke lukkes, da trafikmængden fra Gammelløkkevej er meget begrænset. Til gengæld skal sikres oversigtsforhold tilpasset trafikmængderne. Tilladelsens vilkår 11 har til formål at øge trafiksikkerheden på den nordlige forgrening af Trekanten i Brundby, da der er der tale om trange forhold gennem Brundby, hvor det dog er vurderet, at vejudvidelsen med tydelig markering af gang- og cykelsti i hver vejside kan afvikle trafikken og samtidig give tilstrækkelig plads til svage trafikanter. Tilladelsens vilkår 12 har til formål at begrænse klimapåvirkning under anlæggelsen af projektet. Materialer til brug for opfyld af havneområde samt nye veje skal så vidt muligt være genanvendte materialer fra nærområdet, mens nye materialer så vidt muligt skal hentes i nærheden for at minimere klimapåvirkningen fra transport. Bygge- og anlægsarbejder kan være en kilde til støvemission, der potentielt kan have stor indflydelse på den lokale luftkvalitet og dermed befolkningens sundhed. Støvemissionerne i anlægsfasen forventes dog overvejende at begrænse sig til anlægsområdet. Nær beboelse vil påvirkninger kun forekomme i begrænset omfang langs vejene. Tilladelsens vilkår 13 har til formål at forhindre støvgener fra anlægsarbejdet, som kan afhjælpes med vanding, hvis der mod forventning viser sig et behov. Tilladelsens vilkår 14-1 har til formål at sikre, at befolkningen sundhed ikke påvirkes væsentligt som følge af støj fra Ballen Færgehavn og tilslutningsvejene. For boligerne langs Nørreskiftevej er støjpåvirkningen beregnet til en stigning i støjniveauet på op mod 6-8 db, hvilket fører til en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 58 db for boliger. En gennemsnitlig stigning på 6-8 db er en væsentlig ændring, der tydeligt kan høres. Vilkår 14 har derfor til formål at sikre, at der foretages støjdæmpende foranstaltninger ved to boliger langs Nørreskiftevej (nr. 10 og 14), så støjniveauet overholder de vejledende grænseværdier for støj fra veje. Side 6 af 33

Det er beregnet, at der vil forekomme en marginal yderligere påvirkning (+0 1 db) af udvalgte allerede støjbelastede boliger omkring Brundby, som følge af trafikken til og fra færgen. En ændring på 1 db kan generelt lige akkurat opfattes af det menneskelige øre. Dette er vurderet at være en ikke væsentlig forøgelse af støjniveauet, hvorfor der ikke er fastsat vilkår om støjdæmpende foranstaltninger. Det må dog antages, at de lokale beboere langs vejene vil opfatte de nye forhold som en ændring i støjmønsteret, selvom den gennemsnitlige ændring i støjpåvirkningen kun er marginal. Færgetrafikken til og fra færgehavnen vil i perioder omkring færgeankomst og -afgang føre til et øget støjniveau ved den projekterede færgehavn. Desuden vil der foregå almindelige rengørings- og forsyningsaktiviteter, som støjer i mindre grad. Tilladelsens vilkår 15 skal sikre, at de vejledende grænseværdier for støj fra havneområdet overholdes i havnens driftsfase. Det er beregnet, at støj fra færgen tangerer grænseværdien for en enkelt ejendom Nørreskiftevej 21. Der forventes ikke at forekomme overskridelser i praksis, idet der er anvendt konservative værdier for støjberegningerne. Det vurderes, at projektet vil føre til et øget støjniveau, som tydeligt vil kunne høres ved Nørreskiftevej 21 i perioden omkring færgeafgang og ankomst, hvilket vil opleves som en markant ændring. Det vurderes dog, at støjen ikke vil føre til sundhedsmæssige virkninger på beboerne. Vilkåret fastsætter, at grænseværdien for støj svarer til område 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juni 2007: Mandag-fredag kl. 07-18 Mandag Fredag kl. 18 22 Lørdag kl. 14 22 Søn- og helligdage kl.07 22 Alle dage kl. 22-07 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a) Partshøring Samsø Kommune har haft udkast til VVM-tilladelsen i partshøring i perioden 30.01.2014 05.02.2014. A1 Consult og Seacon a/s har den 03.02.2014 udtalt, at de ikke har bemærkninger til udkastet. Samsø Kommune har den 05.02.2014 udtalt, at udkast til VVM-tilladelser blev taget til efterretning på kommunalbestyrelsesmødet den 04.02.2014 og at der dermed ikke er bemærkninger ift. partshøring. Side 7 af 33

Aarhus Kommune har ikke foretaget partshøring af øvrige parter, da parter gennem offentlige fremlæggelser af planforslag har haft mulighed for at gøre sig bekendt med sagen og for at udtale sig. VVM-tilladelsen gives til et projekt svarende til det beskrevne i Kommuneplantillæg nr. 1 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for Ballen Færgehavn samt lokalplan 78 - Ballen Færgehavn. Eneste projektændring er, at Gammelløkkevej østligste kryds ikke lukkes. Det vurderes, at der ikke er parter, som kan blive individuelt, særligt og væsentligt berørt af denne ændring. Anden lovgivning I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelse for Ballen færgehavn, som ligger til grund for denne afgørelse, er det tillige vurderet, at det tilladte ikke forventes at kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt, at kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for strengt beskyttede dyrearter eller at kunne ødelægge strengt beskyttede plantearter på habitatdirektivets bilag IV, jf. erne 7, 8 og 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det vurderes, at påvirkningerne på udpegningsgrundlaget for nærmest beliggende Natura 2000-område nr. 55 eller på bilag IV-arter ikke har en størrelse, hvor der er behov for at lave afværgeforanstaltninger eller stille særlige vilkår for den del af anlægsprojektet, som er på land og dermed omfattet af denne VVM-tilladelse. Kystdirektoratets anlægstilladelse omfatter ligeledes en habitatvurdering i relation til Natura 2000-områder og bilag IV-arter for så vidt angår søterritoriet, herunder bl.a. marsvin. Der gøres opmærksom på, at der herudover ikke er taget stilling til evt. andre nødvendige tilladelser, som eksempelvis byggetilladelse, godkendelse af vejtilslutninger, tilladelse til afledning af regn- og spildevand og tilladelse efter 20 i naturbeskyttelsesloven. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i planlovens 58, 59 og 60 af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der repræsenterer mindst 100 medlemmer og har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse som hovedformål. Afgørelsen kan desuden påklages af miljøministeren ved Naturstyrelsen. Klage skal være skriftlig og indsendes til Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C eller pr. e-mail til planlaegningogbyggeri@aarhus.dk, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune senest ved kontortids ophør 4 uger fra afgørelsen er modtaget. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra annoncens dato. Side 8 af 33

Klagen har ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af VVM-tilladelsen sker på eget ansvar. Natur- og Miljøklagenævnet kan tillægge klagen opsættende virkning, herunder kræve igangsat arbejde standset, og ændre afgørelsen. For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klage sende en opkrævning på gebyret. Yderligere oplysning om klageregler og gebyrordningen, herunder om tilbagebetaling af gebyret, kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: www.nmkn.dk. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder regnet fra den offentlige annoncering. Afgørelsen vil blive annonceret på Samsø Kommunes hjemmeside http://planer.samsoe.dk/ Med venlig hilsen Lisbeth Errboe Svendsen Forvaltningschef Bilag: Kortbilag 1: Vejforløb 1 Projektbeskrivelse af Ballen Færgehavn - dateret 15.01.2014. Kopi til: Seacon A1 Consult A/S Miljøministeriet, Naturstyrelsen Kystdirektoratet Moesgaard Museum Natur og Miljø, Aarhus Kommune info@seacon.dk info@a1consult.dk nst@nst.dk kdi@kyst.dk moesgaard@moesmus.dk naturogmiljo@aarhus.dk Side 9 af 33

Bilag 1

Bilag 2 S a m s ø Kommune Ballen Færgehavn - Projektbeskrivelse Januar 2014 3 Til anlægstilladelse 2014.01.15 JJ UJ/JJ UJ 2 Opdatering 2013.10.01 UJ UJ/SHS UJ 1 Opdatering 2013.06.12 SHS UJ SHS 0 Projektbeskrivelse 2013.03.26 SHS UJ SHS Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A1 Consult A/S Telefon 8641 8410 Normansvej 1 E-mail info@a1consult.dk DK-8920 Randers NV Web www.a1consult.dk Side 11 af 33

Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resumé 2 1.1 Baggrund for projektet 2 1.2 Beskrivelse af Ballen Færgehavn 2 1.3 Anlægsaktiviteter 3 1.4 Driftsaktiviteter 4 2. Projektbeskrivelse og afgrænsning 5 2.1.1 Krav til design 5 2.1.2 Eksisterende forhold 6 2.1.3 Særlige overvejelser vedr. placering og udformning 6 2.1.4 Havnelayout 8 2.1.4.1 Havnelayoutet 9 2.2 Anlægsbeskrivelse 10 2.2.1 Gravearbejder 12 2.2.1.1 Gravning på søterritoriet 12 2.2.1.2 Gravning på land 14 2.2.2 Stenarbejder 14 2.2.3 Rammearbejder 15 2.2.4 Betonarbejder 15 2.2.5 Veje og pladser 16 2.2.6 Bygninger og øvrige konstruktioner på land 16 2.2.7 Forsyningsarbejder 17 2.2.8 Havneudstyr mv. 17 2.2.8.1 Belysning 17 2.2.8.2 Udrustning af færgelejet 19 2.3 Udførelsesrækkefølge 20 2.4 Driftsfasen 20 Bilag Tegning nr. 110 Ballen Færgehavn, Situationsplan, Fremtidige forhold, Anlæg, 2013.10.16_0 I

1. Ikke-teknisk resumé 1.1 Baggrund for projektet Samsø Kommune ønsker at reducere sejltiden mellem Samsø og Sjælland med en ny og effektiv rute mod øst. En ændret rute fra Kolby Kås til Ballen vil reducere sejlafstanden til Kalundborg fra 22 sømil til 17 sømil, svarende til 23 %. Sejltiden kan bringes ned på maksimalt 1 time og 15 minutter mod 1 time og 50 minutter i dag. En forkortet rute vil ligeledes reducere brændstofforbruget og besætningsudgifterne kan optimeres. Transportministeriet har udbudt færgedriften på ruten i en koncessionsaftale på 10 år som er vundet af Danske Færger A/S. Transportministeriets udbudskrav til kapacitet, færgestørrelser mv. har defineret omfanget af færgehavnen. 1.2 Beskrivelse af Ballen Færgehavn Ballen Færgehavn etableres ved Balleshage ca. 1 km syd for Ballen på Samsøs østkyst. Havneområdet tilsluttes til vejnettet ved Nørreskiftevej og Slagterivej. Vejnettet udbygges til at kunne betjene trafikken fra havnen. Udbygningen af vejnettet skal dels ske ved nyanlæg og dels ved opgradering af det eksisterende vejnet. Adgangsvejen til Ballen Færgehavn er beskrevet i skitseprojektet (ref. COWI, september 2013, VVM-Vejadgang til Ny Ballen Færgehavn Vejteknisk beskrivelse ), og er omfattet af VVM-redegørelsen. Projektbeskrivelsen er reduceret til alene at indeholde det valgte havnelayout. Igennem arbejdsprocessen er der vurderet flere havnelayoutet. Igennem denne proces er der udført en række modelleringsundersøgelser der afdækker og minimerer bølgeuro i havnen og som afslutningsvis har defineret det endelige layout. Bølgeuroen i havnebassinet er væsentligt mht. påvirkede afgange, da en mindre færge vil være mere følsom over for bølgepåvirkning. Danske Færgen A/S er tildelt en koncessionsaftale på 10 år dvs. Færgen skal besejle ruten i perioden 2014-2024. Ruten skal besejles af Kanhave som i dag sejler på Hou Sælvig ruten. Kanhave har en længde på ca. 91 m. Den nye færgehavn afskærmes med ca. 635 m stenmole med top i kote +2,5 á +3,0. Molerne der strækker sig ca. 300 m ud fra kysten og afsluttes med to lodrette molehoveder. Indsejlingsbredden mellem molehovederne er 70 m for det fastlagte havnelayout. Der etableres en sejlrende med bundkote i -6,0, hvor bundkote i havnebassinet etableres i kote -5,5. Det nye havnebassin har et vandareal på ca. 39.000 m 2 hvoraf ca. 28.000 m 2 er uddybet til fuld dybde. Vanddybden er i dag 1,5-4,5 m. Havnen etableres ud for den nuværende kystlinje, således at det nuværende forløb af kystlinjen og en bagvedliggende kystskrænt berøres mindst muligt. Der etableres ca. 28.000 m 2 bagland, hvoraf ca. 16.500 m 2 er befæstede arealer som udgør til- og frakørselsveje, stier, p-pladser, kajgade samt opmarchareal. Der anlægges opmarchbaner med i alt 740 banemeter til personvogne samt 160 m til lastvogne, svarende til i alt 200 personbilenheder. Som en del af opmarcharealet etableres der 10 stk. 40 fods

trailerparkeringer. Derudover omfatter de befæstede arealer parkeringsfaciliteter for langtids- og korttidsparkering, taxi-, handicap- og cykelparkering. Færgelejet etableres som et traditionelt L-leje med en længde på ca. 100 m. Udstyr består af affendring langs kajen, klaparrangement med landfast broklap i klapgrav samt fortøjning af færgen. Derudover forsynes lejet med en bundsikring, som afsluttes i hhv. kote - 6,0. Bundsikringen skal sikre bassinbunden mod skrueudskæringer. Indsejlingen afmærkes med molefyr og sektorfyr i baglandet som navigationslys. Veje og pladser oplyses efter skumring med nedadrettet miljørigtig LED belysning. Armaturerne etableres i en højde på maksimalt 10 m over terræn. Nord for færgelejet opføres en ventesalsbygning på ca. 110 m 2 med toiletfaciliteter og rederikontor til den fremtidige færgeoperatør. Derudover etableres en garagedel til driftsformål på ca. 125 m 2. Bygningerne udføres iht. gældende normer og BR10. Bygningerne udføres som træbygninger. Der opføres desuden en række konstruktioner som er nødvendige for færgedriften; herunder et overdækket billetteringsområde der placeres ved indkørsel til opmarch området samt landgangsanlæg for gående trafik på lejets langside. Der etableres desuden faciliteter for bunkering af olie, spildevand, ferskvand og landstrøm. For sikring af den fri strandpassage etableres der en strandtrappe som forbinder stranden henover adgangsvejen. Ud over strandtrappen etableres en række udkigsposter der bringer turister og ventende passagerer tættere på vandet. Udløbsledningen som har sit udløb nord for færgehavnen ændres ikke, da det ikke har nogen indflydelse på badevandskvaliteten nord for havnen samt på vandkvaliteten i færgehavne. Vurderingen er udarbejdet af COWI. 1.3 Anlægsaktiviteter Ballen færgehavn etableres med opstart i marts 2014 med en delaflevering og opstart af færgeruten 1. oktober 2014. Den endelige anlægsaflevering er planlagt til 1. april 2015. Anlægsaktiviteterne vil omfatte uddybnings- og opfyldningsarbejder, klapning på søterritoriet, pæle- og spunsramning, gravearbejder på land samt etablering af stenmoler, molehoveder samt bundsikring i lejet. Havneentreprisen afsluttes ved opførelse af bygninger samt udførelse af diverse installationer og belægningsarbejder såsom fremføring af nødvendige forsyninger til bygninger, billettering og færgeleje mm. samt etablering af havnebelysning, tåge- og navigationsbelysning. Det er i udformning og placering af havnen tilstræbt at genanvende uddybningsmaterialerne ved opfyldning i det nye bagland. Derfor er forbruget af tilførte materialer til opfyldning relativt lille. Råstofforbruget vil primært bestå af Stenmaterialer (moler), stål (Spuns, forankring, armering, stålrør), beton (fundamenter), belægninger, tropisk træ (pæle), sand og ral. 3

Der uddybes i alt ca. 95.000 m 3 materiale, hvoraf ca. 55.000 m 3 forventes at kunne nyttiggøres i det nye bagland. Eventuelt resterende uddybningsmængder klappes til søs på godkendt klapplads. I tilfælde af at uddybningsmaterialerne ikke kan nyttiggøres klappes alle materialerne på klappladsen hvilket er indeholdt i den søgte klaptilladelse. Derudover forventes det, at ca. 20.000 m 3 oprensningsmateriale fra indsejlingen til Ballen Havn kan nyttiggøres i baglandet. Til opfyldning forventes det ligeledes, at der anvendes materialer fra kystskrænten som bortgraves i forbindelse med etablering af adgangsvejen til den nye havn. Supplerende fyldmateriale påregnes leveret som sand fra søsiden fra et råstofområde på havet og alternativt fra lokal grusgrav på Samsø. Til etablering af moler anvendes ca. 30.000 m 3 ralmateriale som påregnes at blive leveret fra søsiden fra et råstofområde på havet og ca. 40-45.000 m 3 granit sten der påregnes leveret fra stenbrud i Sverige eller Norge. Råstofleverandøren vil være ansvarlig for de nødvendige indvindingstilladelser. Til kajkonstruktionen og andre stålkonstruktioner skal der anvendes ca. 5-600 tons stål og ca. 6-700 m 3 beton til fundamenter, bundsikring og øvrige beton konstruktioner. Molehovederne udføres som lodrette indfatninger i træ, stål eller spuns, alternativt udføres de som store monopæle i stål. Anlægsarbejdet indledes med etablering af en kørevej til entrepriseområdet ved udgravning i kystskrænten. I samme omgang påbegyndes etableringen af molerne, for herved at sikre rolige bølgeforhold for det videre arbejde, ligesom nedramning spuns påbegyndes, for at indbygning af uddybningsmaterialer kan påbegyndes. Kajspuns og stenskråninger etableres således, at opfyldningsområdet inddæmmes og sedimentspild fra opfyldningsmaterialer fra land og uddybning minimeres. Sideløbende med molebyggeriet vil der blive foretaget uddybning i havnebassinet. 1.4 Driftsaktiviteter Havnen skal alene anvendes som færgehavn, hvorfor alle aktiviteter på havneområdet og alle anløb vil relatere sig hertil. Der skal dagligt gennemføres mindst to dobbeltture. Der skal således gennemføres mindst to daglige afgange fra Ballen Færgehavn og to daglige afgange fra Kalundborg Færgehavn. I højsæsonen samt ved andre højaktivitetsdage vil det være nødvendigt med 4 dobbeltture mellem Ballen og Kalundborg. Besejlingen skal gennemføres i tidsrummet mellem kl. 6.00 (tidligste acceptable afgangstidspunkt) og kl. 23.00 (seneste acceptable ankomsttidspunkt). Perioden mellem kl. 6.00 og 23.00 benævnes driftsdøgnet. Første daglige afgangstidspunkt fra Samsø må ikke være senere end kl. 7.00. Det er derfor forudsat, at færgen vil overnatte i Ballen Færgehavn, og at der vil være almindelige service- og forsyningsaktiviteter uden for driftsdøgnet. Af aktiviteter kan nævnes rengøring, catering påfyldning af ferskvand samt bortskaffelse af spildevand og udførelse af småreparationer. 4

2. Projektbeskrivelse og afgrænsning Samsø Kommune ønsker at etablere en ny færgehavn ved Balleshage syd for Ballen på Samsøs østkyst. Færgehavnen etableres med et ønske om at reducere sejltiden mellem Samsø og Sjælland og derigennem at gøre ruten mere attraktiv. Transportministeriet og Samsø Kommune har opsat nogle krav til den kommende færgehavn, som har været udgangspunktet for designet af færgehavnen. Derudover er der lavet, geofysiske og -tekniske feltundersøgelser (ref. COWI, Februar 2013, Ballen Færgehavn Samsø, Geoteknisk undersøgelsesrapport, Rapport nr. 1), besejlingssimuleringer (ref. Force Technology, Maj 2013, Full-mission Simulation Study for Evaluation of new Port of Ballen, Final Report), modellering i form af Bølgetransformation (ref. COWI, March 2013, Ballen Færgehavn, Wave Transformation Study), strømmodellering og sedimentspredning (ref. COWI, April 2013, Ballen Færgehavn, Modellering og Kysthydraulik, Strømmodellering- og Sedimentspredningsrapport) samt vurdering af bølgeuro sammenholdt med notat (ref. COWI, April 2013, Ballen Færgehavn, Numerisk Modellering af Bølgeuro/ COWI, Maj 2013, Ballen Færgehavn, Numerisk Modellering af Bølgeuro Optimeret Havneudvidelse/ A1 Consult, juni 2013, Ballen Færgehavn, Overvejelser vedr. bølgeuro, Fastsættelse af endelig havnelayout), som har været grundlaget for valg af det endelige havnelayout. I nedenstående afsnit gives en beskrivelse af Transportministeriets overordnede krav til design, de eksisterende forhold, særlige overvejelser vedr. placeringen samt det endelige havnelayout. Herefter følger en beskrivelse af de arbejder som skal udføres i anlægs- og driftsfasen. 2.1.1 Krav til design Transportministeriet som udbyder færgedriften har defineret en række krav til kapacitet mht. skibsstørrelser og trafikafvikling i land. Samsø Kommune som ejer færgehavnen har ligeledes en række ønsker til valg af materialer samt udførelse af hensyn til omgivelserne. Følgende krav til kapacitet, udformning og konstruktionsvalg er fremsat af Transportministeriet: - Havnen skal forsynes med et standard L-leje til anvendelse for færgen til og fra Kalundborg. - Havnen og færgelejet skal kunne modtage en færge på op til 140 meters længde over alt, 25 meters bredde og 6 meters dybgang. (Dette krav er tilpasset den aktuelle mindre færge i dialog med transportministeriet, men færgehavnen kan ombygges til en større færge) - Der skal kunne opstilles mindst 150 personbilenheder i opmarchbaner på havnen. - Det skal ved havnens layout sikres, at der kan ske uhindret losning af færgen, således at der ikke opstår bagstuvning. - Der skal være parkeringspladser inkl. strømforsyning til køleanlæg til mindst 10 stk. 40 fods trailere. - Der skal etableres indendørs ventefaciliteter inkl. toiletfaciliteter. 5

Ønsker til havnens udformning, materialevalg m.v. fremsat af Samsø Kommune: - Til belysning af pladser og veje anvendes LED-armaturer. - Belysning etableres nedadrettet og ikke-blændende af hensyn til naboer. - Der etableres cykelsti til havnen. - Minimering af råstofforbrug ved anlæggelsen af havnen. - Friholdelse af kystlinjen i videst mulige omfang. Den specifikke udrustning af færgelejet tilpasses den færge der sejler på ruten. Den typiske udrustning består af affendring langs kajen, klaparrangement med landfast broklap i klapgrav, fortøjning af færgen samt landgangs-, bunkering- og billetteringsanlæg. 2.1.2 Eksisterende forhold Området ved Balleshage er i dag en ubebygget kyststrækning, med en smal stenet strand og en stejl bagvedliggende kystskrænt der har sin top i kote +5,0 á +6,5 m. Bag kystskrænten stiger terrænet jævnt til kote ca. +9,5 m ved mødet med Nørreskiftevej ca. 250 m inde i land. Arealet bag kystskrænten er i dag udlagt som marker, og der findes en gravhøj nord for projektområdet. Ud for kysten øges vanddybden med en gennemsnitlig gradient på 10 promille, således at vanddybden er 7,5 m ca. 750 m fra kysten. Generelt øges vanddybden jævnt, dog med en stejlere gradient på 30-40 promille mellem 2 og 3 m dybdekurven. 2.1.3 Særlige overvejelser vedr. placering og udformning Det nye havneareal etableres i kote +2,0 m for at sikre arealerne mod oversvømmelse ved ekstreme højvandsituationer og fremtidige globale havspejlsstigninger. Middeltidsvandstand 20 år (cm) 50 år (cm) 100 år (cm) Ballen 152 164 174 Tabel 1: Middeltidsvandstande for Ballen. (Højvandsstatistik, Kystdirektoratet, 2007) Fremtidens havvandstand er omdiskuteret, og havniveauændringer er vanskelige at forudsige. DMI har i 2010 vurderet FNs klimarapporter og studier og konkluderet, at der i Danmark kan forventes en vandstandsstigning på 30-100 cm i år 2100. Nedenstående figur viser, at der ved Ballen Færgehavn i år 2050 kan forventes en 50 års middeltidsvandstand på 185 cm over nuværende dagligvande i kote 0,0. Sammenholdt med 50 års middeltidsvandstanden i tabel 1 udgør havspejlsstinginger i 2050 dermed 21 cm. Således anses havnen for sikret mod oversvømmelse ved etablering af kajen og baglandet i kote +2,0. 6

Figur 1: Forventet 50 års højvande ved Ballen Færgehavn i år 2050 hentet fra Kysdirektoratets screeningsværktøj til kystplanlægning (Task Force for Klimatilpasning, Miljøministeriet/Naturstyrelsen, www.klimatilpasning.dk) Det er tilstræbt at havnen påvirker og ændrer mindst muligt på landskabet og omgivelserne idet anlægget placeres i et område af særlig landskabelig interesse. Det er forsøgt at skjule havnen neden for kystskrænten og minimere terrænreguleringen af skrænten til en nedkørsel til havneområdet. Af samme årsager er det tilstræbt at holde belysning af veje og pladser så lavt som muligt og anvende retningsbestemte armaturer, således at skibstrafikken og naboer på land generes mindst muligt. Havnen er rykket 10-20 m ud fra kystskrænten så den frie passage langs kystlinjen bibeholdes i videst mulige omfang. Gående langs kysten vil alene skulle krydse adgangsvejen via den etablerede strandsti, der vil lede fodgængere fra strand til strand. Bagarealet er indrettet således at ombord- og frakørsel kan ske uhindret, og uden krydsende trafik og således at de bløde trafikanter herunder cyklister er adskilt fra områder med bil og lastvognskørsel. 7

Figur 2: Strandtrappe. Det er gennem udformning af havnen tilstræbt at balancere afgravnings-, uddybnings- og oprensningsmængder med opfyldningsmængderne, således der opnås en minimal tilførsel af materialer. Den lille naturlige vanddybde er ensbetydende med en stor uddybningsmængde for etablering af de nødvendige vanddybder i havnebassinet. En udflytning af havnen mod større naturlig vanddybde vil minimere uddybningsmængderne, men vil samtidig betyde et større opfyldningsbehov samt større indbygningsmængder i stenmolerne. 2.1.4 Havnelayout I projektforløbet er der udviklet et havnelayout der tilgodeser en 100 m færge. Det vurderede design er udarbejdet på baggrund af de forundersøgelser og studier der er udført, hvor forhold som besejlingstid, indsejlingsretning, bølgeuro mm. er optimeret samtidig med, at de vejledende krav fra Transportministeriet er overholdt. Baggrunden for havnelayoutet er, at færgehavnen i de første 10 år vil blive besejlet af en færge på ca. 100 m (Kanhave). Kanhave er en mindre færge, og er således mere følsom over for bølgeuro og høje bølger i lejet end en større færge, hvorfor havnelayoutet har nordlig vendt indsejling. En nordvendt indsejling vil minimere bølgeuroen og indfaldet af bølger fra øst, hvilket vil have en positiv indvirkning på sejlplanen. Det er ved layoutet tilstræbt at tilpasse uddybnings-, afgravnings-, opfyldnings- samt indbygningsmængder i molerne, således der opnås størst muligt genbrug af materialerne og tilførsel af materialer minimeres. Som det fremgår af nedenstående figur tilføres der oprensningsmaterialer som indbygges bag kajen. Disse opfyldningsmængder hentes fra indsejlingen ved Ballen Havn og anvendes frem for uddybningsmaterialerne ved færgehavnen idet der her er tale om sand, som er egnet til indbygning bag kajspunsen. En del af ud- 8

dybningsmængderne fra bassin og sejlrende skal klappes. Nedenstående figur viser Havnelayoutet med angiveles af, hvordan materialer til etablering af færgehavnen fordeles. Figur 3: Disponering af uddybnings-, afgravnings- og opfyldningsmængder for Havnelayoutet. Havnelayoutet kan granskes på vedlagte tegninger nr. 110 Ballen Færgehavn, Situationsplan, Fremtidige forhold, Anlæg, 2013.10.16. Havnelayouts er gennemgået i notatet Overvejelser vedrørende bølgeuro, Fastsættelse af endelig havnelayout (ref. A1 Consult, juni 2013, Ballen Færgehavn, Overvejelser vedr. bølgeuro, Fastsættelse af endelig havnelayout) 2.1.4.1 Havnelayoutet Havnelayoutet er udformet for besejling med en færge på 100 m, svarende til den færge som skal besejle ruten i perioden 2014 2024. Selve lejet er indrettet med en nordøst vendt anløbsretning og med en nordvendt indsejling for at give en optimal indsejling til havnen samtidig med at bølgeuroen ved lejen minimeres. Havnebassinet uddybes til kote -5,5 og området udenfor havnemundingen uddybes til kote -6,0. Havnelayoutet er forberedt til at kunne ombygges til en 140 m færge. Ombygningen skal i hovedtræk omhandle en tilbagetrækning af sydmolen inkl. molehoved, en øget uddybning af indsejling og havnebassinet, fjernelse af bundsikringen og etablering af bundsikring på ny dybde samt ramning af en fodspuns for mulig uddybning på forsiden af kajindfatningen. 9

2.2 Anlægsbeskrivelse Beskrivelsen omfatter overvejelser vedr. valg af konstruktionstyper, beskrivelse af anlægsaktiviteter, de forventede arbejdsprocesser og udførelsesrækkefølgen. Anlægsarbejderne i forbindelse med etableringen af færgehavnen opstartes primo mart 2014 og forløber indtil april 2015. I denne periode skal alle arbejder på land og på søterritoriet udføres. Den forventede tidsplan for anlægsarbejderne fremgår af afsnit 2.4. Færgehavnen afskærmes med ca. 155 m mole mod nord og 480 m mole mod syd. Den overordnede beskrivelse af havnelayoutet fremgår af tidligere afsnit 2.1.4. Herudover kan nævnes, at der anlægges opmarchbaner med i alt 740 banemeter til personvogne samt 160 m til lastvogne, svarende til i alt 200 personbilenheder. Som en del af opmarcharealet etableres der 10 stk. 40 fods trailerparkering. Derudover omfatter de befæstede arealer parkeringsfaciliteter for langtids- og korttidsparkering, taxi-, handicap- og cykelparkering. Kajen inkl. fløjvægge på ca. 180 m udføres som forankret spunsvæg. Kun selve færgelejet udføres som spunsvæg, hvor de resterende indfatninger af det nye havneområde udføres som stenskråninger. Stenskråningerne vil give en bølgedæmpende effekt i havnebassinet. Spunsvæg og stenskråninger etableres inden væsentlig uddybning i fremtidigt bassin og sejlrende. Det vil være nødvendigt at uddybe lokalt ved stenskråninger og molehoveder for etablering af disse til fremtidig bassindybde. Ligeledes kan det vise sig nødvendigt at uddybe foran kajspunsen for etablering af nødvendig vanddybde, så spunsen kan fungere som anløbskaj for losning og lastning af byggematerialer i hele byggeperioden. Baglandet opbygges fra land ved udflytning af materialer fra terrænregulering af kystskrænten ved nedkørslen til havnen, samt ved nyttiggørelse af materialer fra uddybningsarbejder og oprensningsmaterialerne fra havnemundingen ved Ballen Havn. Ved Ballen Havn kan der oprenses friktionsmaterialer der indbygges som bagfyld bag spunsvæggen. Ved færgehavnen er uddybningsmaterialerne primært moræneler, og er dermed mindre egnet til indbygning, men den geotekniske rapport angiver, at materialet kan anvendes til dette formål. Stenmolerne etableres sideløbende med de resterende uddybningsarbejder i bassin og sejlrende. Molehovederne udføres med lodrette sider som stenkister med tropiske træpæle og tøndebånd eller spunsvægsindfatninger. Alternativt udføres molehovederne med monopæle. Pælene i molehovederne rammes med rambuk fra flåde og kisterne opfyldes med dæksten. 10

Havnen afsluttes med etablering af veje, pladser, forsyningsanlæg herunder el, vand og kloak. Der etableres plads- og vejbelysning samt navigationslys. Bygninger udføres forventeligt som pavillons byggeri og lejet udrustes med affendring, fortøjning, klaparrangement, bunkering- og landgangsanlæg. 11

2.2.1 Gravearbejder Gravearbejderne omfatter følgende aktiviteter Aktivitet Materiale Mængde (m 3 ) Varighed (dg) Uddybningsarbejder Moræneler 65.000 40 Uddybning til kote -5.5 á -6,0 m i havnebassin og sejlrende Uddybning til kote -6.0 m i sejlrende Moræneler 60.000 25 Moræneler 35.000 15 Terrænregulering af kystskrænt Moræneler 20.000 15 Oprensning Ballen Havn Sand 20.000 3 Klapning af uddybningsmaterialer Moræneler 0 95.000 * Nyttiggørelse ** 80.000-125.000 * Opfyldning i bagland med materialer fra havnebassin og sejlrende Opfyldning i bagland med materialer fra terrænregulering af kystskrænt Moræneler 55.000 * Moræneler 20.000 * Opfyldning bag spuns med materialer Sand 20.000 * fra Ballen Havn Tabel 2: Oversigt over graveaktiviteter og teoretiske mængder. *) Udføres sideløbende med uddybnings-, afgravnings- og oprensningsarbejderne. **) Der er behov for at indbygge ca. 95.000 m 3 i opfyldningsområdet. 2.2,1.1 Gravning på søterritoriet Uddybnings- og oprensningsarbejdet forventes at blive udført som angivet nedenfor. Uddybning ved Ballen Færgehavn og oprensning ved Ballen Havn forløber samtidigt. Uddybning forventes at ske med spandkædemaskine eller hydraulisk grab, der laster materialerne i selvsejlende splitpramme, som enten sejler til klappladsen eller til nyttiggørelsesområdet. Prammene forventes at have et lastrum på op til 940 m 3 og sejler med 6 knob lastet og ulastet. Der er 1,6 sømil til klappladsen og mindre end 0,2 sømil til nyttiggørelsesområdet. Spandkædemaskinen forventes at grave ca. 470 m 3 /time. Ved uddybning med spandkæde forventes spildet at være ca. 20 kg/ m 3 uddybet materiale (Pennekamp et al, 1996). Såfremt der uddybes med hydraulisk gravemaskine (open Backhoe) vil spildet være ca. 55 kg/m 3 (Pennekamp et al, 1996). Produktionsraten vil være 5.000-10.000 m 3 per døgn per fartøj. Ved anvendelse af én spandkædemaskine og én selvsejlende pram forventes det, at der kan klappes 8 pramme pr. døgn svarende til ca. 7.500 m 3. Det forventes, at der kan nyttiggøres 6 pramme pr. døgn svarende til ca. 5.640 m 3, da losning ved nyttiggørelse er mere tidskrævende end klapning. Det forventes at 133 la- 12

ster klappes mens 27 laster nyttiggøres. Ved nyttiggørelse skal materialerne graves op af lastrummet med en gravemaskine der forventes placeret på kajen. Oprensningen ved Ballen Havn forventes at ske med slæbesugefartøj med eget lastrum på 2.400 m 3 og en oprensningskapacitet på ca. 600 m 3 /time. Det forventes, at der kan oprenses 4 laster i døgnet svarende til ca. 9.600 m 3. Materialerne afleveres i indbygningsområdet med rainbow metode, hvor materialerne spules ind bag kajen. Der er overløb i lastrummet, hvorfra overskudsvand fra uddybningen ledes tilbage i havet. Overløbet fra lastrummet vil indeholde lette sedimenter og opløst materiale, hvilket indebærer at lettere sedimenter spildes øverst i vandsøjlen. Spildet ved denne type fartøj vil være ca. 8-22 kg/m 3 uddybet materiale (Pennekamp et al, 1996). Ved klapning vil der ligeledes forekomme et sedimentspild, som kan spredes til omgivelserne. Dette spild er meget afhængig af strømforholdene og vurderes at ligge mellem 0,5 5 % af det klappede materiale. Sejltiden mellem Klapplads og uddybningsområde antages at være 20 minutter. Spild ved nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmateriale vurderes at kunne ignoreres. Oprensningsmaterialerne forventes spulet ind bag kaj ved rainbow metoden mens indbygning af uddybningsmaterialer fra bassin tages over kajen med gravemaskine, og bliver derfor ikke opslemmet i vandet. Overskudsvand fra det inddæmmede baglandsareal vil dræne gennem stenskråninger og spunslåse. De detaljerede vurderinger fremgår af strømmodellering- og sedimentspredningsrapporten. (ref. COWI, April 2013, Ballen Færgehavn, Modellering og Kysthydraulik, Strømmodellering- og Sedimentspredningsrapport) Uddybning, oprensning, opfyldning og klapning af materialer forventes at kunne udføres på 20-30 effektive døgn. Men da særligt opfyldningsaktiviteterne er afhængige af andre anlægsarbejder forventes det, at grave arbejderne på søterritoriet vil strække sig over 3-4 måneder af anlægsperioden. 13

Materiale Mængde Spild Spild Genanvendt Klappet Spild v. materiale materiale klapning [m 3 ] [%] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Moræneler (uddybet) 95.000 2,7 2.565 55.000 45.000 1.215 Sand (oprenset) 20.000 1,0 200 19.800 0 0 Tabel 3: Havnelayout 2: Uddybnings- og oprensningsmængder til genanvendelse hhv. klapning. Spildprocenter baseret på Pennekamp et al (1996) Der opfyldes med strandsand bag ved den nye havn. Sandet indvindes i råstofområde på søterritoriet. Der indpumpes i alt ca. 3.500 m 3 sand. 2.2.1.2 Gravning på land Der etableres nedkørsel til den nye færgehavn ved udgravning i kystskrænten, således at der kan etableres kørevej med en bredde på ca. 15 á 35 m med en hældning på ca. 30-40 promille. Der foretages muldafrømning som lægges i mellemdepot, og de rene aflejringer afgraves med hydraulisk gravemaskine og indbygges forventeligt i det nye bagland med dozer og dumper. Den afrømmede muld genudlægges på skråninger og ubefæstede arealer på havneområdet. Materiale Mængde Spild Spild Ind Deponeret materiale materiale [m 3 ] [%] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Moræneler (afgravet) 20.000 0 0 20.000 0 Muld 6.000 0 0 6.000 0 Tabel 4: Afgravningsmængde fra kystskrænt. 2.2.2 Stenarbejder Molerne udføres som stenmoler opbygget med kerne, filterlag og dæksten. Fliterlaget og dæklaget forventes at blive sejlet til på pram fra stenbrud i Sverige eller Norge, mens ralkernen forventes, at blive indvundet fra et råstofområde på havet og sejlet til Samsø. Molematerialerne forventes at skulle lægges i mellemdepot på land eller i sødepot langs moletracéet inden indbygning i molerne. Der etableres i alt 635 m mole, og nedenstående mængder forventes at skulle indbygge i molerne. 14

Materiale Delmængde [m 3 ] Mængde [m 3 ] Kernemateriale 27.000 Nordremole 4.500 Søndremole 12.500 Stenskråninger 10.000 Filtermateriale 18.000 Nordremole 3.000 Søndremole 8.500 Stenskråninger 6.300 Dæksten 24.000 Nordremole 3.000 Søndremole 10.000 Stenskråninger 7.000 Molehoveder 4.000 Tabel 5: Indbygningsmængder i moler og stenskråninger. 2.2.3 Rammearbejder Kajspunsen rammes med rambuk fra flåde. Kajspunsen forventes at blive lastet på arbejdsflåden ved Ballen Havn. Da aflejringerne i området er lerede anbefales det at nedbringe spunsjernene ved ramning frem for vibrering. Spunsvæggen forankres med ankre i et niveau til ankerplade eller ankerspunsvæg. Det forventes, at spunsen etableres inden uddybning så opfyldningsmængden bag spunsen minimeres. Der opfyldes bag spunsen med friktionsmaterialer fra Ballen Havn sideløbende med etablering af ankringskonstruktionen. Der etableres i alt 180 m kajspuns inkl. fløjvægge. Molehovederne udføres med lodrette sider; enten ved ramning af pæle således at de cirkulære molehoveder etableres med en diameter på ca. 10 m eller ved ramning af monopæle. Pælene rammes efter, at der er uddybet til fremtidig dybde. Alternativt udføres molehovederne med monopæle. Der monteres tøndebånd omkring molehovederne for nødvendig afstivning. Det forventes at der anvendes tropiske træpæle med en diameter på ca. 300 mm, med krav om certificering mht. lovlig og bæredygtig skovhugst. Idet moræneleret fra uddybningen anvendes til opfyldning i baglandet må det påregnes at sætningsfølsomme konstruktioner skal pælefunderes. Herunder fundamenter til bygninger, landgang-, bunkering- og rampeanlæg. Derudover skal fenderfundamenterne pælefunderes for at kunne optage anstødsenergierne fra færgen. Det vurderes, at der i alt skal rammes ca. 150-jernbetonpæle, pæledimensionen forventes at være ca. 300x300mm. Fundamentspælene rammes tørt efter opfyldning på det nyindvundne landareal. 2.2.4 Betonarbejder Betonarbejderne omfatter evt. ankerplader, klapgrav samt fundamenter til bygninger, lysmaster, pullerter, affendring, landgangs- og bunkeringanlæg. Der etableres evt. betonhammer langs kajen samt bundsikring i hele lejets længde. Bundsikringen og til dels klap- 15

graven vil blive udført som undervandsstøbning, mens de resterende betonkonstruktioner vil blive udført tørt enten formstøbt eller direkte mod jord. Konstruktion Enheder Enhed m 3 /enhed m 3 i alt Ankerplader 90 Stk. 0,6 54 Hammer 150 m. 0,3 45 Fenderfundament 7 Stk. 6 42 Bygningsfundament 1 Stk. 30 30 Mastefundamenter 60 Stk. 0,5 30 Øvrige fundamenter 12 Stk. 2 24 Bundsikring 850 m2 0,3 255 Klapgrav 1 stk. 50 50 Total 530 Tabel 6: Skønnede betonmængder, endelige mængder/konstruktioner fastsættes ved detailprojekteringen. 2.2.5 Veje og pladser Fra tilslutningen til vejnettet ved Nørreskiftevej og rundt på det nye havneareal etableres der i alt 1.000 m vej, 400 m cykelsti og 7.000 m 2 pladser som udgør hhv. opmarch- og parkeringsarealer. Veje, stier og pladser udføres med asfaltbelægning med nedenstående generelle belægningsopbygning: - Slidlag Tætgraderet asfaltbeton (AB t) - Asfalt bærelag Grusasfaltbeton (GAB) - Grus bærelag Stabilt grus (SG II) - Bundsikringslag Sand (BL II) 2.2.6 Bygninger og øvrige konstruktioner på land Der udføres en ventesalsbygning på ca. 110 m 2 med toiletfaciliteter og rederikontor til den fremtidige færgeoperatør. Derudover etableres en garagedel til driftsformål på ca. 125 m 2. Bygningerne udføres iht. gældende normer og BR10. Bygningerne udføres forventeligt som træbygninger. Ved indkørslen til opmarchområdet etableres der et overdækket billetteringsanlæg. Billetteringen vil foregå ubemandet og anlægget vil indeholde billetsluse med halvtag. Operatøren vil etablere et landgangsanlæg således, at de gående passagerer kan komme til og fra borde. Udformningen af landgangen afhænger af tilslutningsmulighederne på færgen. Der etableres desuden en bunkerplatform så færgen sikkert kan tilsluttes til ferskvand, spildevand og el. 16

2.2.7 Forsyningsarbejder Det etableres et reservoir og pumpestation på det nye havneareal, hvorfra alt spildevand fra ventesal, rederibygning og færge pumpes videre til Ballen rensningsanlæg. Spildevand fra bygninger løber i gravitationsledninger til tanken mens færgen selv skal pumpe sit spildevand til pumpestationen. Overfladevand fra befæstede arealer på det nye havneareal samt tagflader ledes via sandfang og olieudskiller ud i havnebassinet. Ved nedkørslen til området ledes overfladevand til rabatten, hvor det nedsiver. Havneområdet forsynes med 300-500 ampere som fremføres til ventesalsbyggeriet. Herfra fordeles forsyningen til rederibygning, ventesalsbygning, landstrøm til færgen, broklapsarrangement, billetteringsanlæg, landgangsanlæg, autofortøjning, belysning på kaj, veje og pladser, elstik på kaj og ved trailerparkering samt til mole og navigationsbelysning. Der føres ferskvand frem til bygningerne samt en hydrant ved bunkerplatformen som færgen kan tilsluttes. Internet og telefoni forventes udelukkende at foregå trådløst. For at opnå den ønskede stabilitet mellem billetteringsanlægget og rederibygning/ventesal kan det være nødvendigt at etablere en intern fiberforbindelse. Der etableres en miljøstation med affaldscontainere, således at affald fra bygninger og færge kan samles og sorteres inden afhentning. 2.2.8 Havneudstyr mv. 2.2.8.1 Belysning Der udføres belysning på pladser, veje og stier iht. Vejregler for vejbelysning (Vejdirektoratet, marts 1999). For at begrænse belysningen af nattehimlen, og for at give bedst mulige synsforhold for søfarten er det tilstræbt at vælge lave belysningsklasser der er tilpasset behovet, samt anvende armaturer med høj afskærmning udad og opad. Derudover vil der i perioden 23:30-5:30 blive anvendt natreduktion, hvilket halverer belysningsniveauet og vil give en årlig elbesparelse for belysning på ca. 20 %. Der er ved de udarbejdede natvisualiseringer ikke anvendt natreduktion ved vej og pladsbelysning. For tilpasning af belysningsklasser er området inddelt i mindre områder med forskellige belysningsklasser. Områdeinddeling er vist på nedenstående figur og belysningsklasserne fremgår af den efterfølgende tabel. 17

Figur 4: Områdeinddeling af befæstede arealer. Område Belysnings Antal* Højde* Belysning Årligt klasse 5:30-23:00 23:30-5:30 forbrug** [stk.] [m] [lux] [lux] [kw/år] Adgangsvej E1 32 7 5 2,5 3.000 Opmarchareal LE4 12 7 15 7,5 1.100 Trailer P LE4 8 7 15 7,5 800 Kajgade LE4 5 7 25 12,5 1000 Intern vej + cykelsti E2 13 5 2,5 1,25 1.200 Parkering E2/E1 8 5 5 2,5 800 Total 73 8.000 Tabel 7: Belysningsklasser for havneområdet. *) Afhænger af armaturspecifikation, højde placering mv. **) Baseret på anvendelse af 29 W LED armaturer og 3.000 årlige brændtimer samt natreduktion i perioden 23:30-5:30. Udover belysning af befæstede arealer belyses molerne på udvendig side med nedadrettet ikke blændende lys pr. ca. 100 m og indsejlingen afmærkes med rød og grønt molefyr. Sejlrenden er afmærket med et PEL-fyr (Port Entry Light) der med farvede sektorer leder færgen i havn. Belysning af moler og navigationsbelysning er vist på nedenstående figur. 18

Molefyr Molefyr Molebelysning PEL-fyr 5: Havnelayout 2: Mole og navigationsbelysning for Ballen Færgehavn, fyrkarakterer fastsættes i samråd med søfartsstyrelsen. Figur 2.2.8.2 Udrustning af færgelejet Selve færgelejet udrustes med sideaffendring samt endefendere for anstød af færgen. Fortøjning af færgen vil i den daglige drift ske med autofortøjning for og agter, derudover etableres der 5 stk. fortøjningspullerter langs kajen samt 2 stk. stormpullerter længere inde i land til sikring af færgen stormsituationer. Der etableres til- og frakørsel i bunden af lejet. Klaparrangementet afhænger af færgen, med det er sandsynligt, at der skal etableres en landfæstet broklap med svirvellejer. Transport over broklappen sker med broen i passivflydestilling og vederlag på færgen. Klaparrangementet monteres i klapgrav og med hydraulisk eller elektrisk hejseværk. 19