Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk hlp@adm.aau.dk Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i bæredygtig bioteknologi Bacheloruddannelsen i bæredygtig bioteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Grøn teknologi anses af de fleste for et miljø-, samfundsmæssigt og industrielt nødvendigt og derfor højt prioriteret vækstområde til udviklingen af et bæredygtigt samfund. Udviklingen af biologiske løsninger, biologiske processer og biomassebaserede produkter til erstatning af fossile ressourcer spiller her en central rolle. For at kunne bidrage til udviklingen inden for dette vigtige område kræves en række kvalifikationer, som ikke samlet kan erhverves gennem eksisterende uddannelser i Danmark. AAU har derfor udviklet en helt ny uddannelse, hvor fokus ligger på koblingen af bioteknologi, bæredygtighed og anvendelse af biomasse som universel råvare. Platformen for uddannelsen vil være en bred forståelse af den basale bioteknologi, som knytter sig til biomasseraffinering og de rene procesteknologier, som i stor skala er begyndt at danne grundlag for fremtidens energi og industri. Akkrediteringsrådet 10. december 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 10-087949 Dok nr. 1616763 Side 1/3 Formålet med bacheloruddannelsen i Bæredygtig Bioteknologi er derfor at imødekomme aftagernes behov for en ny kompetenceprofil med en solid indsigt i moderne bioteknologi, anvendt mikrobiologi, procesteknologi, bæredygtighed, energi, miljø og biomassebaserede ressourcer. Ud over disse kompetencer lærer de studerende gennem projekter og praksis at kombinere fagområder med miljøteknologi, vedvarende energiteknologi og ressourcekendskab. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat.
Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 5. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 18. oktober fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i bæredygtig bioteknologi Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Sustainable Biotechnology) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed vil uddannelsen blive kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysisk B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS.
Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 6227. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7924 AUDD 7924 KOT: 25072 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsens 13. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for Ingeniøruddannelserne fagområdet kemi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i bæredygtig bioteknologi, jf. akkrediteringslovens 10, med opstart i september 2011. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Ballerup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Grøn teknologi anses af de fleste for et miljø-, samfundsmæssigt og industrielt nødvendigt og derfor højt prioriteret vækstområde til udviklingen af et bæredygtigt samfund. Udviklingen af biologiske løsninger, biologiske processer og biomassebaserede produkter til erstatning af fossile ressourcer spiller her en central rolle. Biomasse vil udgøre en væsentlig andel af den fremtidige energiforsyning sammen med en række andre bæredygtige kilder, og den vil udgøre den vigtigste erstatning for olie som industrielt råstof. Omdannelsen af biomasse forventes at ske i bioraffinaderier, som svarer til traditionelle oliebaserede raffinaderier. Processerne baseres på mikroorganismer (svampe og bakterier), mikrobielt producerede enzymer og kemisk katalyse. Olien vil blive erstattet af specifikke afgrøder og afgrøderester,
alger, industriaffald fra fødevareproduktion og anden biomasse, som omdannes til højværdi-produkter såsom biobrændstoffer, biokemikalier til farmaceutisk og kemisk industri og biologisk aktive stoffer. For at kunne bidrage til udviklingen inden for dette vigtige område kræves en række kvalifikationer, som ikke samlet kan erhverves gennem eksisterende uddannelser i Danmark. Vi har derfor udviklet en helt ny uddannelse, hvor fokus ligger på koblingen af bioteknologi, energi, bæredygtighed og anvendelse af biomasse som universel råvare. Platformen for uddannelsen vil være en bred forståelse af den basale bioteknologi, som knytter sig til biomasseraffinering og de rene procesteknologier, som i stor skala er begyndt at danne grundlag for fremtidens energi og industri. Aalborg Universitet i Ballerup ønsker i opbygningen af bacheloruddannelsen i Bæredygtig Bioteknologi at tage højde for fremtidige beskæftigelsesmuligheder gennem en ny kompetenceprofil og sigter mod at uddanne bachelorer med en solid indsigt i moderne bioteknologi, anvendt mikrobiologi, procesteknologi, bæredygtighed, energi, miljø og biomasse baserede ressourcer. Ud over disse kompetencer lærer de studerende gennem projekter og praksis at kombinere fagområder med miljøteknologi, vedvarende energiteknologi og ressourcekendskab. Den ansøgte bacheloruddannelse udgør et logisk første trin til den efterfølgende etablerede kandidatuddannelse i Bæredygtig Bioteknologi, som ligeledes udbydes ved Aalborg Universitet i Ballerup, hvor bacheloruddannelsens kompetencer udbygges og komplementeres. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Uddannelsen udbydes kun ved Aalborg Universitet i Ballerup. (Ansøgning, s. 26f). Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@denmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen, Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bacheloruddannelse i bæredygtig bioteknologi Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2010
Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 10 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 14 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet... 14 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte... 17 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 18 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 23 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 27 Uddannelsens formål... 27 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 27 Hovedområde... 27 Titel/betegnelse... 28 Uddannelsens normerede studietid... 28 Takstindplacering... 28 Adgangskrav for bacheloruddannelser... 28 Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 29 Øvrige legalitetsforhold... 29 Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 29 Censorkorps... 29 Sprog... 29 Tekst til uddannelsesguiden.dk... 30 Andre forhold... 30 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 26. august 2010 Høringssvar modtaget 10. september 2010 Sagsbehandling afsluttet 16. september 2010 Bemærkninger 4. august 2010 modtaget supplerende oplysninger ang. - hvordan den ansøgte uddannelse adskiller sig fra den ansøgte diplomingeniøruddannelse i bioteknologi og bæredygtig energi (uddannelsen er ikke blevet godkendt) - hvordan den ansøgte uddannelse adskiller sig fra de ansøgte bacheloruddannelser i hhv. kemiteknologi, bioteknologi og miljøteknologi - antallet af forskningspublikationer - kompetenceudvikling af underviserne samt brug af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen - 2. udkast til studieordning, herunder o Regler om omfanget af skriftlige opgaver og BA-projektet o Regler om undervisnings- og eksamenssproget o Regler om omfanget af undervisningsdeltagelse ved prøveformen undervisningsdeltagelse o Forudsætninger for deltagelse Supplerende oplysninger indhentet af ACE Denmark: - www.kvalitetssikring.aau.dk/ - www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring - www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring/strategi-for-kvalitetsudvikling - www.kvalitetssikring.aau.dk/politik-for-kvalitetssikring/kvalitetsledelse-teoretisk-grundlag - www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikringsorganisation - www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser - www.kvalitetssikring.aau.dk/centrale-dokumenter - www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/uddannelsesevaluering - www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/undervisningsmiljoe - www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/studieordning - www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/undervisningsevaluering - Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer ved Aalborg Universitet. 5
Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i bæredygtig bioteknologi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i bæredygtig bioteknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at aftagere og aftagerpanel har behov for uddannelsen, da aftagergruppen ikke har forholdt sig til behovet for uddannelsens kompetenceprofil og type i relation til beslægtede uddannelser. Det vurderes desuden kun i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler, da det ikke fremstår klart, hvordan uddannelsen qua sit fokus på bæredygtighed adskiller sig fra beslægtede uddannelser på det bioteknologiske område. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort, at de studerende sikres mulighed for at tage et studieophold i udlandet, da det fremstår uklart, hvordan uddannelsens struktur understøtter denne mulighed. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6
Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Ballerup Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende Ca. 30 studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2011 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Grøn teknologi anses af de fleste for et miljø-, samfundsmæssigt og industrielt nødvendigt og derfor højt prioriteret vækstområde til udviklingen af et bæredygtigt samfund. Udviklingen af biologiske løsninger, biologiske processer og biomasse-baserede produkter til erstatning af fossile ressourcer spiller her en central rolle. Biomasse vil udgøre en væsentlig andel af den fremtidige energiforsyning sammen med en række andre bæredygtige kilder, og den vil udgøre den vigtigste erstatning for olie som industrielt råstof. Omdannelsen af biomasse forventes at ske i bioraffinaderier, som svarer til traditionelle oliebaserede raffinaderier. Processerne baseres på mikroorganismer (svampe og bakterier), mikrobielt producerede enzymer og kemisk katalyse. Olien vil blive erstattet af specifikke afgrøder og afgrøderester, alger, industriaffald fra fødevareproduktion og anden biomasse, som omdannes til højværdiprodukter såsom biobrændstoffer, biokemikalier til farmaceutisk og kemisk industri og biologisk aktive stoffer. For at kunne bidrage til udviklingen inden for dette vigtige område kræves en række kvalifikationer, som ikke samlet kan erhverves gennem eksisterende uddannelser i Danmark. AAU har derfor udviklet en helt ny uddannelse, hvor fokus ligger på koblingen af bioteknologi, bæredygtighed og anvendelse af biomasse som universel råvare. Platformen for uddannelsen vil være en bred forståelse af den basale bioteknologi, som knytter sig til biomasseraffinering og de rene procesteknologier, som i stor skala er begyndt at danne grundlag for fremtidens energi og industri. Formålet med bacheloruddannelsen i Bæredygtig Bioteknologi er derfor at imødekomme aftagernes behov for en ny kompetenceprofil med en solid indsigt i moderne bioteknologi, anvendt mikrobiologi, procesteknologi, bæredygtighed, energi, miljø og biomasse baserede ressourcer. Ud over disse kompetencer lærer de studerende gennem projekter og praksis at kombinere fagområder med miljøteknologi, vedvarende energiteknologi og ressourcekendskab. Den ansøgte bacheloruddannelse udgør et logisk første trin til den efterfølgende etablerede kandidatuddannelse i Bæredygtig Bioteknologi, som ligeledes udbydes ved Aalborg Universitet i Ballerup, hvor bacheloruddannelsens kompetencer udbygges og komplementeres. (Ansøgning, s. 26) 7
Uddannelsens kompetenceprofil Personer der opnår en bachelorgrad i bæredygtig bioteknologi Viden Skal have en forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for det bioteknologiske og bæredygtige bioteknologiske område. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, videnskabelige og tekniske metoder og praksis. Skal kunne forstå betydningen af bæredygtighed for bioteknologisk energi-, kemikalie- og materialeproduktion. Færdigheder Kompetencer Erhvervsmæssige kompetencer Skal kunne anvende en række videnskabelige metoder, analytiske teknikker og foretage specialiserede men også bredere analyser af proces- og produktionsopgaver, der knytter sig til beskæftigelse inden for det bioteknologiske og bæredygtige bioteknologiske fagområde. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske bioteknologiske problemstillinger og anvende disse i en bæredygtig kontekst, samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle bioteknologiske problemstillinger og bæredygtige løsninger baseret på bioteknologi til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og opgaver i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Efter endt bacheloruddannelse har bacheloren opnået erhvervskompetencer inden for bioteknologi, som omfatter: Drifts-, kontrol- og udviklingsmæssige ingeniøropgaver i forbindelse med bioteknologisk og bæredygtig bioteknologisk produktion. Rådgivnings-, vejlednings- og kontrolfunktioner i virksomheder, analyselaboratorier og offentlige myndigheder inden for de bioteknologiske og ffagområder. (Studieordning, 2. udkast, s. 6f) 8
Uddannelsens struktur Semester Modul ECTS Bæredygtig bioteknologisk projektarbejde 5 Matematik 5 1. Almen og organisk kemi 5 Biologisk produktion 15 Matematik og modellering 5 2. Biokemi 10 Cellen som fabrik 15 Energi og ressourcer 5 Mikrobiologiske processer 5 3. Anvendt biodiversitet 5 Bioenergi 15 Genetik og molekylærbiologi 10 4. Procesteknologi 5 Bæredygtig bioteknologi 15 Statistik og forsøgsplanlægning 5 Bioteknologisk procesteknik 5 5. Matematisk modellering af biokemiske og bioteknologiske processer 5 Bæredygtige bioteknologiske virksomheder 15 Bioteknologi, etik og samfund 5 6. Bachelorprojekt 15 Valgfri fag 10 Sum 180 (Studieordning, 2. udkast, s. 9) 9
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Universitetet fik i 2009 akkrediteret en kandidatuddannelse i bæredygtig bioteknologi. Ifølge universitetet udgør den ansøgte bacheloruddannelsen et logisk første trin til denne kandidatuddannelse (Ansøgning, s. 3f), og universitetet har derfor redegjort for det fælles erhvervssigte: Den samlede uddannelse vil kvalificere kandidaterne til at deltage i teknologisk udvikling af bioteknologisk produktion af biobrændstoffer, fødevarekomponenter, biomedicin osv. men også til den generelle udvikling fra et fossilt ressourcebaseret samfund til et bæredygtigt samfund. (Ansøgning, s. 4). Uddannelsen har desuden et internationalt perspektiv, idet finanskrisen og klimarelaterede problemer har aktualiseret problematikken om bæredygtig udvikling (Ansøgning, s. 4). Det fremgår af ansøgningen, at universitetet i opbygningen af uddannelsen ønsker at tage højde for aftagergruppernes behov gennem en ny kompetenceprofil og sigter mod at uddanne bachelorer med en solid indsigt i moderne bioteknologi, anvendt mikrobiologi, procesteknologi, bæredygtighed, energi, miljø og biomasse baserede ressourcer. Ud over disse kompetencer lærer de studerende gennem projekter og praksis at kombinere fagområder med miljøteknologi, vedvarende energiteknologi og ressourcekendskab. (Ansøgning, s. 4). Ifølge uddannelsens kompetenceprofil opnår bachelordimittender erhvervskompetencer, som gør dem i stand til at varetage: - Drifts-, kontrol- og udviklingsmæssige ingeniøropgaver i forbindelse med bioteknologisk og bæredygtig bioteknologisk produktion. - Rådgivnings-, vejlednings- og kontrolfunktioner i virksomheder, analyselaboratorier og offentlige myndigheder inden for de bioteknologiske fagområder. (Studieordning, 2. udkast, s. 7) Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, idet det vurderes, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og de jobfunktioner, som dimittenderne forventes at varetage. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen I forbindelse med udviklingen af den ansøgte uddannelse samt en diplomingeniøruddannelse i bioteknologi og bæredygtig energi har universitetet nedsat en aftagergruppe bestående af repræsentanter fra Novozymes, Niras, Solum, Chr. Hansen Biotech. og Biogasol. Det fremgår af ansøgningen, at aftagergruppen tidligt i forløbet har kommenteret studieordningens opbygning og relevans, hvorefter kommentarerne er blevet indarbejdet og en revideret udgave af studieordningen sendt til gruppen (Ansøgning, s. 5). Bilag 1a viser en oversigt over de konkrete spørgsmål, som aftagerne har stillet, samt universitetets svar på disse. Det vurderes på den baggrund, at universitetet har sandsynliggjort, at aftagerne har været involveret i udviklingen af den ansøgte bacheloruddannelse. Af bilag 1b fremgår det, at bacheloruddannelsen i bæredygtig bioteknologi har været forelagt de overordnede aftagerpaneler for ingeniør- og naturvidenskab ved Aalborg Universitet på et møde i maj 2010. Panelet stillede spørgsmål til, hvorfor titlen indeholder bæredygtig, da alle uddannelser nu om dage vel var bæredygtige, særligt inden for bioteknologi. (Bilag 1b, s. 85). Til dette forklarede universitetet, at uddannelsens 10
fokus især retter sig mod bæredygtige aspekter af bioteknologien, såsom udnyttelse af biomasse, affaldsproduktion osv. (Bilag 1b, s. 85). Det vurderes, at universitetet i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at aftagerpanelet er blevet forelagt den ansøgte uddannelse og har forholdt sig overordnet den. Samlet set vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at aftagere og aftagerpanel har været inddraget i udviklingen af den ansøgte uddannelse. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Med hensyn til behovet for uddannelsen bruger universitetet kommentarerne fra de ovennævnte aftagere (bilag 1a) som baggrund for redegørelsen. Repræsentanterne fra Chr. Hansen Biotech., Novozymes og Niras er positivt indstillet over for behovet for uddannelsen, dog fremhæves det fra Novozymes og Niras side, at de foretrækker kandidatdimittender. I ansøgningen anfører universitetet, at bacheloruddannelsen primært anses som et trin på vejen mod en kandidatuddannelse. Dette stemmer overens med adfærdsmønsteret for bachelorer, hvor kun 11 % ( ) søger beskæftigelse, medens ca. 80 % går videre med en kandidatuddannelse på landsplan. (Ansøgning, s. 5). De sidste to aftagere giver ikke et entydigt udtryk for, at de har behov for uddannelsen. I bilaget findes der ikke kommentarer fra repræsentanten fra Solum (Bilag 1a, s. 78), mens repræsentanten fra Biogasol mener, at det lyder som en spændende og nyttig uddannelse, og udtrykker håb om, at der i fremtiden vil blive mange arbejdspladser inden for dette område (Bilag 1a, s. 78). Ingen af aftagerne har forholdt sig til uddannelsens kompetenceprofil og type i relation til beslægtede uddannelser. På den baggrund vurderes det, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort, at der er behov for uddannelsen. Det vurderes at være dokumenteret, at den overvejende del af bachelordimittender inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde fortsætter på en kandidatuddannelse, men aftagergruppen har ikke forholdt sig til behovet for uddannelsens kompetenceprofil og type i relation til beslægtede uddannelser. Beslægtede uddannelser Ifølge universitetet udbydes der ingen andre uddannelser med tilsvarende kompetenceprofil, hvor bioteknologi og bæredygtighed kombineres hverken på bachelorniveau eller på diplomingeniørniveau, men der forekommer enkelte mindre overlap med kandidatuddannelser fra universiteterne og professionsbacheloruddannelser fra Ingeniørhøjskolen i Århus. (Ansøgning, s. 6). Universitetets redegørelse sammenligner udelukkende den ansøgte uddannelse med andre bachelor- og diplomingeniøruddannelser (Ansøgning, s. 6). Af ansøgningen fremgår det, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra beslægtede bacheloruddannelser, idet de beslægtede uddannelser enten har fokus på bioteknologi eller på bæredygtighed (Ansøgning, s. 6f). Eksempelvis indeholder bacheloruddannelsen i bioteknologi ved DTU ikke fag, hvor bæredygtighed er indlejret (Ansøgning, s. 6). På Aalborg Universitet udbydes en bacheloruddannelse i kemi-, miljø- og bioteknologi, hvor de studerende fra 4. til 6. semester har mulighed for at specialisere sig inden for bioteknologi, men heller ikke på denne uddannelse indgår der deciderede fag, som relaterer sig til bæredygtighed (Ansøgning, s. 6). Universitetet har i denne ansøgningsrunde ansøgt om at splitte den netop omtalte uddannelse op i tre nye bacheloruddannelser i henholdsvis kemiteknologi, miljøteknologi og bioteknologi. Af supplerende dokumentation fremgår det, at den ansøgte bacheloruddannelse i bæredygtig bioteknologi adskiller sig fra disse bacheloruddannelser, da det på de sidstnævnte er muligt at arbejde med bæredygtighed på enkelte projektmoduler, men bæredygtighed udgør ikke en central vinkel (Supplerende dokumentation, 4. august 2010). Derudover fremhæver universitetet, at den ansøgte uddannelse udbydes i Ballerup, mens de øvrige uddannelser udbydes i Aalborg (Supplerende dokumentation, 4. august 2010). 11
Universitetet argumenterer således for, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra beslægtede uddannelser gennem sit særskilte fokus på bæredygtighed, men det fremstår ikke klart, hvordan uddannelsen qua dette fokus adskiller sig fra beslægtede uddannelser på det bioteknologiske område. Derudover er det uklart, hvordan grundlaget for uddannelsens erhvervssigte adskiller sig fra de øvrige bioteknologiske uddannelser. Til dette anfører universitetet i høringssvar af 10. september følgende: Universitetet medgiver, at den ansøgte uddannelse hvad angår rent bioteknologiske kompetencer har mange lighedspunkter med flere andre uddannelser. Dette er begrundet i følgende: - Den bioteknologiske baggrundsviden og de grundlæggende bioteknologiske metoder udgør en platform som ikke er væsentligt forskellig, hvad enten målet er udvikling af antibiotikaproducerende svampe, enzymer til vaskepulver eller enzymer og mikroorganismer til omsætning af biomasse til værdifulde produkter. De basale bioteknologiske kurser, som sammen med andre grundlæggende fag (matematik, kemi, procesteknik, osv) udgør lidt over halvdelen på den ansøgte uddannelse vil derfor have mange lighedspunkter med andre bioteknologiuddannelser. Den resterende del af bacheloruddannelsen udgøres til gengæld af fag, som er med til at give uddannelsen dens særpræg og som ikke optræder på andre bioteknologiuddannelser på bachelorniveau (Bæredygtig Bioteknologisk Projektarbejde, Energi og Resourcer, Bioenergi, Bæredygtig Bioteknologi, Bæredygtige bioteknologiske virksomheder). Uddannelsen adskiller sig så meget fra andre bioteknologiske bacheloruddannelser, som det er fagligt forsvarligt og muligt. - Som anført i ansøgningen går cirka 80 procent af bachelordimittender videre med en kandidatuddannelse. For at sikre, at de uddannede bachelorer kan optages på andre kandidatuddannelser som angivet på side 3 i ansøgningen, kræves de basale bioteknologiske, naturvidenskabelige og ingeniørmæssige kompetencer som nævnt ovenfor. En uddannelse af bachelorer med en mere specialiseret og snæver kompetenceprofil ville begrænse bachelorerne til kun at kunne fortsætte på kandidatuddannelsen i bæredygtig bioteknologi, hvilket ville være uhensigtsmæssigt i forhold til de studerendes videre uddannelses- og karrieremuligheder. Universitetet argumenterer således for, at over halvdelen af uddannelsens kurser har mange lighedspunkter med andre bioteknologiuddannelser, men at de fem nævnte kurser giver uddannelsen sit særpræg. En sammentælling viser, at disse kurser tilsammen udgør 55 ECTS-point, hvilket er under 1/3 af det samlede antal ECTS-point. Universitetet har i høringssvaret ikke redegjort for, hvordan disse fag adskiller sig uddannelsens basale bioteknologiske kurser. Derfor fastholdes vurderingen, at det er uklart, hvordan uddannelsen qua sit særskilte fokus på bæredygtighed adskiller sig fra beslægtede uddannelser på det bioteknologiske område. Med hensyn til, hvordan grundlaget for uddannelsens erhvervssigte adskiller sig fra de øvrige bioteknologiske uddannelser, vurderes det, at universitetets redegørelse i høringssvaret vedrørende bachelordimittendernes mulighed for at fortsætte på andre kandidatuddannelser end kandidatuddannelsen i bæredygtig bioteknologi har klargjort dette forhold. Samlet set vurderes det, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort, at kompetenceprofilen for den ansøgte uddannelse adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Dog bemærkes det, at den geografiske forskel i udbudssted til en vis grad sandsynliggør en forskel i forhold til de beslægtede uddannelser i kemiteknologi, miljøteknologi og bioteknologi. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Som nævnt oven for fortsætter ca. 80 % af bachelorerne inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde på en kandidatuddannelse (Ansøgning, s. 5), og universitetet har derfor valgt at inkludere ledighedstallene for ingeniøruddannede kandidater. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse opgør ledighedstallene for de bioteknologiske ingeniøruddannelser sammen med kemiingeniørerne. Ledigheden i denne kategori lå ifølge ansøgningen i februar 2010 på 3,2 %. Det er den næstlaveste ledighed for ingeniører generelt (Ansøgning, s. 7). 12
Det vurderes, at universitetet i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at dimittenderne fra den ansøgte uddannelse vil fortsætte på en kandidatuddannelse. På baggrund af de oplyste ledighedstal vurderes det ligeledes sandsynliggjort, at dimittender med den anførte kompetenceprofil vil finde beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at aftagere og aftagerpanel har behov for uddannelsen, da aftagergruppen ikke har forholdt sig til behovet for uddannelsens kompetenceprofil og type i relation til beslægtede uddannelser. Det vurderes desuden kun i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler, da det er uklart, hvordan uddannelsen qua sit fokus på bæredygtighed adskiller sig fra beslægtede uddannelser på det bioteknologiske område. Det vurderes, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været inddraget i udviklingen af uddannelsen, og at dimittender vil finde beskæftigelse. Dokumentation Ansøgning, s. 4-8 Bilag 1a: Interaktion med aftagerpanel Bilag 1b: Referat for mødet for aftagerpaneler for Natur- og Ingeniørvidenskab ved Aalborg Universitet den 19. maj 2010 Supplerende dokumentation modtaget den 4. august 2010 Høringssvar den 10. september 2010 13
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer I ansøgningen redegør universitetet for, at de studerende gennem uddannelsesforløbet oparbejder færdigheder, kvalifikationer og kompetencer, der har baggrund i den forskning, der foregår på Sektionen for Bæredygtig Bioteknologi på Aalborg Universitet (s. 8). De konkrete forskningsområder inden for Sektionen for Bæredygtig Bioteknologi med relevans for uddannelsen omfatter: 1. Molekylærbiologisk modifikation af enzymer og mikroorganismer til produktion af foder- og fødevarekomponenter 2. 2. Generation bioenergi teknologier 3. Nye teknologier til bæredygtig produktion af brint, butanol og andre energibærere udfra biomasse. 4. Screening for nye enzymer og mikroorganismer 5. Udvikling af bioraffinaderier til omdannelse af biomasse til industrielle råstoffer, biobrændstoffer og foder 6. Mikrobiologisk og molekylærbiologisk optimering af biobrændstof produktion 7. Biodiversitet i tekniske og naturlige økosystemer med relevans for biomasseproduktion og omsætning (Ansøgning, s. 9) Følgende VIP er er tilknyttet uddannelsen: - Professor Lene Lange (LL) Dr. Scient i mikrobiologi og bioteknologi, - Lektor Peter Westermann (PW) ph.d. i mikrobiologi, - Lektor Hariklia Gavala (HG) ph.d. i proces- og miljøbioteknologi, - Lektor Morten N. Grell (MNG) ph.d. i molekylærbiologi, - Lektor Mette Lübeck (ML) ph.d. i molekylærbiologi, - Lektor Peter S. Lübeck (PSL) ph.d. i biokemi og molekylærbiologi - Lektor Ioannis Skiadas (IVS) ph.d. i proces- og miljøbioteknologi, - Lektor Hinnrich Uellendahl (HU) ph.d. i bioteknologi. (Ansøgning, s. 9) Tabel 1 nedenfor viser sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer, forskningsområder og tilknyttede VIP er. 14
Tabel 1. Sammenhæng mellem fagelementer, forskningsområder og VIP er tilknyttet uddannelsen Note 1: Tallene i kolonnen Forskningsområde refererer til listen over konkrete forskningsområder ovenfor. Note 2: Initialerne i kolonnen Tilknyttede VIP er refererer til listen over VIP er ovenfor. Kilde: Ansøgning, s. 10 På baggrund af tabel 1 vurderes det sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsområder. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet vurderer ikke, at forskningsområderne bag uddannelsen er særligt professions- eller praksisrettede, og der er derfor ikke redegjort for forholdet i ansøgningen. Uddannelsens tilrettelæggere Det fremgår af ansøgningen, at de VIP er, der er tilknyttet uddannelsen, jf. ovenfor, ligeledes udgør den arbejdsgruppe, der har varetaget opbygningen og koordineringen af uddannelsen (Ansøgning, s. 9). På den baggrund vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Tabel 1 ovenfor viser sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og VIP er. I grundfagene (i alt 20 ECTS-point) vil undervisningen blive varetaget af DVIP er, mens forskere ansat ved Sektionen for Bæredygtig Bioteknologi vil varetage undervisningen i de øvrige fag (Ansøgning, s. 11). Ph.d.-studerende og post.docs vil vejlede de studerende i forbindelse med laboratoriekurser og under de praktiske laboratorieprojekter, men vejledningen vil ske i samarbejde med en fastansat VIP (Ansøgning, s. 12). På længere sigt vil 15
universitetet ansætte undervisere med ekspertise og undervisningskompetencer inden for grundlæggende matematik, kemi og statistik (Ansøgning, s. 11f). Universitetet forventer et optag på 25 studerende og vil supplere lærerstaben yderligere ved et højere optag. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Desuden bemærkes det positivt, at de studerende i forbindelse med projektforløb opnår en meget tæt kontakt med universitetets forskere og relevante kontakter fra det eksterne erhvervsliv, og de studerende får dermed både indsigt i og berøring med igangværende forskningsprojekter på universitetet. (Ansøgning, s. 8). Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen vil blive udbudt af Aalborg Universitet på universitetscampus Ballerup. Uddannelsens forskningsmiljø udgøres af Sektionen for Bæredygtig Bioteknologi, som er fysisk placeret på campus i Ballerup, og som er opstået i 2008 ved en fusion af to internationalt stærke forskningsgrupper fra Biocentrum på DTU og Biologisk Institut på Københavns Universitet. (Ansøgning, s. 9). Det vurderes på den baggrund og i sammenhæng med ovenstående, at universitetet har sandsynliggjort, at de studerende sikres nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Tabel 2 nedenfor viser universitetets opgørelse over antallet af forskningspublikationer for de seneste tre år. Universitetet oplyser, at tallet for 2010 forventes at være højere end i 2009 (Supplerende dokumentation, 4. august 2010). Tabel 2. Oversigt over publikationer 2007-2009 2007 2008 2009 Peer-reviewed 13 8 9 Bogkapitler 1 Konferencebidrag 8 11 10 Publikationer i alt 22 19 19 Note: Sammentællingen af publikationerne er foretaget af ACE Denmark. Kilde: Supplerende dokumentation, 4. august 2010. I alt 8 VIP er har bidraget til tallene, hvilket betyder, at hver VIP i gennemsnit har udarbejdet 1 peerreviewed artikel og i alt 2,4 publikationer om året. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at forskningsmiljøet tilknyttet uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 8-12 Bilag 3: CV for uddannelsens undervisere Supplerende dokumentation modtaget den 4. august 2010 16
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsen giver ret til titlen bachelor (BSc) i bæredygtig bioteknologi. Universitetet redegør i ansøgningen for, at uddannelsen er struktureret omkring de biologiske organisationsniveauer fra biokemi over cellebiologi, celleinteraktioner og metabolisme til komplekse produktionssystemer hvor vægten lægges på anvendelsesrelevante processer og organismer sat ind i en bæredygtig sammenhæng. Ingeniørfag som matematik og matematisk modellering, kemi og kemiteknik er flettet ind i de biologiske discipliner som selvstændige fagmoduler, men også som del af de bioteknologiske fag. Alle fagene bindes sammen i semesterprojekterne, som samler og perspektiverer foregående og indeværende semestres fag i bæredygtige ingeniørrelevante problemløsninger. Dette resulterer i en kompetenceprofil, hvor bæredygtighed og bioteknologi er tæt sammenkoblede. (Ansøgning, s. 12). Det vurderes på den baggrund at være sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til dens titel. Niveau Universitetet har i ansøgningen opstillet en tabel, der viser sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens kompetencekrav til en bacheloruddannelse. Heraf fremgår det eksempelvis, at kompetenceprofilens mål om, at dimittenderne skal kunne forstå og reflektere over teorier, videnskabelige og tekniske metoder og praksis inden for bioteknologi og bæredygtig bioteknologi lever op til kvalifikationsrammens mål om at kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige tekniske metoder og praksis (Ansøgning, s. 13) Det vurderes på den baggrund at være sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til niveauet for bacheloruddannelser. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 12-14 17
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til uddannelsen er en gymnasial uddannelse med - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og bioteknologi A Universitetet anfører, at undervisningen på første og andet semester er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående adgangskrav (Ansøgning, s. 12). Endvidere fremgår det af studieordningens kursusbeskrivelser, at forudsætningerne for at følge kurserne enten er de listede adgangskrav, eller at de studerende har fulgt et kursus, der ligger tidligere i studieforløbet. Eksempelvis er det en forudsætning af de studerende har bestået kurset Matematik 1, før de tager kurset Matematik og modellering (Studieordning 2. udkast, s. 14). Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at der er sammenhæng fra adgangskravene til uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Universitetet redegør i ansøgningen for uddannelsens faglige progression fra første til sidste semester. Progressionen tydeliggøres ved opstillingen af indhold og læringsmål for hvert semester, og det fremgår således, at der for hvert semester bygges videre på de opnåede kompetencer, både på et fagligt og et personligt plan. På uddannelsens 1. semester introduceres de studerende til biologisk produktion, mens 2. semester har fokus på anvendelsesorienteret biokemi og cellebiologi. 3. semester omhandler bioenergi samt energi og ressourcer, og på 4. semester arbejdes der med tekniske aspekter af bæredygtighed. Uddannelsens 5. semester har fokus på virksomheder og udarbejdelsen af virksomhedsplaner, mens 6. semester udover afgangsprojektet inddrager etiske problemstillinger og videnskabsteori relateret til bioteknologisk produktion (Ansøgning, s. 14ff). Efter 1. semester skal de studerende desuden kunne indgå i teambaseret projektarbejde og projektformidling samt kunne reflektere over og udvikle egen læring (Ansøgning, s. 15). På den baggrund vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens struktur sikrer den faglige progression fra første til sidste semester. Med hensyn til de studerendes evner til at indgå i teambaseret projektarbejde vurderes det desuden, at disse kompetencer videreudvikles i forbindelse med de obligatoriske projekter på alle semestre. I ansøgningen beskriver universitetet, hvordan de studerende i løbet af hvert semester opnår forskellige mål i uddannelsens kompetenceprofil (s. 14ff). Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Eksempelvis skal de studerende efter 4. semester kunne redegøre for principperne for molekylærbiologien og de molekylærbiologiske metoder, der kan anvendes til modifikation af bioteknologisk relevante organismer. (Ansøgning, s. 15). Dette vurderes at understøtte kompetenceprofilens mål om, at de studerende skal have forskningsbaseret 18
viden om teori, metode og praksis inden for det bioteknologiske og bæredygtige bioteknologiske område. (Ansøgning, s. 13), jf. universitetets redegørelse. Samlet set vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens adgangsgrundlag, struktur og den faglige progression understøtter, at de studerende vil kunne nå kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Prøveformer Uddannelsen vil anvende forskellige prøveformer, og de studerendes færdigheder udprøves således gennem skriftlige prøver, mundtlige prøver, mundtlige prøver på baggrund af projektrapport samt deltagelse i fremlæggelsesseminarer (Ansøgning, s. 16). Studieordningens kursusbeskrivelser viser prøveformerne for de enkelte kurser. Projektfagene på hvert semester afsluttes alle med en mundtlig prøve på baggrund af projektrapport. Universitetet har i ansøgningen opstillet en tabel, der viser sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og prøveformerne. Heraf fremgår det eksempelvis, at kompetenceprofilens mål om at kunne formidle bioteknologiske problemstillinger og bæredygtige løsninger baseret på bioteknologi til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere udprøves gennem mundtlige prøver på baggrund af projektrapport (Ansøgning, s. 16f). Det vurderes på den baggrund, at universitetet har sandsynliggjort, at der er variation i uddannelsens prøveformer, og at disse udprøver de centrale elementer i kompetenceprofilen. Pædagogisk afvikling af undervisningen I ansøgningen redegør universitetet for, at der på uddannelsen vil gøres brug af en række undervisningsformer, herunder projektarbejde, forelæsninger, laboratorieundervisning og øvelser/opgaver (Ansøgning, s.17f). Universitetets strategi for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling fremgår af Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet, som er en del af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Universitetet anfører, at kompetenceudviklingen på det pædagogisk-didaktiske felt skal ske i et samspil med: - de overordnede institutionsmålsætninger for universitets uddannelser, som de er formuleret i strategiske handlingsplaner og universitetets udviklingskontrakt - de enkelte uddannelsers strategier og mål og de dertil knyttede pædagogiske og didaktiske overvejelser - opfølgning på uddannelses- og undervisningsevaluering (Supplerende dokumentation, 4. august 2010). Universitetet anfører endvidere, at strategiplanen retter fokus både mod uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø samt den enkelte undervisers pædagogiske kompetence. AAU s overordnede strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer bygger derfor på to målsætninger: - Alle undervisere skal løbende deltage i pædagogisk opkvalificering. - Der udvikles en kultur og et miljø på AAU s uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. (Supplerende dokumentation, 4. august 2010). Universitetets Learning lab varetager kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelser samt den pædagogiske kompetenceudvikling hos underviserne (Supplerende dokumentation, 4. august 2010). I forhold til evaluering af den pædagogiske afvikling af undervisningen redegør universitetet for, at der inden hvert semester nedsættes en semesterplanlægningsgruppe bestående af undervisere og studerende (Ansøgning, s. 24). Styring af det enkelte semester varetages af styringsgrupper bestående af undervisere samt stu- 19
denterrepræsentanter. På styringsgruppemøderne, der afholdes ca. 1 gang om måneden, gøres der status for de enkelte studieaktiviteter, og eventuelle problemer diskuteres (Ansøgning, s. 24). Efter hvert semester udarbejder formanden for styregruppen en undervisningsevalueringsrapport, som tager udgangspunkt i både referaterne fra styringsgruppemøderne, de studerendes evalueringer samt eksamensresultaterne. Studienævnet supplerer evalueringen med kommentarer, såfremt dette anses for nødvendigt. Evalueringen skal bidrage til løbende udvikling af kurser og projekter (Ansøgning, s. 24). Efter hvert semester har studieleder og institutleder desuden en dialog om studenterevalueringerne. Institutlederen inddrager punkter fra denne dialog i undervisernes MUS (Supplerende dokumentation, 4. august 2010). Det vurderes sandsynliggjort, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Fysiske forhold Universitetet anfører, at sektionen for bioteknologi ikke var etableret på universitetscampus i Ballerup, da sidste undervisningsmiljøvurdering blev foretaget. Ansøgningen inddrager derfor ikke resultater for denne. En ny undervisningsmiljøvurdering, som inddrager campus i Ballerup, vil blive gennemført i 2010 (Ansøgning, s. 19). Det fremgår, at campus i Ballerup råder over forelæsningslokaler, øvelseslokaler samt grupperum. Disse lokaler har hidtil kunnet fordeles efter behov, men for at imødekomme fremtidige behov har Universitets- og Bygningsstyrelsen påbegyndt et byggeprojekt, der skal resultere i 10.000 m 2 nye bygninger i tilknytning til Ballerup universitetscampus (Ansøgning, s. 19). Uddannelsen kræver adgang til laboratoriefaciliteter, og universitet anfører, at Sektionen for Bæredygtig Bioteknologi råder over 2 laboratorier på henholdsvis 75 og 212 m 2. I løbet af det næste halve år vil der blive indrettet tre ekstra laboratorier på i alt 170 m 2. Universitetet indkøber udstyr til de nye laboratorier i vinterhalvåret 2010/11 (Ansøgning, s. 19). Campus i Ballerup tilbyder endvidere både fast og trådløs adgang til internettet, ligesom der er fastansat en universitetsbibliotekar, som underviser i litteratursøgning og yder støtte til studerende og ansatte. De studerende vil også have online adgang til Aalborg Universitetsbibliotek. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens fysiske rammer passer til uddannelsen og antallet af studerende. Studieophold i udlandet Universitetet redegør i ansøgningen for, at de studerende har mulighed for og opfordres til at afvikle et semester af deres uddannelse som et udlandsophold. Det fremgår, at universitetets internationale kontor er behjælpeligt med planlægning af opholdet, og at universitetet aktivt vedligeholder internationale samarbejdsaftaler inden for Socrates og Erasmus-netværkene (Ansøgning, s. 19). Det internationale kontor er fysisk placeret i Aalborg (http://internationaltkontor.aau.dk/internationalt_kontor). I ansøgningen beskrives det ikke, hvordan de studerende på den ansøgte uddannelse vil have mulighed for at tage på studieophold i udlandet, men ifølge studieordningens regler om merit kan studienævnet godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser eller fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer på den ansøgte uddannelse (Studieordning, 2. udkast, s. 34). Det vurderes, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort, at de studerende sikres mulighed for at tage et studieophold i udlandet, idet der er fastlagt regler for merit, men det er uklart, hvordan uddannelsens 20