Referat fra afdelingsmøde i AB Syd, 21/10 2015



Relaterede dokumenter
Vedrørende beboerinformationsmøde om gårdhusrenoveringen. i AB SYD den 30. oktober 2014

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i AB Syd angående gårdhusrenoveringen

Referat Afdelingsbestyrelsesmøde Albertslund Syd, gårdhusene. Deltagere:

INFORMATIONSMØDE SKOLEPARKEN

Referat Afdelingsbestyrelsesmøde Albertslund Syd, gårdhusene. Deltagere:

Referat. Afdelingsmøde i AB Syd. Side 1 af 6. Dato: 10. september 2014 Tid: Kl Sted: Beboerhuset Stjernens Kvarter 2B.

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:

GENHUSNING GÅRDHUSENE ALBERTSLUND SYD

Velkommen til etapemøde! LÆNGEHUSENE AFD.42 ETAPE 1 (LØGET CENTER 1-67) 1

Beboerinformation. Spørgsmål & Svar. Helhedsplanen for Møllevangen

Referat fra Lejerbo afdeling 60 Beboermøde: Tirsdag den 13. september 2011 kl.19.00

Referat - Afdelingsbestyrelsesmøde Albertslund Syd, gårdhusene. Deltagere:

Referat. Møde for følgegruppen - gårdhusene. Side 1 af 6. Dato: 13. maj 2014 Tid: Kl Sted: BO-VEST, Malervangen 1, Glostrup.

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE FOR BLOK B5. SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle Hillerød. Bakkegade 25 Postbox Hillerød

Ekstraordinært beboermøde den 19. november 2012 i Bygningen, Ved Anlægget 14B

TIL BEBOERNE I AFDELING 63

Gem denne information! Hvor skal du bo? Praktiske oplysninger om

Post af betydning -rigtigt meget om HP4

TIL BEBOERNE I AFDELING 57

Friheden 1 - HELHEDSPLAN Informationsmøde for Blok 8, den 9. december 2015

Renovering af Længehusene LÆNGEHUSENE - AFD.42 1

Portugalsgades helhedsplan Nu skal vi stemme!

Byggeudvalgsmøde tirsdag den 31. maj 2016, kl. 18:00 til kl. 20:30 Beboerhuset Ankerets kvarter 10B

Friheden 1 - HELHEDSPLAN Informationsmøde for Etape 1, den 18. maj 2015

Bestyrelsesmøde den 10. juni 2013 kl. 18:45 i bestyrelseslokalet afdeling 117, mødenummer 6.

Referat af afdelingsmøde den 12. september 2011

Friheden 1 - HELHEDSPLAN Informationsmøde for Blok 11, den 20. januar 2016

Den 25. september Inspektør Allan Haarh Personalechef Jens Møller Varmemester Bo Jespersen

ANDELSBOLIGFORENINGEN STRANDLODSGÅRDEN. Referat af ordinær generalforsamling tirsdag den 23. marts 2010

Referat af afdelingsmøde i Skyttevænget Mandag den. 27. april 2015 kl Vigerslev Menighedshus, Lykkebovej 1, 2500 Valby

ALBERTSLUND VEST TEMAGRUPPE BOLIG MØDE 7. APRIL 2014 NOTAT 1. MØDE I TEMAGRUPPEN BOLIG EGELUNDSKOLEN DEN 7. APRIL 2014 KL

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

Spørgsmål og svar om genhusning

TIL BEBOERNE I AFDELING 58

Søparken, Lejerbo afd Beboernes råderet

SPØRGSMÅL OG SVAR: GENHUSNING I FORBINDELSE MED RENOVERING I AAB AFDELING 50

Vridsløselille Andelsboligforening - Afdeling 4 Nord og 4 Syd. Referat af informationsmøde om Helhedsplan

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Renovering af Vognmandsparken 1 & 2

Albertslund Boligselskab Solhusene

Beboermøde. Tirsdag d. 15. september kl I AKB s beboerhus Agerkær 40

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

BYGGESJUSK I BYGGERIET

BEBOERINFORMATION OM RENOVERING AF VARMEANLÆGGET OG UDSKIFTNING AF RADIATORER I LEJLIGHEDERNE 4. JULI 2014

referat Dagsorden Forhandlingerne

NB.: Godkendt på afdelingsmøde den 4. april 2006 og ændret den 26. februar 2007

HELHEDSPLAN FOR TINGBJERG 1 VELKOMMEN AFDELINGSMØDE 3. SEPTEMBER 2015

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Vibeengen 17/ klokken 18.30

Afdeling Friheden I, Friheden VI og Lille Friheden Onsdag den 11. november 2015 kl I Medborgersalen, Hvidovrevej 280

REFERAT AF ORDINÆRT, OBLIGATORISK AFDELINGSMØDE Valg- og budgetmøde Brøndbyparken afdeling 4 tirsdag den 17. september 2015

Frederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Smallegade Frederiksberg

Håndklædetørrestativ som tilvalg: Svar: HPU træffer beslutning om omfanget af tilvalg, der så vil blive tilgængeligt for beboerne i et katalog.

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013

PROJEKTET_ OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

TIL BEBOERNE I AFDELING 38

DAGSORDEN: Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 43/50 Tingbjerg. Dato Mandag den 23. september 2013 Sted

Indflytning & vedligeholdelse

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget.

Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016

TIL BEBOERNE I AFDELING 26

Bo42 Afdeling 3 Tilstandsrapport 2015

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde

Råderetskatalog Rugvænget. Administreret af

AFDELING NØRREBY. Referat af Afdeling/budgetmøde tirsdag den 25. januar 2005 kl

Udsendes på mail til: Deltagerne inklusiv ikke fremmødte samt Majbritt Brander (AB Syd), Søren Nielsen SN (Vandkunsten) og Peter Flink (Wissenberg).

Beboerforeningen Morbærhaven Dagsorden AB møde

Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl i Tune Menighedscenter.

Renoveringen i den enkelte lejlighed vil have en varighed på 8 uger og overordnet forløbe efter følgende plan:

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

SPØRGSMÅL OG SVAR: RENOVERING I AAB AFDELING 50

Udskrift af forhandlingsprotokollen for Kirsebærhaven afdeling 12

Velkommen til beboermøde. Renovering og ombygning. Afd september 2015

A/B Emdrupholm. Dagsorden, bestyrelsesmøde den 29. oktober 2013, kl. 18:00. Deltagere: Gorm, Hans, John, Lonnie, Martin, Morten (vicevært)

Skoleparken 1. Referat af afdelingsmøde 2012 onsdag 23. maj 2012 kl Dagsorden:

H J O R T E G Å R D E N

Organisationsbestyrelsesmøde den 25. august 2015, kl Baunehøjparken 32 A, 4040 Jyllinge

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Referat fra ordinær generalforsamling i H/F Dahlia den 2. maj 2007

Korsgårdens Helhedsplan

OVERSIGTSPLAN. Vibens kvarter. Lærkens kvarter 16A 16B 20C 18A 18B. følg fodsporene til prøvehus i Viben 8C.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Orienteringsmøde folder LEJERBO ATTRUPGÅRDSVEJ VODSKOV. Lejerbo, afd 169-0, Revideret

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Åhaven. Dagsorden: Præsentation: 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent

Rolands Have. Ældre- og handicapegnede boliger

Råderetskatalog Herlevhuse vsb/foa 3023 Herlevhuse Indvendige råderets og vedligeholdelsesopgaver der kan udføres af lejer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Referat af afdelingsbestyrelsesmøde onsdag den 27. februar 2013

Referat fra møde med afdelingsbestyrelsen

Beboermøde tirsdag den 19/

Afd Bjerggården

Grundejerforeningen i Lodshaven

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder kwh Fjernvarme kwh Fjernvarme

TIL BEBOERNE I AFDELING 46

AFD. 50 GUSTAV THOSTRUPS VEJ

Galgebakken - ekstraordinært beboermøde om helhedsplanen og prøvehusene, tirsdag den 26. april 2016

Vedligeholdelsesreglement

Transkript:

Referat fra afdelingsmøde i AB Syd, 21/10 2015 Fremmødte beboere: 72. 142 stemmesedler uddelt. Dagsorden: 1. Storkens nye materialegård godkendelse af økonomi efter licitation 2. Informationsmøde vedrørende renoveringen af gårdhusene Majbritt Brander bød velkommen og forklarede aftenens punkter. Majbritt anbefalede sig selv som dirigent. Det blev vedtaget. Majbritt foreslog Johanne Rytter fra BO-VEST som referent. Det blev også vedtaget. 1. John Hald forklarede om tankerne bag Storken, og grunden til at afdelingsmødet nu skulle godkende det. Han fortalte, at det ikke havde nogen huslejekonsekvenser for beboerne. Men beboerne får en god materialegård med genbrugsstation, ejendomskontor og gode lokaler, så afdelingsmødet fremover kan holdes der. Han gik over til afstemningen, og det blev vedtaget med 0 stemmer imod, 2 hverken for eller imod, resten for. Det blev derfor enstemmigt vedtaget at lave den nye materialegård i Storkens Kvarter, og arbejdet kan nu begynde. 2. Peter Føhrby Nybom, projektleder fra BO-VEST gik på, og gav svar på nogle af de spørgsmål, beboerne havde stillet på forhånd. Han fortalte at økonomien bliver gennemgået den 4. november. Han ridsede milepælene i byggesagen op. NCC har vundet, og de havde både den laveste pris og den bedste beskrivelse af risikostyring. Men det gik over budgettet, og derfor har der været møde med Landsbyggefonden. Der er efterfølgende fundet besparelser på ca. 80 millioner, og LANDSBYGGEFONDEN har udvidet deres støtteramme med ca. 250 millioner. Der er nu næsten en afklaring med Skema B, og derfor holdes mødet med afstemning om Skema B renoveringen den 4. november. Fremadrettet er der kommunegodkendelse af skema B den 8. december, og genhusning af Lærkens Kvarter sker fra februar/marts. På forhånd havde beboere sendt spørgsmål ind, og de blev gennemgået: Hvordan er den økonomiske model for renoveringen? - Projektøkonomien vil blive gennemgået på det ekstraordinære afdelingsmøde den 4. november 2015. Den økonomiske model består overordnet set af en støttet del (skema A - arbejder) og en ustøttet del (privat/egenfinansieret arbejder). Hvor langt er forberedelserne med de udendørs tekniske installationer, (vand, varme, ventilation)? 1

- Projektering er i gang, hvorefter den udvidede/udvendige teknikboks skal prissættes af entreprenøren NCC. Der er netop afsluttet en opmåling og registrering af pladsforholdene ved hver enkelt bolig, så vi med sikkerhed ved, hvor muligheden for udvendig teknikboks er til stede. Den udvendige teknikboks vil indgå i tilvalgskataloget på linje med øvrige tilvalg, for de boliger, hvor pladsforholdene tillader det. Man må forvente, at den udvendige teknikboks bliver den dyreste tilvalgsmulighed i tilvalgskataloget. Hvor omfattende er renovering af badeværelse (det er vel mere end en ny toiletkumme og håndvask)? - Det er et helt nyrenoveret badeværelse, hvor alt er nyt. Dvs. med nyt terrændæk, gulv med nye fliser og fald mod afløb. Nye vægge med fliser fra gulv til loft. Nyt toilet, håndvask, blandingsbatteri og brusearmatur samt nye installationer. De nyrenoverede badeværelser er ustøttet, men AB Syd har henlagt midler hertil, som næsten dækker hele udgiften til badeværelserne. Hvilke af prøvehusene har entreprenøren (NCC) fået til opdrag at bygge? - Den endelige løsning kan ikke genfindes i nogle af prøvehusene. Bestyrelsens indstilling vil dog ligge meget tæt på det seneste prøvehus i Lærken 15C dog med ventilationsanlæg med varmegenvinding, som nu støttes af Landsbyggefonden. Vil fundamentet i den skrabede model kunne bære et nyt tag, eller kan vi forvente at også gulv og fundament skal fornys næste gang? - Hvis man på et senere tidspunkt beslutter sig for at udskifte taget, vil fundamenterne skulle genberegnes efter de på det tidspunkt gældende regler. Herefter vil fundamenterne forventeligt skulle forstærkes. Dette kan formodentligt ske fra ydersiden af huset, så det ikke bliver nødvendigt at brække gulvet op for at udføre arbejdet. Det er velkendt, at der er svamp i de nuværende tage. Vil I beskrive den skrabede model som fremtidssikret og uden øget risiko for udlejningsvanskeligheder? - Den nuværende renovering indeholder tre elementer, som sænker skimmelniveauet inde i boligerne. Der etableres et støbt gulv, som fuldt og helt fjerner mulighed for skimmel fra krybekælderen. Der opsættes en membran mod tagkonstruktionen efter princippet om, at eventuel skimmelsvamp fra tagkonstruktionen ikke kan trænge ind i boligen. Endelig etableres der mekanisk ventilation, som forbedrer luftkvaliteten. - Der har uden held og over en længere periode været dialog med Landsbyggefonden om at få en udskiftning af tagene til at indgå i de støttede arbejder. Landbyggefonden oplyser, at de tidligere har støttet en renovering af tagene, og at de ikke støtter arbejder på samme bygningsdel mere end én gang. Derudover opfatter de udtjente tage som vedligeholdelsesarbejder, som ikke støttes. - Der er ingen udlejningsvanskeligheder nu, så der er vel heller ikke udsigt til udlejningsvanskeligheder, når gårdhusene er nyrenoveret. I den skrabede model er der to dampspærrer i taget, hvad betyder det at den nederste nu gøres tæt?, og hvem er økonomisk ansvarlig, hvis det går galt? 2

- I den dialog, der har været med Landsbyggefonden, anerkender de, at den eksisterende tagkonstruktion i teorien er risikofyldt. Det er imidlertid Landsbyggefondens erfaring, at denne type tagkonstruktion, der er anvendt på tusindvis af huse i Danmark, på trods af denne teoretiske risiko, ikke giver anledning til indeklimaproblemer eller udvikling af skader, hvis tagbelægningen er tæt og der er den nødvendige damptætte membran ned mod boligen. At sikre en tæt tagbelægning er en vedligeholdelsesopgave. - Viser det sig alligevel at gå galt, skal forholdet anmeldes til Byggeskadefonden. Herefter var der mulighed for at stille yderligere spørgsmål. Følgende spørgsmål blev stillet: Bliver der lagt fliser på væggene eller er det gummihistorie? - Der kommer fliser på væggene på de nye badeværelser, hvis indstillingen med nye badeværelser vedtages. Hvis man skal have nyt badeværelse med lette vægge, så får vi et problem med skabene i køkkenet. Skabene for enden af køkkenvæggen i de fleste huse, mister en solid væg at hænge på. Hvad gør vi ved det? - Vægge til nye badeværelser udføres i gasbeton, som er nemme at bore og ophænge i. Øvrige indvendige vægge er med to lag gips på hver side. Her skal man bruge en speciel plug til to lag gips, hvis man skal hænge noget tungt op. Det holder fint. Kommer der gulvvarme i vores badeværelser? - Det er så forsvindende lidt man kan spare på at fjerne gulvvarme, så som udgangspunkt er der gulvvarme i badeværelserne. Ang. låsene: Hvis man på sin nuværende hoveddør har skiftet vriderlås ud med nøglelås indvendig, kommer de med i de nye døre? - Man får ikke genbrugt låsen fra sin eksisterende dør. Der kommer helt nye låse i alle gårdhusene, så der skal bruges den samme nøgle i både hoveddør, dør i havefacaden og postkassen. Låse på hoveddøre og i havefacader bliver med indvendig vrider. I lovgivningen er der ikke forbud mod at skifte en lås med vrider til en lås, der indefra skal betjenes med nøgle. Men af hensyn til beboernes sikkerhed og mulighed for flugt ved en eventuel brand frarådes det at udskifte vriderlåsen. Ovenlysvinduerne er der meget skimmel i. Kommer det til at stå for egen regning, hvis de skal skiftes? - Som tidligere nævnt er tagrenoveringen ikke en del af støttede arbejder, men de er med i bestyrelsens indstilling. Tagrenoveringen omfatter bl.a. udskiftning af ovenlysvinduer. Hvor starter man i Lærken? - Alle boliger i Lærkens Kvarter genhuses på én gang. Herefter starter byggearbejderne i den sydlige del af Lærken. 3

Er der nogen tidsplan? - Ingen endelig tidsplan. Men vi ved, at vi starter i Lærken. Der kommer en tidsplan, når det bliver besluttet. Man har tre måneders varsling før en flytning/genhusning. Den nye membran man tænker på at sætte op, må man sætte noget i loftet senere eller bliver det sænket? Og hvis den er så god, hvorfor har man ikke tænkt på at bruge den i de boliger, der står tomme pga skimmelsvampe. Og må man sætte lamper op? - Man må gerne hænge lamper op i loftet. Når der bores i loftet, vil mindre huller i membranen ikke kunne undgås. Men det vurderes ikke at være et problem i forhold til indtrængen af skimmelsvamp i boligen. - Der er massive skimmelproblemer i krybekældrene i de boliger, der står tomme, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt kun med loftmembran til at boligerne vil kunne bebos. Radiatorerne i det sidste prøvehus er meget dybe. Kan det være rigtigt? - Da det er lavtemperaturfjernvarme skal radiatorerne levere mere effekt. Dem vi har i dag lever ikke op til de nye krav, og derfor kræver det nye radiatorer. Landsbyggefonden har nu sagt, at ventilation med varmegenvinding er en del af den støttede renovering. Derfor kan radiatorerne nu blive lidt tyndere, end dem I har set i Lærken 15C. Er det fastlagt at Lærkens beboere skal være genhuset i længere tid end andre beboere. Og er det korrekt at der bliver isoleret indad? - Det skal de. Alle i Lærken bliver genhuset allerede inden man påbegynder ledningsentreprisen. Dette medfører en længere genhusningsperiode. Fordelen for Lærkens beboere er til gengæld, at de ikke bliver generet af grave-/ledningsarbejdet mellem husene, imens de bor der. Den nye havefacade er bedre isoleret end den nuværende. Havefacaden placeres, så indersiden er samme sted som for den nuværende havefacade. Dvs. havefacadens ekstra tykkelse tager areal fra haven og ikke fra boligen. Der bliver ikke isoleret indad i den tunge facade, da den ikke efterisoleres. Når man skal have lås på sin havedør. Bliver de sat udvendig eller indvendig? - Der kommer ikke lås på lågen i plankeværket. Men der kommer helt nye låse i alle gårdhusene, så der skal bruges den samme nøgle i både hoveddør, dør i havefacaden og postkassen. Hvilken farve bliver vinduesrammerne udvendig og indvendig? - Udvendig aluminiumsrammer som i Lærken 15C, indvendig hvidmalet træ. I forhold til genhusning: Hvor bliver folk genhuset og hvor langt tid regner man med, det skal foregå? - Man bliver genhuset i området. Og vi går efter at genhusningen bliver i andre gårdhuse og den plan ser ud til at holde. De fleste beboere vil være genhuset ca. fem måneder. For beboerne i Lærkens Kvarter kommer genhusningen til at vare to til tre måneder mere, da beboerne her bliver genhuset, inden ledningsarbejderne går i gang. 4

I fald vi ønsker selv at finde genhusning, skal du ikke betale husleje, vand eller varme. Er det korrekt? Og gælder den frie flytning også, hvis du vil have det på depot? Og gælder den også til den genhusning? - Nej, hvis man finder egen genhusning, skal man hverken betale husleje, el, vand eller varme.. Hvis man vælger at blive genhuset i f.eks. sit sommerhus, kan man få opmagasineret sit indbo på depot imens. Byggesagen afholder ikke flytteudgifter til eksempelvis sommerhus. Når vi skal ud af vores boliger, er det så samme type gårdhus, som man bliver genhuset i? - Boliggruppen forsøger, om det kan lade sig gøre, men vi kan ikke love dette. Reetablering af haverne. Er der kommet svar på hvordan de kommer til at se ud. Og kommer der nogen og fjerner de overdækninger, pergolaer m.v. man selv har lavet, eller skal man selv gøre det? - Alt efterladt i haverne fjernes af nedriverne. Det gælder overdækninger, pergolaer, havestuer, skure, gyngestativer, sandkasser osv. Det fjernede bliver ikke genetableret efter renoveringen. Hvis man ønsker, det skal bevares, skal man selv sørge for at fjerne det, inden renoveringen går i gang. Der vil dog efter renoveringen komme regler for, hvilke af den slags ting, man må bygge i sin have, og hvordan de skal se ud. For alle haver bliver al beplantning fjernet, da den vil stå i vejen for håndværkerne. Efter renoveringen er afsluttet, skal beboerne selv sørge for nye planter. I ca. 20 boliger skal fjernvarme- og brugsvandsledninger føres ind i huset fra havesiden. Her bliver haverne fuldstændigt gennemgravet. Derfor kommer der nye fliser og ny muldjord i disse haver efter en på forhånd valgt plan. Mange af spørgsmålene her har vi haft oppe at vende. De står i Arabesken. Kan vi ikke sammenkøre de spørgsmål? - Spørgsmål og svar fra spørgemødet i 2014 kan findes på www.masterplansyd.dk sammen med referatet fra dette møde. Har du ikke adgang til internet, kan du hente en ny kopi af den omtale Arabesken på ejendomskontoret. Er der mulighed for at bytte til en lejlighed med kort gang, hvis man nu har en lang gang? - Når et gårdhus står til at blive renoveret, vil det blive sendt ud på ventelisten, så hvis man står på venteliste, er der mulighed for at få en anden bolig der passer bedre, men MAN SKAL VÆRE PÅ VENTELISTE for at få et boligtilbud. Hvis der så ikke er nogle der siger ja, vil boligen overgå, til at andre beboere bliver genhuset i boligen. Der er mange der har fjernet en væg i stuen og nedlagt et værelse. Det bliver ikke reetableret, vel? - Beboerne har mulighed for at vælge 4-5 typer planløsninger afhængig af deres boligtype. Planløsningerne kan findes på www.masterplansyd.dk. Det er ikke muligt at vælge alternative planløsninger, udover dem der findes på masterplansyd.dk. Det vil dog være en mulighed at fravælge at få sat væggen op mellem stue og værelse. 5

Er der lavet en plan for udvendig vedligeholdelse af husene? - Planen er, at det er driften der i fremtiden står for den udvendige vedligeholdelse. Denne plan er endnu ikke godkendt. Hvordan med ældre medborgere som evt. er svagelige og ikke kan pakke ned og pakke ud i forbindelse med genhusningen? - Hvis man er svag beboer, som ikke selv kan pakke, skal man henvende sig til sin socialrådgiver på kommunen, og de laver en visitation, og man får den hjælp, man har ret til. Man kan evt. få flyttekasser i meget god tid, så småting kan komme væk, lidt af gangen. Når man engang kommer tilbage efter renoveringen. Må man så bygge pergolaer selv? - Alt i haverne bliver fjernet, pergolaer, skuer m.m. skurer kan beboerne selv bygge, men efter ansøgning efter de retningslinjer der besluttes i den fremtidige husorden. Man kan købe pergolaer som individuelt tilvalg. Der ud over har der været talt om, at tegninger for selvbyggede pergolaer mv. skal være tilgængelige på www.masterplansyd.dk. Skal vi tømme vores skure? Får man sit skur tilbage? - Skure i haver bliver revet ned og bliver ikke genopført. Enkelte øvrige skure bliver også revet ned, da de står i vejen for gennemførelse af byggesagen. Disse skure genopføres. Det er muligt, I får tildelt et andet skur, efter renoveringen. Alle beboere skal tømme deres skure i forbindelse med genhusning, da man ikke kan garantere for beboernes indbo under udførelsen. Er der mulighed for at få opbevaret de planter jeg har i haven, mens renoveringen pågår? - Der bliver mulighed for at opbevare/plante andetsteds i afdelingen, men det bliver på eget ansvar. Er husene isoleret indvendig eller udvendig? - Det er udvendigt. Dvs. I får ikke et mindre beboelsesareal efter renoveringen, som følge af de nye lette facadepartier. Der sker ikke en efterisolering af de tunge facader. Den nye havefacade er bedre isoleret end den nuværende. Havefacaden placeres, så indersiden er samme sted som for den nuværende havefacade. Dvs. havefacadens ekstra tykkelse tager areal fra haven og ikke fra boligen. Indervæggene vil dog blive smule tykkere, end de oprindelige fra da gårdhusene blev opført. Får vi en lodret radiator? - Det gør vi ikke. Der er så mørkt på stierne. Sker der noget med belysningen? - Bestyrelsen anbefaler, at der udføres en ny terrænbelysning med nye kabler samt udvendige lamper på boliger og skure samt udskiftning af afdelingens egne lygtepæle. Alt med energirigtigt LED-lys. 6

Den eksisterende stibelysning og lamperne på facaderne er nedslidte, dyre i drift og giver en ringe belysning. Et nyt belysningsanlæg vil give bedre lys med øget tryghed uden et øget energiforbrug. Kan man få trukket strøm ud i skuret? - Nej. Det vil kræve at vi skal grave det hele op og lægge det ind, så det gør vi ikke. Hvad hvis kommunen har lavet strøm til handicapscooter? - Svar: Hvis det er til handicapscooter, vil det blive reetableret. Dem der har fliser i hele haven, kan de få lov til at beholde det? - Der vil være lige så meget fliseareal i haven efter renoveringen, som før renoveringen. Hvis håndværkerne knækker nogle fliser, vil de blive erstattet. Kan man få lagt nye fliser i tilvalg? - Ja, vi arbejder på, at det bliver en tilvalgsmulighed. Hvorfor betaler Landsbyggefonden ikke for, at vi får nye tage, når nu de er fulde af skimmel? - Det er uden held forsøgt at overbevise Landsbyggefonden om, at udskiftning af gårdhusenes tage skulle indgå i de støttede arbejder. Men Landsbyggefonden har afvist dette, da de ikke støtter arbejder på den samme bygningsdel to gange, og de tidligere har støttet tagrenoveringssagen i 1980érne. Landsbyggefonden opfatter desuden tagenes tilstand som et udtryk for dårlig vedligeholdelse. Der er indhentet priser på en totaludskiftning af alle tagene. Men dette er så dyrt, at det ville udløse en ekstra huslejestigning ca. 2.000 kr. pr. måned. Derfor har bestyrelsen besluttet, at der ikke skal købes nye tage. Bestyrelsen anbefaler i stedet, at der udføres en udvendig tagrenovering med nyt tagpap, nye ovenlys samt nye inddækninger, tagrender og nedløbsrør. Dette er et nødvendigt vedligeholdelsesarbejde, som vil skulle udføres snart under alle omstændigheder. Og det er både billigere og nemmere at gøre det sideløbende med de andre arbejder, og mens beboerne er genhuset. Er det korrekt forstået at dem der har fliser med højbede, at det bliver reetableret, hvis man fjerner det? - De haver der har fliser langs huset, de bliver reetableret, såfremt at de er lagt håndværksmæssig korrekt med det rigtige bærelag. Jeg spørger ind omkring højbede? - Højbede bliver fjernet, og de bliver ikke genetableret. Det er tilsvarende procedure som for øvrigt inventar i haverne. Hvis man har brønd i haven, hvad med det? Kan man flytte den udenfor? - Nej. 7

Omkring indvendig isolering, bliver indvendige vægge tykkere, fordi de bliver isoleret. En anden ting er, at efter dette møde kunne det være rart at skrive noget om, hvorfor man stemmer imod i Arabesken. Majbritt: Den kommer ikke inden næste møde. John: Hvis du vil påvirke dine medbeboere, skal du møde op. Majbritt: Jeg synes, at dem der vil være med til at påvirke det, de skal komme den 4. november. Får vi svar på alle spørgsmål? I får svar på alle spørgsmål på tirsdag. Kan bestyrelsen lave henstillinger til andre instanser om at lave stilleveje? Majbritt: Skriv til bestyrelsen. Hvis man ikke vil have fliser i hele haven, kan man så vælge at få græs? - Fliser i hele haven er ikke standard, men hvis man har det inden renoveringen, vil man også have det efter renoveringen. Med mindre man vælger at tilkøbe noget andet. Der vil være flere forskellige tilvalg, og græs er en af dem. Omkring genhusning. Når nu vi skal genhuses, er vi nogle der har hjemmearbejdspladser? Hvad gør vi, hvis vi har firma derhjemme? Hvad med hastigheden? John: Der er netadgang, der hvor du flytter hen. Så du flytter bare dine ting derover. Men jeg kan ikke love dig nøjagtigt samme hastighed. Bliver parkeringspladser og vejen ned til Lærkens Kvarter renoveret? John: Det er kommunens veje og de bliver lappet/udbedret. Men det tyder på, at have lange udsigter. Hvor meget der udbedres, kan jeg ikke love. Så længe det er offentlig vej, er det kommunen der gør det. Men er hele parkeringspladsen også kommunens? John: Parkeringspladsen er Kommunens. På Albertslund kommunes hjemmeside kan du se, hvad der er kommunens og hvad der er afdelingens. Majbritt: Jeg synes, du skal skrive til kommunen. **** Efter spørgsmålene, takkede Majbritt Brander for aftenens aktivitet og erklærede mødet hævet. Mødet sluttede i god ro og orden. 8