Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen Sted: VIA Univerity College Campus Silkeborg Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg Lokale B193 Mødedato: 21. november 2016 Kl. 08.30-11.30 Med morgenmad Deltagere Marianne Wolf (Region Midtjylland), Lone Geertsen Kolbæk deltager i stedet for Tove Kristensen (Region Midtjylland), Gitte Nørgaard (KKR), Bente Alkærsig Rasmussen (Dansk Sygeplejeråd), Ingrid Lysholdt (Dansk Sygplejeråd), Britta Stenholdt (Medarbejder), Carsten Nielsen (Medarbejder), Christina Randrup Smed (Studerende), Annette Rosenkilde Jensen (Uddannelsesleder) og Jonna Frølich (Uddannelseschef) Gæster Jette Henriksen under pkt. 2 Afbud Kirsten Frederiksen (Aarhus Universitet), Jesper Bitze Bjørnsholm (Studerende) og Jens Skov (Horsens Gymnasium) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Oplæg om forskningsprojekt om anvendelsen af færdighedslaboratorie på modul 2 3. Semesterbeskrivelser 4. Rigsrevisionens rapport 5. Nyt fra Sygeplejerskeuddannelsen (Fast punkt på dagsordenen) 6. Planlægning af de næste to møder 7. Eventuelt REFERAT/ DAGSORDEN Mødeleder: Bente Alkærsig Rasmussen Referent: Anne Fogh E: anpf@via.dk T: +4587552958 Dato: 5. december 2016 1/6 1. Godkendelse af dagsordenen Alle Dagsordenen fremlægges med henblik på godkendelse. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Det blev besluttet, at der skal udpeges endnu en repræsentant fra Aarhus Universitet, som forretningsordenen foreskriver. Herefter var der præsentationsrunde af alle deltagerene. Dagsordenen blev derefter godkendt.
2. Oplæg om forskningsprojekt: Følgeforskning Modul 2 Jette Henriksen Power Point præsentation eftersendes Rapport Modul 2 10.10.2016 Jette Henriksen holder oplæg om forskningsprojektet om anvendelsen af færdighedslaboratorie på modul 2. Rapporten er endnu ikke drøftet i styregruppen, og derfor kan der forekomme justeringer efterfølgende. Det indstilles, at oplægget drøftes. Jette Henriksen indledte sin præsentation med at orientere om, at styregruppen for projektet skal mødes i januar for at drøfte rapporten. Forskningsprojektet hedder: Følgeforskning Modul 2, og projektet begyndte i 2013, hvor Jette præsenterede tankerne på OSKU. Projektet blev gennemført lige før jul 2015 foranlediget af et ønske om at undersøge færdighedslab og klinisk undervisning. Jette bemærkede, at projektet ikke undersøger transferværdien. Rapporten har undersøgt to spor, hvilket ikke tidligere er blevet gjort. Derfor har det også kun været muligt, at finde litteratur for enten færdighedslab eller klinisk undervisning. I rapporten kaldes færdighedslaboratoriet og de kliniske uddannelsessteder for læringsarenaer, og dækker over et reguleret aktivitetsområde. Formålet med rapporten var at afdække de sociale processer, fordi læring er en social proces. Læringsmulighederne, i et sygplejefagligt perspektiv, blev undersøgt i de to læringsarenaer. Tre studerende blev fulgt i hver af de to læringsarenaer i to uger med efterfølgende interviews. De studerende havde selv tilmeldt sig projektet, men Jette bemærkede, at de studerende i Holstebro ikke plejer at komme i klinisk uddannelse ude i kommunen, og de var derfor betænkelige ved at melde sig. De studerende skal følges gennem hele uddannelsen, og det blev bemærket, at de studerende der blev fulgt i færdighedslab ikke arbejdede sammen, men var i hver deres studiegruppe. Der kan ikke generaliseres ud fra rapporten, men der er analytisk generaliserbarhed. Der blev anvendt naiv læsning med strukturanalyse og med efterfølgende kritisk fortolkning og diskussion. De studerende fra både klinisk praksis og færdighedslaboratoriet fortalte, at de var glade for oplevelsen. Karakteristika for den kliniske praksis: De studerende lagde vægt på, at det var rigtige patienter, og var glade for er at være sammen med personalet og andre studerende. Der var en naturlig kommunikation mellem patienten og den studerende. Fortolkning af dataene tyder på, at de studerende udviklede deres viden og kunnen i forhold til at udføre sygepleje. De gennemførte opgaven afpasset efter patienten, hvilket kunne tyde på, at det var en del af deres begyndende sygeplejefaglige identitet. Læringsmulighederne i den kliniske praksis er kendetegnet ved autenticitet, 1:1 vejledning, situationer med mange nuancer og flere elementer af uforudsigelighed. Karakteristika for læring i sygeplejelab: De studerende synes, at det var trygt, da der var mulighed for at begå fejl. De studerende fik også her oplevelsen af selv at være patient. Kommunikationen krævede lidt tilvænning, og der var meget fokus på casens ordlyd. Det blev bemærket, at der også er læring i det uforudsete i færdighedslaboratorierne, men at uforudsigeligheden er mere udbredt i klinisk praksis. De studerende brugte hinanden til at finde inspiration, og var bevidste om, at der stadig var meget at lære. Konklusion: De studerende både lærer og er glade for begge perioder. Der blev foretaget en læringsstilstest, hvor aktivitetsstilen typisk var høj ved de studerende, der var i klinisk praksis. Reflektor og teoretikerstilen var typisk høj ved de studerene i færdighedslab. 2/6
Efterfølgende drøftelse: Det kunne tyde på, at den optimale læringsarena, har sammenhæng til den studerendes læringsstil. Der er også undersøgelser, der viser, at valget betyder noget for de studerendes sygeplejefaglige identitet. Det blev bemærket, at udlandet erstatter klinikken med færdighedslab. I rapporten derimod erstattes teorien med klinikken eller færdighedslab. Der blev spurgt ind til simulationspædagogikken i færdighedslab, og om hvorvidt den har haft betydning. Til dette svarede Jette, at det satte en begrænsning, når der er én klinisk vejleder til 9-12 studerende, samt at en case aldrig kan være udtømmende. I færdighedslab kan det komme til at handle om meget andet end færdigheden, fordi der arbejdes med en case, hvor der altid vil mangle data. Det blev desuden bemærket, at fordi casen er omdrejningspunktet, er det simulation og ikke færdigheder, der blev testet. Det blev hertil bemærket, at der er forskelle på en færdiguddannet, der arbejder med simulation, og en studerende der arbejder med simulation. I færdighedslab kan den studerende få lov at udøve færdigheden korrekt og udøve den mange gange, uden at det har konsekvenser. Den mulighed er der ikke i klinisk praksis. Der er mange forskelle mellem de to læringsarenaer, og det kunne være en god ide at tænke disse forskelligheder ind i de forskellige læringsrum. Der var enighed om, at det var en spændende rapport. 3. Semesterbeskrivelser Annette Rosenkilde Jensen Semesterbeskrivelse for 1-3 semester for VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelserne for 1-3 semester gennemgås med henblik på ydereligere kvalificering, som aftalt på mødet i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen d. 19. september 2016. Både teoretiske og kliniske perioder skal fremover indgå som en del af semesterbeskrivelserne, hvilket betyder, at teoretisk og klinisk uddannelse skal ses i en sammenhæng, og at beskrivelserne samles i ét dokument. Alle semestre er klar til brug 1. februar 2017 I forbindelse med udarbejdelsen af semesterbeskrivelserne er der nedsat to arbejdsgrupper, som arbejder med henholdsvis den teoretiske del af uddannelsen og den kliniske del af uddannelsen. Carsten Munch Nielsen deltager i arbejdsgruppen for den teoretiske del, mens Britta Vesterager Stenholt deltager i arbejdsgruppen for den kliniske del. Foruden VIAs deltagelse i arbejdsgruppen for den kliniske del af semesterbeskrivelserne er RM, KKR og Sundhedskartellet også repræsenteret. Det indstilles, at semesterbeskrivelserne gennemgås og drøftes. Annette orienterede om arbejdet med semesterbeskrivelserne. Der er nedsat en gruppe, der arbejder med den kliniske del, og en gruppe der arbejder med teorien. Efterfølgende samles det i en samlet semesterbeskrivelse. Der skal efterfølgende læses på tværs af alle semestrene, og det skal undersøges, hvordan indholdet bliver beskrevet, og om det sker på samme måde. Derfor kan der forekomme justeringer efterfølgende. Det er vigtigt, at få udvalgets input, som der skal tages udgangspunkt i til mødet i januar. Semesterbeskrivelserne er sat ind i en skabelon, og der er på forhånd defineret indholdselementer på side to, hvilket skal sikre sammenhæng og konsistens. Arbejdet med semesterbeskrivelserne er en del af et dokumenthierarki: 1) bekendtgørelse, 2) studieordning, 3) semesterbeskrivelser og 4) studieplaner. Detaljegraden forhøjes gradvist. Der er fokus på at harmonisere alle Sygeplejerskeuddannelserne i VIA. Det betyder, at semesterbeskrivelserne vil være på et abstraktionsniveau, der kan favne hele VIA. 3/6
Et af de områder der endnu ikke er færdigt er punkt 5: Studieaktivitetsmodellen. Det er et redskab, som har haft en lang implementeringsdel. Tidligere har hvert udbudssted haft sin egen model. Kommunikationsafdelingen har været med i udarbejdelsen, hvilket har forlænget processen yderligere. Derfor er der en tom rubrik, hvor modellen skulle have været. 1. semester er opbygget med en indledning, der præsenterer de studerende for semesteret. Det er her tydeliggjort, hvad det er for et tema, struktur og fag, der skal gennemgås på semestret. Der er derudover en kort præsentation af Studieaktivitetsmodellen. Der er udvalgt overskrifter på baggrund af læringsudbytterne. Det er et af de områder, der skal gennemgås på tværs til januar for at sikre, at det hele er inkluderet, og at der er den rette progression osv. Britta, som sidder i gruppen, der udarbejder den kliniske studieplan, bemærkede, at der måske skal udarbejdes en henvisning til praksis, så de ser det centrale indhold. Lone, som sidder i den samme gruppe, bemærkede hertil, at der skal være en tæt forbindelse mellem de dokumenter, der er gældende. Annette bemærkede, at det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem dokumenterne. Der kan være noget, der i forvejen er beskrevet, og noget der skal udfyldes på det lokale udbudssted i studieplanerne. Der har været mange drøftelser om, hvorvidt semesterbeskrivelserne favner studieordningen. Der er også nogle begreber, der ikke står i læringsudbytterne, og som er inkluderet i semesterbeskrivelserne, som ex. hygiejne. Under punkt 7: Indhold er der et tema, der har fokus på bevægelse, kredsløb og respiration. De studerende skal lære om anatomi og fysiologi fra 1. til 5. semester. I klinikken på 1. semester har de studerende kun været igennem en begrænset del af semesteret, og på den måde får de forhåbentligt også mere lyst til at komme tilbage til teorien efterfølgende. Under punkt 8: Undervisnings- og arbejdsformer begyndte arbejdsprocessen med at udarbejde en lang liste af undervisnings- og arbejdsformer, som kunne være interessante, men det blev besluttet, at det er bedre at have en mere overordnet tilgang, som stadig favner de lokale tiltag. Der bliver stadig arbejdet med punkt 9: Prøver og forudsætningskrav for 1. semester, da semestret har været afviklet forskelligt på hvert udbud. Det er anderledes at arbejde med dette semester, da der på de andre semestre har været en frisk begyndelse. Dette er dog ikke tilfældet her, da alle udbud allerede har udarbejdet deres egen model. Der bliver truffet beslutning om en fælles model på fredag d. 25. november 2016. Der arbejdes med en afsluttende prøve på alle semestre, men på 2. semester afholdes der 2 prøver. I denne proces er der udarbejdet prøver frem til 4. semester. Der er derudover udgivet en ny eksamensbekendtgørelse. Heri er der nogle juridiske forhold, der skal drøftes. Juristerne skal mødes for at beslutte, hvordan den skal fortolkes. Det gælder især i forhold til studieaktiviteterne. Der er ikke meldt en beslutning ud fra Ministeriet omkring 35 endnu. Det blev pointeret, at det er vigtigt, at udvalget ser linksene til prøverne. Hertil blev det bemærket, at det vil blive taget op til januar, hvor semestrene skal ses i sammenhæng. Der skal udarbejdes en oversigt over prøverne og studieaktiviteterne på alle semestrene. I den kliniske gruppe fremhævede juristen, at et forudsætningskrav godt kan præciseres til at være mødepligt på 30 timer ugentligt, men at studieaktiviteten er noget andet. Der skal den studerende deltage, og derfor er det ikke nok bare at være til stede. Det blev foreslået, at det kan tilføjes under arbejdsformer punkt 8. På 3. semester står der, at der er 20 studieuger med to ugers teoretisk undervisning: Semesteret består af 2 ugers teoretisk undervisning, 8 ugers klinisk undervisning i primær og sekundær sundhedstjeneste og 2 ugers teoretisk undervisning. Her skal der i stedet stå 1 uges teoretisk undervisning, 8 ugers klinisk undervisning og 11 ugers teoretisk undervisning. Det blev bemærket, at det er positivt, at taksonomierne fremgår i læringsudbytterne. Det er vigtigt, at der er en tydelig udvikling heri. Dog er det meget overordnet beskrevet. Det blev desuden bemærket, at der i klinikken er behov for at se, hvilke konsekvenser det har i forhold til, hvor mange studerende der kommer i praktik hvornår og hvorhenne. 4/6
Det blev ydermere bemærket, at det er en udfordring, at de studerende der skal i praktik i eksempelvis psykiatrien skal have en autorisation til at få adgang til FMK. Denne udfordring har også været drøftet i Klinisk Dialogforum, og der var enighed om, at det er bedre at tage drøftelsen i Klinisk Dialogforum igen, da det er et bedre forum til sådan en drøftelse. 4. Rigsrevisionens rapport Bente Alkærsig Rasmussen Rigsrevisionens rapport 2016 Rigsrevisionen har analyseret undervisningen og ressourceanvendelsen på lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen. Rigsrevisionen sætter i den nye rapport fokus på nedenstående emner: 1. Antallet af undervisningstimer på de fire analyserede uddannelser målt over det samlede studieforløb 2. Anvendelsen af undervisernes arbejdstid 3. Professionshøjskolernes ressourceanvendelse Jonna holder et kort oplæg om rapporten. Det indstilles, at punktet drøftes. Jonna orienterede om rigsrevisionens rapport, der udkom for lidt over en måned siden. KORA har også udarbejdet en rapport på baggrund af de data, de har leveret til rigsrevisionens rapport. VIA Sundhed havde forventet mere opmærksomhed på rigsrevisionens rapport, end det har været tilfældet. Det er VIAs opfattelse, at den anvendte metode har været problematisk. Der er analyseret på uddannelsernes undervisningstimer, og den vejledning de studerende modtager. Der har været meget arbejde i forbindelse med indleveringen af data, da uddannelserne på alle UCer har skullet registrere timerne på samme vis hvilket har vist sig ikke at være muligt. Derfor har der været meget regnearbejde i det, og tallene er desværre ikke så valide, som de kunne være. VIA er dog tilfredse med placeringen. Der er både skemalagt undervisning, men også andre typer af undervisning. I denne rapport er det kun den teoretiske undervisning, der er inkluderet. Sygeplejerskeuddannelsen er den uddannelse med mest praktik, men det er der ikke taget højde for i rapporten. Undervisningsdefinitionen i denne undersøgelse er de studerendes møde med underviseren i et klasserum. Dermed er hverken klinisk undervisning, feedback eller vejledning talt med. Undersøgelsen viser, at VIA ikke har så mange procents forbedringspotentiale. Derfor giver rapporten heller ikke anledning til ændringer. Det ville være en udfordring, hvis VIA skal tilbyde mere undervisning samtidigt med, at der skal spares 2 procent årligt. Der var bred enighed om, at undervisningstimer ikke i sig selv er lig med kvalitet. 5. Nyt fra Sygeplejerskeuddannelsen (Fast punkt på dagsordenen) Annette Rosenkilde Jensen 5/6
Nej Uddannelsesleder Annette Rosenkilde Jensen orienterer om nyt fra Sygeplejerskeuddannelsen. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Annette orienterede om, at der er igangsat en kvantitativ dimittend- og aftagerundersøgelse. Der er desværre ikke så høj en svarprocent. Der var bred enighed om, at en svarprocent under 50 % er lav, men at det forventedes af dimittenderne. Lone Kolbæk og Marianne Wolf vil forsøge at få flere aftagere fra det regionale regi til at besvare undersøgelsen. Derfor holdes aftagerundersøgelsen åben en uge mere. Derudover er der igangsat en studentertilfredshedsundersøgelse, som udvalget får præsenteret, når resultaterne foreligger. Annette orienterede yderligere om, at der er to studerende, der har deltaget i Skills Competetion i Shanghai, hvilket har været meget udbytterigt. Det var en god studietur både fagligt og kulturelt. Planlægningen af en studietur til Japan i påsken 2017 er igangsat. Der er generelt en stor interesse for at komme til udlandet. 6. Planlægning af de næste to møder Alle Næste møde i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen er den 17. januar 2017 kl. 09.00-12.00 på Campus Silkeborg. Det foreslås at drøfte afholdesen af en temadrøftelse ang. fremtidsperspektiverne for Sygeplejerskeuddannelsen på mødet til april, hvor både VIA og praksis kan holde oplæg. Det forventes også, at dimittend- og aftagerundersøgelsen er færdig i foråret. Det indstilles, at udvalgets medlemmer kommer med forslag til dagsordenen til de næste to møder. Det blev besluttet, at de resterende semesterbeskrivelser skal gennemgås til mødet i januar. Til mødet i april skal der afholdes en temadrøftelse om fremtidsperspektiverne for Sygeplejerskeuddannelsen. Hertil skal der afholdes oplæg om den nyeste viden om simulation og transfer fra VIA og praktikken. 7. Eventuelt Alle SIA følger op på om Jesper, repræsenterende de studerende, er færdiguddannet. Der mangler desuden en repræsentant fra KKR. Anne Fogh kontakter Gitte Nørgaard herom. 6/6