HAVEFORENINGEN SØNDERVANG, KONGELUNDSVEJ 211, 2770 KASTRUP. Ordinær generalforsamling i foreningshuset, søndag den 29. april 2007



Relaterede dokumenter
HAVEFORENINGEN SØNDERVANG, KONGELUNDSVEJ 211, 2770 KASTRUP

Søndervang nyt Efterår 2012

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat fra ordinær generalforsamling i H/F Dahlia den 2. maj 2007

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Søndervang nyt. Sommeren H/F Søndervang Kongelundsvej Kastrup

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

Søndervang nyt. Forår H/F Søndervang Kongelundsvej Kastrup

Referat generalforsamling i Grundejerforeningen Fursundparken lørdag d. 7. maj 2016 kl i Åsted Forsamlingshus Åstedet.

AFDELING NØRREBY. Referat af Afdeling/budgetmøde tirsdag den 25. januar 2005 kl

* Veje og stier Nr. 47 Bliver vejen fra rundkørslen belagt med sten med det samme? Hvis nej, kan man benytte Søvangsvej i stedet?

Afdelingsmøde afd. 6 Bøgeparken, den 25. april 2016

Referat ordinære generalforsamling i H/F Fælles Eje, søndag den 27. april 2014

Referat af den ordinære generalforsamling den 30. april 2013

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag , i Falken

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

HAVEFORENINGEN SØNDERVANG, KONGELUNDSVEJ 211, 2770 KASTRUP

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Referat fra ordinær general forsamling i H/F Dahlia 5/5-2010

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl i Kulturhuset

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Søndervang nyt. Forår H/F Søndervang Kongelundsvej Kastrup

Der skete jo en del i 2008, tiden er selvfølgelig ikke til at gå i detaljer, så jeg vil kort referere de væsentlige punkter.

Generalforsamling i VBK

Kohavens grundejerforening

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008.

Søndervang nyt. Efterår H/F Søndervang Kongelundsvej Kastrup

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

AB Antaresvænget

Referat fra generalforsamlingen: Lørdag d. 23. marts 2013 kl

DAGSORDEN: Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 43/50 Tingbjerg. Dato Mandag den 23. september 2013 Sted

Mødereferat. Generalforsamling

Grundejerforeningen Klintsø

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Grundejerforeningen Skærbo

Referat af ordinær generalforsamling den 3/ kl

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

Arbejdernes Andelsboligforening, Skive Referat fra generalforsamling torsdag den 24. maj 2012 kl på Hotel Strandtangen, Skive

Gartnerparkens Grundejerforening

Referat af ordinær generalforsamling i Svanemøllebugtens Vinterbadelaug

Direktør Kenneth Hansen startede mødet med at byde de 20 fremmødte beboere i afd. 26 velkommen.

Referat af ordinær generalforsamling i HF Rørvangsparken

Referat fra Generalforsamling i GF 163 Luftfart

Der er ikke tegnet forsikring vedrørende legepladsen.

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

HAVEFORENINGEN SØNDERVANG, KONGELUINDSVEJ 211, 2770 KASTRUP

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde.

Brøndby Haveby Afdeling 3 Ordinær Generalforsamling

Referat fra GENERALFORSAMLING. Søndag den 3. maj 2015 kl. 9:30. på Restaurant SØMÆRKET DAGSORDEN

Eurasier Klub Danmark

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

DCU Motion Sydjylland/Fyn

Der blev torsdag den 28. februar 2013 afholdt generalforsamling i Digterparken. Der var 17 fremmødte samt bestyrelsen (dog var formanden sygemeldt)

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Grundejerforeningen Tingskiftet

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Referat Afdelingsmøde afdeling 1

Agility udvalget i kreds 6

Andelshaveforeningen Engvang Referat fra ordinær generalforsamling Torsdag d. 26 september 2013 kl Sted: Foreningshuset, have 63

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1DO. Baastrup

Holstebro, den 19. april Referat fra ordinær generalforsamling den 16. april 2009

KOLONIHAVEFORBUNDET NORDØSTSJÆLLANDSKREDSEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 21. MARTS 2000 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Båring Ege Grundejerforening. Referat af ordinær generalforsamling i Båring Forsamlingshus. Fredag den 3. juli 2009

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, tirsdag den 18. september 2012 kl

Generalforsamling Stenløse Skytteforening

REFERAT Dato for udarbejdelse af referat 27. marts Erik Nicolajsen bød velkommen.

Til stede fra bestyrelsen: Mikael Andersen (MA), Freddy Johansen (FJ) og Jesper Kristiansen (JK) Øvrige: 24 personer

Referat generalforsamling Gug plejehjem

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

Indkaldelse til generalforsamling i FTSS lørdag den 27. november 2004 kl.9.00 på Restaurant Hero Bar Stormgade København V.

Generalforsamling i Grundejerforeningen Kongstedparken, Slagelse

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Blidahlund/Esperancegården. Afholdt den 30. april 2014 kl

RØRPOSTEN B,

Handlekraft og sammenhold

Referat af Generalforsamling februar 2013

Lørdag den 10. marts 2007

Generalforsamling GF Digterparken 2014

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Grundejerforeningen Bredekæret

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl

Albertslund Boligselskab Solhusene

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den

Medlemsrettigheder for haveforeninger tilsluttet kolonihaveforbundet:

Generalforsamlingen marts Indkaldelse. Side 2. Bestyrelsens beretning. Side 3-4. Indkommende forslag. Side Referat.

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens

Til generalforsamlingen var mødt i alt 3 andelshavere excl. bestyrelsen. Fra bestyrelsen deltog Erik Jensen og Kaj Jensen efter afbud ikke.

Referat fra afdelingsmøde tirsdag 8.september 2015.

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

Boligorganisationen Lundebjerggård Administrator: Almenbo a.m.b.a.

QUINTO GRUNDEJERFORENINGEN QUINTO

KOLONIHAVEFORBUNDET NORDØSTSJÆLLANDSKREDSEN

Referat af ordinær generalforsamling Samlingssalen på Holtbjergskolen tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19:00

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

Transkript:

HAVEFORENINGEN SØNDERVANG, KONGELUNDSVEJ 211, 2770 KASTRUP. Dagsorden: Ordinær generalforsamling i foreningshuset, søndag den 29. april 2007 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af referat fra sidste generalforsamling 3. Formandens beretning 4. Regnskab 5. Budget 6. Indkomne forslag 7. Fastsættelse af diæter 8. Valg ifølge vedtægternes 6 9. Eventuelt 10. Afslutning Formand Amy Lauridsen, have 150 bød velkommen til de fremmødte medlemmer. En særlig velkomst til nye medlemmer, der er kommet til i det forløbne år. Herefter mindes Yvonne Lilholt, have 73 og Mogens Pedersen, have 83, der er afgået ved døden siden den sidste generalforsamling. 1.Valg af dirigent. På bestyrelsens vegne foreslog formanden Hans Frederiksen som dirigent. Der var ikke andre forslag og Hans Frederiksen blev valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og læste herefter dagsordenen op. Dirigenter meddelte herefter, at der var 102 haver repræsenterede, hvilket gav 204 stemmer. Gunnar, have 72, Kurt, have 149 og Jytte, have 46 blev valgt til stemmetællere. 2.Godkendelse af referat fra sidste generalforsamling. Referatet fra sidste generalforsamling blev godkendt. 3.Formandens beretning. Se vedlagte bilag 1. Dirigenten satte herefter formandens beretning til godkendelse. Der var ingen fra forsamlingen, der ønskede ordet og formandens beretning blev herefter Enstemmigt godtaget. 4.Regnskab. Kasserer Irene Skaarup, have 118 oplyste, at regnskabet var gennemgået af revisorerne. Bent Zederkrantz, have 131 havde spørgsmål omkring hjemmesiden. Fillip, have 1 svarede, at det var en udgift til et originalt program, og at hjemmesiden realistisk ville blive færdig hen over sommeren. Mercy, have 141, ville gerne have uddybet hjemmesiden mere. Gunnar, have 72, spurgte om navnesedlerne som blev delt ud sammen med stemmesedlerne, blev lagt ud på hjemmesiden. Formanden oplyste, at der ikke bliver lagt følsomme oplysninger ud på hjemmesiden. Mercy, have 141, spurgte om vi havde brug for en hjemmeside.

Dirigenten understregede, at vi var i gang med gennemgang og godkendelse af regnskabet - ikke en debat om hjemmeside! Derefter blev regnskabet godkendt. 5. Budget. Der var ingen kommentarer til det uddelte budget. Se vedlagte bilag 2. Budgettet blev herefter godkendt. 6. Indkomne forslag. Forslag 1. Fra bestyrelsen forelå forslag om ny bygning indeholdende toilet, kontor, bibliotek og opbevaring. Forslaget var udsendt med indkaldelsen. Kim, fra bestyrelsen orienterede om projektet. Detailplanplanlægningen er ikke på plads endnu, men starter efter generalforsamlingen. Mercy, have 141, synes det var en god ide med en ny toiletbygning, men hvad med de problemer der er med rengøringen. Birgitte, have 28, god ide med den nye toiletbygning, men ville gerne have bad. Kim, fra bestyrelsen, sagde at hvis der skal være bad og vaskeri, kræver det kloakering, og det koster mange penge. Vi er underlagt byggereglerne, så det skal godkendes. Per, have 119, mener ikke vi kan være toiletterne bekendt, når vi har et flot foreningshus. Birgitte, have 28, man kunne tænke alternativt og genbruge vandet. Birgit, have 130, når der kommer lejestigninger i 2017, er der da mulighed for kloakering. Kim fra bestyrelsen oplyste, at der ikke er et kloaksystem på Kongelundsvej, så man skulle på Tårnbys kommunes kloaksystem på Oliefabriksvej, og at det ville blive dyrt. Formanden henviste til sin beretning, hvor det blev nævnt, at de omtalte bygninger ikke er tidssvarende. Anbefalede at der bliver mulighed for det foreslåede byggeri. Gik derefter over til skriftlig afstemning. For 104 Imod 83 Forslaget blev vedtaget. Forslag 2. Fra, Have 26 forelå forslag om bade- & vaskefaciliteter i forbindelse med det nye byggeri. Forslaget var sendt ud sammen med indkaldelsen. Have 26, var ikke til stede. Birgit, have 130, kommer der en orientering om indretning af huset. Bülow, have 162, vil forslå genbrug af vand i forbindelse med bad Mercy, have 141, giver Bülow ret med hensyn til genbrug af vand. Birgitte, have 28, findes der en eller anden form for løsning på bad. Kim, fra bestyrelsen, selvfølgelig er vi lydhør for de forskellige forslag angående bad, men det kan eventuelt føre til en ekstraordinærgeneralforsamling. Mercy, have 141, det er bevist, at man flere steder i Københavns kommune kan genbruge vandet. Forslaget blev sat til afstemning.

For 5 Imod resten Forslaget blev nedstemt. Forslag 3. Fra have 164 forelå forslag om bade- & vaskefaciliteter i forbindelse med det nye byggeri. Forslaget var sendt ud sammen med indkaldelsen. Have 164 var ikke til stede. Forslaget blev forkastet, da det allerede var debatteret og nedstemt. Forslag 4. Fra have 164 forelå forslag om, at der opsættes spejle i haveforeningens 4 hjørner af hensyn til sikkerheden. Forslaget var udsendt med indkaldelse. Have 164 var ikke til stede. Kim fra bestyrelsen oplyste, at der var indhentet tilbud på spejlene, de koster 864 kr. + moms pr. stk. Forslaget blev sat til afstemning. For Mange Imod 2 Forslaget blev vedtaget. Forslag 5. Fra have 164 forelå forslag om, at gangarealer m.m først skal rengøres efter 1. maj. Forslaget var udsendt med indkaldelse. Have 164 var ikke til stede. Mercy have 141 var utilfreds med, at havevandring var i midten af april, da der var mange der ikke var flyttet ud endnu. Per have 119 giver Mercy ret. Christel, have 3, alle ved da, at havesæsonen starter 1. april. Birgitte have 28 synes det er provokerende, at få breve i løbet af sommeren vedrørende pasning af haven. Der skulle da gerne være plads til hygge. Fillip have 1 understregede, at 1. april kan vi flytte i haven, så derfor skal vores have også være i orden, men hvorfor gælder det ikke fællesarealerne? Birgit have 130 mindes ikke, at man skulle have haven i orden før 1. maj. Christel have 3 sagde at naturligvis skal vi selv bestemme hvordan haven skal se ud, men ikke når græsplænen bliver udvidet til midt ud på vejen. Mercy have 141 ville gerne vide, hvor ens have går til. Formanden henviste til, at mange medlemmer sidste år klagede over, at vores haveforening ikke blev holdt så pæn, så derfor havde bestyrelse en havevandring i midten af april. Sekretæren er i gang med at revidere sedlen, som ikke er revideret i mange år, således at ordlyden bliver bedre. Nævnte også, at det var skrevet om det i forårsbrevet. Christel have 3 der står i vores vedtægter, at vi skal holde stykket ud til midten af vejen. Dirigenten gjorde opmærksom på, at der er tale om en vedtægtsændring. Derfor skal ¾ af fremmødte stemme ja for at forslaget vedtages. Afstemningen foregik skriftligt.

Ja 96 Nej 86 Blanke 6 Stemte ikke 16 Forslaget blev forkastet. 7. Fastsættelse af diæter. Bestyrelsen ønskede at hæve diæterne til bestyrelsesmøderne fra 300 kr. til 400 kr. og kørepenge fra 825 kr. til 1000 kr. ½ årligt til formand og kasserer. Forslaget blev sat til afstemning. For Mange Imod 1 Forslaget blev vedtaget. 8. Valg ifølge vedtægternes 6. a) Irene Skaarup ønskede ikke genvalg, da hun i løbet af sommeren sælger sit hus. Formanden takkede Irene for de 3 år hun havde været kasserer. Understregede at det havde været en svær tid, idet regnskabet var blevet omlagt. Formanden anbefalede på bestyrelsens vegne Charlotte Knoblauch, have 111, som kasserer. Der var ingen andre kandidater. Charlotte Knoblauch, blev valgt for 2 år. Formanden bad om ordet inden valgene til bestyrelsesmedlemmer og takkede Poul-Erik Knoblauch, have 27, der ikke ønskede genvalg, for hans indsats i bestyrelsen igennem 6 år. Herefter gik man over til valg af bestyrelsesmedlemmer. Formanden orienterede om den nye valgprocedure, ifgl. Forretningsordenen og anbefalede, at generalforsamlingen stemte på Anne og Heino, som begge var villige til genvalg. Da der skulle vælge et nyt bestyrelsesmedlem samt en suppleant, kunne man skrive 4 navne på stemmesedlen. b) Poul-Erik Knoblauch, have 27, ønskede ikke at genopstille. c) Anne Mortensen, have 94, villig til genvalg. d) Heino Jensen, have 60, villig til genvalg. Christel Weiss, have 3, Max Pedersen, have 120, Bente Eversen, have 29, ønskede at stille op til bestyrelsen. Efter optælling af stemmerne, blev følgende valgt: b) Anne Mortensen, genvalgt for 2 år, med 164 stemmer c) Heino Jensen, genvalgt for 1 år, med 160 stemmer d) Christel Weiss, valgt for 2 år, med 150 stemmer e) Bente Eversen, valgt til 2. suppleant for 2 år, med 105 stemmer Max Pedersen, fik 62 stemmer. Ikke valgt.

e) Valg af revisor, for 2 år. Formanden foreslog på bestyrelsens vegne Liselotte Larsen, Have 32. Liselotte Larsen blev enstemmigt valgt for 2 år. f) Valg af revisorsuppleant, for 1 år. f) Bente Eversen, have 29, ønskede at stille op, som revisorsuppleant. Bente Eversen blev, enstemmigt valgt for 1 år. Formanden takkede Vermund Christiansen for det store arbejde, som revisor, gennem 10 år. Gunnar Larsen, Have 72, takkede Vermund for et godt samarbejde gennem årene. 9. Eventuelt. Kirsten have 71 spurgte om asfalt arbejdet på vejene var afsluttet, da der var store revner i asfalten på C-gangen. Kim orienterede om at Cola s havde kikket på revnerne, men at der var taget forbehold i tilbudet, da vi ikke ville betale for at få gravet ned i frostfrit område. Jytte have 46 orienterede om stavgang, som starter tirsdag d. 8. maj kl.:10:00 ved lågen ved Kongelundsvej. Der ligger en mappe i foreningshuset med deres ture. Ditte have 64 det var forvirrende med den nye måde at stemme på, det var lettere at stemme ja eller nej. Birgitte have 28 biblioteket åbner torsdag d. 3. maj kl.: 18:00, der er kommet mange flotte bøger. Blandt andet har Arne Glud, skrevet en bog, som kan lånes på biblioteket. Formanden slog et slag for flaghejsning d.1. maj. Der ville være mulighed for at købe pølser. Haveforeningen fejre 65 år s fødselsdag d. 20. april 2008. Klubberne er blevet spurgt om de ville være med i samarbejdet omkring festen. Der er afsat 10.000 kr. for hver kalender år, så der er 50.000 kr. til rådighed. Fillip have 1 roste Søren Vægt for, at han havde fået mikrofonen til at virke ordentlig i år. Samtidig fortalte Fillip, at det var ham der var udtrådt af bestyrelsen, på grund af, at han ikke gik ind for formandens lederstil. Gunnar have 72 spurgte, hvorfor vi ikke hejser flag fra 1. april, som de andre haveforeninger. Formanden oplyste at netop samme dag havde hun og Anne diskuteret sagen, og at vi ville tage det op i bestyrelsen. Birgitte have 28 var forvirret over Fillips udtrædelse af bestyrelsen. Bente have 29 udtrykte, at sådan var det bare nogle gange. 10. Afslutning. Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden. Formanden takkede herefter dirigenten for at have ført os godt gennem generalforsamlingen Amy Lauridsen Anne Mortensen Hans Frederiksen Formand Sekretær Dirigent

Beretning ved Søndervangs generalforsamling den 29.04.2007. Bilag 1. Siden sidste generalforsamling har bestyrelsen afholdt 11 ordinære bestyrelsesmøder samt et ekstraordinært. På første møde konstituerede vi os og fordelte de mangeartede arbejdsopgaver, der er i forbindelse med haveforeningens virke. I oktober måned udtrådte Fillip Laursen, have 1 af bestyrelsen og 1. suppleant Heino Jensen, have 60 indtrådte. Der har siden sidste generalforsamling været 9 overdragelser af haver: 2 haver er overdraget til forældre, 2 haver er gået til byttelisten og de sidste 5 gået til ventelisten. En af haverne er opsagt på grund af misligholdelse. Der har netop været gentegning for ventelisten og næste alle har fortsat ønsket at blive stående og har indbetalt gebyr. Der står pt. 56 på ventelisten, som derfor fortsat er lukket. Der står en enkelt på byttelisten. Som tidligere har bestyrelsen i det forgangne år haft et løbende samarbejde med klubberne omkring praktiske som økonomiske forhold i forbindelse med driften af foreningshuset. Dette har netop resulteret i, at der er lagt sten i forlængelse af pergolaen, hvilket ser godt ud og er med til, at vores festplads fremstår som et fint mødested. Det er planen, at der også skal indkøbes borde og bænke til dette område. Som det kan ses af klubbernes regnskaber, kommer der til stadighed en del penge ind i forbindelse med de aktiviteter, der foregår, hvilket løbende giver mulighed for flere forbedringer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige klubberne tak for det store arbejde og de mange timer, der bruges i forbindelse med dette arbejde. Der har været sat fokus på vores legeplads og bestyrelsen har haft kontakt til Teknologisk Institut, Legepladskontrollen, som efterfølgende har foretaget inspektion af legepladsen med henblik på en godkendelse. Dette udmøntede i en rapport med beskrivelse af de problemer, der fandtes samt hvilket krav, der var standard. Dette har blandt andet medført, at det gamle gyngestativ er blevet udskiftet med et nyt. Herudover er der forskellige småting, der skal ændres - noget er udført, og resten bliver løbende udført. Rapporten findes på foreningens kontor og kan lånes i kontortiden. Marketenderens forpagtningskontrakt udløb i 2006. Der er derfor forhandlet en ny gældende fra 1/1-2007 og 5 år frem. Forpagtningsafgiften, som er aftalt til 21.000 kr. årligt, er pristalsreguleret. Det skal også nævnes, at der er indgået aftale med Københavns Politi, Hundepatruljen om, at de kan træne spor på foreningens område i aften og nattetimer. Dette vil foregå i vinterhalvåret. Jeg håber, denne aftale kan have præventiv virkning i forbindelse med indbrud i haverne. Der har i vinterens løb været nogle indbrud som, hovedsageligt har båret præg af drengestreger. Bestyrelsen er jævnligt i kontakt med vores kollektive forsikring hos Codan. Jeg skal nævne, at der til stadighed er mulighed for at ændre i sin nuværende aftale. Dette gøres ved henvendelse til bestyrelsen. Jeg kan kun opfordre de få haver, som ikke har kasko i forbindelse med deres forsikring til at tegne dette. I modsat fald får man nemlig ikke dækning for blandt andet stormskader, og denne form for skader vil jo ikke blive mindre i de kommende år med de miljøændringer, der er på vej. Bestyrelsen har i vinterens løb haft kontakt til R98 med henblik på vores renovationsaftale i indeværende sæson. Vi fik som vanlig oplyst, at renovation ville fortsætte som tidligere, nemlig onsdag

og torsdag. Det skal nævnes, at styring af renovation er overgået til Miljøkontrollens affaldsservice i forbindelse med kommuneomlægningen pr. 1/1-07. Ca. 1. april var der så nogle af os, der på haveadressen fik brev fra Miljøkontrollen om, at afhentning af renovation ville blive ændret til tirsdage på grund af ændring af kørselsruterne. I efteråret afholdt Kolonihaveforbundet, Kreds 1 præmiefest for de haveejere, der var udtaget til præmie af konsulenten. Udtaget til præmier var Jytte og Thorkild Larsen, have 46 med 35 point, Amy og Knud Lauridsen, have 150 med 35 point, Gitte Nielsen, have 137 med 34 point, og Ossie Blomst, have 102 med 33 point. Uden for præmierækken blev følgende haver udtaget: Lillian Wulff, have 88, Anne-Lise De Renouard, have 103, Ingelise Christensen, have 126, og Sonja Nielsen, have 165 alle med 32 point. Vi ønsker alle tillykke. Jeg håber, I alle har haft mulighed for at nyde vore dejlige haver i løbet af april måned. Det er næsten den skønneste måned med alle de forårstegn, som pibler op af jorden og så alle de blomstrende træer, hvilket er en god start på havesæsonen. Sidste sæson var der mange, som gav udtryk for, at haveforeningen havde flere misligholdte haver. Derfor besluttede bestyrelsen at gå en haverunde den 16. april. Der var rigtig mange pæne haver, men der var også en del, der ikke havde fået renset udenfor have- samt gangstykket, hvilket har givet anledning til en bemærkning om at få dette gjort til sidst på måneden, således at der kunne se pænt ud overalt til 1. maj. Der er i forårsbrevet også gjort opmærksomt på, at man fra 1. april skal huske at rengøre haverne og vejstykket uden for egen have. Bestyrelsen har efterfølgende haft en drøftelse af emnet og er blevet enige om, at man godt kan vente med en opstrammer til efter 1. maj, men dette kan også være op til medlemmerne, idet der er indkommet et forslag om dette, som der skal stemmes om. Med hensyn til aktiviteter kan jeg kun sige, at det igen har været et år med rigtig mange gode og forskelligartede arrangementer. Arrangementer, som mange har valgt at deltage i og været med til at sætte deres præg på. Jeg vil også nævne, at det har været en fornøjelse at opleve, at så mange medlemmer engagerer sig og deltager aktivet i afvikling af foreningens arrangementer. En stor tak til alle. Jeg vil minde om vores lille bibliotek med de mange bøger for både børn og voksne. I kommende sæson vil der være åbent torsdag aften mellem kl. 19 20 i stedet for søndag. Der er i øjeblikket 3 personer, som deler vagten, hvilket er lige lidt nok, så hvis der er nogen, som har lyst til dette job som pligtarbejde, kan man henvende sig på biblioteket i åbningstiden Pligtarbejde er også en side af Søndervang. Her er der mulighed for socialt samvær samtidig med, at nødvendige arbejdsopgaver udføres af medlemmerne, hvilket igen er med til at holde foreningens fællesudgifter nede. Hvert medlem bliver ca. 2 gange i sæsonen indkaldt til 3 timers arbejde samtidig med, at flere medlemmer har faste opgaver, der løses løbende. Det er for eksempel flaghejsning, plantning af blomster på festpladsen, pasning af disse, forskellige reparationsopgaver, hovedrengøring af foreningshus, vandluk og vandåbning, grønt affald, storskrald, foreningshusets aktiviteter, udsendelse og omdeling af breve, ja sådan kunne jeg fortsætte. Der er mange opgaver, der skal klares. Det er mit håb, at mange fortsat vil være med til at tage ansvar for de mange arbejdsopgaver, vi har i foreningen. Går nogle af jer og har lidt energi til overs så meld jer til bestyrelsen, der er nok at tage fat på. Det er vigtigt, at alle tager ansvar og deltager aktivt det giver god energi samt god stemning! Som tidligere vintre har vi haft en jagthold gående for at holde bestanden af skader m.m. nede. De har nedlagt 7 ringduer, 1 råge, 3 krager og 4 skader.

En vigtig ting i det forløbne år har været afholdelse af Kolonihaveforbundets kongres i Sønderborg som jeg havde fornøjelse af at deltage i. Her blev nuværende forbundsformand Ivan Larsen genvalgt for sidste gang, idet han netop er fyldt 70 år. Vedtægterne siger nemlig, at man ikke kan vælges, efter at man er fyldt 70 år. Kongressen bar præg af den positivitet, der i øjeblikket omgiver kolonihavesagen. Dette er selvfølgelig blevet forstærket af kolonihaveloven, som har givet meget ro i de enkelte foreninger, fordi man ved, hvad man har. Det blev dog understreget, at vi alle skal holde os til det regelsæt, som er aftalt, idet vi ellers kan komme i mediernes søgelys. Der er desværre kommet nogle grelle sager frem i forbindelse med salg og overdragelse af kolonihaver. Det er kedeligt, når kolonister forsøger at udnytte situationen til egen økonomisk fordel. Dette er en skadelig og farlig udvikling for hele kolonihavesagen og de principper, vi står for. Den store goodwill, kolonihaver har i både stat og kommune, vil lide ubodelig skade, hvis det ender med, at det bliver markedspriser, man må handle sin kolonihave til. I så fald skal man også være klar over, at det på længere sigt vil ændre de lejepriser, vi i dag betaler til udlejer. Det blev udtrykt, at den største trussel mod kolonihavebevægelsen i dag er kolonisterne selv. Det er vigtigt, at vi tager vores ansvar alvorligt, således at vi ikke saver den gren over, vi selv sidder på. I forbindelse med kongressen er der foretaget en medlemsundersøgelse som et led i at fortsætte det arbejde, der er afstukket, med altid at være på forkant med hvad, der sker i vort samfund og lytte til, hvad der rører sig blandt vore medlemmer. På kongressen havde vi også et positivt møde med fødevareminister Hans Chr. Schmidt, som klart gav udtryk for, at han arbejdede for oprettelsen af flere kolonihaver. Han understreger, at et varigt kolonihaveområde ikke må nedlægges, med mindre væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til andre formål. En lejekontrakt kan opsiges, såfremt vilkårene for lejemålet ikke overholdes. Hans Chr. Schmidt nævnte det tætte samarbejde, der har været mellem ministeriet og Kolonihaveforbundet - ikke kun med henblik på at fremskaffe jord til nye kolonihaver, men også for at bevare det sociale sigte, der altid har været en del af formålet med Fødevareministeriets medvirken ved oprettelsen af nye kolonihaveområder. Hans Chr. Schmidt var derfor særdeles tilfreds med Landsrettens afgørelse om, at Kolonihaveforbundets vurderingsregler skal håndhæves, og at priserne på kolonihaver kan holdes på et passende niveau. Vi havde også fornøjelse af at møde Svend Auken, som er udnævnt til æresmedlem af Kolonihaveforbundet i forbindelse med hans arbejde for kolonihaveloven i hans tid som miljøminister. Svend Auken talte om det vigtige i, at penge ikke skal bestemme alt i tilværelsen, og at det er flot, at Kolonihaveforbundet har ført de sager om salg og vundet. Han nævnte, at det er vigtigt, at man går imod markedstænkningen. Det er vigtigt at tænke i mennesker og fællesskaber. Svend Auken oplyste, at da man forhandlede kolonihaveloven, fik alle kommuner at vide, at det var vigtigt at overveje deres planlægning og om muligt være forpligtiget til at udlægge nye arealer til kolonihaver, og at man i kommuneplanerne nøje skulle redegøre for sine overvejelser. Det gælder om at tænke i fremtiden og tænke på de åndehuller, menneskene har brug for for at kunne leve i en moderne by. Der er ikke nogen bedre livsform, end hvis man har byen og have på samme tid. Referat fra Kongressen vil blive sat i tidsskriftholderen her i foreningshuset. Lidt om fremtiden og visioner. I onsdags var Erik og jeg til repræsentantskabsmøde i Kreds 1. Her blev der valgt ny formand for kredsen, Knud Sebens, som også er formand for HF Sønderbro. Ved mødet blev det oplyst, at man havde haft forhandlinger med Københavns Kommune ved overborgmester Ritt Bjerregård i forbindelse med den lejekontrakt, vi har med kommunen. Kredsen vil forsøge at forhandle sig frem til en justering af det prisloft, der for indeværende år hedder kr. 84.459,48, idet der i dag ikke kan bygges et nyt hus for denne pris. Man mener ikke, det er rimeligt, at der skal tabes så mange penge på et selv rimeligt nybyggeri. Det er selvfølgelig stadig med Kolonihaveforbundets vurdering i hånden, der forhandles. Ved samme lejlighed forhandles der om at sætte byggekvoten op til 15% mod de nuværende 10%. Som led i at modernisterne kolonihavebevægelsen er det vigtigt, at der også kommer unge

børnefamilier ind i kolonihaverne, og med større byggekvote er der også bedre plads til dem. Der forhandles også om en eventuel udvidelse af beboelsesperioden til 1/11. Ritt Bjerregård har været venligt stemt overfor de nævnte ændringer, men hvis man giver noget, må det også koste noget! Til dette har Kreds 1 klart meldt ud, at der ikke kan være tale om lejeforhøjelse før 2017, når nuværende kontrakt udløber vel vidende, at der på dette tidspunkt vil komme en kraftig justering af lejen. Ritt Bjerregård har accepteret dette og lovet at gå videre til Borgerrepræsentationen med kredsens oplæg. Meget spændende! Det blev også nævnt, at den medlemsundersøgelse, som blev sat i gang i forbindelse med kongressen, klart viser en skævhed i aldersfordelingen af medlemmer i Kolonihaveforbundet. Vi bliver nødt til at få de yngre med i arbejdet. Forbundet arbejder på at få dette budskab ud, og i den forbindelse har man engageret et firma til at hjælpe med markedsføringen. Det blev også nævnt, at der er startet en ny forening op, som kalder sig Kolonihavernes fællesrepræsentation. Foreningen er hovedsagelig for akademikere, og her er det ikke det sociale, man går efter, men mere penge, idet man klart går efter, at kolonihaver sælges til markedsprisen. Landsretsdommene i forbindelse med salg til overpriser blev også omtalt, og det blev oplyst, at ankesagen bliver behandlet i Højesteret den 3/9-2007. Det er vigtigt, at Kolonihaveforbundet vinder sagen! Jeg vil også nævne forslaget om nyt byggeri med toiletbygning, kontor, bibliotek og opbevaring som erstatning for de nuværende nedslidte bygninger. Planerne kom allerede på tale for over 10 år siden da foreningshuset blev bygget. Selvom mange familier i dag har eget toilet i deres have, vil det være en væsentlig forbedring for foreningen at få nye toiletter, idet der er mange arrangementer samt udlejninger af foreningshuset. De øvrige bygninger er også meget nedslidte og er langt fra tidssvarende. Jeg håber derfor, vi kan blive enige om denne forbedring for foreningen. På tirsdag den 1. maj vil vi hejse Søndervangs flag kl. 13.00 samtidig med, at der er det sædvanlige traktement med te, kaffe og en lille èn til halsen. Der vil være sodavand til børnene. Inden jeg slutter vil jeg også benytte lejligheden til at sige bestyrelsen tak for alle de gode arbejdstimer. Dem har der været mange af, men i fællesskab har vi fået meget fra hånden og medvirket til, at Søndervang fungerer godt både administrativt og praktisk. Også tak for gode, hyggelige og sjove timer, som vi har haft i forbindelse med foreningsarbejdet. Og så er vi igen i gang med en ny sæson. Lad os sammen glæde os over de herlige måneder, der venter os i vore haver efter en lang kold vinter. Jeg håber, at vi også fremover kan løse de mange arbejdsopgaver i fællesskab, der fortsat vil være. Amy Lauridsen Formand

Bilag 2 Budget 2006 2007 Indtægter Medlemsindtægter 1.030.000 1.030.000 Indbetalinger til lån 60.416 60.416 Medlemsarrangementer 30.000 30.000 renter 5.300 8.000 Diverse indtægter 7.000 8.000 Indtægter ialt 1.132.716 1.136.416 Udgifter Kontingenter 37.200 37.200 Vedligehold 82.000 82.000 Fornyelser 50.000 50.000 El og forsikringer 230.000 230.000 Skatter og afgifter 480.000 480.000 Afdrag og lån 60.928 60.928 Foreningsudgifter 35.000 35.000 Foreningshus 10.000 10.000 Medlemsarrangementer 80.000 80.000 Administration 45.000 45.000 Jubilæumsfond 10.000 10.000 Balance 12.588 16.288 Udgifter i alt 1.132.716 1.136.416

Forslag til generalforsamling i H/F Søndervang Kongelundsvej 211 den 29. april 2007. Forslag 1. Ny toiletbygning. Forslag sendt ud med indkaldelsen til generalforsamlingen. Forslag 2. Her i forbindelsen med det store byggeri som bestyrelsen har fremlagt, vil vi gerne komme med et tillægs forslag. Der går ud på at der også bliver lavet badefaciliteter således at vi der ikke har hus med blandt andet, vaskemaskine opvaskemaskine & badeværelse, således også vi kan få bade muligheder. Så derfor vil vi gerne foreslå at der bliver lavet mindst 2 badeværelser i den forbindelse nu da der alligevel skal bygges nyt, og det jo derfor ikke kan blive væsentlig dyrere. Fra Kim Nielsen og Peter Lind Have 26. Forslag 3. Forslag til at der kommer bad (evt.2 stk s) i den nye bygning. Og mulighed for at vaske tøj En vaskemaskine og en tørretumle. Da det ikke er alle der har bad og vaskemaskine i deres have. Fra Susanne Bach Have 164. Forslag 4. Forslår at der opsættes spejle op i haveforeningens 4 hjørner, så man kan se rundt om hjørnerne. Til glæde for gående, cyklister, børn, biler og dermed forebygge ulykker. Fra Susanne Bach Have 164. Forslag 5. Forslag til at bestyrelsen vælger en senere dato for ekspedition. Evt. omkring den officielle åbningsdag d.1. maj. Herved kunne man bevare den gode stemning i vores haveforening. Og give dem af os, som ikke er flyttet herud endnu, og som arbejder 37 timer om ugen, en chance for at holde/gøre det pænt udenfor vores haver. Fra Susanne Bach Have 164.