Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Relaterede dokumenter
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Målsætning Primæransvarlig for arbejdet med udsatte børn og unge og forebyggelse af vold på arbejdspladser. Målsætning. Målsætning

DORL GUSA. Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge

Lyngby-Taarbæk Kommune. Stafetlog

Et tænkt eksempel (Eksemplet er tænkt som inspiration og det tager udgangspunkt i en dreng på 5½ år)

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8

Bedre tværfaglig indsats

Dokumentation, samarbejde og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Konklusion. overførsel og integration af erfaringer fra andre projekter afprøvning af familiesamtaler og netværkssamtaler

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Nyborg Strand 8. oktober Hanne Pedersen Børnefamiliesagkyndig

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Handleguide. om underretninger

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

HANDLEGUIDE. om underretninger

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Forord. Indsættes senere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

Notat om underretninger i børnesager

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

GULDBORGSUND KOMMUNES BØRN OG UNGE-POLITIK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Formål med ressourceteam

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

TOPI -Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune. Fokus på tværprofessionelt samspil

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Udsatterådet. pfs43

Børn i familier med alkoholproblemer

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Bekymrende fravær i folkeskolen

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Den røde tråd i børn og unges liv

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

B A R N E T S K U F F E R T

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune

Teamsamarbejde om målstyret læring

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

ERFARINGSANALYSE ESBJERG Projekt Bedre Tværfaglig Indsats

Spørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud

PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Underretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

Transkript:

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Bedre Tværfaglig Indsats Det er overskriften på et projekt, som Servicestyrelsen har sat i gang for at kvalificere indsatsen for børn og unge med sindslidende eller misbrugende forældre. Børnene får nemlig ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for. Blandt andet fordi de ansatte, der møder børnene og deres familier, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer. Projekt Bedre Tværfaglig Indsats har i samarbejde med en række kommuner, regioner og organisationer udviklet og afprøvet en samarbejdsmodel for den tværsektorielle indsats for børn i familier med sindslidelse eller misbrug. Modellen beskriver, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges på tre forskellige niveauer afhængigt af problemernes omfang og antallet af involverede aktører (se figuren næste side). Til modellen knytter sig En fast samarbejdsstruktur. Én fast medarbejder en stafetholder er ansvarlig for at koordinere det tværgående og tværfaglige samarbejde og for at dokumentere samarbejdet i en stafetlog. Handlevejledninger til lærere, pædagoger, ansatte i socialpsykiatri, misbrugsbehandlingstilbud, voksenpsykiatri mv. Konkrete redskaber til brug i praksis. Skabeloner, skemaer til samtykke, underretning, observation mv. En vejledning til implementering og en vejledning til selvevaluering til kommuner og regioner.

Samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen er illustreret i figuren her. Kegleformen viser, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde kan være mere eller mindre omfattende og involvere få eller mange aktører. Niveaudelingen og kompleksiteten i samarbejdet er illustreret med puslespilsbrikker, der hver især er nødvendig for helheden i indsatsen. Der er tre niveauer i modellen: Niveau 1 (en brik). Indsatsen involverer et enkelt tilbud eller en afdeling fx en skole. De ansatte på skolen kan hente råd og vejledning hos andre, uden at det nødvendigvis fører til et egentligt tværsektorielt samarbejde. Niveau 3 Niveau 2 (to brikker). To eller flere tilbud koordinerer deres indsats fx skole og SFO. Man arbejder efter fælles målsætninger og er indbyrdes opmærksom på de andre aktørers indsats. Niveau 2 Niveau 1 Niveau 3 (flere indbyrdes forbundne brikker). Når der er behov for et bredt samarbejde fx mellem skole, SFO, skolesundhedsplejen, misbrugsbehandling og kommunens børne- og familieafdeling. På dette niveau er den kommunale forvaltning involveret, typisk ved en sagsbehandler. Normalt overtager sagsbehandleren ansvaret for koordineringen. Den lodrette brik symboliserer den stafetlog og stafetholder, der binder de mange forskellige aktiviteter sammen til en koordineret indsats for barnet og for familien.

Fra bekymring til handling Her ser du et eksempel på en af samarbejdsmodellens handlevejledninger. Du kan også se, hvordan handlevejledningen og samarbejdsmodellens redskaber kan støtte jeres indsats for Frederik på 12 år. Forløbet slutter Nej Bekymring Konkretisér 1 2 Del bekymring 3 bekymringen Grund til bekymring? Ja Frederik på 12 er provokerende i timerne og bliver nemt aggressiv i frikvartererne. Du ved, at Frederiks far er maniodepressiv. Ifølge redskabet Børn og unges signaler på mulig mistrivsel kan Frederiks opførsel være tegn på, at han har det svært for tiden. Du observerer Frederik systematisk i tre uger og skriver dine obser-vationer ned. Du bruger redskabet Observationsskema Frederik bliver i den tid mere og mere upopulær i klassen, fordi han skaber konflikter. Du taler med Frederiks matematiklærer om din bekymring, og sammen går I til skolelederen. I vurderer sammen ud fra redskabet bekymringsskala vedrørende børn at der er grund til at være ekstra opmærksom på Frederik. I opretter en Stafetlog, hvor I kort beskriver situationen.

5.4 Systematiske observationeer 5.3 Iværksæt indsats Samarbejdet fortsætter på niveau 3 5.2 Råd og vejledning Skal der 4.1 5.1 underrettes? Inddrag forældre Ja Nej Skal der Skal andre Inddrag 4 5 6 7 underrettes? Nej involveres? Ja forældre Samarbejdet fortsætter på niveau 2 I vurderer ikke, at problemerne er så akutte og alvorlige, at I umiddelbart skal underrette kommunens børne- og familieafdeling. I første omgang vil I selv iværksætte en indsats for Frederik. I beslutter, at placere børnene på en ny måde i klassen, så Frederik skærmes fra andre urolige børn. Alle lærere skal give Frederik ekstra hjælp til det faglige. Ind til påskeferien skal du og matematiklæreren observere ham systematisk ved hjælp af et Observationsskema. I vurderer desuden, at der er behov for at søge rådgivning hos skolepsykologen. Du kontakter Frederiks forældre og beder om en samtale. Du bruger redskabet Vejledning til bekymringssamtale. Begge forældre møder op. Frederiks opførsel i skolen kommer bag på dem. De vil selv tale med ham, og er indforståede med, at skolens psykolog inddrages. Skolepsykologen tager to samtaler med Frederik. Du mødes med psykologen, fremlægger jeres observationer og får gode råd til, hvordan I kan støtte Frederik. I aftaler et opfølgende møde om to måneder. I noterer i Stafetloggen, hvad I vil gøre indtil da. Nogle dage senere gennemgår I Stafetloggen med Frederiks forældre.

Grib stafetten! Nogle børn har brug for særlig opmærksomhed, fordi en af forældrene er sindslidende eller har et misbrug. I denne indsats skal flere fagpersoner ofte arbejde sammen på tværs af fag og sektorer. Det kan være et større puslespil af fagpersoner, institutioner og tilbud. I stafetloggen skrives det løbende ned, hvad de forskellige aktører foretager sig for at støtte barnet og familien. På den måde dokumenteres det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring barnet. Samtidig er stafetloggen et redskab, der kan bruges i dialogen med familien. Stafetloggen og stafetholderen er den brik, der holder puslespillet sammen. Stafetholderen vælges blandt de fagpersoner, der er involveret i den samlede indsats for barnet. Stafetholderen tager initiativ til, at alle involverede fagpersoner mødes for at koordinere deres indsats. Stafetholderen sørger også for, at der følges op på indsatsen. Ligesom det er stafetholderen, der fører stafetloggen. Med stafetloggen og stafetholderen er der: en fælles samarbejdsform med kendte rutiner, roller og redskaber ét sted hvor I kan orientere jer om, hvad der samlet set er aftalt i den tværfaglige indsats gennem hele forløbet altid én, der har initiativforpligtelsen og ansvaret for at følge op på indsatsen. Stafetholderen og stafetloggen sikrer, at jeres indsats for et barn er afstemt og koordineret med andre fagområders indsats for barnet og familien.

Klar, parat, start! Samarbejdsmodellen kan give inspiration til det samarbejde, I allerede har. Redskaberne kan supplere dem, I allerede bruger i kommunen. De kan erstatte, hvor der er behov for opdatering. Eller de kan bruges på områder, hvor I savner redskaber i dag. I kan bruge alle redskaberne eller nogle få. Handlevejledningerne kan anvendes til medarbejdergrupper, som savner handlevejledninger i dag. De kan bruges som de er eller tilpasses den daglige praksis i kommunen. Tal med dine kolleger og din leder, hvis du synes samarbejdsmodellen kunne styrke det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn i din kommune! Find redskaber, vejledninger, skemaer og skabeloner på nettet Samtykke fra forældre Handlevejledning til ansatte, der har direkte kontakt med børn og unge fra 0-18 år Børn og unges signaler på mulig mistrivsel Observationsskema Bekymringsskala vedrørende børn Bekymringsskala for voksne med henblik på opsporing af børn med støttebehov Vejledning til bekymringssamtale for personale, der arbejder med børn Standardskema til underretning Skabelon til stafetlog www.tvaerfaglig-indsats.dk

Kom godt igang - og videre Læs mere om samarbejdsmodellen og find handlevejledninger og redskaber på www.tvaerfaglig-indsats.dk På hjemmesiden kan du også hente en pjece til ledere og politikere samt en pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje. Servicestyrelsen Socialt Udviklingscenter SUS & COWI/MUUSMANN 2008 Udgivet som led i Servicestyrelsens projekt Bedre Tværfaglig Indsats