JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1
Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1 1. Skole og fritid: Unge der ikke tiltrækkes af organiserede fritidsaktiviteter... 3 Facilitator: Anker Nielsen og Bjørn Ravnbøl, core-team a/s. System: ThinkTank/Group Systems leveret af Bo Felding, SQ1 Danmark Nærværende rapport gengiver samtlige input afgivet i det elektroniske mødesystem Group Systems ThinkTank ved workshops under bandekonferancen den 29. januar 2010. 2
1. Skole og fritid: Unge der ikke tiltrækkes af organiserede fritidsaktiviteter 1. Unge der ikke tiltrækkes af organiserede fritidsaktiviteter: Hvad er jeres erfaringer? 1.1. Foreningskulturen er for dansk. De "fremmede" føler sig uvelkomne. Disse unges konflikt-attituder kan de frivillige ledere ikke håndtere. [5] 1.2. Det er for dyrt at deltage i foreningslivet. Både for så vidt angår kontingent og udstyr. Endvidere er der ikke tradition for forældreopbakning til den slags aktiviteter. [5] Projekteksempel: www.foreningsguiderne.dk. Frivillige der rådgiver børn og forældre til foreningslivet. [06] 1.3. Ikke etnisk danske Forældrene har ikke erfaring med at støtte op om deres børn og de har manglende viden om betydning af det gode fritidsliv [10] 1.4. Ideen om foreningsbegrebet er ofte ukendt. Foreninger som gensidig forpligtende fællesskab. Grp9 [09] 1.5. Der har udviklet sig en kulturel "Gratis-mentalitet". Man skal selv byde ind for at få noget igen. [06] 1.6. Gratis uorganiserede fritidsaktiviteter f.eks. street-aktiviteter, der samles under ét tag, vil være en god ide. Det giver synergi effekt. [04] 1.7. De er ekskluderet fra et større fællesskab. og de har svært ved at finde sig til rette i større fællesskaber. Det kan svært at finde ud af hvad der er de gældende regler. [10] 1.8. Den klassiske rekrutteringsform skal tages op til overvejelse. "Tag bolden med ud til banderne" [06] 1.9. Utilpassede unge vælger også klublivet fra, fordi klubmedarbejderne ikke er gearede til at klare dem. De føler sig uvelkomne. [5] 1.10. Vigtigt at introducere etniske og marginaliserede danske børn og (vigtigt) familier til foreningslivet, allerede fra 0-klasse. [07] 1.11. Økonomi ofte en forhindring for deltagelse i fritidsaktiviteter. Forældre ved ofte ikke at der findes støtte til økonomi børn/unge for at være medlem i klub eller forening. Enlige forsørgere ofte i samme situation [09] 1.12. Fritidsliv og skole konkurrer. Hvis du er dårlig til at læse, så får fritid lav prioritet hos de voksne og professionelle, hvor de svage unge desværre ikke får succes. Man skal kombinere skole og fritid. (Lektiehjælp og fritid). [03] 1.13. Der er ikke lagt strategier for at få de utilpassede unge inddraget. De er en overset gruppe - man kender ikke problemets omfang. [5] 1.14. Gratis lektiehjælp som evt. kan fungere som en slags fritidshjem efter skoletid. Når man går i 5. kl. er der idag ingen fritidshjem efter skoletid, så 11 årige keder sig, og finder sammen på gaden. [04] 1.15. Det organiserede foreningsliv er ikke nødvendigvis inklusion [09] 1.16. Forældrene har ikke styr på ansøgningsreglerne vedr. støtte til økonomiske fripladser. [5] 1.17. Tilbud i sommerferier, om aften (de tidspukter som de unge selv mener de har brug for det). Fritid er strukturet ud fra de voksnes tidsramme. [03] eks. www.kk.dk/summercamp [06] 1.18. De deltager gerne i gratis tilbud uden for meget organisering og forpligtelse. De er bedre det spontane, fleksible etc. Det er her de unge mangler forældrenes støtte, og at forældrene ikke har viden om deres opgave. Det gælder både i fritid og tillige i skolen. [10] 3
1.19. De unge er en zapperkultur, man skal give dem mulighed for at zappe i fritiden. Uden økonomiske konsekvenser. Dækning af udgifter. [03] Det vil være en god ide, hvis man kan samle flere fritidsaktiviteter under ét tag. [04] 1.20. Kommunikationsform. "Foldere kan ikke stå alene". Vigtig med personlig kontakt og opfølgning. Arbejde med flere former. Besøg til forældremøder, oversættelse og opsøgende arbejde [06] 1.21. Man skal have mulighed for at lave uformelle fritidsaktiviteter, som udspringer fra hvor de unge er. [03] 1.22. Fast struktur i klub/forening passer ikke til alle. [09] 1.23. Fordomme trives lystigt iblandt brugere og deres forældre. Arbejde aktivt på at nedbryde kulturelle barrierer? [07] 1.24. Gennem den uformelle fritidsaktivitet er der større sandsynlighed for at de kan komme ind i mere etablerede institutioner. Problemet er dog hvis springet er for stort. Institurionerne skal forme sig efter de unges behov og de uformelle fællesskaber, netop for at rumme en bredere målgruppe og udvikle institutionerne ud fra de aktuelle behov og interesser. [03] 1.25. Indholdet i det offentlige tilbud, grundet manglende midler, regler i systemet og personalets muligheder [10] 1.26. Bedre lokal koodinering af indsatser og projekter, der ofte ligger i konkurence med hinanden [07] 1.27. Der skal etableres tilbud, der kan fastholde unge over tid. [5] 1.28. Børn og unge ønsker voksne ansvarlige, der gider dem og som er tilstede i mange timer - også i aftentimerne. [11] 1.29. Vi skal lave tilbud, som er målrettet en bred gruppe unge men med et særligt fokus på de udsatte, men hvor tilbudet har stjerne status. Med folk man ser som forbilleder, kan identificere sig med, folk der kan give den unge en fremtidsmulighed, hvor der tages udgangspunkt i de unges kvaliteter. Så de kan føle sig som en "stjerne". [03] 4
2. Unge der ikke tiltrækkes af organiserede fritidsaktiviteter: Hvad kan der gøres? 2.1. Koordinere og central styre al indsat i lokalområdet (herunder skole, SFO, m.m.) via et "hotspot" [07] Et Hotspot ville eliminere de projektmagere der stigmatiserer de unge, med henblik på egen vinding / projektmidler [07] 2.2. Den klassiske rekrutteringsform skal tages op til overvejelse. "Tag bolden med ud til banderne" [06] 2.3. Det er vigtigt at skolen, fritidshjemmet, ungdomsklubber og andre fritidsaktiviteter arbejder sammen. En koordineret styring i lokalområdet hvor de unge involveres og forældre altid informeres. [04] SSP lærerne skal have timer til ssp-arbejdet og et netværk, hvor de mødes mindst 6 gange årligt for at udveksle erfaring. [04] 2.4. Unge tiltrækkes af kvalitet og god voksenkontakt. Hvordan kan man arbejde på at styrke de lokale ildsjæle. lærere, pædagoger og frivillige? [06] Forebyggende og lærgerevarende personlige relationer i forhold til enkelt individer og grupper af unge. Meget gerne i deres eget nærmiljø. [11] 2.5. Samarbejde på tværs af tilbud, f.eks. i en eller anden form for klippekort, så man har mulighed for prøve forskellige tilbud og vigtigt at være opmærksomme på at få forældrene med og skabe mere fleksible tilbud [10] 2.6. Find de unge og spørg dem [09] 2.7. Tal det sprog som folk forstår (Har DIN forening brochurer på Urdu, etc.?) [07] 2.8. Skabe mere åbne tilbud f.eks. flytte aktiviteter ud på skolen eller boligområdet. en anden mulighed kunne være at arrangere åbne arrangementer eller indtænke fælles transport [10] 2.9. Måske skal man indledningsvist kortlægge problemets omfang. Og melde en bekymring over manglende deltagelse klart ud til den/dem, den vedrører. [5] 2.10. Man kunne ansætte en "handledning" - en opsøgende fritidskonsulent. [5] 2.11. De mennesker, der skal have med unge at gøre, skal "ville" det. Og være veluddannede. [5] 2.12. Det er vigtigt, at de professionelle samarbejder tværfagligt. Og at de lokale netværk styrkes. [5] 2.13. Fagprofessionelles børn bliver også trukket ud af dysfunktionelle sammenhænge og placeres på fjerntliggende privatskoler. [07] 2.14. Man skal gå efter "rollemodeller", der er "klædt på" til at tackle den leder- /træneropgave, de har påtaget sig i for eksempel fodboldklubben. [5] 2.15. Mulighed for uorganiserede og kvalificerede fritidsaktiviteter hvor de unge møder engagerede voksne. F.eks. friluftsliv, street-aktiviteter, netpartys, og andre fritidsaktiviteter. [04] 2.16. Skab rammer som giver unge medejerskab og udfoldesesmuligheder afstemme forholdet mellem autonomi og fællesskab. [09] 2.17. Man skal inddrage de unge i planlægningen af kommende aktiviteter. Gå i dialog med dem. [5] 2.18. Vigtigt at fastholde de unge i længerevarende forløb, f.eks. i klubber. [5] 2.19. Bedre udnyttelse af offentlige faciliteter som i perioder står tomme, ex. sportshal [09] Åbent 365 dage om året 24/7. "Blå mand" er også aktivitetsmedarbejder [06] 2.20. Kommunikation til forældre, børn og unge. Mange erfaringer med lokale netværk der virker. Kommunikationsambassadører i boligområder, bydelsmødre og ForeningsguideQ. Forædrecafeer, forædremøder (inddrage lokalområdet til at præsentere tilbud). Eks. Åben skole på Rådmandsgades skole. [06] 2.21. Bredere tværfagligt samarbejde både kommunalt og med det omkringliggende samfund [11] 5
2.22. Der skal være et professionelt lokalt samarbejde mellem skolen, klubben, idrætten, fritidshjem, beboerforeninger, SSP, kulturhus, trivselshus m.fl. Der skal være fælles fodslaw, så alle REAGERER på uhensigtsmæssige signaler bland børn og unge i lokalområdet. Alle skal være klædt på til opgaven. [04] 2.23. Tilgodese de "gode" unge og derved måske også tiltrække unge fra de utilpassede miljøer [06] 2.24. Politikkere skal tage de professionelle, praktikere og forskningen alvorlig. Men politikkerne er spundet ind i en bestemt politisk diskurs, som stimatisere istedet for at inkluderer fordi man laver lovgivningen for at tilfredstille vælgersegmenter og ikke handler om at nå de unge. [03] 2.25. Lave strategi og derefter give planlagte tiltag "arbejdsro". [5] 2.26. De professionelle efterspørger fritidsjob til de unge, men de unge eksluderes af straffeatester og den kriminelle lavalder. [03] 2.27. Skab forståelse hos forældre for foreningslivet - forældreuddannelse [11] 2.28. kombinere skole og fritid (fritd og lektiehjælp) [03] 6