Planstrategi 2008. - på et sundt og bæredygtigt grundlag

Relaterede dokumenter
Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Erhvervspolitik

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, pixiudgave

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august Punkt nr. 7

Socialdemokraterne i Syddjurs

forslag til indsatsområder

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden udgave - november 2008.

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

Kommuneplan

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Odder Kommunes vision

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Uddannelsespolitik POLITIK

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Vejen Byråd Politikområder

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Forslag til. Planstrategi på et sundt og bæredygtigt grundlag

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

TELEFON TELEFAX HJEMMESIDE: SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Sundhedspolitik

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

Afstemningsresultater

Handleplan for vandområderne i København Sammendrag

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Puls, sjæl og samarbejde

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

Erhvervsudviklingsstrategi

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

DN Fredensborg. Kontakt mail: Dato: 8. marts Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Råstofplan #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved

Radikal Politik i Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Bosætningsstrategi Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Erhvervspolitik

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Kulturarv i planlægningen

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Forslag til Kommuneplan Redegørelse

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Sjællandsprojektet. - et samarbejde om planlægning for infrastruktur og byudvikling. v/ Jens Hedegaard Holbæk Kommune

Forslag til erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Kultur- og Fritidspolitik

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Vi vil en kommuneplan - vil du?

NOTAT. Til: Møde i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

Erhvervs- og Turismepolitik

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side Beskyttelse af naturen.. side Adgang til naturen.

Pendling fra omegnskommunerne

Erhvervs- og turismestrategi

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan

Transkript:

Planstrategi 2008 - på et sundt og bæredygtigt grundlag

Indhold Indledning 3 - planstrategi og kommuneplan Overordnet vision 4 - rammen om det gode liv i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune 10 - i det østjyske vækstområde Natur og miljø 16 - unikke naturoplevelser Kulturarv og landskab 22 - skabt på isens kant Kultur og fritid 26 - liv og oplevelser Udvikling af byer og landdistrikter 30 - forskellige roller og udviklingspotentialer Boliger 40 - til alle gennem hele livet Erhverv og turisme 44 - innovation, initiativer og tænketank Uddannelse 50 - livslang læring Ældre 58 - aktive og sundhedsfremmende omsorgsmiljøer Hidtidig kommune- og regionplanlægning 62 - og beslutning om indhold i ny kommuneplan Miljøvurdering og redaktionelle bemærkninger 64 Den videre proces 68 - planstrategi og kommuneplan Læsevejledning Planstrategiens enkelte emner er beskrevet efter følgende opbygning: Byrådets vision. Udviklingstræk i samfundet vi skal forholde os til. Kvaliteter i Syddjurs Kommune vi kan bygge på. Trin og handlinger til realisering af Byrådets vision. Udviklingstræk vist på kort og faktaboks med udvalgte nøgletal for området.

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Indledning - planstrategi og kommuneplan Syddjurs planstrategi 2008 beskriver Byrådets overordnede politiske visioner for Syddjurs Kommunes udvikling. Den giver dermed et vigtigt signal om, i hvilken retning Byrådet ønsker at udvikle kommunen. Den sætter pejlemærker for udviklingen og beskriver de skridt, Byrådet vil tage for at skabe den ønskede udvikling. Planstrategien udgør også det politiske grundlag for udarbejdelsen af en helt ny kommuneplan for Syddjurs Kommune, som skal ligge klar ved udgangen af 2009. Forslaget til Planstrategi 2007 har været ude i en offentlig debat og dialog om kommunens fremtidige rolle og udvikling, og er derefter blevet tilrettet. Byrådet godkendte den endelige planstrategi den 26. juni 2008. Forslaget til Planstrategi 2007 var fremlagt til offentlig høring i perioden 6. februar til 2. april 2008. Tilrettelæggelsen af den afholdte offentlige høring er beskrevet på sidste side i planstrategien. Der er en stor politisk tilfredshed med borgernes mange bidrag til, hvilken vej udviklingen af vores kommune skal gå. Bidragene har resulteret i en tilretning af planstrategien, men er ligeledes et grundlag til det videre arbejde med kommuneplanen 2009. Med venlig hilsen Syddjurs Byråd

Overordnet vision - rammen om det gode liv i Syddjurs Kommune Byrådets vision Syddjurs Kommune udvikler sig i balance mellem vækst, kvalitet, sundhed og bæredygtighed som ramme om det gode liv det gælder både miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk. Kommunens erhvervsliv, foreninger og borgere deltager aktivt i indsatsen for denne udvikling. Kommunens unikke værdier og kvaliteter i natur, landskaber, kulturarv og i fritids- og kulturlivet bevares og udvikles til et endnu større aktiv. Vi udnytter de gode udviklingsmuligheder, der er en følge af kommunens geografiske placering tæt på Århus, dvs. i et område præget af vækst i befolkningstal, boliger, virksomheder, nye kultur- og fritidstilbud og forventninger om en fortsat betydelig vækst. Vi markerer os som bosætningskommune med et bredt boligudbud og attraktive bymiljøer og livsstilsområder. Byudviklingen koordineres med indsatser i form af børnepasning, skoler, kultur- og fritidsaktiviteter, tilbud til ældre, sundhedsfremme m.m., så der opleves en sammenhæng i den kommunale service. Livslang læring udvikler og højner borgernes uddannelse og kompetencer. Kommunens unge opnår færdigheder og kundskaber, der gør dem godt rustede til fortsat uddannelse efter grundskolen. Voksne tilbydes mulighed for udvikling af kompetencer. Vi fører en offensiv erhvervs-, beskæftigelses- og turistpolitik, der sikrer en fortsat udvikling i kommunens erhvervsliv, så attraktive og dynamiske arbejdspladser fastholdes, udvikles og nye tiltrækkes. Vi udnytter det ekstra udviklingspotentiale, der vil opstå som følge af igangsatte forbedringer af den overordnede infrastruktur, herunder motorvej mellem Søften og Skødstrup og letbane i Århus-området samt ved Århus Lufthavn i Tirstrup med let adgang til København, London og andre internationale metropoler. Udviklingstræk i samfundet Både i omverdenen og i Syddjurs Kommune er der øget fokus på sundhed og bæredygtighed. Sundhed og bæredygtighed skal i sammenhæng med planstrategien opfattes som brede begreber, der handler om at skabe rammer for oplevelse af gode levevilkår, muligheder for at deltage i sociale fællesskaber, muligheder for indflydelse, hvor man bor og lever og mulighed for et fysisk aktivt liv. Sundhed er ikke bare fravær af sygdom det er i høj grad også det enkelte menneskes sociale og psykiske velvære. Sundhed er en ressource - et middel for det enkelte menneske til at få et godt liv. Sundhed er en ressource, der kan anvendes til at yde omsorg for sig selv og andre, til at føle livsmod og livsglæde og til en følelse af at kunne mestre hverdagens mange forskellige situationer. Sundhed er derfor en væsentlig forudsætning for det gode liv. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. En bæredygtig udvikling handler altså om sikre et godt miljø, livskvalitet og sundhed for alle både for os og vore efterkommere.

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Kvaliteter i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune har overordnet set gode udviklingsmuligheder som følge af kommunens unikke natur, landskaber og kulturmiljøer, kombineret med den geografiske placering tæt på Århus, der giver let adgang til bl.a. jobs, videregående uddannelser og store kulturoplevelser. Mulighed for natur- og kulturoplevelser i vore byer, ved vore kyster og i det åbne land samt en god infrastruktur og kollektive trafikforbindelser giver et godt grundlag for udvikling af både bosætning, erhverv og turisme. En række velfungerende og overskuelige byer og lokalsamfund med et bredt udbud af butikker, institutioner og foreningstraditioner med tilbud til alle aldersgrupper sikrer helhed og sammenhæng i hverdagslivet. Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner Sundhed og bæredygtighed er et gennemgående tema i planstrategien. Inden for hver af planstrategiens emner gives bud på, hvordan sundhed og bæredygtighed udmøntes i fremtidige handlinger, så vi sikrer en udvikling under hensyn til folkesundheden og miljøet. Planstrategien bygger overordnet på 10 grundlæggende principper for en sund og bæredygtig udvikling, hvorefter vi vil arbejde for at: skabe en levende og velfungerende kommune med inddragelse af borgerne som et bærende element, inddrage sundhed og bæredygtighed på strategisk niveau, beskytte, bevare og sikre ligelig adgang til naturlige fælles goder, bruge ressourcer effektivt og opfordre til bæredygtigt forbrug og produktion. sikre miljømæssige, sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle hensyn i planlægningen, arbejde for at fremme sunde og bæredygtige valg af transportformer, arbejde for at beskytte og fremme sundheden og velværet hos vore borgere, arbejde for at skabe og sikre en levende lokal økonomi, arbejde for at sikre rummelige og støttende fællesskaber, og påtage os ansvar for en sund og bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv. Planstrategien suppleres af en Agenda 21-strategi, der på udvalgte områder fastlægger en mere detaljeret politik og anviser handlemuligheder for en bæredygtig udvikling. Kommuneplanen vil ligeledes have en tæt sammenhæng med Lokal Agenda 21. Syddjurs Kommune samarbejder med Norddjurs Kommune og Djurslands Erhvervsråd om udvikling af Djursland som vedvarende energi område under overskriften DjursEnergiLand. Visionen for samarbejdet er, at Djursland bliver foregangsområde og udstillingsvindue for arbejdet med vedvarende energi.

Balance mellem vækstens positive sider og vækstens omkostninger Østjylland udgør sammen med Hovedstadsområdet Danmarks to vækstcentre med gode muligheder for at tiltrække vækst, bl.a. i form af boliger, arbejdspladser, arbejdskraft, viden, oplevelser, mv. Syddjurs Kommune ligger i periferien af Århus, og har et godt grundlag for at opnå del i den forventede vækst og udvikling i det østjyske område. Byrådet vil arbejde for at opnå balance mellem vækstens positive sider og vækstens omkostninger. Vækst kan give et større økonomisk råderum, men samtidig kræver vækst store investeringer. Salg af grunde, flere indbyggere og større omsætning i områdets handelsliv giver øget pengestrøm i kommunen. Vækst og udvikling kan også bidrage til en oplevelse af, at man bor et attraktivt sted, og nye indbyggere tilfører ofte nye initiativer og nye måder at se og gøre ting på. Vækst opleves positivt, når vi skaber sammenhæng mellem byudvikling og det kommunale serviceudbud. Derfor skal vi søge at styre bl.a. boligbyggeriets omfang og placering, så institutioner og skoler kan følge med. Boligbyggeprogrammer, befolkningsprognoser, skolebørnsprognoser, opkøb af arealer til byudvikling og fastlæggelse af udbygningsrækkefølger er vigtige redskaber i denne styring. I kommuneplanen foretages arealudlæg i kommunens enkelte byer, som søges koordineret med udbygning af serviceniveau, herunder også udbygning af nødvendig infrastruktur. Byrådet vil arbejde for en løbende udvikling på en række serviceområder, herunder bl.a: Ældrepolitik med bl.a. demenspolitik og frivillighedspolitik. Handicappolitik. Videreudvikling af den sammenhængende børnepolitik. Sektorplan på skoleområdet. Udvikling af nye erhvervsmiljøer. Sammenhængende plan for udvikling af uddannelsesmiljøet i Rønde Campus. Udarbejde og gennemføre naturgenopretningsprojekter. Kultur- og landdistriktspolitik Lokal Agenda 21 plan. Helhedsplan for lufthavnsområdet. Helhedsplaner for Ebeltofts havneområder. Helhedsplaner for nye byvækstområder Fortsat udvikling af landdistrikspolitikken DjursEnergiLand 6

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Krav om kvalitet. I takt med den øgede velstand i samfundet, er der blevet øget fokus på kvalitet inden for alle dele af den offentlige service. Velfungerende offentlige institutioner, infrastruktur, kulturtilbud, idrætsfaciliteter og let adgang til grønne, rekreative områder er vigtige for både borgere og virksomheder. Der er en voksende konkurrence mellem byerne, og kvaliteten af det bebyggede miljø og byernes landskabelige omgivelser bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter. Kvalitet i bymiljøer og sikring af natur, landskaber og kulturmiljøer er således afgørende for både bosætning, for udvikling af spændende handelscentre, for turismen og for lokalisering af en række typer af erhverv. Byrådet vil arbejde for at skabe kvalitet og godt arbejdsmiljø for både for brugere og personale i børnepasning, skoler, ældrepleje, administration mm. Dette arbejde udvikles løbende på de enkelte områder og institutioner inden for de rammer, Byrådet udstikker ved den årlige budgetlægning. Byrådet vil også arbejde for at skabe kvalitet i vore fysiske omgivelser. Der planlægges bl.a. udformet en arkitekturpolitik, der skal inspirere til kvalitet inden for byplanlægning, byggeri og bydesign. Sideløbende med dette vil Byrådet fortsætte den igangværende byfornyelse og udbrede den til alle hovedbyer, ligesom forskønnelse af landsbyerne er et vigtigt element i landdistriksprogrammet. Udvikling. Byrådet ønsker, som nævnt, at Syddjurs Kommune udvikler sig i balance mellem vækst, kvalitet, sundhed og bæredygtighed. Uanset vækst eller ej, vil vore byer og det åbne land ændre sig. Bygninger ældes, landskaber gror til og kravene til boliger, produktionsformer, butikker og kontorer mv. ændrer sig. Der vil komme øget fokus på planlægning for et ændret klima. I vore kystområder skal der tages højde for forventede vandstandsstigninger. I byerne vil vores boligkultur måske ændre sig fra traditionel fokus på store, private boliger og kun et begrænset fælles byliv til mindre boliger og mere liv i byens rum frem for i den private sfære? Måske vil vi se mere koncentrerede byer, fordi efterspørgslen efter byer med liv, hvor man mødes, bliver vigtigere? Måske vil vi opleve et reduceret pres på byudvikling ud i det åbne land, fordi vi skal reducere energiforbruget til bl.a. opvarmning og transport? Byrådet ønsker aktivt at præge udviklingen gennem en balanceret planlægning. I de kommende år vil der bl.a. være fokus på vores udpegning af nationalpark, yderligere strategisk tiltag indenfor bosætning og herunder satsning på udvikling af byer og landdistrikter. Byrådet ønsker i den forbindelse, at der sættes yderligere fokus på udvikling af kommunens salgsapparat i forhold til salg af bolig- og erhvervsgrunde. Disse udviklingstiltag vurderes som centrale for markedsførelsen af Syddjurs Kommune. 7

Nationalpark Mols Bjerge. Byrådet vil arbejde for, at der bliver etableret en nationalpark med udgangspunkt i Mols Bjerge, hvor natur, kultur, friluftsliv, miljø, turisme og erhverv eksisterer i samspil med hinanden i en bæredygtig udvikling. Visionen om nationalparken bygger på en balance mellem biologiske, rekreative og økonomiske forhold. Nationalparken vil kunne bidrage til at øge den biologiske mangfoldighed og samtidig give både kommunens indbyggere og turister gode oplevelses- og udfoldelsesmuligheder, og den vil desuden gøre kommunen endnu mere attraktiv for bosætning. Erhvervsmæssigt forventes Nationalparken at tiltrække flere gæster/turister til Djursland, som vil betyde flere overnatninger og ophold, og dermed skabe mere omsætning i bl.a. turisterhverv, butikker, håndværks- og servicevirksomheder og kunst og kultur. Det må også forventes, at der vil opstå helt nye erhverv i kølvandet på nationalparken. Bosætning. Byrådet vil arbejde for fortsat at udvikle Syddjurs Kommune som en spændende bosætningskommune med et varieret boligudbud med en blanding af boligtyper og ejerformer, der giver bomulighed for forskellige aldersgrupper, familietyper, livsstil og økonomi. Der søges etableret nye boligområder med et smukt arkitektonisk udtryk, der forholder sig til områdets natur, landskab og kulturhistorie. Der søges udarbejdet helhedsplaner for nye, større boligområder for at sikre, at områderne opnår en smuk beliggenhed i byen/landskabet, og at boligerne kombineres med grønne friarealer og stisystemer med adgang til bl.a. centerområdet, kollektiv trafik og ud i det åbne land. Der lægges vægt på bæredygtigt og energibesparende byggeri samt på tiltag, der fremmer motion og aktiv livsførelse. 8

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Udvikling af byer og landdistrikter. Byrådet vil udvikle og placere offentlig service samt fastlægge rammer for privat service på grundlag af byernes størrelse og kvaliteter, dels for at sikre en placering, der er central i oplandet og let tilgængelig for brugerne, dels for at sikre den mest bæredygtige udnyttelse af eksisterende ressourcer og investeringer i bl.a. forsyningsanlæg, veje og kollektiv trafik. Syddjurs Kommune rummer en bred vifte af byer fra helt små landsbyer og mellemstore byer til kommunens hovedbyer. Tilsammen danner de mange byer et attraktivt bynetværk, hvor borgernes varierede ønsker til bolig, arbejdspladser, service og naturoplevelser er inden for en kort rækkevidde. Det er planen (over tid) at arbejde systematisk med en udvikling af de enkelte bysamfund/bydele, bl.a. gennem helhedsplaner. Hver by har sin rolle og kvaliteter, og byudviklingsplaner skal sigte mod at skabe udvikling i en positiv synergieffekt mellem de forskellige byer, landsbyer og det åbne land. Udvikling af landdistrikter sker bl.a. på grundlag af aktiv medvirken fra borgerne gennem Distriktsråd og LAG-Djursland (Lokale Aktionsgrupper). Erhverv, turisme og infrastruktur. Byrådet, Djurslands Udviklingsråd, Djursland Erhverv og en række turist- og erhvervsråd/foreninger samarbejder om udvikling af kommunens erhverv og turisme. Byrådet har desuden nedsat en erhvervstænketank bestående af kompetente personer, som kan sparre, inspirere og være igangsættere for nye udviklingsinitiativer, som kan løfte standarden for, hvad man kan forvente af Syddjurs som erhvervs- og bosætningskommune. Byrådet vil arbejde for at udnytte det ekstra udviklingspotentiale, der ligger i igangsatte forbedringer af den overordnede infrastruktur. I 2008 åbner den nye motorvej mellem Søften og Skødstrup. Motorvejen vil koble Syddjurs Kommune på det jyske motorvejsnet og forbedre adgangen til Århus og dermed understøtte bosætning og erhverv. Sideløbende med åbning af motorvejen planlægger Århus Lufthavn, Tirstrup at anlægge en ny og kortere vestlig adgangsvej til lufthavnen. En kommende letbane i Århusområdet vil give bedre kollektiv trafikbetjening af de mange pendlere mellem Syddjurs Kommune og arbejdspladser i Århus-området. Desuden imødeses resultatet af den af Banestyrelsen planlagte opgradering af banelegemet fra Ryomgård til Grenaa. Turistområdet udvikles med udgangspunkt i bl.a. kommunens mange sommerhuse og de kendte og besøgte turistattraktioner. Djursland er udpeget som lokomotiv for et nationalt udviklingsprojekt om at skabe helårsturisme i Danmark. Målet er at tiltrække flere turister til Djursland ved at øge sæsonlængden, øge kvaliteten i tilbudene og udvikle nye oplevelsesfyrtårne, bl.a. gennem en markant international markedsføringsstrategi. Et større udviklingsprojekt i den nordlige del af kommunen i området ved Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort er udpeget som et kraftcenter i helårsturismeprojektet. 9

Syddjurs Kommune i det østjyske vækstområde Byrådets vision Syddjurs Kommune udvikles i samspil med landsplanlægning og Region Midtjylland samt gennem samarbejder med Århus-området, Randers og på Djursland. Det østjyske bybånd fra Randers i nord til Kolding i syd - og med Århus som hovedbyen - udvikles sammen med Hovedstadsregionen som Danmarks to vækstcentre, der bindes sammen af en optimal infrastruktur til én metropol. Der skabes balance mellem på den ene side lokale udviklingsmuligheder og konkurrence mellem kommunerne og på den anden side fællesskabet om principper for en kvalitativ og bæredygtig udvikling. Region Midtjylland bygger tilsvarende i Den regionale Udviklingsplan på visionen om, at: Region Midtjylland i 2030 er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Det østjyske bybånd og Hovedstadsregionen er Danmarks to vækstcentre, og det vil i et 25 års perspektiv stadig være i disse to områder, der er koncentration af forudsætninger for at tiltrække vækst, bl.a. bosætning, arbejdspladser, arbejdskraft, viden mv. God og effektiv infrastruktur udbygges som forudsætning for fortsat vækst og velfærd, bl.a. nærheden til Århus som storby og lokomotiv i regionen understøttes af en effektiv infrastruktur. Udviklingstræk i samfundet Folketallet i Danmark vokser langsomt, men der er to større områder, hvor befolkningstilvæksten ligger tydeligt over landsgennemsnittet, nemlig Østjylland og Sjælland. Der er betydelige geografiske forskelle i væksten i antallet af arbejdspladser. Væksten har de sidste 10 år været betydeligt over landsgennemsnittet i regionerne ved København og Østjylland. De sidste ti års ændringer i den geografiske fordeling af befolkning og beskæftigelse viser et Danmarkskort, der er centreret om to større byregioner på Sjælland og i Østjylland med København og Århus som kernerne i de to områder. Den stigende betydning af service- og videnerhverv giver disse to byer en vækstimpuls, der er kraftigere end andre steder i landet. Pendlingen er steget kraftigt de sidste 10 år og har bevirket, at de tidligere lokale geografiske arbejdsmarkeder med årene bliver mere åbne og i stigende grad vokser sammen. (Ovennævnte udviklingstræk er beskrevet i Miljøministeriets seneste Landplansredegørelse fra 2006. Det gælder også de tilhørende kort på modstående side). 10

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Kvaliteter i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune har en attraktiv beliggenhed tæt ved det østjyske vækstområde omkring Århus. Samtidig ligger Syddjurs Kommune strategisk tæt på det østjyske bybånd fra Randers i nord til Kolding i syd, der vil præge hele byudviklingen i Vestdanmark i de kommende årtier. Syddjurs Kommune har med sin centrale beliggenhed i forhold til det østjyske vækstcenter store muligheder for at fortsætte de senere års positive udvikling i forhold til bosætning og erhvervsudvikling, både inden for nye videnbaserede erhverv og inden for oplevelsesøkonomien, der kommer til at få en mere og mere central plads i Syddjurs kommune. Denne udvikling vil få yderligere næring med etableringen af Nationalpark Mols Bjerge og de store investeringer i turistattraktioner, der gennemføres i disse år på Djursland indenfor oplevelsesøkonomien. Regionernes geografi NN YM E ADRAKNSM D E T N YDEE TD A KA O RR KT 37 NN YM E ADRAKNSM D E T N YDEE TD A KA O RR KT Befolkningstilvækst 1995-2006 37 Nærheden til Århus giver overordnet Syddjurs kommune mulighed for en afsmitning fra erhvervs-, forsknings-, og uddannelsesmiljøerne i Århus og skaber bro herfra til Syddjurs med øget erhvervsudvikling, der kan vokse videre til det samlede Djursland. Vækst i antal arbejdspladser alle erhverv 1994-2004 Ændret geografisk fordeling af arbejdspladser Der er betydelige geografiske forskelle i væksten i antallet af arbejdspladser. Væksten har de sidste 10 år været betydeligt over landsgennemsnittet i regionerne ved København og i Østjylland, se figur 1.6. Også regionerne Aalborg, Viborg og Ringkøbing har haft en vækst på over 5 pct. i samlet beskæftigelse i tiårsperioden. Figur 1.6.: Kort over vækst i antal job 1994-2004. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Note 5, se side 104. 11

Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner Det østjyske bybånd Syddjurs Kommune indgår i et dialogprojekt om det østjyske bybånd. Projektets formål er at sikre en fortsat vækst og udvikling i Østjylland på et kvalitativt og bæredygtigt grundlag. Det indebærer blandt andet, at der skabes balance mellem på den ene side lokale udviklingsmuligheder og konkurrencedygtighed og på den anden side det nødvendige fællesskab om en bæredygtig udvikling, så økonomisk vækst, byudvikling og udbygning af infrastrukturen i Østjylland ikke nødvendigvis betyder en stigende miljøbelastning i bred forstand. Målet med projektet er: 1) At etablere et forum for dialog mellem de 17 kommuner, de 2 regioner og staten ved Transportog Energiministeriet og Miljøministeriet, 2) At tilvejebringe idéskitser, som kan medvirke til at skabe fælles»visioner«for, hvordan potentialerne for området udnyttes bedst muligt, og hvordan dette sker på et bæredygtigt grundlag. 3) At etablere permanente netværk først og fremmest kommunerne imellem, som vil kunne være omdrejningspunktet for en fortsat dialog. Region Midtjylland I et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen skal der i de kommende år arbejdes for, at der skabes et sammenhængende Danmark med det østjyske bybånd og Hovedstadsregionen som Danmarks to vækstcentre. Politikker herom formuleres bl.a. i Den regionale Udviklingsplan. 7 stærke erhvervskommuner i Århus-området Syv kommuner omkring Århus indgår i dette erhvervssamarbejde mellem Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Odder, Samsø, Skanderborg og Århus. Formålet med erhvervssamarbejdet er at fremme udviklingen af erhvervslivet i Århus-området og at styrke grundlaget for virksomheder i Østjylland. Samarbejde med Norddjurs Kommune De to kommuner på Djursland har udover nedennævnte erhvervs og turisme samarbejde en række fælles projekter, indenfor naturformidling, kulturinitiativer og vedvarende energi. De to kommuners udviklingsafdelinger er i tæt kontakt omkring planlægningsopgaver og andre væsentlige udviklingsprojekter. 12

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Djurslands Udviklingsråd (DUR) skal styrke erhvervsudviklingen på Djursland inden for indsatsområderne industri og håndværk, turisme, landbrug og transport. DUR er sammensat af 4 repræsentanter for Syddjurs Kommune, 4 for Norddjurs Kommune, 2 for Region Midtjylland, 1 repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne, 1 repræsentant for lønmodtagerorganisationerne og 1 repræsentant for Djurslands Landboforening. Djursland Erhverv, DE, er DURs drifts- og udviklingsorganisation med domicil umiddelbart over Århus Lufthavn i Tirstrup. DE er opstået som en fusion af de hidtidige medarbejdere i Destination Djursland og Djurslands Erhvervsråd. DE varetager driften af en række turistbureauer på Djursland og den fælles markedsføring af Djursland overfor turister. DE står desuden for erhvervsservicen overfor iværksættere og små- og mellemstore virksomheder på Djursland. Herudover deltager DE i plan- og analysearbejde for DUR samt tager initiativ til og medvirker i forskellige former for erhvervsudviklingsprojekter sammen med virksomheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner og private konsulentfirmaer. Djurslands Erhvervsråd, Destination Djursland og de lokale erhvervsforeninger arbejder for at udvikle erhverv og turisme på Djursland og skabe en dynamisk udvikling i kommunerne. Syddjurs Kommune har som supplement til dette arbejde nedsat en erhvervstænketank bestående af kompetente personer, som kan sparre, inspirere og være igangsætter for erhvervspolitiske initiativer i Syddjurs og herigennem bidrage til udvikling og synliggørelse af Syddjurs attraktivitet som bosætningssted og som et sted at dyrke virksomhed og besøge som turist. 13

Infrastruktur. Regionsråd og kommunerne i Region Midtjylland står bag ønsket om en fast Kattegatforbindelse for at give en kortere rejsetid mellem Århus og København og dermed bidrage til visionen om et sammenhængende Danmark. Der igangsættes arbejder, der skal beskrive perspektiver og finansieringsmuligheder for en vej- og jernbanebro med bl.a. højhastighedstog mellem Århus og København, f.eks. for bosætning, for erhverv og beskæftigelse, for forskning og uddannelse, for turisme m.v. Djurslands Udviklingsråd vedtog i 2005 en masterplan for infrastrukturen på Djursland, som blev revideret og fornyet i 2007. Det er ud fra denne masterplan, at infrastrukturen i Syddjurs Kommune realiseres. Masterplanen for infrastrukturen på Djursland peger på en række forskellige indsatser på infrastrukturområdet som forudsætninger for, at Djurslands Udviklingsråds målsætninger om at skabe vækst og velfærd på Djursland kan indfries på sigt. Blandt viften af mulige indsatser på infrastrukturområdet fremhæves i masterplanen følgende indsatser i prioriteret rækkefølge: 1. Etablering af det nordlige motorvejshængsel i form af en motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft. 2. Etablering af motorvej frem til Århus Lufthavn i Tirstrup. 3. Opgradering af ruterne 15 (Lufthavnen-Grenaa), 16 (Randers-Grenaa) og 21 (Lufthavnen-Ebeltoft) til højklassede veje. 4. Etablering af fast forbindelse over/under Randers Fjord. 5. Etablering af letbane i Århusområdet i samspil med en færdiggørelse af opgraderingen af Grenaa-banen. Herudover prioriteres færdiggørelsen af en nord-sydgående vejforbindelse på Djursland højt, og det anbefales, at de to kommuner nedsætter en arbejdsgruppe, der kan drøfte mulighederne for et sådant anlægsprojekt, herunder mulige linieføringer mellem Kolind og Djurslands nordkyst samt de økonomiske forhold omkring et anlægsprojekt. I 2008 åbnes den ny motorvej mellem Søften og Skødstrup, der vil koble Djursland på det jyske motorvejsnet og forbedre adgangsforholdene til Århus og dermed understøtte en øget bosætning og erhvervsudvikling. Disse udviklingsmuligheder er medtænkt i grundlaget for planstrategien og den kommende kommuneplan i Syddjurs kommune. Udgangspunkt for ruter: Århus Lufthavn i Tirstrup 14

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Århus Lufthavn, Tirstrup ligger i Syddjurs kommune. Lufthavnen er i vækst og skal understøttes af en tidssvarende infrastruktur. Lufthavnens bestyrelse har netop indstillet at etablere en vestlig forbindelsesvej til Lufthavnen, der vil lette adgangen til lufthavnen. Den vestlige adgangsvej forsøges færdiggjort i 2008 samtidig med, at motorvejsforbindelsen mellem Søften og Skødstrup åbnes. Grenaa Havn og trafikhavnen i Ebeltoft spiller sammen med færgeselskaberne Stena Line og Mols-linien en stor rolle for Djursland som portene til henholdsvis Sverige og Sjælland. Færgeruterne og de to transportkorridorer gennem Djursland spiller en vigtig rolle for udviklingen af erhverv og turisme på Djursland. Kollektiv trafik En kommende Letbane i Århusområdet har også særlig interesse for Syddjurs Kommune, da den vil kunne betjene de mange pendlere mellem Syddjurs Kommune og arbejdspladser i Århus-området. Letbanen vil betyde en opgradering af den kollektive trafik og supplere den gennemførte opgradering af Grenaabanen til Ryomgård. Opgraderingen af det resterende banelegeme fra Ryomgaard til Grenaa planlægges gennemført i 2009/2010. På længere sigt bør det vurderes, om letbanen kan kobles til lufthavnen. Djursland er i det store hele dækket godt ind af det regionale busrutenet, som sammen med Grenaa-banen dækker stort set alle de større pendlerstrømme. Dog er der en række landdistrikter i Syddjurs Kommune, der ikke p.t. dækkes af det regionale busrutenet, og det bør overvejes at etablere lokale tilbringerruter af hensyn til det voksende antal pendlere. En anden løsning kan være telebusordninger frem for traditionel busdrift. Fordelene ved opgraderingen af Grenaa-banen vil yderligere forstærkes på Djursland, hvis sammenhængen med den regionale busbetjening styrkes, ligesom der bør sikres korrespondance mellem lokale og regionale ruter. Herudover arbejdes der i sammenhæng med DjursEnergiLand, med mulighederne for et nyt sammenhængende shuttlebus til betjening af turistattraktionerne i Djursland. Syddjurs Kommune vil sikre en fortsat god udbygning af den kollektive trafik. 15

Natur og miljø - unikke naturoplevelser Byrådets vision Vores helt unikke natur og kulturarv vil vi bevare og gøre til et endnu større aktiv for Syddjurs Kommune. Der skal skabes mulighed for at benytte naturen til gode oplevelser. Mulighederne for at dyrke et aktivt friluftsliv skal styrkes for at fremme sundhed, velfærd og trivsel for kommunens borgere og besøgende gæster. Syddjurs Kommune vil medvirke til nedbringe energiforbruget og dermed CO2 udledningen til atmosfæren. Der skal gøres en indsats for at bevare den biologiske mangfoldighed. Der skal skabes sammenhæng med naturen i kommunen og regionen. Vores grundvand skal beskyttes således at der også er rent drikkevand i fremtiden. Syddjurs Kommune vil arbejde for, at der bliver etableret en nationalpark med udgangspunkt i Mols Bjerge, hvor natur, kultur, friluftsliv, miljø, turisme og erhverv eksisterer i samspil med hinanden i en bæredygtig udvikling. Udviklingstræk i samfundet Fritidssamfundet og turisterhvervet er i vækst. Mange borgere og turister ønsker i stigende grad kvalitetsoplevelser af naturen, der kan give risiko for forringelse af naturen. Der er derfor behov for såvel naturpleje som en styring af udviklingen således at der opnås en hensigtsmæssig balance mellem naturbeskyttelse, rekreativ udnyttelse og anden arealanvendelse. Mange hjemlige plante-, dyrearter og naturtyper er under kraftigt pres på nationalt som såvel internationalt niveau. Internationale reguleringer gennem bl.a. EU s Habitat- og Vandrammedirektiver vil gennem deres fulde implementeringer sætte en række rammer for drifts- og plejeforhold i såvel NATURA 2000-områder som udenfor disse. Med baggrund i førnævnte, vil de statslige Vand- og Naturplaner sætte en betydelig del af de kommende års rammer for anvendelsen af midler til tiltag på natur- og vandmiljøområdet. En del af naturområderne i kommunen er enten fredede og/eller på anden måde omfattet af naturbeskyttelsesloven, hvilket ligeledes fastlægger de overordnede rammer for kommunens udviklingsplaner i det åbne land. De oprindelige naturtyper i kommunen er næringsfattige, og de er under kraftigt pres som følgende af øgede kvælstoftilførsler fra landbruget. Disse naturtyper udgør kernen i naturgrundlaget i Mols Bjerge-området og en stor del af kommunens søer og øvrige vådområder. Kulturlandskabet og driftsformerne indenfor tidligere dansk landbrug, er en af de grundlæggende forudsætninger for opretholdelse af en række naturtyper, heriblandt de tørre overdrev og å-dalene. De seneste årtiers strukturændringer af landbruget med nedlæggelse af kvægbrug til følge bevirker, at en aktiv plejeindsats er afgørende for opretholdelsen af mange af disse naturtyper. 16

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Kvaliteter i Syddjurs Kommune De eksisterende store sammenhængende og varierede naturområder rummer store nationale landskabsgeologiske, biologiske og kulturhistoriske værdier. En af vores store styrker som bosætningskommune er muligheden for naturoplevelser ved vores kyster og i de åbne landskaber. Muligheden for et aktivt friluftsliv har stor betydning for sundhed og livskvalitet. Såvel kommunens borgere som turister har et bredt ønske om at bruge natur og friluftsliv til rekreation af krop og sjæl. En af Syddjurs Kommunes store attraktionsværdier udgøres endvidere af kystlinien med tilhørende kystnære arealer. Den varierede kystnatur med generelt gode tilkørselsforhold giver gode muligheder for at dyrke en bred vifte af forskellige friluftsaktiviteter. Kommunens mange badestrande er populære og benyttes af mange besøgende. Fakta om naturen i Syddjurs Kommune Kommunens samlede areal Kyststrækning Områder med landskabelige interesser Områder med geologiske interesser Antal fredede områder og lokaliteter Fredede områder, areal Fortidsminder Vandløb, samlet strækning Heraf offentlige vandløb Heraf 3 naturbeskyttede vandløb 3 beskyttet natur, enge 3 beskyttet natur, moser 3 beskyttet natur, overdrev 3 beskyttet natur, heder 3 beskyttet natur, strandenge 3 beskyttet natur, vandhuller mindre end 1 ha 3 beskyttet natur, søer større end 1 ha Internationale naturbeskyttelsesområder 699 km2 (69.900 ha) 137 km 33.844 ha 20.834 ha 167 4.736 ha 606 489 km 312 km 391 km 1.384 ha 1.396 ha 1.017 ha 733 ha 257 ha 1.492 21 4.398 ha 17

Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner Naturindholdet og naturkvaliteten skal styrkes. Det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper skal opretholdes og om muligt øges. Gennem pleje af eksisterende naturområder og genopretning i nye områder søges bevaret en artsrig flora og fauna gennem bl.a. forskelligartede naturtyper så mulighederne for naturoplevelser øges. Natursammenhængene skal styrkes. Der skal opretholdes og skabes et sammenhængende net af spredningskorridorer uden spærringer. Planlægning af infrastruktur og byudvikling sker under hensyntagen til behovene for sikring af spredningskorridorer og biologiske kerneområder og så vidt muligt i samspil med naturbeskyttelsesinteresser. Den oprindelige natur skal plejes og forøges. Invasive plantearter, der udgør en trussel for den oprindelige flora, skal bekæmpes i nødvendigt omfang. Kombinationen af relative lave nedbørsmængder og de generelt sandede jorde i kommunen giver ophav til generelt tørre og næringsfattige naturtyper med en række karakteristiske planter og insekter. Disse specielle naturtyper skal styrkes og forøges. Det karakteristiske landskab i Syddjurs Kommune med den såkaldte geologiske glaciale serie - med samhørende inderlavninger, randmorænebakker og hedesletter fra sidste istid er geologisk interessante i national sammenhæng, og skal derfor bevares for eftertiden. På den udstrakte hedeslette mellem Glatved og Tirstrup er der gennem mange år foretaget råstofgravning, der har ændret en stor del af det oprindelige landskab. Områdets åbne slettekarakter skal derfor på sigt genskabes ved en række tiltag, der bl.a. omfatter bortgravning af eksisterende skelvolde mellem ældre grusgrave og friholdelse af arealer for skovrejsning. Kommunens ådale er tilsvarende en særegen landskabstype for Østjylland, der skal beskyttes og bevares. Ådalene rummer bl.a. levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. De kommende tiltag i forbindelse med Vandrammedirektivets gennemførelse betyder, at en del af ådalenes landbrugsarealer formentlig bliver braklagt. Med henblik på fortsat at bevare ådalenes åbne karakter vil der opstå behov for en forvaltningsmæssig indsats fra kommunens side i tæt samarbejde med landbruget. Syddjurs Kommune vil gennemføre naturgenopretning med henblik på at sikre, at kommunen lever op til sine forpligtigelser og sit ansvar vedrørende naturbeskyttelse og -sikring. I den nordlige del af kommunen udgør dalstrøget i Kolindsund-lavningen og de tilløbende vandløbssystemer et stort naturpotentiale, hvis de bliver genoprettet. En eventuel kommende naturgenopretning af Kolindsund rummer desuden særdeles interessante elementer omkring bosætning samt udvikling af friluftsliv og turisme. Syddjurs Kommune vil sikre, at der i samarbejde med Norddjurs Kommune udarbejdes et idékatalog for udviklingen af Kolindsundområdet, således at den videre dialog med lodsejere, Norddjurs Kommune og øvrige interessenter om eventuel naturgenopretning kan foregå på et opdateret vidensgrundlag. Blandt andre store naturgenopretningsprojekter kan nævnes Korup sø og Vænge sø. Gennem planlægning, styring og pleje skal kysten og de kystnære arealers naturværdier og rekreative muligheder udvikles. Kystlinien, der veksler mellem stejle kystklin- 18

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 ter og flade sandstrande med generelt gode adgangsforhold giver særdeles gode muligheder for at dyrke mange forskellige friluftsaktiviteter. Vedligeholdelse af de offentlige vandløb sker i henhold til gældende lovgivning og regulativer med henblik på at sikre og fremme afvandings- og miljøforholdene samt at efterleve kravene i de kommende nationale vandplaner. De opstillede kvalitetmålsætninger for de enkelte vandløb skal derfor overholdes. Dette skal bl.a. ske gennem prioritering af indsatsen for at forbedre spildevandsforholdene i det åbne land inden 2010 og ved sikring af et velfungerende system for afledning af spildevand og overfladevand. Fremtidens ændrede nedbørsmønstre med hyppigere og mere intensive nedbørshændelser skal i kombination med de forventede skærpede miljøkrav jvf. Vandrammedirektivets implementering fra 2012 - indarbejdes i den kommende vandløbsforvaltning. Regulering af vandløb skal som hovedregel undgås og der gennemføres vandløbsrestaureringer i udvalgte vandløb. Udviklingen i det åbne land skal hovedsagelig ske i tilknytning til landsbyerne så sammenhængende naturområder friholdes for bebyggelse. Erhverv kan etableres i eksisterende ledige landbrugsbygninger og eksisterende erhverv skal kunne udvide, såfremt det kan indpasses naturligt i landskabet, og miljøhensynene kan tilgodeses. Gennem naturpleje og naturgenopretning skal der skabes gode forhold for friluftslivet og andre rekreative formål under hensyntagen til natur, landskab og bevaringsværdige kulturmiljøer. De kommunale rekreative arealer - herunder badestrandene og de bynære grønne områder - er indbydende for borgere og turister, og skal derfor udvikles til et endnu større aktiv. Driften af de grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til naturen og miljøet. 19

Under respekt for de biologiske beskyttelsesinteresser etableres der stier m.v. for at forbedre adgangen til naturområder og områder af stor rekreativ værdi. Via information ønsker kommunen at inspirere og støtte befolkningens friluftsliv samt at sikre, at det udøves på en måde, som er skånsom mod naturværdierne. Der skal etableres en nationalpark med udgangspunkt i Mols Bjerge, hvor natur, kultur, friluftsliv, miljø, turisme og erhverv eksisterer i samspil med hinanden i en bæredygtig udvikling. Udviklingen af nationalparken skal fremmes på baggrund af Nationalparkprojektets grundlæggende visioner. Et grundlæggende element i visionen er helhedstænkning således at der opnås balance mellem biologiske, kulturhistoriske, rekreative og økonomiske forhold. Nationalparken vil give et vigtigt bidrag til at øge den biologiske mangfoldighed i Danmark, og samtidig give befolkningen og turister gode oplevelses- og udfoldelsesmuligheder. En kommende nationalpark vil desuden gøre kommunen til et attraktivt bosætningssted. Drikkevandsforsyningen i Syddjurs Kommune er baseret på grundvand. Alle borgere skal sikres tilstrækkeligt drikkevand af god kvalitet. Kommunen vil derfor i samarbejde med vandværkerne planlægge for forsyning af det åbne land, hvor drikkevandet i private boringer og brønde generelt har dårlig kvalitet. Grundvandsressourcen skal i et samarbejde med kommunens vandværker - beskyttes via en fremadrettet planlægning og prioritering således at vandforsyningen nu og for fremtiden er sikret mod forurening. De eksisterende skov- og naturområder i kommunen giver god mulighed for at beskytte grundvandet mod forurening. Syddjurs Kommune vil bidrage aktivt til at nedbringe CO2 belastningen af vort klima. Dette vil blandt andet foregå ved energirigtige indkøb, grønne regnskaber, energistyring samt energivenlig fornyelse og renovering af kommunens egne bygninger og anlæg med henblik på at nedbringe energiforbruget. Endvidere skal der gøres en formidlingsindsats blandt især kommunens yngste borgere for at fremme en adfærdsændring med hensyn til energiforbruget. Regionale spredningskorridorer Skov og fredskov med tilhørende skovbyggelinier Vandløb og søer med beskyttelseslinier samt strandbeskyttelse Forslag til Nationalparkområde EF-habitatområder 20

P L A N S T R A T E G I 2 0 0 7 Fredede områder Geologiske interesseområder Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Eng Hede Mose Overdrev Sø Strandeng 21