Referat af Handicaprådets møde onsdag den 15. december 2010 kl. 17 19 i kantinen på Ballerup Rådhus Deltagere: Karl Vilhelm Nielsen, Anne-Marie Appelgren, Alice Thulesen, Kent Grimm Thornberg, Ella Frederiksen, Leo Andersen, Lolan Ottesen, Ulrik Falk-Sørensen, Maria Lundahl Assov og Mette Mortensen Gæster: Susanne Ohm fra Hjælpemiddel, Mie Andresen, samt Maria Winter Pedersen fra Job & Familie 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Hjælpemiddelaftale i Ballerup Kommune v/anne-marie Appelgren Susanne Ohm orienterede om at vi stadig har et hjælpemiddeldepot. Hjælpemiddelcentralen i Rødovre er nedlagt, men Rødovre kommune har stadig ekspertisen. Hjælpemiddelteamet har en samarbejdsaftale med Rødovre og kan købe os til deres ekspertise. Specialisterne i Rødovre varetager opgaverne (fx siddestillingsanalyse, rekvirerer de kørestole der skal bruges til en evt. afprøvning pga. helt særlige behov), når vi selv må give op for et konkret og væsentligt problem. Rødovre vil selvfølgelig ikke betale for andre kommuners service; samarbejdsaftalen er netop forlænget til udgangen af 2011. Rødovre kommunes specielrådgivning
Ballerup kommunes depot står for al reparation af de udlånte hjælpemidler. Kan Hjælpemiddeldepotet ikke selv klare opgaven rekvireres leverandøren. Det er kommunes ansvar jf. lovgivningen. Alm. service og vedligeholdelse, som følge af brug af hjælpemidlet skal borgeren selv sørge for, også jf. lovgivningen. Har man problemer med sit hjælpemiddel er depotet imødekommende. Man kan fx selv dukke op uden forudgående aftale, når depotet hver tirsdag formiddag har åbent hus fra kl. 8:00 til 11:30. Her får man i det omfang det overhovedet er muligt klaret problemerne på stedet. Når det gælder hjælpemidler for høre- og synshandicappede samt kommunikationshjælpemidler og særlige teknologiske hjælpemidler har Hjælpemiddelteamet ikke den nødvendige ekspertise. Derfor har kommunen indgået aftale med Kommunikations Centret Region Hovedstade (KC-RH)n, som varetager den faglige udredning for Hjælpemiddelteamet og efter kommunens afgørelse udlåner de relevante hjælpemidler. Ifølge denne rammeaftale kan borgeren selv vælge, om man henvender sig direkte til KC-RH eller til kommunen. Hvis man tager ned til eget hjælpemiddeldepot vil de ikke kunne udføre alm. service, da Hjælpemiddeldepotet ikke har mandskab til denne service. Hjælpemiddelteamet følger ikke automatisk op på hjælpemidlerne fx om de bliver brugt. Vi reagerer imidlertid på alle henvendelser fra vore kolleger i hjemmeplejen og fra borgere. Tidligere før 2004, hvor depotet lå på Præstevænget var der problemer med at se om vi havde brugbare hjælpemidler på lager, da depotet var alt for lille. Nu hvor vi både har et pænt stort depot og CARE (elektronisk lagerstyring) er flowet i genbruget blevet større og vi kan derfor spare penge. Leverandøraftale inden for hjælpemidler som stomi og diabetes har været i EUudbud og blev vundet af MEDIQ, som er en sammenslutning af Hermedico & Kirudan. Hjælpemidler til afhjælpning af varig urininkontinens har ligeledes været i EU-udbud og blev vundet ag Abena. EU-aftalerne med vores leverandører betyder, at kommunen er forpligtet til at bruge dem som leverandører. Vi har dog en mulighed for, at vælge anden leverandør,
hvis borgerens funktionsnedsættelse og behov ud fra en faglig vurdering - ikke kan tilgodeses i tilstrækkelig grad af de produkter, som EU-udbuddet mundede ud i. I vid udstrækning har vi også alternativer på depotet. Susanne Ohm nævner, at der fx har stået en handicap bil i et beboelsesområde, hvor naboer vidste, at brugeren var død. En invalidebil tilhører borgeren og ikke kommunen. I det konkrete tilfælde tilhørte bilen boet efter afdøde og familien ikke ville have noget med bilen at gøre. Hjælpemiddelteamet kunne ikke gøre noget, da vi ikke ejer bilen. Der kan fx også stå en rollator i en opgang, som ikke bruges. En henvendelse om dette vil altid resultere i, at vi kontakter den borger, som har lånt rollatoren. Now How! V har et samarbejde med en række kommuner i Nordkommunerne (Furesø, Herlev, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk & Rudersdal), hvor vi kan låne hjælpemidler af hinanden. Samtidig har der været tale om at lægge depot sammen med Egedal & Frederikssund kommuner. Ballerup Kommunes hjælpemiddeldepot er en integreret del af hjælpemiddelteamet, hvorfor geografien og nærheden er af meget stor betydning. Dels er det nemt for borgerne at komme der (til afprøvning og til åbent hus) og dels kommer ergoterapeuterne der dagligt for at finde egnede hjælpemidler til afhjælpning af konkrete borgeres behov. Hjælpemidler der ikke bliver brugt, men hvis det bliver et væsentligt problem, kan der så laves et pantsystem? Problemet er ikke ret stort, da vi har alt udlånt registreret i CARE. Vi laver ikke udlånssedler på almindelige hjælpemidler, da det administrationsmæssigt vil det være et for stort arbejde. Revisionen har godkendt, at det er nok hjælpemidlerne er registreret via sagerne. Beslutningsoplæg Handicaporganisationerne foreslår,
At aftalen omkring hjælpemidler drøftes Handicaprådet opfordrer Hjælpemiddelteamet til at prøve at stille krav til serviceaftalerne, opfordrer til, at man evt. prøver at presse leverandørerne til at levere service på hjælpemidlerne. Det kan evt. ligge i prisen, at specielt nye kørestole efterspændes efter et år. Handicaprådet foreslår, at der laves en opfølgning på udlevering af hjælpemidlerne. Eks er der udleveret noget til en 7 årig som nu er blevet 18 år hvad sker der med det? 3. BPA-ordningen v/ella Frederiksen Er det i orden, at den løn der bliver tilbudt for BPA i Ballerup Kommune, er så lav, at BPA kun vil blive varetaget af ufaglært personale, da ingen faglærte vil arbejde for den løn der tilbydes. Afsnitsleder Mie Andresen fra Job & Familie Social Vejledning & Ydelser deltager under dette punkt. Rådet udtaler at Danske handicaporganisationer har flere gange spurgt rundt om i landet om hvordan det fungerer. De skrev til borgmestrene om hvordan det fungerede. Det har taget sin tid i Ballerup men nu er det ordnet. Man har i Ballerup besluttet ikke at udbetale en ordentlig løn og ikke tage arbejdsgiveransvaret. Den lavest tænkelige ydelse i forhold til arbejdsgiveransvaret. Rådet udtaler at Det er problematisk der ikke gives en overenskomstmæssig rigtig løn samtidig med at der bruges uuddannet personale da faglærte ikke vil arbejde for den løn.
En hjælper overenskomst. Som blev godkendt så alle hjælpere fra 2011 bliver aflønnet efter overenskomsten. man kan ikke følge en overenskomst som andre har lavet. Det er at bryde overenskomsten som ikke er via KL. vi skal følge en offentlig overenskomst. Der er noget med formuleringen her der skal ses efter. Men som jeg husker det så handler det om, at den overenskomst som rådet (Ella) henviste til og som de mente Ballerup skulle følge, er en overenskomst der er indgået på det private område. Ballerup Kommune følger den overenskomst der er indgået mellem FOA og KL, dvs. en offentlig overenskomst. Der er således tale om at Ballerup Kommune følger de regler der fremgår både af udmålingsbekendtgørelsen og af den offentlige overenskomst. Der aflønnes efter en overenskomst Den der henvises til er for det private. Den vi følger er overenskomst mellem FOA og KL. Den giver en højere pension og andre tillæg for aften og nattevagterne end den private. Hvorfor har man så valgt den lavest tænkelige arbejdsgiverudgift? Der er lavet en overenskomstaftale med Bruger Hjælper Formidlingen. (Kommunen har foretaget en forhandling om priserne med Bruger Hjælper Formidlingen. Dette har resulteret i en prisfastsættelsesaftale med BHF, som der vil blive fulgt op på halv årligt). Vi har arbejdet sammen med dem i mange år og ved at de brugere kommunen har, er tilfredse med aftalen. Handicaporganisationerne har dog en anden opfattelse af Bruger Hjælper Formidlingen. Der er rigtig mange der ikke er glade for ordningen og der mangler oplæring og nu har brugerne ikke andet valg da det er dem der underbyder alle steder. Det foreslås der laves en brugerundersøgelse for området. Det opleves som et problem at der kun tilbydes arbejde til ufaglærte i stedet for faglærte, det gør at niveauet på området bliver så lavt. Det er problematisk at der er lavet den aftale i Ballerup da kommunen ikke overholder fritvalgsaftalen.
OM der er eller ikke er tilfredshed med Bruger Hjælper Formidlingen. Vi er nød til at forholde os til det kendskab vi har til ordningen. I forhold til fritvalgsaftalen er aftalen lavet med Bruger Hjælper Formidlingen. Det er den ordning vi er med til at finansiere. Hvis en borger vælger en anden leverandør er det differencen borgeren kommer til at betale. Var midlerne ubegrænsede var situationen anderledes, men da vi skal se på hvordan økonomi og kvalitet hænger sammen er vi nød til at kigge på hvad der er en rimelig aftale på området. Der er en ½ årig evaluering af aftalen så i og med at taksten er sat så lavt som den er budt ind med, så er det den vi har valgt. Det er en stor virksomhed så de kan fordele udgifterne på anden vis end andre. Der er forskel på om man fungerer som ledsager eller skal passe en med respirator. Det er ikke ok man selv skal stå for at oplære ufaglærte til at passe en i respirator. Det understreges at får vi ikke besked på om der er dårlige forhold med ordningen kan vi ikke gøre noget. Kommunen får besked om, at det er brugerne godt tilfreds med. Brugerorganisationerne mener der er dårlige erfaringer med dem. Hvis man eks. tager nogle områder for sig og følger op på hvor det er godt eller dårligt. Respirator patienter er ikke kommunens område. Vi har været ude og høre sagsbehandlerne om brugerne var tilfredse eller ej vi skal have en opfølgning igen og må spørge ind til både via sagsbehandlerne og Bruger Hjælper Formidlingen om hvordan det fungerer derude. Arbejdsgiveraftalen mellem Bruger Hjælper Formidlingen og andre kommuner er i gang med aftaler på fritvalgsordningen Målgruppen for respiratorer hvor der er aftaler mellem regionen eller Ballerup kommune. Hvis det er Ballerup kommune har vi et ansvar er det regionen har vi
ikke noget ansvar. Der er så mellem problemet hvor det er både og. Problemet er specifikt ufaglært personale. Bilag: Materialet er tidligere udsendt (til mødet den 11. november 2010) Beslutningsoplæg Handicaporganisationerne foreslår, At BPA ordningen drøftes Der er kommet en del eksempler på bordet om af konsekvenser for borgerne af den nuværende ordning. Det kan godt være at respirationspatienter ligger i hospitalsregi men har kommunen ingen opgave i den sammenhæng? Med en BPA ordning blander vi os ikke i samarbejdet med leverandør, borger og Bruger Hjælper Formidlingen det er et forhold mellem brugeren/borgeren og hjælperen der er ansat på en kontrakt. Vi bliver ikke en 3. part. Vi skal føre tilsyn med leverandøren det er derfor det er interessant og høre, hvad oplevelsen er. Der gås ikke ind i de konkrete problematikker. Der gøres opmærksom på at leverancen ikke er faglig korrekt. Har kommunen slet ikke en rolle her?? Rådet gør opmærksom på, at har borgerne kun denne mulighed, må kommunen kunne kræve en faglig kompetence som krav til opgaveudførelsen.
Rådet er opmærksomt på, at der skal være meget klarhed på om de problemer der er, handler om de BPA ordninger som Ballerup kommune udmåler tilskud til og er med til at finansiere, eller om det er Regionens. Er man utilfreds skal man som bruger give sin mening til kende hos sin sagsbehandler. Er der et specifikt en tilsvarende problematik i forhold til Bruger Hjælper Formidlingens aftale til regionen må man gøre ligeså. Rådet ytrer ønske om at kommunen evt. vil kunne bringe problematikken op i sundhedsaftalen, selv om kommunen ikke har kompetence i forhold til regionen, så det vil kun være som en erfaring uden indflydelse. Rådet gør opmærksom på, at Bruger Hjælper Formidlingen bruger ung arbejdskraft, der fortrinsvist er der som studiearbejde dvs. der hele tiden kommer nyt ufaglært personale. 4. Orientering om Handicappolitikken v/udviklings- og Planlægningskonsulent Maria Winther Pedersen Hvor langt er vi nået med implementeringen i de respektive fagområder (på forvaltningsplan) Status samt præsentation om handleplanerne som sendes i høring til januar 2011. Arbejdet har været på vej et stk. tid og nu er afslutningen ved at være nået. Handicappolitikken er opdelt i 7 indsatsområder hvor der har været nedsat arbejdsgrupper som har arbejdet med hvert sit indsatsområde. Der er nedsat en følgegruppe der har holdt 3 møder indtil videre sidste er planlagt i januar.
Der vil ligge et færdigt udkast inden jul. Processen bliver at Handicaprådet får planerne til høring i januar hvorefter den behandles politisk. Selve handicappolitikken blev udarbejdet i 2007. I eksisterende tiltag er nævnt de ting, der er sket. I den anden er det, hvad der ønskes arbejdet på fremadrettet. Der arbejdes i øjeblikket på formulering af succeskriterierne. Nås det vi gerne vil eller? Der har ikke været fokus på tilgængeligheden, det skal der rådes bod på, derfor er der tænkt, at tilgængelighedsområdet sættes under Fritid og kulturpolitikken Beslutningsoplæg, Job & Familie foreslår, at orienteringen tages til efterretning Kent savner en bedre kontakt til borgerne og deres pårørende overgang fra barn til voksen er den eneste, der er fokuseret på. Beskæftigelse når der kommer automatisk brevudsendelse ud til eks. en autist går de helt i sort, måske jobcenteret og også andre kan tænke og stoppe det før, det udsendes automatisk. Handicapteamet før de er 18 år Efter 18 år får man sagsbehandlere som intet kender til områderne - måske vi skal have sagsbehandlere der har kendskab til sygdommene bliver opkvalificeret mv.
Boliger venteliste man kan blive skrevet op men er det bare sådan at man kommer på en liste og blive skrevet op måske man skal kigge på hvem der står der, og hvem der ikke står der, da de ikke selv eller fra sagsbehandlerens side har tænkt på bolig.? Hvis man står på en liste er det dem med størst behov der kommer først hvem har størst behov? Fremtid: Større brug af mentorordninger det er super godt men det er også vigtigt at tænke at i forhold til nogle grupper så skal man kigge på hele livssituationen og ikke kun på arbejdet. Nogle vil foretrække at finde egne mentorer som de føler sig trygge ved der er stor forskel på om det er en via kommunen eller om det er egen. Netværksgrupper er også en super ide der er dog nogle grupper der har foreninger der vil kunne hjælpe. Fleksbostøtte er autister under sindslidende?? er der nogle der tænker højtfungerende autister. Herlev kommune har et tilbud vi overvejer at følge med på, og arbejde sammen om. Her vil der være mulighed for at få støtte om natten dag og døgn støtte. Det er hele området om kultur og fritid som tilgængelighed vil høre godt inde under. Der er mere hjælp og støtte til de unge end til de ældre. Før blev man indkaldt til samtale, nu hvor man bliver 67 år er der ingen at få fat i. Man kan ringe på kommunen onsdagen er lukket, og ellers er folk på kursus. Dem i omstillingen skal være bedre til at tale med folk. Der er ingen der kan fortælle hvem der er sagsbehandler for men de kan fortælle hvem og hvordan og hvorledes. OBS på råd og vejledningen for førtidspensionister til folkepensionist.
Næste møde i følgegruppen er 20. januar 2011. 5. Forslag til mødeplan for Handicaprådet 2011 Bilag: 2010-186943 - Forslag til mødeplan Beslutningsoplæg Job & Familie foreslår, At mødeplanen godkendes Mødeplanen ændres med januarmødet fra den 26. januar til den 12. januar 2011 6. Tilgængelighed Handicaprådet lægger op til at der ikke godkendes opsætning af udvendige elevatorer, da der ofte er problemer med dem, som eksempel kan nævnes: Elevatortårnet på blodprøvetagningen. Den kan nok ikke gøres optimal den fungerer ikke, når det er koldt, det er samme konstruktion i sundhedshuset. Udendørs elevatorer er modtagelige for vind og vejr, og er ikke optimale.
7. Eventuelt Leo Andersen gør opmærksom på, at han ingen suppleant har længere