Erhvervs- og Beskæftigelsesplan 2020-2022
00 Indhold DEL 1 1.0 Indledning...5 2.0 Arbejdsmarkedet, arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Syddjurs Kommune...6 2.1 Erhvervsstrukturen... 6 2.2 Arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet...7 3.0 Potentialer og fokusområder...8 4.0 De strategiske mål for erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen...9 DEL 2 1.0 Rammer og principper for den samlede indsats i Erhverv og Beskæftigelse...12 1.1 Rammerne for den erhvervs- og beskæftigelsesrettede indsats...12 1.2 Principperne for den erhvervs- og beskæftigelsesrettede indsats...14 2.0 Resultatmål og handlinger for indsatsen i Erhverv og Beskæftigelse 2020...16 2.1 Resultatmål og handlinger for uddannelse og kompetencer...17 2.2 Resultatmål og handlinger for ydelsesgrupper...18 2.3 Resultatmål og handlinger for erhverv og virksomheder...23
Del 1 4
01 Indledning Med afsæt i Byrådets Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik 2019-2022 vises vejen for en stærk sammenhængskraft mellem erhvervsudvikling, beskæftigelse og arbejdskraft. Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken udmøntes via en treårig plan. Denne Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2020-2022 er den første handleplan, der integrerer indsatsen på det samlede politikområde. Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2020-2022 er Syddjurs Kommunes styringsværktøj til at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked og medvirke til at indfri Erhvervsog beskæftigelsespolitikken. Planen er dermed omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem politikere, interessenter og administration om status, udvikling og effekt af erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen i Syddjurs Kommune. Planen er udarbejdet i dialog med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner. Erhvervs- og beskæftigelsesplan 2020-2022 består af to dele. Alle borgere understøttes i at have de bedst mulige forudsætninger for at blive og være en del af et arbejdsmarked, hvor de kan bidrage, føle sig værdsat og trives. Del 1 indeholder og beskriver: den aktuelle situation for arbejdsmarkedet, arbejdsstyrken og beskæftigelsen, samt potentialer og fokus i planens virketid, sammenhængen til Erhvervs- og beskæftigelsespolitik 2019-2022, strategiske mål for indsatsen. Del 2 indeholder og beskriver: treårig handlingsplan, som tages op til revision hvert år for at sikre, at kurs og fokus kan ændres, når der er forhold, som taler for dette. Den årlige revision af Del 2 sikrer dermed Syddjurs kommunes lovpligtige beskæftigelsesplan, resultatmål. Planens overordnede fokus i 2020-2022: Virksomheder i Syddjurs Kommune oplever de bedste forudsætninger for at kunne udvikle sig og skabe økonomisk vækst og nye jobs. Vi skaber et arbejdsmarked i balance, hvor virksomheder har adgang til de kompetencer, som de har brug for samtidig med, at borgere har lokal adgang til attraktive arbejdspladser. 5
02 Arbejdsmarkedet, arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Syddjurs Kommune 2.1 Erhvervsstrukturen Syddjurs Kommune har en erhvervsstruktur, der er præget af historiske og geografiske forhold, herunder det forhold, at Syddjurs Kommune er en landkommune, der samtidig er nærmeste opland til det regionale vækstcenter Aarhus. Disse grundvilkår har stor betydning for erhvervsstrukturen og dermed til fremtidsperspektiverne for erhvervsudviklingen i kommunen. Erhvervsstrukturen kort fortalt: Syddjurs Kommune har relativt mange mindre virksomheder og kun få mellemstore virksomheder. Syddjurs Kommune har siden 2012 oplevet et fald i antallet af virksomheder, men nedgangen er bremset fra og med 2016. Syddjurs Kommunes styrkepositioner findes inden for ressourceområderne Fødevarer og Turisme, som indeholder mange forskellige brancher, der leverer ind i den samlede værdikæde i de to områder. De to styrkepositioner har derfor også en positivt afsmittende effekt på eksempelvis brancher som detailhandel og bygge- og anlægsbranchen. Syddjurs Kommune har et udviklingspotentiale i nogle af de videnstunge erhverv, som er i stærk vækst på landsplan, for eksempel IT og digitalisering. Visse brancher, hvor Syddjurs Kommune står stærkt, er i nedgang på nationalt niveau. Det gælder for eksempel landbrug samt enkelte former for fremstillingsindustri. Syddjurs Kommune har en lavere andel af vækstvirksomheder, eksportvirksomheder og højproduktive virksomheder end gennemsnittet for Region Midtjylland, hvilket indikerer, at konkurrencedygtigheden i erhvervslivet i Syddjurs Kommune er udfordret. Mange af virksomhederne satser 100 procent på det lokale marked, hvilket godt kan give en stabil indtægt, men typisk ikke skaber vækst. 6
2.2 Arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet På en lang række parametre står Syddjurs Kommune godt, hvad angår arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet. Samspillet mellem de tre forhold arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet - har stor betydning for udmøntningen af visionen i Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken. Arbejdsstyrken, beskæftigelsen og uddannelsesniveauet kort fortalt: Arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune har været svagt stigende siden 2014, men forventes at blive mindre i de kommende mange år, idet befolkningssammensætningen i Syddjurs Kommune udvikler sig i retning af færre i den erhvervsaktive alder. Arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune er kendetegnet ved en høj andel af faglærte og ufaglærte. Efterspørgslen på faglært arbejdskraft overstiger udbuddet, hvorimod udbuddet af ufaglært overstiger den aktuelle efterspørgsel. Der er en positiv udvikling i uddannelsesniveauet i Syddjurs Kommune. Udviklingen viser, at størstedelen af de unge, der afslutter 9. eller 10. klasse i Syddjurs Kommune, søger mod gymnasiale uddannelser. Andelen af unge, der søger mod erhvervsfaglige uddannelser er højere end landsgennemsnittet og andelen er stigende. Der er fortsat en højere andel af arbejdsstyrken, som kun har fuldført grundskolen end landsgennemsnittet samt en lavere andel, som har fuldført lange videregående uddannelser. Den samlede beskæftigelse er steget og ledigheden faldet i Syddjurs Kommune siden 2013/14, men den private beskæftigelse er faldet i perioden 2009-16. Ledighedsprocenten er lav og forventes at blive en anelse lavere i de kommende år. På trods af en lav ledighedsprocent er der dog fortsat en relativ stor gruppe af borgere, og herunder især mange unge, som står udenfor arbejdsmarkedet, og som har brug for en ekstra støtte for at komme i betragtning til job eller uddannelse i en eller anden form. 7
03 Potentialer og fokusområder Med afsæt i ovenstående status og Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken sættes der følgende potentialer og fokusområder for erhvervsudviklingen og beskæftigelsesindsatsen i 2020-2022. De væsentligste potentialer og fokusområder kan opsummeres som følgende: Fødevareproduktionen udgør en styrkeposition i Syddjurs Kommune, og landbruget giver grundlag for mange følgeerhverv i kommunen. Der ligger derfor både et stort forretningsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt potentiale i at styrke ressourceområdet fødevarer gennem hele værdikæden fra jord til bord og fremme udviklingen af flere nicheprodukter. Turismeområdet indeholder et stort potentiale, hvis det styrkes. Turisme både direkte og med afsmittende effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Der er særligt et potentiale i at understøtte sæson-, kapacitets- og kvalitetsudvikling inden for turisme og detailhandel. Nærområde til Aarhus som vækstcenter. Erhvervslivet i Syddjurs nyder godt af den geografiske nærhed til Aarhus og hele det østjyske kraftcenter. Erhvervslivet i Syddjurs får del i den østjyske vækst samtidig med, at lokaliseringen i Syddjurs Kommune giver virksomhederne en økonomisk fordel sammenlignet med en lokalisering i for eksempel Aarhus Kommune. Der ligger et potentiale i at synliggøre denne fordel med henblik på at tiltrække nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser til Syddjurs Kommune. Styrket dialog mellem erhverv og kommune. Der er gennem de senere år etableret flere mødefora for dialog mellem Syddjurs Kommune og erhvervslivet. Der er navnlig skabt et godt fundament for en god dialog med de større virksomheder i kommunen, men indsatsen kan fortsat styrkes. Der ligger et potentiale i også at inddrage de mindre virksomheder i dialogen. Udviklingsmiljøer. I Syddjurs Kommune er der mange små, lokalt forankrede udviklingsmiljøer, der typisk samarbejder ud fra et fælles værdigrundlag eller fælles forretningsmæssige interesser. Her ligger der et potentiale i at involvere og understøtte disse lokale samarbejds- og udviklingsmiljøer i relation til erhvervsudvikling i bred forstand. Iværksætteri. Der er en iværksætterlyst i Syddjurs Kommune. Der ligger et potentiale i at udnytte denne selvstændighedskultur og virketrang, og med afsæt i Syddjurs styrkepositioner, at understøtte stærke udviklingsmiljøer, som gør det nemmere for iværksættere at etablere sig og få gang i en økonomisk bæredygtig forretning, der kan generere øget beskæftigelse i Syddjurs Kommune. 8
Arbejdskraft. Det er et fokusområde at understøtte virksomhederne i at få den arbejdskraft, der efterspørges. Det medfører en række underliggende fokusområder, som hver især indeholder et potentiale. - Jobmatch. De ledige og sygemeldte udenfor arbejdsmarkedet skal understøttes i at komme i et nyt job eller tilbage til det job, de kom fra gennem god vejledning og motivation. - Forebyggelse af ledighed. Børn og unge understøttes i at få viden om arbejdsmarkedet og uddannelser, så de tilskyndes til at tage en uddannelse med et fremtidigt jobsigte. - Opkvalificering. Ledige, sygemeldte og beskæftigede/virksomheder skal understøttes i at udvikle og tilegne sig kompetencer, der efterspørges nu og i fremtiden. - Fastholdelse. Der er et betydeligt potentiale i at understøtte den del af arbejdsstyrken, der allerede er på arbejdsmarkedet igennem fokus på at forebygge sygefravær, nedbringe varigheden af eventuelt sygefravær samt opfølgning på jobmatch med indbygget usikkerhed. 04 De strategiske mål for erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen Med afsæt i den ovenfor beskrevne status for arbejdsmarkedet, arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Syddjurs Kommune, målsætningerne i Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken samt de beskrevne potentialer og fokusområder, er der vedtaget tre overordnede strategiske mål for erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen i perioden 2020-2022. Flere i job med henblik på selvforsørgelse. Flere i uddannelse med henblik på selvforsørgelse og kompetenceudvikling af arbejdskraften. Flere arbejdspladser med henblik på erhvervsvækst, udvikling og beskæftigelsesmuligheder. 9
Del 2 10
DEL 2 i Erhvervs- og Beskæftigelsesplan 2020-2022 indeholder en treårig handlingsplan, som tages op til revision hvert år for at sikre, at kurs og fokus kan ændres, når der er forhold, som taler for dette. Del 2 indeholder rammer og principper for indsatsen, resultatmål og en række overordnede konkrete handlinger, der skal indfri de strategiske mål og resultatmålene. Politik Strategiske mål i E & B plan Resultatmål og handlinger i E & B plan 11
01 Rammer og principper for den samlede indsats i Erhverv og Beskæftigelse Med afsæt i ledestjernen for Erhverv og Beskæftigelse: Jobskabelse gennem vækst og udvikling skaber mere velfærd, er der samlet for Erhverv og Beskæftigelse beskrevet en række rammer og principper for indsatsen. Baggrunden for og ønsket med rammerne og principperne er at sikre resultatskabelse sammenholdt med vores ønsker til, hvad virksomhederne og borgerne skal opleve i samarbejdet med Erhverv og Beskæftigelse. Rammerne og principperne er således grundlæggende elementer for al aktivitet og indsats i Erhverv og Beskæftigelse. 1.1 Rammerne for den erhvervs- og beskæftigelsesrettede indsats Vi arbejder med at skabe gode rammebetingelser for virksomhedernes vækst og udvikling, fordi det skaber nye jobs og fundament for det gode liv Vi arbejder med en synlig og lokal tilstedeværelse, hvor vi kender virksomhederne, fordi virksomhederne skal opleve os som en inspirerende og motiverende partner i deres vækst og udvikling Vi vil arbejde ud fra en fælles servicekultur og forståelse, fordi vi ønsker at virksomhederne bliver mødt, godt behandlet og oplever fleksibilitet Vi arbejder mod job eller uddannelse fra dag 1 (herunder inddragelse af virksomheder) fordi det understøtter en sammenbinding af mål med vores tillid og tro på borgerens potentiale Alle borgere har én plan med klare og meningsfulde mål og delmål - og gerne parallelindsatser, fordi det understøtter en tidlig, relevant, individuel tilrettelagt indsats med resultatfokus Borgere har én primær kontaktperson (internt har vi også en sekundær) fordi relationer rykker og giver sammenhæng Vi arbejder i teams fordi det understøtter fleksibilitet, frihed, faglig styrke og arbejdsmiljø Involvering af borgeren fordi det understøtter borgerens ejerskab og ansvar for egen plan 12
13
1.2 Principperne for den erhvervs- og beskæftigelsesrettede indsats Med udgangspunkt i rammerne for indsatsen er der formuleret følgende principper og hvordan de overordnet udmøntes. Vi har fokus på virksomhedernes muligheder for at udvikle sig og skabe arbejdspladser Vi er opsøgende overfor virksomhederne og møder dem med interesse og åbenhed Vi vil yde den bedst mulige service til virksomhederne Vi tilrettelægger indsats efter arbejdsmarkedets efterspørgsel Vi arbejder som udgangspunkt med den virksomhedsrettede indsats som den primære indsats Borgerne skal mødes med tillid, og tro på, at de har potentiale til at opnå job eller uddannelse Borgeren tilbydes en tidlig, aktiv og differentieret indsats, der peger mod job eller uddannelse Borgerne skal altid understøttes i at tage ansvar og ejerskab for egen sag 14
Principperne udmøntes blandt andet ved: At være i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, vidensinstitutioner og erhvervsfremmesystemet. At forstå virksomheders grundvilkår. At have et bredt udsyn mod, hvad der rører sig i det lokale erhvervsliv og relationerne til omverdenen. At arbejde med at etablere indsatser og projekter, der løfter virksomheder og iværksættere op i næste gear i deres forretningsudvikling. At profilere os til virksomheder og informere om mulighederne i erhvervsservicesystemet. At understøtte et sammenhængende erhvervsfremmesystem. At samarbejde med virksomhederne om kompetent arbejdskraft. At tænke målrettet og strategisk på uddannelse i forhold til arbejdsmarkedets behov. At have synlige og kompetente medarbejdere. At have fokus på målet om uddannelse og job, herunder deltidsjob, småjob eller fleksjob. At tænke mentorstøtte og vejledning og opkvalificering som understøttende til den virksomhedsrettede indsats. At arbejde med det gode match og langtidsholdbare løsninger, der understøtter varig tilknytning til arbejdsmarkedet. At have fokus på borgerens ressourcer og kompetencer (og det, de kan på trods) gennem CV- arbejde, arbejde med ABC-planer mv. At tage afsæt i borgernes ønsker og motivation i forhold til beskæftigelsesmål, branche mv. At dele gode erfaringer og succeshistorier med hinanden. At give borgeren opgaver tilpasset borgerens formåen. At hjælpe borgeren med at bruge og aktivt anvende digitale løsninger. At synliggøre formål, muligheder og retning med og i indsatsen. At holde behovsbestemte og meningsfulde samtaler med klare formål og dagsordener og med fokus på at afdække borgerens ønsker om realistiske beskæftigelsesmål, delmål og progressionstrin med og i indsatsen. At visitere til indsatser med afsæt i borgerens mål, delmål og udviklingsbehov. At tilrettelægge og koordinere individuelle og målrettede forløb med fokus på ressourcer og udvikling. At følge systematisk op på aftaler, aktiviteter og borgerens progression for at måle og justere på mål og delmål. 15
02 Resultatmål og handlinger for indsatsen i Erhverv og Beskæftigelse 2020 I nedenstående afsnit er resultatmålene for 2020 beskrevet og derudover overordnede handlinger, der skal understøtte indfrielsen af resultatmålene. For alle de nedenstående overordnede handlinger gælder der det, at de ovenfor beskrevne rammer og principper skal udmøntes i indsatsen. Resultatmålene er opdelt i tre hovedgrupper: Uddannelse og kompetencer Ydelsesgrupper Erhverv og virksomheder 16
2.1 Resultatmål og handlinger for uddannelse og kompetencer Som tidligere nævnt er der et behov for at skaffe faglært og øvrig kompetent arbejdskraft. Dette kan ske gennem opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke, gennem fastholdelse, gennem kompetenceløft af ledige og gennem styrkelse af uddannelsesvalg for de unge. Dette område taler særligt ind i det strategiske mål Flere i uddannelse. På baggrund af det strategiske mål er der formuleret to resultatmål: Fire kompetencespor med minimum 60 deltagere i alt. 70 % af deltagerne er i job eller uddannelse efter tre måneder 25 % minimum vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger: Dialog med virksomhederne om områder med mangel på arbejdskraft. Samarbejde med Arbejdsmarkedskontor Midt/ Nord om viden om arbejdskraftmangel. Samarbejde med andre kommuner om tilrettelæggelse af kompetencespor. Samarbejde med virksomhederne om at indgå som et element i kompetencesporene, og som direkte aftagere af opkvalificeret arbejdskraft. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om kompetencespor. Fokus på realkompetencevurdering. Samarbejde med Børn og Læring om erhvervsvejledningen - herunder fastholdelse af uddannelsesvejledning fra 7. kl. Samarbejde med Børn og Læring om elementer i skolen, der kan være med til at styrke valg af erhvervsuddannelser. 2.2 Resultatmål og handlinger for ydelsesgrupper Herværende plan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunen varetager den lovpligtige indsats i forhold til repatriering. Denne indsats foregår ved, at der til den relevante borgergruppe orienteres om repatriering ved hver lovpligtig samtale, og derudover udleveres orienteringsmateriale om samme. Resultatmålene og handlingerne for ydelsesgrupperne taler særligt ind i de to strategiske mål: Flere i job og Flere i uddannelse. Alle ydelsesgrupper skal i så høj grad som muligt være en del af arbejdsstyrken. På baggrund af de strategiske mål er der formuleret i alt ni resultatmål. Resultatmålene og handlingerne beskrives for den enkelte ydelsesgruppe, der er formuleret resultatmål for. 17
2.2.1 Sygedagpengemodtagere, borgere i Jobafklaringsforløb, borgere i Ressourceforløb og borgere, der modtager Ledighedsydelse Det er vigtigt, at sygemeldte kommer tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt for at fastholde arbejdskraften. I indsatsen er det vigtigt at have fokus på, at sygemeldte borgere oftest har en frisk arbejdserfaring, og dermed er umiddelbart tæt på arbejdsmarkedet. De borgere, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, har ret til et jobafklaringsforløb. Der kan i de tilfælde være tale om mere sammensatte problemstillinger, der gør, at der kan være brug for en tværfaglig indsats. De borgere, der har mere komplekse problemstillinger, og hvor der er tale om et behov for tværfaglig indsats, kan være berettiget til og indstillet til et ressourceforløb. De borgere, der har en stationær nedsat erhvervsevne, kan være berettiget til fleksjob og modtager, indtil der fremskaffes et sådant, ledighedsydelse. For alle fire ovenfor nævnte borgergrupper gælder det, at der skal arbejdes hen mod en så stor tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed selvforsørgelse, som overhovedet muligt. På baggrund af de strategiske mål er der formuleret fire resultatmål: Sygedagpengemodtagere i gennemsnit max. 524 HÅP* i 2020 Jobafklaringsforløb i gennemsnit max. 187 HÅP i 2020 Ressourceforløb i gennemsnit max. 68 HÅP i 2020 Ledighedsydelsesmodtagere i gennemsnit max. 105 HÅP i 2020 *Antal fuldtidspersoner (HÅP) er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger: En målrettet, tidlig indsats overfor sygemeldte borgere, hvor der blandt andet tages tidlig telefonisk kontakt til borger og arbejdsplads, samt afholdelse af 1. samtale på arbejdspladsen, når det giver mening. Raskmelding til job blandt andet gennem opkvalificering, hurtig tilbagevenden og praktikker med fokus på ordinære timer. Hurtigst muligt i fleksjob for borgere på ledighedsydelse ved blandt andet, at fleksjob er fundet ved visitering til fleksjob, gennem jobklub, kompetenceudvikling, samt brug af joblog. Hurtigst muligt i et virksomhedsrettet tilbud for borgere i jobafklaringsforløb med fokus på ordinære timer, samt fokus på opkvalificering og parallelle indsatser. Hurtigst muligt i virksomhedsrettede tilbud for borgere i ressourceforløb, gerne parallelt med andre tværfaglige indsatser, og målrettet arbejde mod småjobs. 18
2.2.2 Kontanthjælpsmodtagere og borgere på overgangsydelse, selvforsørgelse og hjemsendelsesydelse (tidligere integrationsydelse) Der er behov for arbejdskraft, og derfor skal der arbejdes for at øge arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt, at få den del af borgerne, der er lidt længere fra arbejdsmarkedet, til at blive en del af arbejdsmarkedet. De jobparate borgere på kontanthjælp er tætte på arbejdsmarkedet, mens de aktivitetsparate borgere på kontanthjælp er længere fra arbejdsmarkedet og kan have mere sammensatte og komplekse problemstillinger, der også kan have været medvirkende til, at de aldrig eller kun kortvarigt har været på arbejdsmarkedet. En anden gruppe af borgere har deres arbejdserfaring og evt. uddannelse fra andre lande og derudover er der en gruppe af borgere, der har handicap, der kan være med til at vanskeliggøre deres tilknytning til arbejdsmarkedet. På baggrund af de strategiske mål er der formuleret to resultatmål: Borgere på kontanthjælp i gennemsnit max. 272 HÅP i 2020 Borgere på overgangsydelse, selvforsørgelse og hjemsendelsesydelse (tidligere integrationsydelse) i gennemsnit max. 64 HÅP i 2020 For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger: Virksomhedsrettet indsats som overordnet udgangspunkt for alle. Arbejdet med motivation og progression opnås i en kontekst med rigtige arbejdsopgaver, kollegialt samvær og en arbejdspladskultur. Individuel match med fokus på ordinære timer og borgerens ressourcer, samt fastholdelse og progression i virksomhedsforløbet. Målrettet opkvalificering mod arbejdsmarkedets behov, hvor danskundervisning kan tilkobles og med anden relevant opkvalificering eller virksomhedsrettet indsats. Brug af træningsbaner, når borgerne er længst fra arbejdsmarkedet. Mødet med borgeren skal ske ved en håndholdt indsats i en tæt og tillidsfuld relation, med tæt opfølgning og fokus på progression og jobplaner. 19
20
2.2.3 Uddannelseshjælp Børn og unge skal blive parate til at tage en uddannelse og blive aktive på arbejdsmarkedet. Unge er således et centralt potentiale for at øge arbejdsstyrken. For at alle unge bliver parate til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, er der stort fokus på Den kommunale Ungeindsats (KUI). KUI har ansvaret for en samlet koordinering på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-, familie- og socialområdet Det tværfaglige samarbejde er dermed omdrejningspunkt og helt afgørende for indsatsen. Med afsæt i de strategiske mål, er der opstillet et resultatmål: Unge på uddannelseshjælp i gennemsnit max. 182 HÅP For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger: Etablering og udvikling af flerfaglige teams, som betjener en afgrænset geografi samt videreudvikle på en teambaseret indsats af sagsbehandlere, jobkonsulent, mentor, uddannelsesvejledere. Fokus på uddannelsesplanen og uddannelsespålæg med krav om en aktiv medvirken og med afsæt i den enkeltes potentialer. En mere opsøgende vejledningsindsats for unge under 25 år, som ikke er i uddannelse eller job. En tidlig og udvidet erhvervs- og uddannelsesrettet indsats i Folkeskolen. Videreudvikle Pilotprojektet blandt andet ved en tværfaglig og koordinerende indsats lokalt på tværs af sektorer, inddragelse af frivillige, erhvervsdrivende og civilsamfundet i en nærværende indsats for de unge. Herunder afprøve metoder og høste erfaringer og læring, som kan give et grundlag for den videre udvikling af den kommunale ungeindsats. Udvikling af samarbejdet med FGU ved blandt andet at sikre en løbende velfungerende visitation til FGU, at fortsætte et godt samarbejde med FGU skole og institution om målgrupper og indhold, og have et løbende fokus på eventuelt frafald og effekt af FGU. Udvikling af kontaktpersonsordningen ved blandt andet at styrke den tværsektorielle indsats om at spotte de unge, der har behov for en kontaktperson, og at videreudvikle på rammen, indsatsen og samarbejdet med kontaktpersoner. 21
2.2.4 Dagpengemodtagere Dagpengemodtagerne er de borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet og er dermed en vigtig del af arbejdsstyrken og skal gerne så hurtigt som muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Ledigheden er lav og konjunkturerne er gode. Dog er der fortsat en risiko for, at grupper af de ledige bliver langtidsledige. Der er behov for arbejdskraft, og der er mangelområder på arbejdsmarkedet. Med afsæt i de tre strategiske mål, er der opstillet to resultatmål: Dagpengemodtagere i gennemsnit max. 452 HÅP i 2020 Langtidsledige dagpengemodtagere i gennemsnit max. 55 HÅP i 2020 For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger: Job på bordet ved alle samtaler med borgerne konkrete jobåbninger præsenteres. Arbejde med ABC jobplan med borgerne med henblik på en bredere jobsøgning. Fokus på rådighed med blandt andet rådighedsafklarende indsats. Fokus på et kvalificeret CV, der giver adgang til hurtig og effektiv match til job. Fokus på joblog. Individuelt tilrettelagte forløb med blandt andet opkvalificering. Særlig indsats for langtidsledige med kvalitetsstandarder for indsatsen. Styrkelse af workshopindsatser, der giver viden og konkrete redskaber med henblik på jobsøgning. Styrket samarbejde med A-kasserne om blandt andet rådighed. 22
2.3 Resultatmål og handlinger for erhverv og virksomheder Udvikling og fortsat styrkelse af Erhverv og Beskæftigelses samarbejde med virksomheder er central. Dialogen og samarbejdet er vigtig for at kunne yde service til virksomhederne og for at kunne indgå et samarbejde om blandt andet jobskabelse og kompetenceudvikling. Helt centralt for indsatsen er at opnå en synergi i samarbejdet, der både indfrier virksomhedernes behov, videndeling, øget beskæftigelse, udvidelse af arbejdsstyrken og fastholdelse af en lav ledighed. Med afsæt i de strategiske mål, er der opstillet seks resultatmål: 700 ordinære jobordrer 12 årlige dialogmøder mellem virksomheder og politikere 2 årlige stormøder 2-3 iværksættercaféer 20 iværksættere eller flere tilknyttes en mentorvirksomhed Etablering af 3 fokuserede erhvervsnetværk For at indfri disse resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede handlinger: Med afsæt i virksomhedernes behov arbejdes der med en systematisk kontakt til og samarbejde med virksomhederne, blandt andet ved hjælp af en besøgs- og kontaktplan. Arbejde systematisk med dialogen med virksomhederne om arbejdskraftsbehov, identifikation af mangelområder og kompetencebehov. Have et tydeligt serviceniveau og viderebringe inspiration og tilbud. Iværksætte strategiske partnerskaber med udvalgte virksomheder om samarbejde om opkvalificering, samt iværksætte strategiske partnerskaber med udvalgte virksomheder om træningsbaner for ledige med udfordringer udover ledighed. Styrke det interne samarbejde i Erhverv og Beskæftigelse med videndeling om arbejdsmarkedets behov, jobåbninger og konkret match mellem borger og virksomhed. Afholdelse af jobmesser. Udvalgte udvalgsmøder i Udvalget for erhverv og beskæftigelse holdes ude i private virksomheder og dagsordenen inkluderer en dialog med værtsvirksomheden. Der inviteres hvert år løbende til tematiserede dialogmøder med deltagelse af borgmester eller udvalgsformand, direktion og en udvalgt kreds af lokale virksomheder/virksomhedsledere. Det lokale erhvervsliv, de lokale uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere med interesse for lokal erhvervsfremme i Syddjurs inviteres hvert år til de to stormøder Nytårskur og Sommermøde, der begge har til formål at formidle viden og inspiration samt skabe dialog og samhørighed. Iværksættere før start og nystartede virksomheder styrkes gennem afholdelse af iværksættercafeer med deltagelse af private og offentlige rådgivere så som advokat, revisor, pengeinstitut, iværksætterrådgiver med flere, der stiller sig gratis til rådighed for rådgivning af de fremmødte iværksættere. Iværksættere før start og nystartede virksomheder styrkes gennem tilknytning af en mentorvirksomhed, der kan bistå dem i at finde fodfæste på markedet, udvikle forretningen i den svære startfase og knytte forretningsbaserede relationer og netværk. Med udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner og/eller udvalgte nøglebrancher etableres der løbende fokuserede erhvervsnetværk med henblik på at udnytte de deltagende virksomheders forretningsmæssige potentiale, skalere og kvalitetsudvikle produktionen og styrke værdikæderne. 23
syddjurs.dk