AMAGER ØST LOKALUDVALG



Relaterede dokumenter
8. Status på puljemidlerne

BESLUTNINGSPROTOKOL. 1. Godkendelse af dagsorden AMØ 142/2008 BESLUTNING PROBLEMSTILLING

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE MED AFBUD: HANS JØRGEN MØLLER INGEN SUPPLEANT. LISSY SVENSSON INGEN SUPPLEANT. BJØRN BORRE INGEN SUPPLEANT.

AMAGER ØST LOKALUDVALG

Evaluering af året der er gået Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt?

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

1. Meddelelse: Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer *

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl , EPOS

INDSTILLING OG BESLUTNING

FRAVÆRENDE MED AFBUD: OVE LØBNER MARTIN HEIN JENS GREEN JENSEN (I HANS STED DELTOG ERIK HAUERBERG) FRAVÆRENDE UDEN AFBUD: RENÉ BROMMESSON

Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum

BESTYRELSESMØDE NR. 4/REFERAT

Vedtægter for Grenaa Kunst- og Musikforening

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Perspektivplan 2. forslag

Møde 10. april 2012 kl. 15:00 i Mødelokale 4

Mødelokale 0.27 (Partirum, Frederikshavn Rådhus)

Grundejerforeningen Klintsø

Mødedato: Mødenr.: Referat fra konstituerende møde i DSR Holbæk og LL-klub Holbæk

Skolebestyrelsen for Skovboskolen og Gørslev Skole

INDSTILLING. 1. Godkendelse af dagsorden J.nr. AMØ 1/2009 INDSTILLING. Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

Projektskema egne projekter

Vedtægter for ADHD-foreningen

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning

A. Større sager/emner til drøftelse (1,5 timer)

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Skolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet

Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september VerdensKulturCentret

Gladsaxe Film- & Videoklub Vedtægter April Vedtægter for. Stiftet d, 7. februar Bestyrelsen Side 1/6

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE MED AFBUD: BJARNE KALLESØE (HANS SUPPLEANT MICHAEL BAGGE KUEHN DELTOG I STEDET) TEJ F. EGEFJORD

Vindinge Skole Dagsorden til skolebestyrelsesmøde.

Samarbejde mellem lokalrådene og Silkeborg Kommune

4... Styregruppen for ældreidræt søger om tilskud fra Vækstpuljen til afholdelse af konference 4

Udskrift af forhandlingsprotokollen fra møde i skolebestyrelsen mandag den

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i Beskrivelsen tager udgangspunkt i:

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune

1. at fordele puljen på kr. til fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag.

virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

HERNING KOMMUNE Udsatteråd

I Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Referat af Lokalt Beskæftigelsesråds møde den kl. 16:00 i Køge Rådhus, Byrådsstue Peter Huitfeldt

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN

Vedtægter for Vejle BridgeCenter

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

REFERAT HB 03. Lørdag 7. februar 2015 Frederiksberghallerne Kl

AMAGER ØST LOKALUDVALG

Børne- og Kulturudvalget

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og Her er der aftalt:

Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-oekonomiudvalg htm

Fanø Kunst Festival O FEB MODTAtET FANØ KOMMUNE. Fanø Kommune. Bøme- & Kulturudvalget. Att. Niels Heinel

Referat for møde i LUA

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 86

Referat fra Generalforsamling i GF 163 Luftfart

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007.

Kultur- og Fritidsudvalget

Egebjerg Kommune. Børne- og kulturudvalget Referat

Aalborg Kommune, Danmarksgade 17, 9000 Aalborg, 2 sal (mødelokale 1)

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

AMAGER ØST LOKALUDVALG

TÅRNBY KOMMUNE. Referat Af Handicaprådet

Eurasier Klub Danmark

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012 Torvehallerne, Vejle

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Sted: Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre

Følgende sager behandles på mødet

Referat. Gentofte Ejendomsselskab /0050 Mosegårdsparken helhedsplan. Følgegruppemøde nr. 14

Ad punkt Køkkenfaciliteter

3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød.

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET. den på Ib Dam Schultz kontor

Referat fra Lollands Banks ordinære generalforsamling onsdag den 6. april 2016

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Ulla Torp, formand Povl Povlsen, næstformand Ulla Lundin Mona Jensen Karin Thomsen, Domea Ole Stolberg Afbud

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

Lørdag den 10. marts 2007

Kulturpulje Vejledning til ansøgere

Referat for Landsbyudvalgets møde den 22. april 2008 kl. 19:00 i Løgstør Gæstekantine

Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole

Vedtægter for idrætsforeningen Lavia København

Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Den 2. september 2015

1 Navn. 2 Formål. 3 Medlemsforhold

Landsbylauget for Slagslunde og Buresø

Dagsorden. 7. Valg til afdelingsbestyrelsen. 8. Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelsen. 9. Eventuelt. 45 husstande var repræsenteret kl. 19:00.

Forretningsorden for HIK81. Senest opdateret :

Referat Den 6. oktober Glostrup, den 8. oktober 2015

for mødet den i

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 23. november 2015 kl

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Klædevænget

Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub

Transkript:

FRAVÆRENDE MED AFBUD: LASSE ROSSEN (HANS SUPPLEANT LONE MUNK DELTOG I STEDET) ANNE DUUS (HENDES SUPPLEANT CARSTEN SAHL MORTENSEN DELTOG I STEDET) SABEENA SAREEN (HENDES SUPPLEANT HANS JØRGEN MØLLER DELTOG I STEDET) STEEN HØJSTRØM (HANS SUPPLEANT MICHAEL F. CHRISTENSEN DELTOG I STEDET) RUNE SOLVANG OLE MELDGAARD FRAVÆRENDE UDEN AFBUD: ESBEN BIRK MORTENSEN JAN KYRSTING ANKOM TIL MØDET KL.18.35 UNDER PKT.1 MARTIN HEIN ANKOM TIL MØDET KL.18.40 UNDER PKT.1 CASPER MORTENSEN FORLOD MØDET KL.20.22 UNDER PAUSEN, EFTER BEHANDLINGEN AF DAGSORDENSPUNKT 8. KARL VOGT-NIELSEN ERKLÆREDE SIG INHABIL UNDER AFSTEMNINGEN OM DAGSORDENPUNKT 2 (GODKENDELSE AF DAGSORDEN) OG DELTOG DERFOR IKKE I AFSTEMNINGEN. EVA DAMGAARD ERKLÆREDE SIG INHABIL UNDER BEHANDLINGEN AF DAGSORDENPUNKT 16 OG FORLOD SALEN. KARL VOGT-NIELSEN ERKLÆREDE SIG INHABIL UNDER BEHANDLINGEN AF DAGSORDENPUNKT 17 OG FORLOD SALEN.

1. Borgerbesøg/-henvendelser 2. Godkendelse af dagsorden 3. Præsentation af Projekt METRO 4. Budgetaftale 2011 5. Orientering om opfølgning på LU-evalueringen 6. Drøftelse af Formidlings- og Inddragelsesstrategi 7. Statusorientering; Cykelsuperstier Stormøde på Gerbrandskolen om skolesammenlægningen på Amager Konference om Grøn Mobilitet Debatmøde om kommuneplanstrategien BIFUK-medlemmers deltagelse i møde med KFU 8. Status på puljemidlerne 9. Intern puljeansøgning, Plan for Naturcenter Amager Strand. 10. Intern puljeansøgning, Puljemiddelkampagne. 11. Intern puljeansøgning, Facadepræmiering Amagerbrogade. 12. Beachsoccer puljeansøgning ændrede projektbetingelser 13. Ekstern puljeansøgning, 69_Tværkulturelt familiearrangement (SOCIAL) 14. Ekstern puljeansøgning, 70_Latinfestival (BIFUK) 15. Ekstern puljeansøgning, 71_Amager Bio 70 år (BIFUK) 16. Ekstern puljeansøgning, 72_Julefest (BIFUK) 17. Ekstern puljeansøgning, 73_Delebiler (MILJØ & PLAN) 18. Meddelelser fra formanden 19. Punkter til kommende Lokaludvalgsmøder 20. Eventuelt

1. Borgerbesøg og -henvendelser 10 personer var mødt op for at overvære Lokaludvalgsmødet den 27. oktober 2010. Formanden for Lokaludvalget spurgte, om der var nogle af de andre fremmødte borgere, der ville have ordet. Michael Stensig uddybede materialet til dagsordenspunkt 12 (Beachsoccer-puljeansøgningen) og svarede efterfølgende på spørgsmål. Jesper Nielsen fra G/F Øresund uddybede materialet til dagsordenspunkt 17 (delebiler-puljeansøgningen) og svarede efterfølgende på spørgsmål. Herudover var der ingen borgere der ønskede ordet.

2. Godkendelse af dagsorden Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, at Lokaludvalget godkender dagsordenen. BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Der blev omdelt 4 papirer til dette møde; Invitation til Folkeskolernes kulturdag i Prismen den 30/10-10. Statusorientering om Miljøvenlig trafik på Amager fra Miljøpunkt Amager. Juridisk notat fra Anne Brøndum (ØKF) om delebil-puljeansøgningen (pkt.17). Puljemiddelansøgning om Ungeseminar fra Ungerådgivningen. Af det omdelte juridiske notat om delebil-puljeansøgningen, fastslås det at ansøgningen er lovmedholdelig. Ansøgningen om delebiler er imidlertid kommet efter ansøgningsfristens udløb. En anden puljemiddelansøgning (Ungeseminar) er ligeledes indkommet efter ansøgningsfristens udløb og blev afvist i sekretariatet under henvisning til at den var for sent indkommet. Jf. jurist i ØKF, Anne Brøndum, kan Amager Øst Lokaludvalg ikke behandle de 2 ansøgninger forskelligt. Enten skal begge ansøgninger (delebiler og Ungeseminar) afvises behandlet under henvisning til at de er for sent indkommet i forholdet til ansøgningsfristen, eller også skal begge ansøgninger behandles, uagtet at de er for sent indkommet. Lokaludvalgsformand, Ole Pedersen besluttede således flg. spørgsmål sat til afstemning; Skal begge puljemiddelansøgninger tages med på dagsordenen til dette LU-møde? For stemte 11, imod stemte 7 og ingen undlod at stemme. Dagsordenspunkt 17 (puljemiddelansøgning om delebiler) behandles derfor på dette LU-møde og nyt dagsordenspunkt 17a (puljemiddelansøgning om Ungeseminar) sættes på dagsordenen. Som en konsekvens af diskussionen omkring ansøgningsfrister foreslår, næstformand, Randi Sørensen, at udarbejdelse af endeligt regelsæt for puljemiddel-ansøgningsfrister, tages op som et selvstændigt dagsordenspunkt på Lokaludvalgsmødet den 18. november 2010. Dette tilslutter Lokaludvalget sig. Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.

3. Præsentation af Projekt METRO Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at præsentationen om PROJEKT METRO tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Amager Øst Lokaludvalg modtog den 6.oktober 2010, en henvendelse fra Metrogruppen (en gruppe studerende på Performance Design ved RUC), om et kunstprojekt i metroen på bl.a. stationerne Amagerbro og Lergravsparken i Amager Øst bydel. I den forbindelse anmoder Metrogruppen om at etablere et samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg omkring PROJEKT METRO. INDSTILLING Metrogruppen vil på Lokaludvalgsmødet præsentere og forklare PROJEKT METRO og høre Lokaludvalget om dets holdning til projektet. Det indstilles, at Amager Øst Lokaludvalg tager præsentationen til efterretning. ØKONOMI Ingen økonomiske konsekvenser. BILAG Vedlagt, Projektbeskrivelse om PROJEKT METRO kunst under jorden. BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 METRO-gruppens orientering om PROJEKT METRO blev taget til efterretning.

4. Budgetaftale 2011 Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget tager orienteringen om budgetaftale 2011 til efterretning. 2. at Lokaludvalget godkender nedsættelsen af en task force vedr. sammenlægning af Lokaludvalg og Miljøpunkt. 3. at Lokaludvalget, i forbindelse med sammenlægningen af 4 skoler på Amager og den forestående høringsproces, godkender at BIFUK-arbejdsgruppen varetager det videre arbejde med borgerinddragelse i tæt kontakt med Børne- og Ungeforvaltningen. SAGSFREMSTILLING Den 17. september 2010 blev der indgået budgetforlig om Københavns Kommunes budget 2011. Uagtet, at alle elementerne i budgetaftalen må anses for væsentlige, skal flg. 3 elementer af særlig betydning for Amager Øst bydel og Amager Øst Lokaludvalg nævnes (teksterne er uddrag af den fulde forligstekst); Udvikling af nyt koncept for bydelsplanlægningen København er en storby med fokus på både vækst og livskvalitet. Planlægningen skal derfor foregå på både det overordnede og det nære niveau, så de lokale indsatser med betydning for borgernes livskvalitet understøtter de overordnede strategier for byens udvikling. Bydelsplanlægningen har siden 2008 haft dette sigte. Bydelsplanlægningen har været en udbytterig proces for lokaludvalg, forvaltninger og politikere. Parterne oplever dog også understøttet af evalueringen af lokaludvalgene fra sommeren 2010 at der eksisterer en vis usikkerhed omkring implementering af ideerne i bydelsplanerne og de færdige planers status. Parterne er enige om, at bydelsplanlægningen skal fastholdes, men at konceptet skal ændres. Parterne er derfor enige om, at Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i en dialog med lokaludvalgene skal udarbejde et nyt koncept for planlægning og implementering på det nære niveau set i sammenhæng med de øvrige elementer i planlægningen, herunder de årlige handlingsplaner, kommuneplanen og ønsket om et mere tematisk indhold i planen. Senest ved udgangen af 2011 skal forvaltningen præsentere et forslag til et nyt koncept. Parterne lægger vægt på, at planerne for det nære niveau skal være anvendelige og handlingsorienterede, at de skal have en konkret effekt for byens udvikling, som understøtter den overordnede planlægning, og at der skal ske en forventningsafstemning mellem lokaludvalg, borgere og Borgerrepræsentationen i forhold til hvilke ønsker og målsætninger, der er realistiske at gennemføre.

Sammenlægning af Lokaludvalg og miljøpunkter Lokaludvalgene og Miljøpunkterne har i dag mange samarbejdsflader. Parterne er enige om, lokaludvalgenes opgaveportefølje udvides, således at lokaludvalgene fremover varetager opgaven med at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde. En udvidelse af lokaludvalgenes opgavevaretagelse til også at dække miljøpunkter, vil bidrage til at udvalgenes virke i højere grad er i samklang med de overordnede temaer, som Borgerrepræsentationen beskæftiger sig med. Således sikres en bedre sammenhæng mellem det tværgående og det lokale miljøarbejde i kommunen. Ydermere vil det skabe én samlet indgang for borgerne i lokalområdet og dermed øge synligheden i bydelen. Ved en sammenlægning får den enkelte københavner således større indflydelse og nemmere adgang til at bidrage til beslutninger, som har betydning for miljøet i bydelen og i byen som helhed. Parterne er enige om at indgå i en dialog med lokaludvalgene om, hvordan sammenlægningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Parterne noterer sig, at sammenlægningen tilvejebringer en driftseffektivisering på 3,2 mio. kr. i 2011 og 6,4 mio. kr. fra 2012 og frem. Herudover er parterne enige om at reducere lokaludvalgenes puljemidler med 5 mio. kr. årligt i 2011 og frem. Reduktionen vil ske på den del af bevillingen, som fordeles til lokaludvalgene efter bydelens indbyggertal. Udbygning af skoler og flere fritidshjem/kkfo-pladser Det stigende børnetal i København mærkes også i skolerne. I løbet af de næste 8 år forventes yderligere 4.500 flere elever end i dag og et behov for 18-19 nye skolespor ud over de 14 spor, som allerede er finansieret og ved at blive bygget. Ved at optimere skoledistrikter og andre kapacitetsoptimerende initiativer, kan behovet dog midlertidigt reduceres til i alt 13 spor, men det forudsætter skolesammenlægninger på Amager og på Østerbro. Forligsparterne er enige om, at anlægsplanen kræver en sammenlægning af skoler på Amager for at skabe yderligere kapacitet og overholde undervisningspligten. Et forslag herom er derfor sendt i høring. Forslaget skal erstatte behovet for at afsætte midler til 2 nye skolespor på Amager. Parterne har ikke lagt sig fast på en model for skolesammenlægning, men er enige om, at den nye skolestruktur skal tage udgangspunkt i de ideer og visioner, der kommer fra området. Der vil undervejs i høringsprocessen blive arrangeret et borgermøde ligesom der skal sikres en aktiv dialog mellem skoleledere, skolebestyrelser og forvaltning. Der kan f.eks. arbejdes med en ny udskolingstanke, hvor børnehaveklasse til sjette klasse bliver gående på hver deres skolematrikel, mens udskolingen 7.-9. klasse har egen bygning og særligt udskolingsmiljø. Parterne er enige om, at såvel valg af hvorledes skolerne skal lægges sammen som pædagogiske principper skal tage udgangspunkt i en grundig proces hvor der lyttes og arbejdes med at finde det bedst mulige forslag med udgangspunkt i de lokale interesser. Parterne er enige om sammen at vælge en model, der holder sig indenfor de økonomiske rammer og sikrer at behovet for kapacitet opfyldes. Parterne er endvidere enige om, at forslaget til ny skolestruktur skal vedtages politisk med en tidshorisont, så ændringerne kan træde i kraft ved skolestart i 2012. Forligsparterne er enige om, at der tildeles anlægsmidler i den nye struktur til at ombygge skolebygninger og fritidstilbud til at rumme undervisning med trygge klasserammer for de små elever og innovative faglokaler og et ungdomsmiljø for de større elever.

Der afsættes midler til at undersøge, hvordan en sammenlægning kan understøttes bedst muligt ved tilpasning i den eksisterende bygningsmasse på skolerne. Parterne forpligter sig på baggrund af denne forundersøgelse til at foretage evt. bygningsmæssige og indretningsmæssige ændringer for et samlet beløb på op til 80 mio. kr. Midlerne afsættes endeligt i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2012. Parterne er endvidere indstillet på at prioritere skolernes renoveringsbehov i forbindelse med de midler, der gives til fortsat genopretning af folkeskolerne i perioden 2011-2014. Den 7. oktober 2010, blev budget 2011 vedtaget i BR. En opringning til én af udvalgssekretærerne i BR afslører, at der først vil foreligge et endeligt referat fra BR-mødet engang efter efterårsferien (og således efter at dette er skrevet). Efter at have kontaktet de sagsmedarbejdere der sidder med de 3 ovennævnte elementer, står det imidlertid klart, at hvad de 3 elementer angår, er de vedtaget som angivet i forligsteksten. INDSTILLING Det indstilles; at Lokaludvalget tager orienteringen om budgetaftale 2011 til efterretning. at Lokaludvalget godkender nedsættelsen af en task force vedr. sammenlægning af Lokaludvalg og Miljøpunkt. Amager Øst Lokaludvalg repræsenteres ved én fra Formandskabet, tovholderen fra Miljø & Plan-arbejdsgruppen samt Lokaludvalgssekretæren som sammen med tilsvarende repræsentanter fra Amager Vest Lokaludvalg samt 1-2 repræsentanter fra Miljøpunkt Amagers sekretariat udgør task-forcen. Opgaven for task-forcen bliver - på baggrund af de udmeldinger, der kommer fra hhv. ØKF og TMF vedr. den fremtidige organisationsform og økonomi, at sikre en så hensigtsmæssig sammenlægning af Lokaludvalg og Miljøpunkt som overhovedet mulig. ØKF og TMF har udbedt sig en tilbagemelding på drøftelserne mellem Miljøpunkt og Lokaludvalg, senest den 1. december 2010. Til orientering kan det nævnes, at der onsdag den 29. september 2010 har været afholdt et indbyrdes gensidigt orienterende møde mellem Lokaludvalgene på Amager og Miljøpunkt Amager. at Lokaludvalget, i forbindelse med sammenlægningen af 4 skoler på Amager og den forestående høringsproces (som nu er fastlagt til perioden 15. oktober 2010 til 22. december 2010), godkender at BIFUK-arbejdsgruppen varetager det videre arbejde med borgerinddragelse i tæt kontakt med Børne- og Ungeforvaltningen. Michael Hougaard Olsen, Områdechef, Børn og ungdom, Område Amager (som er kontaktperson til Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg) kan fortælle at der er planlagt et borgermøde til afholdelse den 2. november 2010, hvor BUF er vært. ØKONOMI Ingen økonomiske konsekvenser i 2010, men en reduktion af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler i 2011 på ca. 500.000 kr. hvorfor der må forventes et puljemiddelbudget på ca.3,1 mio. kr. i 2011 (beregnet på baggrund af 2008-2010 budget-tallene). Det er endnu uafklaret hvilke konsekvenser sammenlægningen mellem Miljøpunktet og Lokaludvalgene får for Lokaludvalgets økonomi.

BILAG Budgetforlig 2011 ligger i sin fulde ordlyd på Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside under høringer/kk_budgetforslag 2011. Vedlagt, o FAQ (Frequently Asked Questions) fra TMF. o Procesplan for sammenlægningen af Miljøpunkter og Lokaludvalg, udarbejdet af ØKF. o Skrivelse af 15/10-10 fra ØKF/TMF om det videre arbejde med sammenlægningen af Lokaludvalg og Miljøpunkt. Vedlagt, høringsmateriale om strukturtilpasninger på skoler. Dette blot som uddybende orientering, da udkast til høringssvar vil blive udarbejdet af BIFUK-arbejdsgruppen og indstillet på LUmødet den 16. december 2010. BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Lokaludvalgssekretæren indledte dagsordenspunktet med at berigtige nogle datoer. I 3.bullit under Indstilling er høringsperiodens ophør ikke den 22. december 2010, men den 21. januar 2011. Borgermødet afholdes ikke den 2. november 2010, men planlægges i stedet afholdt den 30. november 2010. Indstillingen blev med disse kommentarer godkendt uden afstemning.

5. Orientering om opfølgning på LU-evalueringen Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at Lokaludvalget tager orienteringen om opfølgning på LU-evalueringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Amager Øst Lokaludvalg modtog den 3.august 2010, første version af evalueringsrapporten om lokaludvalgene i København, til lokaludvalgenes kommentering. Evalueringen blev gennemført i perioden fra ultimo april 2010 til primo august 2010 af Als Research Aps. Høringsperioden forløb fra tirsdag den 3. august 2010 til fredag den 20. august 2010. På Lokaludvalgsmødet den 19. august 2010 vedtog Amager Øst Lokaludvalg et høringssvar som Sekretariatet umiddelbart herefter indsendte til ØKF. Den endelige evalueringsrapport blev afleveret af Als Research Aps mandag den 23. august 2010, og blev derefter udsendt til samtlige lokaludvalg og andre interessenter. Lokaludvalgenes høringssvar indgik desuden som bilag i Økonomiudvalgets behandling af resultaterne af evalueringen, (som dagsordenspunkt 7) tirsdag den 7. september 2010, hvor også en delegation af lokaludvalgsformænd havde foretræde for Økonomiudvalget. ØU pålagde med beslutningen den 7/9 ØKF at udarbejde forslag til eventuelle ændringer i lokaludvalgsmodellen, som herefter skal forelægges for ØU. På FORUM-mødet (mødet mellem ØKF og Lokaludvalgsformændene) den 4. oktober 2010 var der et punkt om opfølgning på LU-evalueringen på dagsordenen. Med budgetforligets indgåelse (herunder sammenlægningen af Lokaludvalg og Miljøpunkter) vurderes det, at der frem til februar 2011 vil være fokus på denne (sammenlægningen). I foråret 2011 vil der imidlertid blive taget fat de øvrige temaer, som evalueringen peger på, og som ØU har bedt om at der skal udarbejdes forslag til, og der sigtes mod en afslutning af arbejdet i juli 2011. På det kommende FORUM-møde den 26. oktober 2010 vil en procesplan for opfølgning på LU-evalueringen blive diskuteret. INDSTILLING Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen om opfølgning på LU-evalueringen til efterretning. ØKONOMI Ingen økonomiske konsekvenser. VIDERE PROCES Amager Øst Lokaludvalg vil løbende blive holdt orienteret om opfølgning på LU-evalueringen på kommende lokaludvalgsmøder. BILAG Vedlagt, ØU-beslutningen fra ØU-mødet den 7. september 2010.

BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Orienteringen blev taget til efterretning.

6. Drøftelse af Formidlings- og Inddragelsesstrategi Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, 1. at oplægget til Formidlings- og Inddragelsesstrategi fra ad hoc arbejdsgruppen vedr. dialogstrategi, gennemgås og drøftes. 2. at ad hoc arbejdsgruppen vedr. dialog-strategi, på baggrund af drøftelsen indstiller et forslag til godkendelse om Formidlings- og Inddragelsesstrategi til lokaludvalgsmødet den 18. november 2010. SAGSFREMSTILLING På Lokaludvalgsmødet den 24. februar 2010, fik planlægningsgruppen af Forårsseminaret en række input til emner der burde behandles på forårsseminaret herunder en strategi for formidling af, og inddragelse i, Lokaludvalgets arbejde. På Amager Øst Lokaludvalgs forårsseminar den 24.-25. april 2010, blev dialog-strategi diskuteret. På Lokaludvalgsmødet den 20. maj 2010 blev det besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til dialog-strategi på et efterfølgende Lokaludvalgsmøde. INDSTILLING Det indstilles, at arbejdsgruppens oplæg til Formidlings- og Inddragelsesstrategi, gennemgås og drøftes og at arbejdsgruppen på baggrund af de indhentede kommentarer udarbejder et forslag til godkendelse til Lokaludvalgsmødet den 18. november 2010. ØKONOMI Ingen økonomiske konsekvenser. VIDERE PROCES På baggrund af drøftelsen af oplægget, vil ad hoc arbejdsgruppen vedr. dialog-strategi, på lokaludvalgsmødet den 18. november 2010, fremkomme med et konkret forslag til godkendelse. BILAG Vedlagt, oplæg til Formidlings- og Inddragelsesstrategi.

BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Lokaludvalgsmedlem, Karl Vogt-Nielsen, indledte med at redegøre for oplægget og beklagede at der ikke havde været tid til at udarbejde det lovede pointsystem. Herefter havde Lokaludvalget en konstruktiv drøftelse om oplægget, hvorunder flg. kommentarer fremkom; Nyt forslag 15 afholdelse af månedlige eller hver-anden-månedlige borgermøder á la Christianshavner-møderne. Betænkelighed ved presseansvarlig i hver af de 3 arbejdsgrupper (forslag 5), da dette dels er arbejdskrævende og dels kan vanskeliggøre opnåelse af objektivitet (i forholdet til hele Lokaludvalget). Måske kunne ansættelse af en kommunikationsmedarbejder være en løsning. De 3 arbejdsgrupper kunne bidrage til nyhedsbreve og/eller nyheder på Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside. Amager Øst Lokaludvalgs medlemmer skulle møde personligt op ved flere lejligheder og møde folk i bydelen. Det er ikke kun et spørgsmål om at være til stede alle vegne, men at være til stede i forbindelse med konkrete begivenheder (Krimsvej projektet, Bydelsplanen, etc. er eksempler herpå). Det er ikke vigtigt at vide hvem Amager Øst Lokaludvalg er, men hvad AØLU kan. Det er vigtigt, at der i den endeligt vedtagne dialog-strategi sættes ansvarspersoner (ansvarsfordeling) på de forskellige opgaver, så det sikres at tingene bliver lavet. Det kunne tilbydes generalforsamlinger ved fx grundejerforeninger, etc. at komme ud fra AØLU og fortælle hvad vi kan. Lokaludvalgsmedlem Karl Vogt-Nielsen, vil på baggrund af drøftelserne, udsende (maile) revideret oplæg som Lokaludvalgsmedlemmerne bedes pointgive og returnere til Karl Vogt-Nielsen. På baggrund af drøftelserne på dette Lokaludvalgsmøde og de returnerede point-skemaer, vil en endelig strategi blive indstillet til vedtagelse på Lokaludvalgsmødet den 18. november 2010.

7. Statusorientering Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at statusorienteringen om de engagementer Amager Øst Lokaludvalg er involveret i, tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Amager Øst Lokaludvalg har iværksat en lang række projekter og er indgået i en række arbejder. I den forbindelse aflægges der en kort statusorientering om hver af aktiviteterne, med det sigte at holde Lokaludvalgets medlemmer ajour med hvad der sker. INDSTILLING Amager Øst Lokaludvalg tager statusorientering om flg. emner, til efterretning; Cykelsuperstier (møde den 13. september 2010) Stormøde på Gerbrandskolen om skolesammenlægningen på Amager (den 28. september 2010) Konference om Grøn Mobilitet (den 13. oktober 2010) Debatmøde om kommuneplanstrategien (den 13. oktober 2010) BIFUK-medlemmers deltagelse i møde med KFU (den 30. september 2010) ØKONOMI Ingen økonomiske konsekvenser. BILAG Vedlagt, referat fra KFU-mødet. den 30. oktober 2010. Vedlagt, invitation til stormøde på Gerbrandskolen om skolesammenlægningen på Amager. BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Lokaludvalgsmedlem Bjarne Kallesøe orienterede om mødet vedr. Cykelsuperstier. Lokaludvalgsmedlem Martin Hein, orienterede om stormødet på Gerbrandskolen, hvor ca.400 mennesker deltog. Lokaludvalgsmedlem Bjarne Kallesøe orienterede om Grøn Mobilitet Konferencen. Lokaludvalgsmedlem Ove Løbner orienterede om mødet vedr. Kommuneplanstrategien. Afslutningsvis orienterede Lokaludvalgsformand, Ole Pedersen om mødet med KFU, hvoraf det fremgik at KFU er meget positivt indstillet på det fremtidige samarbejde med Lokaludvalgene.

8. Status på puljemidlerne Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne ansøgninger og på puljeøkonomien. Til behandling på dette Lokaludvalgsmøde har Amager Øst Lokaludvalg modtaget 8 puljeansøgninger; Ansøgninger oktober 2010 Ansøgt beløb Arbejdsgruppe Arbejdsgruppern es indstilling Tværkulturelt familiearrangement 15.000 SOCIAL 15.000 Latinfestival 25.000 BIFUK 25.000 Amager Bio - 70 år 20.000 BIFUK 20.000 Julefest 17.000 BIFUK 17.000 Delebiler 104.700 Plan & Miljø 104.700 I alt eksterne 181.700 181.700 Plan for Naturcenter - Amager Strand 100.000 100.000 Puljemiddel-Kampagne 70.000 70.000 Facadepræmiering - Amagerbrogade 37.000 37.000 I alt interne 207.000 207.000 Eksterne og interne 388.700 388.700 ØKONOMI Tabellen viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2010. Årets samlede puljebudget (2010 oktober): Budget Ansøgt indtil nu (dette LUmøde ikke inkl) Disponeret (bevilget) Kendt underforbrug Rest til disposition Indstillet til mødet 27. oktober Rest hvis indstillinger følges Ansøgninger 2010 2.701.000 3.851.314 1.749.090 66.550 1.018.460 388.700 629.760 Løn + Overheadudg. 406.000 406.000 406.000 0 0 0 Bydelsplanlægning 400.000 378.900 378.900 96.000 117.100 0 117.100 Borgerinddragelsespulje 50.000 0 0 0 0 I alt 3.557.000 4.636.214 2.533.990 162.550 1.135.560 388.700 746.860 OBS! Ansøgninger der trækkes fra dagsordenen indgår ikke i ovenstående skemas 3.kolonne ( ansøgt indtil nu ).

BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Det blev under dagsordenspunkt 2 (godkendelse af dagsorden) besluttet, at puljemiddelansøgningen ungeseminar medtages på dette Lokaludvalgsmøde, hvorfor ansøgt beløb øges med 35.000 kr. og indstillet/bevilget beløb (jf. beslutningen i nyt dagsordenspunkt 17a) forøges med 15.000 kr. Restbeløbet for puljemidler 2010 bliver således reduceret med 15.000 kr. Med disse kommentarer blev orienteringen taget til efterretning.

9. Intern puljeansøgning, Plan for Naturcenter Amager Strand Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at Lokaludvalget godkender at ad hoc arbejdsgruppen - Naturcenter Amager strand bemyndiges til at indkøbe et skitseprojekt hos et arkitektfirma for et beløb på op til kr. 100.000 af 2010-puljemidlerne. SAGSFREMSTILLING Projektet Naturcenter Amager Strand er beskrevet i Amager Øst Lokaludvalgs bydelsplan (indsatsområde 5), vedtaget på ekstraordinært Lokaludvalgsmøde 11. februar 2010. Ved et møde om Aktivitet på Amager Strand i april 2010, blev det klart at flere aktører arbejdede på at udvikle lignende projekter, heriblandt: DGI-Storkøbenhavn, Amager Strand IS og Det Maritime Ungdomshus. Ved LU-mødet den 23.september 2010 blev det formelt vedtaget at nedsætte Ad hoc arbejdsgruppen; Naturcenter Amager Strand (Jf. pkt.11 fra LU-mødet den 23.september 2010). Ad hoc arbejdsgruppen Naturcenter Amager strand bestående af ovennævnte interessenter (tovholder, Martin Hein, Amager Øst lokaludvalg) har til formål at koordinere de mange idéer til ét fælles program, og at arbejde sammen mod realiseringen af et Naturcenter på Amager Strand. Gruppen er gennem sine aktiviteter (Bilag 1) nået til enighed om et fælles projektoplæg (Bilag 2). For at bringe projektet videre mener gruppen nu, at næste skridt bør være at konkretisere det i et skitseprojekt. Formålet med dette er at bane vejen for en introduktion af projektet i offentligheden samt at give et værktøj til det videre arbejde med finansiering og udvikling af projektet. Skitseprojektet skal blandt andet kunne fungere som grundlag for borgerinddragelse, diskussion med de fremtidige samarbejdspartnere og andre interessenter. Efterfølgende kan skitseprojektet bearbejdes yderligere jf. de input, ønsker og evt. krav, der måtte komme undervejs i processen. Skitseprojektet baseres på realistisk grundlag og skal som sådan være realiserbart (ift. gældende lovgivning, installationer, fysisk placering etc.). Amager Strand IS skønner (baseret på forespørgsler samt erfaringer fra lignende samarbejder) at et skitseprojekt i 1:200 udarbejdet af et professionelt arkitektfirma vil i omegnen af kr.75.000. Der søges dog et buffer-beløb på kr. 25.000 for det tilfælde at prisniveauet skulle have ændret sig. Der er taget kontakt til flere mulige tegnestuer.

INDSTILLING Det indstilles, at hoc arbejdsgruppens forslag om indkøb af et skitseprojekt af Naturcenter på Amager Strand for op til kr. 100.000 af 2010-puljemidlerne, godkendes. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab foreligge senest den 31. december 2010. ØKONOMI Der er søgt om støtte på op til kr. 100.000 af 2010-puljemidlerne. BILAG Bilag 1: Status oktober 2010 Naturcenter - Amager Strandpark s arbejde. Bilag 2: Program for Naturcenter på Amager strand + bilagsmateriale. BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Tovholder for ad hoc arbejdsgruppen, Martin Hein, redegør kort for ansøgningen. Under den efterfølgende afstemning om indstillingen, blev det med stemmerne 16 for, 0 imod og 2 der undlod at stemme, besluttet at tildele støtte på 100.000kr. af 2010-puljemidlerne.

10. Intern puljeansøgning, Puljemiddelkampagne Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at Lokaludvalget godkender indstillingen fra TOVHOLDER-kredsen og afsætter et rammebeløb på op til kr.70.000 af 2010-puljemidlerne til afholdelse af en puljemiddelkampagne. SAGSFREMSTILLING Amager Øst Lokaludvalg har i årene 2008-2010 haft ca.3,5 mio. kr. årligt til puljemiddelstøtte, som de potentielt ca.500 foreninger, bestyrelser, mv. i Amager Øst bydel har, kunne søge. På nuværende tidspunkt har Amager Øst Lokaludvalg i sin cirka 3-årige levetid anvendt omtrent 10 mio. puljemiddelkroner til at støtte lidt over 200 projekter, arrangementer, etc. En stor del af ansøgerne til disse puljemidler er professionelle institutioner. Mindre foreninger, klubber, etc. søger kun Amager Øst Lokaludvalg om puljemidler i begrænset omfang. På baggrund af den efterhånden brede vifte af projekter Amager Øst Lokaludvalg har givet støtte til (film om H/F Prøvestenen, bogudgivelse, teaterforestillinger, koncerter, foredrag, udstillinger, fodboldtrøjer, foreningsbåd, etc), er der nu et godt grundlag for at inspirere bydelens mange foreninger, bestyrelser, mv., til at søge puljemiddelstøtte hos Amager Øst Lokaludvalg. Dette kan gøres ved at gennemføre en oplysningskampagne om puljemidlernes eksistens og med eksempler på hvad der hidtil er givet støtte til, med det sigte at få et bredere udvalg af puljemiddelansøgninger. Endnu en effekt af en sådan kampagne vil være at Amager Øst Lokaludvalg øger synligheden i bydelen. Et væsentligt element i evalueringsrapporten om Lokaludvalgene er netop lokaludvalgenes mangel på synlighed. INDSTILLING Det indstilles, at TOVHOLDER-kredsens ansøgning, imødekommes med op til kr.70.000. Oplysningskampagnens elementer; Tekstforfatter, layout, mv. til folder, hjemmeside, A-skilt og annonce i Amager Bladet (ca.20.000 kr.) Trykning og direkte udsendelse af puljemiddel-folder til bydelens ca.500 foreninger, bestyrelser, mv. til udsendelse i slutningen af november 2010/starten af december 2010 (ca. 10.000 kr.) Dobbeltopslag i Amager Bladet i uge 47 eller 48 (ca. 32.000 kr.) 2 A2-posters til A-skilt (ca. 1.000 kr.) Øvrige udgifter fx flere A-skilte eller andet relevant (ca. 7.000 kr.) I alt til kampagnen op til 70.000 kr.

Sekretariatet vil i tiden for kampagnens gennemførelse afsætte tid/ressourcer til eventuel bistand med udfyldelse af ansøgningsskema til Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab foreligge senest den 31. december 2010 og evaluering af effekten gennemføres inden udgangen af 2011. ØKONOMI Der er søgt om støtte på op til kr. 70.000 af 2010-puljemidlerne. BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Næstformand, Randi Sørensen, redegør på vegne af Tovholder-kredsen for ansøgningen. Der blev efterfølgende stillet ændringsforslag, om at udgiften til annonce i Amager Bladet (32.000 kr.) blev trukket ud af budgettet. Med stemmerne 4 for, 12 imod og 2 der undlod at stemme, blev dette ændringsforslag forkastet. Herefter blev det med stemmerne, 14 for, 3 imod og 1 der undlod at stemme, besluttet at tildele støtte på 70.000kr. af 2010-puljemidlerne, med den tilføjelse, at Tovholder-kredsen undersøger om der er alternativer til at annoncere i Amager Bladet.

11. Intern puljeansøgning, facadepræmiering Amagerbrogade Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at Lokaludvalget godkender at ad hoc arbejdsgruppen - Amagerbrogade som strøg- og handelsgade bemyndiges til at stifte en pris for Årets Butiksfacade på Amagerbrogade for et samlet beløb op til kr. 37.000 af 2010-puljemidlerne. SAGSFREMSTILLING Nedsættelsen af ad hoc arbejdsgruppen - Amagerbrogade som Strøg- og handelsgade blev vedtaget på Lokaludvalgsmødet den 17.juni 2010. Gruppens opgave er dels at følge - og skubbe på - udviklingen af projektet Amagerbrogade som strøggade samt arbejde med udviklingen af facaderenovering, skabelsen af byrumspladser, m.v. Ad hoc arbejdsgruppen samarbejder pt. med TMF om at øge opmærksomheden blandt butiksindehavere på retningslinier og lovgivning for indretning/skiltning af facader (på Amagerbrogade). Dette ønsker gruppen bl.a. gjort ved årlig uddeling af en pris for Årets Butiksfacade på Amagerbrogade. Dette sker i tråd med gruppens langsigtede ambition om at øge det offentlige fokus på Amagerbrogade som strøggade og på længere sigt følge op med projekter som midlertidig anvendelse at tomme butikker, etablering af micro-pladser, punktvis begrønning etc. Af hensyn til facadeprisens pondus og effekt finder gruppen det hensigtsmæssigt at lægge op til et flerårigt projekt. Forslaget rummer derfor indkøb af plaketter (lille plade til fastgørelse på væg/mur) til årene 2010, 2011 og 2012. Hvad angår Årets Butiksfacade på Amagerbrogade indhentes forslag til præmiering bl.a. ved annoncering i Ama røsten og Amagerbladet samt ved direkte henvendelse til butikker på Amagerbrogade. Der sigtes endvidere på et samarbejde med Amagerbladet for så vidt angår omtale/artikelskrivning om præmieringen. Såfremt Amager Vest Lokaludvalg forsat ønsker at deltage, forventes projektet gennemført som et samarbejde mellem AØLU og AVLU. BUDGET: Design af Plakette Kr. 4.000 Produktion af støbeform + 3 plaketter (2010, 2011 og 2012) Kr. 15.000 Kontant pengepræmie i 2010 Kr. 10.000 Annoncering i Amagerbladet (halvside) Kr. 8.000 I alt Kr. 37.000 Priser på design og produktion af plaketter varierer en del afhængigt af udformning, hvorfor priserne her er sat højt.

Vedlagte bilag er et udkast til grundlag for præmiering af butiksfacader på Amagerbrogade. Udkastet vil blive gennemgået på næste møde i ad hoc arbejdsgruppen (planlagt til torsdag d. 28.oktober 2010), hvorfor der tages forbehold for eventuelle justeringer bl.a. i forhold til Amager Vest Lokaludvalg. INDSTILLING Det indstilles, at hoc arbejdsgruppens forslag om stiftelse af en pris for Årets Butiksfacade på Amagerbrogade på op til kr. 37.000, godkendes. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab foreligge senest den 31. december 2010. ØKONOMI Der er søgt om støtte på op til kr. 37.000 af 2010-puljemidlerne. Amager Øst Lokaludvalgs 2010-puljemidler belastes dog kun med halvdelen (dvs. 18.500 kr.) hvis Amager Vest Lokaludvalg indgår i samarbejdet. BILAG Vedlagt, grundlag for præmiering af butiksfacader på Amagerbrogade. BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Ansøgningen vedtaget uden afstemning, og der ydes således en støtte på op til kr. 37.000 af 2010- puljemidlerne.

12. Ekstern puljeansøgning, Beachsoccer puljeansøgning ændrede projektbetingelser Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. SAGSFREMSTILLING På Lokaludvalgsmødet den 17. juni 2010 ansøgte og fik Beachball Denmark støtte af 2010 puljemidlerne i form af en underskudsgaranti på op til kr. 16.925 til afholdelse af Beachsoccer-Åben træningsstævne. Forholdene omkring afholdelsen af stævnet har imidlertid ændret sig i forholdet til den ansøgning, på baggrund af hvilken, Lokaludvalget gav bevillingen. Jf. telefonisk kontakt med juristen i ØKF er det nu op til Lokaludvalget at afgøre om støttetilsagnet skal fastholdes eller afvises. Der er endnu ikke udbetalt puljemidler til Beachball Denmark. INDSTILLING BIFUK-arbejdsgrruppen indstiller, at støttetilsagnet fastholdes og der udbetales puljemiddelstøtte til Beachball Denmark. Begrundelsen herfor er, at der er udvist rettidig omhu. Når der sker væsentlige ændringer i et projekt, skal sekretariatet kontaktes, hvilket er forsøgt, men det var ferielukket. Michael Stensig fra beachsoccer/strandfodbold mødte frem på BIFUK-arbejdsgruppens møde den 7. oktober 2010, for at redegøre for forholdene omkring arrangementet på Amager Strand, som AØLU havde bevilget midler til blandt andet under forudsætning af deltagerbetaling. Imidlertid var arrangementet lagt på et dårligt tidspunkt i sommerferien, og da det langt fra så ud til, at de kalkulerede 24 hold ville tilmelde sig, lavede klubben om på projektet, gik i samarbejde med DGI, som havde et beachvolleyball-arrangement, hvor deltagerne så kunne deltage i strandfodbold, men uden deltagerbetaling. På grund af samarbejdet blev udgifterne holdt nede (mindre PR og færre materialer) på ca. 7.000 kr. og ingen deltagerbetaling - hvor LU har bevilget 16.000 kr. 20 deltog i et fornuftigt arrangement. LU-sekretariatet blev forsøgt kontaktet om ændringerne, men holdt ferie. Såfremt Lokaludvalget godkender indstillingen, vil Sekretariatet se til at der indhentes regnskab fra Beachball Denmark og puljemiddelstøtten vil blive udbetalt snarest herefter. ØKONOMI Ingen økonomiske konsekvenser. BILAG Vedlagt, ansøgningen (fra juni 2010 LU-mødet), LU-beslutningen og evalueringen.

BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Ansøgningen vedtaget uden afstemning. Tilsagnet om støtte fra Lokaludvalgsmødet den 17. juni 2010, fastholdes således og der udbetales støtte af 2010-puljemidlerne.

13. Ekstern puljeansøgning, 69_Tværkulturelt familiearrangement (SOCIAL) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, at Lokaludvalget godkender indstillingen fra SOCIAL-arbejdsgruppen. SAGSFREMSTILLING Læringscentret i Kvarterhuset og Projektbasen søger om støtte af 2010 puljemidlerne på i alt kr. 15.000 til afholdelse af Tværkulturelt familiearrangement med fokus på børn og unge i fritiden den 30. oktober 2010. Projektbasen er et boligsocialt projekt i Holmbladskvarteret i et samarbejde mellem boligselskaber og Københavns Kommune. Det overordnede mål for arbejdet er at forbedre Holmbladskvarteret generelt til glæde for beboere og gøre en særlig indsats i forhold til nogle prioriterede målgrupper. Læringscenteret og Projektbasen planlægger et tværkulturelt arrangement i Kvarterhuset mellem lokale borgere; nydanskere såvel som etniske danskere. Et åbent hus arrangement som kan medføre større forståelse og tolerance mellem forskellige grupper. Desuden kommer børnene i centrum omkring sunde fritidsinteresser, da det er af væsentlig betydning, at børn og unge har noget at foretage sig for at undgå kedsomhed, der i værste tilfælde kan medføre kriminalitet. Slutteligt er arrangementet en mulighed for at formidle de mange aktiviteter målrettet børnefamilier der eksisterer i nærområdet. Aktiviteter der kun i begrænset omfang benyttes af arrangementets målgruppe. Om ansøger Projektbasen har i 2009 søgt og fået støtte til arrangementet Integrationsindsats. Der var søgt om kr. 65.000 og bevilget kr. 50.000. Evalueringen ligger på http://amageroestlokaludvalg.kk.dk/page25.html, punkt 60. Ansøger anfører en medfinansiering på kr. 30.000. INDSTILLING SOCIAL-arbejdsgruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb. SOCIALarbejdsgruppen lægger vægt på, at det er et tværkulturelt arrangement, hvor nydanskere og etniske danskere møder hinanden. Arrangementet lægger op til en øget forståelse grupperne imellem. Børnene er i centrum, og der lægges op til at guide dem over til sunde fritidsinteresser. Desuden lægger SOCIAL-arbejdsgruppen vægt på den betydelige medfinansiering fra ansøgers side. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evalueringsrapport foreligge senest den 30. november 2010. ØKONOMI Der er søgt om støtte på kr. 15.000 af 2010 puljemidlerne. BILAG Vedlagt, ansøgning og budget.

BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Ansøgningen vedtaget uden afstemning, og der ydes således en støtte på kr. 15.000 af 2010-puljemidlerne.

14. Ekstern puljeansøgning, 70_Latinfestival (BIFUK) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. SAGSFREMSTILLING Latin Festival ved Cubansk Kulturforening søger om støtte af 2010 puljemidlerne på i alt kr. 25.000 til afholdelse af Latin Festival i Amager Bio d 12.-13. november 2010. I København findes et særdeles aktivt latinmiljø hvor der for 9. gang afholdes Latin Festival. Arrangørerne forventer omkring 2000 deltagere til arrangementet, som er udviklet i tæt samarbejde med Amager Bio, som også står for alt barsalg. I år gør arrangørerne endnu mere ud af at Amagerborgerne kommer ud på festivalen og tage del i aktiviteterne og de har derfor igen etableret et samarbejde med Amager Bladet om at de laver konkurrencer i avisen, hvor man kan vinde entrébilletter, og de skriver løbende foromtaler. Festivalen er lagt på Amager for at bidrage til kulturlivet i bydelen. Festivalen skal motivere og opfordre publikum til at danse, se, smage og lytte til de mange spændende og anderledes indtryk. Målet med festivalen er også at inspirere til at lade sig påvirke af den rytmiske energi og kraft, der ligger i verdensmusik og dans, men samtidig opfordre herboende med anden etnisk baggrund, til at tage større del i deres egen kultur og dyrke deres rødder i form af musik og dans til gavn for hele det danske samfund. København har stadig behov for en begivenhed, som kan give et ægte og virkelighedsnært billede af den etniske dans, musik og kultur. Om ansøger Ansøger har søgt Amager Øst Lokaludvalg om støtte til dette projekt på augustmødet 2009, hvor de ikke opnåede støtte med den begrundelse, at festivalen er uden for puljemiddelkriterierne, idet det ikke er specielt lokalt rettet men mere Øresundsregionalt. Showet kunne afholdes overalt i DK. Ansøger har søgt og fået kr. 10.000 kr. fra Københavns kommune og 10.000 kr. fra Dansk Musikker Forbud (DMF). World Music Danmark (WMD) har givet afslag på støtte. INDSTILLING Et flertal i BIFUK-arbejdsgruppen indstiller, at de ansøgte 25.000 kr. bevilges, da det er et godt og gennemprøvet interkulturelt arrangement. Der er tale om et kæmpe kulturelt arrangement, som Amager tildeles afholdelsen af, og som kommer amagerkanerne til gode, specielt gennem særlige tilrettelagte workshops og særlig PR på Amager. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evalueringsrapport foreligge senest den 15. december 2010.

ØKONOMI Der er søgt om støtte på kr. 25.000 af 2010 puljemidlerne. BILAG Vedlagt, ansøgning og budget. BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Der foretages en afstemning om en underskudsgaranti på op til kr. 25.000. Med stemmerne, 15 for, 2 imod og 1 der undlod at stemme, blev det således vedtaget at yde en underskudsgaranti på kr. 25.000 af 2010- puljemidlerne.

15. Ekstern puljeansøgning, 71_Amager Bio 70 år (BIFUK) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. SAGSFREMSTILLING Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv søger om støtte af 2010 puljemidlerne i form af en underskudsgaranti på op til kr. 20.000 til afholdelse af Amager Bios 70 års fødselsdag Søndag d. 31. oktober 2010. Den 1. november 1940 under besættelsen åbnede Amager Bio, som den 4. biograf på Amager. Ved åbningen var der danmarkspremiere på den danske film: Sommerglæder efter Herman Bangs novelle. Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv vil gerne genoplive denne Amagerbegivenhed ved et arrangement søndag d. 31. oktober kl. 19.00. med billedforedrag af Jørgen Grandt og herefter vises Sommerglæder på storskærm. Om ansøger Ansøger har ikke tidligere søgt Amager Øst Lokaludvalg om støtte til dette arrangement. I ansøgningen anføres, at der også søges hos Amager Vest Lokaludvalg. Det har ikke været muligt at få detaljerede oplysninger om ansøgningen til Amager Vest Lokaludvalg. Ansøger har en egenfinansiering på ca. kr. 1.000. INDSTILLING BIFUK-arbejdsgruppen indstiller, at den ansøgte underskudsgaranti på op til 20.000 kr. bevilges. Det er godt at fejre Amager Bio som en lokal kulturbærende institution i kraftig udvikling. Arrangementet er netværksskabende i forhold til nye grupper (ældre), der vil komme i Amager Bio. Det er en væsentlig markering af vores fælles amagerkanske kulturelle baggrund, og det er et identitetsskabende arrangement. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evalueringsrapport foreligge senest den 15. december 2010. ØKONOMI Der er søgt om støtte i form af en underskudsgaranti på op til kr. 20.000 af 2010 puljemidlerne. BILAG Vedlagt, ansøgning og budget.

BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Det oplystes indledningsvis, at Amager Vest på deres Lokaludvalgsmøde den 26. oktober 2007 havde besluttet flg.: Udvalget vedtog således at bevilge 20.000 kr. til projektet. Beløbet gives som underskudsgaranti. Bevilger Amager Øst Lokaludvalg også midler til projektet, vil beløbet blive 10.000 kr. På baggrund af denne oplysning, vedtog Amager Øst Lokaludvalg - uden afstemning - at yde en underskudsgaranti på op til 10.000 kr. af 2010-puljemidlerne, således at den samlede underskudsgaranti (fra både AØLU og AVLU) tilsammen udgør 20.000 kr. De faktiske udgifter fordeles med 50% til Amager Øst Lokaludvalg og 50% til Amager Vest Lokaludvalg.

16. Ekstern puljeansøgning, 72_Julefest (BIFUK) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. SAGSFREMSTILLING Kvarterhuset m.fl. søger om støtte af 2010 puljemidlerne på i alt kr. 17.000 til afholdelse af Juledag i Kvarterhuset den 27. november 2010. Kvarterhuset arrangerer igen i år en juledag i slutningen af november 2010. Erfaringsmæssigt med deltagerantal på omkring 1.200 mennesker. Målgruppen er børnefamilier med børn i førskole- og skolealder. I år ændres konceptet ved at skære ned på underholdningen og skrue op for de arrangementer, der inddrager publikum, da de sidste års erfaringer har vist, at familierne gerne vil have flere involverende aktiviteter. Derfor gøres salen til en markedsplads for alle, der vil bytte børnetøj. Kvarterhuset har to gange med stor succes afholdt tøj-bytte-dag og har haft efterspørgsel på at arrangere en dag med fokus på børnetøj. Samtidig vil der være forskellige værksteder i huset som familierne kan gå til og fra. Alle beboere i Kvarterhuset inviteres til at holde åbent hus og sætte aktiviteter i gang, for at få mulighed for en snak om indholdet i det arbejde der laves. Allerede nu er der planlagt arrangementer sammen med Miljøpunkt Amager og Projektbasen til juledagen, og følgende er indtil videre med på juledagen: Kvarterhuset, Sundby Bibliotek, Projektbasen, Miljøpunkt Amager, Pigeklubben Chili. Om ansøger Ansøger har på Lokaludvalgsmødet den 22.10.09 søgt og fået bevilget kr. 20.000 til Juledag i Kvarterhuset. Der er afleveret en evaluering som findes på http://www.amageroestlokaludvalg.kk.dk/page25.html, punkt 63. Ansøger har en egenfinansiering på kr. 3.000. INDSTILLING BIFUK-arbejdsgruppen indstiller, at de ansøgte 17.000 kr. bevilges, da det er et godt arrangement og en god tradition i lokalområdet. Arrangementet er videreudviklet fra sidste år med inddragelse af borgerne i større omfang end tidligere. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evalueringsrapport foreligge senest den 31. december 2010. ØKONOMI Der er søgt om støtte på kr. 17.000 af 2010 puljemidlerne. BILAG Vedlagt, ansøgning og budget.

BESLUTNING Amager Øst Lokaludvalgs beslutning den 27.10.2010 Ansøgningen vedtaget uden afstemning, og der ydes således en støtte på kr. 17.000 af 2010-puljemidlerne.

17. Ekstern puljeansøgning, 73_Delebiler (MIJØ & PLAN) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: 1. at Lokaludvalget tager orienteringen om lovmedholdeligheden ved tildeling af puljemidler til efterretning. 2. at Lokaludvalget efter orienteringen i pkt.1 beslutter sig for at godkende eller forkaste indstillingen fra Miljø og Plan arbejdsgruppen. SAGSFREMSTILLING Klimagruppen i Grundejerforeningen GF Øresund søger om støtte af 2010 puljemidlerne på op til kr. 104.700 til gennemførelse og afrapportering af et forsøg med delebiler. Forsøget har til formål at afprøve, hvor meget interessen for medlemskab af en delebilsordning påvirkes af, at de faste udgifter ved indmeldelse reduceres væsentligt. I den forbindelse, er der afholdt et møde med Københavns Delebiler om mulighederne for samarbejde om en større indsats i grundejerforeningen og det nærliggende lokalområde. Københavns Delebiler har tilbudt en reduktion i startgebyret ved indmeldelse, som del af en lokal kampagne, samt lokal placering af biler afhængig af tilslutningen. Som medlem af en delebilsordning skal der typisk betales en indmeldelsesgebyr, et månedlig kontingent uafhængig af brugen af bilerne samt en årlig forsikringsafgift og hertil den konkrete betaling ved brugen af bilerne. Det er imidlertid vurderingen, at de relativt store faste omkostninger blokerer for, at mange vil vælge at droppe deres nuværende bil (evt. nr. 2) eller forhindre køb af familiens første bil. Derfor foreslås det, at denne kampagne går et skridt videre som et forsøg, og via midler fra Lokaludvalget gør det muligt at reducere de faste udgifter så meget som muligt i en startfase af et medlemskab (det første år). Efter 1 års medlemskab skal medlemskab fortsætte på normale vilkår. Medlemmer af grundejerforeningens klimagruppe står for forsøgets gennemførelse og udarbejder rapport for forsøget. Dette er ulønnet, men vil anslået have et omfang på 100-200 timer, hvilket ved ekstern konsulentbistand ville modsvare en udgift på 100-200.000 kr. Redegørelse fra Sekretariatet Som udgangspunkt bestræber Amager Øst Lokaludvalgs sekretariat sig på at afdække de muligheder og løsninger der skal til for at gennemføre de af Amager Øst Lokaludvalg indstillede projekter, arrangementer, etc. Ikke desto mindre har sekretariatet også til opgave at gøre Lokaludvalget opmærksom på eventuel usikkerhed omkring lovmedholdeligheden i forvaltningen af de offentlige midler så som puljemidlerne. I sidste ende er det Lokaludvalgsmedlemmerne der stilles til ansvar for brugen af de offentlige midler, hvorfor beslutningsgrundlaget, på hvilket i træffer jeres afgørelser, skal være fuldt oplyst.

Sekretariatet er først på et meget sent tidspunkt (torsdag den 14/10-10) kommet i besiddelse af oplysningerne (dvs. ansøgningen og Miljø & Plan-arbejdsgruppens indstilling) vedr. denne puljemiddelansøgning. Umiddelbart herefter skrev sekretariatet flg. mail til tovholderen for Miljø og Plan arbejdsgruppen; Vi har her i sekretariatet set på ansøgningen vedr. delebiler og er nødt til at pege på et problem i den forbindelse. Beløbet tænkes givet som støtte til at reducere prisen for delebiler. Uagtet, at der er lagt op til at det er et afgrænset pilot-projekt med det videre formål at afdække effekten af prisnedsættelse for brug af delebiler, mener vi her i sekretariatet at det er ret betænkeligt i forhold til lovgivningen at yde offentlige støttemidler på dette grundlag. Det skyldes, at der er tale om et tilbud som kun en begrænset kreds (nemlig grundejerne i den angivne grundejerforening og nogle ikke nærmere definerede naboer i lokalområdet) kan benytte sig af, mens andre der ikke er indeholdt i denne gruppe må betale den fulde pris. B. la. på opfordring fra flere af Miljø & Plan-arbejdsgruppens medlemmer, kontaktede sekretariatet fredag den 15/10-10, juristen i ØKF telefonisk, med henblik på en juridisk vurdering af lovmedholdeligheden. Grundet tidspres blev svaret mundtligt, ligesom jeg det blev oplyst, at der grundet efterårsferiens begyndelse ikke kunne gives uddybende svar før den 25/10-10. Tidsknapheden og sekretariatets ikke-uddybende beskrivelse af puljemiddelansøgningen til trods, var ØKF s jurist meget klar i mælet. Herefter sendte sekretariatet flg. mail til medlemmerne af Miljø & Plan-arbejdsgruppen. Jeg har nu været i kontakt med juristen i ØKF og hun kan bekræfte hvad jeg har skrevet... nemlig at det ikke er juridisk holdbart at yde støtte i sagen. Jeg vil således stærkt fraråde jer at fastholde puljemiddelansøgningen. I erkendelse af, at juristen i ØKF ikke har haft lejlighed til at vurdere puljemiddelansøgningen i sin helhed, har Sekretariatet nu rettet henvendelse til denne og udbedt sig enten et juridisk responsum eller bedt om at juristen er til stede på Lokaludvalgsmødet (den 27. oktober 2010), med det formål at redegøre for Juridiken i sagen. Det er sekretariatets opfattelse, at Lokaludvalget på baggrund af denne redegørelse vil have et beslutningsgrundlag, der gør udvalget i stand til at træffe en efterfølgende afgørelse om hvorvidt der skal ydes støtte til puljemiddelansøgeren eller ej. INDSTILLING Det indstilles, at Lokaludvalget tager orienteringen (som finder sted på indeværende LU-møde) om lovmedholdeligheden ved tildeling af puljemidler til efterretning. Herefter beslutter LU sig for at godkende eller forkaste indstillingen fra Miljø og Plan arbejdsgruppen. Miljø & Plan arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb på op til kr. 104.700 bevilges. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab foreligge senest den 31. december 2010. Evalueringsrapport skal foreligge når det er muligt at vurdere ændringerne i kørselsomfanget og dermed CO2-effekten, samt hvor mange der fortsætter som medlemmer efter et år, når medlemskab overgår til normal betaling dog senest den 15. januar 2012.