KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam
ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic non-malignant pain in Denmark. Pain 2003. Eriksen, j & al : Epidemiologiske forhold vedrørende langvarige/kroniske noncancersmertetilstande i Danmark, U.f.l. 2006
33% føler sig utilstrækkeligt undersøgt 40% føler sig utilstrækkeligt behandlet Hyppigt samtidig depression 17 % har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage - 28 %har været nødt til at ophøre med at arbejde Det koster omkring 40 mia. kr om året 2,2 mia : lægekontakt, medicin 2 mia sygefravær 35 mia førtidspension Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic non-malignant pain in Denmark. Pain 2003. Eriksen, j & al : Epidemiologiske forhold vedrørende langvarige/kroniske noncancersmertetilstande i Danmark, U.f.l. 2006 Metoder för behandling av långvarig smärta, SBU,2006
Kroniske smerter giver dårlig livskvalitet Der er behov for nyorientering i tilværelsen Der er behov for at tale om deres smerte Værdigheden skal bevares Teknologivurdering : Metoder för behandling av långvarig smärta, SBU,2006 www.sbu.se
biologisk psykologisk
biologisk psykologisk Total smerte Social
Højresidigt femuramputeret Stumpsmerter, vreden karklud, VAS 8-10 Objektivt : allodyni Medicin: Gabapentin og Tramadol i lille dosis Funktionsniveau : protese og kørestol - dårlig nattesøvn (sovemedicin). Deprimeret - har slet ikke accepteret kroniciteten Enkemand - ensom. Aktiv i handicapidræt. Førtidspension Konklusion: kroniske neurogene smerter, mangler accept og copingstrategier, depression, insuff. behandling
Skal han henvises??
Mangeårige ryggener, ellers rask Tiltagende smerter: diffuse, borende tværs over lænden. God nattesøvn Objektivt : rtg og scanninger : Spondylose, diskusdegenerationer og osteoporose Paracetamol og kodein uden effekt gangdistance 100 m, kan stå 5 min. En smule hjælp i hverdagen.kører bil - Spiller bridge Mod på livet ( hun kan bare ikke). Hukommelsen er aftaget. Enke, godt netværk, med familie og venner, spiller meget bridge. Velstående pensionist Konklusion : Arthrosesmerter
Skal hun henvises??
Mb. Scheuermann, Fibromyalgi, migræne. Smerter overalt: borende, skærende, jagende, svidende, mange føleforstyrrelser. VAS til 10 Obj: anspændt, dårlig muskelkraft, allodyni og hypæstesi morfin hjælper lidt (40 mg daglig) Ligger mest. Evt. hjælp til personlig hygiejne. Gangdistance 100-1000 meter. Sexlivet påvirket. Tidligere meget kreativ. Elendig nattesøvn. Udviser tegn på depression og angst. Koncentrations og hukommelsesproblemer. Har affundet sig med kroniciteten, men har ingen gode copingstrategier, har givet op? Gift, kontanthjælp, er isoleret Konklusion : Kronisk smertetilstand med baggrund i fibromyalgi og mb scheuerman, med betydelig funktonsnedsættelse og tiltagende social isolering. Angstog depressionstegn. Kognitivt påvirket. Objektivt tegn på central sensibilisering
Skal han henvises??
Hvis man bruger den rigtige medicin Man skal altså vide hvilke smerter man skal behandle Ex arthrose, neurogene, spinalstenose osv Hvis man bruger medicin nok og tit nok Hvis man forholder sig til bivirkninger Det er altid en balance mellem effekt og bivirkninger Hvis man kan overtale patienten
Neurogene smerter Ikke bare diabetes - men Efter cancerbehandling Efter strokes Efter operationer af enhver art, - efter alle traumer Ved uforklarede kroniske smerter Central sensibilisering : både efter vævsskade og nerveskade Medfører som regel sensibilitetsforstyrrelser Behandles med TCA og antiepileptika (og morfika)
17
Cognitiv terapi Bedre social funktion Bedre fysisk funktion Bedre mestring af smertetilstanden Angst og Depression Skal også behandles hos kroniske smertepatienter Det øger livskvaliteten Det letter smertebehandlingen Metoder för behandling af långvarig smärte, SBU, 2006
Aktiv, specifik og professionelt styret træning forbedrer den smertelindrende effekt af anden behandling med 30% Behandling af kroniske rygsmerter bliver mere kosteffektiv når der tillægges fysisk træning Metoder för behandling af långvarig smärte, SBU, 2006
1. Foretage udførlig udredning jvf biopsysko-social model 2. Bruge de medicinske behandlingsmuligheder systematisk og fuldt ud 3. Være sparringspartner for patienten ved regelmæssige kontakter 4. Hjælpe til at lære at leve med det 5. Bruge fysioterapeuten 6. Tale patientens sag i fh til sociale myndigheder 7. Henvise de rigtige patienter