Diplomtræneruddannelsen 2004-2005 Danmarks Idræts-Forbund Michael Sørensen Dansk Orienterings-Forbund Eksamensopgave i Idrætshistorie/sociologi Juni 2005
Indledning Dette projekt er udarbejdet som afslutning på DIF s diplomtræneruddannelse 2004-2005. Emnet er idrætshistorie og sociologi og der tages udgangspunkt i Dansk Orienterings- Forbund. I nedenstående boks følger opgavespørgsmålet, som det er stillet af DIF: Spørgsmål 1 Der ønskes en beskrivelse af dit specialforbunds udvikling mht. historie (oprettelse, idegrundlag mv.), udvikling, struktur, centrale ændringer de seneste 25 år mm. Spørgsmål 2 Der ønskes en analyse og vurdering af dit forbunds status i relation til befolkningens idrætsvaner generelt (jf. tendenserne beskrevet i Den tredje bølge ). Du kan bl.a. diskutere forbundets muligheder og barrierer i forhold til at medvirke til at opfylde befolkningens idrætsvaner. Spørgsmål 3 Der ønskes en beskrivelse af dit forbunds talentarbejde og en begrundet analyse af udviklingspotentialerne i relation til talentfuld ungdom. Det er forsøgt at besvare alle tre spørgsmål med nogenlunde lige vægtning, idet det dog under spørgsmål 3 er valgt særligt at fokusere på det arbejde, der udføres i landets talentkraftcentre. 2
1. Udvikling og historie Dansk Orienterings-Forbund (DOF) tilhører et af de mange specialforbund, der blev dannet i efterkrigsårene. For DOF s vedkommende er datoen 3. december 1950 og året efter blev DOF optaget i Danmarks Idræts-Forbund (DIF). Orienteringsløb havde på daværende tidspunkt været dyrket under Dansk Skiforbund, der dengang hed Dansk Skiog Orienterings-Forbund. Lige siden har mange klubber haft begge aktiviteter på programmet og været medlem af begge specialforbund. Denne tendens har dog været aftagende de seneste år, hvilket må tilskrives to faktorer. Dels de stigende forbundskontingenter, dels de sidste mange års meget milde vintre. Orienteringsløb har sit udspring fra militæret, hvor kortlæsning historisk set har været af afgørende betydning. Sporten er dyrket i Norge og Sverige fra begyndelsen af 1900-tallet og bredte sig i mellemkrigsårene til også at blive udøvet i civile kredse, men også i spejderkredse blev brug af kort og kompas anvendt på et tidligt tidspunkt. Den dag i dag dominerer de skandinaviske lande fortsat orienteringssporten både når det gælder antallet af udøvere og niveauet for den ypperste elite, fx målt ved antallet af medaljetagere ved VM. Indenfor de sidste 15-20 år er udviklingen imidlertid gået mod en større udbredelse, og de bedste løbere fra England, Frankrig, Schweiz og mange østeuropæiske lande kan nu begå sig i verdenstoppen. På verdensplan kommer der også flere og flere lande med. Således er antallet af medlemslande i det Internationale Orienterings Forbund, IOF, indenfor de seneste fire år steget fra 55 til 63 1. I og med at DOF er udsprunget af et andet specialforbund, så havde forbundet allerede fra start et stort medlemstal. Således var der fra start optaget 69 foreninger i forbundet. Men de fleste af disse havde ikke orienteringsløb som sin primære aktivitet, hvilket gør det vanskeligt at vurdere udbredelsen af sporten i forbundets tidlige leveår. Et vigtigt årstal i DOF s historie er 1974, hvor Danmark arrangerede sit hidtil eneste senior- VM. Her blev det også til en dansk VM-titel, idet Mona Nørgaard vandt den individuelle 1 Kilde: Anders Vestergaard: När tänds den olympiska elden för orientering? 3
konkurrence. Denne begivenhed gav en meget stor interesse blandt medierne, og den store fokus på sporten betød, at det strømmede til med nye medlemmer i klubberne. Friluftsaktiviteter var på daværende tidspunkt utroligt populært og medieomtalen af orienteringsløb gav mange en spændende valgmulighed. I midten af 1970 erne havde DOF næsten 20.000 medlemmer, hvilket ikke er set lignende hverken før eller siden. Siden da har medlemstallet i DOF imidlertid været dalende, jf. nedenstående figur 2 : Medlemsudvikling Medlemmer i DOF 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Årstal 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 >25 18-25 På nuværende tidspunkt har DOF således kun godt 7.000 medlemmer. Det skal imidlertid anføres, at det kraftige fald i medlemstallet de seneste år også skyldes en ændret afgiftspolitik i DOF, der har fået klubberne til nøjere at granske deres medlemslister og luet en række ikke orienteringsløbende medlemmer fra. <18 Studeres medlemssammensætningen nærmere støder man på en måske endnu større trussel mod sporten og forbundets fremtid end det vigende medlemstal, nemlig aldersfordelingen. Antallet af børn og unge er dalende og en stadig stigende andel udgøres af ældre. Orienteringssporten er som jeg vil komme ind på i et senere afsnit 2 Medlemstal stammer fra Danmarks Idræts-Forbunds hjemmeside, www.dif.dk. Talmateriale fremgår af bilag 1. 4
svært tilgængelig og det har traditionelt været svært at rekruttere børn og unge, der ikke er i familiær tilknytning til eksisterende medlemmer. Orienteringsløb må på godt og ondt betegnes som en familieidræt! DOF har på nuværende tidspunkt 94 medlemsforeninger, hvilket betyder at den gennemsnitlige forening har godt 75 medlemmer, hvilket dækker over en forholdsvis lille spredning. Således har den største klub 268 medlemmer og de næste i rækken kun lige netop over 200 3. Som vi skal se i næste afsnit giver de forholdsvis små klubber problemer i en meget ressourcekrævende idræt. Forbundets struktur Dansk Orienterings-Forbund er organiseret gennem en række stående udvalg og er tillige opdelt geografisk i tre kredse, der principielt har udvalgsstatus, hvad angår økonomi og reference til forbundets ledende organ, hovedbestyrelsen, som foruden forbundsformanden består af kreds- og udvalgsformænd. Bortset fra kredsformændene, der vælges i kredsene, vælges hovedbestyrelsens medlemmer på det årlige repræsentantskabsmøde, hvor alle klubber uanset størrelse må stille med to repræsentanter. I øjeblikket arbejder en strukturkommision på at slanke forbundets organisation og lue ud i antallet af udvalg. Orienteringssportens idrætsanlæg En stor del af orienteringssportens udvikling kan tilskrives udviklingen af orienteringskortet. I sportens tidligste år anvendtes målebordsblade i målestoksforholdet 1:50.000 eller 1:25.000 4. Disse kort var i sammenligning med nutidens orienteringskort meget detaljefattige og en del tilfældigheder var knyttet til orienteringsmomentet. Konkurrencerne blev dengang ofte afgjort med 10 minutters afstand mellem nummer ét og to, og dygtighed (eller held) i kortlæsningen var den altafgørende faktor, mens det fysiske aspekts indflydelse på resultatet som regel var begrænset. Siden da er der sket en kæmpe udvikling med orienteringskortene. Således anvendes der i dag orienteringskort i 1:15.000 eller 1:10.000 og til sprintkonkurrencer endda 1:5.000. 3 Kilde: Nyhed på DOF s hjemmeside 22. januar 2004. 4 Kilde: Grønbjerg, C.N.J. 5
Dette betyder, at kortene er blevet væsentlig mere nøjagtige og detaljerede, og blandt eliteløbere måles tidstab nu i ganske få sekunder. Derved har løbernes fysik fået en afgørende betydning, og de bedste orienteringsløbere kan i dag måle sig med de bedste langdistanceatletikløbere 5. Som det fremgår så er tilstedeværelsen af et meget nøjagtigt orienteringskort af altafgørende betydning for sportens eksistens og der bruges rigtig mange timer på at fremstille disse kort. Denne særegenhed for orienteringssporten har traditionelt givet klubberne problemer i forbindelse med forhandlinger af kommunale tilskud, idet klubbernes største ønske ikke er så håndgribeligt som i mange andre idrætsgrene, hvor fx en ny hal står øverst på ønskelisten. Korttegning koster udover en masse frivillige arbejdstimer penge til fotogrammetri for at sikre præcist tegnede højdekurver. Rekruttering Orienteringssporten er som anført præget af vigende medlemstal samtidig med at det traditionelt er svært at rekruttere nye medlemmer, der ikke i forvejen har én eller anden form for tilknytning til sporten. At sporten er så svært tilgængelig skyldes flere faktorer, hvoraf lav medieomtale og svære transportmuligheder må tilskrives som de væsentligste. I de fleste sportsgrene kan forældre sende deres børn til træning samme sted og samme tidspunkt uge efter uge, men i orienteringssporten er det næsten et krav at forældrene i højere grad involverer sig i deres børns idræt ved at bistå med transport og anden praktisk hjælp. Når klubberne samtidig generelt er relativt små, så er det ikke sikkert, at klubberne har særlig mange (eller nogle overhovedet) i samme alder og køn som det potentielle nye medlem, og i så fald er det overordentligt vanskeligt at rekruttere nye medlemmer. Det betyder, at mange klubber ikke har en bred homogen medlemsskare, men derimod er opdelt i generationer, hvor de voksnes medlemmers børn udgør kernen af ungdomsafdelingen og at det lige nøjagtigt i disse årgange er muligt at rekruttere venner og klassekammerater. Således ses det flere steder, at én klub har en stor gruppe 12-14- 5 90 ernes store ikon i dansk orientering, Carsten Jørgensen, løb således 27.53 på 10.000 meter og opfyldte dermed udtagelseskravet til OL i Sydney 2000. 6
årige men ingen 15-16-årige, mens det så i naboklubben er lige omvendt. Denne effekt er meget svær at bryde, og så længe klubbernes medlemstal er dalende bliver effekten mere og mere udtalt. 7
2. Status i relation til befolkningens idrætsvaner Orienteringsløb er for mange danskere en nærmest ukendt sportsgren og mange ved i virkeligheden ikke, hvad den går ud på. Dette følger i naturlig forlængelse af konklusionen fra forrige afsnit, nemlig at det traditionelt har været svært at rekruttere nye medlemmer, der ikke i forvejen har familie, der er involveret i idrætten. Et stort problem for orienteringssporten er, at den er svært tilgængelig. Det kræver et stort forberedelsesarbejde at arrangere et orienteringsløb hvad enten det er træning eller konkurrence. Hvis man vil være parat til at tage imod nye medlemmer og samtidig tilbyde kvalificeret træning til de eksisterende medlemmer kræver det, at der bliver lagt både svære, mellemsvære og lette baner samt begynderbaner. Og baner med forskellig sværhedsgrad kan kun i meget begrænset omfang anvende de samme poster i skoven. Når man så samtidig tænker på, at den gennemsnitlige klubstørrelse er på 75 medlemmer, jf. forrige afsnit, og en del af disse ikke er særlig aktive, så ses det let, at arbejdet med at arrangere en træning er relativt stort i forhold til deltagerantallet sammenlignet med mange andre idrætsgrene. Netop det store forberedelsesarbejde gør, at det er altafgørende for orienteringssportens eksistens, at der bliver ydet et stort stykke frivilligt arbejde. Og frivilligt arbejde er som regel tæt knyttet til en udviklet foreningskultur, hvor mange er villige for at gøre en indsats for hinanden uden direkte at modtage betaling herfor. Man må derfor karakterisere orienteringsløb som en idræt, der er tæt knyttet til de traditionelle foreningsidealer. De tre bølger I relation til den tredje bølge kan man indplacere muligheden for at udøve orienteringsløb således: Første bølge er den traditionelle foreningsidræt, og her vil man normalt placere orienteringsløb, idet gennemførslen af et orienteringsløb kræver et stort stykke forarbejde udført af andre personer end udøveren selv. Dette indebærer, at sportens eksistens 8
afhænger af folks vilje til at udføre et stykke arbejde for at andre kan være aktive med et implicit håb om, at rollerne ved en anden lejlighed vil være byttet om. Netop denne fællesskabsånd er kendetegnede for foreningsidrætten. Første bølge toppede i 70 erne, og som vi så i forrige afsnit, så var det netop i de år, at Dansk Orienterings-Forbund havde sit højeste medlemstal. Det er derfor nærliggende at tro, at en del af forklaringen på DOF s dalende medlemstal ligger i den generelle bevægelse i befolkningen væk fra foreningskulturen, som orienteringssporten repræsenterer i meget høj grad. Faldet i medlemstallet skyldes i hvert fald ikke, at sporten i højere grad dyrkes uorganiseret, idet dette som det fremgår nedenfor er stort set uladsiggørligt. Anden bølge er den uorganiserede idræt, der dækker over både den selvorganiserede som de privat eller offentligt drevne tilbud. Der udøves givetvis en form for orienteringsløb, som kan placeres under den anden bølge. Således har de fleste prøvet at løbe orienteringsløb til forskellige former for festlige lejligheder (selvorganiseret) eller måske endda i arbejdsregi, fx som en teambuilding-aktivitet (privat drevet). Men fælles for disse aktiviteter er som regel, at det ikke er egentligt orienteringsløb, men en oftest selvopfundet variant med opgaver og spørgsmål, der bliver udøvet, dvs. nærmere en spejder-udgave af orienteringsløb end selve orienteringssporten. Tredje bølge dækker over fysiske aktiviteter integreret i hverdagen. Umiddelbart kan det måske være svært at se orienteringsløb som en del af den tredje bølge, men idet hverdagsmotion også dækker over søndagsskovture, jagt mv., er det jo muligt at integrere orienteringsmomentet i disse aktiviteter hvis man fx kan få Familien Danmark til at tage et kort med på deres skovture. Men igen må man sige, at der er et stykke vej fra denne form for aktivitet til decideret orienteringsløb, som det er svært at forestille sig udøvet andre steder end i de etablerede foreninger. Dog er der også mulighed for at orienteringsklubberne, ligesom atletikklubberne i højere grad end det er tilfældet i øjeblikket arrangerer motionsløb for ikke-medlemmer. På denne måde kan man få en række ikke organiserede personer til at prøve sporten ved at arrangere løb, der er åbne for alle. Et eksempel herpå er arrangementet Copenhagen City Cup, der med sloganet Orienteringsløb er kommet til byen har gjort afstanden fra 9
storbyboeren til sporten, der normalt udøves langt ude i skoven, mindre. Denne fremgangsmåde vil have to formål. Dels vil det være muligt for det enkelte individ at prøve kræfter med sporten uden at forpligte sig på nogen måde samtidig med at klubberne har mulighed for at tjene penge på arrangementet. Desuden har et sådant arrangement selvfølgelig også en potentiel rekrutteringseffekt, da man selvfølgelig håber, at nogen bliver så interesserede for sporten, at de melder sig ind i en klub og derved kommer til at bidrage til første bølge. Skovadgang Orienteringssporten er afhængig af tilgangen til offentlige og private skove. Adgangen til de offentlige skove er som hovedregel enklest, mens det i de private skove kræver forhandling med den enkelte skovejer, der naturligvis har sin interesse i at beskytte dyrelivet i skoven. I dele af landet, fx Fyn og Sønderjylland er stort set alle skove private, og det er derfor ikke tilstrækkeligt at anvende de få statsskove. Det er derfor af afgørende betydning, at orienteringsløberne overholder de aftaler, der indgås med skovejeren omkring at friholde særlige områder af skovene for at frede vildtet. Overtrædes disse aftaler, kan det koste sporten muligheden for igen at komme i skoven. Dette sikres bedst gennem den organiserede udøvelse af sporten, hvor alle er vidende om det kollektive ansvar for at overholde aftalerne for fællesskabets skyld. Hvis man forestiller sig orienteringsløb udøvet på mere uorganiseret basis, vil det være sværere at opnå fælles forståelse for vigtigheden af at overholde disse aftaler. Orienteringssportens tilgængelighed Som omtalt må det dalende medlemstal i forbundet bl.a. tilskrives, at orienteringssporten opfattes som meget svært tilgængelig i offentligheden. Men der findes muligheder for at lette denne tilgængelighed. Foruden at arrangere motionsløbs-lignende orienteringsløb som nævnt ovenfor, har man i Sverige stor succes med Naturpasset. Det går ud på, at man i de fleste sportsbutikker kan købe et kort med poster placeret i den nærmeste skov. Man kan så opsøge poster i den rækkefølge og det tempo man ønsker. Bagefter er det muligt at indsende sit kort og deltage i lodtrækningen om nogle fine præmier. Dette tiltag medfører naturligvis at flere af de, der ikke er interesserede i at melde sig ind i en 10
orienteringsklub, får mulighed for at prøve kræfter med sporten. Men da sporten jo i høj grad er afhængig af udøvere, der også er villige til at yde, giver dette tiltag kun til en vis grad den ønskede aktivitetsstigning. Organiseret udøvelse af orienteringsløb Orienteringsløb udøves således primært i foreninger organiseret under Dansk Orienterings-Forbund og sekundært i spejderbevægelserne og militært regi. Således er tre militære idrætsklubber også medlem af DOF. Det har i mange år været forsøgt at få orienteringsløb integreret i folkeskolen i en snitflade mellem idræts- og geografi-undervisningen. Dette har vundet indpas i flere andre nordiske lande men endnu ikke i Danmark. En af hovedårsagerne hertil er igen de forholdsvis store krav til forarbejde, som dette vil stille til læreren, hvis ikke orienteringsklubberne formår at stille hele arrangementet til rådighed for skolerne. 11
3. Talentarbejde I Dansk Orienterings-Forbund har man det sidste tiår arbejdet meget med at gøre elitearbejdet sammenhængende, således at der er en rød tråd fra ungdomsarbejdet i klubberne og op gennem systemet til seniorlandsholdsniveau. Dette er bl.a. gjort gennem den såkaldte Plan 2007, hvis mål er at skabe et løbergrundlag og en organisation, der kan gøre visionen om dansk orientering i verdensklasse til virkelighed. Dette er sket gennem etablering af kraftcentre, talentkraftcentre, en stærk eliteorganisation og en fuldtidsansat sportschef. I forbundets eliteudvalg har man indset og kæmper med at få klubberne til at gøre det samme nødvendigheden af et sammenhængende elitearbejde i forbundet. Dette indebærer accept af at for at skabe et sammenhængende tilbud for talenter på alle niveauer, kræver det, at såvel løbere som klubber accepterer, at alle har sin indplacering i fødekæden, og at det er naturligt at de største talenter skifter klub for at samles med andre talenter. Meningen med fødekæden er, at den enkelte løber gennemløber et antal udviklingstrin, og de få, der gennemløber samtlige trin når verdenstoppen. Fødekæden kan skitseres således 6 : Niveau Gruppe-indplacering Ca alder Typiske hovedmål Verdenstoppen Senioreliten 26-34 VM, EM, World Cup DM-top-5-niveau Ungseniorlandshold 22-26 B-landskampe "Ungsenior" Kraftcenter 21-24 DM, internat. stafetter Junior-verdens-top-30 Juniorlandshold 19-20 Junior-VM Stabilt i DM-top 7 Juniorlandsholdsperiferi 17-20 Ungdomslandskampe DM-top-5-niveau Talentkraftcenter 17-19 DM, ungdomsmatcher Kredstalent Kredssamlinger 13-16 SM/JM Klubtalent Klubungdomsarbejde 11-16 SM/JM 6 Bearbejdet udgave af tabel fra Verdensklassekultur - en vision for dansk eliteorientering 12
Det arbejde, der specifikt udføres på de enkelte niveauer er meget udførligt beskrevet i Topsportsakademi Orientering, som DOF s eliteudvalg udgav i 2004. Heri er defineret specifikke træninger, mængder og metoder, der med fordel kan målrettes den enkelte aldersgruppe. Dette er således med til at sikre, at den uddannelse, som en løber modtager i én klub eller ét talentkraftcenter svarer til det de jævnaldrene modtager i en anden del af landet. Dermed undgås, at forhåbentlig, at nogle løbere kommer til at springe nogle vigtige indlæringstrin over. Forbilledet herfor er Norsk Orienterings Forbunds nivåstiga, som består af 28 trin, som en udøver så vidt muligt skal gennemgå i den angivne rækkefølge. Fødekæden Den skitserede fødekæde indebærer den problematik, at mange mindre klubber må acceptere at afgive deres største talenter til større klubber, der kan tilbyde løberen de optimale vilkår (fx i form af adgang til talentkraftcentre) på dennes videre vej mod verdenstoppen. Såfremt den mindre klub forsøger at holde på løberen, risikerer man at bremse løberens udvikling, hvilket jo ikke gavner nogen. Det er derfor vigtigt, at der i hele forbundet er en forståelse for, at også den enkelte klub må finde og acceptere sin plads i fødekæden. Det er i disse år en stor opgave for forbundet og dets eliteudvalg, at få klubberne til at nå denne forståelse. DOF har gennem de seneste 10-15 år opbygget en meget professionel eliteorganisation, der ofte roses af Team Danmark, og som understøtter de visioner, der ligger til grund for fødekæden. Således har alle forbundets trænere som minimum diplomtræneruddannelse. Landstræneren er fuldtidsansat og fungerer som træner og sæsonplanlægger for senioreliten og som vejleder for de øvrige trænere. Prisen for elitearbejdet udgør i 2005 2,8 mio. kr., hvoraf Team Danmark betaler den ene halvdel og DIF s direkte eliterelaterede tilskud er på 0,8 mio. kr. Fratrækkes en forholdsvis beskeden egenbetaling koster elitearbejdet årligt DOF s klubber omkring 470.000 kr. svarende til 80 kr. pr. medlem 7. 7 Kilde: Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering 13
Øvrigt ungdomsarbejde Sideløbende med det hidtil beskrevne talentarbejde, der udføres i DOF s Eliteudvalgs regi, ydes der et stort arbejde under Børne- og Ungdoms Udvalget. Her arrangeres der i hver af landets tre kredse årligt 3-4 weekendkurser og en sommerlejr. Disse aktiviteter er endvidere opdelt aldersmæssigt. Dette arbejde er i sagens natur ikke med et decideret elitefokus, men er ikke desto mindre meget afgørende for mange unge løberes udvikling, både sportsligt og socialt. Netop fordi mange klubber er forholdsvis små og har relativt få ungdomsløbere, er det vigtigt i et fastholdelsesperspektiv at de unge mennesker møder jævnaldrende fra andre klubber, som de også har mulighed for at lære en del af, når mange mindre klubber ikke har mulighed for at give de unge de nødvendige tilbud. Et problem i dansk orientering er at en relativt stor del af en årgang betragtes som elite eller talenter, hvilket indebærer en stor risiko for frafald blandt de øvrige, der måske pludselig isoleres, når deres kammerater udtages til talentkraftcentre, juniorlandshold eller lignende. Netop ikke-talenterne er en dyr ressource for klubberne at miste, da det typisk er herfra kommende løbsarrangører, ledere mv. rekrutteres. Som det fremgår ovenfor, sker de flestes første bekendtskab med DOF s elitesystem gennem Talentkraftcentrene, der primært retter sig mod de 14-20-årige løbere. I DOF har man valgt en forholdsvis bred fortolkning af talentbegrebet. Det skyldes bl.a. at det i orienteringsløb ofte er svært at spotte et talent i en tidlig alder og det vil være uheldigt at udelukke nogen for tidligt. Derudover giver det et kvalitetsløft på den enkelte træning, at der er et stort fremmøde, så løberne har mulighed for at sparre med hinanden. Kraftcentre (KC) Formålet med kraftcentrene er at garantere landets bedste løbere en optimal daglig træning. Kraftcentrene retter sig således primært mod løbere på landsholdsniveau og umiddelbart derunder, der sikres regelmæssig daglig træning, der er tilrettelagt og evalueret af en uddannet og kvalificeret træner under ansvar af landstræneren. 14
Herudover nævnes i formålsparagrafferne for kraftcentrene følgende formål med KCtilbudet 8 : - at den enkeltes egenskaber udvikles til at kunne klare sig på højeste internationale eliteplan. - at der tages udgangspunkt i den enkelte løber og skabes rammer for personlig udvikling og motivering til fortsat international satsning. - at der bliver skabt et stabilt og inspirerende træningstilbud på højeste o-tekniske niveau, også i nordisk terræn. - at der er et tilbud om kvalificeret vejledning og rådgivning på det fysiske område. - at der er et godt socialt miljø, der er inspirerende og motiverende for fortsat satsning og forbliven i elitemiljøet - at topløberne fastholdes som en integreret del af DOF under og efter deres løbskarriere for at fastholde deres viden i dansk eliteorientering Løbere i forbundets Elite- og U25-gruppe er garanteret dette tilbud. Derudover indstilles der løbere af DOF og af de to kraftcentre. Disse ekstra løbere optages efter godkendelse af landstræneren. De to kraftcentre er beliggende i henholdsvis Århus og Farum. Talentkraftcentre (TKC) Formålet med et TKC er at skabe et inspirerende og motiverende træningsmiljø, der skaber rammerne for, at den enkelte løber kan definere og udvikle sin sportslige satsning og derved sikre fundamentet for en fremadrettet elitesatsning 9. Herudover nævnes i formålsparagrafferne for talentkraftcentrene følgende formål med TKC-tilbudet 10 : - give et stabilt og inspirerende træningstilbud på et meget højt o-teknisk niveau målrettet for unge talentfulde og ambitiøse orienteringsløbere 8 jf Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering 9 citat: Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering 10 jf Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering 15
- give et tilbud om kvalificeret vejledning og rådgivning på det fysiske område - at uddanne og udvikle løberne for på længere sigt at sikre fortsat rekruttering af eliteløbere til det danske landshold. - have en jævn spredning i gruppen med hensyn til både køn og alder, hvilket kan understøtte en positiv og socialt ansvarlig elitesatsning. Tilbuddet er åbent for alle løbere i alderen 14 år til 23 år, der opfylder optagelseskriterierne uanset klubtilhørsforhold. Talentkraftcentrene som uddannelsesmiljø TKC erne fungerer både som et træningsmiljø og som et uddannelsesmiljø overfor den brede del af ungdoms- og juniorløberne. Uddannelsen af løberne er vigtig for at opnå et vidensniveau, hvor løberen i høj grad selvstændigt kan reflektere over og justere egen træning. For at løberen selvstændigt skal kunne finde frem til det personlige optimale træningsoplæg, forsøges det i TKC-regi at sikre et vist teoretisk niveau indenfor såvel den fysiske og tekniske som den mentale del af træningen. Det er hensigten, at der skal ske en uddannelse af løberne i TKC erne efter en model, der tager hensyn til en alders- og niveaumæssigt meget spredt løbergruppe. Alle løbere skal således gennemgå et uddannelsesforløb opdelt i moduler. Idet der løbende er tilgang af nye løbere, vil det være nødvendigt at gennemføre uddannelsen i en cyklus på ca. 2 år. Efter at løberen har gennemgået et uddannelsesforløb opnås et vist basisvidensniveau, og der kan herefter arbejdes mere i detaljen, hvilket sker i samråd med TKC-træneren og/eller en eventuel personlig træner. Set aldersmæssigt vil et indsatsområde rent uddannelsesmæssigt således være for de 15-17-årige, hvilket stemmer godt overens med tidspunktet for skiftet til mere hård og målrettet træning. 16
I samarbejdsaftalen mellem Team Danmark og DOF indgået i november 2001 blev forbundet godkendt som elitesatsningsforbund, hvilket bl.a. indebar etableringen af 2 kraftcentre og 6 talentkraftcentre. At DOF på trods af sin størrelse er godkendt som ét af blot 20 elitesatsningsforbund er i høj grad en blåstempling af det seriøse elitearbejde, der udføres i DOF s eliteudvalg. 17
Litteraturliste Breivik, Gunnar: Idrett & Etik, CIF Dansk Orienterings-Forbund: DOF 50 år. DOF, 2000. Dansk Orienterings-Forbund: Ungdomslederhåndbog. DOF, 1990 Dansk Orienterings-Forbund: DOFs talentvirksomhed, TKC-rapport 2004. DOF, 2004 DOF, Eliteudvalget: Verdensklassekultur en vision for dansk eliteorientering. DOF, 2005 Grønbjerg, C.N.J.: Terrainsports- og orienteringskonkurrencer. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1953. Illeris, Knud: Ungdom, identitet og uddannelse KPMG: Støtten til eliteidræt i Danmark, KPMG-rapport Larsen, Knud: Den tredje bølge på vej mod en bevægelseskultur. Lokale- og Anlægsfonden, 2003 Lausten, Carsten m.fl.: Topsportsakademi Orientering. Dansk Orienterings-Forbund, 2004 Trangbæk, Else: Grænser for vækst i eliteidrætten?, DIF og CFI Trangbæk, Else m.fl.: Dansk idrætsliv, bind 1 & 2. Danmarks Idræts-Forbund, 1. udgave, 2. oplag. 18
Bilag 1 Medlemsudvikling i Dansk Orienterings-Forbund 1988-2004 Årstal Klubber Herrer Damer <18 18-25 >25 I alt Damer <18 18-25 >25 2004 94 4.817 2.406 1.272 637 5.314 7.223 33,3% 17,6% 8,8% 73,6% 2003 98 4.837 2.342 1.229 760 5.190 7.179 32,6% 17,1% 10,6% 72,3% 2002 103 6.173 2.688 1.325 970 6.566 8.861 30,3% 15,0% 10,9% 74,1% 2001 110 5.995 2.850 1.433 1.029 6.383 8.845 32,2% 16,2% 11,6% 72,2% 2000 113 7.482 3.200 1.490 1.701 7.491 10.682 30,0% 13,9% 15,9% 70,1% 1999 114 7.340 3.123 1.511 1.836 7.116 10.463 29,8% 14,4% 17,5% 68,0% 1998 118 7.799 3.292 1.526 2.121 7.444 11.091 29,7% 13,8% 19,1% 67,1% 1997 120 8.012 3.251 1.459 2.112 7.692 11.263 28,9% 13,0% 18,8% 68,3% 1996 120 7.504 3.223 1.486 2.003 7.238 10.727 30,0% 13,9% 18,7% 67,5% 1995 121 7.277 3.274 1.529 1.610 7.412 10.551 31,0% 14,5% 15,3% 70,2% 1994 119 7.386 3.233 1.624 1.645 7.350 10.619 30,4% 15,3% 15,5% 69,2% 1993 120 8.110 3.318 1.653 2.260 7.515 11.428 29,0% 14,5% 19,8% 65,8% 1992 122 8.380 3.373 1.623 2.979 7.151 11.753 28,7% 13,8% 25,3% 60,8% 1991 126 8.770 3.321 1.817 2.953 7.321 12.091 27,5% 15,0% 24,4% 60,5% 1990 127 9.073 4.060 3.013 2.582 7.538 13.133 30,9% 22,9% 19,7% 57,4% 1989 122 9.038 3.314 1.910 3.064 7.378 12.352 26,8% 15,5% 24,8% 59,7% 1988 123 9.382 3.962 3.130 3.036 7.178 13.344 29,7% 23,5% 22,8% 53,8% 19