Milliardpotentiale i skolepraktikken

Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Det viser sig, at erhvervsfaglige, der er uddannet via skolepraktik, klarer sig næsten lige så godt på arbejdsmarkedet som de, der har været i almindelig praktik. Almindelig praktik i en virksomhed er at foretrække, men i en tid med krise, er der milliongevinster at hente ved skolepraktik. Regeringen foreslår 1.500 nye skolepraktikpladser, hvilket giver et velstandsløft på 4 mia. kr. Udvider man skolepraktikken yderligere til de resterende 1.800 elever, der stadig ville mangle en praktikplads, er der yderligere 5 mia. kr. at hente på velstanden. af Privatøkonom Mie Dalskov Pihl og stud.polit. Andreas Mølgaard 10. november 2011 Analysens hovedkonklusioner Næsten 8.000 elever på mangler lige nu en praktikplads i en virksomhed. Ca. halvdelen har fået en skolepraktikplads, men 3.300 elever står uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, da de stadig ikke har en praktikplads. Skolepraktikpladserne kan sikre, at unge får en uddannelse i en tid med økonomisk krise, hvor virksomhederne er tilbageholdende med at tage lærlinge. Efter tre år er årsindkomsten for de uddannede via skolepraktik højere end indkomsten for den fjerdedel af de uddannede via almindelig praktik, der klarer sig dårligst. Ser man på beskæftigelseschancerne er forskellen mellem de uddannede via skolepraktik og almindelig praktik næsten udlignet fem år efter uddannelsesafslutning. Analysen viser, at der milliongevinster at hente, hvis man bruger skolepraktikken som uddannelsesgaranti til de unge, der ikke kan få en praktikplads i en virksomhed på grund af krisen. Eksempelvis opnår tømrere og snedkere, der er uddannet gennem skolepraktik, en indkomst gennem livet der er 2,1 mio.kr. større end en gennemsnitlig ufaglært. Regeringen vil på finansloven oprette 1.500 skolepraktikpladser til dem, der ikke kan finde praktikplads i en virksomhed, hvilket giver et løft på 4 mia. kr. på velstanden set over de unges liv. Med regeringens 1.500 pladser vil der dog stadig mangle 1.800 praktikpladser. Udbydes skolepraktikken til de resterende elever vil det give et velstandsløft på yderligere 5 mia.kr. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 42 42 90 18 md@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Hvordan klarer skolepraktikanter sig på arbejdsmarkedet? Skolepraktikordningen bliver ofte mødt med kritik. Mange tror at faglærte, der er uddannet gennem skolepraktik frem for almindelig praktik, klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet. Denne analyse undersøger, om faglærte, der er uddannet gennem skolepraktik, har et lønefterslæb sammenlignet med personer med samme uddannelsesbaggrund, der har haft almindelig praktik. I analysen er udvalgt antallet af nyuddannede faglærte i 2004. Tabel 1 viser, at 1.335 nyuddannede i 2004 havde gennemført via skolepraktik, mens 19.378 gennemførte via skole og almindelig praktik. Det svarer til 6 procent skolepraktikanter. Ser man kun på dem, der udelukkende har været i arbejde i den efterfølgende periode fra 2005 til 2009, er antallet af skolepraktikuddannede nede på 525, mens der er 12.887 uddannede via almindelig praktik. Skolepraktikandelen er på knap 4 procent. Tabel 1. Nyuddannede med erhvervsfaglig uddannelse opdelt på uddannelsesform, årgang 2004 Alle uanset efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning Nyuddannede der har været i beskæftigelse 2005-2009 Antal Pct. Antal Pct. Nyuddannede via skolepraktik 1.335 6,4 525 3,9 Nyuddannede via kombination af skole og praktik 19.378 93,6 12.887 96,1 I alt 20.713 100,0 13.412 100,0 Anm.: Beskæftigelsen er afgjort via RAS. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Da det er hensigten at undersøge de nyuddannedes løn, er det mest hensigtsmæssigt at betragte dem, der er i beskæftigelse i hele perioden fra 2005 til 2009. Tabel 2 viser uddannelsesfordelingen for de 525 nyuddannede, der gennemførte via skolepraktik. Det ses, at der var flest nyuddannede inden for jern- og metaluddannelserne, hvor 172 nyuddannede var i skolepraktik. Tallet dækker blandt andet over 154 mekanikere. Inden for bygge- og anlægssektoren var der 84 nyuddannede via skolepraktik, hvoraf de 45 er enten tømrere eller snedkere svarende til 9 procent af alle skolepraktikuddannede. Andre store grupper er de kontoruddannede, der udgør knap 17 procent af de skolepraktikuddannede, og inden for de tekniske uddannelser blev 117 nyuddannede via skolepraktik i 2004. 2

Tabel 2. Nyuddannede fuldført ved skolepraktik opdelt på uddannelse Antal Pct. Bygge- og anlægsuddannelser 84 16,0 - heraf tømrere og snedkere 46 8,8 Grafiske uddannelser 20 3,8 Kontor- og detailuddannelser 93 17,7 - heraf kontoruddannede 87 16,6 Jern- og metaluddannelser 172 32,8 - heraf mekanikere 154 29,3 Tekniske uddannelser 117 22,3 - heraf tekniske assistenter 66 12,6 Øvrige 39 7,4 I alt 525 100,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). For at undersøge om der er et lønefterslæb for de faglærte, der har været i skolepraktik, er udvalgt de største uddannelsesgrupper blandt de skolepraktikuddannede. I det følgende vil lønniveauet for de personer, som har været i skolepraktik, blive sammenlignet med lønnen for personer, der har fuldført gennem almindelig praktik. Herudover vil lønniveauet for personer, der er uddannet gennem skolepraktik, blive sammenlignet med lønniveauet for den fjerdedel af de faglærte med almindelig praktik, der har det laveste lønniveau. Resultaterne er vist i tabel 3 og figur 1. Der er vægtet med erhvervserfaringen i løbet af året således, at erhvervsindkomsten er beregnet svarende til fuldtidsbeskæftigede. Derudover er der korrigeret for hjemmebaggrund så tallene tager højde for, at de, der har haft skolepraktik, oftere er vokset op i hjem med forældre uden uddannelse. Se boks 1. Generelt er lønefterslæbet størst i de første år, og efter fem år er lønnen for nyuddannede via skolepraktik næsten på niveau med lønnen for nyuddannede via almindelig praktik. Det ses, at for de valgte uddannelser er lønefterslæbet godt 23 procent det første år, mens det er godt 7 procent fem år efter endt uddannelse, idet nyuddannede via skolepraktik i gennemsnit opnår 77 procent af de almindeligt uddannedes løn et år efter endt uddannelse og 93 procent af lønnen efter fem år, når der ses på et gennemsnit af de valgte uddannelser. Inden for bygge- og anlægsuddannelserne, dvs. primært tømrere og snedkere, opnår nyuddannede via skolepraktik det første år 81 procent af gennemsnits lønnen for nyuddannede fra almindelig praktik. Efter fem år ligger lønnen for skolepraktikanterne på ca. 90 procent af lønnen blandt de almindeligt uddannede. Som det ses stiger lønefterslæbet fra det fjerde til det femte år for bygge og anlægsuddannede, hvilket formentligt skyldes den økonomiske krise i 2009. For jern- og metaluddannelser, der primært indeholder mekanikere, kommer de nyuddannede efter fem år op på godt 98 procent af samme løn som gennemsnittet blandt de, der er uddannet via almindelig praktik. 3

Sammenlignes i stedet med lønnen for den laveste fjerdel af de nyuddannede fra almindelig praktik, så ses det, at de skolepraktikuddannede for alle uddannelser kommer op og tjene det samme eller mere end dem, der har haft almindelig praktik. Når det gælder gennemsnittet af de valgte uddannelser opnår uddannede via skolepraktik allerede efter tre år mere i løn end del laveste fjerdel blandt de nyuddannede faglærte med almindelig praktik. Tabel 3. Praktikuddannedes lønandel ifht. almindelig praktik 1-5 år efter endt uddannelse Gennemsnit Antal pers. år 1 2005 år 2 2006 år 3 2007 Lønandel, pct. år 4 2008 år 5 2009 Bygge- og anlægsuddannelser 84 80,6 86,7 93,2 94,1 87,4 Kontor- og detailuddannelser 93 76,8 91,3 94,9 94,6 97,0 Jern- og metaluddannelser 172 76,4 83,4 89,4 93,9 97,5 Tekniske uddannelser 117 76,2 86,2 86,8 86,1 87,0 Alle valgte uddannelser, vægtet 466 77,2 86,3 90,5 92,1 92,9 Sammenlignet med laveste fjerdedel Bygge- og anlægsuddannelser 84 91,1 100,3 105,6 104,7 100,0 Kontor- og detailuddannelser 93 87,5 105,5 111,8 112,0 115,3 Jern- og metaluddannelser 172 89,8 96,3 104,5 110,0 115,0 Tekniske uddannelser 117 90,9 97,4 101,0 97,5 99,2 Alle valgte uddannelser, vægtet 466 89,8 99,2 105,3 106,3 108,4 Anm: Tabellen viser lønnen for nyuddannede via skolepraktik målt i forhold til lønnen for nyuddannede fra almindelig praktik. Enten målt ifht. gennemsnittet eller gennemsnittet for laveste fjerdel blandt nyuddannede for almindelig praktik. Kun udregnet for personer, der har været i beskæftigelse i alle år og vægtet ifht. beskæftigelsesomfang. Lønnen er målt i fuldtidspersoner. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Figur 1. Løn for nyuddannede via skolepraktik sammenlignet med almindelig praktik Pct. 120 Pct. 120 110 110 100 100 90 90 80 80 70 70 60 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 60 Gennemsnit (alm. praktik) Sam.lign. med laveste fjerdedel (alm. praktik) Anm: Figuren viser den gennemsnitlige lønandel for nyuddannede via skolepraktik i forhold til nyuddannedes løn for dem, der har været i almindelig praktik. Figuren viser et vægtet gennemsnit for de valgte uddannelse ri tabel 3. Kun udregnet for personer, der har været i beskæftigelse i alle år og vægtet ifht. beskæftigelsesomfang. Lønnen er målt for fuldtidspersoner. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). 4

Marginal forskel på beskæftigelseschancerne Analysen har hidtil set på erhvervsindkomsten for de skolepraktikanter, som efterfølgende har fundet beskæftigelse. Ser man på beskæftigelseschancerne efter endt uddannelse har de nyuddannede via skolepraktik i gennemsnit lidt lavere beskæftigelse end nyuddannede fra almindelig praktik. Dette ses i tabel 4. For tømrere og snedkere under bygge- og anlægsuddannelserne har skolepraktikuddannede i gennemsnit været i beskæftigelse 81 procent af det første år, mens dem der har haft almindelig uddannelse har været i beskæftigelse 90 procent af året. Forskellen indsnævres dog med tiden, således der kun er 3 procentpoints forskel mellem beskæftigelsen for uddannede via skolepraktik og almindelige uddannede i det femte år efter endt uddannelse. For alle uddannelser sker der en indsnævring af beskæftigelsesforskellen med tiden. Fem år efter endt uddannelse er 90 procent af de skolepraktikuddannede i beskæftigelse for alle de valgte uddannelser. AE har tidligere vist, at der på den anden side af krisen vil komme til at mangle uddannet arbejdskraft. Det gør skolepraktikken til et endnu bedre alternativ for de elever, der lige nu pga. krisen, ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed. Tallene i tabel 4 viser, at uddannede via skolepraktikken klarer sig næsten lige så godt som dem, der er uddannet via almindelig praktik og det endda selvom der er økonomisk krise i 2008 og 2009. Havde der ikke været krise, ville forskellen mellem grupperne måske have været endnu mindre. Tabel 4. Gennemsnitlig årlig erhvervserfaring for udvalgte uddannelser Skolepraktik, pct. år 1 2005 år 2 2006 år 3 2007 år 4 2008 Bygge- og anlægsuddannelser 81,4 88,3 90,8 91,3 91,3 Kontor- og detailuddannelser 66,9 78,3 85,2 88,5 88,5 Jern- og metaluddannelser 75,6 85,2 90,2 93,7 93,7 Tekniske uddannelser 73,3 82,4 86,8 90,2 90,2 Vægtet gennemsnit valgte uddannelser 74,3 83,7 88,5 91,4 91,4 Almindelig praktik, pct. Bygge- og anlægsuddannelser 90,6 93,1 94,0 94,7 94,7 Kontor- og detailuddannelser 87,7 91,1 92,3 94,0 94,0 Jern- og metaluddannelser 91,0 94,6 95,6 96,1 96,1 Tekniske uddannelser 85,8 90,0 91,6 95,1 95,1 Vægtet gennemsnit valgte uddannelser 89,0 92,5 93,6 95,2 95,2 Forskel, pct.-point Bygge- og anlægsuddannelser -9,2-4,9-3,1-3,3-3,3 Kontor- og detailuddannelser -20,8-12,9-7,1-5,5-5,5 Jern- og metaluddannelser -15,4-9,4-5,4-2,4-2,4 Tekniske uddannelser -12,5-7,6-4,8-5,0-5,0 Vægtet gennemsnit valgte uddannelser -14,7-8,8-5,2-3,8-3,8 Anm: Erhvervserfaringen er målt som en gra mellem 0 og 1.000 for alle personer på baggrund af ATP-indbetalingerne. 1000 betyder fuld erhvervserfaring i løbet af året. Tallet måler både arbejdstid i timer og antal arbejdsdage. Derfor benævnes variablen erhvervsomfang. Kilde: AE på baggrund af år 5 2009 5

Analysen ovenfor bygger på at kun 4 uddannelser er valgt ud. Resultaterne er givetvis følsomme overfor, hvem det er man betragter ligesom det konjunkturforløb, som de uddannede oplever efter end uddannelse også har en betydning for resultaterne. Skolepraktik kan løse praktikpladsmanglen Skolepraktikken kan være med til at løse den voldsomme mangel på praktikpladser, der er taget til siden 2009. Figur 2 viser antallet af elever på erhvervsskolerne, der ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed frem til august 2011. Det ses, at praktikpladsmanglen netop nu er oppe omkring 7.000 pladser (elever, der har ventet mindst 2 måneder). I 2004 hvor årgangen i undersøgelsen blev færdige var der ligeledes en markant praktikpladsmangel. Figur 3 viser antallet af elever, der har ventet i mindst 2 måneder på en praktikplads og som ikke er i skolepraktik. De nyeste tal fra august måned viser, at der lige nu står 3.300 elever uden en praktikplads hverken på skolen eller i en virksomhed. Der er med andre ord i august måned 3.700, der er i skolepraktik. Resultaterne i denne analyse dokumenterer, at skolepraktik er et godt alternativ hvis der ikke er almindelige praktikpladser nok i virksomhederne til at sikre, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse. Skolepraktikuddannede klarer sig ikke markant dårligere end erhvervsuddannede fra almindelig praktik. Færdiguddannede fra skolepraktik opnår efter fem år på arbejdsmarkedet 90 procent af gennemsnitslønnen blandt dem, der var i almindelig praktik, og de skolepraktikuddannede tjener allerede efter tre år på arbejdsmarkedet mere end den dårligste fjerdel blandt de, der var i almindelig praktik. Resultaterne skal ses i lyset af den økonomiske krise, hvor ledigheden er høj og efterspørgslen efter arbejdskraft er mindre end ellers. Resultaterne havde givetvis været endnu bedre, hvis der ikke havde været krise i 2008 og 2009. Figur 2. Praktikpladssøgende mere end 2 mdr. Antal pers. 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 03 05 07 09 11 Praktikpladssøgende i alt (mere end 2 mdr.) Praktikpladssøgende i alt (mere end 2 mdr.), sæsonkorr. Antal pers. 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Anm.: Figuren viser antallet af praktikpladssøgende elever, der har ventet mindst 2 mdr., dvs. alle der ikke har en plads i en virksomhed. Kilde: AE pba. Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik. 0 Figur 3. Praktikpladssøgende udenfor SKP Antal pers. 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 03 05 07 09 11 Praktikpladssøgende udenfor SKP (mere end 2 mdr.) Praktikpladssøgende udenfor SKP (mere end 2 mdr.), sæsonkorr. Antal pers. 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Anm.: Figuren viser antallet af praktikpladssøgende uden for skolepraktik, der har ventet mindst 2 måneder. Kilde: AE pba. Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik. 0 Set over et liv tjener en ufaglært langt mindre end en faglært. Ufaglærte har en dårlige arbejdsmarkedstilknytning, og har generelt en lavere timeløn end faglærte, hvorfor ufaglærte har en lavere livsindkomst, både når det gælder markedsindkomst og disponibel indkomst. 6

Når det fundne lønefterslæb for de udvalgte uddannelser indregnes i livsindkomsterne, viser det sig hurtigt, at skolepraktik er en rigtig god investering for samfundet, da uddannede via skolepraktik i gennemsnit tjener markant mere end den gennemsnitlige ufaglærte set fra 30 til 80-års alderen. F.eks. opnår tømrere og snedkere inden for byggeuddannelserne i gennemsnit 87 procent af lønnen for gennemsnitlig uddannede i almindelig praktik. Dette giver en livsværditilvækst på 9,8 mio. kr., hvilket er 2,1 mio. kr. mere end livsværditilvæksten for en ufaglært. Tabel 5 viser den samfundsøkonomiske gevinst af at give unge en uddannelse via skolepraktik sammenlignet med hvis de ingen uddannelse fik. De personer, der har gennemført deres uddannelse via skolepraktik, ville have tjent 7,7 mio. kr. over livet som ufaglærte, fra de er 30 til 80 år, men i virkeligheden kommer de op på en livsværditilvækst på 8-12 mio. kr., når man tager højde for lønefterslæbet efter fem år, og at det koster noget at uddanne personerne 1. Det giver en gevinst af skolepraktik på mellem 400.000 kr. og 4,3 mio. kr. set i forhold til, hvis de unge ikke fik nogen uddannelse. Tabel 5. Samfundsøkonomisk gevinst ved at give unge en uddannelse via skolepraktik Bygge- og anlægsuddannelser Kontor- og detailuddannelser Jern- og metaluddannelser Tekniske uddannelser Vægtet gennemsnit Fuld livsindkomst for uddannelsesgruppe (30-80 år) Skolepraktikanters løn i procent af gns. løn Livsindkomst for skolepraktikanter Gennemsnitlig livsværditilvækst for ufaglært (30-80 år) Gevinst af skolepraktik set i forhold til ufaglærte Mio. kr. Pct. Mio. kr. Mio. kr. Mio.kr. Pct. 11,2 87,4 9,8 7,7 2,1 27,3 11,5 97,0 11,2 7,7 3,5 45,5 12,3 97,5 12,0 7,7 4,3 55,9 9,3 87,0 8,1 7,7 0,4 5,2 11,2 92,9 10,4 7,7 2,7 35,3 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten for uddannede fra 30 til 80 år målt som summen af privat indkomst fratrukket omkostningerne til uddannelse. Der sammenlignes med livsværditilvæksten for den gennemsnitlige ufaglærte. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) samt egne beregninger. Regeringen har i sit finanslovsudspil fremsat forslag om 1.500 nye skolepraktikpladser på erhvervsskolerne. Ud fra gevinsterne i tabel 5 vil de 1.500 skolepraktikpladser som regeringen foreslår samlet set løfte velstanden med 4 mia. kr. 2 set over de unges liv, hvis gevinsterne er som gennemsnittet for de valgte uddannelser. Regeringen er dermed på rette vej. Ikke desto mindre er der lige nu 3.327 elever, der står uden en praktikplads hverken på skolen eller i virksomhederne 3 (se figur 3), hvorved regeringens finanslovsudspil efterlader 1.827 elever uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse ved den nuværende konjunktursituation. Målt ud fra de gennemsnitlige gevinster for de valgte uddannelser i denne analyser kan man yderligere forbedre velstanden med knap 5 mia. kr. 4 1 Omkostningerne ved at udbyde skolepraktik er ikke indregnet, da det er Arbejdsgivernes Elevrefusion, der afholder udgifterne forbundet med skolepraktikordningen og ikke skolerne selv. Se mere på www.atp.dk 2 2,7 mio. kr. for 1.500 elever = 4,1 mia. kr. over de unges liv fra 30 til 80 år. 3 Sæsonkorrigeret august-tal. Elever, der har ventet mindst 2 måneder uden for skolepraktik excl. SOSU og PAU. 4 2,7 mio. kr. for 1.827 elever = 4,93 mia. kr. over de unges liv fra 30 til 80 år. 7

Boks 1. Metoden bag analysen Til analysens første del er udvalgt de personer, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2004, og som har været i beskæftigelse i alle de følgende år jf. RAS, dvs. fra 2005 til 2009. I registeret er der tre muligheder for at tage en erhvervsuddannelse. Gennem praktikvej, hvor den unge har en praktikplads i hånden fra første skoledag. Gennem skolevej, hvor den unge først begynder i skole for dernæst at fuldføre via en rigtig praktikplads hos en virksomhed eller skolepraktik, hvor den unge tager uddannelsen gennem praktik på skolen. I analysen er lønniveauet for nyuddannede fra skolepraktik sammenlignet med lønniveauet nyuddannede i almindelig praktik. I sammenligningen med de uddannede fra almindelig praktik er der både sammenlignet med gennemsnittet og den fjerdedel af de faglærte, der har det laveste lønniveau. I beregningerne er der korrigeret for arbejdstidsomfang således, at der kun ses på lønniveau for fuldtidsbeskæftigede. Derudover er der taget højde for hjemmebaggrund. I beregningerne både for løn og beskæftigelse er der dermed korrigeret for forældrenes uddannelsesniveau således, at andelen af forældre med mindst en erhvervsfaglig uddannelse er lige så stor blandt skolepraktikanterne som andre faglærte, der har været i ordinær praktik. I Danmarks Statistiks registerdata har selvstændige ikke nogen værdi for erhvervserfaring, der i analysen bruges til vægtning af indkomst samt i opgørelse af beskæftigelse. Da der netop blandt faglærte er en del selvstændige, har alle selvstændige i datamaterialet har fået fuld beskæftigelse. 8