Aalborg Universitet Rektor Finnn Kjærsdam Lisbeth Videbæk Thomsen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, lvt@adm.aau..dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny kandidatu uddan- nelse i lyd- og musikteknologi Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i lyd- og musiktekno- logi positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkredite- ringsrapport, som Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkrefebruar f ditering og godkendelsee af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. 2012. Akkrediteringsrådet 30. januarr 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post akkr@akkr.dk Netsted www.akkr.dk CVR-nr. 3060 3907 Opstartsdato: September 2014 Dato for rådsmøde: 15.november 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/009546-10 Akkrediteringsperioden gælderr til: 31. december 2018 Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, elektro. Udbudssted: Aalborg og København Uddannelsen udbydes også på: Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. Styrelsen for Videregående Uddannelser har 24. januar 2014 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og o maksi- mumramme: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i lyd- og musikteknologi Engelsk titel: Master of Sciencee (MSc) in Engineering (Sound and Music Computing) 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2
Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er 53600 Danmarks Statistik: UDD 8373 AUDDD 8373 Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Universitetet har fastsat en maksimum- til uddannelsen ved uddannelsen ud-- budt i København. Universitetet har ikke fastsat en mak- simumramme for tilgangen til uddan- nelsen i Aalborg. ramme på 40 studerendee for tilgangen Andre oplysninger såsom uddannelsens formål,, adgangskrav, udvælgelseskriteri- jf. er og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk. 1 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på e-mail: akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov forr mere information. Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser 2 Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 med senere ændringer (universitetsloven) Side 2/ 2
Danmarks Akkrediteringsinstitution Aalborg Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse vedrørende ny kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. november 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en ny kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitution sendte ved brev af 19. november 2013 rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20. 24. januar 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Telefon 7231 7800 Telefax 7231 7801 E-post ui@ui.dk Netsted www.fivu.dk CVR-nr. 3404 2012 Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon 72318669 E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/030502-02 Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20, stk. 1, og nr. 6.2. i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i lyd- og musikteknologi Master of Science (MSc) in Engineering (Sound and Music Computing) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 19, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (produkt- og designpsykologi) fra Aalborg Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (software) fra Aalborg Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (elektronik og it) fra Aalborg Universitet Side 1/3
- Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (internetteknologier og computersystemer) fra Aalborg Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (elektroteknologi) fra Danmarks Tekniske Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (netværksteknologi og it) fra Danmarks Tekniske Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (matematik og teknologi) fra Danmarks Tekniske Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (softwareteknologi) fra Danmarks Tekniske Universitet - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (mekatronik) fra Syddansk Universitet - Diplomingeniøruddannelse i Interaction Design fra Syddansk Universitet - Diplomingeniøruddannelse i informations- og kommunikationsteknologi fra Aarhus Universitet - Diplomingeniøruddannelse i elektro fra Aarhus Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen skal endvidere bemærke, at det efter punkt 6.2., bilag 1, i uddannelsesbekendtgørelsen er en forudsætning for optagelse på en kandidatuddannelse inden for det ingeniørvidenskabelige område, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse. Det er således alene bacheloruddannelser inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde samt diplomingeniøruddannelser, der kan være adgangsgivende til en kandidatuddannelse inden for det ingeniørvidenskabelige område. Med ordlyden "svarende til dem, der erhverves" henvises til udenlandske uddannelser, der svarer til en dansk diplomingeniøruddannelse eller en dansk bacheloruddannelse inden for det tekniskvidenskabelige område. Dette kan derfor ikke overføres til bacheloruddannelser inden for andre hovedområder. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 5360. Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8373 AUDD 8373 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1488 af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 9. Side 2/3
Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme på 40 studerende for tilgangen til uddannelsen ved uddannelsen udbudt i København. Universitetet har ikke fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen i Aalborg. Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af at ansøgerantallet overstiger 40 studerende, udvælge de mest kvalificerede ansøgere på efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1. Opnåede karakterer på de af bacheloruddannelsens semestre, der er afsluttet på bedømmelsestidspunktet. 2. Motivation for at læse og kendskab til kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi. 3. Relevante ekstra-currikulære aktiviteter, som kan dokumenteres, f.eks. erhvervserfaring inden for IT-branchen og/eller virksomheder, der beskæftiger sig med lyd- eller musikteknologi. Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen har ikke bemærkninger til disse kriterier, da de er i overensstemmelse med kandidatadgangsbekendtgørelsens 12, stk. 2. Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelses studieordning samt universitetets hjemmeside. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 7, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/elektroretning Ad udbudssted: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes både i Aalborg og på universitetets campus i København. Styrelsen bemærker, at der er tale om to uddannelser. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 3/3
Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013
Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på www.akkr.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 11 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte... 20 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 21 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 25 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring... 26 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi... 33 Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi... 34 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Lena Petersson, lektor, Computer Science and Engineering, Chalmers Tekniska Högskola Lena Petersson har været ansat som lektor ved Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg siden 1998. Hun har sin grunduddannelse fra Lunds Universitet og aflagde i 1992 eksamen som teknisk doktor i tillempet elektronik. Lena Petersson har undervist og forsket ved California Institute of Technology i perioden 1992-1996 og forsket ved Information Sciences Institut ved University of Southern California i perioden 1996-1998. Hendes forsknings- og undervisningsområde er metoder for analog og digital elektronikkonstruktion. Lena Peterson har endvidere været programansvarlig for civilingeniørprogrammet i elektroteknik i perioden 2000-2007 på Chalmers. Siden 2008 har hun været uddannelsesområdeleder for Skolan för elektroteknik, datateknik, IT och industriell elektronik og har i forbindelse hermed deltaget i udviklingen og driften af masterprogrammet - Embedded electronic systems design. Aftagerrepræsentant Jan Bøgh, freelance telecom konsulent Jan Bøgh er uddannet civilingeniør i systemkonstruktion med speciale i telekommunikation fra Aalborg Universitet og har siden 1988 arbejdet i en række danske og internationale telekommunikationsvirksomheder, herunder Jysk Telefon og Telenor/Sonofon. Jan Bøgh har i mere end 10 år haft ledende positioner senest som product director i den kinesiske virksomhed Huawei Technologies. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 16. august 2013 modtaget supplerende dokumentation vedr.: - Bredden i aftagerinddragelsen og opfølgning på aftagermøde - De studerendes tilknytning fagmiljøerne og organisering af undervisningen i hhv. Aalborg og København samt samlæsning med andre uddannelser - Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens niveau, indhold af specifikke kurser - Eventuelle retskravsbachelorer til kandidatuddannelsen. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 11. oktober 2013 5
Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at de involverede aftagere ikke i tilstrækkelig grad repræsenterede uddannelsens erhvervssigte. Vurderingen er ændret, fordi universitetet i høringssvaret har redegjort for udvælgelsen af aftagerne og deres uddannelses- og erhvervsmæssige relevans for at kunne forholde sig til uddannelsen. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 29. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november 2013 6
Indstilling Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil fremover kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7
Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aalborg og København Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 40 studerende i København og 15 studerende i Aalborg per år. Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8
Uddannelsens kompetenceprofil The graduate of the Master s programme: Knowledge - has in-depth knowledge and understanding of issues within the areas of sound and music technology and design. - can understand and, on a scientific basis, reflect on the technical, organizational and market drivers in sound and music technology as well as the interplay between technology, market and user issues - can analyze sound and music computing s knowledge, theory, methodologies and practice, and identify scientific issues Skills - ability to synthesize scientific methods, tools and general skills within the field of sound and music computing. - ability to evaluate and select among relevant scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyzes and solutions within the subject areas - ability to synthesize research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists - ability to synthesize knowledge in scientific writing: articles, reports, documentation, etc. - ability to analyze and select among relevant theories, technologies and methods for development of sound and music technology solutions and services - can analyze different technologies for optimal selection - can analyze the research potential or the market, ethical and regulatory framework for application of the technologies Competencies - ability to apply acquired knowledge in research, innovation and entrepreneurship that can be used to explore and exploit the great potential of new media technologies with an engineering approach - ability to synthesize acquired knowledge creatively and innovatively to identify and propose new opportunities and develop services/solutions, which can empower the users and assist them in solving their current and future tasks on a daily basis - ability to synthesize project work and problem based learning in a global/multicultural environment ability to apply knowledge to independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility - ability to synthesize knowledge and independently take responsibility for own professional development and specialization - apply acquired knowledge in mediating collaborations and exchange between development- and business-related functions in organizations (Studieordning, s. 3-4). 9
Uddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 21). De to første semestre består af et projekt på 15 ECTS-point samt tre fagelementer á 5 ECTS-point. På 3. semester kan den studerende vælge mellem fire forløb: - Forløb A udgøres af et kursus på 5 ECTS-point samt et traditionelt projekt med aflevering af enten en rapport eller en videnskabelig artikel, og et valgfag fra en anden uddannelse. - Forløb B består af et praktikophold ved en virksomhed afsluttet med aflevering af og eksamination i en praktikrapport - Forløb C er et studieophold ved et andet universitet. - Forløb D giver den studerende mulighed for at påbegynde sit afgangsprojekt allerede på 3. semester, hvorved specialet gennemføres på 3. og 4. semester og har et samlet omfang på 60 ECTS-point. 4. semester indeholder en projektenhed på 30 ECTS-point, som udgør kandidatspecialet. 10
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet besluttede i 2012 at ansøge om akkreditering af en civilingeniøruddannelse i lyd- og musikteknologi. Uddannelsen har til formål at give de studerende en kombination af tekniske og designmæssige kompetencer inden for lyd- og musikteknologi. I forbindelse med udviklingen af uddannelsen blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelsen og forskere fra de involverede forskningsmiljøer. Udkast til uddannelsens indhold og kompetenceprofil er løbende blevet diskuteret på forskellige ledelsesniveauer på Aalborg Universitet (AAU), inden uddannelsen er blevet endelig godkendt af rektoratet i april 2013. Uddannelsesforslaget er blevet forelagt skolens aftagerpanel i maj 2012 og en dialoggruppe i marts 2013. Derudover har universitetet bedt eksterne interessenter (universitetskontakter, aftagere og repræsentanter fra netværk) besvare spørgsmål om uddannelsens indhold, profil og relevans på arbejdsmarkedet. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det bl.a., at uddannelsens dimittender har et indgående kendskab til lyd- og musikteknologi. De studerende skal kunne beskrive, analysere, syntetisere, transformere og producere lyd og musik og kunne anvende de teknologier og processer, som understøtter lyd- og musikskabelse. I løbet af uddannelsen får de studerende indsigt i emner såsom datamodellering, signalbehandling, mønstergenkendelse, lydteknik, perception, kognition og interaktive systemer (Ansøgning, s. 18). Uddannelsen retter sig særligt imod lyd- og musikdrevet innovation samt viden og kompetencer særligt målrettet industrien (Ansøgning, s. 8). Dimittenderne vil kunne finde beskæftigelse i virksomheder, som udvikler, producerer eller anvender lydteknologi, fx virksomheder der har at gøre med høreapparater, multimedieproduktion, musikudstyr, kommunikationsteknologi, Hi-Fi-udstyr, spiludvikling, måleudstyr og forskningsinstitutioner, biblioteker og konservatorier. Konkret vil dimittenderne kunne finde beskæftigelse i virksomheder som Bang & Olufsen, RTX, T.C. Electronic, Delta, Terma, Sennheiser Communications, Dicentia, Carl Martin, T-Rex Engineering, AM3D, DR og IO Interactive. Dimittenderne vil kunne udvikle og teste programmer og udstyr til behandling af lyd (særligt i interaktive sammenhænge), indgå i produktion af lyd og i udvikling af nye forretningsmuligheder og -koncepter inden for musik og lyd. Dimittenderne vil desuden ifølge universitetet være særligt egnede til at varetage opgaver, der kræver dyb teknisk indsigt, men som også forudsætter forståelse for og viden om brugerne og de kreative aspekter (Ansøgning, s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse De beslægtede uddannelser kan kategoriseres inden for tre grupper: - Ingeniøruddannelser med specialisering inden for akustik og medieteknologi - Lyddesignuddannelser med fokus på lyddesign og lydteknologi 11
- Konservatorieuddannelser med fokus på musikkomposition og performance Universitetet har udarbejdet et skema over de beslægtede uddannelser og anført forskelle og ligheder ud fra parametrene lydprocessering, musikkognition, lydperception interaktion og statiske analysemetoder. Universitetet anerkender, at der er ligheder mellem elementer i eksisterende uddannelser og uddannelsen i lydog musikteknologi. Kendetegnende for de beslægtede uddannelser er dog, at de enten har fokus på lyddesign, udvikling af teknologi eller musikkomposition og performance. For eksempel er teknologiudvikling centralt for uddannelsen i digital medieteknologi (DTU), men der er kun et enkelt kursus inden for lyd. Universitetet konkluderer på baggrund af sammenligningerne, at uddannelsen i lyd- og musikteknologi giver en profil som ikke opnås på de andre uddannelser (Ansøgning, s. 7-8). Uddannelsen i medialogi, som udbydes af universitetet i både Aalborg og København, har en specialisering inden for Sound and Music. Universitetet redegør for, at denne specialisering lukkes i forbindelse med godkendelsen af uddannelsen i lyd- og musikteknologi (Ansøgning, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra specialiseringen i lyd og musik på kandidatuddannelsen i medialogi ved at være en civilingeniøruddannelse, mens medialogi er en naturvidenskabelig uddannelse. Universitetet redegør for, at jobfunktionerne, som uddannelsens dimittender vil skulle varetage, pt. varetages af personer med en teknisk baggrund (fx ingeniør i akustik eller signalbehandling) eller en kreativ baggrund (musiker eller designer): Inden for den traditionelle lydteknologiske industri i Danmark er der hovedsageligt tale om folk med en baggrund inden for akustik eller signalbehandling. Begge disse felter har traditionelt ligget under svagstrømselektronik i Danmark, og de har derfor en meget stærk forankring i elektronik. For begge gælder det, at viden om musik ikke indgår uddannelsen samt, at der ikke er fokus på de kreative og interaktive aspekter. Hvad angår de mere kreative aspekter, så varetages de pt. hovedsageligt enten af folk med en baggrund inden for musik eller design, og disse mangler således de tekniske kompetencer til at kunne lave udvikling af ny teknologi. Uddannelsens dimittender vil ifølge universitetet kunne forene disse aspekter (Ansøgning, s. 2). Følgende ledighedstal er relevante for den ansøgte uddannelse (tabellen er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af oplysninger fra www.fivu.dk): Hovedområdet på landsplan 2008 1 % 2009 6 % 2010 4 % Det tekniske hovedområde dækker dog over mange forskellige fagligheder og dermed også mange forskellige arbejdsmarkeder. Derfor henviser universitetet til en opgørelse fra arbejdsløshedskassen IAK, der opgør ledigheden for deres medlemmer: (Ansøgning, s. 9). Universitetet henviser desuden til det fremtidige behov for ingeniører, som bl.a. IDA, FIVU, DI har beskrevet i faglige rapporter. Derudover betyder integrationen af lyd i stadigt flere produkter, at der formentlig vil være en øget global efterspørgsel efter viden om lyd og lydteknologi (Ansøgning, s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. 12
Involvering af interessenter Intern proces på AAU Ved ansøgning om nye uddannelser anvender Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet et skema med en række oplysninger om den påtænkte uddannelse. Skemaet fungerede som udgangspunkt for diskussioner i fagmiljøet og mellem studie- og institutledere om uddannelsesforslaget i juli/august 2012. Uddannelsesforslaget blev indsendt til fakultetet 1. september 2012 (Ansøgning, s. 6). For uddannelsen i lyd- og musikteknologi blev der nedsat en intern arbejdsgruppe bestående af skoleleder, studienævnsformand og forskere fra forskningsgrupperne Sound and Music Computing Copenhagen og Audio Analysis Lab (Ansøgning, s. 14). I efteråret 2012 og foråret 2013 har uddannelsesforslagene været et hyppigt punkt på dagsordenen på de faste møder mellem prodekanen og studieledere og til dekanatmøderne. På møderne mellem prodekan og studieledere blev uddannelsens samfundsmæssige behov, erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser drøftet. Udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan, der blev arbejdet videre med det enkelte uddannelsesforslag (Ansøgning, s. 5). Uddannelsesforslagene var på direktionsmødet 8. oktober 2012, hvor direktionen forholdt sig til titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning og beslægtede uddannelser i Danmark og på AAU. Direktionen valgte på denne baggrund, hvilke uddannelser AAU skulle arbejde videre med. I slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013 blev der afholdt opstartsmøder mellem de ansøgningsansvarlige i fagmiljøerne, studielederen og fakultetet, hvor den videre proces med udviklingen af uddannelsen blev fastlagt, herunder inddragelsen af eksterne interessenter. I marts 2013 blev udkast til studieordning gennemgået og kvalitetssikret på skole- og fakultetsniveau. Herefter blev studieordningen tilpasset af den ansøgningsansvarlige, inden studieordning og ansøgning om godkendelse og akkreditering blev kvalitetssikret af fakultetet i april. I slutningen af april forholdt prodekanen sig til det endelige ansøgningsmateriale og studieordningen, og materialet blev herefter endeligt godkendt af rektoratet (Ansøgning s. 6). Uddannelsen er blevet diskuteret i studienævnet for medieteknologi den 13. februar 2013. Studienævnet havde i den forbindelse nogle konkrete forslag til justeringer til kompetenceprofilen og flere læringsmål, samt holdninger til ECTS-vægt og prøveformer (Bilag 1G). Studienævnet og det akademiske miljø har desuden diskuteret muligheden for en toning af allerede eksisterende uddannelser på Aalborg Universitet. Specialiseringen Sound and Music på kandidatuddannelsen i medialogi blev anset som utilstrækkelig, da en stor del af modulerne havde en generel karakter og ikke ledte til den ønskede kompetenceprofil. Universitetet vil derfor ikke længere udbyde specialiseringen i Sound and Music. En klar forskel mellem den naturvidenskabelige medialogiuddannelse og den ansøgte uddannelse er vægtningen på teknologi. Det har været centralt for ledelsen at signalere et stærkt fokus på teknologi i såvel uddannelsens titel som indhold (Ansøgning, s. 5). Inddragelse af eksterne aftagere og interessenter Der er blevet afholdt et aftagerpanelmøde ved Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi 11. maj 2012. Følgende personer deltog på mødet: - Henrik Weide, Lead Developer, Progressive Media - Brian Jørgensen, Senior Software Developer, Telenor A/S - Troels Emil Kolding, Afdelingschef, Nokia Siemens Networks - Claus Siggaard Andersen, Head of Project, Detica GCS - Søren Bech, Senior Specialist, Bang & Olufsen A/S (Ansøgning, s. 3). På mødet blev uddannelsesforslaget præsenteret, herunder baggrunden og motivationen for den ansøgte uddannelse. Aftagerpanelet var af den opfattelse, at lyd skal defineres og differentieres fra universitetets ud- 13
dannelse i akustik (Bilag 1B). Universitetet redegør for, at panelets tilbagemeldinger gav anledning til at skærpe uddannelsens formål og indhold, så den fremstår mere klart for aftagere og eksterne parter (Ansøgning, s. 3). Universitetet har desuden fremsendt en uddannelsesbeskrivelse med kursusbeskrivelser til fire nationale og internationale interessenter: - Conservatorio C. Pollini, Italien - CBS Interactive (Last.fm), Storbritannien - Danish Sound Technology Network / DTU, Danmark - RJDJ, Storbritannien (Ansøgning, s. 4; Bilag 1H). Respondenterne blev bl.a. bedt om at forholde sig til behovet for en uddannelse inden for lyd- og musikteknologi i Danmark, relevante kompetencer for dimittenderne og om disse var dækket af kursusindholdet (Bilag 1H). Universitetet redegør for, at feedbacken fra aftagerne afgjorde, at uddannelsen skulle være en civilingeniøruddannelse, fordi der blev lagt vægt på, at kandidaterne skulle opnå kompetencer inden for digital signalbehandling, signalanalyse og programmering (Ansøgning, s. 4; Bilag 1C Bilag 1F). Endelig har universitetet afholdt et dialogmøde den 11. marts 2013 med aftagere fra CIS Technologies, Plougmann & Vingtoft, Cultural Heritage Project at DR, Better Monday og IO Interactive. Universitetet har redegjort for aftagernes uddannelsesbaggrund og erhvervsmæssige relevans for at kunne forholde sig til uddannelsesforslaget (Høringssvar). Forud for mødet fik aftagerne fremsendt uddannelsens studieordning, og på mødet blev uddannelsens indhold og kursusbeskrivelser præsenteret. Aftagerne anså det som positivt, at uddannelsen kombinerer signalbehandling med et mere kreativt aspekt. De gav udtryk for, at der er behov for ingeniører, som kan gøre ideer til kreative ideer til konkrete projekter (Ansøgning, s. 4). Aftagerne drøftede desuden, om der var beslægtede uddannelser inden for området i Danmark. Konklusionen var, at der udbydes kurser i fx lyd på DTU, men at der ikke er nogen kandidater med samme profil, som uddannelsen i lyd- og musikteknologi. Endelig drøftede aftagerne uddannelsens titel. Tilbagemeldingen var, at titlen rummer en dobbelthed, eftersom lyd også er musik, men at der var forståelse for, at musik vil tiltrække studerende til uddannelsen (Bilag 1I). Universitetet efterspurgte forslag til konkrete ændringer i udkastet til studieordningen, men aftagerne fandt ikke behov for ændringer (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets ledelse løbende har været inddraget på relevante niveauer, og at ledelsens informationsgrundlag for at vurdere uddannelsens samfundsmæssige relevans har været tilstrækkelig. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har involveret interessenter i udviklingen af uddannelsen gennem skolens aftagerpanel, dialogmøde med aftagere og mailkorrespondance med øvrige interessenter. Akkrediteringspanelet vurderer, at de involverede aftagere i tilstrækkelig grad repræsenterer bredden i uddannelsens erhvervssigte. Skolens aftagerpanel er et relativt bredt aftagerpanel, hvor kun enkelte medlemmer har en dybdegående viden inden for lyd og akustik. Derimod er aftagerne til dialogmødet relevante Panelet vurderer, at der er kvalitet i aftagerdialogen, og at universitetet har fået relevante tilbagemeldinger om uddannelsens indhold og profil. Panelet vurderer også, at de involverede aftagere og interessenter har haft et grundlag for at kunne vurdere uddannelsen og dens relevans på arbejdsmarkedet, da de har fået information om uddannelsens opbygning og fagelementer. Endelig vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet i tilstrækkelig grad har forholdt sig til interessenternes bidrag og har anvendt disse til udvikling af uddannelsens faglige indhold og profil. 14
Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet i tilstrækkelig grad har involveret interessenter i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets samlede proces med at udvikle kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi blev i gangsat i foråret 2012. Universitetets interne udviklingsproces har været grundig, og tilrettelæggelsen bygger på godt kendskab til uddannelser inden for det faglige område samt arbejdsmarkedets behov. Processen har været forankret i ledelsen på universitetet og ledelsen har været inddraget på henholdsvis institut-, skole-, fakultets- og direktionsniveau. Universitetet har forholdt sig til spørgsmålet om toning, beslægtede uddannelser og deres arbejdsmarkedssituation. Derigennem har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. De inddragede interessenter er relevante og har enten besvaret spørgsmål per mail på baggrund af information om uddannelsen eller modtaget relevant information om uddannelsen på mødet. Aftagerne på aftagerpanelmødet og dialogmødet har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne. Såvel møderne som mailkorrespondancen er foregået på et tidspunkt i processen, hvor tilrettelæggerne har haft reel mulighed for at forholde sig til forslag og kommentarer i den endelige udarbejdelse af uddannelsesforslaget. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 2-11 Bilag 1B: Referat fra aftagerpanelmøde den 11. maj 2012 Bilag 1C: Tilbagemelding fra Martin Roth Bilag 1D: Tilbagemelding fra Mark Levy Bilag 1E: Tilbagemelding fra Nicola Bernardini Bilag 1F: Tilbagemelding fra Jan Larsen Bilag 1G: Referat fra studienævnsmøde den 13. februar 2013 Bilag 1H: Company letter Bilag 1I: Møde med aftagere den 11. marts 2013 Supplerende dokumentation, 16.august 2013 Høringssvar 15
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Undervisningen varetages primært af forskningsgrupperne Sound and Music Computing Copenhagen og Audio Analysis Lab under Institut for Arkitektur og Medieteknologi (AMT). Derudover vil underviserne i mindre udstrækning komme fra Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske systemer og Music and Sound Knowledge Group, Institut for Kommunikation (Ansøgning, s. 12). Forskningsgruppen Sound and Music Computing Copenhagen består af syv VIP og fire ph.d.-studerende, der forsker i multimodal interaktion, musikalsk interaktion og performance, audioanalyse og -karakterisering, musikperception og -kognition. Audio Analysis Lab er fysisk placeret i Aalborg og består af fire VIP og to ph.d.-studerende. I sektionen forskes der i metoder til analyse, processering og klassificering af lyd, herunder musik og tale, samt visualisering af lyd. Forskningsaktiviteterne fokuserer pt. på signalbehandling til mikrofonarrays og til søgning i store lydarkiver, herunder også i musikdatabaser. Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser, hvem der er ansvarlig for undervisningen i det enkelte fagelement. Nedenfor er oversigten gengivet for uddannelsens 1. og 2. semester: 16
Note: 1: Sound and Music Computing Copenhagen, 2: Audio Analysis Lab, 3: Sektion for Akustik og 4: Music and Sound Knowledge Group Forskningsmiljøerne og de studerende vil være placeret i både Aalborg og København. VIP erne fra Audio Analysis lab vil som hovedregel være ansvarlige for uddannelsen i Aalborg, mens Sound and Music Computing-gruppen hovedsagelig vil være ansvarlig for uddannelsen i København. Forelæsninger vil blive afviklet enten af en lokal forsker eller som videokonference, afhængigt af om de forskningsmæssige kompetencer og ressourcer er til rådighed lokalt. Der vil blive gennemført fælles opgaveløsning i forbindelse med forelæsningerne. Hvis forelæsningen er foregået som videokonference, vil det være en lokalansat, som står for den lokale opgaveløsning i tæt kontakt med den ansvarlige forsker. Den fagansvarlige vil desuden stå til rådighed for de studerende via Skype i kontortiden. Vejledningen af studerende i projektarbejdet vil blive håndteret af lokalansatte i henholdsvis Aalborg og København for at sikre en god og tæt kontakt mellem forskningsmiljøerne og de studerende (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet vurderer, at uddannelsens forskningsområder ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Ansøgning, s. 14). Uddannelsens tilrettelæggere Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af 17
et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skolen og studienævnet rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op over for institutlederen. Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi skal udbydes under Studienævn for Medieteknologi ved Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi på Aalborg Universitet. Der er nedsat en koordinatorgruppe for uddannelsen, som vil få ansvaret for den daglige drift, herunder den praktiske afvikling og tilrettelæggelse af undervisningen, faglig tilrettelæggelse og rekruttering af vejledere til projektarbejdet. Koordinatorgruppen består af: - Professor Stefania Serafin. Forskningsgruppen for Sound and Music Computing - Lektor Bob L. Sturm. Forskningsgruppen Audio Analysis Lab - Lektor Mads Græsbøll Christensen. Forskningsgruppen Audio Analysis Lab - Lektor Sofia Dahl. Forskningsgruppen for Sound and Music Computing - Lektor Daniel Overholt. Forskningsgruppen for Sound and Music Computing Det fremgår af de vedlagte CV er, at skoleleder og studienævnsformand forsker inden for det tekniskvidenskabelige hovedområde, og at medlemmerne af koordinatorgruppen er aktive forskere i fagområder, som er relevante for uddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet beskriver, at de studerende i mindst 90 % af undervisningen vil blive undervist af aktive forskere. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af DVIP (Ansøgning, s. 15). Universitetet forsikrer desuden, at det altid vil være en VIP, som har ansvaret for projektvejledningen, semesterets indhold, gennemførelse og evaluering. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen skal udbydes i både Aalborg og København. De involverede forskningsgrupper er ligeledes fysisk placeret i enten Aalborg eller København: Aalborg: o Sektion for Medieteknologi, Aalborg. o Forskningsgruppen Audio Analysis Lab o Sektion for Akustik (anden placering i Aalborg end hvor de studerende er) København o Forskningsgruppen for Sound and Music Computing. Universitetet redegør for, at projektvejledningen og størstedelen af kursusaktiviteterne vil finde sted på det campus, hvor de studerende befinder sig (Ansøgning, s. 16). Som nævnt under afsnittet Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer ovenfor vil der blive undervist ved hjælp af videolink i tilfælde af, at det relevante fagmiljø er placeret på det andet campus. Underviseren vil dog i disse tilfælde være til stede mindst tre gange hvert semester for at sikre, at der også er en direkte kontakt til de studerende (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. 18
Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabeller viser forskningsproduktionen for de to primære forskningsmiljøer bag uddannelsen: Sound and Music Computing består af syv VIP og fire ph.d.-studerende. Audio Analysis Lab består af fire VIP og to ph.d.-studerende. Universitetet oplyser, at forskningsgrupperne blevet etableret i 2012 og 2013 og fortsat er i en opbygningsfase. Antallet af tilknyttede forskere har været stigende i den periode publikationerne er opgjort (Supplerende dokumentation, 16. august 2013). Akkrediteringspanelet har ud over ovenstående opgørelser af forskningsmiljøernes publikationsniveau forholdt sig til forskernes publikationer og andre aktiviteter, som fremgår af universitetets hjemmeside og bilag 2A. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 11-17 Bilag 2A: CV er for forskerne Supplerende dokumentation, 16. august 2013 19