Udbud af rottebekæmpelse i Odsherred Kommune Udbudsbetingelser, kravspecifikation og kontraktudkast Januar 2015 Udgivelsesdato : Januar 2015 Vores reference : 30.8919.01 Udarbejdet : Mette Physant Jørgensen Kontrolleret : Bent Raben
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 UDBUDSBETINGELSER 3 1.1 Den udbudte ydelse 3 1.1.1 Bekæmpelse af rotter i hovedkloakkerne 3 1.2 Ordregivende myndighed 3 1.3 Udbudsform 4 1.4 Procedure 4 1.5 Tilbuds- og aftalegrundlag 4 1.6 Tidsplan 4 1.7 Spørgsmål og supplerende information 4 1.8 Udformning og aflevering af tilbud 5 1.9 Tilbudsfrist 5 1.10 Åbning af tilbud 5 1.11 Vurdering af tilbud 6 1.12 Betingelser for deltagelse 6 1.12.1 Retslig situation 6 1.12.2 Økonomisk og finansiel kapacitet 6 1.12.3 Teknisk kapacitet 6 1.13 Meddelelse om resultat 6 1.14 Vedståelse og kontrahering 7 2 KRAVSSPECIFIKATIONER 8 2.1 Entreprisen omfatter 8 2.2 Antal anmeldelser 8 2.3 Arbejdets udførelse 9 2.3.1 Tilsyn 9
Side 2 2.3.2 Kloak 9 2.3.3 Bekæmpelse 10 2.4 Ydelser 11 2.4.1 Internetbaseret anmeldelse (web-løsning) 11 2.4.2 Bekæmpelsesmidler, fælder, foderkasser m.v. 11 2.5 Bekæmpelsens omfang 11 2.5.1 Landzone 11 2.5.2 Byzone og sommerhusområder 11 2.5.3 Personale 11 2.5.4 Kontrolbøger 12 2.5.5 Besøgskort. 12 2.5.6 Anmeldelser. 12 2.5.7 Påbud. 13 3 UDKAST TIL KONTRAKT VEDRØRENDE ROTTEBEKÆMPELSE. 14 3.1 Kontraktens omfang 14 3.2 Lovgrundlag m.v. 14 3.2.1 Nye regler 14 3.2.2 Tvivlsspørgsmål 14 3.2.3 Arbejdets udførelse 14 3.2.4 Misligholdelse 15 3.2.5 Ophør, konkurs mv. 15 3.2.6 Force majeure 15 3.3 Diverse bestemmelser 15 3.3.1 Ansvarsforsikring. 15 3.3.2 Kontakt 15 3.3.3 Anvendelse af IT 15 3.3.4 Øvrigt 16 3.4 Økonomisk grundlag 16 3.4.1 Kontraktens løbetid m.v. 16 3.4.2 Betaling. 16 3.4.3 Reguleringer. 17 3.4.4 Sikkerhedsstillelse. 17 3.4.5 Bod 17 3.5 Tvister 18 BILAG 1 Tilbudsliste BILAG 2 Paradigme for sikkerhedsstillelse BILAG 3 Tro- og loveerklæring BILAG 4 Kort over kommunen
Side 3 1 UDBUDSBETINGELSER 1.1 Den udbudte ydelse Ydelsen omfatter den lovpligtige rottebekæmpelse i Odsherred kommune i overensstemmelse med: 17 og 18 i LBK nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter med senere ændringer. Kemikalielovgivningen, Lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014 Gældende vejledning fra Naturstyrelsen By- og landskabsstyrelsens plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark, 2010 Odsherred Kommunes handlingsplan vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter Arbejdet skal udføres i henhold til nærværende udbudsmateriale og kontrakt samt gældende love, bekendtgørelser m.m. Arbejdet skal desuden udføres under overholdelse af Arbejdstilsynets samt øvrige relevante myndigheders krav. Kontrakten træder i kraft den 1. juli 2015 og er gældende i 4 år til den 30. juni 2019 med option på forlængelse med yderligere 2 x 1 år på uændrede kontraktvilkår. Kontrakten ophører automatisk med udgangen af juni måned 2019, såfremt option på forlængelse ikke udnyttes. 1.1.1 Bekæmpelse af rotter i hovedkloakkerne Rotter i hovedkloakker er ikke omfattet af dette udbud. Bliver kontrakthaver ved besøg på ejendommen opmærksom på, at der er problemer med rotter i hovedkloakken, skal dette meddeles til kommunen. 1.2 Ordregivende myndighed Udbyder er: Odsherred Kommune Natur og Miljø Nyvej 22 4573 Højby Kontaktperson i forbindelse med udbudsmaterialet er: Birte Thrane Larsen, Natur og Miljø, tlf. 59 66 60 53
Side 4 1.3 Udbudsform Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 og bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 med senere ændringer. Udbudsbekendtgørelsen blev afsendt den 16.januar 2015 og offentliggjort på TED. 1.4 Procedure Udbuddet annonceres på Odsherred Kommunes hjemmeside. Udbudsmaterialet samt eventuelle rettelsesblade og svar på spørgsmål vil være tilgængeligt på Odsherred kommunes hjemmeside: www.odsherred.dk/udbud 1.5 Tilbuds- og aftalegrundlag Tilbuds- og aftalegrundlaget består af følgende: Nærværende udbudsbetingelser (kapitel 1) Kravspecifikationer (kapitel 2) Kontraktvilkår (kapitel 3) Tilbudsliste (bilag 1) Paradigme for sikkerhedsstillelse (bilag 2) Tro og love erklæring (bilag 3) 1.6 Tidsplan Udbudsprocessen følger følgende vejledende tidsplan: Afsendelse af udbudsbekendtgørelse 16. januar 2015 Frist for individuelle spørgsmål til udbudsmaterialet 13. februar 2015 Frist for besvarelse af spørgsmål 20. februar 2015 Tilbudsfrist 27. februar 2015 Meddelelse om kontrakttildeling 20.marts 2015 Udløb af standstill-periode 31. marts 2015 Underskrivelse af kontrakt Uge 14 Kontraktstart 1. juli 2015 1.7 Spørgsmål og supplerende information Eventuelle tvivl eller usikkerheder om forståelsen af udbudsmaterialet eller proceduren skal afklares forud for tilbudsgivningen. Spørgsmål modtages kun skriftligt indtil 13. februar 2015 og skal rettes til Odsherred kommune:
Side 5 Birte Thrane Larsen: bil@odsherred.dk Besvarelser vil blive offentliggjort på Odsherred kommunes hjemmeside: www.odsherred.dk/udbud. De indkomne spørgsmål vil blive besvaret af Odsherred Kommune senest d. 20. februar 2015. 1.8 Udformning og aflevering af tilbud Tilbuddet afgives som en fast del plus en variabel del. Den variable del reguleres med antallet af anmeldelser i henholdsvis by- og landzone, samt antallet af ejendomme i landzonen. Prisen omfatter alle de i udbudsmaterialet inkl. bilag nævnte ydelser. Tilbuddet skal afgives på den vedlagte tilbudsliste. Alle poster i tilbudslisten skal udfyldes. Desuden skal vedlægges en udfyldt og underskrevet tro- og loveerklæring, de krævede oplysninger om antal ansatte i alt, antal ansatte med autorisation samt oplysninger om referencer fra tilsvarende opgaver. Tilbuddet skal afleveres på dansk og alle priser skal være angivet i danske kroner. I tilbuddet skal angives en ansvarlig kontaktperson samt dennes e-mailadresse. Tilbud skal sendes eller afleveres i en lukket kuvert til: Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Att. Bent Raben Kuverten skal mærkes: Må ikke åbnes i postmodtagelsen - Tilbud Rottebekæmpelse i Odsherred kommune Det er tilbudsgivers eget ansvar at sikre, at alt tilbudsmateriale afleveres rettidigt. 1.9 Tilbudsfrist Sidste frist for afgivelse af tilbud er den 27.februar 2015 kl. 12. Tilbud modtaget efter fristens udløb accepteres ikke og indgår således ikke i evalueringen. 1.10 Åbning af tilbud Der vil ikke være mulighed for at overvære åbning af tilbud.
Side 6 1.11 Vurdering af tilbud Tildelingskriteriet er laveste pris baseret på den samlede tilbudssum i tilbudslisten. 1.12 Betingelser for deltagelse 1.12.1 Retslig situation Der kræves dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er begæret under konkurs, betalingsstandsning, være dømt for forhold der rejser tvivl om tilbudsgivers faglige hæderlighed, eller have gæld til det offentlige og at der heller ikke foreligger andre af de i udbudsdirektivets artikel 45, stk. 1 og 2, litra a), b), c), e), og f) nævnte situationer i forhold til tilbudsgiver. Bilag 3 omfatter en tro og loveerklæring som skal underskrives og vedlægges tilbuddet. 1.12.2 Økonomisk og finansiel kapacitet Virksomheden skal i gennemsnit over der sidste 3 år som minimum have en omsætning på mindst 1 million, en egenkapital på mindst 250.000 kr. samt en soliditetsgrad på mindst 10%. De økonomiske nøgletal skal vedlægges tilbuddet. Se også kontraktkrav om sikkerhedsstillelse punkt 3.4.4. 1.12.3 Teknisk kapacitet Autorisation Det er en betingelse for deltagelse, at tilbudsgiver er optaget på Naturstyrelsens liste over godkendte rottebekæmpelsesfirmaer og har fast ansat mindst 3 personer med autorisation fra Naturstyrelsen til udførelse af rottebekæmpelse. Tilbuddet skal vedlægges kopi af Naturstyrelsens autorisation udstedt til de personer, der skal foretage rottebekæmpelsen. Referencer Tilbudsgiver skal som minimum angive 2 referencer fra kontrakter af tilsvarende karakter og omfang indenfor de seneste 3 år. Der skal for hver reference oplyses kundens navn og kontaktperson, kontraktsum og udførelsesperiode. 1.13 Meddelelse om resultat Alle entreprenører, der har afgivet et korrekt udformet bud, vil modtage en skrivelse med orientering om resultatet af udbuddet.
Side 7 1.14 Vedståelse og kontrahering De bydende er forpligtiget til at vedstå deres tilbud i tre måneder fra åbningstidspunktet. Kontrakten indgås tidligst efter udløb af en 10 dages standstill-periode, der løber fra ordregiverens afsendelse af underretning om tildelingsbeslutning til tilbudsgiverne.
Side 8 2 KRAVSSPECIFIKATIONER 2.1 Entreprisen omfatter Odsherred kommune har i følge Danmarks statistik 32.530 indbyggere pr.1. januar 2014, fordelt på ca. 15.700 husstande. Størstedelen af husstandene er individuelle boliger (parcel, rækkehuse og helårsbeboede sommerhuse) og kun en mindre del er etageboliger. Derudover er der ca. 23.000 sommerhuse. Odsherred Kommune 2013 Antal Fordeling af boliger på type Beboede boliger Ubeboede fritidshuse Parcel/stuehuse 9.548 0 Række-, kæde- og dobbelthuse 2.390 0 Etageboliger 1.706 0 Døgninstitutioner 20 0 Fritidshuse 1.873 21.248 Antallet af ejendomme i landzonen er på ca. 5.800 stk. Bekæmpelse foretages hele året i by- og landzone, samt i sommerhusområderne efter anmeldelse fra borgerne. Alle ejendomme i landzonen skal have minimum et tilsynsbesøg hvert andet år. Entreprenøren skal påregne og acceptere de ændringer i antallet af by- og landzoneejendomme, der må være i entreprisens løbetid. 2.2 Antal anmeldelser Antal anmeldelser fra 2007 til 2014. År Antal anmeldelser 2007 1.605 2008 1.854 2009 1.195 2010 978 2011 1.039 2012 1.737 2013 1.388 2014 1.641 Antal anmeldelser i byzonen og sommerhusområder i perioden 1.januar 31. december 2014 = 762 Antal anmeldelser i landzone i perioden 1.januar 31. december 2014 = 879
Side 9 Betalingen vil blive reguleret årligt i henhold til det aktuelle antal anmeldelser i henholdsvis land- og byzone samt antallet af ejendomme i landzonen. Entreprenøren afregnes pr. afsluttet anmeldelse. 2.3 Arbejdets udførelse 2.3.1 Tilsyn 2.3.2 Kloak Der skal som minimum, ved første tilsynsbesøg foretages en grundig gennemgang af ejendommen og evt. de nære omgivelser, i det omfang, det vurderes at kunne have betydning for rotteforekomsten. I forbindelse med selve tilsynet skal ejendommen gennemgås med henblik på identifikation af årsager til rotteforekomsten og andre eventuelle fejl og mangler, som vil kunne forårsage ny forekomst af rotter. Mulige forhold, som enten har eller vil kunne påkalde sig rotter, skal bemærkes over for borgeren og noteres i RotteWeb. Ved forhold, som kræver et påbud eller anden hurtig handling, skal bekæmperen straks tage kontakt til Odsherred kommune. Det skal understreges, at rottebekæmperen skal afsætte de fornødne ressourcer til varetagelse af bekæmpelsen og den forebyggende gennemgang. Gentagelse af den grundige gennemgang af den enkelte ejendom, ud over gennemgangen ved det første tilsynsbesøg, kan være nødvendigt, da f.eks. oversete forhold kan være årsag til fortsat rotteforekomst. Rottebekæmperen skal tilse, at de anbefalede eller påbudte foranstaltninger efterkommes. Dette skal ske ved opfølgende tilsyn maksimalt 2 uger efter udstedelsen. Følger borgeren ikke anbefalinger (henstillinger) og/eller påbud, om f.eks. manglende rottesikringer, renholdelse etc. skal rottebekæmperen straks rette henvendelse til Odsherred kommune som vil følge op på henvendelsen. Rottebekæmperen skal være kommunen behjælpelig og til stede ved besigtigelser. Ved mistanke om kloakbrud skal rottebekæmperen på kvalificeret måde spore og påvise defekter i kloak og afløbssystemerne ved hjælp af røgapparat, farvestof eller ligende og yde vejledning af grundejer og kommune i forbindelse med reparationsarbejdet.
Side 10 Ved konstateret kloakbrud på ejendommen informerer rottebekæmperen grundejeren om, at kloakbruddet skal repareres af autoriseret kloakmester. Rottebekæmperen orientere Natur og Miljø med henblik på, at forvaltningen kan udstede skriftligt forvarsel om påbud til grundejeren. Er der rotter på ejendommen i forbindelse med konstatering af kloakbrud skal rottebekæmperen foretage bekæmpelse f rotterne. Rottebekæmperen skal samtidig orientere grundejeren om bekæmpelse og forebyggelse af rotter. Bekæmpelse af kloakrotter i hovedkloakken er ikke omfattet af denne kontrakt, men observeres der rotteproblemer i hovedkloakken, skal dette straks meddeles til kommunen. 2.3.3 Bekæmpelse Ved konstatering af rotteforekomst skal der igangsættes bekæmpelse med gift og eller fælder. Rotteaktiviteten skal dokumenters ophørt førend bekæmpelsen afsluttes og herefter skal materiel, gift og evt. døde rotter indsamles. Rottebekæmpelsesfirmaet skal i følge Naturstyrelsens resistensstrategi og anvende den svageste gift først. Benyttes der fælder skal opsætning og tilsynet med fælderne varetages af rottebekæmperen. Fanges der rotter i smækfælde, skal disse dog straks fjernes. Intervaller mellem tilsynsbesøg afhænger af rotteaktiviteten og fældefangsten. Ansvaret for bortskaffelse af døde rotter og aktivering af fælderne på ny tilfalder rottebekæmperen. Rottebekæmperen kan dog indgå aftale med beboer om dennes deltagelse vedrørende tømning af fælder. Denne aftale kan dog ikke erstatte de regelmæssige tilsyn, som skal foretages, så længe der er rotter. Eventuelle aftaler skal altid noteres i RotteWeb. Hvis der benyttes levendefangende fælder, skal disse altid tilses minimum en gang dagligt af rottefænger. Rottebekæmpelsesfirmaet skal indberette giftforbruget i Rotteweb hvad angår aktivstof og mængde. Entreprenøren skal anvende Rotteweb som fast arbejdsredskab til bl.a. registrering af besøg, tilsynskommentarer, beskrivelse af bekæmpelse og ved dialog med kommunen. Desuden skal entreprenøren deltage i driftsmøder med Odsherred Kommune hvert halve år.
Side 11 2.4 Ydelser 2.4.1 Internetbaseret anmeldelse (web-løsning) Entreprenøren forpligter sig til direkte at kunne modtage og registrere anmeldelser om rotter samt indberette aktiviteter under kontrakten via internettet i overensstemmelse med det af Odsherred Kommune valgte indberetningsprogram (RotteWeb). 2.4.2 Bekæmpelsesmidler, fælder, foderkasser m.v. Entreprenøren forpligter sig til, uden andet vederlag end det i nærværende kontrakt specificerede, at stille de fornødne mængder fælder, foderkasser og godkendte bekæmpelsesmidler til rådighed i bekæmpelsen. Entreprenøren påtager sig at råde over et så alsidigt sortiment af bekæmpelsesmidler, at enhver form for rottetilhold skal kunne bekæmpes, også i resistensområderne. Entreprenøren vil i resistensområderne anvende alternative bekæmpelsesmidler efter aftale med Naturstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse for det pågældende område. Gift udlægges på forsvarlig måde og i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler og anvisninger på området. Gift udlægges på en sådan måde, at afstrømning ved tøbrud, oversvømmelse eller regnskyl ikke sker til søer, vandløb eller dræn. 2.5 Bekæmpelsens omfang 2.5.1 Landzone På ejendomme i landzonen hvor der ikke træffes nogen hjemme, skal den autoriserede person aflevere en skriftlig meddelelse med opfordring til grundejer eller lejer om at anmelde eventuel forekomst af rotter. På ejendomme hvor der er forekomst af rotter, skal der på ejendommen med 6 måneders intervaller foretages tilsynsbesøg. Når en ejendom efter tre på hinanden følgende tilsynsbesøg ikke længere har forekomst af rotter, vil den pågældende ejendom overgå til at være omfattet af det obligatoriske eftersyn hvert andet år. 2.5.2 Byzone og sommerhusområder Ved anmeldelse om rotter skal rottebekæmperen gennemgå ejendommen om muligt i følgeskab med grundejeren, lejer eller dennes repræsentant. Ejer, lejer eller dennes repræsentant skal informeres om eventuel giftudlægning. 2.5.3 Personale Entreprenøren forpligter sig til at lade bekæmpelsen udføre af kvalificeret arbejdskraft, der alle har erhvervet autorisation.
Side 12 Entreprenøren skal sikre, at alle medarbejderne holdes opdaterede med hensyn til præparaternes virkemåde, korrekt omgang med og udlægning af midlerne, herunder at enhver giftudlægning skal meddeles ejer, lejer eller bruger af ejendommen. Entreprenørens personale skal fremtræde ædruelige i pænt, ensartet arbejdstøj, og skal yde god og venlig service overfor borgerne. Personalet skal medbringe kort med billedlegitimation og firmanavn. Personer som efter kommunens vurdering findes uegnede til at udføre arbejdet, skal af entreprenøren uden ophør erstattes af andet personale. Arbejdsklausuler Odsherred Kommune ønsker at sikre gode vilkår for medarbejderne hos entreprenøren. Rottebekæmpelsesfirmaet forpligtiger sig derfor til at sikre, at de ansatte som entreprenøren (og evt. underleverandøren) beskæftiger, har løn og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, som i henhold til overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller den egn som arbejdet skal udføres. 2.5.4 Kontrolbøger Der føres ikke rutinemæssigt kontrolbøger, idet alle aktiviteter løbende indberettes via internettet, jf. punkt 2.4.1. Dagens aktiviteter skal senest være indberettet i RotteWeb ved arbejdstids ophør. I tilfælde af utilgængelighed af det web-baserede indberetningssystem, der umuliggør indberetning inden for den ovennævnte frist, føres der en midlertidig kontrolbog, indtil indberetning kan foretages. En sådan midlertidige kontrolbog skal i givet fald kunne forevises kommunen på forlangende. 2.5.5 Besøgskort. Entreprenøren leverer vederlagsfrit besøgskort, som firmaets medarbejdere afleverer, hvis de i forbindelse med deres besøgsrunde ikke træffer nogen hjemme. Der skal være påtrykt telefonnummer på besøgskortet. Besøgskortet udarbejdes i fællesskab med Odsherred kommune. 2.5.6 Anmeldelser. Der arbejdes med 2 responstider;
Side 13 2.5.7 Påbud. 1) Omgående respons ved rotteforekomst indendørs fx i beboelsesejendom eller rotteforekomst på fødevarevirksomheder, institutioner eller skoler. Besøg skal foretages hurtigst muligt dog senest dagen efter modtagelse af anmeldelse. Er anmeldelsen foretaget inden kl. 12 på en hverdag skal der iværksættes, undersøgelse og foretage effektiv rottebekæmpelse samme arbejdsdag, er anmeldelsen foretaget senere end kl. 12 på en hverdag på en lør-, søn- eller helligdag, foretages ovenstående handlinger senest arbejdsdagen efter. Ved flere på hinanden følgende helligdage skal entreprenøren dog hurtigst muligt tage telefonisk kontakt til anmelderen og aftale et tidspunkt for besøg. 2) Senere respons ved rotteforekomst udendørs, i/ved udhuse, uopvarmede lofter, landbrug etc. Der skal iværksættes, undersøgelse og foretage effektiv rottebekæmpelse inden for 8 dage efter modtagen anmeldelse. Entreprenøren skal ringe til anmelder og aftale træffetid før besigtigelse. Efter alle tilfælde af bekæmpelse, skal entreprenøren foretage minimum 3 opfølgende besøg med henblik på at lukke sagen og indsamle døde rotter, giftrester og fælder. En igangværende rottebekæmpelse kan først afsluttes, når rotteaktiviteten er ophørt, når der ikke længere spises af giften og/eller fanges rotter i opsatte fælder og der ikke er tegn på nye huller. Forekommer der genanmeldelse på samme ejendom senest 4 uger efter lukning af en anmeldelse, skal anmeldelsen genåbnes og ikke noteres som ny anmeldelse. Såfremt en ejendoms manglende renholdelse og rottesikring, kan nødvendiggøre et påbud, skal entreprenøren tilkalde assistance fra kommunen til besigtigelse, senest i forbindelse med indberetning af aktiviteten. I den forbindelse kan entreprenøren med fordel uploade et billede til Rotteweb. Anser kommunen det ligeledes for påkrævet, gives påbuddet af kommunen efter reglerne i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (Miljøbeskyttelsesloven).
Side 14 3 UDKAST TIL KONTRAKT VEDRØRENDE ROTTEBEKÆMPELSE. Kontrakten indgås ved underskrivelse af nærværende aftale af både Odsherred Kommune og bekæmpelsesfirmaet. Odsherred Kommune omtales i det følgende også som kommunen, bekæmpelsesfirmaet omtales også som entreprenør. Følgende bilag udgør integrerede dele af nærværende kontrakt i prioriteret rækkefølge: Kravspecifikationer, samt bilag Entreprenørens tilbud Sikkerhedsstillelse I tilfælde af uoverensstemmelse mellem dokumenterne, gælder kontraktens tekst forud for bilagene. 3.1 Kontraktens omfang Rottebekæmpelse i Odsherred kommune i henhold til vedlagte beskrivelse og kravspecifikationer. 3.2 Lovgrundlag m.v. I henhold til denne kontrakt foretager entreprenøren effektiv rottebekæmpelse i kommunen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og kan ikke fraviges ved aftale parterne imellem. Dette omfatter pt. blandt andet følgende: Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter med senere ændringer. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 849 om kemikalier af 24. juni 2014 3.2.1 Nye regler Såfremt nye regler måtte ændre ovennævnte lovgrundlag for bekæmpelse af rotter væsentligt, optages forhandling mellem parterne om ændringer. Dersom parterne ikke kan opnå enighed, kan kontrakten opsiges af begge parter med et halvt års varsel til udløb 30. juli eller 31. december. 3.2.2 Tvivlsspørgsmål Tvivlsspørgsmål om kontraktens overholdelse på det faglige område afgøres af Naturstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse for det pågældende område. 3.2.3 Arbejdets udførelse Arbejdet skal tillige udføres i overensstemmelse med udbudsmaterialet med bilag samt i overensstemmelse med kommunens eller Naturstyrelsen konsulents eventuelle anvisninger.
Side 15 3.2.4 Misligholdelse Kontrakten kan ved misligholdelse opsiges med øjeblikkelig varsel. Misligholdelse kan fx være manglende overholdelse af tidsfrister for bekæmpelse eller indberetning. 3.2.5 Ophør, konkurs mv. Såfremt entreprenøren i kontraktperioden ophører, går konkurs, træder i likvidation, eller ikke mere har personer, der er autoriserede til rottebekæmpelse, ophører kontrakten automatisk. 3.2.6 Force majeure Krig, blokade o.a. force majeure forbeholdt. 3.3 Diverse bestemmelser 3.3.1 Ansvarsforsikring. Entreprenøren skal under hele kontraktperioden sørge for at have både sine medarbejdere og sit materiel ansvars- og ulykkesforsikret i henhold til enhver tid gældende lovgivning. Entreprenøren er erstatningspligtig for al skade, som han selv eller hans medarbejdere måtte forvolde på privat eller offentlig ejendom under arbejdets udførelse. 3.3.2 Kontakt Entreprenøren skal kunne kontaktes via e-mail og / eller mobiltelefon i hele kommunes åbningstid. Uden for normal åbningstid skal entreprenøren kunne træffes og foretage besigtigelse ved akutte tilfælde f.eks. rotter inde i beboelsen. 3.3.3 Anvendelse af IT Kommunen benytter et web baseret anmeldelses og indberetningssystem (RotteWeb), som også skal benyttes af entreprenøren. Entreprenøren skal uden særskilt betaling anvende det pågældende system, og herunder også selv afholde alle omkostninger ved at sikre adgang til anvendelse af netopkoblet PC mv., samt tablet med netforbindelse til bekæmperen, så der er mulighed for direkte indberetning/opfølgning i Rotteweb i forbindelse med tilsyn og/eller bekæmpelse
Side 16 3.3.4 Øvrigt Kontrakthaver har pligt til straks at oplyse kommunen om forhold, som hindrer eller vanskeliggøre arbejdet. Eventuelle klager fra borgerne skal endvidere straks oplyses til kommunen. Entreprenøren må ikke uden kommunes godkendelse anvende underleverandør. 3.4 Økonomisk grundlag 3.4.1 Kontraktens løbetid m.v. Kontrakten løber i perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2019. Kommunen har desuden option på forlængelse af kontraktens løbetid med 2 gange 1 år på uændrede vilkår. 3.4.2 Betaling. Kontrakten er indgået på grundlag af de oplyste antal anmeldelser og antal ejendomme i afsnit 2.1 og 2.2. Årskontraktsummen fremgår af entreprenørens tilbudsliste (bilag 1). Hvor nødvendige bekæmpelsesforanstaltninger medfører uforudselige omkostninger, skal særaftale om betaling træffes forud for afholdelse. Der afregnes ved afslutning af hver måned på baggrund af tilbudslistens priser, afsluttede sager og besøgte ejendomme. Afregningen omfatter hver måned: 1) Afregning af 1/12 af de faste omkostninger jf. tilbudslisten. 2) Afregning på baggrund af antal afsluttede sager for tilsyn og bekæmpelse i hhv. byzonen, sommerhusområder og landzonen ud fra tilbudslistens enhedspriser (inkl. de adresser, hvor der i forbindelse med rutinetilsyn er konstateret rotter). Såfremt der igen konstateres rotter inden for 4 uger og sagen må genåbnes, betragtes sagen ikke som afsluttet. 3) Afregning på baggrund af antal besøgte ejendomme i landzonen, hvor der er foretaget rutinetilsyn. Entreprenøren skal fremsende elektronisk faktura til kommunen ved afslutning af hver måned til EAN-nummer 57 98 00 75 22 025. Odsherred Kommune har en 30 dages betalingsfrist fra modtagelsen af fakturaen.
Side 17 3.4.3 Reguleringer. Der er taget udgangspunkt i 879 årlige anmeldelser eller konstatering af rotter ved rutinetilsyn i landzonen og 762 årlige anmeldelser i byzonen og sommerhusområder. I alt er der 5.795 ejendomme i landzonen, hvor der skal foretages rutinemæssigt tilsyn hvert andet år. Danmarks Statistik beregnede lønindeks for den private sektor (www.statistikbanken.dk), ILON2: Lønindeks for den private sektor) i 1. kvartal 2015 (2015K1) er udgangspunktet for regulering af priserne. Regulering af priserne finder sted hvert år 1. juli. Første gang 1. juli 2016. Beregningen sker på basis af den ændring, der er sket i ovennævnte lønindeks for 1. kvartal i forhold til det foregående år. 3.4.4 Sikkerhedsstillelse. 3.4.5 Bod Entreprenøren er forpligtiget til at stille sikkerhed i form af en anfordringsgaranti svarende til 10 % af 1 års forventede kontraktsum ekskl. moms. Sikkerhedsstillelsen skal stilles i form af bankgaranti eller lignende, som skal godkendes inden kontrakten underskrives. Sikkerhedsstillelsen skal fremsendes til Odsherred kommune senest 8 arbejdsdage efter meddelelse om kontrakttildeling. Entreprenøren bekoster evt. stempling af sikkerhedsdokument. Sikkerhedsstillelsen skal dække eventuelle misligholdelse af forpligtigelser i forbindelse med det til entreprenøren overdragne arbejde vedr. bekæmpelse af rotter. Kræves sikkerhedsstillelsen taget i anvendelse, skal dette meddeles skriftligt og samtidig til entreprenøren og sikkerhedsstilleren med angivelse af arten og omfanget af misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Beløbet skal udbetales til Odsherred kommune inden 10 arbejdsdage efter kravets fremsættelse. Eventuelle omkostninger forbundet med oprettelse og opretholdelse af sikkerhedsstillelsen i hele aftaleperioden afholdes af entreprenøren. Berettigede klager fra grundejere, indkommet til Odsherred kommune, videregives til entreprenøren, som omgående skal sørge for, at fejlen bliver rettet. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kommunen kan anvende bodsbestemmelserne som angivet nedenfor. Ikke overholdelse af tidsfrister for bekæmpelsesindsats: 500 kr. pr. tilfælde Ikke følger op med efterfølgende besøg: 500 kr. pr tilfælde Ikke foretager elektronisk registrering rettidigt: 500 kr. pr. arbejdsdag
Side 18 3.5 Tvister Boden opgøres for hver betalingsperiode I tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne vedrørende nærværende kontrakt, er hver af parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelserne afgjort endeligt ved voldgift. Jvf. lov om voldgift Der udpeges 3 voldgiftsmedlemmer, hvoraf hver af parterne udpeger et medlem, og Det Danske Voldgiftsinstitut udpeger formanden. Såfremt en part ikke inden 30 dage fra begæringen om voldgift har udpeget en voldgiftsmand, vælges denne af instituttet. Udgifterne ved en voldgift deles ligeligt mellem parterne. Odsherred Kommune XXXXXXXXXX Den Den Underskrift: Underskrift: