Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Geriatrisk Afdeling, afsnit G2 Modul 11



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

I tilknytning til lokalcentrene findes Aarhus Kommunes pleje og ældreboliger.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktiksteds- beskrivelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anæstesiologisk Intensiv Afdeling I, Afsnit 20, 30 og 40

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Generel klinisk studieplan Favrskov Kommune Plejecenter Skaghøj, Korttidsafsnittet. Modul 4. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Generel Klinisk Studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 11 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Fagprofil - sygeplejerske.

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 4 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktiksteds- beskrivelse

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Geriatrisk afdeling G, afsnit G1. Modul 11

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.

Generel klinisk studieplan Århus Kommune Lokalcenter Holme og Skåde. Modul 4. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Ortopædkirurgisk afdeling O. Slagelse Sygehus. juni 2014

Generel Klinisk Studieplan

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Generel klinisk studieplan. Daghospitalet Viborg. Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Udenfor afsnittet samarbejdes med radiologisk afdeling, medicinske ambulatorier, desuden samarbejdes med afdelinger i Århus, Viborg og Randers.

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Børneafdelingen, Afsnit A1. Modul 12

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Center Møllevang Område Nord, Randers Kommune. Modul 4

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Plastik- og brystkirurgi

2. semester Ældresygdomme Aarhus Universitetshospital Sengeafsnit 1 og sengeafsnit 2

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Generel Klinisk Studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

6. Social- og sundhedsassistent

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Modul 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript:

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Geriatrisk afdeling er en del af Århus Sygehus - Århus Universitetshospital og er beliggende på 2 matrikler. Afdeling G består af sengeafsnit, udgående teams, undersøgelsesenheder og dagafsnit. På P. P. Ørumsgade - det tidligere Marselisborg Hospital - i bygning 6 + 7 finder du afsnit G2. Det er et sengeafsnit med plads til 14 patienter, GO-team (Geriatrisk Ortopædkirurgisk Team) og APO-team (Apopleksi Team). På Tage Hansens Gade indgang 1D i under- og stueetagen finder du afsnit G1. Det et sengeafsnit med plads til 18 patienter, G-team (Geriatrisk Team) og MVA-Team, Geriatrisk Dagafsnit og undersøgelsesenheden Faldklinikken. Samarbejdsrelationer Geriatrisk afdeling samarbejder med flere forskellige afdelinger. Afsnit G2 samarbejder med traumeafsnit E4 fra Ortopædkirurgisk afdeling E, hvorfra vi modtager nyopererede hoftepatienter. Afsnit G2 samarbejder med Neurologisk afdeling F, hvorfra vi modtager apoplexipatienter. Desuden får vi ind imellem patienter fra MVA og fra andre medicinske afdelinger på Århus Sygehus. Afsnit G1 samarbejder med Medicinsk Visitationsafsnit, med traumeafsnit E4 fra Ortopædkirurgisk afdeling E, andre afdelinger på sygehusene i Århus, praktiserende læger og Geriatrisk Team. Afdeling G har desuden et tæt samarbejde med de tværgående teams, røntgenafdelinger, ambulatorier, primærsektor, privatpraktiserende læger og patienternes pårørende. Patient/borger kategorier Geriatri omfatter undersøgelse, behandling, rehabilitering og forebyggelse af funktionstab hos den ældre del af befolkningen, der er blevet syge. Det er oftest patienter med flere samtidige behandlingskrævende sygdomme. Målgruppen for afdelingen er overvejende patienter over 65 år. Patienterne har som regel flere akutte og/eller kroniske sygdomme på samme tid. På sengeafsnittene G1 og G2 kan det f.eks. dreje sig om: en patient med både type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse og en nyopdaget apoplexia cerebri, som har ført til halvsidig lammelse, afasi og dysfagi. en patient, der er blevet akut dårlig på grund af en urinvejsinfektion, hvilket har ført til forvirring og faldepisoder. en nyopereret hoftepatient, der har brug for postoperativ sygepleje i form af sårpleje, råd om ernæring og væsketerapi samt opstart af genoptræning. Patientkategorier i de forskellige teams: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

G-Team: Geriatriske patienter, der har behov for diagnosticering af eventuel sygdom, behandling, opstart af genoptræning i patientens eget hjem eller som har behov for behandling i dagafsnit. G-MVA-Team: Akut indlagte patienter, som ikke har et klart og entydigt sygdomsbillede, der kræver indlæggelse på en bestemt anden specialafdeling. Patienter, der visiteres til teamet får lagt en udrednings- og behandlingsplan. Der er mulighed for overflytning til Geriatrisk afdeling G eller udskrivelse med fortsat behandling og opfølgning fra G-MVA-Team/G-Team. Geriatrisk Dagafsnit: Patienter i dagafsnittet er patienter, der ellers ville være blevet akut indlagt. De har behov for at få stillet en diagnose, og de skal være så stabile, at de kan gennemgå et undersøgelsesprogram ambulant. Undersøgelsesenheden Faldklinikken: Her undersøges og behandles ældre med svimmelhed, balanceproblemer og tendens til at falde. Udredningen foregår ambulant. GO-team: Den akutte geriatriske-ortopædkirurgiske patient kræver i mange henseender en intensiv indsats bestående af væske, blod, medicin, behandling af infektioner, ernæring og tidlig mobilisering efter udskrivelsen. Det er vigtigt at skåne de skrøbelige ældre patienter efter en operation, og derfor fortsættes behandlingen i hjemmet under trygge rammer. APO-team: Beskæftiger sig med akutte apoplexipatienter indlagt på Neurologisk afdeling F, som tilses og evt. visiteres til videre behandling/udredning og påbegyndelse af genoptræning i afsnit G2. Der gennemføres desuden geriatriske vurderinger af patienter henvist fra egen læge og andre afdelinger. Teamet udfører træningsbesøg og følger indlagte patienter hjem. Overordnet gælder det for alle patientkategorierne, at behandling og sygepleje vil rette sig mod alle patientens lidelser. Det er endvidere kendetegnende, at patienterne har mulighed for væsentlig forbedring af funktionsevnen gennem rehabilitering. Der er ofte afledende sociale problemer, som forsøges løst. Det kan f.eks. være et øget plejebehov som følge af funktionstab eller boligskift/ændringer. Der er ofte behov for at formidle kontakt til f.eks. patientens lokalcenter. Centrale kliniske problemstillinger Kerneydelsen i geriatrisk sygepleje er en avanceret form for grundlæggende sygepleje. Geriatrisk sygepleje er præget af kompleksitet og mangfoldighed, hvor det ofte er nødvendigt at tænke utraditionelt, når opgaverne skal løses. Geriatrisk sygepleje forudsætter et helhedssyn, der anerkender den enkelte patient som et sammensat menneske. Det vil sige et menneske med en biofysiologisk, psykologisk, social og åndelig dimension. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

Der er sygeplejeproblemstillingerne i afdeling G knyttet til de fysiologiske behov som f.eks. ernæring, udskillelse, respiration, cirkulation, sansning og behov for smertelindring. Der er sygeplejeproblemstillingerne i afdeling G knyttet til de psykosociale og eksistentielle behov/områder som eksempelvis krise, sorg, misbrug, ensomhed, demens, delir og depression. Der er sygeplejeproblemstillinger knyttet til mestring af aldersforandringer, sygdom og behandling samt tab af daglige færdigheder og funktioner. Der er vejledning og undervisning i f.eks. ADL, ernæring og udskillelse. Der er sygeplejeproblemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver som f.eks. medicinering, forberedelse til undersøgelse og observationer knyttet til behandlingstiltag. Fordi vi i geriatrisk afdeling arbejder tværfagligt, skelnes der som oftest ikke så meget mellem behandling (i medicinsk forstand), pleje og træning i forhold til patientens forskellige kliniske problemstilling. Vi forsøger at fastholde et holistisk menneskesyn. Geriatrisk sygepleje værner om den ældre patients identitet, integritet og autonomi. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens behov, aktuelle situation, sædvanlige livsførelse og døgnrytme, så der sker mindst mulig indgreb i patientens dagligdag. I planlægningen og udførelsen af sygeplejen tages hensyn til den geriatriske patients behov for tid, rum og nærvær. Den geriatriske sygepleje sigter mod: - at genoprette, bevare og styrke patientens fysiske, psykiske og sociale funktion - at genoprette og fremme sundhed samt forebygge sygdom - at støtte patienten til at mestre og acceptere tabte funktioner og ændrede livsvilkår - at lindre lidelse og hjælpe til en værdig død - at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbet f.eks. via dokumentation og plejeplaner Geriatrisk sygepleje tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Alle beslutninger skal træffes sammen med patienten og de pårørende. Geriatrisk sygepleje skal sikre patientens velvære, integritet, profylakse og sikkerhed. Geriatrisk sygepleje forudsætter viden om normale aldersforandringer, sygdomme hos den ældre patient, forebyggelse og sundhedsfremme. Geriatrisk sygepleje indbefatter viden om den ældres livshistorie livserfaring, livsmønstre og roller samt viden om de samfundsændringer, som den ældre har oplevet gennem livet. Sygeplejen indgår i et udbygget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, således at patienten oplever helhed og sammenhæng såvel under indlæggelse som i overgangen til eget hjem. Sygepleje ydes på sygehuset såvel som i patientens eget hjem. Dette stiller krav om, at sygeplejersken kan samarbejde og kommunikere mono- og tværfagligt samt på tværs af sygehuse og sektorgrænser. Sygeplejersken skal kunne lede sygeplejen i det enkelte patientforløb. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Sygeplejen indgår i et dagligt integreret tværfagligt teamarbejde med involverede faggrupper afhængigt af patientens problemkompleks. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

Den overordnede ledelse i Afdeling G består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Afsnitsledelsen i G er tværfaglig og består af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og en afdelingsterapeut. Personalegruppen i Afdeling G består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, læger og serviceassistenter. Ergo- og fysioterapeuter er ansat i afdelingen og indgår i den daglige pleje - og behandling af patienterne. Der er ansat kliniske vejledere, praktikvejledere og specialeansvarlige sygeplejerske. Der er nøglepersoner med særlige kompetencer indenfor IT, hygiejne, medicin, sårpleje, inkontinens og sikkerhed. I Afdeling G er der desuden ansat en udviklingsansvarlig sygeplejerske, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, projektsygeplejersker samt en socialrådgiver. Der er tilknyttet diætist og logopæd. Afdelingen er uddannelsessted for sygepleje-, ergo- og fysioterapeutstuderende og social og sundhedsassistentelever. Dette giver mulighed for et dynamisk og spændende studiemiljø, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer med studerende fra andre faggrupper og derigennem få styrket monofagligheden. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afsnit G2 modtager patienter fra akutafdelinger. Vi modtager kun planlagte patienter i dagtiden på hverdage og enkelte gange i weekenderne. Indlæggelsestiden varierer mellem 5 dage og en måned alt efter patientkategori og problemstillinger. Hoftepatienterne har som oftest en kortere indlæggelsestid end apoplexipatienterne. Der arbejdes ud fra tanken om, at patientforløbet rækker ud over indlæggelsen. Derfor arbejdes der med hjemmebesøg, følge-hjem-funktion og opfølgende besøg/opringning efter udskrivelsen. I dagtiden på hverdage har vi også ambulante patienter til blodtransfusion. Se desuden nedenstående. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejefaglige opgaver knyttet til et patientforløb i afsnit G2 eksemplificeret ved en case: Fru Svendsen er 82 år gammel, gift med en jævnaldrende mand. De har tre børn samt børnebørn, som hun har et godt forhold til. Hr. og fru Svendsen bor i en lejlighed på 1. sal. Hr. Svendsen, der er frisk og rask, har taget sig af det huslige og passet hustruen. Fru Svendsen har Reumatoid Arthrit, hvilket gør, at hun er stiv i kroppen og har svært ved at komme op at stå og problemer med at komme ud og ind af sengen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

Fru Svendsen indlægges en nat på Neurologisk afdeling med nedsat kraft i venstre side af kroppen, talebesvær og nedsat synkefunktion. Efter to dage overflyttes hun til afsnit G2 til videre behandling samt påbegyndelse af genoptræning/rehabilitering. På afsnit G2 afholdes en målsamtale indenfor det første døgn. Målsamtalen skal sætte fokus på fru Svendsens og de pårørendes problemstillinger og der skal lægges plan for indlæggelsen. Til samtalen deltager en læge, en sygeplejerske og en fysio- eller ergoterapeut. Hr. Svendsen og en datter deltager sammen med fru Svendsen i samtalen. Under indlæggelsen har fru Svendsen brug for hjælp til personlig hygiejne på grund af træthed og nedsat bevægelighed, som dels skyldes apoplexien og dels Reumatoid Arthrit. Fru Svendsen klager over sin tandprotese, der er blevet for stor. Hun har svært ved at tygge maden på grund af dette og har nedsat appetit. Den nedsatte synkefunktion gør, at fru Svendsen er nødt til at få gratinkost, hvilket hun ikke er glad for, og det nedsætter yderligere hendes appetit. Efter et par dages indlæggelse får fru Svendsen en urinvejsinfektion, som tager hårdt på hende. Hun vil helst ligge i sengen hele tiden, og hun får besvær med at holde på vandet. Hun bliver forvirret og ved ikke om det er dag eller nat. Sygeplejersken laver en plejeplan rettet mod delir og foretager de nødvendige sygeplejeinterventioner knyttet til pleje af patienter i delir. Da fru Svendsen nu ligger meget i sengen, lægges hun på en antidecubitusmadras for at forebygge decubitus. Fru Svendsen er træt og ked af det, og det besluttes at sætte hende i antidepressiv behandling samt anlægge en ventrikelsonde, så hun kan få tilstrækkelig med ernæring. Sygeplejersken monitorerer patienten via vægt, screening og ernæringsplejeplan. I weekenden bliver Fru Svendsen febril. Via kliniske symptomer, blodprøver og røntgen af thorax konstateres en pneumoni. Hun sættes derfor i I.V. antibiotisk behandling, og der gives C-PAP. Efter et par dage får fru Svendsen det langsomt bedre. Hun får flere kræfter og kommer op at sidde i længere tid af gangen. Hun træner nu gang til og fra toilettet med rollator. Hun får fortsat sondemad, men er begyndt at spise små portioner mad igen via terapeutisk spisning med ergoterapeuten. Der afholdes et visitationsmøde på afdelingen med en visitator fra primærsektor og den ergoterapeut og/eller sygeplejerske, der er tovholder på patientforløbet. På mødet aftales det, hvilken hjælp fru Svendsen har brug for, når hun kommer hjem. Dagen efter afholdes der en statussamtale med lægen, sygeplejersken og fysio- og ergoterapeuten for at opsummere indlæggelsesforløbet og afklare eventuelle uafklarede spørgsmål. Fru Svendsen er lidt nervøs for fremtiden, da hun nu kan mindre end før indlæggelsen. Hr. Svendsen er bare glad for, at hun snart kan komme hjem, da han går og bliver lidt ensom derhjemme. Fru Svendsen udskrives efter 10 dages indlæggelse. Ved udskrivelsen modtager hun en tværfaglig udskrivelsesstatus, som er til hende selv, de pårørende og hjemmeplejen. Ud fra ovenstående patientforløb vil man kunne uddrage følgende sygeplejeopgaver: Modtagelse af patient i afsnittet. Måling af blodtryk, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og vægt. Deltagelse i målsamtale. Vejledning om optimal ernæring. Opmuntring til at spise og afhjælpe patienten i forhold til den for store tandprotese. Hjælpe patienten med personlig hygiejne og ADL-træning. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

Hjælpe patienten med udskillelsesproblemer i forhold til urin og afføring. Prøvetagning af urin. Forebyggelse af decubitus. Deltagelse i statussamtale. Observation af sindstilstand/depression. Anlæggelse af og pleje af nasalsonde samt udregning samt indgift af sondemad. I.V. antibiotika og C-PAP. Mobilisering. Samtale med pårørende og patient. Kontakt til primærsektor i forhold til udskrivelse og vurdering af hjælp, når patienten kommer hjem. Dette er bare et lille uddrag af de mange og komplekse sygeplejeopgaver hos den geriatriske patient. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Sengeafsnittene i geriatrisk afdeling er blevet arbejdsmiljøcertificeret i februar 2008, hvilket forpligter til en kontinuerlig indsats på området med henblik på at sikre det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et nationalt system, der skal sikre, at alle medarbejdere kender og i det daglige arbejde anvender de retningslinjer (og instrukser), som kræves af DDKM. Århus Sygehus skal ligesom alle andre danske sygehuse akkrediteres i løbet af de kommende år. Det vil sige, at afdelinger på Århus Sygehus skal bedømmes i forhold til DDKM. Dette gælder naturligvis også Afdeling G. Derfor arbejdes der på, at vi bliver klar til akkrediteringen i 2011. Afdelingen arbejder i øjeblikket på en klinisk retningslinje vedrørende ernæring til geriatriske patienter. Desuden er de sygeplejefaglige procedurer under revision og vil som alle andre instrukser blive lagt i e- dok med henblik på at opfylde standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der arbejdes kontinuerligt med tiltag i forhold til ernæring, ernæringsscreening og kostregistrering samt inkontinens og dokumentation i forhold til udskrivelsesstatus. Vi er i gang med et projekt omhandlende ansvars- og kompetenceudvikling af afdelingens social og sundhedsassistenter. Diverse udviklings- og forskningstiltag varetages af afdelingens personale og ledelse i tæt samarbejde med specialeansvarlige, udviklingssygeplejerske og forskningssygeplejersker. Én gang om måneden afholder vi en tværfaglig pårørendecafé om eftermiddagen, hvor læge, socialrådgiver, fysio- eller ergoterapeut og sygeplejerske fortæller om det at have en apoplexi og svarer på spørgsmål. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering af patientens behov for sygepleje i såvel konkret praktisk handling som i den skriftlige dokumentation i journalen. Vi anvender standardplejeplaner og individuelle plejeplaner. Der arbejdes med både det fuldt kompenserende, det delvist kompenserende og det undervisende og støttende sygeplejesystem (D. Orem). Desuden bygger geriatrisk sygepleje på Virginia Hendersons 14 behovsområder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

Der anvendes ernæringsscreening, kost- og væskeregistrering, kliniske retningslinjer og procedurer, ABCkonceptet, diverse kognitive tests, inkontinensudredning, individuelle døgnrytmeplaner for patienterne, lejrings- og forflytningsregimer og ADL - vejledninger. Der afholdes tværfaglige konferencer 2 gange om ugen. Ved disse konferencer gennemgås patienterne, og det videre patientforløb planlægges. Vi afholder tværfaglig undervisning hver tirsdag, hvor kolleger underviser hinanden i aktuelle emner. Vi afholder et kvarters tavlemøde hver tirsdag, hvor stort og småt tages op. Der er monofagligt sygeplejemøde en gang om måneden. Der bliver løbende udført audits i afdelingen f.eks. i forhold til ernæringsscreening og udskrivelsesstatus. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse De kliniske vejledere har ansvaret for den kliniske undervisning og er som udgangspunkt gennemgående i dagligdagen fra kl. 7.30 15. Praktikvejledere for social og sundhedsassistentelever vil sammen med øvrigt plejepersonale varetage ad hoc vejlederfunktionen. Der arbejdes med både individuel vejledning og gruppevejledning. Vejledningen praktiseres som før-, under - og eftervejledning. Ved førvejledningen drøfter du og vejleder, det som skal ske, intentioner, handlingsforslag og begrundelser for handlinger med afsæt i dine mundtlige/skriftlige overvejelser herom. Dit ansvar er at gøre opmærksom på dine læringsmål ved dagens begyndelse og få aftalt med klinisk vejleder/ad hoc vejleder, hvornår under- og eftervejledning skal ske. Undervejledning er vejledning i situationen, hvor det aftalte i førvejledningen gennemføres. Eftervejledning er vejledning efter gennemførelse af den konkrete situation/forløb med fokus på det aftalte. Du fremlægger overvejelser omkring handlinger, intentioner og evaluerer forløbet. Den kliniske vejleder stiller spørgsmål, som fremmer refleksion, og forløbet evalueres. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra nye erfaringer. Som studerende skal du være til stede i afsnittet 30 timer/uge. Mødetiden vil fortrinsvis være fra kl. 7.30-15, men der kan forekomme andre mødetider så som kl. 7 14.30 eller kl. 8 16. Vi har god erfaring med 2 aften- og nattevagter i studieperioden, da der er gode muligheder for læring på den tid af døgnet. Det gælder særligt i forhold til prioritering og ledelse. Du vil på introduktionsdagen modtage en overordnet plan for dit kliniske forløb samt mødetider. Disse kan ved behov justeres i samråd med klinisk vejleder. Til afsnit G2 er tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som er fysisk placeret på Århus Sygehus, THG. De kliniske vejledere har et tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske som kan være til stede i vejledninger ved behov. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

Læringsmiljø /Studiemiljø Ved starten af klinisk undervisning modtager du et velkomstbrev fra de kliniske vejledere, hvori du bydes velkommen til afdelingen og modtager information om mødetid og sted den første dag i klinikken. På introduktionsdagen vil du modtage et program for din klinikperiode med mødetider, studiedage og datoer for aflevering af opgaver. Vi forventer, at du udarbejder en individuel klinisk studieplan under vejledning, at du bruger Studiebogen, at du er opsøgende på læringsmuligheder og du tager ansvar for egen læring bl.a. gennem dit arbejde med opfyldelse af obligatoriske studieaktiviteter (jævnfør bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser). Du vil få mulighed for at arbejde selvstændigt omkring en patient og at arbejde sammen med en medstuderende. Der er meget læring at hente ved begge tilrettelæggelsesformer. Der er krav til dig om at formidle dine læringsmål til kliniske vejledere såvel som til ad hoc vejledere. Vi forventer stigende selvstændighed i din praksis, og at du kan varetage udfordringer og opgaver af mere og mere kompleks art. Vi forventer, at du bidrager med observationer og løsningsforslag i relation til patienterne og afdelingen i mono- og tværfaglige samarbejdsfora. Vi lægger vægt på, at du som studerende primært skal være ved patienterne. Vi har dog tilknyttet et vejlederrum, hvilket ofte bruges til gruppevejledninger samt individuelle samtaler og evalueringer. Der gives meget flotte evalueringer fra de uddannelsessøgende til afdelingen, hvor særligt det at være flere studerende sammen fremhæves. Det øvrige personales venlighed og interesse for studerende og elever, de kliniske vejlederes dygtighed og høje tilstedeværelsestid i dagligdagen roses også. Vejlednings- og evalueringstilbud Introduktion til det kliniske uddannelsessted. Evalueringssamtale ca. hver 14. dag. Tværfaglig undervisning. Introduktion til intern klinisk prøve. Evaluering ved afslutning af det kliniske studieforløb. Tilbagemelding på afrapportering fra patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb Introduktion til og støtte ved forberedelse af seminar. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere på G2 har begge klinisk vejledermodul på den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse. Den ene kliniske vejleder har desuden det obligatoriske grundmodul på den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse, mens den anden kliniske vejleder er professionsbachelor. De har været i Afdeling G siden henholdsvis 2004 og 2006. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten vil blive sendt sammen med velkomstbrev ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Omfanget af litteratur er for ml. 375-750 sider. Der indgår selvvalgt pensum (20 % af pensum i modulet) på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer ved hjælp af en litteraturliste, som afleveres til de kliniske vejledere og sættes i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I Studiebogen dokumenteres studieaktivitet knyttet til: - Udarbejdelse og ajourføring af individuel klinisk studieplan. Sende individuel klinisk studieplan til den sygeplejelærer, der er tilknyttet afsnit G2 - Være forberedt til evalueringssamtaler samt selv tage initiativ i forhold til indhold i evalueringssamtalen - Deltagelse i sygeplejeopgaver beskrevet i den generelle kliniske studieplan - Deltagelse i studieaktiviteter beskrevet i den individuelle kliniske studieplan - 1 patientforløb jævnfør beskrivelsen i Studiebogen - 1 patientfortælling jævnfør beskrivelsen i Studiebogen - 1 sygdomsforløb jævnfør beskrivelsen i Studiebogen - Deltagelse i eget og medstuderendes seminar - Læse den opgivne litteratur - Selvvalgt pensum på 75-150 sider Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement mht. at opsøge og deltage i læringsmuligheder og indsamling af selvvalgt pensum. Godkendt studieaktivitet dvs. afvikling af ovenstående er forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på. Intern klinisk prøve Individuel klinisk og mundtlig prøve: Kompleks klinisk virksomhed. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9