D Indsigt Nummer 19 15. november 26 Prisen på metal fordoblet på to år A f ø k o n o m i s k k o n s u l e n t H a n s U l d a l l - P o u l s e n, h u p @ d i. d k 6 9 Nye veje til mere frihandel Just Do It! Et trecifret milliardbeløb. Så stort er det økonomiske potentiale ved fuld liberalisering af verdenshandlen. Efter de kuldsejlede WTO-forhandlinger går EU nu nye veje i et forsøg på at lancere en ny mere offensiv europæisk handelspolitik i tre spor. I forhold til tidligere er der tale om et handelspolitisk paradigmeskifte. Ungt potentiale Stort problem eller stort potentiale? Blandt unge med højst en 1. klasse står én ud af fire helt uden for både arbejdsog uddannelsessystem. Opnåede gruppen en tilknytning til arbejdsmarkedet som den samlede årgang, kunne 25. flere unge stå op hver dag til et arbejde. Det globale økonomiske opsving herunder særligt industrialiseringen i Kina har gennem de seneste år presset råvarepriserne voldsomt i vejret. På to år er danske virksomheders udgifter til import af metal steget med 1 mia. kr. Tendensen forsætter, og flere virksomheder vælger at forsikre sig mod udsving i priserne. Det globale økonomiske opsving kombineret med udbudsbegrænsninger og frygt for mere langsigtede forsyningsproblemer har de seneste to år presset råvarepriserne kraftigt i vejret. Energipriserne ligger langt over det historiske niveau, og prisen for centrale industrimetaller som kobber, zink, nikkel og jernmalm er dobbelt så høj som for bare to år siden. Kraftige prisstigninger på energi og metal Indeks (januar 199=1) Prisindeks 4 35 3 25 2 15 1 5 Oliepris Metalpriser 9 92 94 96 98 2 4 6 Kilde: IMF I industrien mærkes udviklingen tydeligt. Alene udgifterne til import af metal er gennem de seneste to år steget med godt 1 mia. kr. I de kommende år vil industrialiseringsprocessen i udviklingslandene sammen med den fortsatte velstandsudvikling i de vestlige lande fortsætte med at sætte råvaremarkederne under pres. Og flere toneangivende prognoser peger på, at industrien i en række år må indstille sig på højere råvarepriser på trods af udsigt til en kraftig udbygning af den globale kapacitet. indsigt.di.dk
Industriens udgifter til metal vokser voldsomt Import (mia. kr.), 12 mdr. løbende sm 45 4 35 3 25 2 15 1 5 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 Andre metalvarer Ikke jernholdige metaller Jern og stål Kilde: Danmarks Statistik 15 pct. produktionsstigning i den globale fabrikshal på tre år Selv forstærkende proces De markante prisstigninger på energi og metal i de seneste år skal ses i lyset af opsvinget i verdensøkonomien. Forbrugsfest i USA kombineret med en stadig hastigere industrialiseringsproces i flere af de største udviklingslande har skabt grundlag for en stigning i den globale produktion på 15 pct. i løbet af blot 3 år det kraftigste opsving i nyere tid. Efterspørgsel efter råvarer til såvel forbrug som investeringer har ledsaget den stigende produktion. Idet produktionen af råvarer samtidig har været ramt af kortsigtede kapacitetsbegrænsninger har konsekvensen været, at råvaremarkederne i stigende grad er blevet sælgers marked. Dyr energi hæver prisen på metal Kinesiske investeringer som aldrig før Energiprisernes himmelflugt kombineret med den generelle stigning i verdenshandlen har samtidig øget udgifterne til såvel produktion som transport inden for hele råstofsektoren. En ikke ubetydelig del af prisstigningen på metaller kan hermed forklares direkte med udgangspunkt i de øgede energipriser. Fremstilling af et ton stål kræver eksempelvis en energimængde svarende til energiindholdet i to tønder olie 1, mens energibehovet til fremstilling af et ton aluminium er godt 1 gange så høj. Kineserne støvsuger verdensmarkedet for råvarer Den eksplosive efterspørgsel efter råvarer under det nuværende opsving kan i særlig grad tilskrives den voldsomme kinesiske industrialiseringsproces. 5 pct. af den kinesiske produktion kan i disse år henføres til investeringer. Alene de offentlige investeringer i anlægsarbejde udgjorde i 25 15 mia. USD. Kina tegner sig hermed for knap en tredjedel af de samlede investeringer i verden eller godt det dobbelte af, hvad deres andel af verdensøkonomien tilsiger. En konsekvens af de massive investeringer er, at den økonomiske udvikling i Kina er langt mere råvareintensiv end i andre lande. Den kinesiske udviklingsstrategi kommer blandt andet til udtryk i en kraftig udbygning af det kinesiske kapitalapparat. Og i den sammenhæng er eksempelvis det kinesiske stålforbrug skræmmende. Målt i forhold til produktionen er det kinesiske forbrug af stål ca. 7 gange højere end på verdensplan og mere end 15 gange højere 2 1 Almindeligvis anvendes kul
end i USA. Kina tegner sig hermed for næsten en tredjedel af verdens samlede stålforbrug til trods for, at landet kun har ca. 16 pct. af verdens produktion. Den samme tendens gør sig også gældende for andre metaller som bly, kobber etc. Kineserne er vilde med stål Kina Indien Rusland Verden Brasilien USA 2 4 6 8 1 12 14 16 Stålintensitet (Stålforbrug/BNP) Kilde: IMF, IISI og DI Industrialiseringsproces fortsætter Global efterspørgsel efter råvarer fortsætter En af de væsentligste drivkræfter bagved den fremadrettede udvikling på råvaremarkederne vil være udbygning af infrastrukturen i Kina og Indien. Målt pr. indbygger svarer jernbanenettet i Kina og Indien eksempelvis kun til ca. en tiendedel af niveauet i EU15. Kina og Indien tegner sig hermed kun for ca. 12 pct. af det globale jernbanenet til trods for, at mere end 4 pct. af verdens befolkning er bosat i et af de to lande. For at understøtte den økonomiske udvikling agter Kina inden 21 at bygge 19.8 km. nye jernbanespor svarende til det samlede jernbanenet i hele Italien. Hertil kommer en massiv udbygning af veje, havneanlæg, lufthavne mv. Den økonomiske udvikling i Kina og Indien hæmmes af en utilstrækkelig infratruktur Infrastruktur (km. pr. 1. indb.) Landveje Vandveje Jernbane USA 21.66 138 764 EU15 12.7 139 576 Indien 3.52 13 58 Kina 1.384 95 57 Kilde: CIA, World Factbook 26 Investeringerne i udbygning af infrastrukturen er imidlertid langt fra den eneste årsag til, at navnlig udviklingslandenes efterspørgsel efter råvarer må formodes at vokse yderlige i de kommende år. Den hastige velstandsudvikling, der følger med industrialiseringsprocessen skaber en stadig stigende efterspørgsel efter forbrugsvarer. I den sammenhæng er det interessant at bemærke, at der går 1,5 tons råstoffer til produktion af en pc 2. Metallerne slipper ikke lige op Den gode nyhed: Produktionen udvides I modsætning til energiområdet er kapacitetsproblemerne inden for fremstilling af de fleste industrimetaller udelukkende et spørgsmål om tid og penge, da ressoucerne er større og metal samtidig kan genbruges. 2 Kilde: www.miljovenlig-elektronik.dk en hjemmeside etableret på Miljøstyrelsens initiativ
Ingen langsigtet mangel på metaller Produktion (millioner metric tons) Kendte reserver (antal år) Aluminium 31.2 35. Kobber 14.9 63 Bly 3.28 43 Nikkel 1.5 93 Tin 28 39 Zink 1.1 46 Jernmalm 1.52. 118 Anm. : Kendte reserver er et udtryk for ressourcer, der kan udnyttes økonomisk rentabelt med den nuværende teknologi. Kilde: USGS og DI-beregninger Investeringer i råstofudvinding er meget omfattende, og tilpasning af kapaciteten er derfor typisk en træg proces baseret på langsigtede forventninger til markedsudviklingen. Den nuværende produktionskapacitet er derfor i stor udstrækning fastsat ud fra situationen i 9erne, hvorfor den aktuelle kapacitet i sagens natur er lavere, end det niveau de aktuelle priser ellers tilsiger. Stort incitament til at øge produktion af metal Det nuværende prisniveau gør det økonomisk fordelagtigt at øge produktionen af de fleste råvarer. Inden for kobberproduktionen er det aktuelle prisniveau eksempelvis tre gange højere end udvindingsomkostningerne for de mindst effektive producenter. Tilsvarende udvikling gør sig også gældende i forhold til de fleste andre metaller og energiprodukter. Store incitamenter til at investere i ny kapacitet Omkostninger (USD/ton) Typisk Marginal Markedspris (USD/ton) Pris/omkosting ratio producent producent (jan. okt. 26) (marginal producent) Aluminium 1.5 1.8 2.5 1,4 Kobber 1.2 2.2 6.7 3, Nikkel 4.7 7.3 22.4 3,1 Kilde: IMF og DI-beregninger Rekordstore investeringer Den seneste opgørelse af de globale investeringer i udvindingskapaciteten inden for metalsektoren understreger med al tydelighed, at markedet allerede er begyndt at indordne sig efter de højere priser. Metal Economist Group 3 forventer, at der i år bliver investeret 7,1 mia. USD i ny kapacitet inden for metaludvinding (eksl. jernudvinding). Holder prognoserne stik, vil verden hermed opleve den højeste investeringsaktivitet i nyere tid. Kapacitetudvidelserne vil lægge en dæmper på prisudviklingen, og metalpriserne forventes derfor samlet set at udvise en faldende tendens de kommende år. Den fortsat høje efterspørgsel bevirker imidlertid, at prisniveauet må formodes at forblive på et relativt højt niveau set i forhold til priserne op gennem 9erne. 3 En af verdens førende virksomheder inden for analyser af minesektoren
Prisstigninger skaber rekordstore investeringer i ny kapacitet Investeringer i udvindingskapacitet (mia. USD) Indeks for metalpriser (1995=1) 25 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Investeringer (Venstre akse) Metalpriser (Højre akse) 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 Anm.: Investeringer omfatter ikke udvinding af jern 2 15 1 5 Kilde: IMF og Metals Economics Group, Corporate Exploration Strategies 26 Prisniveauet forbliver højt De stigende råvarepriser vil på kort sigt afspejle sig direkte på bundlinien i de danske virksomheder. De økonomiske konsekvenser på lidt længere sigt vil imidlertid blive afbødet af, at konkurrenterne i udlandet rammes af tilsvarende omkostningsstigninger. En stor del af regningen må derfor i sidste ende formodes at havne hos forbrugerne. Investorerne venter metalpriserne vil aftage men forblive på et højt niveau Prisindeks 6 5 4 3 Kobber 2 1 Aluminium 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 Kilde: IMF (World Economic Outlook 26) Virksomhederne forsikrer sig Udviklingen på råvaremarkedet vil dog også få varige konsekvenser for de danske virksomheder blandt andet i form af en øget finansiel risiko. Pludselig prisudsving er meget omkostningsfuldt for mange virksomheder, og stadig flere virksomheder vælger derfor at afdække deres finansielle risici gennem forskellige sikringsordninger herunder derivater som optioner og futures 4. En sådan form for sikring er naturligvis langt fra gratis, og den øgede volatilitet på råvaremarkerne har ført til kraftige stigende omkostninger til sikring gennem de seneste år. Intet tyder på, at disse udgifter vil falde lige foreløbig. 4 En nyere undersøgelse fra PricewaterhouseCoopers viser at godt halvdelen af de 1. største danske virksomheder i dag anvender finansielle værktøjer for at reducere deres finansielle risiko. 5
Nye veje til mere frihandel Just Do It! A f a f s æ t n i n g s p o l i t i s k c h e f A n d e r s L a d e f o g e d, a l @ d i. d k o g c h e f k o n s u l e n t P e t e r T h a g e s e n, p t h @ d i. d k På globalt plan er det økonomiske potentiale ved fuld liberalisering af verdenshandlen et trecifret milliardbeløb selv med de mindst forventningsfulde briller. Efter de kuldsejlede WTO-forhandlinger går EU nu nye veje i et forsøg på at lancere en mere offensiv europæisk handelspolitik i tre spor. Strategien kombinerer WTO-forhandlinger med bilaterale aftaler og vidtgående liberaliseringstiltag. I forhold til tidligere er der tale om et handelspolitisk paradigmeskifte. Vejen frem er frihandel Efter vanskelighederne med at gennemføre WTO-forhandlingerne og få Doha-runden på plads, offentliggjorde EU i oktober en ambitiøs strategi for, hvordan Europa kan styrke sin konkurrenceevne 1. Planen slår fast, at både Danmark, Europa, udviklingslandene og den globale økonomi som helhed har brug for en mere åben og fri verdenshandel. Globale gevinster ved liberaliseringer af verdenshandlen Doha-runde Fuld liberalisering Swedish Nat. Board of Trade 1 ) 117 mia. USD 54 mia. USD Carnegie 2 ) 59 mia. USD 168 mia. USD Verdensbanken 3 ) 96 mia. USD 287 mia. USD Copenhagen Economics 4 ) 21 mia. Euro 63 mia. Euro Anm.: Analyserne fra Carnegie og Verdensbanken omfatter alene effekterne ved liberaliseringer af landbrugs- og industrivareområdet. Analyserne fra Swedish Nat. Bord of Trade og Copenhagen Economics omfatter tillige effekterne ved fuld liberalisering af serviceydelser og handelslettelser (forenkling af internationale handelsprocedurer). Kilde: DI-sammenfatning af: 1) Economic Implications of the Doha Round (26). 2) Polaski (26): Winners and Losers: Impact of the Doha Round on Developing Countries. 3) Anderson og Martin (25): Agricultural Trade Reform and the DDA samt Doha Merchandise Trade Reform and the Developing Countries. 4) Erhvervs- og Byggestyrelsen (25): Økonomiske effekter ved at liberalisere international handel med tjenesteydelser. Danske kroner og arbejdspladser i spil WTO + EU s nye handelsstrategi supplerer WTO med en række bilaterale aftaler. Og for Danmark er der et stort økonomisk potentiale i flere bilaterale aftaler. Det præcise omfang kan være svært at fastsætte, men EU s udvidelse af det indre marked med ti nye central- og østeuropæiske lande kan anvendes som case 2. Udvidelsen fjernede alle toldbarrierer, og gav dermed danske virksomheder langt nemmere adgang til at sælge deres varer i de nye EU-lande. Allerede to år efter udvidelsen var den danske eksport til Østeuropa steget med over 5 pct. og har ført til mere vækst og velstand. 35. danske job kan i dag tilskrives eksporten til de nye EU-lande. Ny europæisk handelsstrateg i i tre trin Det første skridt i EU s nye handelsstrategi er dog stadig at fortsætte i WTO-sporet. For der er almindelig enighed om, at WTO fortsat er det vigtigste spor, og at WTO-forhandlingerne derfor skal 6 1 Strategy Paper: Global Europe Competing in the World. A Contribution to the EU s Growth and Jobs Strategy, 4. oktober 26. 2 Udvidelsen af det EU s indre marked er indeholde i WTO s opgørelse over bilaterale aftaler. Udvidelsen er notificeret i WTO jf. GATS Art. XXIV og GATS Art. V.
afprøves i de nærmeste måneder. Men selv med en WTO-aftale er fordelene som det også fremgår af tallene ovenfor rent frihandelsmæssigt langt fra i mål. Flere bilaterale aftaler Det andet skridt i EU s nye handelsstrategi lægger derfor op til supplerende bilaterale aftaler med unionens vigtigste samarbejdspartnere. Dette spor gør op med en bevidst politisk strategi, hvor EU konsekvent har fravalgt muligheden for at indgå bilaterale handelsaftaler siden 1999. Frem for WTO s bredere multilaterale tilgang, hvor alle skal være enige, er fordelen ved bilaterale aftaler, at EU kan udvikle handlen direkte med de vigtige handelspartnere. Ulempen er, at man risikerer mere uensartede spilleregler for verdenshandelen. Just Do It! Det tredje og sidste tiltag er, at EU selv foretager de fornødne liberaliseringstiltag. Altså såkaldt unilateral liberalisering, hvor lande af egen drift reformerer deres handelsregler. Dette kaldes også for Nike-strategien Just Do It. EU s nye handelspolitiske strategi sigter blandt andet imod reformer af vigtige områder som de udskældte antidumpingregler. Regler som bruges til at beskytte EU s producenter mod unfair konkurrence fra andre lande ved at pålægge importører og forbrugere en ekstra told. Den mest omtalte antidumpingsag er sko-sagen, hvor sko fra Kina blev pålagt straftold en sag der påførte EU et velfærdstab på knap 2 mia. kr. årligt 3. Foregangslandet Kina stormer frem Kina er et eksempel på vellykket unilateral liberalisering. Landet har gennem de senere år gennemført den mest omfattende handelsliberalisering i historien. En stor del af liberaliseringerne er sket unilateralt altså før landets optagelse i WTO. Toldsatserne er raslet ned i Kina gennemsnitlige toldsatser, pct. 1992 1999 21 23 Indien 59 34 31 28 Kina 42 16 15 11 Kilde: Baldwin (26): Multilateralising Regionalism Resultatet er, at Kina i dag har et erhvervsliv, der er langt mere konkurrencedygtigt end sammenlignelige vækstøkonomier. Også befolkningen har nydt godt af liberaliseringerne af den kinesiske økonomi, hvor flere hundrede mio. indbyggere har oplevet en imponerede stigning i realindkomsten. Flere lande går solo De andre tænker allerede bilateralt En række økonomiske sværvægtere, herunder USA, Kina og Sydkorea er allerede i fuld gang med at gå enegang. Antallet af bilaterale handelsaftaler er steget markant inden for de seneste år. Alene i 26 er USA noteret for seks aftaler, mens EU ingen har indgået. 3 Ifølge beregninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Antal regionale- og bilaterale frihandelsaftaler 25 2 15 1 5 48 51 54 57 6 63 66 69 72 75 78 81 96 99 2 5 År Kilde: WTO (november 26) og tvinger EU til at følge med Denne udvikling er problematisk for europæiske virksomheders konkurrenceevne, som sættes under pres, når deres konkurrenter i andre lande tilbydes handelsfordele, som europæiske virksomheder ikke får. Nu har EU-Kommissionen derfor lagt op til at starte forhandlinger om bilaterale aftaler med flere vigtige handelspartnere, herunder med ASEAN-landene 4, de fem Mercosur-lande 5 samt Rusland, Indien, Kina, Ukraine og Sydkorea. Bilaterale handelsaftaler i EU-regi vil også gøre det muligt at forhandle en række vigtige emner, der i dag pt. ikke forhandles i WTO. Eksempelvis er forhandlingerne om vigtige emner som handel og investering, handel og konkurrence samt offentlige indkøb taget af bordet i Doha-runden alle emner, der med stor fordel kunne inddrages i bilaterale forhandlinger. 4 Indonesien, Malaysia, Thailand, Filippinerne, Singapore, Brunei, Vietnam, Laos, Burma og Cambodja 5 Brasilien, Argentina, Paraguay, Uruguay og Venezuela
E r h v e r v s ø k o n o m i s k B a r o m e t e r Ungt potentiale a f k o n s u l e n t T i n a H o n o r é K o n g s ø, t k g @ d i. d k Unge mellem 2 og 29 har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Særligt unge uden uddannelse har det svært. Blandt unge med højst en 1. klasse på CV et står én ud af fire svarende til 42. personer helt uden for både arbejds- og uddannelsessystem. Opnåede gruppen en tilknytning til arbejdsmarkedet som den samlede årgang, kunne 25. flere unge stå op hver dag til et arbejde. Blandt de unge og ældre er problemet såvel som potentialet stort Unge har svagest fodfæste på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsdeltagelsen er generel høj i Danmark sammenlignet med deltagelsen i andre lande. Faktisk har flere aldersgrupper særligt kernearbejdsstyrken en høj deltagelse. Der, hvor vi halter bagud, er blandt de unge og ældres deltagelse på arbejdsmarkedet. De unge kommer relativt sent ind på arbejdsmarkedet, og der er også grupper af unge, som slet ikke er på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Blandt gruppen af unge 2 til 29-årige har de, der befinder sig lavest i uddannelseshierarkiet sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men der ligger således også et uudnyttet arbejdskraftpotentiale i denne gruppe. I 25 har 26 pct. svarende til 164. personer af ungdomsårgangene mellem 2 29 år gennemført 1. kl. eller derunder som deres højest fuldførte uddannelse. 25 pct. godt 42. af de unge med højest 1. kl. stod i 25 uden for arbejdsmarkedet og det ordinære uddannelsessystem. 2-29 årige efter uddannelse og arbejdsmarkedsstatus, 25 2 29 årige med 1. kl. eller derunder som højst fuldførte uddannelse Øvrige 2-29 årige Alle 2 til 29 årige Pct. Pct. Pct. I arbejdsstyrken 6 1 Både i beskæftigelse og under uddannelse 2 24 23 I beskæftigelse 41 54 51 Er ledig 6 3 4 Under uddannelse 11 1 Øvrige uden for arbejdsmarkedet 25 12 I alt 1 1 1 Erhvervsfrekvens, pct. 66,7 81,7 77,9 Udenfor arbejdsstyrken, pct. 33,3 18,3 22,1 Beskæftigelsesfrekvens, pct. 6,2 78,7 74, Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger én ud af tre uden for arbejdsstyrken blandt de svageste unge Andelen, der står uden for arbejdsmarkedet, er omtrent konstant omkring en ud af tre uanset alderstrin blandt de 2 til 29-årige, der højst har gennemført 1. kl. Vi ved dog, at nogle påbegynder en uddannelse senere i livet. Blandt den øvrige gruppe af 2 29-årige er 9
der en tendens til, at tilknytningen til arbejdsmarkedet stiger med alderen, hvor mere end fire ud af fem i gennemsnit er tilknyttet arbejdsmarkedet. Dette er meget naturligt, idet personer i 2 erne typisk færdiggør deres uddannelse og kommer til at deltage på arbejdsmarkedet. Fagligt svage unge klarer sig markant dårligere på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens, pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 2 29 Alder Unge med højst 1. klasse Øvrige 2 29-årige Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger DI-beregninger viser Opnåede de svagtuddannede unge i årgangene en tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til de øvrige 2 til 29-åriges gennemsnitlige tilknytning, ville dette give et yderligere bidrag til arbejdsstyrken på godt 25. unge mennesker, svarende til godt 1½ ungdomsårgang med højest 1. kl. Der eksisterer altså et betydeligt potentiale. De unge uden for arbejdsstyrken det kræver en indsats Et helt centralt element for at øge arbejdsstyrken er at få de unge, der hverken deltager på arbejdsmarkedet eller er i gang med et uddannelsesforløb eller registret som aktive jobsøgende ledige i gang. Unge uden for arbejdsstyrken, 25 2 29 årige, højest fuldførte uddannelse 1. klasse eller derunder Under uddannelse 18 pct. Aktivering 17 pct. Revaliderings- og ledighedsydelse 6 pct. Kontanthjælp 21 pct. Øvrige udenfor arbejdsstyrken 24 pct. Integrationsydelse,4 pct. Barsels- og sygedagpenge 3 pct. Førtidspension 11 pct. Kilde: Danmarks Statistik Nogle kan ikke, mens andre er på vej Ikke alle unge, der står uden for arbejdsstyrken, kan umiddelbart sendes videre i systemet til et uddannelses- eller arbejdsmarkedsforløb det handler bl.a. om dem, der modtager førtidspension, revalidering og barsel. Andre er allerede godt på vej, nemlig de 18 pct. i det ordinære uddannelsessystem. Hvor er potentialet? Oplagt er det dog at se på, om de 17 pct., der er i et aktiveringsforløb, faktisk opnår en kompetencegivende uddannelse eller ordinær beskæftigelse. 1
Tilbage til uddannelse Mange uden for arbejdsstyrken på kontanthjælp 7 pct. af en ungdomsårgang med højest 1. kl. uden for arbejdsstyrken er på kontanthjælp Flest piger står uden for arbejdsmarkedet Ikke udelukkende et indvandrerproblem Bemærkelsesværdigt er da også den forholdsvis store gruppe af øvrige uden for arbejdsstyrken, dvs. de modtager ikke nogen form for offentlig forsørgelse svarende til 24 pct. Knap 12.5 unge med højest 1. kl. modtager ikke nogen form for offentlig forsørgelse, hvorfor der naturligvis ikke kan stilles krav til gruppen. Det kan bl.a. dreje sig om personer, der holder et sabbatår til f.eks. at foretage en udlandsrejse. Men især for at nå regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 215 skal have en kompetencegivende uddannelse, er det en forudsætning, at denne store gruppe kommer tilbage i uddannelsessystemet. En femtedel af de unge uden for arbejdsstyrken med højest 1. kl. modtager offentlig ydelse i form af kontanthjælp. Det er væsentligt at sikre, at også disse unge kommer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, for således at undgå yderligere marginalisering og en vandring gennem de offentlige forsørgelsessystemer, hvor det bliver stadig sværere at opnå en reel tilknytning til arbejdsmarkedet igen. I 25 drejer det sig om, at ca. 11. personer med højest 1. kl. i alderen 2 29 år, modtager kontanthjælp uden reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette svarer i gennemsnit til godt 7 pct. af én ungdomsårgang i aldersgruppen. Til sammenligning modtager 2,2 pct. af en gennemsnitlig ungdomsårgang mellem 2 og 29 år uden for arbejdsstyrken kontanthjælp. Når der splittes op på køn, er der en tendens til, at 2 til 29-årige piger med højest 1. kl. i højere grad end drenge står uden for arbejdsstyrken. En væsentlig del af dette merfravær skyldes dog blot orlov i forbindelse med fødsel. Kønsforskellen forstærkes yderligere for kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken. Generelt problem Gruppen af svagt uddannede unge uden for arbejdsstyrken udgøres primært af etniske danskere, om end relativt flere indvandrere og efterkommere særligt fra mindre udviklede lande med højst 1. kl. står uden for arbejdsstyrken. Her er der dog mest tale om gradbøjning af et omfattende generelt problem med en relativt stor gruppe uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet blandt gruppen af indvandrere og efterkommere. Blandt indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken på kontanthjælp er der uanset uddannelsesniveau en betydelig overrepræsentation af nationaliteter, som generelt har en ringe tilknytning til det danske arbejdsmarked. To ud af tre stammer fra enten Libanon, Irak, Tyrkiet eller Somalia. Meget tyder således på, at også den nationale og kulturelle baggrund er et element at tage med i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 11
DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, mic@di.dk Journalist Kaare Pedersen, kpn@di.dk Redaktionen slut 13. november 26 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 33 di@di.dk www.di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN 161 684 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12