DREAM:DanishResearchCentreonAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Digitale læringsressourcer i folkeskolen og degymnasialeungdomsuddannelser! Januar2009 1
Digitalelæringsressourcer Tekst: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterials og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Udgiveti2009af: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterials SyddanskUniversitet Campusvej55,DK5230OdenseM mail@dream.dk og Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler Asylgade7 9,DK5000OdenseC dbbu@ucl.dk ISBN978 87 92479 00 6 Rapportenkanhentespå: http://www.dream.dk/ http://www.laeremiddel.dk/ Ophavsrettentildennepublikationtilhører: DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterialsog Læremiddel.dk Nationaltvidencenterforlæremidler UndersøgelsenergennemførtafanalyseinstituttetZaperaiseptember oktober2008.adjunktannemarie Dahler,Læremiddel.dk,harforetagetuddybendeanalyserafdatamaterialet,ogkonsulentValdemarDuus ogprofessorkirstendrotner,dream,harhaftansvaretforudformningenafrapportenstekst. Dennepublikationkanfritciteresmedtydeligangivelseafkilden.Skrifter,deromtaler,anmelder,henviser tilellergengiverdennepublikation,bedessendttiludgiverne. 2
INDHOLD FORORD... 5 TABELOVERSIGT... 6 RESUMÉOGANBEFALINGER... 8 RESUMÉ... 8 ANBEFALINGER... 10 1.UNDERSØGELSENSBAGGRUND... 11 Læringsressourcer... 11 Digitalekompetencerogvalgaflæringsressourcer... 12 Transportafinformationellerkatalysatorforviden?... 13 Digitalelæringsressourceridennerapport... 14 Læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialer... 15 HidtidigsatsningpåIKT infrastruktur... 16 Nyeinitiativer... 17 OMDATAMATERIALET... 18 2.ANSKAFFELSE... 20 Læringsressourcerogskolernesøkonomi... 20 Statensinitiativer... 20 SKOLERNESPRIORITERINGAFINDKØB... 23 Skoleledernes/rektorernesprioritering... 23 Undervisernesprioritering... 24 PÆDAGOGISKECENTRALEROGCENTREFORUNDERVISNINGSMIDLER... 25 Folkeskolelærerne... 25 Gymnasielærerne... 26 Orienteringomlæringsressourcer... 26 PROCEDURERFORINDKØBOGANVENDELSE... 27 Formuleretprocedurerforindkøb... 27 Formuleretprocedurerforanvendelse... 28 3.LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSENOGUNDERVISNINGEN... 29 LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSEN... 29 LÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN... 31 OMFANGETAFLÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN... 32 Omfangafbogligeundervisningsmaterialer... 32 Omfangafhjemmesider... 33 Omfangafdigitaleav materialer... 34 Omfangafweb2.0 tjenester... 35 3
UNDERVISERNESIKT KOMPETENCER... 36 Lærertyperogundervisningsformeridansk... 37 Lærertyperogundervisningsformerimatematik... 37 FOTOKOPIER... 38 4.VISIONEROGPRIORITERINGER... 40 SKOLERNESØNSKEDEINVESTERINGIOGPRIORITERINGAF LÆRINGSRESSOURCER... 40 Skoleledernesønskedeprioriteringeraflæringsressourcer... 42 Skoleledernesønskedeprioriteringervedensærbevilling... 43 DEDIGITALELÆRINGSRESSOURCERSFREMTIDIGEINTEGRATION IUNDERVISNINGEN... 44 OPSUMMERING... 46 LITTERATURLISTE... 48 BILAG... 51 Bilag1.Mediebilledet1995.Enundersøgelseomundervisningsmaterialer... 51 Bilag2:Materialeplatformen... 53 Bilag3:Introduktionsmailtilskolerne... 56 Bilag4:Erindringsmailtilskolerne... 58 Bilag5:Spørgeskematilunderviserne... 59 Bilag6:Spørgeskematillederne/rektorer... 67 Bilag7:Frafaldsanalyse... 72 4
FORORD Ietvidensamfunderdetafgørende,atbefolkningenkananvendeinformations og kommunikationsteknologi(ikt)ogdigitalemedieriarbejds ogfritidsliv.detfremhæverit ogtelestyrelsen inationalstrategiforikt støttetlæring(2007),ogdetunderstregereu kommissionenisinsåkaldtei2010 strategi(2005)omudviklingenafdeteuropæiskeinformations ogvidensamfund. Etomdrejningspunktforatudvikledigitalkompetence(digitalliteracy)er,ateleveranvenderenbredvifte afdigitaleteknologiersomendelafderesundervisning.dennerapportafdækker,hvordandigitale teknologierindgårsomlæringsressourceridendanskefolkeskolesældsteklassetrinogidegymnasiale ungdomsuddannelser.hvaderdeøkonomiskerammerogprioriteringer?hvordanfordelerunderviserne forskelligelæringsressourcersåsombøger,netbaseredematerialer,filmogværktøjsprogrammertil produktionogpræsentation? Rapportenbaserespåenlandsdækkendeundersøgelseforetagetiseptember oktober2008blandt skoleledere/rektorerogundervisereihenholdsvisdanskogmatematikpåfolkeskolens8.klassetrinsamti 2.gpågymnasialeuddannelser.Rapportenviser,attryktebøgersamtfotokopierudgørhovedpartenafde anvendtelæringsressourcer;atdigitaleredskaberanvendessomsupplement;ogatskolernemangler økonomiskeressourcerogpædagogiskeincitamentertilatændrepådennefordeling. SidenårtusindskiftetharUndervisningsministerietsatsetnæstentrekvartmilliardifolkeskolentil computerudstyrsamtefteruddannelseafunderviserne.rapportensresultaterdokumenterer,atder trods dennemassiveindsats erlangvejtilatopfyldedenationaleoginternationalemålomdigitaltkompetente elever.rapportenanbefaler,atfremtidigepolitiske,økonomiskeogpædagogiskeinitiativerkoordineres;at fremtidigestrategierfokuserermerepåanvendelseendadgang;ogatdigitalkompetencedefineres,såden tagerhøjdeforkompleksitetenidedigitaleteknologierogderesanvendelser. Rapportensresultatergiveretopdateretvidensgrundlagtilatdebatterelæringsressourcernesbetydning forfremtidenskompetenceudvikling.detervoreshåb,atrapportenvilansporedennedebatblandt beslutningstageresåvelsomskoleledereogundervisere. KirstenDrotner ThomasIllumHansen Professor,dr.phil. Ph.d. CenterlederDREAM CenterlederLæremiddel.dk 5
TABELOVERSIGT Tabel2.1,side20:Skolelederesangivelseaflæremiddelbudgetpr.elevpr.år.Folkeskolenoggymnasiet 2007 08. Tabel2.2,side21:Markedsestimater.IKT baseredeundervisningsmaterialer.2004. Tabel2.3,side23:Skoleledernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003 08. Tabel2.4,side24:Undervisernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003 08. Tabel2.5,side25:Folkeskolelærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor UndervisningsmidlerogPædagogiskCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog matematik. Tabel2.6,side26:Gymnasielærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor UndervisningsmidlerogPædagogiskeCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog matematik. Tabel2.7,side26:Undervisernesanvendelseaforienteringskildervedrørendeundervisningsmidler. Folkeskolenoggymnasiet1995og2008. Tabel2.8,side27:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforindkøbaf læringsressourcerpåskolen.folkeskolenoggymnasiet2008. Tabel2.9,side28:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforanvendelseaf læringsressourcerpåskolen.folkeskolenoggymnasiet2008. Tabel3.1,side29:Læringsressourcerbrugtiforberedelsenafdansk ogmatematikundervisning.folkeskole oggymnasietsamlet.2008. Tabel3.2,side31:Lærernesfordelingaflæringsressourcerisenesteundervisningslektion2008. Tabel3.3,side32:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenidanski henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.4,side33:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenimatematiki henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.5,side33:Gradafanvendelseafhjemmesideriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleog gymnasium2008. Tabel3.6,side33:Omfangafanvendelseafhjemmesideriundervisningenimatematikihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.7,side34:Omfangafanvendelseafdigitaleav materialeriundervisningenidanskihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. 6
Tabel3.8,side34:Omfangafanvendelseafdigitaleav materialeriundervisningenimatematiki henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.9,side35:Omfangafanvendelseafweb2.0 tjenesteriundervisningenidanskihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.10,side35:Omfangafanvendelseafweb2.0 tjenesteriundervisningenimatematikihenholdsvis folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.11,side36:Lærernesvurderingafegneit kompetencer.folkeskoleoggymnasium2008. Tabel3.12,side37:Lærertyperogundervisningsformeridansk2008 Tabel3.13,side37:Lærertyperogundervisningsformerimatematik2008 Tabel3.14,side38:Undervisernesanvendelseaffotokopieriforberedelseafundervisning2008 Tabel3.15,side38:Undervisernesvurderingafanvendelseaffotokopieriundervisningen2008 Tabel4.1,side40:Undervisernesønskertilprioriteringaflæringsressourcer2009 11ihenholdsvisdanskog matematik.folkeskolenoggymnasiet. Tabel4.2,side42:Skoleledernesønskertilprioriteringafinvesteringerilæringsressourcer2009 14. Folkeskolenoggymnasiet. Tabel4.3,side43:Skoleledernesprioriteringafindkøbaflæringsressourcervedensærbevillingpå50.000 kr. Tabel4.4,side44:Skoleledernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskog matematikom3 5år.Folkeskoleoggymnasietsamlet. Tabel4.5,side44:Undervisernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskog matematikom3 5år. TabelB2.1,side54:OplysningeromlæringsressourcerpåMaterialeplatformen 7
RESUMÉOGANBEFALINGER RESUMÉ Dennerapporterresultatetafenlandsdækkendeundersøgelseomprioriteringoganvendelseafforskellige læringsressourcerifolkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.dataerindsamletgennemen elektroniskspørgeskemaundersøgelseudførtafanalysebureauetzaperaiperioden23.september 8. oktober2008påfolkeskoleroggymnasialeungdomsuddannelser.nedenforgivesenoversigtover undersøgelsenshovedresultateroganbefalinger.hvordetermuligtogrelevant,sammenlignes resultaternemedtilsvarenderesultaterfraenlignendeundersøgelsegennemførtaf Undervisningsministerieti1995. Budgettettillæringsressourcererstramt Næstenhalvdelenafallefolkeskoleledernesvarer,atdeårligtharunder1.500kr.pr.elevtilrådighedtil indkøbaflæringsressourcer.fordegymnasialeungdomsuddannelsersvedkommendeharhalvdelenunder 2.000kr.pr.elevårligttilindkøbaflæringsressourcer. Tryktelæringsressourcerervigtige Undersøgelsenviser,atlærernebådeideresforberedelseogideresundervisningprimærtvælgertrykte læringsressourcer,skabttilundervisning.94%afalledansklærere(118respondenter)og95%(136 respondenter)afmatematiklærerneanvendersådannematerialerideresforberedelse.iundervisningen anvender93%afalledansklærereskøn ogfaglitteratur,mensbogligeundervisningsmaterialerkommer indpåentredjepladsefterfotokopieredematerialer.hosmatematiklærernebruger95%eller136lærere bogligeundervisningsmaterialer. Hjemmesideribådeforberedelseogundervisning Hjemmesideranvendesbådeiforberedelsenogiundervisningensometsupplementtildetrykte læringsressourcer.62%afdansklærerneog33%afmatematiklærernebrugerhjemmesiderideres forberedelse.iundervisningenbruger45%afdansklærerneifolkeskolenog53%aflærernei matematikundervisningenhjemmesider.undersøgelsengiverikkesvarpå,hvorforlærernebruger hjemmesider,ellerhvordandeanvendersiderne.menmangeforlagsamlerlinkspåderesegne hjemmesideriforbindelsemedudgivelsenaflærebogssystemerogtilbyderlinksamlingerneblandtandet foratlettelærernesforberedelse.forlagenesstatistikafonline besøgendeviser,atdisselinksudgøren populærservice,somserudtilatstimulerelærernesanvendelseafnettet. Fotokopier Iforberedelsenafdanskundervisningenbrugermed81%aflærerneifolkeskolenog78%aflærerneide gymnasialeungdomsuddannelserfotokopier.imatematikertallenehenholdsvis56%og32%.i undervisningslektionenertallenenæstendesammemed84%ifolkeskolensdanskundervisningog83%i degymnasialeungdomsuddannelser.imatematikundervisningenertallene59%forfolkeskolenog31% forgymnasiet. 8
Klasseundervisning Skolernehargennemdesidstefemårinvesteretilærebøger,ogisærfolkeskolerneharbrugtmidlerpå interaktivetavler.igymnasieterderinvesteretiprojektorer.undersøgelsenviserogså,at45%afalle dansklærereifolkeskolenbrugteklasseundervisningideressenesteundervisningslektionidansk.i gymnasietgennemførte58%afdansklærerneklasseundervisningideressenestelektion.imatematik anvendteover70%afallelærerneibådefolkeskoleoggymnasietklasseundervisning. Visionerogprioriteringer Blandtlærerneifolkeskolenmenernæsten60%,atdigitalemediererintegreretinogengradindenforen periodepåmellem3og5år,ogblandtdansklærerneogmatematiklærernefinderhenholdsvis15%og13 %,atdigitalemediererheltintegreretifageneifolkeskolen.igymnasietermatematiklærernemere optimistiskeenddansklærernemedhensyntilintegrationenafdigitalemedieriundervisningen.hersvarer 27%,atdemenerdigitalemediervilværeheltintegreretiundervisningenindenfordenæstetretilfemår. Hvisskolernefikenekstrabevillingpå50.000kr.,villelederneifolkeskolerneinvestereiinteraktivetavler.I gymnasierneerprioriteringenmerejævntfordeltmellemdeforskelligelæringsressourcer,menmeden tendenstil,atledernehervilleinvestereibogligeundervisningsmaterialer,softwaretilproduktionog netbaseredematerialermedlogin. Mp3 mediervægteslavtbådeafledereogundervisere.menhvorundervisereifolkeskolenoggymnasiet samtledereigymnasietprioriterermobileenhederlavt,finder20%afskolelederneifolkeskolen,at områdetskalprioriteres.web2.0 tjenester,mobileenhederogmp3 lydbøgerprioriteresgenereltrelativt lavt. 9
ANBEFALINGER Rapportendokumentereretgabmellemvidensamfundetskrav,EU'suddannelsespolitiskeprioriteringerog skolernesøkonomiskeogpædagogiskepraksisihverdagen.atmindskedettegabkræverhandlingpåen rækkeområder.nedenforopregnesanbefalingertilhandlingindenfortredimensioner.allermest afgørendeerimidlertid,atdissedimensionersamtænkessomdeleafensamletuddannelsesmæssig udvikling. Denpolitiskedimension skabeensamletvisionfordigitalkompetence,dereromfattetadgang,anvendelse,produktion, delingogrefleksion.efterleveeu'skrav,samthenteinspirationoglæreaferfaringerfrafxnorge, AustralienogCanada.Derbørfremoverværemerefokuspåanvendelseendadgang koordinerevisionerpåtværsafuddannelsesniveauerogunderhensyntilforskelligetrin systematiseresamarbejdemellemuvmogvtu(ogkum)vedrørendepraksisbaseretforskningi læringsressourcer formulerenationaleminimumskravtilelevernesdigitalekompetencerefterafslutningaf henholdsvisfolkeskoleoggymnasialuddannelse integreredigitalekompetencersometcentraltelementiafsluttendeprøver. Denpædagogiske/institutionelledimension integreredigitalkompetenceislutmålogfagligebekendtgørelser sikrediversitetianvendelseaflæringsressourcerunderhensyntildedidaktiskeformål udformekonkretekriterierfor,hvilkedigitalemedieroglæringsressourcer,derbedstmuligt understøtterforskelligelærings ogundervisningstiltag systematisereevidensbaseretforskningvedrørendekvalitetsudviklingoganvendelseafforskellige læringsressourcer prioriteredigitalekompetencersomindsatsområdepåskolernemedhenblikpåatudvikleenfælles pædagogiskpraksis,hvordigitalekompetencerindgårsomenkvalitativdimensioniallefagene,og hvorbrugenafdigitalelæringsressourcersesisammenhængmedandenundervisning formuleretydeligekravfraledersideomintegrationafdigitalemedieriundervisningenogomsætte dissekravienpraksis,hvorallerelevanteparter ledelse,lærereogelever følersiginddragetog motiveret. Produktionsdimension skabeoffentlige,økonomiskeincitamentertilkommercielleforlagogandreprofessionelle producentervedrørendeinnovativproduktionaflæringsressourcer støtteuni C'smaterialeplatformogstimulerelærereogelevertilatproducereogdeledigitale læringsressourcer udviklelederesoglærereskompetencermedhensyntilindkøb,kvalitetssikringogbrugafdigitale læringsressourcer skabeetdialogforumiundervisningsministerietmedrelevantrepræsentationfraudviklere, forskereogbrugereaflæringsressourcer,derkansikrevidensbaseretrådgivningvedrørende læringsressourcersbetydningforudviklingogsikringafdigitalekompetencer. 10
1.UNDERSØGELSENSBAGGRUND Dennerapporterresultatetafenlandsdækkendeundersøgelsegennemførti2008omlæringsressourceri folkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.nedenforbeskrivesbegreberogdefinitioner,som brugesirapporten.hvordetermuligtogrelevant,sammenlignesresultaternemedtilsvarenderesultater fraenlignendeundersøgelsegennemførti1995. Rapportenbaserespådata,somerindsamletvedenelektroniskspørgeskemaundersøgelsegennemførtaf analysebureauetzaperaiperiodenseptember oktober2008påfolkeskoleroggymnasiale ungdomsuddannelser.undersøgelsenomtalesirapportensomdigitalelæringsressourcer2008. Densenesteundersøgelseførdenforeliggendeerfra1995.DagennemførteUndervisningsministeriets mediekontorogfondenundervisningsinformation(fui)isamarbejdemedgallupa/soginstitutfor KommunikationpåRoskildeUniversitetscenterenspørgeskemaundersøgelseomundervisningsmidleri folkeskolen,degymnasialeungdomsuddannelserogvuc.resultatetafdenneundersøgelseblev offentliggjortundertitlenmediebilledet:skolerneogundervisningsmidlerne. Undervisningsmiddelundersøgelse1995.UndersøgelsenomtalesirapportenhersomMediebilledet1995og ernærmerebeskrevetibilag1. Tidensiden1995harværetprægetafstoreteknologiskeoguddannelsespolitiskeændringer.Derfortages emnetnuopigenforatvurderelæringsressourcernesøkonomiskeprioriteringoganvendelseilærernes forberedelseogundervisning. Læringsressourcer Idennerapportanvendesbegrebetlæringsressourcersomensamlebetegnelseforallederedskaber,der kanbefordreenlæreproces fraskolebogenogatlassettilenfysikopstilling,enfilmellerenhjemmeside påinternettet.vedatbrugeordet læringsressource fremhæves,atlæringaltidtagerudgangspunkthos personerogikkeienelleranden ting fxenbogelleretbestemtpensumietfag. Vifokusererpåtegnbaseredelæringsressourcer,dvs.læringsressourcerhvormedmankanlagre,søge, skabe,deleogmodificeretegn(tekst,tal,ord,lyde,billederogblandingerafdisse).nogleafdisse læringsressourcererskabtsomgrundlagforundervisning(fxenlærebog),andreinddragesi undervisningenfraandrebrugssammenhænge(fxenavisartikel).uansetderesintenderede brugssammenhænge,såforeliggernoglelæringsressourceritryktform,ogtegneneeranaloge(fx lærebøgerogfotokopier),mensandrelæringsressourcererdigitale(fxetforlagselektroniskeopgavesæt). Atvifokusererspecieltpåtegnbaseredelæringsressourcerhartogrunde.Fordetførsteerdetde tegnbaseredelæringsressourcer,derundergårdenstørsteændringidisseårbådeiomfangogindhold.for detandeterdetdetegnbaseredelæringsressourcer,sommestafgørendeprægerglobalesamfunds organiseringaflæringogviden. 11
Digitalekompetencerogvalgaflæringsressourcer Redskabererkatalysatorerforlæring,hvadentenderertaleomathåndtereenhammerforatbyggeet skurellertolkeentekstforatforståenfortidighændelse.idagudgørtegn ord,tekst,tal,billederoglyd enstigendeandelafderedskaber,hvormedvilærerivoresdelafverden.ogalledissetegner,ellerkan bringes,pådigitalform,sådekantalesammenpånyeogmerekompleksemåderendtidligere.det klassisketegnbaseredelæringsredskab,lærebogen,harfåetfølgeskabafenmegetbredvifteafdigitale læringsredskaber,ogdigitaliseringengørdisseredskabermerekomplekseatudvikleoganvende. Detegnbaserederedskaber,dererkatalysatorerforlæring,kanvidefineresomlæringsressourcer,idet dennebetegnelsenetopunderstreger,atdeerkatalysatorerfor,atnogenlærernogetomnogetindenfor bestemtesammenhænge.tegnbaseredelæringsressourcereradgangsportentilatudviklekompetencer,så brugernekanomskabeinformationtilviden. Ietvidensamfundudgørvidenengrundlæggendekildetilsamfundsmæssigvelfærd.Befolkningenmå derforlæreatanvendedenødvendigelæringsressourcersystematisk,sådenkanopøvetilstrækkelige kompetencertilatudvikle,deleogbearbejdevidenbådeiarbejds ogfritidsliv.dennekoblingmellem læringsressourcerogkompetenceudviklingliggerbagenrækkepolitiskevisionerogpædagogiskeinitiativer idetsidsteårtibådeherhjemmeogiudlandet. I2007udgavIT ogtelestyrelsenunderministerietforvidenskab,teknologiogudviklingsåledesnational StrategiforIKT støttetlæring:indsatsforatfremmeanvendelsenafikt støttetlæring2007 2009(IT og Telestyrelsen2007).Strategienunderstreger,atDanmarkmåudvikleensamletkompetencestrategiforat anvendeikttilsamarbejdeiuddannelsessystemet,ierhvervslivetogidenoffentligeforvaltning. RapportenBorgernesIKT færdighederidanmark(teknologiskinstitut2007)konkretiserer,hvoridisse kompetencerbestår.herdefineres(teknologiskinstitut2007:12)såkaldtdigitalekompetencer(digital literacy)somevnetilatanvendeiktforatkunne: definereogidentificereetinformationsbehov skaffesigadgangtilrelevantinformation håndtereogorganisereinformation integrere,fortolkeogsammenfatteinformation evaluereinformationenskvalitet,relevansoganvendelighed skabeogpræsenterenyinformation kommunikereogudveksleinformationogviden væreteknologiskselvhjulpen. OgsåEUfremhæverdigitalekompetencerscentralebetydningfordeeuropæiskevidensamfund,ogman læggerstigendevægtpåsammenhængenmellemforskelligedigitalemedierogpåderesdifferentierede anvendelse(sefxeu kommissionen2005,2007). Enlignendeudviklingopsummeresidenførste,sammenlignendeanalyseaf,hvilkeneffektIKTharfor undervisningenidenordiskelande.analysenerforetagetisamarbejdemellemutbildningsstyrelseni Finland,MyndighetenförskolutvecklingiSverige,KunnskapsdepartementetiNorgeog UndervisningsministerietiDanmark,ogdenunderstreger: 12
Måden,hvorpåiterblevetanvendtiundervisnings oglæringssammenhænge,harudvikletsigovertiditaktmed,at teknologienerblevetmeretilgængeligogmereavanceret.frablotatværeendnuenny gadget forildsjæleblandt lærerne,eritnuendelafdagligdagenpåalleskoler.fokuspåitiuddannelsessektorenharflyttetsigfraatlære, hvordanmanbrugerittilatanvendeitsomenkatalysatorforatforbedreundervisningoglæringen medandreord: Hvordanitkanbrugessometværktøjellermedie,sommanlærermed(Rambøll2006:39). Transportafinformationellerkatalysatorforviden? Læringsressourcereretbindeledmellemden,derlærer,ogdet,derlæres.Iskolesammenhænger underviserenendvidereenafgørendeaktør,derdefinererformåletmeddet,derlæresogoftetillige arbejdsformerogtidsrammer.atvælgeogatanvendebestemtelæringsressourcerhængersnævert sammenmedatudviklebestemtekompetencer.setilysetafdeudbredtediskussioneromvidensamfundet erdennekoblingblevettydeligere;ogdennetydeliggørelsemedvirkerpåsinsidetil,atvanteforståelseraf læringsressourcerogdereskredsløberifærdmedatændres. Traditioneltharforlagproduceretogunderviserevalgtmaterialeudfraovervejelserover,hvordan bestemteformerforeksisterendevidenkanformidlesmesteffektivtogmotiverendetileleverne,enten enkeltvisellersamlet.idagerdetikkeblotvigtigt,atelevernekanreproducereeksisterendeviden;deter tilligeafgørende,atdekanskabenyviden,atdekanudvekslevidenmedandrepåenforståeligmåde,ogat dekanomformeeksisterendevideniforholdtilnyeproblemstillinger.dissekravmedvirkertil,at læringsressourcerogsåkanproduceresogvælges,sådeunderstøtternyelærings,videns og arbejdsformer. HovedpartenaflæringsressourceriDanmarkproducereskommercieltogmedskyldigthensyntil eksisterendefagligekrav,uddannelsesniveauogpædagogiskpraksis.forfolkeskolenogdegymnasiale ungdomsuddannelserudgørkommunalepædagogiskecentralerogde16centreforundervisningsmidler vigtigebrobyggeremellemdeprofessionelleproducenteroglokaleundervisere,idetdesystematisksamler, formidlerogoftevaliderertilgængeligelæringsressourcer.pådeenkelteuddannelsesstedervælges læringsressourceroftestafdenenkelteunderviserellergruppenaffaglærere,hyppigtmedassistancefra deansvarligeforskolenspædagogiskeservice ellerlæringscenter,somskolebibliotekerbenævnesmange stederidag. Itillægtildetprofessionellekredsløbkommerproduktionoganvendelseaflæringsressourcer,somhidrører fraandrebrugssammenhænge,fxavisartikler,skønlitteraturoghjemmesiderfrainternettet.samtidigkan underviserefremstilleegnelæringsressourcersomfxopgavesæt. Densåkaldtematerialeplatformgiveridagensamlet,elektroniskpræsentationafenlangrække læringsressourcer,bådefraprofessionelleproducenterogfraundervisere,ligesomdenindeholder værktøjertilatskabefxbillederogmusik(senærmerebeskrivelseibilag2).materialeplatformener udvikletafuni C,dererenvirksomhedunderUndervisningsministeriet,oghartilformålatlettevalgog anvendelserforunderviserneiforholdtilkonkretefagligeogpædagogiskemål.lignendeportalererunder udviklingienrækkeandrelandeogvidnerom,atproduktion,valgoganvendelseaflæringsressourcerer underforandring. 13
Digitalelæringsressourceridennerapport Digitalelæringsressourcerer,somordetangiver,tegnbaseredelæringsressourcer,hvordetegn,der anvendes,erdigitale.digitaliseringgivertekniskmulighedfor,atord,billeder,tal,tekstoglydekanbringes påsammeplatformogblandespåmåder,manikkekenderfrafxtryktebøger.vedhjælpafsåkaldte hyperlinkskanbrugerenfxsammenkobletekstellerbillederikompleksenetværk.medkoblingtil internettetmuliggørestillige,atbrugerehurtigtkandeleinformationerogoplevelserogindgåivirtuelle, socialenetværk.megetafgørendeerdet,atdenenkeltebrugerkanændrepådeforeliggendetegn (Andersen1997)ogsåledesselvmedvirketilatskabeogomformefxtekster,billederoglyde. Læringsressourceromfatteridennerapportfølgende: Materialer,dererproduceretogindkøbtmedhenblikpåundervisning,hvadentendeertrykte(fx bogligeundervisningsmaterialeriformaflærebøger,elevarbejdshæfterogopslagsbøger), audiovisuelle(fxenundervisningsfilm)ellerdigitale(fxetlæringsspil). Materialer,derikkeerproduceretmedhenblikpåundervisning,mensomerindkøbtmed undervisningforøjefxskønlitteraturogandenfaglitteraturtilskolensbibliotek. Materialer,dererindkøbtsomforudsætningforundervisning,fxsoftwaretiltekst og talbehandlingoginteraktivetavler. Materialer,somikkeerproduceretellerindkøbttilundervisning,mensomanvendesi læringsøjemed,fxhjemmesiderpånettet,aviskronikkerogtv produktioner. Undersøgelsenspecificererdissekategoriersomfølger: Undervisningsmaterialer Materialer,dererproduceretmedhenblikpåundervisning(typisklærebogssystemer,digitale undervisningsmaterialerogaudiovisuellematerialer).fx: Bogligeundervisningsmaterialer(tryktebøgerm.v.) E bøger(elektroniskebøger)(elektroniskebøger) Netbaseredematerialermedlogin(fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialer fraforlag) Digitaleav materialer Fotokopier. Andrematerialer Materialer,derikkeerproduceretmedhenblikpåundervisning,mensomerindkøbtmedhenblikpåat bliveinddragetoganvendtiundervisningen(typiskskønlitteratur,faglitteratur,aviserogtidsskrifter, computerspilogfilm).fx: Skøn ogfaglitteratur Aviserogtidsskrifter Mp3 lydbøger Analogeav materialer 14
Netabonnementermedlogin(fxnetaviserogindholdpåUNI servere 1 medklipfradansketv kanalerogfiktions ogdokumentarfilmsamtinformationsvideoerogreklamefilm). Værktøjsprogrammerogit infrastruktur It hardwareog software,derunderstøtterundervisningen,mensomikkeisigselveret undervisningsmateriale(typiskcomputereogtekstbehandlingsprogrammer).fx: Software: tilproduktion(fxtekstbehandling,billedredigering,webredigeringog præsentation/grafikfremstilling) tilkommunikation(fxintranetsystemeroglm systemertile læring) tileksperimenteltarbejde(fxlegomindstormsogmathcad) Hardware: Interaktivetavler Projektorer Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones) Gratislæringsressourcer Alleandreressourcer,somanvendesmeningsfuldtilæringsøjemed.Fx: Hjemmesiderpånettet Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder Web2.0 tjenester(fxblogs,wikis,fildelingstjenester) Podcast Gratisspilogprogrammerfranettet(fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra Google) Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser Lærertillærer tjenesterframaterialeplatformen Undervisersegnematerialer. Læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialer Derfindesingenalmentaccepteretdefinitionafderedskaber,derformidlerlæring.Begrebersom læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialeranvendesofteiflæng;menblandt undervisereogproducentererderentendenstilatanvendeordene læringsressourcer og læremidler foratunderstregemidlernesprimærebetydningforeleversogstuderendeslæringfremforlærerens undervisning.idenneundersøgelsesspørgeskemaanvendesderforordet læremidler,fordideterdet begreb,undervisereumiddelbartforbindermedenkonkretpraksis. 1 UNI Serverenerentekniskplatform,dergørdetlettereatbenyttevideooglydiundervisningen.Brugafvideooglydvia internettetstillernormaltstorekravtilskolernesinternetforbindelser.derforharuni Cudvikletetsystembaseretpålokale medieservere,derkaldesuni Servere. 15
Atderikkefindesetentydigbegreb,pegerpådetvigtigeforhold,atdeteknologier,hvormed læringsressourcerudviklesoganvendes,ændres,ogdetsammegørgængsopfattelseafdesammenhænge, hvorideanvendes.imediebilledet1995anvendessåledesprimærtordet undervisningsmidler ogafogtil materialer og undervisningsprogrammer.ligeledesbrugesudtrykket edb somenbredbetegnelsefor alt,hvadderharatgøremedcomputereogderesanvendelsesområder.iktanvendesderimodikketil,som idag,atbetegneteknologi,deranvendestilskabe,lagre,bearbejdeogformidledigitalinformation. Pågrundafdenforskelligesprogbrugogændredebegrebsanvendelsererdetkunselektivtmuligtat foretagekonkreteogdirektesammenligningermellemresultaterneidigitalelæringsressourcer2008og Mediebilledet1995.Determeddissebetingelserinmente,atviirapportenkonstatererforandringeri skolernesanvendelseaflæringsressourcer.deterligeledesmeddissebegrænsningerinmente,at betydningenafdisseforandringerkandiskuteres. HidtidigsatsningpåIKT infrastruktur Undervisningsministerietharsidenmidtenafhalvfemsernebrugtmangeøkonomiskemidlerpåatskabeet godtfundamentforatintegrereiktiundervisningennavnligifolkeskolen.fxskullebanebryder projekterneiperiodenfra1997til2001udvikleundervisningsmaterialerblandtandetiformafsoftwareog andredigitalelæringsressourcer. I2000besluttederegeringenatbruge340millionerkronerpåetlandsdækkendeprojektomitogmedieri folkeskolen.projektetgennemførteialt87udviklingsprojekter,somfxhavdetilformålatstyrkeelevernes IKT ogmediekvalifikationersamtskaberumfornyelæringsmetoder(itmf sekretariatet2005). I2003besluttederegeringenatbruge495millionerkronerblandtandetsomtilskudtilkommunerneskøb afcomputereifolkeskolen.desudenfiklæreremulighedforefteruddannelsegennemskole it,dereret kursusforløb,hvorkursistensammenmedsinekollegerfåretgrundlæggendecomputerkendskaboglærer atbrugedemestalmindeligeikt programmer.lærernefårogsåindsigti,hvordandeintegrerer informations ogmedieteknologienideresundervisning.detskerved,atdeudarbejderenrække beskrivelserafundervisningsforløb,devilgennemføreideresklasse. Lærerneerhververdetpædagogiskeit kørekort,somtilbydestilfolkeskolen,gymnasietog erhvervsuddannelsernesamtandremålgrupperindenforuddannelsessektoren.tilelevernetilbydesjunior pc kørekortet. Tilskudsordningenharværetpopulær.Folkeskolernehariløbetaf2005indkøbt51.000nyecomputeretil undervisningsbrug.iforåret2006kortlagdeuni Comfangogkvalitetaffolkeskolernesit udstyri forbindelsemedgennemførelsenafdeførstewebbaseredenationaletestifolkeskoleniforåret2007.hver folkeskoleråderidagigennemsnitover70computeretilundervisningsbrug,hvordeti2002igennemsnit var48computereperskole.antalletafcomputerepåskolerneerstegetmed46%(aarsland,2007). Derharikkeværettilsvarendestøtteordningeriforholdtildegymnasialeungdomsuddannelser.Rapporten BenchmarkingAccessandUseofICTinEuropeanSchools(EU kommissionen2006)dokumenterer imidlertid,atdanskegymnasielærereereuropasflittigstebrugereafcomputereiundervisningen. 16
Undersøgelsenerbaseretpåinterviewsmedlærereogledelseri27europæiskelandes uddannelsesinstitutionerfragrundskoletilogmedungdomsuddannelser(gymnasium,erhvervsskoler). Dethidtilmestsystematiskeudviklingsarbejdeiforholdtildegymnasialeuddannelser,ogherunder læringsressourcer,ersketsombaggrundforgymnasiereformen.såledesgennemførte Undervisningsministerietiperioden2001 03etprojekt,hvorfirearbejdsgruppermedfokuspå fagområdernedansk,matematik,fremmedsprogognaturfagbeskrevforudsætningerneforennyfaglighed ifremtidensuddannelser,mensenfemtearbejdsgruppeudarbejdedeensamletanalyseogenrække anbefalingertilundervisningsministerietpåbaggrundafdefirerapporter(buschmfl.2004). Afslutningsrapportenunderstreger,atsåfremtmanforsømmer integrationenafdedigitalemedieri læremiddeludviklingen,vileleverogstuderendeistigendegradopleveundervisningensomutidssvarende oguautentisk (Buschmfl.2004:60).Gruppenanbefaler,atderudviklesnye,fremtidssikrede læringsressourcer,ogatundervisningsministerietøkonomiskstøtterudviklingen.detskalskeitæt samarbejdemedlæremiddelforskningen,ogmåleteratfremkommemedkompetencebaserede fagbeskrivelser,derintegrererdenyelæringsressourcer.hidtilerdisseanbefalingerikkeudmønteti politiskhandling. Samletseterstatusidanskefolkeskoleroggymnasier,atmangenereltsetharensolidinfrastruktur,derer forudsætningforatintegreredigitalelæringsressourcer.deflesteskolerharbredbåndsadgangtil internettetogantalletafcomputeretilelevbrugerstegetmarkant.hertilkommer,atmangeskoleridisse åranskafferinteraktivetavler(smartboards)tilbrugibestemtefaglokaler.ligeledeserfolkeskolelærere efteruddannetsystematisksidenårtusindskiftet. EndvidereanvenderstortsetallefolkeskolerdagligtetLearningManagementSystem(LMS)ideresinterne kommunikationmedeleveroglærere,ogidenmereeksternekommunikationmedfxforældre.etlms fungererogsåsomenportalforlæring,udviklingogdistributionafkurseroglæringsproduktersomfxelæring,klasseundervisning,virtuellemøderogfagligekurser. Menatinfrastrukturenerpåpladsogteknologienfindes,betyderikkenødvendigvis,atdenkanogskal anvendes.rammevilkårenepådeenkelteskolererenvæsentligfaktor,somindvirkerpåanvendelsenog effektafikt.undersøgelsene learningnordic2006(rambøll2006)viserblandtandet,atselvomtoudaf trelærerehardeltagetikompetenceudviklingvedrørendeiktindenfordesidstetreår,såerdetkunénud aftreafdisselærere,somfølersigsikreiforholdtilikt,ogderkanikkeregistreresnogensærligeffektpå anvendelsenafikt.effektenafiktiundervisningenidenordiskelandevisersåledes,atselvom størstepartenaflærerneharerhvervetdetpædagogiskeit kørekortellertilsvarende,synestoudaftre lærerestadig,atdeikkeergodenoktilatbrugeiktiundervisningen(rambøll2006:11,87). Nyeinitiativer Medbaggrundiregeringensglobaliseringsstrategifraapril2006Fremgang,fornyelseogtryghed(2006) nedsatteundervisningsministerieti2006enrækkearbejdsgrupper,derskulleudarbejdeudkasttilnye FællesMålforundervisningenienrækkefagifolkeskolen.Derskulleforetagesengennemgangafalle fagenesformål,ogtrinmåleneskulletilpassesioverensstemmelsehermed.detindgikiarbejdet,at 17
behovetforajourføringafdefagligetekstermedhensyntilikt ogmediekompetencerindenfordeenkelte trin ogslutmålgenereltskulleovervejes.detvarherundertankenatudarbejdeensamletvejledende tekst,sombeskrevmåleneforikt ogmediekompetencerifællesmål. Dettearbejdeernuafsluttetogmedvirkningfraskoleåret2009 10gælderdernyeFællesMålfor undervisningenifolkeskolen. I2007nedsatteUndervisningsministerietenit ekspertgruppe.denskalblandtandetpåbaggrundafdenye FællesMålogtrin ogslutmålenesamtoplægfraskolestyrelsenomudviklingafevalueringsformerfor målingafelevernesdigitalekompetencerafgiveudtalelseromarbejdsgruppernesoplægtilnye beskrivelser. Vigtigtidennesammenhængerministerietsbemærkning,at ekspertpaneletsudtalelserskalialletilfælde tageudgangspunktielevernesrollesombrugeresetilysetafudviklingenafweb2.0 (Kommissorium 2007).Web2.0henvisertildehastigtvoksendeudbudafisærkommercielle,digitaletjenestersom Facebook,ArtoogFlickr,dergiverinternetbrugeremulighedforselvatskabe,deleogmodificereindholdi formaffxtekst,billederogmusik. Somdetfremgårafovenstående,indgårproduktion,anskaffelseoganvendelseaflæringsressourceriet komplekstsamspilafteknologiskemuligheder,uddannelsespolitiskeprioriteringer,økonomiske afvejninger,pædagogiskemålogpraktiskeforhold.idefølgendekapitlerdokumenteres,hvorledes læringsressourceranvendesmedsærligvægtpådeøkonomiskeprioriteringerogdepædagogiskevalgseti lysetafdeforeliggendeteknologiskebetingelserogundervisningsmæssigevilkår. OMDATAMATERIALET Denforeliggendeundersøgelseergennemførtiperioden23.september 8.oktober2008somen landsdækkende,elektroniskspørgeskemaundersøgelse,ensåkaldtcawi undersøgelse(computer assisted webinterviewing).undersøgelsenergennemførtafanalyseinstituttetzapera. AdjunktAnneMarieDahler,Læremiddel.dk,harforetagetuddybendeanalyserafdatamaterialet,og konsulentvaldemarduusogprofessorkirstendrotner,dream,harhaftansvaretforudformningenaf rapportenstekst. Dererrettethenvendelsetilialt1.243uddannelsesinstitutioner,hvilketsvarertilalledanskefolkeskolerog gymnasialeungdomsuddannelser.henvendelsenersketviae mailtilskoleledere/rektorerpåbaggrundaf demaillister,somundervisningsministerietanvenderisinkommunikationmedskolerne.ministeriethar udelukkendeinstitutionellemailadresser,ogdetharikkeværetmuligtatsendespørgeskemaog påmindelsepersonligttildeenkelteledereogundervisere. 18
Målgruppe Undersøgelsenergennemførtblandttogrupper,nemligskoleledere/rektorersamtundervisereidanskogi matematikpå8.klassetrinifolkeskolenogi2.gpågymnasialeuddannelser. Ialt124skoleledere/rektorerharbesvaretspørgeskemaet,hvilketsvarertilenbesvarelsesandelpå10%. Dennebesvarelsesandelerioverensstemmelsemedlignendeundersøgelser,ogmuliggørvalideanalyser medenrimeligstatistisksikkerhed. Blandtde124ledereer81skoleledereienfolkeskole,og43ersomledertilknyttetengymnasial ungdomsuddannelse.94skolerharenmandsomleder.71harmindreendtiårserfaringsomlederog47er ansatpåenskoleienbymæssigbebyggelsemedover50.000indbyggere.resten,dvs.77,eransatpåen skoleienbymæssigbebyggelsemedunder50.000indbyggere. Ialt267undervisereidanskogmatematikpå8.klassetrinifolkeskolenogi2.gpådegymnasiale uddannelserstx,hhxoghtxharbesvaretspørgeskemaet.dadeterskolelederne/rektorerne,somhar videresendtetlinktilunderviserepåskolenfindesderingenoversigtover,hvormangeundervisere,derer blevetbedtomatdeltage.enbesvarelsesprocentkanderforikkeangives. Blandtunderviserenhar126dansklærereog141matematiklæreredeltagetiundersøgelsen.Halvdelenaf undervisernekommerfrafolkeskolenogdenandenhalvdelfradegymnasialeungdomsuddannelser,ogde fordelersigjævntmedhensyntilalderogundervisningsanciennitet.undersøgelsensrespondenterudgør såledesetrepræsentativtudsnitafundervisereifolkeskolenoggymnasiet. Frafaldsanalyse AnalysebureauetZaperaharforetagetenfrafaldsanalyse,hvormantelefoniskharkontaktetledere,hvis skolerikkehardeltaget,ogspurgtdemomgrunden.genereltarbejds ogevalueringspresangivessomde vigtigstegrundetilikkeatdeltageiundersøgelser.idensituationprioriterespligtigeanalyserog evalueringeriværksatafundervisningsministeriet.flereskoleledereharvalgtatudfyldeegetskema,mens enkelteharbrugtskolensnyhedsbrevogvalgtikkeatvideresendetilspecifikkeundervisere. Tabellerne Ialletabeller,hvorderertaleomsignifikanteforskellemellemfolkeskoleogdegymnasiale ungdomsuddannelserertallenemarkeretmedfed/rødskrift. 19
2.ANSKAFFELSE Læringsressourcerogskolernesøkonomi Etoverordnetfokuspunktfornærværendeundersøgelseerskolernesinvesteringiogprioriteringaf læringsressourcer.skolelederneerblevetbedtomatangiveetcirkatalforskolensbrugafpengepå læringsressourcerpr.eleviskoleåret2007 08.Derer,somdetfremgårafnedenståendetabel,store forskellepådeenkelteskolersinvesteringilæringsressourcerpr.elev,ognavnligforskellenmellem folkeskoleroggymnasialeuddannelserermarkant: Tabel2.1:Skolelederesangivelseaflæremiddelbudgetpr.elevpr.år.Folkeskolenoggymnasiet2007 08. Pct. FOLKESKOLEN GYMNASIUM Under1.000kr. 22 12 Fra1.000kr.til1.250kr. 20 9 Fra1.250kr.til1.500kr. 11 9 Fra1.500kr.til2.000kr. 27 14 Fra2.000kr.til3.000kr. 14 35 Mereend3.000kr. 1 12 Vedikke 4 9 100 100 Halvdelenafallefolkeskolerogcirkaentredjedelafskolerneblandtidegymnasialeungdomsuddannelser harmindreend1.500kr.tilrådighedtilindkøbaflæringsressourcerpr.elevomåret.ensøgningblandt forlagenepåderesudgivelserviser,atenlærebogidanskellermatematikkostergennemsnitligt150 200 kr.,ogetenkeltindkøbudgørsåledesmereendentiendedelafdetbeløb,skolerneårligtdisponererover tilindkøbaflæringsressourcerpr.elev. Gymnasiernebrugerflerepengepålæringsressourcerpr.elevendfolkeskolerne.Næsten50%afde adspurgteledereigymnasierneangiver,atderanvendesmereend2000kr.pr.elevpr.årpå læringsressourcer,menskun15%aflederneifolkeskolenangiveratanvendemereend2000kr.pr.elev. Statensinitiativer Implementeringenafgymnasiereformenharikkeværetfulgtafstørre,økonomisketilskudtiludviklingaf skolernesdigitaleinfrastrukturellerudviklingafnyelæringsressourcer.derimodharregeringeni tidsrummet2000 07bevilgetoverenkvartmilliardkr.tiltostoreprojekterforfolkeskolen: TilProjektet IT,medierogfolkeskolen (ITMF)bevilgedes340mio.kr.(pågrundafbesparelser reducerettil323mio.kr.).projektethavdesomoverordnetformålatstyrkedenpædagogiske anvendelseafitogandremedieriundervisningenoggøreitogmediertilmedspillerogdrivkrafti 20
skolensdagligdag.skolerogkommunerkunneudvikleundervisningenisamarbejdemedforskere, efteruddannelsesinstitutioner,forlag,itogmedieekspertersamtandrerelevantefagfolk.midlerneblev fordeltpåfirehovedprojektersamttilorganisering,formidlingogevalueringafprojektet(itmfsekretariatet2005). Tilprojektet Itifolkeskolen (ITIF)bevilgedesialt495mio.kr.Midlerneblevanvendtsomtilskudtil indkøbafcomputeretil3.klassetrinsamttiløgetfagligbrugafiktpåalleklassetrin,herunderi specialundervisningen,efteruddannelseaflærereogudviklingafnyeorganisations og undervisningsformer.dererudviklet11netbaseredelæringsressourcer,somnuertilrådighedfor undervisningen(voss2008). 75%afmidlerneblevafsattilanskaffelseafcomputerudstyrtilfolkeskolenseleveri3.klasse. Undervisningsministerietsattesombetingelsefortildelingafprojektmidler,atkommunerneogdefrie grundskolerskulleanvendeettilsvarendebeløbselv.derblevialtafsat117mio.kr.tilenlangrækkeandre initiativer.detostørsteinitiativerdrejedesigomudviklingenafnyetyperundervisningsmaterialerforhele folkeskolenogforspecialundervisningen(50mio.kr.)samthjælptilskolernesorganisationsomstilling(35 millionerkr.)(voss2008). Derblevigangsatenrækkepilotprojekter,derhavdetilformålattænkelærebøgeroglæringsressourcerpå enheltnymådemedudgangspunktimediekonvergensensamtatunderstøtteselvstændigearbejdsformer ogdenrummeligefolkeskole.skolerneharfåethjælptilorganisationsomstillingeniformaftilskudtil anskaffelseafetvidendelingsystem. IforbindelsemednærværendeundersøgelseerderrettethenvendelsetilUNI Cforatfåoplystskolernes indberettedesalgstalfordenyelæringsressourcer,somblevudvikletunderitif projektet.dissetalhar imidlertidikkekunnetoplyses,idetderikkeerhentettilladelsehosdekommercielleproducenter. Etkernepunktiudviklingenafnyelæringsressourcerernetopdeprofessionelleproducenterogderes økonomiskeincitamentertilfornyelse.imarts2004foretogfirmaetdanske LearningCenterfor UndervisningsministerietenanalyseafdenmuligemarkedsudviklingindenforIKT baseretundervisning: Tabel2.2:MarkedsestimaterforIKTbaseredeundervisningsmaterialer.2004 ANTAL ÅRSELEVER BELØBPR. ÅRSELEV* (KR.) IALT (MIO.KR.) HERAFEGEN PRODUKTION RESTTIL EKSTERNT INDKØB(MIO. KR.) Grundskolen 667.703 40 27 15% 23 Gymnasiale 92.605 70 6 35% 4 uddannelser Kilde:Danske LearningCenter2004 *)Estimeretpåbaggrundafinterviewmed22institutionersamtdetilsvarendesvarfraleverandørerogeksperter. DeudvalgteuddannelsesinstitutionerdækkedeUndervisningsministerietsseksoverordnedeuddannelsesområder,og datablevindhentetfraenrækkeaktører,interessenterogekspertermedvidenomdigitalelæringsressourcer. 21
Rapportenkonkluderede,atderfortsateretmegetlillemarkedforudviklingafdennetype læringsressourcer.deteretmarked,somikkeharudsigttilatbliveselvbærendemeddeeksisterende strukturerogincitamenter,idetringeøkonomipåuddannelsesinstitutionerneansessomdenprimære hæmsko.detanbefales,atministerietflytterfokusfrainfrastrukturoglærernesit kompetencertilihøjere gradatfremmeproduktionenafdigitalelæringsressourcerafhøjkvalitetoglevedygtighed.statensindsats pådetteområdeskalefterrapportensmeningnytænkes. EstimaternefraDanske LearningCenterantyder,indenforhvilkebegrænsedeøkonomiskerammer, navnligdeprofessionelleproducentervurdererderesmulighederforinnovation.dissevurderingerer retningsgivendefor,hvilkeøkonomiskeinvesteringerproducenterneønskeratgøre,ogdemåforståsi sammenhængmed,atfunktionsdygtigelæringsressourcermåudviklesirelationtilbestemte uddannelsesmæssigeogdidaktiskesammenhænge. Producenterkanderforsjældentoverføreudenlandskelæringsressourcerdirektetildanskelæringsrum,og originalelæringsressourcerskabttiletlillemarkedsomdetdanskekræveroftestenlang investeringshorisont. 22
SKOLERNESPRIORITERINGAFINDKØB Foratkunneanvendeforskelligeslagslæringsressourceriundervisningen,mådissenaturligvisvære produceret,synligeogtilgængelige.idetkredsløbspillerskolernesprioriteringvedrørendeindkøbaf læringsressourcerenafgørenderolle.bådeskoleledereogundervisereerblevetspurgtom,hvilketyper læringsressourcer,deharprioriteretdesenestefemår. Skoleledernes/rektorernesprioritering Tabel2.3:Skoleledernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003 08.Pct.ogantal. Skolelederneharhaftmulighedforatangivefemlæringsressourcer FOLKESKOLE GYMNASIUM Bogligeundervisningsmaterialer 88(71) 95(41) Interaktivtavle 64(52) 21(9) Skøn ogfaglitteratur 46(37) 37(16) Netabonnementermedlogin 41(33) 33(14) Projektor 38(31) 70(30) Netbaseredematerialermedlogin 37(30) 12(5) Softwaretilproduktion 33(27) 47(20) Softwaretilkommunikation 26(21) 56(24) Digitaltoptageudstyr 25(20) 9(4) Fotokopier 21(17) 42(18) Digitaleav materialer 15(12) 12(5) Tidsskrifterogaviser 7(6) 14(6) Softwaretileksperimentelbrug 6(5) 28(12) Mobileenheder 4(3) 2(1) Analogeav materialer 4(3) 2(1) MP3lydbøger 1(1) 0(0) E bøger(elektroniskebøger) 1(1) 2(1) Somdetsesaftabel2.3,prioritererledereibådefolkeskolenogdegymnasialeuddannelserindkøbaf lærebøger;mendererogsåforskellevedrørendeanskaffelseafværktøjsprogrammerogudstyr. Folkeskolensatserisærpåindkøbafinteraktivetavler. DensatsningtogformsomendelafITIF initiativet,hvorindførelsenafinteraktivetavlerskulleafdække, hvilkepotentialerogmulighederdegiverforatstyrkeudviklingenaffagligekompetencer,samthvilkenye aspekterdetilførerundervisningen,fxirelationtiladgangtilogbrugaflæringsressourcer,stof, præsentationogarbejdsformer. Igymnasieskolernesatsesisærpåindkøbafprojektorer.Interaktivetavlerogprojektorerlæggeroptil undervisningsformer,hvoralleredeeksisterendestofformidles,oghvorénpersonkommunikerertil mange,typiskfralærertilelever. 23
Degymnasialeuddannelserharendvidereprioriteretsoftwaretilkommunikationfxiformafforskellige formerforlearningmanagementsystem(lms)ogsoftwaretileksperimenteltbrug. Imodsætninghertilharfolkeskolerneinvesteretidigitaltoptageudstyrfxvideo ogfotokamerasamt netbaseredelæringsressourcermedlogin.deprioriteredelæringsressourcerlæggerumiddelbartoptil forskelligearbejdsformerogvidenbearbejdning. SåledesfacilitererLMSsmidigogeffektivinternkommunikationmellemenkeltpersonerogvidendelingaf eksisterendeinformationer,mensoptageudstyrsnarerefaciliterer,ateleversammenskaberogbearbejder videni(audio)visuelform,altsåformerforvidensproduktionderkræverviderammerforstyring. Undervisernesprioritering Tabel2.4:Undervisernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003 08.Pctogantal. Underviserneharhaftmulighedforatangivefemlæringsressourcer FOLKESKOLE GYMNASIUM Bogligeundervisningsmaterialer 56(77) 52(68) Interaktivtavle 58(79) 20(26) Skøn ogfaglitteratur 26(36) 22(28) Netabonnementermedlogin 34(47) 15(19) Projektor 27(37) 45(58) Netbaseredematerialermedlogin 26(36) 22(28) Softwaretilproduktion 16(22) 19(24) Softwaretilkommunikation 17(23) 24(31) Digitaltoptageudstyr 15(21) 9(12) Fotokopier 17(23) 14(18) Digitaleav materialer 12(16) 7(9) Tidsskrifterogaviser 3(4) 5(6) Softwaretileksperimentelbrug 4(6) 14(18) Mobileenheder 1(1) 2(3) Analogeav materialer 3(4) 2(2) MP3 lydbøger 0(0) 0(0) E bøger(elektroniskebøger) 2(2) 8(10) Somdetsesaftabel2.4,svarerundervisernesprioriteringafforskelligetyperlæringsressourceristoretræk tilledernes,dogmeddenforskel,atenlangtmindreandelafunderviserneprioritererindkøbaflærebøger. Detgælderbådeifolkeskolenoggymnasiet,hvorhenholdsvis88%og95%aflederneangiver,atboglige materialererprioriteret,menshenholdsvis56%og52%afunderviserneangiverbogligematerialersomet afdefemområder,derharhaftstørstprioritet. 24
PÆDAGOGISKECENTRALEROGCENTREFORUNDERVISNINGSMIDLER Skolernesegnematerialersuppleresimangekommunerafkommunalepædagogiskecentraler.Hertil kommer16centreforundervisningsmidler(cfu),somtilsammendanneretlandsdækkendenetværk. Formåletmeddepædagogiskecentralerogcentreneforundervisningsmidlereratsupplereskolernes materialesamlingerudfraetprincipom,atlæringsressourcer,somskolernebrugerikortereperiodermest effektivtrekvireresfraencentral.hervedkanskolernespareøkonomiskemidlerpåmaterialevalget,men samtidigkrævesengrundig,ogogsåfleksibel,planlægningafundervisningen,hvisetønsketmaterialeikke ertilrådighediengivenperiodefracentret. Lærerneerblevetspurgtom,ihvilketomfanghenholdsvisdenkommunalepædagogiskecentralogdet lokalecfukandækkederesbehovforlæringsressourceridanskogmatematik. Folkeskolelærerne Tabel2.5:Folkeskolelærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor UndervisningsmidlerogPædagogiskCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog matematik.pct.ogantal. DANSK MATEMATIK 0 24 25 49 50 74 75 100 Ved ikke 0 24 25 49 50 74 75 100 LokaltCenterfor 19 30 21 8 22 33 7 6 7 Undervisningsmidler (13) (20) (14) (5) (15) (23) (6) (4) (6) Pædagogiskcentral 31 28 14 10 18 40 10 6 6 (16) (14) (7) (5) (9) (21 (5) (3) (3) Overordnetsetmenerlærerne,atdenpædagogiskecentralogdetlokalecenterforundervisningsmidler ikkekandækkebehovetforlæringsressourceristørreudstrækning,hverkenidanskellermatematik. Dansklærerneifolkeskolenerdengruppe,derividestudtrækningfinder,atbehovetforlæringsressourcer kandækkesafcfuogdenpædagogiskecentral.knapentredjedelmener,atcfudækkerhalvdeleneller mereafbehovet,ogknapenfjerdedelvurderer,atdenpædagogiskecentralatdenpædagogiskecentral kandækkehalvdelenellermereafbehovet. Blandtmatematiklærerneerandelen,dersvarer vedikke markantstørreendblandtdansklærerne, nemlig44%iforholdtilcfuog39%iforholdtildenpædagogiskecentralmodomkringhverfemte dansklærer.henholdsvis13%og12%afmatematiklærerneifolkeskolenfinder,atcfuogden pædagogiskecentraldækkerbehovetforlæringsressourcer50%ellermere,mensandelenaf matematiklærere,derfinderatdetoinstitutionerdækker0 25%,ermarkanthøjereendfordansklærerne. Ved ikke 44 (31) 39 (20) 25
Matematiklærerneigymnasietharsammesvarmønstersommatematiklærerneifolkeskolen dogerder enlangtstørreandel,nemlig68%,afgymnasielærernesomsvarer vedikke tilspørgsmåletom,hvorvidt behovetforlæringsressourcerdækkesafderespektiveinstitutioner. Dansklærerneigymnasieterdengruppe,derfinderbehovetforlæringsressourcermindstdækketafCfUog denpædagogiskecentral,idetkun2%angiver,atdisseinstitutionerdækkerhalvdelenellermereafderes behovforlæringsressourcer. Gymnasielærerne Tabel2.6:Gymnasielærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor UndervisningsmidlerogPædagogiskCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog matematik.pctogantal DANSK MATEMATIK 0 24 25 49 50 74 75 100 Ved ikke 0 24 25 49 50 74 75 100 Ved ikke LokaltCenterfor Undervisningsmidler 46 (27) 3 (2) 2 (1) 0 49 (29) 24 (17) 1 (1) 3 (2) 4 (3) 68 (48) Pædagogiskcentral 52 (22) 0 2 (1) 0 45 (19) 51 (38) 15 (14) 9 (8) 5 (5) 30 (28) Denstoreandelafmatematiklærereibådefolkeskoleoggymnasium,dersvarer vedikke tilspørgsmålet kunnetydepå,atmatematiklærerneikkeividudstrækninganvendercenterforundervisningsmidlerog pædagogiskecentraler. Orienteringomlæringsressourcer Tabel2.7:Undervisernesanvendelseaforienteringskildervedrørendeundervisningsmidler.Folkeskolen oggymnasiet1995og2008.pct. DIGITALE LÆRINGSRESSOURCER 2008 MEDIEBILLEDET1995 Folkeskolen Gymnasiet Folkeskolen Gymnasiet Talermedkolleger 99 97 96 97 Talermedfagkonsulent 52 39 43 32 Læserfagtidsskrifter 83 88 89 96 LæserFolkeskolen/Gymnasieskolen/Handelsskolen 96 84 95 89 Leverandørkataloger 76 83 84 91 FUI sinformationsbasepåemu.materialeplatformen 45 24 41 23 BrugerCenterforUndervisningsmidler 89 34 88 58 Besøgerudstillingeriøvrigt 50 28 55 40 26