Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000 SAMMENFATNING: Der er en begrænset, men stigende produktion af økologisk vinterraps. I efteråret 2000 er der således tilplantet over 1000 ha med denne afgrøde. Det er mere end en firedobling på to år, opnået på trods af en generel afmatning i omlægningen til økologisk jordbrug. Der foreligger en dyrkningsvejledning for økologisk vinterraps, og der udføres forskningsprojekter, dyrkningsforsøg og demonstrationsprojekter med henblik på at optimere resultaterne og udbrede kendskabet til mulighederne i økologisk vinterraps; dette foregår i et samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk JordbrugsForskning og DLG Økologi. Ifølge landbrugsfaglige eksperter er økologisk vinterraps et realistisk alternativ til andre økologiske salgsafgrøder. Ved hensigtsmæssig dyrkning, herunder rigtig indpasning i sædskiftet, er det således muligt at opnå et relativt udbytteniveau i forhold til konventionel dyrkning, som svarer til udbytteniveauet for andre økologiske afgrøder. I modsætning til vårraps, som anses for at være en problemafgrøde i det økologiske jordbrug, kan vinterraps ligefrem bidrage til løsningen af dyrkningsmæssige problemer i andre afgrøder. Når vinterraps anses for en interessant afgrøde i det økologiske jordbrug, skyldes det især, at der af rapsfrøene kan udvindes såvel olie som foderkager. Sidstnævnte kan erstatte importerede foderkager, typisk på basis af soya. Kravet om, at den økologiske andel af foderet skal stige til 100% i 2005, sammen med forbuddet imod GMO (genmanipulerede organismer), vil i de kommende år forøge behovet for dansk dyrket økologisk foder. Olien er fortrinlig til spisebrug, og anvendt til energiformål er den i særklasse, idet den kan bruges som et ufarligt og miljøvenligt motorbrændstof til erstatning for dieselolie. Forkerte oplysninger uden for landbruget har ført til en udbredt fejlopfattelse af raps som en særligt miljøbelastende afgrøde, som kun kan lykkes ved kraftig brug af kunstgødning og pesticider. Denne misforståelse har haft tydelig indflydelse på den offentlige debat og den politiske beslutningsproces omkring brugen af vedvarende energi i transportsektoren, specielt anvendelsen af rapsolie som erstatning for diesel. Det fremtidige potentiale for økologisk vinterraps vil først og fremmest afhænge af omfanget af de kommende års omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug. Enhver dansk produktion af økologisk rapsolie vil bidrage til udbuddet af rapsolie til transportformål, enten direkte som non food olie eller indirekte gennem fortrængning af konventionel rapsolie til spisebrug. 1
INDHOLD: Sammenfatning 1 1. Baggrund 2 1.1. Landbrug og energi 3 1.2. Foderværdi og energiindhold 3 2. Økologisk rapsdyrkning 4 2.1. Myter og virkelighed 4 2.1.1. Spildfrø 5 2.1.2. Ukrudt 5 2.1.3. Skadedyr 6 2.1.4. Sygdomme 6 2.1.5. Kvælstofbehov 7 2.2. Udbytter og potentiale 7 2.2.1. Udbytter 8 2.2.2. Potentiale 9 2.3. Konklusion 9 3. Referencer 10 1. BAGGRUND: På Folkecenteret har vi arbejdet med koldpresset planteolie i en årrække, særligt til anvendelse i modificerede dieselmotorer som erstatning for fossilt diesel. Oplysninger om dette arbejde kan ses på hjemmesiden www.folkecenter.dk. Den oplagte afgrøde under danske forhold er rapsfrø, som giver 2/3 foderkage og 1/3 olie. Olien er som bekendt ugiftig (spiselig) og kan derfor håndteres uden fare for helbredet, grundvandet og miljøet. Fremstillingen sker ved hjælp af en enkel presse, som fås helt ned i små størrelser til opstilling på den enkelte gård. Teknologien er derfor yderst velegnet til decentral produktion og distribution. Vi mener, at sammensætningen af foderkage og olie gør raps til en attraktiv afgrøde, også for det økologiske landbrug i Danmark. I denne sammenhæng vil det være det indlysende og rigtigt, at den økologiske rapsolie som reformafgrøde (afgrøde med EU-støtte) først og fremmest vil blive anvendt til spisebrug. Værdien af den samtidige foderkageproduktion kan måske gøre det attraktivt at udvide produktionen til også at omfatte økologisk rapsolie til teknisk brug, herunder som motorbrændstof [1], [2], [3], [4]. Dette kan blandt andet ske gennem non-food produktion som alternativ til braklægning, som det kendes fra det konventionelle landbrug. Under alle omstændigheder vil enhver dansk produktion af økologisk rapsolie bidrage til udbuddet af rapsolie til transportformål, enten direkte som non food olie eller indirekte gennem fortrængning af konventionel rapsolie til spisebrug [1]. 2
1.1. LANDBRUG OG ENERGI: Ud fra en overordnet betragtning om bæredygtighed vil det være naturligt, hvis landbruget, herunder særligt det økologiske landbrug, drives uden et resulterende forbrug af fossil energi, altså med en positiv energibalance. Imidlertid har landbruget på nuværende tidspunkt en negativ energibalance med et bruttoenergiforbrug, som er mere end dobbelt så stort som den tilsvarende energiproduktion fra den resulterende biomasse; særligt er der ingen energiproduktion, som modsvarer landbrugets dieselforbrug [1]. I denne sammenhæng er raps en meget interessant afgrøde, som ydermere i sig selv har en stærkt positiv energibalance [2]. 1.2. FODERVÆRDI OG ENERGIINDHOLD: Der er betydelig foderværdi og energiindhold i rapskager fra koldpresning af rapsolie [8]: FE*/kg tørstof % tørstof FE/kg rapskage 1,25 89 1,1125 *: FE betegner foderenhed og udtrykker optagelig energi i foderet. Oprindeligt defineret ud fra foderværdien af 1 kg byg. Med den nuværende værdi er der 0,95 FE/kg byg. Indhold i rapskager fra koldpresning af rapsolie Art % af tørstof Energi, MJ/kg Energi MJ/kg rapskage Protein 33,7 23,9 8,05 Fedt 14,6 39,8 5,81 Kulhydrat 44,6 17,6 7,85 Ialt i tørstof 92,9 21,71 Ialt ved 89% tørstof 19,32 Det er velkendt, at koldpresset rapsolie er værdifuld som spiseolie og har et højt energiindhold. Faktisk er det omtrent dobbelt så højt som for rapskager, med 37 MJ/kg svarende til 34,1 MJ/l [2]. Anvendt til energi istedet for nedmuldning har rapshalm et energiindhold på 14,5 MJ/kg [2]. 2. ØKOLOGISK RAPSDYRKNING: 3
Indtil for nylig har mange økologer betragtet raps som en vanskelig afgrøde med meget usikkert udbytte og spildfrøproblemer, som har gjort raps til et besværligt ukrudt i efterfølgende afgrøder. Som det fremgår af det følgende, er det især uheldige erfaringer med økologisk vårraps, som har ført til, at raps er blevet betragtet som en problemafgrøde i økologisk jordbrug. Forkerte oplysninger uden for landbruget har ført til en udbredt fejlopfattelse af raps som en særligt miljøbelastende afgrøde, som kun kan lykkes ved kraftig brug af kunstgødning og pesticider [5], [6]. Denne misforståelse har haft tydelig indflydelse på den offentlige debat og den politiske beslutningsproces omkring brugen af vedvarende energi i transportsektoren, specielt anvendelsen af rapsolie som erstatning for diesel [7]. Realiteten er, at økologisk raps er en afgrøde i fremgang; en afgrøde, som forventes at finde en naturlige plads i det økologiske jordbrug fremover. Når vinterraps anses for en interessant afgrøde i det økologiske jordbrug, skyldes det i- sær, at der af rapsfrøene kan udvindes såvel olie som foderkager. Sidstnævnte kan erstatte importerede foderkager, typisk på basis af soya. Kravet om, at den økologiske andel af foderet skal stige til 100% i 2005, sammen med forbuddet imod GMO, vil i de kommende år forøge behovet for dansk dyrket økologisk foder. Olien er fortrinlig til spisebrug, og den kan også anvendes til energiformål [3], [4]. Her er den i særklasse, idet den i modsætning til andre former for biomasse direkte kan bruges som et ufarligt og miljøvenligt motorbrændstof til erstatning for dieselolie [1], [2]. 2.1. MYTER OG VIRKELIGHED: I det følgende er myter og virkelighed stillet over for hinanden på fem områder: S Spildfrø S Ukrudt S Skadedyr S Sygdomme S Kvælstofbehov Der er tale om et sæt af problemstillinger, hvis samlede omfang ikke synes at adskille sig fra andre økologiske afgrøder, for eksempel korn. Endvidere giver rapsdyrkning et positivt bidrag til løsning af problemer i forbindelse med andre afgrøder. Løsningerne er fortsat genstand for forskning og almindelig erfaringsopbygning, ligesom genopdagelse af ældre metoder og erfaringer kan tænkes at indgå. Følgende korte gennemgang bygger på materiale [3], [4], [9], [10], [11] fra Landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks JordbrugsForskning og DLG Økologi samt supplerende oplysninger fra de pågældende institutioners landbrugsfaglige eksperter. 4
2.1.1. SPILDFRØ: Principielt virker spildfrø som ukrudt i efterfølgende afgrøder, og en stor mængde raps som ukrudt kan give mærkbare forringelser af udbyttet. Myte: Raps giver mange spildfrø, som efterfølgende er næsten umulige at få bugt med. Virkelighed: Problemet er størst i forbindelse med vårraps, hvor uens modning fører til forøget spild, og hvor det sene høsttidspunkt gør det svært at nå en effektiv indsats efter høst. Desuden spirer frøene samtidig med forårssået korn og hermed er konkurrencedygtig For vinterraps er der bedre tid til en indsats efter høst, og spildfrø fra vinterraps vil sædvanligvis have svært ved at etablere sig i vintersæd på grund af lave temperaturer ved det sene såtidspunkt, som er almindeligt i økologisk jordbrug. Løsning: Den enkleste foranstaltning er at så udlæg i vinterrapsen, så jordbearbejdning efter høst helt undgås. Dette vil efterlade spildfrøene på jorden, hvor langt de fleste vil gå til, blandt andet fordi de udgør et attraktivt fødeemne for især insekter og insektlarver. Hvis halmen ikke fjernes, bør den snittes, så frøene spredes ud på jorden. Der er flere andre mulige tiltag, som er genstand for videre forskning: S Udsættelse af jordbearbejdningen så længe som muligt. S Ukrudtsharvning for at provokere fremspiring; dette kan ske umiddelbart efter høst eller efter første fremspiringsbølge. 2.1.2 UKRUDT: Det kræver en stadig, langsigtet indsats at holde ukrudtstrykket nede på økologiske bedrifter. Opformering af problemukrudt er derfor et alvorligt problem. Myte: Det er yderst vanskeligt at bekæmpe ukrudt i raps uden brug af pesticider. Virkelighed: En veletableret vinterraps er ikke særlig følsom over for ukrudt, men dette bør alligevel - begrænses for at opnå en optimal udnyttelse af næringsstofferne. Vinterraps er ligefrem en god afgrøde i sædskiftet til at rydde op i ukrudtet ved radrensning. Faktisk bruges denne mekaniske ukrudsbekæmpelse i stigende grad i det konventionelle jordbrug i stedet for pesticider, som i virkeligheden ikke er særligt effektive over for de mest problematiske former for ukrudt. Løsning: Rapsen sås som rækkeafgrøde, og ukrudtet bekæmpes ved radrensning. 5
2.1.3. SKADEDYR: Skadedyr er årsag til udbyttetab i økologiske afgrøder. Alvorlige angreb forekommer dog forholdsvis sjældent, typisk sjældnere end hvert femte år, medmindre der sker en stadig opformering af bestandene på grund af uhensigtsmæssigt sædskifte eller manglende hensyntagen til lokal skadedyrsbelastning. Myte: Raps er meget sårbar over for en række skadedyr, som fuldstændig kan ødelægge høsten. Især glimmerbøsser og skulpegalmyg samt jordlopper. Virkelighed: Både glimmerbøsser og skulpegalmyg kan give store udbyttetab i vårraps, især i nærheden af vinterrapsmarker. Vinterraps er væsentligt mindre følsom for de to insektarter, dels på grund af en tidligere blomstringsperiode, dels på grund af længere vækstperiode til kompensation for angreb, som fortrinsvis sker ved markkanten. Trips og almindelige jordlopper kan give store udbyttetab for vårraps, især i tørre forår, men er ikke et væsentligt problem for vinterraps. I enkelte år kan rapsjordlopper give store skader i vinterraps inden for sit udbredelsesområde, som ihvertfald indtil videre er den sydlige del af landet; skaderne vil i givet fald være tydelige allerede i løbet af efteråret og vinteren. Løsning: Problemer med glimmerbøsser og skulpegalmyg kan minimeres ved forøgelse af markstørrelsen og afstanden til andre rapsmarker. Tilsvarende foranstaltninger gælder for rapsjordlopper. En god og tidlig etablering af vinterrapsen er en vigtig faktor, som forøger modstandsdygtigheden over for skadedyr. 2.1.4. SYGDOMME: Det kræver en stadig, langsigtet indsats at holde sygdomstrykket nede på økologiske bedrifter. Sygdomme nedsætter både udbyttet og kvaliteten af afgrøden. Myte: Raps er vært for en lang række sygdomme. Virkelighed: Alvorlige sygdomsangreb i form af svampe vil være sjældne ved et fornuftigt sædskifte. Løsning: Et sædskifte med mindst 4 frie år mellem dyrkning af raps og andre korsblomstrede afgrøder, og mindst 4 år mellem raps og ærter, idet ærtehelsæd som forfrugt til raps anses for uproblematisk. 6
2.1.5. KVÆLSTOFBEHOV: Kvægbrug kan have et kvælstofoverskud, medens det for svineproduktion og især planteavl er vigtigt at prioritere gødningen inden for sædskiftet. Myte: Raps har et meget stort kvælstofbehov, som kun kan opfyldes ved massiv anvendelse af kunstgødning. Virkelighed: Vinterraps hører til blandt de mest kvælstofkrævende afgrøder sammen med vinterhvede og en række grovfoderafgrøder. Raps kræver således, at der er kvælstofholdig gødning til rådighed. Til gengæld er vinterraps næst efter kløvergræs og lucerne den bedste forfrugt for vinterhvede. Faktisk nedsætter den vinterhvedens kvælstofnorm (behov for kvælstof tilført - med gødning) med op til 30%, så vinterhvedens gødningsbehov kommer på niveau med de øvrige kornsorter [12]. Hermed kan udnyttelsen af kvælstofrig gødning optimeres. Endvidere er vinterraps en god fangafgrøde for jordens kvælstofpulje om efteråret, hvilket mindsker både kvælstofudvaskningen og rapsens gødningsbehov om foråret, især ved en god forfrugt som helsæd eller kløvergræs. Endelig er der bedre udnyttelse af næringsstofferne i det økologiske jordbrug, så det relative udbytte i forhold til gødningsniveauet er højere end i konventionelt jordbrug. Løsning: En optimering af bedriftens kvælstofudnyttelse i sædskiftet, herunder valg af forfrugt og prioritering af gødningsressourcen. 2.2. UDBYTTER OG POTENTIALE: Oversigten bygger på materiale [3], [4], [10], [13], [14] fra Landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks JordbrugsForskning, DLG Økologi og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut samt supplerende oplysninger fra de pågældende landbrugsfaglige eksperter. 7
2.2.1. UDBYTTER: Der foreligger ikke en samlet, præcis opgørelse af det generelle økologiske udbytteniveau i forhold til konventionelt jordbrug. Det vil heller ikke være retvisende at foretage en simpel sammenligning af gennemsnitlige arealudbytter, idet der ihvertfald endnu i nogle år vil være en række strukturmæssige forskelle, som samlet set må forventes at reducere det relative økologiske udbytteniveau: Der er tendens til, at det er bedrifter på sandjorde, der omlægger til økologi, medens konventionelle bedrifter er nogenlunde ligeligt fordelt mellem sand- og lerjorde [15]. Generelt er udbyttenormen for lerjord omkring 50% højere end for den letteste sandjord [12]. Den hidtidige tendens har været, at der relativt er flere kvægbrug og noget færre svineproducenter i det økologiske jordbrug, medens andelen af planteavl er nogenlunde den samme som i det konventionelle jordbrug. Forskellene vil muligvis blive delvis udlignet i de kommende år, hvor væksten i kvægbrug ser ud til at stagnere, medens den lader til at fortsætte for planteavl og muligvis svineproduktion. Samtidig er der dog en afmatning i den samlede vækst. For alle bedrifter under et har det økologiske sædskifte en overvægt af græs og grøntfoder, især for kvægbruget, medens det konventionelle sædskifte har en tilsvarende overvægt af salgsafgrøder, især korn. Arealmæssigt er 50% af de økologiske bedrifter først påbegyndt omlagt inden for de seneste to år, og hele 80% inden for de sidste 4 år. Det vil sige, at højst halvdelen af det nuværende areal er fuldt omlagt, og langt størsteparten modtager stadig tilskud til den store omstilling, som omlægningen udgør. Der burde således være mulighed for forbedrede økologiske gennemsnitsudbytter, efterhånden som erfaringsgrundlaget inden for det økologiske jordbrug bygges op; dette gælder ikke mindst afgrøder som raps, der er relativt nye inden for det økologiske jordbrug. I modsætning hertil er det konventionelle jordbrug præget af et langvarigt og stabilt erfaringsgrundlag. Et relativt udbytteniveau på omkring 2/3 anses for at udtrykke et realistisk gennemsnit for økologiske afgrøder med store udsving fra et relativt udbytte på omkring 50% ved et sædskifte uden tilførsel eller opbygning af kvælstofressourcer og op til omkring 90% ved rigelige gødningsressourcer samt for afgrøder uden behov for kvælstofgødning. Dette omtrentlige gennemsnit, som gælder sammenligning af samme afgrøde på samme jordtype, menes også at gælde for økologisk vinterraps. Det passer med, at et erfaringsmæssigt gennemsnitligt udbytteniveau på 1,5-2 tons rapsfrø/ha svarer til konventionelle udbytter på op til 3 ton/ha, hvilket er gennemsnittet for det konventionelle jordbrug. Som for andre økologiske afgrøder er der store variationer, og der forekommer økologiske rapsudbytter på mere end 3 ton/ha. 8
2.2.2. POTENTIALE: Potentialet for økologisk rapsdyrkning afhænger først og fremmest af den samlede vækst i det økologiske jordbrug. Denne vækst har været stigende i nogle år, men er aftaget i 2000, og prognosen for 2001 viser en meget ringe vækst. Hermed forventes det økologiske jordbrug i 2001 kun at nå 175.000 ha, hvilket udgør 6,6% af hele landbruget. Ifølge tidligere prognoser har der været forventning om, at økologien ville passere de 10% i 2001-2002 [16]. Alligevel er der i disse år en betydelig vækst i dyrkningen af økologisk vinterraps. For 1999 er der et samlet økologisk rapsareal opgjort til ca. 500 ha ligeligt fordelt mellem vårraps og vinterraps med ca. 250 ha af hver [17]. Der foreligger ikke nyere opgørelser, men ifølge skøn og oplysninger fra grovvarebranchen er vårrapsarealet for 2000 nogenlunde uændret, medens vinterrapsdyrkningen er under kraftig udvidelse; dette gælder både i år og til næste år. Således forventes vinterrapsarealet at nå et stykke over 1000 ha i 2001, altså mere end en firedobling i løbet af to år. De pågældende arealer er allerede tilsået. Økologisk vinterraps er således fortsat en afgrøde i kraftig vækst, på trods af den generelle afmatning i det økologiske jordbrugs udvikling. Principielt gælder de samme begrænsninger for potentialet her som i det konventionelle jordbrug, nemlig hvert femte år i sædskiftet med forbehold for andre afgrøder. 2.3. KONKLUSION: Fra at være betragtet som en problemafgrøde er økologisk raps en afgrøde i fremgang, på trods af den generelle afmatning inden for det økologiske jordbrug. Alt i alt er vinterraps ikke specielt problematisk, og den kan ligefrem bidrage til løsningen af dyrkningsmæssige problemer i andre afgrøder. Udbytteniveauet er også nogenlunde det samme som for andre økologiske afgrøder. Når vinterraps anses for en interessant afgrøde i det økologiske jordbrug, skyldes det især, at der af rapsfrøene kan udvindes såvel olie som foderkager. Sidstnævnte kan erstatte importerede foderkager, typisk på basis af soya. Hermed kan økologisk raps imødekomme det stigende behov for økologisk foder og samtidig levere en fortrinlig spiseolie; olien kan tillige anvendes til energiformål, herunder som motorbrændstof. Kravet om, at den økologiske andel af foderet skal stige til 100% i 2005, sammen med forbuddet imod GMO (genmanipulerede organismer), vil i de kommende år forøge behovet for dansk dyrket økologisk foder. Olien er fortrinlig til spisebrug, og anvendt til energiformål er den i særklasse, idet den kan bruges som et ufarligt og miljøvenligt motorbrændstof til erstatning for dieselolie. 9
3. REFERENCER: [1] Notat: Rapsolie til transport: Landbrug og energi. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, 2000. Kan findes på: www.folkecenter.dk. [2] Notat: Rapsolie til transport: Energi- og CO 2 -balance. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, 2000. Kan findes på: www.folkecenter.dk. [3] Økologisk vinterraps - et stort potentiale for danske økologer. Artikel i Nord-, Midt- og Vestsjællands Landbrugsnyt, 20. september 1999, af Styregruppen for økologisk rapsdyrkning: Agronom Søren Nilausen, DLG Økologi, Konsulent Thomas Vang-Jørgensen, Landbrugets Rådgivningscenter, Forsøgsleder Gunner Mikkelsen og Forsker Ilse A. Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning. [4] Økologisk dyrkningsvejledning, Vinterraps, 2000. Landbrugets Rådgivningscenter: Kan findes på: www.lr.dk. [5] Kan ethanol (grøn benzin) bidrage til en løsning af trafikkens miljøproblemer? NOAH-Trafik 1999. Kan findes på: www.sunsite.dk/noah/trafik/ethanol/html. [6] NOTAT: Spørgsmål vedrørende anvendelse af rapsolie som brændstof til biler rejst af Erik Mortensen (MF) i brev af 4. november 1999. Energistyrelsen 17. november 1999. [7] Skatteministerens svar på spørgsmål 136-138 af 11. april fra Folketingets Energipolitiske Udvalg. Kan findes på: www.folketinget.dk/samling/19991/udvbilag/epu/almdel_bilag490.html. [8] Fodermiddeltabel, Sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg, Rapport nr. 91. Landsudvalget for Kvæg, Oktober 2000. [9] Ilse A. Rasmussen og Søren S. Nilausen: Økologisk dyrkning af vinterraps - et samarbejde mellem DLG-Økologi og DJF. DLG-Økologi og Danmarks JordbrugsForskning, 2000. [10] Demonstrationsprojekt Dyrk økologisk raps!. Landbrugets Rådgivningscenter. Kan findes på: www.lr.dk. [11] Økologisk raps hos Danmarks JordbrugsForskning på Forskningscenter Foulum og Flakkebjerg. Danmarks JordbrugsForskning. Kan findes på: www.lr.dk. [12] Plantedirektoratet: Vejledning og skemaer, - mark- og gødningsplan, - gødningsregnskab, - plantedække, - harmoniregler, 1999/2000. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1999. [13] Paul Rye Kledal: Økologisk jordbrug for fremtiden? - en økonomisk analyse af de potentielle økologiske jordbrugere. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, SJFI - Working Paper no. 8/2000. [14] Økonomien i økologi er god, men interessen for omlægning er lille, Landbrugets Rådgivningscenter. Kan findes på: www.lr.dk. [15] Håndbog i plantedyrkning 1998, Landbrugets Rådgivningscenter, 1998. [16] Jyske Analyser, Landbrug, Januar 2000, Jyske Bank 2000. [17] Plantedirektoratet: Økologiske jordbrugsbedrifter 1999, - Autorisation, - Produktion. Kan findes på: www.pdir.dk. 10