Regler for jordbearbejdning

Relaterede dokumenter
Regler for jordbearbejdning

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Lovtidende A Udgivet den 7. juli Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli Nr. 828.

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Hvor sker nitratudvaskning?

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Resultater af analyser af vandprøver

Strandsvingel til frøavl

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Større udbytte hvordan?

Nyt fra bagkontoret nr. 13

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Lovtidende A. Høringsudkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Sprøjtefrie randzoner

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Tal om gartneriet 2016

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Kvartalsopgaver. Kvartal 1.

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Tal om gartneriet 2015

Muligheder og udfordringer i efter- og

Lovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Vejledning og skemaer

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Spark afgrøden i gang!

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Hvor tjener du penge på planteavlen?

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

GLYPHOSAT. Roundup Max

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Dit haveaffald sådan gør du!

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen

Genopretning af vådområder

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Best practise så n gør vi!

Supplement til Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Danske forskere tester sædskifter

Transkript:

Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk

Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter... 3 Undtagelser... 3 Kartoffelavl... 3 Kolbe- og kernemajs... 3 Efterafgrøder... 3 Roer... 3 Gartneriafgrøder og havefrø... 3 Skriftlig aftale med offentlig myndighed om, at der ikke må anvendes sprøjtemidler... 5 Vedplanter... 5 Forbud mod omlægning af fodergræs... 6 Græsomlægning... 6 Økologiske bedrifter... 6 Afgrødetyper der betragtes som fodergræs... 7 Andre forhold og anbefalinger... 7 1

De dyrkningsrelaterede tiltag forbyder jordbearbejdning om efteråret forud for forårssåede afgrøder samt omlægning af fodergræs i visse perioder. Reglerne skal tages med forbehold, da gødningsbekendtgørelsen for 2014/15 endnu ikke er offentliggjort. Der forventes ikke ændringer på området. Hvem skal overholde reglerne? Virksomheder med en årlig omsætning på over 50.000 kr. fra plante- og/eller husdyravl og som dyrker et samlet areal på mindst 10 ha, skal overholde reglerne for jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. Det gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder Jordbearbejdning defineres i denne sammenhæng, som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubbe. Reglerne har indflydelse på strategien for jordbearbejdning og for sædskiftet. Restriktionerne gælder kun for jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Følgende aktiviteter anses ikke som jordbearbejdning: høst, presning, indsamling af halm, kalkning og tromling. Nedfældning af gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd betragtes heller ikke som jordbearbejdning. Stubbearbejdning og pløjetidspunkt REGEL: Forud for en forårssået afgrøde må der ikke foretages jordbearbejdning i efteråret efter høst og frem til den 1. november på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4). JB 12 jorde skal indplaceres som den jordtype, den minder mest om i tekstur. BEMÆRK: En stubbearbejdning lige efter høst og forud for forårssåede afgrøder stort set ikke har nogen effekt på udbyttet heller ikke selvom halmen er snittet. Reglerne betyder, at pløjningen i mange tilfælde, specielt på lerjord, vil blive foretaget senere på året end hidtil. Det betyder umiddelbart ikke noget for udbyttet, men der er en kortere periode, hvor det er tilladt, og derfor en øget risiko for strukturskader pga. kørsel under våde forhold. Nedfældning Nedfældning af gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd betragtes ikke som jordbearbejdning. Ukrudtsbekæmpelse REGEL: Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst er først tilladt fra den 1. oktober. 2

BEMÆRK: Reglerne får ikke så stor indflydelse på forekomst og bekæmpelse af frøukrudt. Frø af de fleste arter af græsser og tokimbladet ukrudt overlever dårligst, når de får lov at ligge længst muligt i stubben efter høst. Kvik kan fortsat bekæmpes effektivt med glyphosat før høst og igen fra den 1. oktober. Muligheden for at bekæmpe tidsler, grå bynke og følfod effektivt i stub bliver derimod begrænset, da de kan have stoppet væksten inden den 1. oktober. Økologiske bedrifter Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af forbuddet mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Undtagelser Kartoffelavl Uanset jordtypen må autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler foretage jordbearbejdning fra den 1. november på arealer, hvor der i næste dyrkningssæson skal dyrkes kartofler. På arealer, hvor der har været dyrket alle typer af kartofler, må der samme efterår altid foretages jordbearbejdning fra den 1. november. Kolbe- og kernemajs Arealer hvor der har været dyrket kolbe- eller kernemajs er ikke omfattet af reglerne. Efterafgrøder Arealer, hvor der etableres lovpligtige efterafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Hvis det er vigtigt at foretage en stubbearbejdning lige efter høst, så er det tilladt, hvis du efterfølgende etablerer efterafgrøder. De skal etableres senest den 1. august, dog senest den 20. august for korsblomstrede. Efterafgrøden må tidligst destrueres den 20. oktober eller den 1. marts ved udlæg i majs. Det kan være aktuelt at så efterafgrøder ud over de lovpligtige forud for forårssåede afgrøder, fordi en effektiv efterafgrøde konkurrerer med ukrudt, opsamler kvælstof og er god for vildtet. Efterafgrøder gør det også nemmere at pløje under fugtige forhold. Disse ekstra efterafgrøder kan spares op til senere planperioder, hvis de opfylder kravene til lovpligtige efterafgrøder. Roer Arealer hvor der har været dyrket roer, er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning samme efterår. Gartneriafgrøder og havefrø Arealer, hvor der samme år har været dyrket visse gartneriafgrøder, er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning (se tabel 1 på næste side). 3

Tabel 1. Gartneriafgrøder og havefrø der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning. Gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning 400 Asier 432 Krydderurter, andre 401 Asparges 503 En- og toårige planteskoleplanter 402 Bladselleri 513 Jordbær 403 Blomkål 544 Snitblomster og snitgrønt 404 Broccoli 122 Kommenfrø 408 Efterårs- og vinter hvidkål 123 Valmuefrø 406 Grønkål 124 Spinatfrø 407 Gulerødder 125 Bederoefrø 429 Jordskok 126 Andet markfrø til udsæd 409 Kinakål 651 Dildfrø 410 Knoldselleri 652 Kinesisk kålfrø 411 Løg (Kepa) 653 Karsefrø 412 Pastinak 654 Roquettefrø 413 Persillerod 655 Radisfrø 415 Porrer 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 416 Rosenkål 657 Grønkålsfrø 417 Rødbeder 658 Gulerodsfrø 418 Rødkål 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 420 Salat 660 Persillefrø 422 Spinat 661 Kørvelfrø 405 Squash 662 Majroefrø 423 Sukkermajs 663 Pastinakfrø 421 Tidlig hvid- og spidskål 664 Skorzonerrodfrø 420 Ærter, frisk konsum 665 Havrerodfrø 432 Krydderurter 666 Purløgfrø 450 Andre grønsager 667 Timianfrø 501 Stauder 668 Blomsterfrø 669 Andet havefrø 4

Skriftlig aftale med offentlig myndighed om, at der ikke må anvendes sprøjtemidler Arealer, hvor der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler, er ikke omfattet af reglerne. Vedplanter Arealer hvor der samme år har været dyrket flerårige vedplanter, eller hvor der det følgende år dyrkes flerårige vedplanter, er ikke omfattet af reglerne. 5

Forbud mod omlægning af fodergræs Græsomlægning REGEL: Omlægning af fodergræsmarker til en anden afgrøde må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni til den 1. februar. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog pløjes fra den 1. november, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Fodergræs må omlægges til fodergræs eller grønkorn med græsudlæg indtil den 15. august. På ejendomme omfattet af undtagelsen for 2,3 DE pr. ha må græs i omdrift kun ompløjes ì perioden 1. marts til 1. juni. BEMÆRK: Det er ikke længere muligt at have vintersæd til modenhed efter fodergræs. Det er dog tilladt at nedvisne omdriftsgræs efterfulgt af direkte sået vintersæd på 2,3 DE-undtagelsesbrug. Vær opmærksom på, at opfylde kravet om 70 pct. græs, græsefterafgrøder eller roer om efteråret på 2,3 DE-undtagelsesbrug. På lavbundsarealer kan det være interessant at omlægge fodergræs til fodergræs, men det skal ske inden den 15. august. Økologiske bedrifter Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af forbuddet mod omlægning af fodergræs. 6

Hvis der tages slæt på et areal med fodergræs efter den 1. juni, må arealet ikke ompløjes før den 1. februar, dog 1. november på JB 7-9. Det gælder ikke, hvis fodergræs omlægges til grønkorn med græsudlæg eller til fodergræs inden den 15. august. Afgrødetyper der betragtes som fodergræs Afgrødekode Afgrøder 173 Kløver til slæt (inkl. til eget foder) 255 Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 256 Permanent græs, over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 257 Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 261 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløver (omdrift) Andre forhold og anbefalinger Undgå at pløje dybt, hvis der er kalket, således at kalken forbliver i de øvre jordlag. Stubbearbejdning og efterårspløjning kan forøge udvaskningen med 26 kg kvælstof pr. ha sammenlignet med forårspløjning. Det viser flerårige forsøg på JB 6 med ensidig vårbyg uden husdyrgødning. 7