Bedre tværfaglig indsats
|
|
- Anders Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedre tværfaglig indsats for børn i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber Implementering Selvevaluering Socialt Udviklingscenter SUS & COWI/MUUSMANN
2 Introduktion Samarbejdsmodellen Stafetloggen Handlevejledninger Redskaber Aktiviteter og erfaringer til inspiration Hvad siger loven? Vejledning til implementering Vejledning til selvevaluering Litteratur Pjecer Egne materialer
3 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1 Introduktion Indhold Forord Resumé Læsevejledning
4 2 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats
5 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 3 Forord Mange børn og unge i Danmark vokser op med en mor eller far, som har en sindslidelse eller et misbrug af alkohol eller stoffer. Børnene i disse familier får ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for til dels fordi de ansatte, der møder børnene og deres familier, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer. For at udvikle indsatsen for børn og familier iværksatte i september 2006 projekt Bedre Tværfaglig Indsats. Projektet har udviklet en samarbejdsmodel til støtte for den tværgående indsats for børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Socialt Udviklingscenter SUS og Muusmann Research & Consulting A/S (nu COWI/MUUSMANN) har gennemført projektet for i perioden 1. september 2006 til 31. marts Første fase var en omfattende vidensindsamling, hvor der blev samlet viden og erfaringer ind fra projekter og praksis, undersøgelser og forskning. På baggrund af den indsamlede viden blev der efterfølgende udviklet en overordnet model for samarbejdet og indsatsen over for børnene og deres familier. Samarbejdsmodellen blev senere videreudviklet og afprøvet i samarbejde med Region Hovedstaden, Lænkeambulatorierne i Danmark, KABS (tidligere Københavns Amt Behandlingscenter for Stofmisbrugere) samt Gentofte, Ballerup, Rødovre og Lyngby Taarbæk Kommune. Samarbejdsmodellen præsenteres i denne mappe. I nogle institutioner, skoler, tilbud, kommuner og regioner har man allerede indført en række gode samarbejdsstrukturer og redskaber. Andre steder er man i gang med at udvikle samarbejdsprocedurer og vejledninger. Indholdet i nærværende mappe kan være med til at udvikle, supplere og kvalificere indsatsen begge steder. Modeller, rutiner og handlevejledninger skaber ikke alene og automatisk bedre forhold for børnene og deres familier. Vigtigst af alt er måden, hvorpå vi møder og
6 4 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats samarbejder med børnene og familierne. Det er i den daglige kontakt, at de positive forandringer kan og skal skabes. Det er dér, vi for alvor kan gøre en forskel for barnet og familien. God vind i det videre arbejde til gavn for børn med sindslidende eller misbrugende forældre! Socialt Udviklingscenter SUS & COWI/MUUSMANN Marts 2008 Tak til den lange række af medarbejdere fra Region Hovedstaden, Lænkeambulatorierne i Danmark, KABS (tidligere Københavns Amt Behandlingscenter for Stofmisbrugere), samt Gentofte, Ballerup, Rødovre og Lyngby Taarbæk Kommune, som har bidraget til udviklingen og afprøvningen af modellen. Tak til deltagerne i projektets følgegruppe for mange gode inputs og diskussioner. Og sidst, men ikke mindst: Stor tak til de forældre med sindslidelse eller misbrug og deres børn som har bidraget til udviklingsarbejdet med egne erfaringer. Bedre Tværfaglig Indsats Marts 2008 Udgivet af ISBN Tekst: Socialt Udviklingscenter SUS og COWI/MUUSMANN Layout: Christian Schmidt & Zanna Lyck Tryk: Fihl Jensen Grafisk A/S ex.
7 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 5 Resumé Jeg ville ønske, nogen havde spurgt mig, hvordan jeg havde det. Og at de så havde givet sig tid til at lytte til mig. Men nej, sådan var det ikke. Det hjalp mig en smule, da jeg som 12-årig fandt en bog for voksne om depression. Men mine tanker om, hvordan det skulle gå, var jeg helt alene med. 17-årig pige med sindslidende far Børn og unge, som vokser op med en mor eller far, der har sindslidelse eller et misbrug af alkohol eller stoffer, får ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for. En af årsagerne er, at de ansatte, der møder børnene 1 og deres familier i deres arbejde, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer. For at udvikle indsatsen for børn og familier iværksatte i september 2006 projekt Bedre Tværfaglig Indsats. Projektet skulle udvikle en generel model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem kommunale og regionale myndigheder og leverandører for at sikre en tidlig og sammenhængende indsats over for børn med sindslidende eller misbrugende forældre Modellen skal bidrage til: At der sker en tidlig opsporing af børn i familier med sindslidelse eller misbrug, så børnene tidligt får den støtte og hjælp, de har brug for At sikre tilbud om støtte, som er rettet mod netop disse børn, og som hjælper børnene med at håndtere de særlige problemer, der er forbundet med at være barn i en familie med sindslidelse eller misbrug At ansatte samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer om at sikre, at vigtig viden om børn og unge med sindslidende eller misbrugende forældre formidles mellem faggrupper og sektorer, så der skabes helhed og sammenhæng i indsatsen. Den udviklede samarbejdsmodel indeholder fire elementer: En forståelsesramme, der beskriver, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges på tre forskellige niveauer afhængigt af problemernes omfang og antallet af involverede aktører En samarbejdsstruktur baseret på, at én aktør stafetholderen er ansvarlig for at koordinere det tværgående og tværfaglige samarbejde og for at dokumentere samarbejdet i stafetloggen 1) I mappen her bruger vi som oftest betegnelsen børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Børn dækker i mappen børn og unge fra 0 til primært 18 år. Forældrene kan have en sindslidelse eller et misbrug eller begge dele.
8 6 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Handlevejledninger til forskellige ansatte med forskellige funktioner En række konkrete redskaber, der understøtter opsporingen, vurderingen, beslutningen og indsatsen over for det enkelte barn og dets familie. Til modellen er endvidere knyttet en implementeringsvejledning og en vejledning til selvevaluering. Indsats på tre niveauer Udgangspunktet for samarbejdsmodellen er, at den skal kunne bruges på alle niveauer i indsatsen fra den tidlige og forebyggende indsats til den omfattende og indgribende indsats, hvor en lang række aktører er involveret. Modellen opererer med tre niveauer: Niveau 1 hvor indsatsen kun involverer et enkelt tilbud eller en afdeling, f.eks. en børnehave. Tilbuddet klarer selv opgaven, evt. med råd og vejledning udefra Niveau 2 hvor der er behov for, at to eller flere tilbud koordinerer deres indsats. Der arbejdes efter fælles målsætninger, og man er opmærksom på de andre aktørers indsats Niveau 3 hvor børnefamiliesagsbehandleren fra socialforvaltningen involveres og normalt overtager koordineringsansvaret. Figur 1: Samarbejdsmodellen
9 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 7 Stafetholder og stafetlog Erfaringen er, at der ofte sker brud i forløbene omkring børn i familier med sindslidelse eller misbrug. Her kan koordineringen svigte, fordi den myndighed eller person, der overtager opgaven, måske ikke er tilstrækkeligt orienteret om problemernes omfang og karakter og den indsats, der er gået forud. For at undgå sådanne brud og koordinationsproblemer er der i samarbejdsmodellen to faste forudsætninger: Der udpeges en koordinator en stafetholder for den tværfaglige indsats Der indføres en stafetlog til dokumentation af indsatsen: En kombineret ansvarsstafet og beslutningslog, som skal fastholde initiativer og trufne beslutninger, placere ansvar og sikre klarhed over, hvem der gør hvad i hvilke faser. Stafetten er valgt som billede på sammenhæng og kontinuitet. En stafetholder kan ikke give en stafet fra sig, før en anden har modtaget den. Handlevejledninger og redskaber Samarbejdsmodellen omfatter også en række handlingsvejledninger til de aktører, der møder børnene og deres forældre. Det er pædagoger, lærere, ansatte i behandlings- og socialpsykiatri og misbrugsbehandlingstilbud, sundhedspersonale og ansatte på sygehuse, sagsbehandlere i kommunerne m.fl. Handlevejledningerne specificerer ansvar og handlemuligheder for de enkelte ansatte. Forudsætningerne for et godt tværfagligt og tværsektorielt arbejde er, at alle involverede ved, hvordan de kan og skal handle, hvis de bliver bekymrede for et barn. Endelig indeholder modellen en række konkrete redskaber, som de ansatte kan bruge i deres daglige praksis: Samtykkeerklæringer, skema til underretning, observationsskema, standarddagsorden for koordinationsmøde m.v. Proces og koordinering Samarbejdsmodellen og dens redskaber og handlevejledninger udgør et skelet af strukturer og processer, som ansatte kan bruge lokalt i institutioner, tilbud, kommuner og regioner, når de tilrettelægger samarbejde og indsats. Hele modellen kan betragtes som en fortløbende proces, hvor man til enhver tid kan justere indhold i og omfang af den tværgående indsats.
10 8 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Læsevejledning Samarbejdsmodellen præsenteres grundigt i de følgende afsnit i mappen. Samarbejdsmodellen beskriver indholdet i modellen. Stafetloggen fortæller om stafetloggen som redskab og stafetholderens rolle. Handlevejledninger giver en række handlevejledninger til forskellige grupper af ansatte, der er i kontakt med børn og unge eller med deres sindslidende eller misbrugende forældre. Redskaber er en samling af redskaber, som kan styrke det tværgående samarbejde. Aktiviteter og erfaringer til inspiration videregiver erfaringer fra projekter og udviklingsarbejder om børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Hvad siger loven? ridser relevant lovgivning op med fokus på udveksling og opbevaring af oplysninger om børn og forældre. Vejledning til implementering er en vejledning til kommuner og regioner, der vil implementere samarbejdsmodellen. Vejledning til selvevaluering præsenterer en vejledning til selvevaluering til kommuner og andre, der ønsker at bruge samarbejdsmodellen. Litteratur henviser til yderligere litteratur. Pjecer, hvor der findes tre pjecer om Bedre Tværfaglig Indsats: Pjece til politikere og ledere, pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje, pjece til medarbejdere på skoler og SFO er. Egne materialer giver mulighed for at indsætte egne noter, redskaber m.m.
11 Introduktion Samarbejdsmodellen Stafetloggen Handlevejledninger Redskaber Aktiviteter og erfaringer til inspiration Hvad siger loven? Vejledning til implementering Vejledning til selvevaluering Litteratur Pjecer Egne materialer
12
13 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 9 Samarbejdsmodellen Indhold Modellens anvendelse Indholdet i samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellens tre niveauer Stafetlog og stafetholder Handlings- og beslutningsforløb Lovgivningsmæssige forhold Implementering og forankring Rammerne for samarbejdsmodellen DUBU-projektet og ICS-metodikken
14 10 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats
15 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 11 I dette afsnit præsenteres samarbejdsmodellen, der er udviklet i projekt Bedre Tværfaglig Indsats. Efter en kort gennemgang af hvad modellen kan bruges til, introduceres samarbejdsmodellens fire hovedelementer. Afsnittet rundes af med en kort beskrivelse af de væsentligste lovgivningsmæssige forhold, der er vigtige at kende til i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Modellens anvendelse Samarbejdsmodellen og dens redskaber og handlevejledninger kan anvendes til at tilrettelægge kommunens tværfaglige indsats omkring børn og unge med sindslidende eller misbrugende forældre både på et overordnet niveau og helt praktisk i det daglige arbejde for og med børnene. Der er allerede i dag en lang række lokale tiltag på området. Modellen lægger ikke op til, at de opgives til fordel for en ny model. Tværtimod kan samarbejdsmodellen og dens redskaber supplere den enkelte kommunes allerede eksisterende arbejdsgange. Samarbejdsmodellen skal således tilpasses efter lokale forhold. Med andre ord kan modellen: Skabe overblik over, hvordan den samlede tværfaglige og tværsektorielle indsats kan tilrettelægges Give inspiration til at forbedre og udvikle eksisterende redskaber, arbejdsgange og indsatser Give inspiration på områder, hvor der mangler redskaber og arbejdsgange i den tværgående indsats. Indholdet i samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen indeholder fire elementer: En forståelsesramme, der beskriver, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges på tre forskellige niveauer afhængigt af problemernes omfang og antallet af involverede aktører (beskrives i dette afsnit) En samarbejdsstruktur baseret på, at én aktør stafetholderen er ansvarlig for koordinering af det tværgående og tværfaglige samarbejde og for dokumentationen af samarbejdet i stafetloggen (beskrevet i Stafetloggen ) Fem handlevejledninger (beskrevet i Handlevejledninger ), der for forskellige typer af medarbejdere med forskellige funktioner giver målrettet vejledning til, hvordan de kan handle i forbindelse med opsporing, vurdering, beslutning og indsats En række helt konkrete redskaber ( Redskaber ), der understøtter
16 12 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats opsporingen, vurderingen, beslutningen og indsatsen over for det enkelte barn og dets familie, og som de enkelte medarbejdere kan bruge i den daglige praksis, når samarbejdsmodellen er implementeret. Til modellen er endvidere knyttet en implementeringsvejledning og en vejledning til selvevaluering. Samarbejdsmodellens tre niveauer En særlig udfordring for projektet Bedre Tværfaglig Indsats har været at sikre, at barnet og familien får den bedst mulige hjælp og støtte under vilkår, hvor flere myndigheder eller aktører er involveret. Det kræver samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer, og at de, der indgår som aktører, ved, hvad de øvrige aktører har af viden og handlemuligheder, og hvad de gør i praksis. Desuden bør parterne arbejde efter en fælles målsætning for hjælpen og støtten til barnet og dets familie, og det skal være klart for alle involverede parter, hvem der har ansvaret for, hvad der sker og hvornår. Udgangspunktet for samarbejdsmodellen er, at den skal kunne bruges på alle niveauer: Fra den tidlige begrænsede indsats, der f.eks. udøves i folkeskolen eller i et samarbejde mellem voksenpsykiatrien og folkeskolen om en sindslidende forælder og dennes børn i situationer, hvor problemerne er begrænsede, til den omfattende og indgribende indsats, hvor en lang række aktører er involveret omkring den samme familie, og hvor problemerne er alvorlige og omfattende. Niveaudeling Udviklingsarbejdet med de involverede kommuner har vist, at opsporingen og indsatsen også bør varetages systematisk i forhold til børn, hvor problemerne måske ikke er umiddelbart synlige, og hvor der ikke vurderes at være behov for en omfattende kommunal indsats. Denne forståelse er opnået ved at indtænke en niveaudeling i samarbejdsmodellen, så det bliver mere tydeligt, hvilke muligheder de forskellige aktører har for at varetage en opsporing og en tidlig indsats inden for egen virksomhed, som det er formuleret i Serviceloven. Typisk vil der være en sammenhæng mellem omfanget af barnets problemer og omfanget af det tværsektorielle samarbejde, så der parallelt med problemstillingernes stigende alvorlighed vil blive involveret stadig flere aktører. For at imødekomme denne kompleksitet opererer modellen med tre niveauer: Niveau 1, hvor indsatsen kun involverer et enkelt tilbud eller en afdeling (f.eks. en børnehave), og hvor medarbejderne vurderer, at der er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed at afhjælpe vanskelighederne i tide
17 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 13 eventuelt med råd og vejledning udefra, f.eks. fra den lovpligtige tværfaglige gruppe Niveau 2, hvor der er behov for, at to eller flere tilbud koordinerer deres indsats, så der arbejdes efter fælles målsætninger, og man indbyrdes er opmærksom på de andre aktørers indsats. Det kan være en indsats, hvor skole, SFO og tilbudet, hvor f.eks. faren modtager misbrugsbehandling, gensidigt tilpasser deres indsats til hinanden Niveau 3, hvor der er tale om et bredt samarbejde, der involverer mange aktører, og hvor den kommunale forvaltning typisk i form af en sagsbehandler eller en anden instans, som kommunen udpeger involveres og normalt overtager ansvaret for koordineringen. Det kan f.eks. være i forbindelse med en 50-undersøgelse. Illustration af modellen Samarbejdsmodellen er illustreret i nedenstående figur, hvor kegleformen illustrerer, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde kan være mere eller mindre omfattende og involvere få eller mange aktører. Niveaudelingen og kompleksiteten i samarbejdet er illustreret med puslespilsbrikker. På niveau 1 er der således kun en aktør (én brik); forbindelsen til niveau 2 illustrerer, at aktørerne på niveau 1 f.eks. i en skole eller en børnehave har mulighed for at hente råd og vejledning hos andre aktører, uden at det nødvendigvis fører til et egentligt tværsektorielt samarbejde. Figur: Samarbejdsmodellen
18 14 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats På niveau 2 er der to brikker, der illustrerer, at der på dette niveau er et tværsektorielt samarbejde mellem to eller flere aktører, mens der på niveau 3 er flere indbyrdes forbundne brikker, der illustrerer det brede samarbejde, som typisk involverer flere aktører. I et puslespil er hver brik en mindre, men nødvendig del af det samlede billede. På samme vis er alle involverede aktører nødvendige for den samlede indsats omkring børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Samtidig illustrerer både puslespil og stærke farver, at fokus på børnene og børnenes perspektiv er helt afgørende for modellen. Stafetlog og stafetholder Som det fremgår af figuren, har samarbejdsmodellen også en brik, der går på tværs af niveauerne og så at sige binder hele modellen sammen. Denne brik illustrerer samarbejdet og indsatsen på tværs af faggrupper og sektorer med mange involverede aktører og behov for løbende koordinering over tid. Til det formål er et af samarbejdsmodellens helt centrale elementer, at der skal udpeges en tovholder, så ansvaret for at koordinere samarbejdet og indsatsen er entydigt placeret. Denne tovholderfunktion varetages i samarbejdsmodellen af stafetholderen, som samtidig er ansvarlig for dokumentationen af samarbejdet i stafetloggen. Ved siden af koordineringsopgaven fungererer stafetholderen og loggen også som familiens og barnets indgang til den ofte komplekse indsats, der iværksættes. Derfor er udgangspunktet for modellen, at stafetholden skal være en person, som familien og barnet har tillid til, og som kan hjælpe familien igennem forløbet og sikre, at de får den hjælp, de har behov for, og som der er truffet beslutning om. Hvorfor stafetholder? Ideelt set burde en fast kontaktperson følge barnet og familien gennem hele forløbet for at sikre kontinuiteten i denne meget vigtige relation mellem det professionelle system og barnet og familien. Men flere forhold herunder udviklingen i familiens behov for hjælp kan gøre det vanskeligt at fastholde en og samme kontaktperson, specielt når der er tale om længerevarende forløb. Det er ofte i disse brud i forløbene, at koordineringen kan svigte, fordi den myndighed eller person, der overtager opgaven, måske ikke er tilstrækkeligt orienteret om problemernes omfang og karakter og om den indsats, der er gået forud. Indsatsen kan f.eks. begynde på niveau 1 i barnets børnehave, hvor en børnehavepædagog er kontaktperson og koordinerer indsatsen. Herfra kan indsatsen udvikle sig til niveau 2 eller 3, hvor der involveres så mange forskellige aktører, at børnehavepædagogen ikke længere har forudsætningerne for at agere som
19 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 15 kontaktperson og koordinator. Situationen kan også skifte, fordi barnet kommer i skole, og børnehavepædagogen mister den daglige kontakt til barnet og familien. Endelig kan meget langvarige forløb og personaleudskiftninger medføre, at det er umuligt at fastholde samme kontaktperson over tid. I modellen er sådanne koordineringsproblemer imødegået ved, at der til enhver tid er en stafetholder, som er kontaktperson og koordinator. Samtidig er kravene til dokumentation af indsatsen øget, idet den samlede tværfaglige indsats er dokumenteret ét sted i stafetloggen. I situationer, hvor barnets opholdssted skifter, eller andre professionelle inddrages, kan der udpeges en ny stafetholder. I disse situationer sikrer stafetloggen kontinuiteten i indsatsen. Stafetten er her valgt som billede, fordi en stafet er kendetegnet ved, at modtageren altid har fat i stafetten, før giveren slipper den. Stafetloggen Den tværgående brik i figuren, der illustrerer samarbejdsmodellen, illustrerer som nævnt samarbejdet og indsatsen på tværs af faggrupper og sektorer med mange involverede aktører og behov for løbende koordinering over tid. Udover stafetholderen er et andet af samarbejdsmodellens helt centrale elementer, at der løbende samles op på trufne beslutninger og dispositioner af betydning for koordineringen af den tværfaglige indsats, så der findes et overblik over den samlede indsats og koordineringen af denne. Dette sker i samarbejdsmodellen ved udarbejdelsen af en stafetlog, som føres af den til enhver tid fungerende stafetholder. Stafetloggen er dels en beskrivelse af alle initiativer, vurderinger og beslutninger, dels en præcisering af, hvem der i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde har ansvar for at koordinere og realisere de trufne beslutninger. Stafetloggen har endvidere til formål at virke som en slags handlingsvejledning, hvor faste foruddefinerede punkter medvirker til at sikre, at væsentlige overvejelser bliver gjort og fastholdt. Idéen med en logbog stammer fra skibsfarten, hvor skipper fører en form for dagbog over, hvad der sker dagligt om bord. En logbog og en dagbog er imidlertid ikke helt det samme. I en dagbog kan alt muligt skrives begivenheder, følelser, overvejelser, tvivl. I en logbog derimod skrives kun det, der er relevant for sejladsen, og for at skibet kommer i havn det rette sted vejr, vind, kurs, hastighed og så videre. Gyldendals Røde Ordbøger, Fremmedordbogens definition af ordet logbog eller blot log : Logbog (log + bog) maritim flyvning: skibsjournal eller flydagbog, hvori optegnes kurs, fart, meteorologiske forhold, begivenheder ombord m.m. Stafetloggen er et helt centralt redskab ikke alene i koordineringen mellem de involverede fagpersoner, men også i dialogen med familien. Stafetloggen udarbejdes derfor så vidt muligt i samarbejde med familien, og både barnet og forældrene bør
20 16 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats have uhindret adgang til den. Derved bliver stafetloggen et betydeligt redskab til inddragelse og til at sikre, at ansvaret for barnet og ejerskabet i forhold til de indsatser, der iværksættes, i videst muligt omfang fastholdes hos forældrene. Som det fremgår af den gennemgående brik i figuren, bliver stafetloggen således det samlende element, der sikrer en tidlig og sammenhængende indsats. Stafetholder og stafetlog beskrives nærmere i Stafetloggen. Handlings- og beslutningsforløb Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i de enkelte aktører det kan være sundhedsplejersker, medarbejdere i behandlingssystemet for voksne med alkoholproblemer, pædagoger, læger eller andre, der indgår i samarbejdet og indsatsen. Første skridt i at bruge modellen er derfor, at aktøren finder ud af, hvilken gruppe i samarbejdsmodellen vedkommende tilhører, og hvordan modellen anbefaler, at aktøren agerer og samarbejder med andre i den konkrete situation. Afsnittet Handlevejledninger indeholder de handlevejledninger, der er udviklet specifikt til denne model, og som tager udgangspunkt i den enkelte aktørgruppes hverdag. Der er udviklet fem handlevejledninger for forskellige aktørgrupper med nogenlunde ensartede betingelser og handlemuligheder. De fem aktørgrupper er: Medarbejdere, der har direkte kontakt med børn og unge fra 0 til 18 år. Sundhedsplejersker, medarbejdere i daginstitutioner, skoler, fritidsordninger, dagpleje m.fl. Medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri og misbrugsbehandling. Medarbejdere i voksenpsykiatriske afdelinger, psykiatriske skadestuer, distriktspsykiatriske enheder, socialpsykiatriske tilbud og medarbejdere i misbrugsbehandlingstilbud Sundhedspersonale og sygehusmedarbejdere. Praktiserende læger, jordemødre, sundhedspersonale på sygehuse inklusive somatisk skadestue, børne- og skoletandlæger og psykologer Kommunalt ansatte sagsbehandlere, der arbejder med voksne. Sagsbehandlere, der arbejder med voksne borgeres økonomi (pension, sygedagpenge og kontanthjælp), med sociale tilbud til voksne og i jobcentre Børne- og familiesagsbehandlere. Sagsbehandlere ansat i den del af forvaltningen, der har ansvaret for kommunens børne- og familieområde.
21 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 17 Handlevejledningerne specificerer ansvar og handlemuligheder for de enkelte aktørgrupper, men på tværs af grupperne er der nogle fælles træk for, hvorledes aktørerne kan agere i typiske situationer på samarbejdsmodellens tre niveauer. I det følgende beskrives kort typiske handlings- og beslutningsforløb på de tre niveauer, idet der henvises til handlevejledningerne i Handlevejledninger for konkrete vejledninger for de enkelte aktørgrupper. Handlings- og beslutningsforløb på niveau 1 Et forløb på niveau 1 begynder typisk med, at en eller flere medarbejdere bliver bekymrede for et barn, enten på grund af barnets adfærd eller på grund af forældrenes handlinger, opførsel eller situation. Første skridt kan her være, at den pågældende medarbejder observerer barnet tættere i en periode for eventuelt at få konkretiseret bekymringen. Det anbefales også, at den pågældende kontakter sin leder og sammen med denne vurderer, om der er grund til bekymring, og i så fald hvor alvorlig bekymringen er. Er der tvivl om faresignaler, kan man hente rådgivning og vejledning fra eksterne fagpersoner og/eller den lovpligtige tværfaglige gruppe, som kan forholde sig generelt til sagen i anonymiseret form. Vurderer medarbejderne, at der er grund til bekymring, skal de tage stilling til, om der skal ske underretning af kommunen. Hvis problemerne ikke vurderes at være af akut og alvorlig karakter, og hvis medarbejderne mener, at barnet kan støttes tilstrækkeligt inden for egen virksomhed uden at inddrage andre, iværksættes den særlige indsats for barnet, der findes nødvendig. Det er her meget vigtigt, at de institutioner og aktører, der er involveret, har systematiserede overvejelser over, hvad de har mulighed for at bidrage med inden for egen virksomhed, og opbygger det nødvendige beredskab. Der bør endvidere udarbejdes konkrete planer for, hvilke indsatser der sættes i værk for det enkelte barn, hvilke mål der er for indsatsen, og hvordan der følges op. Handlings- og beslutningsforløb på niveau 2 Hvis det vurderes, at barnet har brug for en indsats, der ligger ud over, hvad der kan stilles til rådighed inden for eget beredskab, er det nødvendigt at involvere andre faggrupper eller sektorer, og samarbejdet løftes til niveau 2. Det gælder også, hvis der er behov for at orientere andre, f.eks. hvis en psykiatrisk afdeling vurderer, at det er hensigtsmæssigt at orientere daginstitution eller skole. Derudover kan en psykiatrisk afdeling og daginstitution eller skole aftale en koordineret indsats, hvor de ud fra en fælles målsætning i forhold til barnet og familien hver især iværksætter indsatser inden for deres respektive ansvars- og kompetenceområder. I nogle tilfælde kan denne indsats være tilstrækkelig til at hjælpe barnet og familien.
22 18 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats Det er her vigtigt at aftale faste rammer for samarbejdet, f.eks. at følge systematisk op og holde faste koordinationsmøder. Det er også afgørende at udpege en stafetholder, der er ansvarlig både for koordinering og dokumentation og for at fastholde forældrenes involvering og dialogen med dem. Samarbejde på niveau 2 kræver forældrenes samtykke. Kan der ikke opnås forståelse og tilladelse fra forældrene til at involvere andre faggrupper og sektorer vurderer aktørerne, om barnets situation er så truet, at der bør ske underretning. Under alle omstændigheder har især stafetholderen en løbende forpligtelse til at vurdere, om indsatsen inden for det beredskab, der er til rådighed i det tværfaglige samarbejde, er tilstrækkelig, eller der bør ske underretning. Handlings- og beslutningsforløb på niveau 3 Hvis de aktører, som samarbejder tværfagligt på niveau 2, vurderer, at deres fælles indsats ikke er tilstrækkelig, henvender de sig til en kommunal sagsbehandler, eventuelt i form af en underretning. Det kan også være, at skole, psykiatrisk afdeling og forældrene i fællesskab bliver enige om at kontakte kommunens børnefamilieafsnit med henblik på at få tildelt yderligere støtte til barnet. Når den kommunale forvaltning involverer sig direkte i indsatsen for barnet, kaldes det i samarbejdsmodellen for samarbejdets tredje niveau. Niveau tre i samarbejdet er ofte karakteriseret ved, at mange aktører er involveret i indsatsen, og at der derfor er en betydelig koordinations- og samarbejdsopgave. Hvis den kommunale sagsbehandler er involveret, vil det ofte være relevant, at sagsbehandleren med sin særlige ekspertise overtager ansvaret for stafetten og stafetloggen og sikrer, at der er samlet op på, hvad der er foregået hidtil, og hvordan den fremtidige indsats skal forløbe. I sådanne tilfælde vil sagsbehandleren også overtage ansvaret for at inddrage barnet og forældrene og for dialogen med dem. I forbindelse med en eventuel 50-undersøgelse og efterfølgende foranstaltning vil den lovpligtige tværfaglige gruppe som hovedregel blive inddraget. Forholdet til denne gruppe er beskrevet nærmere i afsnittet om Rammerne for samarbejdsmodellen i Samarbejdsmodellen. Lovgivningsmæssige forhold Der er lovgivningsmæssigt tre forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på, når man arbejder med modellen: 1. Reglerne om samtykke til overdragelse af personlige oplysninger 2. Reglerne om indhentning og opbevaring af personlige oplysninger 3. Underretningspligten. Se Hvad siger loven? for mere information om de lovgivningsmæssige rammer.
Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8
Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1 Introduktion Indhold Forord 3 Resumé 5 Læsevejledning 8 2 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 3 Forord Mange børn og unge
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs merePjece til medarbejdere på skoler og SFO er
Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereMålsætning Primæransvarlig for arbejdet med udsatte børn og unge og forebyggelse af vold på arbejdspladser. Målsætning. Målsætning
BTI Bedre tverrfaglig Innsats Klækken Hotell, Norge Juni 2011 Bjarne Møller Socialt Udviklingscenter SUS Bjarne Møller Uddannet pædagog. Praksiserfaringer fra arbejde med udsatte børn og unge - børnehaver,
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereVELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mere# # $ % * & " ## +! $, -"
!" # # $ % & '"() * & " ## +! $, -".""" !"#! $% $ & ' %(") )$%!*$% $ ( ""& & %! & $% ' $#!""* +""(!"#,& - "$& $""$$$ (%! "#! $% $ & "#%) *.- $'! "#$/,* 0 &!%' %($ $ 1'2$%! %($ $ *3!$#"!%%( "%$$ $ %# $%!
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mere2009.11.30-DORL GUSA. Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge
2009.11.30-DORL GUSA Guldborgsund Samarbejdsmodel vedrørende sårbare børn og unge 1 A5_8 sider.indd 1 01-12-2009 12:08:03 GUSA...en model for helhed, sammenhæng og fremdrift på alle niveauer i indsatsen
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereSocialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler
Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereSundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Læs mereDokumentation, samarbejde og gode overgange
Dokumentation, samarbejde og gode overgange En introduktion for ansatte i Børne og Familieforvaltningen i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Pjecen er udgivet af Skive Kommune Familiesektionen
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereNotat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007.
Region Syddannark Den 9. december 2006. Psykiatristaben Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007. 1. Indledning. I henhold til bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereFaglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereUDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.
1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereSupplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 1: Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Etablering af tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan 2012-2013 NOTAT Dato: 7. november 2011 Af: Vivian Grønfeldt og Annemette Bundgaard Forslag til
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mere10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet
30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for
Læs mereEn fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB
Dato 24. august 2017 HEN Side 1 af 11 En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB A. Én koordinerende plan Der er et stort koordineringsbehov for borgere,
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29.maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318
Læs mereFrivillig. i Region Midtjylland
Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereRegion Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg Viborg Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg /gry.brun.jensen@stab.rm.dk Høringssvar
Læs mere