Dimensionering af redningsberedskabet i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre Dimensioneringsplan for det operative beredskab på Vestegnen marts 2012 Version 2.3 Risikoprofil Udrykningsstatistik Risikoidentifikation og Scenarieanalyser Det fremtidige Serviceniveau Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset 3 1550 København V 1
Hovedrapport Dimensioneringsplan for redningsberedskabet i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre Rapport kan downloades på De enkelte kommuners hjemmeside. Anvendelse Dokumentet er udarbejdet som dimensioneringsplan for de fælles kommunale beredskaber. Planen er udarbejdet som beslutningsgrundlag og beskrivelse af serviceniveau for beredskabet. Dimensioneringsplanen må ikke ændres eller formidles uden skriftligt samtykke fra de ovenstående kommuner. Udrykningsdata er baseret på oplysninger fra ODIN, se (www.odin.dk) Kortmateriale (GIS kort) er udarbejdet på baggrund af data fra FOT (Fælles Geografisk Administrationsgrundlag). Oplysninger fra kommunerne er stillet til rådighed for udarbejdelse af dimensioneringsplanen. Modelleringsværktøjer er udarbejdet af Københavns Brandvæsen. Spørgsmål hertil skal rettes til Københavns Brandvæsen, Bag Rådhuset 3, 1550 København V, tlf.: 3366 3366. 2
INDHOLD SAMMENFATNING... 4 RAMME FOR BEREDSKABET... 4 MÅLSÆTNING FOR BEREDSKABET... 5 METODE... 5 UDRYKNINGSBELASTNING... 5 HÅNDTERING AF STØRRE HÆNDELSER... 6 SERVICENIVEAUET... 7 VEJLEDNING... 8 BILAGSOVERSIGT... 9 POLITISK BEHANDLING...10 PROCES... 10 POLITISK GODKENDELSE... 11 DET FÆLLESKOMMUNALE BEREDSKAB...12 ANSVAR... 12 BESTYRELSEN... 12 VESTEGNENS BRANDVÆSEN I/S... 12 KOORDINATIONSGRUPPEN... 13 BEREDSKABSFORUM... 13 OPFØLGNING PÅ FORRIGE DIMENSIONERING...14 RISIKOPROFIL...15 AREALANVENDELSE... 15 INFRASTRUKTUR... 16 RISIKOVIRKSOMHEDER OG STØRRE OBJEKTER... 17 BEFOLKNING... 18 SOCIALE FORHOLD... 18 KLIMAUDFORDRINGER... 18 TRUSSELSNIVEAU... 19 UDRYKNINGSSTATISTIK...20 UDRYKNINGER, EFTER MELDING... 21 UDRYKNINGER, HOVEDGRUPPE... 22 UDRYKNINGER EFTER UDFØRT HOVEDOPGAVE... 23 UDRYKNINGSBELASTNING, PR. KØRETØJ... 24 DØGNVARIATION... 25 GENSIDIG ASSISTANCE... 29 BRANDSYN... 31 HOTSPOTANALYSE/GEOGRAFISK FORDELING...32 HOTSPOT, FRITLIGGENDE BRANDE... 33 HOTSPOT, REDNINGSOPGAVER... 34 HOTSPOT, BYGNINGSBRAND... 35 HOTSPOT, BRANDALARMER... 36 RISIKOIDENTIFIKATION & SCENARIEANALYSE...37 METODE TIL RISIKOIDENTIFIKATION OG -ANALYSE... 38 MODELLEREDE SCENARIER OG KONSEKVENSER... 38 SCENARIEANALYSER AF STØRRE HÆNDELSER.... 39 SCENARIEANALYSE, OVERSIGT... 41 SAMMENFATNING AF ANALYSER...44 UDRYKNINGSBELASTNING... 44 HOTSPOT ANALYSER... 44 SCENARIEANALYSER... 44 DET FREMTIDIGE SERVICENIVEAU...45 MÅLSÆTNINGER... 45 SERVICENIVEAUET FOR FOREBYGGENDE ARBEJDE... 45 SERVICENIVEAUET FOR DET OPERATIVE ARBEJDE... 45 AFGANGSTIDER... 45 RESPONSTIDSKRAV... 46 BRANDSTATIONER OG BEMANDING... 47 SERVICENIVEAU FOR VESTEGNENS BRANDVÆSEN I/S... 48 FUNKTIONSKRAV... 48 SLUKNINGSOMRÅDE... 50 VAGTCENTRAL... 50 INDSATSLEDELSE... 51 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNINGER... 52 SUPPLERENDE UDRYKNINGER... 53 RESPONSTIDER, SUPPLERENDE UDRYKNINGER... 54 SAMTIDIGHED... 56 OPERATIVE SAMARBEJDSAFTALER... 56 SÆRLIGE BEREDSKABSPLANER OG MØDEPLANER... 57 VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING... 58 INDKVARTERING AF BORGERE... 59 FRIVILLIGE... 59 KOMPETENCER... 59 3
SAMMENFATNING Ramme for beredskabet Kommunerne skal i henhold til Beredskabsloven mindst en gang i hver valgperiode vedtage en risikobaseret dimensionering (RBD), som fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) samt fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af en risikoprofil og serviceniveau. Kommunalbestyrelserne i henholdsvis Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre har i 2007 vedtaget den første fælles risikobaserede dimensionering, og dermed fastlagt dimensioneringen og serviceniveauet for beredskabet i de fem kommuner som indgår i det fælleskommunale redningsberedskab på Vestegnen. Denne dimensioneringsplan er en videreudvikling af det risikobaserede arbejde i de nævnte kommuner. Infrastruktur, erhvervsstruktur, boligmassen, mv. i Vestegnens kommuner udvikler sig hele tiden. Det stiller også krav til beredskabet. Derfor er det målsætningen løbende at optimere og målrette beredskabet i kommunerne på en måde, der sikrer størst mulig tryghed for borgerne. Udover at fastlægge serviceniveauet for beredskabet, er den risikobaserede dimensionering for 2012-2015 i lige så høj grad et styringsværkstøj i hverdagen. Dimensioneringsplanen sætter dermed rammerne for beredskabet og fastlægger vore fælles målsætninger. Målsætningen er at sikre, at beredskabet har den nødvendige kapacitet, og robusthed til at modsvare de risici, der er i kommunerne samt sikre, at beredskabet også er klar til håndtering af uforudsete hændelser. Derfor er det nødvendigt fortsat at sikre, at der er ledelsessystemer og uddannelsesmæssige forudsætninger, der stiller beredskabet i stand til at agere og håndtere dels hverdagens hændelser, dels de store, komplekse og uforudsete hændelser. Dimensioneringsplanen fokuserer på følgende overordnede forhold: At beredskabet medvirker til at skabe tryghed, dvs. at beredskabet kan møde hurtigt til en hændelse. Herunder at beredskabet har det nødvendige materiel til at sikre en forsvarlig indsats, og har belyst ressourcebehovet. Ligeledes at der er ledelsessystemer, der underbygger beredskabets muligheder for at agere. At beredskabet har den nødvendige kapacitet til at kunne håndtere de hændelser, som indtræder på hverdagsbasis samt er forberedt på at kunne håndtere større hændelser. Herigennem at sikre at beredskabet er tilpasset og modsvarer de aktuelle risici, der er i kommunen, herunder at indsatsledelse og mandskab har de nødvendige kompetencer. Dette kan ske gennem relevant uddannelse og erfaringsudveksling med andre beredskaber eller samarbejdspartnere (f.eks. lokale virksomheder). At der arbejdes for at tilsikre et robust beredskab, som kan håndtere hverdagshændelserne, samtidigt med evnen til at kunne agere ved uforudset hændelser, herunder at medvirke til at opretholde eller hurtigst muligt reetablere serviceniveau. Dette kan sikres ved at underbygge og udvide samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. naboberedskaber og Beredskabsstyrelsen m.fl. Alt i alt er det målet, at den risikobaserede dimensionering danner rammerne for den videre udvikling af beredskabet i kommunerne på Vestegnen og samlet set styrker mulighederne for samarbejde og læring, internt og på tværs af kommunegrænserne. 4
Målsætning for beredskabet Målsætningerne for Vestegnens beredskab er, at beredskabet skal skabe tryghed, have den nødvendige kapacitet og være robust, således at beredskabet kan håndtere både forudset og uforudsete hændelser. Beredskabet skal i tæt samarbejde og dialog med det omgivende samfund løbende kunne tilpasses de faktiske behov og de ønsker og krav, der er til beredskabets udvikling. Det forudsætter, at: Beredskabet har det nødvendige materiel til at udføre opgaverne. Mandskabet har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger Der gennemføres regelmæssigt øvelser Serviceniveauet modsvarer det behov der er i kommunen Metode Dimensionering af beredskabet tager dels udgangspunkt i de særlige forhold som kendetegner kommunerne og dels den udrykningsbelastning, der har været i kommunerne gennem den seneste periode. De faktiske forhold, lokalkendskabet og udrykningsstatistikken danner grundlag for udarbejdelse af en risikoprofil og sårbarhedsanalyse, som beskriver de særlige risici, der er i kommunerne. Risici er forankret i lokale forhold og det tilstræbes i planen at tage hånd om de belyste risici. Der er i analysen taget udgangspunkt i en belysning og præsentation af udrykningsstatistikken for perioden 2008-2010. Risikoprofilen beskriver de forhold, der kendetegner kommunerne. Risikoprofilen indeholder en beskrivelse af lokale forhold, herunder en beskrivelse af bygningsmassen, anvendelsen af de forskellige områder i slukningsområdet og infrastrukturen, samt befolkningssammensætningen og sociale forhold. På baggrund af risikoprofilen er der udarbejdet scenarieanalyser for 8 udvalgte større hændelser (jf. bilag 1), der dels fastlægger konsekvenserne ved hændelserne, og dels beskriver de nødvendige ressourcer, der skal tilvejebringes for at håndtere hændelsen. Det er i den sammenhæng væsentligt at bemærke, at der i alle de belyste scenarier er behov for eksterne ressourcer. Afsnittet om det fremtidige serviceniveau afspejler de belyste risici som beredskabet skal kunne håndtere. Beredskabet dimensioneres til at kunne håndtere hverdagshændelserne, og være forberedt på de større hændelser. Udrykningsbelastning Det samlede antal udrykninger har været faldende gennem de seneste tre år. Det er specielt gruppen af de mindre fritliggende brande (ex. ild i bil, skur og lignende) som tegner sig for det største fald. Antallet af bygningsbrande, miljøuheld og udrykninger til automatiske brandalarmer ligger nogenlunde konstant. 5
800 700 600 500 400 300 200 100 0 2008 2009 2010 Figur 1 hovedopgaver efter melding i perioden 2008 til 2010. Det vurderes, at der særligt for de mindre fritliggende brand, samt bygningsbrande er en sammenhæng med hvor hændelserne indtræder og sociale forhold i området, idet en række områder skiller sig ud som hot spots. Det er specielt områder i Albertslund, den nordlige del af Brøndby, den vestlige del af Hvidovre, og den sydlige del af Rødovre. Problemstillingerne omkring håndtering af sociale forhold, der medfører en belastning af beredskabet, vurderes ikke at være en direkte beredskabsfaglig opgave, men en opgave som kræver en overordnet politisk/kommunal indsats (eksempelvis en løsning med ungdomsbrandvæsen eller tilsvarende). For redningsopgaverne er der en direkte sammenhæng mellem den trafikale belastning og hvor hændelserne indtræder. Det fremgår tydeligt, at den store mængde trafik, der dagligt pendler gennem kommuner, er medvirkende årsag til antallet af redningsopgaver. Beredskabet kan ikke forebygge disse hændelser, men kan i samråd med andre myndighedsfunktioner medvirke til en forebyggende indsats. Dette sker bl.a. i samråd med politiet og vejmyndigheder. Håndtering af større hændelser Scenarieanalyser viser, at det er et behov for, at beredskabet er forberedt på at kunne håndtere større hændelser. Det er f.eks. nødvendigt, at den ledelsesmæssige kompetence styrkes i forbindelse med store hændelser samt at der forefindes planer for hvorledes der kan trækkes på eksterne ressourcer både supplerende materiel og mandskab. Erfaringer viser, at det er nødvendigt at have en tydelig ledelsesstruktur for at kunne afvikle et skadested effektivt. Disse forhold er beskrevet i indsatslederinstruksen (se bilag). For to af de otte dimensionerende scenarier viser analyserne, at konsekvenserne af en manglende ledelsesstruktur vil være store. Beredskabet derfor indført en bagvagtsordning for indsatslederen (se Instruks for indsatsledelse) 6
Serviceniveauet For at modsvare de aktuelle behov i slukningsområdet fastsættes serviceniveauet for beredskabet til følgende: Tryghed opnås ved at sikre, at beredskabet i 95 % af udrykninger møder på en vilkårlig adresse i kommunen, indenfor et nærmere defineret responstidskrav. Responstiderne for førsteudrykningen fastsættes til hhv.: 10 minutter i tæt lav og i høj bebyggelse, samt industri 15 minutter i spredt bebyggelse Udrykningsdistrikt ændres således brandstationerne Glostrup og Hvidovre indbydes dækker hinanden. Kapacitet sikres ved, at beredskabet har de nødvendige ressourcer til at kunne håndtere hverdagshændelserne og i nødvendigt omfang sikrer, at supplerende ressourcer kan tilvejebringes. Indsatsledervagten varetages af to indsatsledere på døgnvagt - en forvagt og en bagvagt. Beredskabet er dimensioneret til at kunne håndtere to samtidige hverdagshændelser. Robusthed sikres ved, at der er et fundament til at håndtere de større hændelser, bl.a. gennem analyser af mulige hændelser, dvs. en øget sammenhæng med kommunernes risikoprofil og de hændelser, som beredskabet kan have forberedte planer for: At supplerende beredskab (ex. 3. og 4. slukningstog), samt supplerende frigørelse, højderedning og dykning, sikres gennem samarbejdsaftale med Københavns Brandvæsen. At mulighederne for øget samarbejde med naboberedskaberne belyses, herunder fokus på samarbejde omkring uddannelse og øvelser. 7
VEJLEDNING Dimensioneringsplanen har følgende hovedtemaer: Den politiske behandling, rammer for Vestegnens Brandvæsen I/S samt opfølgning på den forrige dimensioneringsplan. En fælles risikoprofil for de fem kommuner, herunder beskrivelse af befolkning, infrastruktur, udrykningsstatistik og scenarieanalyser. Et oplæg til det fremtidige serviceniveau, herunder en beskrivelse af robusthed og kapacitet af beredskabet samt en beskrivelse af øvelses- og uddannelsesaktiviteter. Dimensioneringsplanen er opbygget som en fælles plan for de fem kommuner, planen dækker servicekrav for det operative beredskab, herunder indsatsledelse, brand og redningsindsats, responstid mv. Dele af planen udarbejdes for den enkelte kommune og behandles ikke som en del af den fælles dimensioneringsplan. Hvor dette er tilfældet, henvises der i planen til de enkelte delplaner. Der indgår en række bilag til planen. Disse anvendes til at underbygge/støtte udsagn i dimensioneringsplanen. Hvor det er relevant, henvises der til bilag. 8
BILAGSOVERSIGT Dimensioneringsplanen indeholder følgende bilag: Beskrivelse af model og analysegrundlag Scenarieanalyser Delplaner: Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre Uddannelsesoversigt Samarbejdsaftale vedr. varetagelse af den fælles indsatsledervagt i de fem kommuner 1 Samarbejdsaftale med Københavns Brandvæsen, operativt beredskab Samarbejdsaftale med Københavns Brandvæsen, vagtcentral 1 Samarbejdsaftaler er ikke vedlagt den offentlige version af planen 9
POLITISK BEHANDLING Den risikobaserede dimensionering af kommunernes beredskabsserviceniveau fastlægges af kommunalbestyrelsen (jf. 25, Beredskabsloven). Ved fastlæggelse af serviceniveauet tages der politisk stilling til, hvordan beredskabet bør håndtere forskellige risici dvs. niveauet for indsatskapacitet og forebyggende kapacitet. Planen er opdelt i en hovedplan, som beskriver og fastsætter serviceniveauet i de 5 kommuner Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre, der er fælles om det operative beredskab via Vestegnens Brandvæsen I/S Til hovedplanen er der udarbejdet 5 delplaner, der beskriver serviceniveauet for det forebyggende beredskab i de enkelte kommuner. Proces Processen for dimensioneringsplanens udarbejdelse, vedtagelse og gennemførsel: Fase 1 Kommunernes beredskabsafdelinger udarbejder sammen med konsulent firmaet et fælles oplæg til servicenivau for det operative beredskab Fase 7 Dimensioneringsplanen for det operative beredskab inplementeres i det fælles beredskab Dimensioneringsplanen for der forebyggende beredskab inpleminteres i den enkelte Kommunes forebyggende beredskab Fase 2 De 5 Kommuners beredskabsafdeling udarbejder serviceniveau for det forebyggende beredskab Fase 8 Dimensioneringsplanen godkendes i kommunalbestyrelsen og fremsendes til Beredskabsstyrelsen Fase 3 Sagen behandles af koordineringsgruppen for fælles beredskab på Vestegnen Der udarbejdes fælles sagsfremstilling til de 5 beredskabskommissioner Fase 6 Dimensioneringsplanerne med Beredskabsstyrelsens høringssvar foreligges for kommunernes Økonomiudvalg Dimensioneringsplanerne godkendes i Kommunalbestyrelsen i et møde Fase 5 Beredskabsstyrelsen behandler dimensioneringsplanen Fase 4 Dimensioneringsplanerne behandles i de 5 Kommuners beredskabskommissioner Figur 2 - Behandlingsproces for dimensionering af redningsberedskabet i det fælleskommunale redningsberedskab. 10
Politisk godkendelse Den udarbejdede dimensioneringsplan er godkendt i de enkelte kommuners beredskabskommissioner og kommunalbestyrelser, jf. nedenstående. Kommune: Beredskabskommission Dato: Kommunalbestyrelse Dato: Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre 11
DET FÆLLESKOMMUNALE BEREDSKAB Ansvar De fem kommuner der indgår i det fælleskommunale beredskab, varetager myndighedsfunktioner, herunder forebyggende aktiviteter og brandsyn samt stiller indsatsledere. I det følgende kapitel betegnes de fem kommuner som beredskabet Kommunerne skal i nødvendigt omfang føre tilsyn med Vestegnens Brandvæsen I/S og sikre at det beskrevne serviceniveau opfyldes. Vestegnens Brandvæsen I/S er at betragte som en operatør, der leverer køretøjer og mandskab til operativ indsats. Vestegnens Brandvæsen I/S er et kommunalt ejet interessentselskab efter Beredskabslovens 13. I det følgende kapitel betegnes Vestegnens Brandvæsen I/S som brandvæsen. Vedtægterne for Vestegnens Brandvæsen I/S er vedlagt som bilag. Bestyrelsen Interessentskabets navn er Vestegnens Brandvæsen I/S. Interessentskabets hjemsted er Glostrup kommune. Interessenterne er Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommuner. Interessentskabets formål er at varetage de operative beredskabsopgaver, der påhviler interessent kommunerne efter gældende beredskabslov og i overensstemmelse med den af kommunerne fælles udarbejdede dimensioneringsplan. Bestyrelsen består af 10 medlemmer. Hver af de deltagende kommuner vælger 2 medlemmer til bestyrelsen. For hvert medlem vælges tillige en personlig suppleant. Bestyrelsens medlemmer og disses suppleanter udpeges af og blandt medlemmerne af interessentkommunernes kommunalbestyrelser. Bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter er i deres virke i bestyrelsen under instruktion efter gældende kommunal styrelseslovgivning af den kommunalbestyrelse, der har udpeget dem. Bestyrelsen vælger i sin midte selv sin formand og næstformand. Den daglige ledelse af brandvæsenet forestås af en brandchef ansat af bestyrelsen. Vestegnens Brandvæsen I/S Vestegnens Brandvæsen er organiseret med en brandchef, og en vicebrandchef, der forestår ledelsesarbejdet i brandvæsenet. Begge indgår i indsatsledervagten. Vicebrandchefen forestår kursussalg og al intern øvelsesaktivitet. Der ansættes en kontorassistent til varetagelse af det administrative arbejde samt varetagelse af indgående og udgående fakturer. Endvidere indgår assistenten sammen med brandchefen i arbejdet med budgetlægning og regnskabsaflæggelse. Der er en brandstation i Glostrup og en i Hvidovre. Begge huser et slukningstog. 12
Hvert slukningstog er bemandet med en brandmester, en underbrandmester, samt fire brandmænd. Brandmesteren er koordinator for mandskabet og virker som holdleder under udrykning. Underbrandmesteren er underviser på holdet og kan virke som holdleder. Koordinationsgruppen Koordinationsgruppen har det overordnede ansvar for koordinering og løsning af fælles myndighedsopgaver, herunder effektuering af det i dimensioneringsplanen fastlagte serviceniveau. Koordinationsgruppen skal blandt andet arbejde for, at Vestegnens Brandvæsen I/S til en hver tid kan levere et effektivt, økonomisk bæredygtigt beredskab, i overensstemmelse med det af kommunerne fastlagte serviceniveau. Koordinationsgruppen består af alle de tekniske direktører i de 5 kommuner (eller anden direktør fra direktionen). Koordinationsgruppen fungerer som styregruppe for beredskabsforum, således at de overordnede opgaver af strategisk karakter løses i koordinationsgruppen, mens koordinering af de tekniske opgaver forbundet med samarbejdet varetages af beredskabsforum. Koordinationsgruppen har ansvaret for koordineringen af myndighedsopgaverne på det strategiske niveau. Dette indebærer blandt andet en løbende dialog med Vestegnens Brandvæsen og virksomhedsplan, samt et tæt samarbejde med beredskabsforum om udvikling og koordinering af beredskabssamarbejdet mellem de 5 kommuner. Beredskabsforum Beredskabsforums mål er at udmønte det operationelle niveau i relation til det fastlagte serviceniveau. Det fælles arbejde skal resultere i bl.a. fælles instrukser, fælles design og opbygning af beredskabsplaner, risikovurdering og fælles dimensionering af redningsberedskabet, fælles brandteknologiske IT løsninger. Beredskabsforum Vestegnen består af beredskabsmedarbejderne i de 5 kommuner og Vestegnens Brandvæsen I/S. Beredskabsforum refererer til Koordinationsgruppen. Beredskabsforum står således for koordinering og løsning af opgaver af teknisk karakter, mens opgaver med et mere strategisk indhold organisatorisk hører til hos Koordinationsgruppen. Beredskabsforum skal inden for de ressourcemæssige rammer via koordinering, vidensdeling m.m. arbejde for at de enkelte beredskaber i de 5 kommuner løser deres opgaver mest optimalt. De 5 kommuner er identiske med de kommuner, der udgør ejerkredsen af Vestegnens Brandvæsen. Dette skal ske ved at de 5 kommuners beredskabspersonale og Vestegnens Brandvæsen i fællesskab, og under ledelse af de for beredskabsområdet administrativt og personalemæssigt ansvarlige forvaltningschefer, arbejder for den bedst mulige udnyttelse af viden, personel og materiel i hele området. 13
OPFØLGNING PÅ FORRIGE DIMENSIONERING Den forrige dimensioneringsplan beskrev en række tiltag og ændringer af beredskabet. Tiltagene omhandlede primært indkøb af ekstra materiel og ændring af indsatsledervagt. Nyt materiel Der er gennem den sidste periode løbende blevet investeret i supplerende frigørelse. Dette er ligeledes styrket gennem øvet samarbejde med naboberedskaber, hvori det sikres at yderligere frigørelsesberedskaber kan tilgå området. Der er indkøbt yderligere kemikalieindsatsdragter. Der er ligeledes mulighed for at tilvejebringe supplerende materiel fra naboberedskaber og det statslige beredskab Indsatsledelse Det er gennem ændring i struktur for indsatsledere ved indførelse af bagvagt samt at kommunerne i dagtimerne selv varetager indsatsledelse har medvirket til at sikre, at der altid møder en indsatsleder, hvor det er påkrævet. 14
RISIKOPROFIL Risikoprofilen beskriver overordnet de risici, der er i de fem kommuner som indgår i det fælles beredskab. De enkelte kommuner har udarbejdet mere detaljerede oplysninger om kommunerne. De fremgår af de enkelte kommuners delplaner. Arealanvendelse Figur 3 Arealanvendelse. Af figuren fremgår det i hvilke områder der er placeret industri samt høj og lav bebyggelse. Arealanvendelse Af den ovenstående figur fremgår de områder, hvor der er høj og lav bebyggelse, og indikerer behov for drejestiger. Endvidere fremgår de områder, som er udlagt og anvendes til industri. Bygningsmassen (boliger) Størstedelen af boligmassen er flerfamiliehuse (lejligheder), som udgør op mod halvdelen af den samlede boligmasse af kommunerne. Række- og kædehuse udgør ligeledes en væsentlig del af boligmassen. Boligerne er primært opført i 1950 erne og frem, specielt i forbindelse med fingerplanen, og den store udflytning fra København. Boligerne er derfor udført med relativt god brandmæssig adskillelse mellem de forskellige boligenheder. 15
Infrastruktur Figur 4 infrastruktur, kilde: FOT Der er i Vestegnen flere større veje, hvoraf mange er indfaldsveje med store mængder trafik. Motorvejsstrækningerne er løbende blevet udvidet for at kompensere for den stigende mængde trafik. De stigende trafikmængder og store pendling underbygges af oplysninger om befolkningstal og arbejdspladser, hvor det fremgår, at mange af kommunernes arbejdspladser varetages af personer udenfor kommunerne. Vejnettet er opbygget af flere motorveje samt underordnede hovedveje (ringveje) som fordeler de store mængder lokal og gennemkørende trafik. De mindre veje betjener som udgangspunkt kun den lokale trafik. For at opnå acceptable responstider på visse dele af motorvejsnettet, er der indgået kutymemæssige aftaler med naboberedskaber omkring fremmøde, idet de ligger bedre placeret for tilkørsel på vejstrækningerne, eksempelvis Amagermotorvejen, M3, M4 og M12. Aftalen er effektueret ved oprettelse i Alarmcentralens vejregister. Der går ligeledes to banestrækninger igennem slukningsområdet. På strækningerne kører både S-tog, regionaltrafik, og større mængder godstrafik. 16
Antallet af redningsopgaver er størst i hverdagene, hvilket umiddelbart hænger sammen med trafikale forhold, hvor flere store hovedveje går igennem udrykningsområde og den trafikale belastning synes at kunne aflæses i udrykningsfrekvensen. Risikovirksomheder og større objekter I kommunerne i Vestegnens Brandvæsen er virksomheder som er særligt forurenende eller udgør en særlig risiko. Her kan nævnes, at der er tre kolonne 2 virksomheder (en i Brøndby, to i Hvidovre). Virksomhederne er som udgangspunkt placeret i særligt udpegede områder (erhvervsområder). Der er for disse virksomheder nogle særlige risici forbundet med en hændelse. F.eks. kan en brand medføre giftig brandrøg, som betyder, at et større område skal evakueres, eller at slukningsarbejdet medfører store mængder slukningsvand, som kan forurene søer og vandløb. Det er dog ikke udelukkende brand, som udgør en risiko i forhold til bygningsmassen, men også et antal specielle risikoobjekter, hvor der er fare for udslip af brandfarlige og/eller giftige gasser, f.eks. ammoniakkøleanlæg, F-gastanke, gasoplag og lignende med stor fare for eksplosioner. Det specielle ved disse objekter er, at et uheld kan medføre meget store konsekvenser ikke blot i umiddelbar nærhed af anlægget, men også i objektets omgivelser. Flere af risikoobjekterne ligger i umiddelbar nærhed af både beboelsesområder og butikker, hvorfor der i forbindelse med et uheld vil være en stor personfare. Figur 5 Risikoobjekter Kommunerne har endvidere en række større objekter (større virksomheder og hospitaler) hvor der daglig arbejder mere end 500 personer. Ligeledes en række forsamlingslokaler, som er indrettet til mange personer (+500 personer). Dette indbefatter sportshaller og station mv., 17
som benyttes til sportsarrangementer, udstillinger og koncerter. Fælles for objekttyperne er, at en hændelse kan have konsekvenser for mange personer samt at de kan være en ressourcetung opgave at håndtere. Der er i kommunerne ligeledes en række større rekreative områder bl.a. kolonihaver. Disse rummer en række udfordringer, idet en brand hurtigt vil kunne sprede sig, da bygningerne er opført meget tæt på hinanden og af varierende beskaffenhed, samtidig med at adgangsvejene til områderne ofte er begrænsede. Befolkning For kommunerne er befolkningstallet svagt stigende (i størrelsesordenen 2-3 %) siden 2007. Dette understøttes af den generelle tendens i samfundet, hvor befolkningen flytter til byerne. Den største befolkningsgruppe er de 25-59 årige, som udgør ca. 45-50 % af den samlede befolkning. Figur 6 Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre 27.730 34.021 21.282 50.297 36.524 Befolkningstal for de fem kommuner, 2010, kilde: Danmarks statistik Sociale forhold De sociale forhold udgør i stigende grad en væsentlig faktor for planlægning af beredskabet. Der har over en årrække været en stigning i antallet af mindre brand som ild i køretøj, ild i container mv. Der synes at være en sammenhæng mellem hændelserne og de sociale forhold i områderne. Klimaudfordringer Kommunerne i Vestegnen blev som store dele af det øvrige Sjælland ramt af oversvømmelserne i forbindelse med skybruddene i 2010 og 2011. Skybruddene har haft store samfundsøkonomiske konsekvenser. Særligt infrastrukturen har været hårdt ramt, som det var tilfældet i forbindelse med skybruddet den 2. juli 2011, hvor Amagermotorvejen var oversvømmet i flere dage. Vurderingen hænger sammen med, at der er flere grønne arealer, som aflaster ved de store regnmængder, idet vandet optages i jorden uden at blive ledt til kloak. Der arbejdes endvidere i kommunerne med at etablere opdæmmende foranstaltninger, f.eks. ved genetablering af grønne områder (sø og engarealer), ved store regnskyl. Det forventes, at kommunerne i Vestegnen de næste 30-40 år vil blive påvirket af: 25-55 % mere nedbør i vintermånederne Mere intens nedbør Intensiteten af en 100-års regn 2 forventes at stige med ca. 40 % Den højere vandstand i fremtiden kan forårsage alvorlige oversvømmelser Forøgelse af ekstreme vinde med op til 10 % om vinteren Generelt håndteres dette selvstændigt af kommunerne, som arbejder med de forebyggende tiltag. Der er tilsvarende udarbejdet forskellige klimatilpasningsplaner for de enkelte 2 Forklaring på 100 års regn Fremover skal hovedstadsområdet være bedre rustet til skybrud. Det er kommunerne i København og omegn blevet enige om. Dette forhold beskrives i artikel vedlagt som bilag. 18
kommuner. Indholdet af disse vil løbende blive indarbejdet i nødvendigt omfang i beredskabsarbejdet. Der bliver i det storkøbenhavnske område arbejdet på at anskaffe en række større pumper, som i et omfang vil være tilgængelige for beredskabet. Trusselsniveau Danmark er gennem de seneste år i stigende grad kommet på verdenskortet og er i stigende grad blevet et mål for terror, ikke mindst som følge af genoptrykningen af Muhammed tegningerne og Danmarks internationale involvering i bl.a. Afghanistan, Syrien, Irak og Adenbugten. Alene i 2010 var der situationer, hvor terrortruslen rykkede tæt på, f. eks. i forbindelse med hændelserne på Hotel Jørgensen og mod JP/Politikens hus på Rådhuspladsen i København. Ifølge PET s Center for Terroranalyse (CTA) er der fortsat en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det understreges samtidig af, at de internationale erfaringer fra bl.a. Madrid i 2004 og London i 2005 viser, at terrorangreb kan finde sted uden varsel. Et nyt fænomen er øget risiko for, at såkaldte soloterrorister herboende eller tilrejsende vil kunne inspireres til med enkle midler at udføre terrorhandlinger i bl.a. Danmark, eller som terrorhændelsen i Oslo (Center for Terroranalyse, november 2010, april 2011). Objekter, hvor der er risiko for at en hændelse kan indtræde er trafikale knudepunkter, hoteller, indkøbscentre, offentlige pladser, myndighedsfunktioner, samt personer eller virksomheder forbundet med Muhammed tegningerne. Truslen mod det enkelte individ vurderes som meget lav. Kommunerne samarbejder med bl.a. Vestegnens politi, omkring løbende vurdering af trusselsniveauet for kommunerne med henblik på, at denne viden løbende kan indgå som en del af beredskabsplanlægningen. 19
UDRYKNINGSSTATISTIK Udrykningsstatistikken er udarbejdet på baggrund af registreringer foretaget af det kommunale beredskab og ved brug af ODIN. Til analyseformål er der udarbejdet hovedgrupper af forskellige udrykninger, bl.a. for at kunne sammenligne Vestegnens udrykninger med udrykninger i Københavns Kommune. Udrykningsstatistikken er for perioden 2008 til 2010 (begge år inklusive). Denne relativt korte periode skyldes bl.a. erfaringer fra London Fire Brigade, som har erfaret at en 3-årig periode giver det mest retvisende billede af udviklingsbelastningen, kendetegnende hændelsestyper mv. Det skal ligeledes bemærkes, at udrykningsstatistikken ikke kan stå alene. Lokalkendskab og erfaringer indenfor beredskab er afgørende for at kunne tolke og vurdere validiteten af statistikkerne. 20
Udrykninger, efter melding 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Akut uheld med farlige stoffer Andet Andre uheld med farlige stoffer Assistance til ambulancetjenesten Benzinspild Brandalarm Drukning Eftersyn Eftersyn for gaslugt Elevatorstop Færdselsuheld Fastklemning Gasudslip Ild i bus ild i bygning Ild i container Ild i elinstallation Ild i knallert Ild i køretøj ild i lejlighed Ild i skib ild i skur Ild i tog Mindre brand, fritliggende Oversvømmelse Personredning Røg fra bygning Røg fra lejlighed Røg fra trappe Skorstensbrand Springtæppe 2008 2009 2010 Melding 2008 2009 2010 Melding 2008 2009 2010 Akut uheld med farlige 5 3 4 Ild i elinstallation 15 26 16 stoffer Andet 244 120 76 Ild i knallert 45 42 30 Andre uheld med farlige 87 58 46 Ild i køretøj 140 91 77 stoffer Assistance til 2 ild i lejlighed 48 31 10 ambulancetjenesten Benzinspild 3 1 14 Ild i skib 2 Brandalarm (ABA) 620 743 717 ild i skur 23 31 18 Drukning 3 2 3 Ild i tog 1 Eftersyn 7 7 24 Mindre brand, 147 157 111 fritliggende Eftersyn for gaslugt 4 8 8 Oversvømmelse 7 Elevatorstop 7 Personredning 9 7 20 Færdselsuheld 223 267 194 Røg fra bygning 22 Fastklemning 3 6 3 Røg fra lejlighed 13 Gasudslip 9 3 7 Røg fra trappe 6 Ild i bus 13 14 9 Skorstensbrand 9 5 17 ild i bygning 160 138 113 Springtæppe 1 Ild i container 172 125 89 I alt 1989 1885 1667 Figur 7 udrykninger anført efter melding. Sammenlignelige udrykninger er samlet i grupper. 21
Udrykninger, hovedgruppe 800 700 600 500 400 300 200 100 2008 2009 2010 0 Melding Hovedgruppe 2008 2009 2010 Fordeling [%] Fordeling, Kbh [%] Andre 253 125 102 6 9 Brandalarm (ABA) 620 743 717 43 37 Bygningsbrand 208 169 164 10 10 Eftersyn 7 7 24 1 9 Miljø 108 73 86 5 3 Mindre brand, fritliggende 555 486 353 21 24 Redning 238 282 221 13 8 Figur 8 1989 1885 1667 100 Udrykninger anført efter melding og hovedgruppe Størstedelen af udrykningerne på Vestegnen fordeler sig på brandalarmer, mindre brande (ild i bil, ild i græs mv.) og redningsopgaver. Ca. 10 % af udrykningerne fordeler sig på bygningsbrand. Antallet af bygningsbrande synes at være konstant/have et svagt fald. Der er over perioden sket en stigning i antallet af brandalarmer. Hvor der for de øvrige grupper synes at være et fald i antallet af udrykninger. 22
Udrykninger efter udført hovedopgave 1000 900 800 700 600 500 400 300 2008 2009 2010 200 100 0 Blind/falsk alarm Brand Diverse Miljø Redning Hovedopgave 2008 2009 2010 Fordeling [%] Blind/falsk alarm 3 663 785 756 45 Brand 889 710 553 33 Diverse 10 20 54 3 Miljø 113 77 71 4 Redning 314 293 233 14 1989 1885 1667 100 Figur 9 fordeling af udrykninger efter udført hovedopgave. Det ses at en væsentlig del af de udførte opgaver placerer sig på falsk/blind alarm. Dette kan bl.a. skyldes forholdsvis mange brandalarmer, men også at eftersyn registreres som blind alarm, og ikke at der har været udført en indsats/opgave. 3 Personerne som har aktiveret beredskabet i god tro, men hvor beredskabet kun har udført et eftersyn, som i ODIN registreres som blind/falsk alarm, hvad end der faktisk har været udført en opgave, det er således ikke tydeligt hvilken opgave beredskabet har udført. Et eksempel herpå kan være eftersyn for røglugt i en opgang. 23
Udrykningsbelastning, pr. køretøj 1200 1000 800 600 400 2008 2009 2010 200 0 I-2 M-1 M-2 M-3 M-7 KBH O-1 S-17 KBH S-1 S-2 V-1 V-2 Køretøj 2008 2009 2010 I-2 176 174 160 M-1 996 978 887 M-2 882 841 716 M-3 167 123 81 M-7 KBH 13 15 6 O-1 52 56 27 S-17 KBH 8 7 2 S-1 467 396 397 S-2 376 373 364 V-1 602 628 539 V-2 360 315 204 Figur 10 udrykningsbelastning anført efter køretøj. Fordelingen af udrykninger, beregnet på første udrykning fordeler sig med ca. 40 % på Hvidovre og 60 % på Glostrup. 24
Døgnvariation 120 100 80 60 40 20 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Figur 11 - døgnvariation, gennemsnit pr. time i perioden 2008 til 2010. Det ses udrykningsbelastningen er størst i tidsrummet 7 til 23. 350 300 250 200 150 100 2008 2009 2010 50 0 Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Figur 12 variation over ugen, fordelt over perioden 2008 til 2010. Det ses, at udrykningsbelastningen er lidt større på hverdage. Dette kan hænge samme med udrykningsbelastningen fra brandalarmer om primært sker i forbindelse med aktiviteter på virksomheder. Ligeledes kan der være en sammenhæng mellem rednings/ frigørelsesopgaver, som hænger sammen med større trafikmængder i myldretiden. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at flere at de store indfaldsveje går igennem Vestegnen. 25
250 200 150 100 50 2008 2009 2010 0 Figur 13 Variation over året. Udrykningsbelastningen synes at være konstant over året, men med et fald i vintermånederne og efteråret. 26
180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0 5 10 15 20 25 Andre Brandalarm Bygningsbrand Eftersyn Ild i elinstallation Miljø Mindre brand, fritliggende Redning Figur 14 udrykningstypers fordeling over døgnet. I dagtimerne (kl. ca. 7 til 18) udgør brandalarm og redningsopgaver/færdselsuheld en væsentlig del af udrykningsbelastningen. Udenfor denne periode, er det andre udrykningstyper, som er kendetegnende for udrykningsaktiviteterne, bl.a. mindre fritliggende brande. 27
400 350 300 250 200 150 100 50 0 søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag Andre Brandalarm Bygningsbrand Eftersyn Ild i elinstallation Miljø Mindre brand, fritliggende Redning Figur 15 fordeling af udrykninger (hovedgrupper) over døgnet Det ses, at antallet af brandalarmer er væsentlig højere i hverdagene, med et væsentligt fald i weekenden. Ses dette sammen med fordelingen over døgnet (figur x), er der en sammenhæng med aktiviteter på virksomheder og institutioner. Antallet af mindre brande synes at ligge nogenlunde konstant over hverdagene, for at stige i weekenden. Det vurderes, at dette har en social sammenhæng (se hotspotanalyse af mindre brande). Bygningsbrandene synes at ligge konstant over ugen. I sammenhæng med fordelingen over døgnet, synes der at være en tendens til at brande opstår efter kl. 17 og indtil kl. 22. Dette kan muligvis have en sammenhæng med madlavning, rygning mv. Antallet af redningsopgaver er størst i hverdagene, hvilket umiddelbart hænger sammen med trafikale forhold, hvor flere af store hovedveje går igennem udrykningsområde og den trafikale belastning synes at kunne ses i udrykningsbelastningen. 28
Gensidig assistance Hen over perioden 2008 til 2010 har Vestegnens Brandvæsen leveret i alt 27 assistancer til omkringliggende kommuner. Assistancer til Københavns Brandvæsen er ikke medtaget. År Ballerup Gladsaxe Herlev Høje- Taastrup Ishøj Vallensbæk I alt 2008 3 1 1 2 1 5 13 2009 1 0 0 3 0 2 6 2010 3 1 1 0 1 2 8 I alt 7 2 2 5 2 9 27 Figur 15 Udrykninger/assistancer til naboberedskaber i perioden 2008 til 2010 Kilde: www.statistikbanken.brs.dk I den samme perioden har beredskabet i de fem kommuner modtaget 45 assistancer fra naboberedskaber. Assistancer fra Københavns Brandvæsen er ikke medtaget. År Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre Ballerup Brandvæsen 2008 2 2 2009 3 1 1 5 2010 1 1 Høje-Taastrup Brandvæsen 2008 5 1 6 2009 2 3 1 6 2010 3 1 4 Gladsaxe Brandvæsen 2008 7 7 2009 1 7 8 2010 1 3 4 2008 2009 1 2010 1 Andre væsener 15 6 5 1 18 45 Figur 16 Udrykninger/assistancer fra naboberedskaber i perioden 2008 til 2010 Kilde: www.statistikbanken.brs.dk I alt Af de 45 udrykninger er ca. 30 af udrykningerne til motorveje 4. Endvidere kan nogle udrykninger fra naboberedskaber henføres til, at et vejnavn går igen i to kommuner, og at anmelder ikke kan oplyse om de befinder sig i den ene eller anden kommune. Eksempler herpå er Vallensbækvej og Roskildevej. 4 Aftale om samarbejde vedr. håndtering af udrykninger på motorveje, hvor hændelser håndteres af naboberedskaber af hensyn til tilkørsel, bliver når kommunerne er enige om en aftale, konkretiseret ved oprettelse af en udrykningssammensætning i vejregisteret, placeret ved Alarmcentralen for Storkøbenhavn. 29
Der foreligger en aftale kommunerne imellem om gensidig assistance ved indsatser på motorvejsstrækninger, som går hen over kommunegrænser. Aftalen indebærer, at det beredskab, som har den bedste tilkørsel til motorvejen, håndterer hændelsen, således at et beredskab ikke skal krydse en kommunegrænse for at køre til ulykken. Eksempelvis varetager Vestegnens Brandvæsen indsats på Amagermotorvejen indtil Vejlands Allé (i Københavns Kommune), og Københavns Brandvæsen indtil Avedøre Holme. 30
Brandsyn Der er for kommunerne udarbejdet en aktivitetsoversigt over brandsyn og øvrige forebyggende aktiviteter, disse indgår ikke som en del af dimensioneringsplanen. Der henvises til den enkelte kommunes delplan for beskrivelse af forebyggende aktiviteter. 31
HOTSPOTANALYSE/GEOGRAFISK FORDELING Til hotspotanalyserne er anvendt GeoMedia Incident Analyst/Transportation Analyst. 5 Hver udrykning i den angivne hovedgruppe er repræsenteret med et gråfarvet punkt. Sammenfaldende udrykninger er vist som rødfarvet område, mørkere rød svarer til større belastning. Glostrup Brøndby nord Albertslund Hvidovr e Brøndby strand Avedøre st. by Figur 16 Alle udrykninger i Vestegnens udrykningsdistrikt Avedøre holme Udrykninger ligger generelt fordelt over hele udrykningsdistriktet. Der er en sammenhæng med boligmassen og antallet af udrykninger (de grå markeringer). Koncentrationen af udrykninger er størst omkring Glostrup Brandstation, efterfulgt af Albertslund, Rødovre, samt flere områder i Hvidovre. 5 Se www.intergraph.com for deltaljeret beskrivelse af software. 32
Hotspot, fritliggende brande Figur 17 mindre fritliggende brande De mindre fritliggende brande indtræder i områderne, Albertslund, Rødovre, Avedøre stationsby, Hvidovre, Brøndby Strand. Erfaringer peger på en tæt sammenhæng mellem antallet af hændelser og de sociale forhold i de berørte områder. 33
Hotspot, redningsopgaver Figur 18 Færdselsuheld og redningsopgaver Det fremgår tydeligt, at hovedindfaldsvejene er belastet af mange udrykninger med færdselsuheld, specielt Roskildevej, Frederikssundsvej/Frederikssundsmotorvejen, Amagermotorvejen Holbækmotorvejen, Ring 3 som fremtræder tydeligt som hotspots. Erfaringerne er, at en del af uheldene er forbundet med ombygningsarbejderne på motorvejsstrækningerne. Det er som udgangspunk ikke en opgave placeret under beredskabet at nedbringe risikoen for færdselsuheld, men en opgave der som udgangspunkt er placeret under Vejdirektoratet og Politiet. 34
Hotspot, bygningsbrand Figur 19 - Bygningsbrand Der synes ikke at være områder, som er væsentligt belastet af udrykninger til bygningsbrand. Muligvis områderne ved Brøndby Strand, Avedøre Stationsby og Albertslund. Der kan måske findes en social sammenhæng med, at hændelserne indtræder i disse områder. 35
Hotspot, brandalarmer Figur 20 - Brandalarmer Brandalarmer indtræder hvor der er erhverv og institutioner, som er omfattet af reglerne i bygningsreglementet. Det er vanskeligt at se, hvor hotspot ene er placeret, hvilket kan skyldes at enkelte objekter er overrepræsenteret og tegner sig for en væsentlig del af udrykningsaktiviteterne. Det kan se ud som brandalarmerne primært er placeret i området ved Glostrup brandstation, samt Avedøre Holme. 36
RISIKOIDENTIFIKATION & SCENARIEANALYSE Risikoidentifikationen - det første skridt i en risikobaserede dimensionering af et beredskab - har til formål at kortlægge og strukturere alle de beredskabsfaglige risici, der findes i kommunen. Kort fortalt handler det altså om at identificere og kortlægge risikomiljøer og risikoobjekter samt hændelser, som kan indtræffe i relation til disse områder. Teoretisk set er der et uendeligt antal mulige ulykker, som kan indtræffe. Alt fra brand i en papirkurv til større kemikalieuheld, eller eksplosioner på baggrund af en terrorhandling. Omfanget og konsekvenserne af ulykker kan variere, ligesom der er stor forskel på hyppigheden af hvornår en bestemt hændelse sker. Størrelsen/omfanget og hyppigheden - med andre ord - risikoniveauet for en ulykke er vigtig at fastlægge, da det resulterer i forskellige dimensionsgivende parametre for det kommunale redningsberedskab. Der opereres i denne dimensionering med tre risikoniveauer: (1) hverdagshændelser; dimensioneres ud fra statistiske data, (2) større hændelser; dimensioneres ud fra denne scenarieanalyse og (3) ekstraordinære hændelser. Hændelserne kan opdeles i følgende hovedkategorier: Hverdagshændelser er typisk hændelser, som sker jævnligt f.eks. færdselsuheld, brande i beboelsesejendomme, mindre miljøuheld mv. Konsekvenserne i forbindelse med hændelserne kan være omfattende for de involverede personer, men er begrænsede i et samfundsmæssigt perspektiv. De kritiske faktorer, som ligger til grund for dimensioneringen af redningsberedskabet i forhold til hverdagshændelserne, er typisk at mindske hyppigheden (forhindre/forebygge at hændelsen opstår), hurtighed for den afhjælpende indsats (responstid), geografisk placering af ressourcer i forhold til ulykken samt beredskab for samtidige udrykninger mv. Da ulykkerne sker jævnligt har det kommunale redningsberedskab en stor erfaring med at håndtere disse ulykker, og der findes udførlig statistik, som kan ligge til grund for dimensioneringen af både den forebyggende og afhjælpende indsats på dette område. Større hændelser er normalt større ulykker, der sker mere sjældent. Det kan f.eks. være toguheld, brande med flere døde/tilskadekomne, storbrande i bevaringsværdige bygninger, omfattende brande i større virksomheder eller større udslip af farlige stoffer. Konsekvenserne i forbindelse med disse hændelser er store. De kritiske faktorer i forhold til dimensioneringen af redningsberedskabet vil typisk være ved forebyggelse og planlægning at mindske konsekvenserne, udholdenhed, sikre ledelsesressourcer og organisation af skadestedet osv. Da ulykkerne sker sjældent, har redningsberedskabet ikke den samme erfaring i løsningen og forebyggelsen af opgaverne, og der er heller ikke udførlig statistik på, hvor og hvor ofte disse uheld sker. Derfor vil dimensioneringen af beredskabet ske på baggrund af større hændelser der er sket i eget område sammenholdt med nationale og internationale erfaringer. Ekstraordinære hændelser er meget store hændelser og ulykker, som sker meget sjældent. Hændelserne er præget af, at meget store ressourcer på alle niveauer, er aktiveret i meget lang tid. Hændelserne er typisk også præget af omfattende kommunikation, information og styring på tværs af mange myndigheder og organisationer. Eksempler herpå kan være omfattende terror, meget store forureningsuheld, naturkatastrofer og mere konkret: fyrværkeriulykken i Seest 2004. Denne type af hændelser vil omfatte ressourcer fra mange kommuner, regioner, staten og andre myndigheder, hvorfor det i forhold til den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke er relevant at dimensionere de lokale ressourcer ud fra disse sjældne hændelser. De kritiske faktorer i forbindelse med dimensioneringen for ekstraordinære hændelser er samarbejde på tværs af forvaltninger, kommuner, 37
regioner og fagområder samt evne til at koordinere, kommunikere og lede dette arbejde. Håndtering af de ekstraordinære hændelser er beskrevet i beredskabsplaner for de enkelte kommuner. Til analyse af de forskellige hændelsestyper anvendes forskellige metoder. Til analyse af hverdagshændelserne anvendes en analysemodel, som bygger på tre års udrykningsdata. Til analyse af de større hændelser er der udarbejdet scenarieanalyser som tager udgangspunkt i en række dimensionerende scenarier. Med udgangspunkt i den ovenstående beskrivelse af de ekstraordinære hændelser er det valgt ikke at dimensionere for disse, idet dette vil medføre et urealistisk ressourcebehov og størrelse af beredskabet. Metode til risikoidentifikation og -analyse Til analyse af hverdagshændelser er der udviklet en model, som giver mulighed for at regne på konsekvenser af ændringer i beredskabet. Hverdagshændelser er scenarier med en hyppighedsfrekvens, hvor de over en treårig periode vil forekomme med samme frekvens som over de næste tre år. Eller formuleret på en anden måde: hændelse som har en frekvens væsentligt højere end hvert 3. år. Det overordnede princip i modellen kan formuleres således; hvis vi skulle køre til de samme hændelser, som vi har kørt til de seneste tre år, men med et ændret beredskab, hvordan ville responstider og tilgængelighed så have set ud? Modellen er nærmere beskrevet under bilag. Modellen tager udgangspunkt i udrykningsdata fra perioden 2008 til 2010. Den valgte periode skyldes erfaringer fra bl.a. London Fire Brigade, samt Københavns Brandvæsen, hvor det er konstateret, at den treårige periode giver det mest retvisende billede af typen af hændelser som indtræder, tidspunkter på døgnet hvor de indtræder osv. Modellerede hverdagshændelser og konsekvenser Opretholdelse af serviceniveau Der er taget udgangspunkt i en løsning, hvor det andet slukningstog på Glostrup Brandstation er nedlagt, således beredskabet består af to slukningstog placeret på hhv. Glostrup og Hvidovre brandstation: Gl: MO + ST + V Hv: MO + ST + V For at være sikre på at have ressourcer til 3 og 4 slukningstog er det i modellen indarbejdet, at Københavns Brandvæsen leverer de nødvendige ressourcer for at opretholde 3. og 4. slukningstog. I analysegrundlaget er det forudsat, at Glostrup og Hvidovre som udgangspunkt dækker hinanden og først når der ikke er ledige ressourcer i Vestegnens beredskab, kører ressourcer for Københavns Brandvæsen ind i Vestegnen. Analyserne viser, at den ovenstående løsning kun i begrænset omfang vil medføre en forringelse af responstider, og at det nuværende serviceniveau generelt set vil kunne opretholdes. Over en treårig periode vil 37 udrykninger blive forsinket, eller ca. 12 udrykninger pr. år. Den maksimale forsinkelse er på 5 minutter, men berør kun to udrykninger set over den samlede periode, eller svarende til ca. 1 % af den samlede udrykningsbelastning over perioden, hvor der samlet har været 5.541 udrykninger. Behov for supplerende udrykninger Der er gennemført analyser af behovet for supplerende beredskab (eks. 3 og 4 slukningstog). Analyserne er baseret på brugen af yderligere slukningstog (motorsprøjter). Analyserne tager ikke højde for, at køretøjerne er meldt ude til øvelser, defekter mv., men alene udgangspunkt i 38
Scenarierne tager udgangspunkt i risikoprofilen og således i de lokale objekter og aktiviteter. Der blev i forbindelse med den forrige dimensioneringsplan udarbejdet 34 scenarier i forbindelse med en række lokale virksomheder og aktører. Det er vurderet, at disse scenarier fortsat er aktuelle, og beskriver de risici, der er i kommunerne. De udarbejdede scenarier er efterfølgende samlet til otte dimensionerende scenarier, som beskriver det nødvendige beredskab, herunder de nødvendige ledelsesressourcer, brandmandskab, materiel mv. Scenarierne er sammenfattet til følgende dimensionerende scenarier: Miljøuheld i forbindelse med godstransport på jernbane Brand i evakueringstungt objekt Brand i større forsamlingslokale/station Eksplosion / sammenstyrtning af bygning Brand i brandfarlig virksomhed Miljøuheld på kolonne 2 virksomhed Olie forurening på vand Større færdselsuheld på motorvej Scenarierne er udarbejdet fra følgende generelle skabelon: Hændelse/scenarie: Beskrivelse af situation Inspiration: Tilsvarende hændelser (f.eks. i Danmark, Skandinavien, osv.), hvor erfaringer giver et udgangspunkt. Situation ved ankomst: Situationen når brandvæsenet møder, hvilken opgave bliver beredskabet mødt af. Scenarieanalyse: Vurdering af risiko og konsekvens à la hvor ofte indtræder denne type hændelse, hvad vurderes konsekvensen at være mv., herunder vægtning af hyppighed, konsekvenser for: personer, værditab, miljø, samfund (omgivelser). Fremmøde: Førsteudrykning. Situationens udvikling efter ankomst: Beskrivelse af det beredskabet (realistisk) vil kunne håndtere med første udrykning. Kapacitetsbehov indenfor opgaver: Beskrivelse af de opgaver som skal varetages i det givne scenarie, f.eks.: Ledelse og koordinering Kommunalt kriseledelsesberedskab (ikke blå blink) Brandslukning/redning Evakuering Nødbehandling og transport af tilskadekomne (indenfor fareområdet) Logistik Tilkald af eksterne ressourcer/assistancebehov: Beskrivelse af de nødvendige ressourcer. Muligheder for at forebygge scenarie: kan vi som beredskab lave/udarbejde tiltag, som kan medvirke til at nedbringe risiko eller konsekvenser. 40
Scenarieanalyse, oversigt De særlige fokusområder, som de enkelte scenarier har belyst, er skitseret nedenfor. De enkelte scenarieanalyser er placeret som bilag, heraf fremgår en deltaljeret beskrivelse og gennemgang af scenariet. De belyste scenarier placerer sig i forhold til hinanden som illustreret på den nedenstående figur. 5 4 Hyppighed 3 (2) (8) (4) (7) 2 (5) (1) (6) (3) 1 1 2 3 4 5 Konsekvens Figur 23 Dimensionerende scenarier og indbyrdes indplacering af disse. Scenarie Beskrivelse Særligt fokus Risiko (max) Miljøuheld i Det særlige ved miljøuheldet på forbindelse med godsbanen er de store ressourcemæssige godstransport på behov, både i form af særligt materiel jernbane (kemikalieindsatsdragter, alkoholbestandigskumvæske og (1) opsamlingskapacitet), og personelbehov. Opgaven er tidskrævende, og kan blive langvarig og vil kræve ledelseskoordinering mellem mange interessenter. Risiko (sum) 8 28 (2) Brand i evakueringstungt objekt, f.eks. fængsel Den særlige udfordring ved brand i et evakueringstungt objekt er de personer, som opholder sig i objektet, idet de er meget begrænsede i deres bevægelighed. En brand og efterfølgende evakuering vil derfor kræve mange personaleressourcer at gennemføre. Der er risiko for at mange personer kommer til skade. 12 36 Det vil kræve ledelseskoordinering og opdeling af skadestedet. 41
Scenarie Beskrivelse Særligt fokus Risiko (max) Brand i større Det særlige ved en hændelse i et større forsamlingslokale butikscenter er, at en brand vil kunne /butikscenter sprede sig hurtigt (selv om områderne er sprinklede) og store områder vil være røgfyldte. Den primære opgave vil være (3) evakuering, eftersøgning af savnede personer og efterfølgende brandslukning. Alle opgaver er ressourcetunge og vil kræve assistance fra naboberedskabet. Risiko (sum) 10 22 Eksplosion / sammenstyrtning af bygning En hændelse på et stadion eller bygning i forbindelse med en koncert, vil give en særlig udfordring omkring evakuering, samt at der er risiko for at mange personer er kommet til skade. Der vil være et særligt behov for crowd control, under og efter evakuering. (4) Der vil være et stort ledelsesmæssigt behov, og det vil være nødvendigt at tilkalde ressourcer fra mange samarbejdspartnere. Særligt fokus vil være på redning og frigørelse samt fremskaffelse af materiel, og mandskab til at gennemføre denne opgave. 15 39 Endvidere om det er sikkert for redningsberedskabet at arbejde (er det en forsætlig hændelse eller et uheld). (5) Brand i brandfarlig virksomhed Det særlige ved en hændelse i en brandfarlige virksomhed er risikoen for, at en brand udvikler sig voldsomt. Det særlige fokus vil være på evakuering af et stort område (omliggende virksomheder), ressourcer til brandslukning (personel og materiel), kapacitet af skumvæske. 6 16 (6) Miljøuheld på kolonne 2 virksomhed (miljøuheld på risikovirksomhed) Et uheld på en kolonne 2 virksomhed (som er særligt miljøfarlig). Uheldet vil medføre, at store områder skal evakueres, da sikkerhedsafstanden kan komme op på 600 m. Dette vil betyde en større koordinering af indsatsen og behov for ledelsesressourcer fra brand, sundhedsfaglig, beredskab og politi. 8 24 Det særlige fokus vil være på at redde evt. tilskadekomne, inddæmme og opsamle spildet samt at sikre egnede 42
Scenarie Beskrivelse Særligt fokus Risiko (max) beskyttelsesdragter og opsamlingsmateriel. Risiko (sum) Olieforurening på vand En større olieforurening, der rammer kysten, vil betyde en langvarig indsats for beredskabet. (7) Det særlige fokus vil være koordinering af indsatsen mellem forskellige kommunale aktører og afhængigt af omfanget, mellem flere kommuner samt staten. Endvidere at fokusere på afgrænsning, inddæmning af spild og begrænsning af miljøpåvirkning. 15 39 Der vil skulle fremskaffes store mængder materiel som flydeafspærring, opsamlingsmateriel, entreprenørmateriel, slamsugere, afspærring. (8) Større færdselsuheld på motorvej Det særlige ved det større færdselsuheld er, at der skal fremskaffes materiel til frigørelse. Afhængigt af kompleksiteten af fastklemningen kan frigørelsen være langvarig. Af hensyn til patienterne er det derfor væsentlig hurtig at kunne indsætte frigørelse og der skal derfor fremskaffes frigørelsesmateriel. 12 24 Øvrigt særligt fokus er brandslukning, afspærring af skadested, patientbehandling (nødbehandling) og efterfølgende oprydning. 43
SAMMENFATNING AF ANALYSER Udrykningsbelastning Antallet af udrykninger synes generelt at være faldende. Antallet af bygningsbrand og miljøuheld ligger nogenlunde konstant, hvor der set over perioden er en svag stigning i antallet af ABA udrykninger. Hovedopgaverne for beredskabet er ABA, mindre fritliggende brande, færdselsuheld og bygningsbrand. Hotspot analyser Mindre brande er koncentreret om nogle udvalgte områder, muligvis socialt belastede områder. Bygningsbrande synes placeret jævnt i kommunen, selv om der er en lille tendens til sammenhæng med den sociale belastning. ABA-kørsler koncentreret om nogle få objekter, som står for størstedelen af udrykningerne. Færdselsuheld (Redning) er koncentreret om hovedindfaldsveje og trafikale knudepunkter. Det antages, at antallet vil falde, når ombygningsarbejderne på bl.a. Motorring 3 og 4 er afsluttet. Der foretaget i øjeblikket også væsentlige ombygninger af en del af de større vejkryds. Dette antages at påvirke antallet af færdselsuheld i positiv retning. Scenarieanalyser Scenarieanalysen viser, at to scenarier befinder sig i det røde felt. Det betyder, at beredskabet bør undersøge mulighederne for at forbedre kriterierne for scenarierne ved at nedbringe enten hyppigheden eller konsekvenserne. Eksplosion eller sammenstyrtning Denne hændelse har en høj konsekvens set ud fra det forhold, at der er en risiko for at mange personer kommer til skade. Det vurderes ikke at være muligt at nedbringe risikoen for at der indtræder en eksplosion og/ eller deraf følgende sammenstyrtning, som en del af beredskabets virke, idet hændelserne ofte skyldes en forsætlig handling. Dette var bl.a. tilfældet ved hændelsen i Oslo den 22. juli 2011. Den mulighed der er for beredskabet er løbende at holde sig orienteret om trusselsniveauet, og tage udgangspunkt i vurderinger fra PET (samt det lokale samarbejde med Vestegnens Politi), og herigennem minimere risikoen for, at en hændelse indtræder, herunder f.eks. at aflyse arrangementer, hvis en konkret trussel vurderes. Endvidere at holde beredskabet opdateret på redningstjenestens fem stadier, eftersøgning og indsats i komplicerede miljøer. Større olieforurening En større olieforurening giver anledning til en høj konsekvens vurderet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering, idet oprydningsarbejdet kan/vil medføre en langvarig og omkostelig oprydning. Det vurderes ikke at være muligt at nedbringe risikoen for en større olieforurening, idet omstændighederne skyldes en række udefrakommende faktorer. Endvidere ligger det ikke indenfor beredskabets ansvarsanliggende at kunne stille krav til skibsfart, som vil være den største kilde til en eventuel forurening. Det vurderes muligt at nedbringe konsekvenserne ved at være forberedte på hændelsen og sikre at det nødvendige beredskab er til rådighed i form af f.eks. større mængder flydeafspærring og bådberedskab. Dette kan bl.a. sikres gennem relevante samarbejdsaftaler. 44
DET FREMTIDIGE SERVICENIVEAU Målsætninger Serviceniveauet for beredskabet vil være rettet mod: at sikre at Vestegnens Brandvæsen kan yde en forsvarlig indsats til kommunens borgere og virksomheder samt at træffe foranstaltninger om nødvendige ressourcer fra naboberedskaber, herunder at det nødvendige materiel er til rådighed. at sikre at beredskabet (materiel og personel) er tilpasset og modsvarer de aktuelle risici, der er i kommunen, herunder at indsatsledelse og mandskab har de nødvendige kompetencer. Dette vil ske gennem relevant uddannelse og erfaringsudveksling med andre beredskaber eller samarbejdspartnere (f.eks. lokale virksomheder). at bibeholde det eksisterende serviceniveau, og sikre at ændringer i beredskabet kun i begrænset omfang medfører forringelser. Dette sikres gennem samarbejdsaftale med Københavns Brandvæsen (se bilag). at få erfaringer fra øget samarbejde med naboberedskaber, herunder brug af ressourcer, fælles indkøb, lån/leje af personel og materiel, fællesøvelser f.eks. gennem relevante samarbejdsfora, fællesuddannelser mv. og i nødvendigt omgang at implementere disse i beredskabet. Serviceniveauet for forebyggende arbejde Serviceniveauet for det forebyggende arbejde beskrives særskilt for de enkelte kommuner. Beskrivelserne fremgår af de enkelte kommuners delplaner. De forebyggende tiltag er noget den enkelte kommune selvstændigt arbejder med som en del af de daglige arbejdsopgaver. Det er også med udgangspunkt i dette, at kommunerne selvstændigt varetager indsatsledervagt i dagtimerne for at sikre, at de møder de lokale virksomheder i forbindelse med indsats (ex. ABA) og dermed får muligheden for at arbejde mere målrettet med de forebyggende tiltag. Serviceniveauet for det operative arbejde I det følgende beskrives det fremtidige serviceniveau for Vestegnens Brandvæsen. De væsentligste ændringer i forhold til det nuværende beredskab er: Nedlæggelse af andet slukningstog (deltidsberedskab) på Glostrup Brandstation Tilkøb af supplerende beredskaber fra ekstern leverandør Øget fokus på samarbejde med naboberedskaber, herunder indsatslederuddannelse og -øvelser Afgangstider Udrykninger skal afgå straks efter alarmmodtagelse. 7 7 Kommunerne vil sikre, at operatøren leverer forsvarlige afgangstider og således kræve at Vestegnens Brandvæsen I/S i nødvendigt omfang dokumenterer afgangstider. I praksis vil det betyde at der accepteres afgangstider fra stationen på op til 90 sekunder i 90 % af udrykningerne. Operatører skal tilstræbe hurtigere/lavere afgangstider end det anførte krav. 45
Responstidskrav Den væsentligste målparameter for beredskabet er responstiden, dvs. hvor hurtigt der møder ressourcer på skadestedet og kan påbegynde en indsats. Med udgangspunkt i dette stilles følgende krav: I områder med tæt/høj bebyggelse og industri skal førsteudrykningen mødt indenfor 10 minutter i 95 % af udrykningerne. I områder med lav/spredt bebyggelse skal førsteudrykningen mødt indenfor 15 minutter i 95 % af udrykningerne. Responstiden regnes fra alarmmodtagelse til første køretøj møder på skadestedet. Øvrige køretøjer, supplerende udrykninger indgår ikke som en del af responstiden. Brandstation Responstid 10 min. Responstid 15 min. Kommunegrænse Figur 24 oversigtskort over responstider. Områder markeret med blåt er områder med spredt bebyggelse (responstid på 15 min.) og områder markeret med gult er områder med tæt eller høj bebyggelse (responstid på 10 min.). 46
Brandstationer og bemanding Vestegnens brandvæsen består af 2 brandstationer. Disse er placeret centralt i de to distrikter, som dækker de fem kommuner, der indgår i Vestegnens brandvæsen. Glostrup Brandstation Hvidovre Brandstation Til brug for redning i indsøer og kanaler mv. er der på station Hvidovre placeret en bananbåd og tørdragter mv. Båden fremføres af Hvidovre redningslift samt motorsprøjten og dækker hele slukningsområdet.) Figur 25 Bemanding og køretøjer 47
Den samlede bemanding på begge stationer er 1+5, dvs. holdleder og 5 brandfolk. Disse bemander en sprøjte med holdleder og 3 brandmænd, og enten stige, vandtankvogn eller miljøkøretøj afhængigt af indsatsen/udrykningssammensætningen. Serviceniveau for Vestegnens Brandvæsen I/S Vestegnens Brandvæsen I/S er overfor de fem kommunalbestyrelser ansvarlig for at levere to døgnbemandede slukningstog i slukningsområdet, hertil tilkøbes supplerende slukningstog fra ekstern leverandør. Det påhviler endvidere Vestegnens Brandvæsen I/S at sikre, at der leveres materiel, mandskab og at disse har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger 8. Som udgangspunkt skal de to slukningstog, som er placeret i slukningsområdet, være tilgængelige hele døgnet. De øvrige slukningstog leveres iht. retningslinjerne angivet i samarbejdsaftalen. Det accepteres dog, at slukningstogene ikke er tilgængelige efter nedenstående kriterier: Sikring af serviceniveau I forbindelse med planlagte øvelser, uddannelse, serviceopgaver og tilsvarende, hvor mandskab og materiel er meldt ude, og ikke er tilgængeligt for indsats, er Vestegnens Brandvæsen I/S ansvarlig for at sikre, at det beskrevne serviceniveau opretholdes. Det betyder, at Vestegnens Brandvæsen I/S i nødvendigt omfang skal sikre erstatning af mandskab og køretøjer, således der ikke opstår forringelser i serviceniveauet, herunder responstider. Vestegnens Brandvæsen I/S kan alternativt indgå samarbejde med ekstern leverandør omkring erstatningspersonel og materiel. Sikring af serviceniveau ved utilsigtede hændelser Det accepteres, at nedbrud på køretøjer og øvrige uplanlagte hændelser (f.eks. pludselig opstået sygdom og lignende) medfører korterevarende forringelser i serviceniveauet. Vestegnens Brandvæsen I/S er ansvarlig for hurtigst muligt at genoprette serviceniveauet. Funktionskrav Der stilles følgende overordnede funktionskrav til det materiel, som skal være tilgængeligt i det samlede slukningsområde. Funktionskravene er delvist implementeret for det eksisterende materiel, og vil blive det i forbindelse med fremadrettede indkøb. Kravene beskriver de overordnede funktioner til materiellet, men er ikke en udtømmelig liste. Skæreslukker COBRA Cold Cut skal være placeret på enten motorsprøjte, eller drejestige/lift og det tilstræbes, at der er en i hvert distrikt. Motorsprøjte Automobilsprøjte ASP 16 med 2-3.000 l vand til brandslukning, røgdykkerudstyr til mandskabet, 2 x 110 m HT slanger, 11 m stige til personredning, førstehjælpsudstyr for personredning, lysmast samt generator for oplysning af skadestedet, skorstensgrej, let kemikaliedragt (splash dragt), letfrigørelsesudstyr for personredning ved færdselsuheld, jordingsudstyr til S-tog fjerntog. 8 De uddannelsesmæssige forudsætninger fastlægges af Beredskabsstyrelsen, og det påhviler entreprenøren at sikre, at disse krav bliver opfyldt, nærmere beskrevet i dimensioneringsbekendtgørelsens 6. 48
Drejestige / lift 32 m redningslift, springpude, båd med 4 tør-dragter på stationen til overfladredning, el-spil til brønduheld, tågesøm for brandslukning i tag, vandkanon, m.v. Vandtankvogn Tankvogn med 8.000 l vand med vandkanon med skum, generator, treben til personredning m.v. Miljø Redningsvogn med kemidragter, tunge-kemidragter, udstyr til afdækning, dykpumper, trin 2 materiel som kar, gnistfri værktøj, m.v. 49
Slukningsområde Vestegnens brandvæsen er opdelt i to distrikter, distrikt vest og distrikt øst, bl.a. hensyn til disponering. Vestegnens kommuner betragtes som et slukningsområde med to underliggende udrykningsdistrikter. Som udgangspunkt betjener Glostrup Brandstation distrikt vest og Hvidovre Brandstation distrikt øst. De to distrikter dækker som udgangspunkt hinanden. Figur 26 udrykningsdistrikter for Vestegnens Brandvæsen. Vagtcentral Vagtcentralfunktionen, dvs. udkald og disponering af beredskabet varetages af den koordinerende alarmcentral for det Storkøbenhavnske område. Dette giver mulighed for at benytte alarmcentralen til at varetage en ressourcekoordinerende funktion samt at give væsentlig sparring til den enkelte indsatsleder i forbindelse med varetagelse af indsats. 50
Indsatsledelse Nedenstående beskriver varetagelse af indsatsledelse i de fem kommuner. Der er som illustreret altid to indsatsledere tilgængelige i slukningsområdet, en forvagt og en bagvagt. Rammerne for varetagelse af indsatsledelsen beskrives yderligere i samarbejdsaftale vedr. varetagelse af den fælles indsatsledervagt i de fem kommuner. Denne aftale indgår i bilagsmaterialet. Figur 27 varetagelse af teknisk ledelse i kommunerne. Det skal bemærkes, at den enkelte kommune selvstændigt varetager den tekniske ledelse på hverdage i tidsrummet 8-15, idet alle kommunerne stiller en indsatsleder. Det vil således være muligt at trække på op til 5 indsatsledere i dagtimerne, der vil altid være min. to indsatsledere på vagt. Udenfor normal arbejdstid (dvs. kl. 15:00-08:00) varetages indsatsledelsen af vagt 1 (forvagt) og vagt 2 (bagvagt). 51
Udrykningssammensætninger I udrykningsdistriktet anvendes følgende grundlæggende udrykningssammensætninger. Udrykningssammensætningerne er tilpasset hverdagshændelserne, og tager udgangspunkt i de ressourcer, der erfaringsmæssigt er behov for. I det øjeblik det erkendes, at den afsendte førsteudrykning ikke er tilstrækkelig til at håndtere indsatsen, påhviler det indsatsleder (inkl. holdleder) at tilkalde de nødvendige supplerende ressourcer. Udrykningssammensætningerne dækker afsendelse til brandalarmer, bygningsbrand, færdselsuheld, mv. og tager udgangspunkt i, hvor hændelsen indtræder, frem for hændelsestypen. Udrykningssammensætningerne er inddelt i følgende hovedgrupper: Bymæssig bebyggelse, inkl. højhuse og industri Spredt og lav bebyggelse samt færdselsuheld (trafikuheld) Miljø og forureningsuheld De ressourcer, der afsendes i førsteudrykning, er anført i den nedenstående figur: Stige eller snorkel 2 brandmænd Figur 28 grundlæggende udrykningssammensætninger Ved hændelser som ikke af omfattet af ovenstående udrykningssammensætninger, er det alarmcentralen der sammensætter udrykningen på baggrund af meldingen. 52
Supplerende udrykninger Indsatser, hvor der skal foretages dykning og højderedning varetages i samarbejde med Københavns Brandvæsen, som stiller med dykker og højderedningsberedskab. Udrykningssammensætningen til disse hændelser beskrives derfor ikke, men vil blive tilpasset til den enkelte hændelse på baggrund af meldingen og disponering fra den koordinerende alarmcentral, og iht. udrykningssammensætning for Københavns Brandvæsen. Udrykninger, der varetages af Københavns Brandvæsen, modsvarer som udgangspunkt ovenstående krav, men fastsættes jf. beskrivelse i dimensioneringsplan for Københavns Brandvæsen. For yderligere beskrivelse af udrykningssammensætninger og øvrige operative forhold, henvises til samarbejdsaftalen med Københavns Brandvæsen. Denne indgår i bilagsmaterialet. 53
BilagØU_121008_pkt.05_01 Responstider, supplerende udrykninger Figur 29 Hurtigste station ved den tredje udrykning, når begge slukningstog i Vestegnens slukningsområde er optaget. Den viste farve svarer til den aktuelle station. For ovenstående fremgår det at de hurtigste stationer er Dæmningen og Tomsgården. Figur 30 Beregnet responstider svarende til ovenstående figur. Det ses at nogle af motorvejsstrækningerne vil få en beregnet responstid på op mod 20 minutter. 9 9 For de berørte motorvejsstrækninger er der en kotume mæssig aftale omkring varetagelse af motorvejsudrykninger, jf. tidligere beskrivelse. 54
BilagØU_121008_pkt.05_01 Figur 31 Hurtigste station ved fjerde udrykning. Af ovenstående figur fremgår det at turene primært vil blive varetaget af Tomsgården og Vesterbro. Figur 32 Beregnet responstid svarende til ovenstående figur. Det ses at visse dele af slukningsområdet ved den fjedre samtidige udrykning vil få responstider over 20 minutter. Dette skal sammenholdes med tidligere analyser, som viser, at den fjerde samtidige udrykning i 2010 kun indtrådte 3 gange. Ovenstående figurer tager udgangspunkt i, at beredskabet i Vestegnens slukningsområde, varetages af ressourcer fra Vesterbro og Tomsgården brandstationer. I praksis vil alarmcentralen forinden foretage en vurdering af ressourcebehov, og afsende ressourcer, således at servicekrav i slukningsområdet kan opretholdes, jf. efterfølgende beskrivelse (se afsnit: samtidighed). 55
Samtidighed Beredskabet er dimensioneret for to samtidige hændelser og plan for første og anden udrykning. Samtidige hændelser er en del af hverdagen for beredskabet, og der er således ikke udarbejdet særlige planer for samtidighed. Som udgangspunkt dækker Glostrup og Hvidovre brandstation hinanden. Ved flere en to samtidige hændelser (eller to slukningstog i brug) vil alarmcentralen foretage den nødvendige ressourceallokering på baggrund af en konkret vurdering. Det supplerende beredskab vil som udgangspunkt blive varetaget af Københavns Brandvæsen. Første udrykning Anden / sekundær Supplerende Assistance 10 Udrykning Udrykning Glostrup Hvidovre / København København København / nabo Hvidovre Glostrup / København København København / nabo Figur 33 håndtering af samtidige udrykninger Operative samarbejdsaftaler De fem kommuner har indgået følgende samarbejdsaftaler. Aftalerne omhandler både supplerende udrykninger og aftaler omkring aflevering af farligt affald. Samarbejdsaftale med København Brandvæsen om supplerende udrykninger, højderedning og supplerende frigørelse. (Aftale indgået mellem Vestegnens Brandvæsen I/S og Københavns Brandvæsen). Samarbejdsaftale med Falck Greve omkring søredning. Hvidovre og Brøndby kommuner har i samarbejde med de øvrige fem Køge Bugt kommuner indgået aftale om fælles søredning i Køge Bugt. 10 For øvrige ressourcer eller assistancer, henvises til gensidig vederlagsfri assistance jf. aftale indgået mellem alle de storkøbenhavnske kommuner. 56
Særlige beredskabsplaner og mødeplaner De fem kommuner indgår i særlige beredskabsplaner (indsatsplan), som omhandler de to nedenstående objekter. Planerne er ikke yderligere beskrevet, men indgår i kommunernes plankompleks. Skæreslukker til Avedøreværket i forbindelse med indsats i træpillesiloer. Skæreslukkeren er til brug og indsats i hele slukningsområdet. Skæreslukkeren er monteret på Hvidovre S2 (snorkel) og har en aktionsradius på 120 m. Der forefindes en ½ europalle med 5 l dunke indeholdende skæremiddel på henholdsvis Station Hvidovre og Avedøreværket. Letskumsanlæg indkøbt for at kunne håndtere særlig slukningsindsats i virksomhed. Letskum har den fordel, at man kan fylde et tårn/bygning (f.eks. højlager) med skum for brandslukning, hvor det er meget svært at komme ind pga. tårnets opbygning med varer m.v. Elevatortårne er installeret på flere virksomheder i området og det forventes, at antallet vil øges, da et sådan anlæg sparer meget plads på virksomhedens lager. Elevatortårne findes bl.a. på Dalager og Sognevej. Der er udarbejdet mødeplaner (indsatsplan) på følgende objekter: Glostrup Hospital Hvidovre Hospital Brøndby Station Avedøreværket Vestforbrænding I/S Coop Danmark Mødeplanerne er tilgængelige for alle aktører i beredskabet. Planerne er ikke vedlagt som bilag. 57
Vandforsyning til brandslukning Vandforsyning til brandslukning sikres ved brandhaner, som er etableret i alle områder med tættere bebyggelse. For øvrige områder sikres vandforsyningen ved vandtankvogne. Brandhanedækningen for slukningsområdet fremgår af den nedenstående figur. Figur 34 brandhanedækning i udrykningsområdet Forholdene omkring vandforsyning til brandslukning beskrives yderligere i delplanerne for de enkelte kommuner. Kommunerne vurderer, at det ovenstående forhold i tilstrækkeligt omfang medvirker til at sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. 58