Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1
Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg og vejledning i region Hovedstaden Spørgeskemaundersøgelse på 15 skoler i region H (ca. 1400 besvarelser) 153 fremtidsstile fra elever i 8. klasse 11 fokusgruppeint. (56 elever i 8. klasse) 14 individuelle interviews (elever i 8. klasse) Undersøgelse om unges motivation for læring i udskolingen Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i udskolingen (7., 8. og 9. klasse) på 21 skoler fordelt over hele landet (1050 elever har besvaret) Casestudier på 6 skoler (1 ungdomsskole, 3 folkeskoler, 1 privatskole, 1 efterskole) mep@learning.aau.dk 2
Unges uddannelsesveje i fokus Udd. ikke længere blot et tilbud/mulighed i stadigt stigende grad også pligt/nødvendighed Politisk fokus på: - afklaring, fremdrift, målretning og hurtigt valg (mindre frafald/omvalg) - Uddannelse som essentiel i etablering af den mest konkurrencedygtige vidensøkonomi i verden - Livslang læring => de unge skal navigere mellem krav om målrettede planlagte valg på den ene side og fokus på fleksibilitet, forandringshast og omstillingsparathed/formbarhed på den anden side mep@learning.aau.dk 3
Valg og veje i uddannelsessystemet Langt de fleste unge går i gang med en uddannelse efter grundskolen. Men Ca. 14 % forventes ikke at have gennemført ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse (profilmodel 2011, Uni-C 2012). Særligt på EUD er frafaldet stort knap halvdelen forventes at gennemføre (praktikpladsmangel spiller vigtig rolle ifht frafald) Ca. 13 % af de unge, der gennemfører gymnasial uddannelse starter efterfølgende på EUD, 15 % kommer ikke i gang med mere uddannelse, mens 73 % går i gang med videre uddannelse (EVA, 2013) => Mangler de unge valgkompetence? Er de ikke uddannelsesparate? I hvert fald peger tallene på at en del unge er usikre på det uddannelsesvalg de træffer efter grundskolen mep@learning.aau.dk 4
Unge er optagede af uddannelse 85 % mener uddannelse er meget vigtigt 1,5 % mener at uddannelse slet ikke er vigtigt Uddannelsen påvirker meget ens fremtid. Hvis man gerne vil have et godt liv, så skal man tage sig sammen i hvert fald i de sidste tre år af ens folkeskole. For hvis man ikke gør, så ender det helt galt for en selv. Måske ender man som en der får kontanthjælp, det synes jeg ikke er godt nok, hvis man vil leve et godt liv og skabe en dejlig familie. (dreng, fremtidsstil) mep@learning.aau.dk 5
Vigtigt af mange grunde Mit mål er at komme i gymnasiet, fordi jeg vil gerne bryde den sociale arv og have et godt liv. Jeg vil gerne læse videre på et højt fagligt niveau. Det er ikke for at få prestige, men jeg vil virkelig gerne blive til noget. Jeg vil gerne have den røde hue og gøre min mor stolt af mig (Fremtidsstil, pige) mep@learning.aau.dk 6
Den fjerne fremtid Hvorfor er det så hårdt at blive uddannet til noget? Jeg synes det er for meget. Folkeskole i 10 år, gymnasium i tre år derefter universitetet. Skal man virkelig være så klog for at få sig en uddannelse? Alt I alt, vil jeg gerne have succes. Succes kan jeg opnå ved b.la at blive advokat, blive gift med en dame, som har langt hår og har en god uddannelse. (dreng, fremtidsstil) mep@learning.aau.dk 7
De unges oplevelse af valget Gennemgående fylder valg af ungdomsuddannelse meget og ses som afgørende for fremtiden 45 % afklarede, 32 % i nogen grad afklarede mep@learning.aau.dk 8
Når valget er svært Hver femte har været meget i tvivl om det uddannelsesvalg de har truffet De unge med karakterer ml. 4-7,9 er mest i tvivl (ikke omfattet af individuel vejledning) Unge, som ikke har gjort sig tanker om fremtidsperspektiver er mere i tvivl Da jeg var lille (..) så ville jeg gerne være arkæolog, eller et eller andet. Og det ved jeg godt nu, at det nok ikke bliver til noget og jeg har stort set ikke nogen idé om, hvad jeg gerne vil. Og så føler man sig lidt stresset, fordi man snart skal til at vælge, og have karakterer (Camilla, Stenhøjen) mep@learning.aau.dk 9
Udsatte unge og valget Jo mere i tvivl, jo mere opleves valget som et pres De unge der kæmper med faglige eller personlige udfordringer oplever processen mere presset end andre Jeg føler, at det er lidt svært at træffe sådan nogle store valg med uddannelse og sådan noget. Jeg føler, på en eller anden måde, at det er sådan lidt uhyggeligt, at man skal til at tage de der valg, og når man først har taget dem, hvad hvis man fortryder? (Clara, Nordkystens Skole) mep@learning.aau.dk 10
De unge om ungdomsuddannelserne mep@learning.aau.dk 11
Hvilke uddannelser kender de unge til? Hvilke ungdomsuddannelser har du hørt om? HF 59 67 HTX 81 83 HHX 82 84 STX 81 90 EUX 45 48 EUD 63 69 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 8. klasse 9. klasse mep@learning.aau.dk 12
Kendskab og karakterer Kendskab til uddannelserne i forhold til karakterniveau 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 under 4 4.0-5.9 6.0-7.9 8.0-9.9 10 eller derover Kendskab til EUD Kendskab til EUX Kendskab til STX mep@learning.aau.dk 13
Stærk orientering mod stx Hvilke ungdomsuddannelser har du overvejet at vælge? EUX HF EUD HTX HHX STX 0 10 20 30 40 50 60 70 Procent mep@learning.aau.dk 14
Mange motiver for valg af STX 1. Det oplagte og selvfølgelige valg 2. Giver flest valgmuligheder 3. Mulighed for udskydelse af valg 4. Vej for nogen til drømmestudiet Det er tit sådan: Hvad skal du? Gymnasiet, for det gør alle andre og det er bare sådan noget, man gør. Jeg tror ikke, der er så mange, der overvejer og tænker over, det er dét jeg skal. (..) Der er måske også mange, der tænker, at gymnasiet er sådan en slags selvfølge, for man går i skole, og så går man i gymnasiet, og så får man så en uddannelse. Det er sådan lidt, jeg ved ikke... Det er bare som om, det er sådan livet hænger sammen og sådan... (Lea, Æblelunden) mep@learning.aau.dk 15
Men også nuanceret opfattelse af ungdomsuddannelserne Positive forestillinger om eud, men Jeg sigter efter studenterhuen og selvfølgelig på at blive en smule klogere..(..)..efter jeg har fået studenterhue vil jeg gå på en teknisk skole som også tager cirka tre år, for at blive uddannet som en flymekaniker. (Dreng, fremtidsstil, Stenhøjen) Når man først har valgt en erhvervsuddannelse, så hvis man pludselig finder ud af at det ikke er noget for en, så skal man starte på en gymnasial uddannelse når man er blevet ældre. Så måske er det lidt underligt. Hvis man finder ud af at det ikke er noget for én så skal man gå tilbage-agtigt. Og vælge om, hvis det er det man skal eller tage en anden uddannelse. (dreng, Anemonestien) Det endelige valg udskydes Stærke opfattelser af normal-biografi mep@learning.aau.dk 16
De unges vejledningserfaringer mep@learning.aau.dk 17
Hands-on vejledningsaktiviteter opleves som særligt afklarende: Særligt uddannelsesbesøg, individuel vejledning og erhvervspraktik fremhæves. 26 % oplever, at uddannelsesbesøg har stor betydning for afklaring 21 % oplever, at erhvervspraktik har stor betydning for afklaring 17 % oplever, at individuel vejledning har stor betydning for afklaring af 7 % oplever, at gruppevejledning har stor betydning for afklaring 10 % oplever, at virksomhedssamarbejde har stor betydning for afklaring mep@learning.aau.dk 18
Hvad er vigtigt i vejledningssamtalen Hvad er vigtigt når du skal tale med nogen om dit uddannelsesvalg? At den jeg taler med kender uddannelsessystemet godt At den jeg taler med kan hjælpe mig med at træffe et realistisk valg At den jeg taler med forstår mine udfordringer At den jeg taler med kan åbne mine øjne for nye muligheder At den jeg taler med kender mig godt At jeg kan tale alene med en voksen 0 10 20 30 40 50 60 Meget vigtigt mep@learning.aau.dk 19
Gruppevejledning muligheder og udfordringer Jeg elsker det (gruppevejledning), som jeg sagde det til min mor, så er det ligesom alle de tanker og følelser man går med, de bliver ligesom lagt ud på bordet, så er der sådan nogle følelser, og sådan nogle følelser og hvordan kan man tackle dem. (Ellen, Æblelunden) Jeg synes ikke rigtig, man blev sådan vejledt til sådan et valg. Det var mere bare sådan, at man lærte sig selv at kende. Jeg synes godt, der kunne være mere fokus på, selve valget, man skal tage. (Josefine, Søfryd) mep@learning.aau.dk 20
Foreløbige erfaringer fra vejledningsforsøg Gode erfaringer med at ud-af-huset-aktiviteter kobles tæt til almindelig undervisning (for- og efterbearbejdning af aktiviteter i klassen) Vigtigt at samarbejde mellem forskellige involverede professionelle (lærere i grundskolen, vejledere, lærere på ungdomsudd., virksomheder osv.) prioriteres (også fra ledelses-side) Vigtigt at understøtte koblingen mellem vejledningsaktiviteter og de unges individuelle valgprocesser Vigtigt med tydelig rammesætning af aktiviteter hvad er meningen? mep@learning.aau.dk 21
Overgangen fra grundskolen og videre For nogle unge er overgangen et kærkomment sceneskift. De glæder sig til nye udfordringer. Og overgangen kan være saltvandsindsprøjtning ifht motivation og til at redefinere sig selv For andre unge sårbar overgang, der kræver håndholdt indsats og støtte i en længere periode Mette Pless, mep@dpu.dk 22
Paradoks Jeg er blevet ret doven med hensyn til skolen, og det er jeg ret ked af. For jeg vil gerne op og have de gode karaktere, og få en god fremtid. Vi unge bliver hele tiden fortalt at vi skal nyde vores liv nu, og have det sjovt. Samtidigt bliver vi så også fortalt at vi skal blive voksne og tage ansvar for vores liv. Jeg har det sådan lige nu, at jeg gerne vil have det sjovt. (Dreng, Fremtidsstil) mep@learning.aau.dk 23
Når motivationen er svær at finde Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Motivation som individuel og iboende egenskab knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Motivation som kvantitativ størrelse man kan have meget eller lidt motivation 24
det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Motivation som resultat af erfaringer ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring? Motivation som kvalitativ størrelse fokus på motivationens retning Fokus på de unges motiver for deltagelse og for det modsatte 25
Motivation skabes i samspil Den unges motiver, erfaringer og meningsskabelse Skole- og klasserums- kultur Motivation 26
Motivationsorienteringer i spil i udskolingen Relationsmotivation anerkendelse, fællesskaber Udfordring: Skoletræthed Mestringsmotivation mestring, progression, feed back Udfordring: Opgivenhed, mangel på selvtillid Præstationsmotivation Karakterer, målorientering, selvdisciplinering, tidsoptimering, konkurrence Udfordring: Skoleudmattelse Vidensmotivation udforske, producere sammenhænge, kreativitet, fantasi, nysgerrighed Udfordring: Kedsomhed, mangel på forbindelser Motivationspaletten Involveringsmotivation Åbne læreprocesser, eksperiementer, kreativitet Udfordring: Manglende eller snæver læringsforståelse 27
Motivation i udskolingen Ungdomsuddannelserne udgør klar horisont for unge i udskolingen. Unge som orienterer sig mod EUD har svært ved at koble mellem grundskolen og videreuddannelse => meningen med det der foregår i skolen fortaber sig. Progression og mestring kobles tæt til karakterer => Mangler vi et sprog for læring og progression der rækker ud over karaktergivning? Det stærke fokus på at performe og klare sig godt (bedst) skaber udfordringer for nogle unge: skoleudmattelse for nogen. De-motivation og skoletræthed for andre mep@learning.aau.dk 28
Spørgsmål og fremadrettede perspektiver Hvordan understøttes valgprocessen hos de elever der er i tvivl og har behov for vejledning, men ikke er omfattet af individuel vejledning fremover? Hvordan kan man motivere elever der er vurderet ikkeuddannelsesparate og som oplever at være udfordret fagligt og presset af valget Gymnasiet som fravalg af EUD? Eller som tilvalg af betænkningstid? Hvordan kan og skal dette udfordres i vejledningen? Hvordan kan man skabe bedre koblinger mellem vejledningsaktiviteter og den enkelte unges uddannelsesvalg? Hvordan gøre vejledningen personlig uden at den foregår individuelt? mep@learning.aau.dk 29
Cefu Konference d. 19. maj Udstødelse og oprør hvordan ser marginalisering og ungdomsoprør anno 2015 ud? mep@learning.aau.dk 30