Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave

Bariatri på danske sygehuse Høringsudgave Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Oktober 2007

ISBN: Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave Udgivet af: Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Tlf: 3531 2438 E-mail: forebyggendesygehuse@bbh.regionh.dk www.forebyggendesygehuse.dk Oktober 2007 Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 2

Netværksgruppens deltagere Publikationen er udarbejdet af netværksgruppen Bariatriske patienter, der har været opdelt i følgende arbejdsgrupper: Gruppe 1 Lene Plambech Hansen, sundhedschef, Sygehus Syd Næstved Anne Haven, chefergoterapeut, Sygehus Syd Fakse Bente Munkholm Nelbom, projektsygeplejerske, Hvidovre Hospital Ida Østrup Olsen, udviklingssygeplejerske, Aalborg Sygehus, Afsnit syd Mette Ritter, kvalitetskonsulent, Regionshospitalet Randers Gruppe 2 Gitte Køtter Christensen, afdelingssygeplejerske, Sygehus Syd Fakse Lilli Egholm, ledende terapeut, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Torben Garbo, arbejdsmiljøkonsulent, Odense Universitetshospital Lene Plambech Hansen, sundhedschef, Sygehus Syd Næstved Helene Krag Jespersen Lone Kaiser, arbejdsmiljøkonsulent, Hospitalsenheden Vest Katrine Krogsgaard-Jensen Birthe Larsen, afdelingssygeplejerske, Regionshospitalet Randers Kirsten Rasmussen, ergonomisk konsulent, Glostrup Hospital Jakob Top, arbejdsmiljøkonsulent, Fredericia og Kolding Sygehuse Nicolai Wiese, fysioterapeut og ergonomisk konsulent, Bispebjerg Hospital Gruppe 3 Jette Ingerslev, ledende overlæge, Sygehus Syd Næstved Nete Ramlau-Hansen, kvalitetschef, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Per Saval, 1. reservelæge, Regionshospitalet Skive Redaktionsgruppe Torben Garbo, arbejdsmiljøkonsulent Odense Universitetshospital Lene Plambech Hansen, sundhedschef, Sygehus Syd Næstved Daniel Hermansen, kommunikationsmedarbejder, Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Jette Ingerslev, ledende overlæge, Sygehus Syd Næstved Bente Munkholm Nelbom, projektsygeplejerske, Hvidovre Hospital Nicolai Wiese, fysioterapeut og ergonomisk konsulent, Bispebjerg Hospital Netværksgruppens koordinatorer Lene Plambech Hansen, sundhedschef, Sygehus Syd Næstved Jette Ingerslev, ledende overlæge, Sygehus Syd Næstved Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 3

Indhold Netværksgruppens deltagere...3 Forord...8 Resume...9 1. Indledning... 11 Referencer...12 2. Bariatri... 13 Indledning...13 Definitioner...13 Årsager til fedme...14 Genetiske forhold...14 Tidlig ernæring og fedme...15 Fedtfordelingen...15 Energiindtagelsen...15 Energiforbruget...16 Fedme og medicin...17 Medicinske sygdomme...17 Psykosociale faktorer...17 Andre faktorer...17 Helbredsmæssige konsekvenser for patienten...18 Sundhedsøkonomiske konsekvenser...19 Epidemiologi...20 Foreliggende data...20 Nye epidemiologiske data om indlagte bariatriske patienter...21 Diskussion...23 Konklusion...25 Referencer...25 3 Behandling... 29 Henvisning og forløb for behandling af fedme...29 Indikation for diætetisk behandling...30 Supplerende medicinsk behandling...30 Fremgangsmåde...30 Evaluering af patienten omfatter...31 Medicinsk behandling...31 Behandling hos klinisk diætist...32 Kirurgisk behandling...32 Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 4

Formål...32 Organisering og kompetence...32 Kriterier for udvælgelse og udredning af patienter til kirurgisk behandling af fedme...33 Behandling før operation...34 Valg af operationstype...34 Reduktion af følgesygdomme...36 Fastholdelse af vægttabet...36 Opfølgning og kontrol...37 Kvalitetssikring...37 Konklusion...38 Referencer...39 4. Forebyggelse og rehabilitering... 41 Sundhedsloven...41 Risikofaktorer...41 Forebyggelse og sundhedsfremme...42 Nationale udmeldinger...43 Den individuelle forebyggelse...44 Rehabilitering...44 Kommunernes indsats...46 Konklusion...46 Referencer...47 5 Det gode patientforløb... 49 Forløbsbeskrivelse...50 Forløbsstandarder...50 Henvisning, visitation og modtagelse...51 Diagnosticering og Invasiv procedure...51 Observation...51 Intensiv behandling...52 Medicinering...52 Patientinformation og kommunikation...52 Ernæring...53 Overdragelse...53 Patientinddragelse...54 Risikostyring...54 Konklusion...55 Referencer...55 Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 5

6 Hjælpemidler og forflytning... 57 Overordnet lokal struktur for opgaven...57 Patientgrundlaget...59 Lokal organisation og struktur...59 Organisering...59 Specialafdeling for bariatriske patienter...60 Opgaven løses hvor patienten indlægges...60 Udgående teams...60 Beslutning...61 Opgaver og ansvar...61 Direktionen/sygehusledelsen...61 Ressourcepersoner/forflytningsvejledere/tovholdere...61 Mellemledere og sikkerhedsgrupper...61 Portører, hjælpemiddeldepot og andre tværgående funktioner...62 Øvrige medarbejdere...62 Valg af udstyr og hjælpemidler...62 Uddannelse i forflytning...63 Vurdering og håndtering af den bariatriske patient ved modtagelsen...64 Risikovurdering...64 Rekvirering af hjælpemidler...66 Indretning og pladsforhold...66 Konklusion...66 Litteratur...67 7. Afrunding... 68 Bilag... 69 1. Kommissorium...69 2. Risk Assessment...73 3. Udstyr til bariatriske patienter...74 4. Mærkning af hjælpemidler...79 5. Generel undervisning af personale der skal passe bariatriske patienter...80 6. Undervisning af ressourcepersoner...81 7. Management of Bariatric patient through Acute Sector...82 9. Risikovurdering af den bariatriske patient...84 10. Retningslinjer vedrørende bariatriske patienter...89 11. Bariatric Patient Centred Care Pathway...90 12. Anbefalede pladskrav ved specifikt udstyr...91 Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 6

Figurer 2.1 Personer med BMI > 30 i relation til alder 2.2 Aldersfordeling af 176 indlagte bariatriske patienter 2007 3.1 Gastric Banding 3.2 Laposcopisk gastric bypass 3.3 Vægtændring blandt personer i SOS studie 4.1 Reduktion i forventet livslængde 4.2 Samspillet mellem komponenterne i ICF 5.1 Det samlede patientforløb for den bariatriske patient 6.1 Håndtering af den bariatriske patient 6.2 Vurdering og håndtering af den bariatriske patient ved modtagelsen 6.3 Screeningsmodel Tabeller 2.1 Klassifikation af ernæringstilstanden efter Body Mass Index (BMI) 2.2 Klassifikation af fedme efter livvidde i cm. 2.3 Energiforbrug (KJ) 2.4 Nogle eksempler på lægemidler, der kan have vægtøgning som bivirkning (WHO) 2.5 Følgetilstande og sygdomme ved overvægt 2.6 Relativ risiko for udvikling af sygdomme hos personer med BMI > 30 versus normalvægtige personer (BMI) 2.7 Data om BMI fra Inter 99, Resarch Center for Health, Glostrup 2.8 Body Mass Index (BMI) hos 207 bariatriske patienter 2.9 Gennemsnit, spredning og antal data for indlagte bariatriske patienter 2007-10-02 3.1 Algoritme til evaluering og behandling af overvægt/fedme Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 7

Forord Denne publikation er udarbejdet af netværksgruppen Bariatriske patienter, som er en tværfaglig arbejdsgruppe under Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Beslutningen om at nedsætte netværksgruppen Bariatriske patienter blev truffet af Netværkets repræsentantskab i november 2005. Publikationen belyser epidemiologiske forhold vedr. svært overvægtige patienter, det samlede patientforløb, forebyggelse og rehabilitering samt hjælpemidler og arbejdsmiljø. Publikationen er tænkt som en praktisk vejledning for at optimere patientforløbet for de bariatriske patienter og deres hjælpere. Netværksgruppen Bariatriske patienter blev etableret den 27. februar 2006. Netværksgruppen har bestået af repræsentanter fra forskellige faggrupper fra medlemssygehuse i Netværk af forebyggende sygehuse. Netværksgruppen har været inddelt i tre undergrupper, der i relation til gruppens kommissorium (bilag 1) har beskæftiget sig med problemstillinger vedr. 1) det gode patientforløb, 2) hjælpemidler og arbejdsmiljø, samt 3) epidemiologiske forhold. Opgaven vedr. bariatriske patienter er så kompleks, at netværksgruppen har foretaget en klar afgrænsning i arbejdet. Mange af de aspekter, som gruppen ikke omtaler, kan være særdeles relevante. Afgrænsningen er et udtryk for det akutte og grundlæggende i opgaven og nødvendigheden af at få etableret en løsning på et problem, som må forventes at vokse. Netværksgruppens arbejde er et led i det generelle arbejde i Netværk af forebyggende sygehuse, som har til formål at bidrage til kvalitetsudvikling og implementering af sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering i et sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Vi håber, at publikationen vil blive anvendt på de danske sygehuse og andre institutioner i opgaven med at få implementeret retningslinjer, der kan sikre de bariatriske patienter et bedre liv både i og uden for institutioner, og at den vil hjælpe til med at bedre arbejdsmiljøet for personalet. Vi håber ligeledes, at publikationen vil danne grundlag for indførelse af en systematisk og holistisk holdning til svært overvægtige personer og de mangfoldige problemkomplekser, der er i den forbindelse. Forretningsudvalget Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 8

Resume Denne rapport omhandler bariatri. Det er den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med forebyggelse af samt udredning og behandling af svær overvægt, defineret som Body Mass Index = BMI > 35 med fedmerelaterede sygdomme eller BMI > 40 med eller uden symptomer. I kapitel 1 omtales den stigende hyppighed af svært overvægtige personer nationalt som globalt. I kapitel 2 defineres de forskellige grader af overvægt ved hjælp af BMI og taljemål. Årsagerne til overvægt og fedme er multifaktorielle med genetiske, psykiske og sociale faktorer. Energiindtagelsen og energiforbruget ved motion er altafgørende faktorer i reguleringen af vægten. Ældre og nye epidemiologiske data gennemgås. Ved landsdækkende spørgeskemaundersøgelser til danske sygehuse via Netværk af forebyggende sygehuse i 2006 og 2007, er der fundet en prævalens af bariatriske patienter på 3,5 % stigende til 4,4 %, svarende til en stigning på en fjerdel i løbet af et år. De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt er store. Kapitel 3 omhandler behandling af bariatriske patienter herunder vurdering af patienterne ud fra sygehistorie og objektiv lægeundersøgelse med supplerende klinisk kemiske og billediagnostiske undersøgelser. Fedme øger risikoen for udvikling af en lang række sygdomme og gener, herunder type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, slidgigt, og visse cancerformer, samt lungeproblemer og søvnforstyrrelser. Den konventionelle behandling af fedme består af information, diætvejledning og motion. Men det har vist sig, at det for de fleste er umuligt at opnå et blivende vægttab. Bariatriske patienter, som har udviklet eller har øget risiko for at udvikle fedmerelaterede sygdomme. bør tilbydes medicinsk eller kirurgisk behandling. Den medicinske behandling foretages af den behandlingsansvarlige praktiserende læge eller regionens endokrinologiske afdeling. Den kirurgiske behandling foretages på fem centre og to privathospitaler i Danmark og udføres i henhold til en fælles protokol. I kapitel 4 defineres begreberne forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering Desuden gives en kort gennemgang af områderne ud fra det, der officielt er beskrevet. Årsagerne til fedme er multifaktorielle, og derfor bør der i forebyggelsen og rehabiliteringen være et tæt samarbejde mellem sektorerne. Det er sygehusets opgave at have kliniske retningslinjer for identifikation af patienter med positiv risikoadfærd. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 9

Aspekterne i forhold til komponenterne aktivitet og deltagelse vil være udgangspunktet for beskrivelsen af rehabiliteringsbehovet under indlæggelse, mens de kontekstuelle og personlige faktorer vil spille en vigtig rolle i samarbejdet med hjemkommune og planen for den videre rehabilitering. Programmet for rehabiliteringen bør hensigtsmæssigt indarbejdes i planen for patientforløbet og indgå som en integreret del af det tværfaglige samarbejde. Patienten indgår som en vigtig og ligeværdig samarbejdspartner. Kapitel 5 omhandler den del af patientforløbet som drejer sig om indlæggelse på sygehus. Der stilles i dag krav om at opgaverne på sygehusene løses på et højt kvalitetsniveau. Ved at arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel og patientforløbsbeskrivelser kan kvaliteten sikres og dokumenteres med henblik på et godt resultat for patienten ved opnåelse af høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet. For den bariatriske patient er det af særlig stor betydning at der er et effektivt, koordineret, højt professionelt og sammenhængende patientforløb til at igangsætte behandling, forhindre yderligere forværring af sygdom og tab af funktioner. Der bør ved indlæggelsen og behandling af den bariatriske patient på sygehuset være det nødvendige udstyr til rådighed til diagnosticering og behandling herunder de hjælpemidler der kan være behov for. Personalet bør være uddannet til at passe og pleje, og beherske brugen af hjælpemidler til den bariatriske patient med udgangspunkt i patientens specifikke behov. Kapitel 6 giver forslag til organisering i forhold til de fysiske rammer, specialafdelinger og hjælpemiddeldepot, samt hvorledes ansvar og opgaver fordeles. Her omtales også uddannelse af personalet og forflytningsvejledere. Endvidere omhandler kapitlet valg af hjælpemidler, mærkning af disse samt forslag til, hvorledes de kan rekvireres Endelig gives der en vurdering af hvordan patienten skal modtagels, herunder risikovurdering. I kapitel 7 afrunder netværksgruppen med at pege på de forhold, som bør tages med i den fremtidige planlægning. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 10

1. Indledning Antallet af svært overvægtige personer tiltager, ikke blot i Danmark, men over hele kloden. Udviklingen har karakter af en epidemi, der har vist sig tydeligst i USA (1.1). Fedme er en af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af det metaboliske syndrom, type-2 diabetes mellitus og hjertekarsygdomme (1.2). At få knækket og helst vendt fedmekurven er en påtrængende national og global opgave. I det tidligere Storstrøms Amt, nu Region Sjællands sydlige del, har antallet af overvægtige været det højeste i landet i en lang årrække (1.3). Antallet af indlagte svært overvægtige patienter er øget, og det har givet anledning til mangeartede fysiske, psykiske, sociale og praktisk/ tekniske problemer. Dette førte i 2004 til dannelsen af en lokal storstrømsk arbejdsgruppe, der i 2005 kontaktede Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark for at få dannet en nationalt baseret arbejdsgruppe med de svært overvægtige og deres problemer for øje. For at markere en mere professionel holdning og adfærd til de multiple problemer ved svær overvægt blev ordet bariatri introduceret, hvilket skete i august 2005 (1.4). Bariatri er et medicinsk speciale for den gren af medicinen, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse og behandling af personer med Body Mass Index, BMI > 35 og tilstedeværende fedmerelaterede sygdomme eller BMI > 40 med eller fedmerelaterede sygdomme (1.5). Ordet baros er græsk og betyder tyngde. Det er kendt fra ordet barometer. Bariatri har været en anerkendt betegnelse i de angelsaksiske lande siden 1965. I USA findes bariatric societies, bariatric surgery (fedmekirurgi), bariatric nurses og bariatric physicians. Fedmeepidemien i Danmark hvor 11,4 % af den voksne befolkning er fede (BMI > 30) (1.6) er begyndt at præge indlæggelserne på alle de danske sygehuse. I stigende grad optræder hidtil ukendte og komplekse problemer af teknisk, fysisk, psykisk og social karakter (1.7). Det har givet anledning til en målrettet, national og international aktivitet samt specifikke tiltag, herunder samarbejde med Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og udarbejdelse af det aktuelle kommissorium vedrørende bariatriske patienter. Netværksgruppen nedsatte tre arbejdsgrupper, der har beskrevet epidemiologiske forhold, det samlede patientforløb, forebyggelse og rehablilitering samt hjælpemidler og arbejdsmiljø. En redaktionsgruppe med repræsentanter fra Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og formændene for de tre arbejdsgrupper har foretaget den endelige bearbejdelse af publikationen. Publikationen afgrænser sig til at omhandle voksne, svært overvægtige patienter, og ikke børn og unge, der udgør en specifik og ligeledes væsentlig gruppe. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 11

Referencer 1.1 Baskin ML, Ard J, Franklin F et al. Prevalence of obesity in the United States. Obes rev 2005;6:5-7. 1.2 Grundy SM, Cleeman JI, Daniels SR et al. Diagnosis and Management of the Metabolic Syndrome. Circulation 2005; 112:e285-90. 1.3 Danmarks Statistik. www.dst.dk 1.4 Ingerslev J. Bariatri hvad er det? Ugeskr Læger 2005; 167: 3077. 1.5 Wikipedia. en.wikipedia.org/wiki/bariatrics 1.6 Statens Institut for folkesundhed 2007 1.7 Temanummer. Fedme årsager, forebyggelse og behandling. Ugeskr Læger 2006; 168(5): 168 240 Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 12

2. Bariatri Dette kapitel omhandler begreberne overvægt, bariatri og bariatriske patienter, årsager til fedme og konsekvenser heraf, samt ældre og nye epidemiologiske data. Indledning I 2004 blev en patient på 260 kg indlagt på Fakse Sygehus. Ingen seng kunne rumme ham. Ingen stol kunne bære ham. Intet tøj kunne nå om ham. Ingen vægt kunne veje ham ud over vaskeriet industrivægt. Indlæggelsen gav anledning til mange ydmygende situationer. Sundhedschefen havde tillid til, at de opståede problemer hurtigt kunne løses. Det viste sig at være en særdeles vanskelig opgave. Hver gang et problem dukkede op og blev løst, viste der sig endnu flere nye problemer i kølvandet. En lille arbejdsgruppe blev etableret for at få øget viden og erfaring med de svært overvægtige. Arbejdsgruppen voksede og hurtigt opstod kontakter til adipositascentre i indland og udland. Et konstruktivt samarbejde blev indledt med Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Der blev etableret samarbejde med adskillige virksomheder og institutioner. I Danmark blev ordet bariatri introduceret i august 2005 som samlebetegnelse for den gren af medicinen, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse og behandling af svær overvægt. Brug af ordet bariatri har understøttet en tiltagende professionel holdning og adfærd overfor svært overvægtige og deres mange problemer. Definitioner Ernæring: Optagelse og bearbejdning samt udskillelse af næringsstoffer. Ernæringsstilstanden: Organismens ernæringsmæssige beskaffenhed. Ernæringstilstanden afhænger af kropsbygning, vægt, højde og fedtfordeling. Klassifikation af ernæringstilstanden: WHO definerer ernæringstilstanden på baggrund af Body Mass Index (vægten i kg divideret med højden i m 2 ) = BMI (tabel 2.1) og livvidde (tabel 2.2) (2.1). Tabel 2.1. Klassifikation af ernæringstilstanden efter Body Mass Index (BMI). Klassifikationer efter BMI BMI Risiko for følgesygdomme Undervægt < 18,5 Let til moderat forhøjet Normal vægt 18,5 24,9 Middel Overvægt 25 29,9 Forhøjet Fedme, klasse I 30 34,9 Moderat forhøjet Fedme, klasse II 35 39,9 Svært forhøjet Fedme, klasse III > 40 Meget svært forhøjet Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 13

Tabel 2.2. Klassifikation af fedme efter livvidde i cm. Klassifikation efter livvidde i cm Normalt Let fedme med øget risiko for sukkersyge Kvinder < 80 cm > 80 cm > 88 cm Mænd < 90 cm > 90 > 102 cm Fedme med betydelig kardiovaskulær risiko Ved en vurdering udelukkende ud fra BMI vil der være risiko for fejlkilder. En meget muskuløs person kan således blive klassificeret som overvægtig, mens en ældre person med ringe muskelmasse og afkalkede knogler, men stor mængde kropsfedt kan blive klassificeret som normal. Klassifikation af fedme efter livvidde er et supplement til klassifikation efter BMI. Livvidden er som markør tæt forbundet med risikoen for sukkersyge og hjertekarsygdomme (2.2). Bestemmelse af kropsfedtfordeling kan måles ret nøjagtigt ved magnetisk resonans eller CT-scanning og ved pletysmografi, der er en omstændelig proces. Iltoptagelsen i kroppen giver et ret nøjagtigt mål for energiomsætningen og kan nu måles ved hjælp af et Jaeger iltoptagelsessystem (2.3). Bariatri: Det medicinske felt, der omhandler svær fedme og årsager hertil, relaterede sygdomme, forebyggelse og behandling. Ordet stammer fra græsk, baros, der betyder tyngde. I amerikansk sprogbrug har ordet været brugt siden 1965 og indgår nu i mange sammenhænge, blandt andet som bariatric surgery, bariatric medicine og bariatric societies (2.4). Bariatrisk patient: Netværksgruppen definerer en bariatrisk patient som en patient med et BMI > 35 med fedmerelaterede sygdomme eller BMI > 40 med eller uden fedmerelaterede sygdomme. Årsager til fedme Årsagerne til overvægt og fedme er multifaktorielle med genetiske, fysiske, psykiske og sociale faktorer (1.2). Genetiske faktorer spiller utvivlsomt en rolle (2.5, 2.6, 2.7). En ubalance i de sociopsyko-neuro-endokrine forhold kan give en ændring i fedtcellernes antal og følsomhed med fedme som resultat (2.8). Ændringer i proteinstofskiftet er en mulig komponent i udviklingen af fedme, som fremført af Berentzen et al (2.9). Lavt uddannelsesniveau og miljøet kan accellerere udviklingen af fedme, sidst beskrevet af H. Børnnum- Hansen i 2007 (2.10,2.11, 2.12). Genetiske forhold Der findes en række meget sjældne syndromer med genetiske defekter, hvor fedme er en del af syndromerne. Der kan nævnes Prader-Willis syndrom, Bardet-Biedls syndrom og Wilson-Turner syndrom. Ofte er der ledsagende mental retardering. Ved hovedparten af fedmeformerne er der ikke klarlagt nogen sikker genetisk arvegang. Der er undersøgt en lang række kandidatgener, men kun nogle få har indtil videre kunnet kobles til fedme. Et enkelt, melanocortin-4 receptor (MC4R), fore- Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 14

kommer med en hyppighed på 0,5 % - 6,0 % og menes at bidrage til den almindeligt forekommende fedme (2.13). Fedme er et familiært træk, viser mange tvillinge- og adoptionsundersøgelser, som til dels kan tilskrives fælles gener (2.14). Ifølge en evolutionshypotese har de fedmefremkaldende gener i fortiden med periodisk fødemangel og behov for stor fysisk aktivitet, haft en positiv betydning for overlevelsen, men i de nuværende overflodssamfund har det den modsatte effekt. På trods af en vis genetisk årsag til fedme er det molekylær-genetiske grundlag endnu ikke afklaret (2.15). Tidlig ernæring og fedme Der er holdepunkter for, at ernæringen i fostertilstanden påvirker udviklingen af fedme senere i livet. Studier har vist, at underernæring i fostertilstanden i første og andet trimester, er forbundet med voksenfedme, inklusiv abdominal fedme, mens underernæring i sidste trimester er forbundet med slankhed som voksen. Noget tyder på, at lav fødselsvægt hos mænd disponerer til senere ændring i fedtfordelingen med fedmeudvikling (2.16). Fedtfordelingen Den såkaldte ektopiske fedtaflejring er en fedtophobning i væv og organer udenfor de almindelige fedtdepoter. Disse væv, der omfatter lever, muskler, hjerte, krøs og bugspytkirtel, er ikke udviklede til at deponere fedt. Når vævene udsættes for overflod af fedt, tager de skade. Det er den abnorme fedtfordeling, mere end den totale fedtmasse, der er sygdomsfremkaldende. Energiindtagelsen Omkring anden verdenskrig udgjorde fedtet i kosten ca. 35 % af det samlede energiindhold. I slutningen af 1980'erne kom mere end 40% af energien fra fedt. Samtidig havde kosten ændret sig hen imod et mindre indtag af kornprodukter og kartofler samt et øget indtag af kød og mælkeprodukter. Parallelt med stigningen i kostens fedtindhold, skete der en stigning i forekomsten af fedme. De seneste år har kostens fedtindhold været dalende (2.17). Indtaget af sukker, alkohol, forarbejdede levnedsmidler, manglende kostfibre og diverse andre kostparametre kan tilskrives en større eller mindre indflydelse på forekomsten af fedme. Den er en medvirkende årsag til, at stadig flere danskere bliver fede. Flere studier har vist en sammenhæng mellem stor alkoholindtagelse og abdominal fedme (Cigolini et al. 1991 (2.18), Sakurai et al 1997 (2.19), men andre ikke har kunnet genfinde dette (Hodge et al, 1996 (2.20)). Duncan et al fandt i 1995 (2.21), at abdominal fedme var negativt associeret til indtagelsen af vin og positivt til øl- og spiritus. De mange forskelligartede resultater understreger, at det er vanskeligt at drage konklusioner, ikke mindst da det er mangeartede facetter forbundet med livsførelse og alkoholindtagelse. Fedtvævet er et metabolisk aktivt væv, der producerer leptin, adipsin og adiponectin samt andre stoffer. Vævet synes aktivt at ophobe fedt, snarere end passivt at modtage det (2.22). Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 15

En overvægtig person indtager basalt mere energi end en normalvægtig ved opretholdelse af sin vægt. Det optimale er derfor at nedsætte energiindtagelsen. Energiforbruget Mange forhold tyder på en stor reduktion i befolkningens fysiske aktivitetsniveau gennem de seneste årtier. I denne periode, hvor fedmeforekomsten er steget voldsomt, har der således været en betydelig reduktion i det samlede energiforbrug ved arbejde i industri og landbrug på baggrund af den øgede automatisering og motorisering. Den store udbredelse af biler, fjernsyn og computere er også sammenfaldende med den øgede fedmeforekomst (2.22, 2.23). Det diskuteres, om den ændrede fysiske aktivitet er den primære årsag til fedmeepidemien eller, om det er en del af en større sammenhæng. Undersøgelser viser, at der er en parallel udvikling mellem antallet af timer brugt foran fjernsynet, og udviklingen af fedme. Samlet peger resultaterne fra den etablerede forskning på, at det fysiske aktivitetsniveau er en afgørende årsag til den stigende fedmeforekomst, og specielt blandt børn synes den tid, der tilbringes foran tv, video og PC er at være ligefremt proportional med deres BMI. Blandt voksne er immobilisering en af de væsentligste årsager til fedme. Hos taxaog buschauffører, IT-konsulenter og andre med et begrænset fysisk arbejde er forekomsten af fedme hyppig. Det bedste værn mod den arbejdsbetingede immobilisering er øget fysisk aktivitet i fritiden. Det er veldokumenteret, at en øgning af den fysiske aktivitet kan lede til vægttab, især hvis aktiviteten kombineres med en omlægning til mere fedtfattig kost (2.24). Tabel 2.3: Energiforbrug (KJ) Passiv livsstil Aktiv livsstil Bruger elevator 3 etager 3 Trappe op/ned 45 Bil til / fra arbejde Fjernbetjening Rengøringshjælp 65 Cykle på arbejde 20 min 2 3 Rejse + skift af tv-kanal 0 Rengøring 1 time ugentlig 600 15 187 Sidder foran tv 68 Gå i 45 min 675 Total 139 Total 1.522 Nikotin fra rygning øger stofskiftet, og rygning medfører reduceret fødeindtagelse. Rygere har generelt et lavere BMI end ikke-rygere. Der er store helbredsmæssige fordele ved rygeophør. Disse fordele er større end den risiko, der er forbundet med en mindre vægtstigning ved rygeophør. Det er også gældende for bariatriske patienter (WHO, 1998). En stor vægtstigning er problemfyldt. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 16

Fedme og medicin En lang række lægemidler har som en bivirkning at vægten øges. Det drejer sig specielt om de ældre antidepressive midler som tricykliske antidepressiva, visse antipsykotika, antimigrænemidler, glitazoner, hormoner og visse antiepileptika. Tabel 2.4. Nogle eksempler på lægemidler, der kan have vægtøgning som bivirkning (WHO) Lægemiddel Behandlingsårsag Tricykliske antidepresssiva Depression Sulfonylurinstoffer Diabetes Betablokkere, non-selektive Blodtryksforhøjelse. Efter blodprop i hjertet Visse præventive midler Graviditetsforebyggende Kortikosteroider Kronisk lungesygdom.gigtsygdomme, mm Insulin Diabetes Cyproheptadin Allergi og høfeber Natriumvalproat, neuroleptika Epilepse Høj-dosis antipsykotika Psykoser Pizotifen Vasomotorisk hovedpine Medicinske sygdomme Ud over meget sjældne genetiske sygdomme som blandt andet Prader-Willis Syndrom og Bardet- Biedl Syndrom, kan fedme optræde ved Polycystisk Ovarie Syndrom, sjældne hypotalamiske skader og Cushings sygdom (cortisoloverproduktion). Ved for lavt stofskifte (myxødem) kan der ses udvikling af overvægt, men ikke af fedme. Psykosociale faktorer Omsorgssvigt i barndommen har vist sig at være en risikofaktor for udvikling af fedme senere i livet (2.12). En dansk undersøgelse har påvist sammenhæng mellem forældrenes uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund og derudover moderens holdning til og viden om søde sager i børneopdragelsen (2.15). Kendskabet i befolkningen til sunde kostvalg er relativt højt, men befolkningens konkrete valg lever generelt ikke op til anbefalingerne. Kendskab til sund kost omsættes ikke i tilstrækkeligt omfang til handling, specielt ikke i gruppen med kort uddannelse. Andre faktorer Virusinfektion som årsag til fedme har været overvejet. Dhurandhar (2.25) har fundet seks virusformer, der synes at kunne påvirke kroppens fedtmængde og blodlipider hos dyr. To typer af adenovirus, SMAM-1 og Ad-36, kan muligvis forbindes med fedme hos mennesker, men forholdene er ikke klarlagte. Tarmfloraens betydning for overvægt har været diskuteret og undersøget af Backhead, hvis præliminære resultater fra dyreeksperimenter kunne tale for, at tarmfloraen kan blive mere effektiv til at udnytte energi fra ellers ufordøjelige kostkomponenter (2.26). Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 17

Helbredsmæssige konsekvenser for patienten Store observationsstudier og gennemgang af danske forhold (2.27, 2.28) har vist, at fedme øger risikoen for udvikling af det metaboliske syndrom, type-2 diabetes, hjertekarsygdomme, hypertension samt mange andre sygdomme og tilstande. Dertil kommer væsentlige psykosociale problemer. Risikoen for udvikling af type 2 diabetes stiger i takt med stigende BMI og kan øges med en faktor 6-10, sammenholdt med personer med normalvægt (2.29). Andre fysiske lidelser, der forekommer som konsekvenser af fedme, er arthrose, cholelithiasis, hjerte-kar-sygdom, samt søvnapnøe. De største risikofaktorer for udvikling af hjertekar-lidelser og /eller diabetes i relation til fedme er rygning, fysisk inaktivitet, hypertension, forhøjet total samt LDL-cholesterol, forhøjet triclycerider, nedsat HDL-cholesterol, faste- plasma glukose over 6,1 mmol/l, nedsat glukosetolerance og familiær forekomst af hjerte-karsygdom (2.28). Tabel 2.5. Følgetilstande og sygdomme ved overvægt - Ikke-insulinkrævende diabetes mellitus - Hypertension - Aterosklerose, iskæmisk hjertesygdom og apopleksia cerebri - Arthritis urica - Insulin resistens syndrom (syndroma X) - Hypoventilationssyndrom og søvnapnoe - Lever- galdevejssygdom - Cancer: > 40%'s overvægt = 50% øget risiko - Osteoarthrosis - Infertilitet - Venøs insufficiens og sår - Immobilitet - Øget embolitendens - Psykiske lidelser - Sociale problemer Tabel 2.6. Relativ risiko for udvikling af sygdomme hos personer med BMI > 30 versus normalvægtige personer (BMI: 18,5-25), hvor normalvægtiges risiko = 1 - Type-2 sukkersyge 6-10 - Hjerte-kar-sygdom 2 - Slagtilfælde 2-3 - Forhøjet blodtryk 3-5 - Galdesten 3-4 - Slidgigt 2-3 - Åndedrætsbesvær (inkl. søvnapnø) 3-4 - Hormon- og fertilitetsforstyrrelser 2 - Kræft 1,4 Fedme og de mange følgesygdomme nedsætter mulighederne for at motionere, hvilket yderligere forværrer følgesygdommene. Et er de fysiske følger af fedmen, noget andet og mindst lige så Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 18

væsentligt er de psykiske problemer med depressioner, nedsat selvværd, selvrespekt og ofte sparsom livsglæde. Sundhedsøkonomiske konsekvenser Udover de fysiske konsekvenser af fedme er der tale om betydelige økonomiske omkostninger (2.30). Omkostningerne går til behandling af overvægt og fedme, samt til diagnosticering og behandling af sygdomme, der er en følge af overvægt og fedme. Indirekte udgifter for samfundet er betinget af øget sygefravær, førtidspension og det produktionstab, der er forbundet med nedsat arbejdskraft hos overvægtige personer. Endelig er der de mere uhåndgribelige udgifter for det enkelte individ, betinget af fedmens indflydelse på livskvalitet og helbredet generelt (2.28). De økonomiske beregninger af konsekvenserne af fedme viser, at fedmens andel af de samlede sundhedsudgifter ligger mellem 1 % ( Frankrig) og 7,8 % (USA) (2.30). Der er ikke udført lignende beregninger i Danmark, hvor litteraturen omhandlende associationen mellem svær overvægt og kontakter til sundhedsvæsenet er sparsom. Meromkostningerne forbundet med fedme i Danmark anslås at være 4-8 % af de samlede sundhedsudgifter (2.28). Udgifterne til bariatriske patienter er steget betydeligt de seneste år. Indlæggelsestiden er mere end fordoblet i forhold til gennemsnittet. Behovet for specielle hjælpemidler, der ofte koster 4 6 gange det normale, er steget. Det samme gælder behovet for plejepersonale. Udover de fysiske omkostninger for individet samt sundhedsudgifter relateret til fedmen er der i følge WHO- rapporten "Task Force on Obesity" (2.27), ligeledes tale om psykiske samt sociale konsekvenser for personer med fedme, som det ikke er muligt at værdisætte materielt eller økonomisk. Det drejer sig om oplevelse af manglende sundhed, psykosocialt stress, ængstelse, samt lavt selvværd. Derudover beskriver rapporten social isolation, kedsomhed, træthed og depression, ringe anseelse, despekt, fordomme, mobning, højere arbejdsløshed, jobmæssig diskrimination, lav socioøkonomisk status, lavere uddannelsesniveau, lavere funktionsniveau samt ulykkeligt ægteskab som værende hyppige konsekvenser hos personer med fedme. Det har samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, at mennesker med et lavt uddannelsesniveau har et kortere liv og flere leveår med sygdom end mennesker med et højt uddannelsesniveau (2.31) Netværksgruppen for bariatriske patienter har publiceret betragtninger om Bariatri og sundhedsøkonomiske aspekter i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen (2.32). Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 19

Epidemiologi I det følgende belyses epidemiologiske forhold vedrørende overvægt ud fra foreliggende data og ud fra nye data, indsamlet ved to spørgeskemaundersøgelser som Netværk af forbyggende sygehuse har gennemført i 2006 og 2007. Foreliggende data Danske data om overvægt blandt voksne er blandt andet offentliggjort af 1) Statens Institut for Folkesundhed (2.29), 2) Copenhagen Heart Study (Østerbroundersøgelsen) (2.33), 3) Research Center for Heath (Befolkningsundersøgelserne i Glostrup) (2.34) og 4) Storstrøms Amt (2.35) samt belyst i temanummer af Ugeskrift for Læger i 2006 (2.36). I følge Statens Institut for Folkesundhed ( SIF) har 11,4% et BMI >30 (mænd: 11,8% og kvinder 11,0%). Den laveste forekomst ses i gruppen 16-24 årige, hvor 4-5% har BMI >30. Andelen af personer over 16 år med BMI > 30 er steget fra 5,5 % i 1987 til 9,5 % i 2000 og yderligere til 11,4% i 2005 (2.29). Den største relative stigning er sket i gruppen af 16-24 årige mænd (fra 1% i 1987 til 4% i 2005) og blandt kvinder i grupperne 16-24 år (fra 1% i 1987 til 5% i 2005) og 25-44 år (fra 3% i 1987 til 11% i 2005). Figur 2.1. Personer med BMI > 30 i relation til alder Andelen af personer over 16 år med BMI > 30. 1987-2005. Procent Siden 1947 er prævalensen af fedme blandt 6-8 årige piger øget med en faktor 20 og blandt 14-16 årige piger med en faktor 6. Blandt 6-8 årige drenge er prævalensen af fedme steget med en faktor Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 20

115 og blandt 14-16 årige drenge med en faktor 39. Fortsætter udviklingen anslår prognoser, at prævalensen af svært overvægtige de næste 20 år vil øges til 25-30 % (2.37). Center for Health, Glostrup, stillede Inter99-data om BMI og livvidde fra 6.784 observationer på 3.482 kvinder (51,3 %) og 3.302 mænd (48,7 %) til rådighed. Disse data viste, at 5,83 % af kvinderne og 3,58 % af mændene havde BMI på > 35. Tabel 2.7. Data om BMI fra Inter99, Research Center for Health, Glostrup. Deltagerne er fra en repræsentativ, dansk befolkningsgruppe. BMI Kvinder N % Mænd N % < 18,5 64 1,84 9 0,27 18,5 24,9 1.745 50,16 1.108 33,57 25,0 29,9 1.055 30,32 1.606 48,65 30,0 34,9 412 11,84 460 13,94 35,0 39,9 135 3,88 95 2,88 > 40,0 68 1,95 23 0,70 3.479 100,00 3.301 100,00 Nye epidemiologiske data om indlagte bariatriske patienter 1. Spørgeskema til praktiserende læger i Storstrøms Amt 2005 I Storstrøms Amt med en befolkning på 263.000 individer blev der i sommeren 2005 udsendt spørgeskema til samtlige praktiserende læger. Der blev besvaret enkle spørgsmål om, hvor mange patienter, der gav anledning til problemer pga. svær overvægt samt problemernes karakter. Besvarelserne omfattede ca. 153.000 patienter, hvoraf 2.272 (1,5 %) var så svært overvægtige, at der opstod praktiske problemer, oftest med stole, vægte, undersøgelseslejer og sikkerhed. 2. Telefoninterview på somatiske afdelinger i Storstrøms Amt 2005 og 2006 I 2005 og 2006 blev der foretaget tre telefoninterviews vedrørende bariatriske patienter i samtlige somatiske afdelinger i Storstrøms Amt med i alt 740 sengepladser. Der var henholdsvis 15 (2,0 %), 20 (2,7 %) og 19 (2,6 %) svært overvægtige. Behovet for bariatriske hjælpemidler steg væsentligt i takt med øget fokus på problemet bariatri og tilbud om flere hjælpemidler fra Bariatrisk Center i Fakse. 3. Spørgeskemaundersøgelse på sygehuse i Netværk af forebyggende sygehuse 2006 Den 27. april 2006 blev der gennemført en tværsnitsundersøgelse på Netværkets medlemssygehuse, hvor antallet af patienter med BMI > 35/ eller vægt > 120 kg skulle registreres på alle afdelinger. Alle medlemssygehuse i Netværket blev kontaktet via Netværkets sekretariat, hvor en kontaktperson på hvert sygehus blev opfordret til at distribuere et spørgeskema til alle afdelingsledelser på sygehuset. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 21

Spørgeskemaerne omfattede navn på afdeling og sygehus samt antal indlagte patienter i afdelingen. Vægt, højde, køn og alder skulle opgives hos patienter med BMI > 35/ eller vægt > 120 kg skulle opgives. I alt svarede 399 afdelinger, fordelt på 49 sygehuse. Det totale antal patienter var 9.773, hvoraf 9.228 mænd og kvinder var indlagte og 545 ambulante. Blandt de 9.773 patienter opfyldte 343 kriterierne for at være bariatriske patienter ud fra BMI, hvilket svarer til 3,5 % af patienterne. Specifik højde og vægt forelå på 297 patienter. Besvarelsen skete per brev, fax og e-mail. Ved forekomst af inkomplette spørgeskemaer, blev de respektive afdelinger kontaktet telefonisk, per mail eller fax. For 46 patienter forelå BMI med uspecificerede angivelser som BMI > 35. Data blev indtastet i Excel-dataark (tabel 2.8). Afdelingernes registreringsnumre blev fundet frem og indtastet. Statistisk bearbejdelse blev udført i Storstrøms Amts Sygehusadministration. Supplerende analyse af data planlægges. Tabel 2.8. BMI blandt 297 mænd og kvinder BMI Antal Kvinder & mænd Gennemsnit BMI Gennemsnit Højde i cm 30 39,9 181 36,9 172,9 110,4 40 49,9 93 43,6 169,4 125,7 > 50 23 55,4 169,5 159,3 Gennemsnit Vægt i kg Antallet af bariatriske patienter på 3,5 % er lavere, end der kunne forventes ud fra befolkningsundersøgelsernes resultater. Tværsnitsundersøgelsen skal betragtes som en pilotundersøgelse, der skal danne basis for fremskaffelse af mere viden og videre studier af forekomst af og ændring i denne gruppe patienter. 4. Spørgeskemaundersøgelse på sygehuse i Netværk af forebyggende sygehuse 2007 Den 10. juni 2007 gennemførtes yderligere en tværsnitsundersøgelse. Denne undersøgelse skete i samarbejde mellem netværksgruppen, sekretariatet i Netværk af forebyggende sygehuse og firmaet Invisense. Ligesom i 2006 blev alle medlemssygehuse i Netværket kontaktet via Netværkets sekretariat. Denne gang blev en kontaktperson på hvert sygehus bedt om at videreformidle information om undersøgelsen til alle kliniske afdelinger. Spørgeskemaet var placeret på en hjemmeside, hvor udfyldelse og afsendelse foregik. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 22

Spørgeskemaet omfattede angivelse af afdelingens registreringsnummer i Sundhedsstyrelsens fortegnelse (med link), disponible sengepladser, antal indlagte patienter, antal bariatriske patienter med alder, højde, vægt, og blodtryk. Besvarelserne af spørgeskemaet indløb gradvist i løbet af en uge, hvorpå undersøgelsen blev lukket. Der indkom 212 besvarelser omfattende 4.372 disponible sengepladser med 4.718 patienter. Heraf var 219 patienter noteret med BMI > 35, hvilket svarer til 4,6 %. Specifik højde og vægt forelå ved størstedelen af disse patienter, og beregning af BMI viser, at nogle af patienterne ikke har BMI > 35. På denne baggrund reduceres andelen af bariatriske patienter i undersøgelsen til 4,4 %. Data ses i tabel 1.9 og fig. 2.1. Der indgår data fra de 176 patienter, hvor måling af højde og vægt viser BMI > 35, og fra de 153 af disse patienter, hvor blodtryksværdier er angivet. Tabel 2.9 Gennemsnit, spredning og antal data for indlagte bariatriske patienter 2007 Alder år Højde cm Vægt kg BMI Kg/m 2 Systolisk blodtryk mmhg Diastolisk blodtryk mmhg Gns 53,1 170,6 121,4 137,5 80,3 41,6 Spredn 15,9 9,4 23,2 22,2 14,7 6,7 Antal 176 176 176 153 153 176 Fig. 2.1 Aldersfordelingen af 176 indlagte bariatriske patienter 2007. Antal bariatriske patienter i undersøgelse 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 16-24 25-44 45-66 67-79 80+ Aldersgruppe Data kan analyseres yderligere, således, at der kan ske en sammenligning med besvarelser fra identiske registreringsnumre. Diskussion Der er sket en stigning i antallet af indlagte bariatriske patienter fra 3,5 til 4,4%. Det svarer til at antallet af bariatriske patienter er øget med en fjerdedel og bør betragtes med alvor. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 23

De fundne oplysninger giver mulighed for optimeret planlægning vedrørende indkøb af hjælpemidler, indretning af lokaliteter og uddannelse af personale, ikke mindst i forflytningsteknik. Efter litteraturstudier og studieture til USA og England blev navneordet bariatri og tillægsordet bariatrisk indført og brugt som i de angelsaksiske lande siden 1965. Definitionen af en bariatrisk tilstand som BMI > 35 med vægtrelaterede symptomer eller BMI > 40 med eller uden symptomer kan og bør diskuteres nærmere. Indlæggelsestiden for de bariatriske patienter er mindst dobbelt så lang som gennemsnitsindlæggelsestiden for andre patienter. Bariatriske patienter har ofte mange og komplicerede sygdomme, der fordrer specielt og omkostningstungt materiel samt mere plejepersonale. Der er basis for at drøfte, om DRG-afregningen mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de enkelte afdelinger bør tilpasses i lighed med, at de geriatriske patienter afregnes efter funktionsniveau, karakteriseret ved Barthel Index. De skadelige følger af svær fedme med øget sygelighed og dødelighed grundet hjertekarsygdomme og diabetes mellitus, slidgigt, cancer og sår samt nedsat livskvalitet er velkendte. Det bør give anledning til primær profylakse, ikke mindst blandt børn og unge. Overvægt er årsag til psykiske og psykosomatiske problemer. Dette er berørt i en sundhedsantropologisk afhandling med udgangspunkt i bariatrien på Fakse Sygehus fra 2006 af Jytte Tolstrup, der løfter en flig op for de psykiske forhold (2.40). De tilgrundliggende forhold for overspisning bør belyses yderligere ved nye og målrettede studier. Ensomme Gamles Værn (EGV) har i 2007 igangsat flere ph.d. studier over svært overvægtige ældre. I 2005 blev der indsamlet oplysninger fra de praktiserende læger for at få belyst omfanget af de praktiske problemer omkring bariatriske patienter. De praktiserende læger fandt "kun" problemer for 1,5 % af patienterne. På det tidspunkt var opmærksomheden omkring bariatriske patienter ikke så stor som blot et år senere. Der blev velvilligt stillet data til rådighed fra Copenhagen Heart Study og Research Center for Health, Glostrup. I disse materialer var 3,0-3,5-5,8 % bariatriske personer/patienter. Resultaterne fra tværsnitsundersøgelsen i 2006 på 49 danske sygehuse, repræsenteret ved 399 afdelinger, svarende til ca. halvdelen af de danske sygehussenge, viste en forekomst af indlagte/- ambulante bariatriske patienter på 3,5 %. Tværsnitsundersøgelsen skal betragtes som en pilotundersøgelse, der skal danne basis for fremskaffelse af mere viden og videre studier af forekomst af og ændring i denne gruppe patienter. Ved undersøgelsen i 2007 var antallet af indlagte bariatriske patienter steget til 4,4 %. De fundne oplysninger vil blive bearbejdet yderligere i andet regi. Resultaterne giver mulighed for optimeret planlægning vedrørende indkøb af hjælpemidler, indretning af lokaliteter og uddannelse af personale, ikke mindst i forflytningsteknik. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 24

Konklusion Ved befolkningsundersøgelser i Danmark er forekomsten af bariatriske personer steget markant gennem de seneste år til nu 3,0-5,8 %. I den aktuelle tværsnitsundersøgelse på danske sygehuse i 2006 er forekomsten af bariatriske patienter 3,5 % med en stigning til 4, 4 %. Det svarer til at antallet af bariatriske patienter er øget med en fjerdedel i løbet af et år. Fundene kan inspirere til nationalt og lokalt samarbejde omkring de mange komplekse problemer vedrørende de bariatriske patienter med udredning, behandling og pleje. De bariatriske problemer afføder mange ekstraudgifter, der vil kunne reduceres, hvis sundhedspersonalet arbejder sammen på tværs i samarbejde med industrien i videste forstand. Manglende motion og dårlige kostvaner giver øget risiko for overvægt med følgesygdomme og stigende antal indlæggelser, større dødelighed, flere arbejdsskader, stort sygefravær og accelererende udgifter for samfundet. Antallet af indlagte bariatriske patienter steg i løbet af et år fra 3,5 til 4,4 %, svarende en stigning på en fjerdedel. Netværksgruppen anbefaler, at spørgeskemaundersøgelser gennemføres årligt for at kunne følge udviklingen tæt. Referencer 2.1 WHO technical Report series, no 894, 2000. 2.2 Gundy SM, Cleeman JI, Daniels SR et al. Diagnosis and Management of the Metabolic Syndrome. Circulation 2005; 112:e285-90. 2.3 Foss Ø, Hallén J. Validity ans Stability of a Computerized Metablolic System with Mixing Chamber. Int J Sports med 2005; 26: 569-75. 2.4 Wikipedia. en.wikipedia.org/wiki/bariatrics 2.5 Maes HH, Neale MC, Eaves LJ. Genetic and environmental factors in relative boby Weight and human adiposity. Behav Gent 1997; 27: 325-51. 2.6 Echwald SM, Larsen PJ, Pedersen OB et al. Fedmens genetik. Ugeskr Læger 2006; 168:150-2. 2.7 Larsen PJ. Molekylær patogenese ved monogen og polygebn fedme. Ugeskr Læg 2006; 168: 152-55. 2.8 Sørensen TIA. Fedmens enkle paradigmer. Ugeskr Læg 2001; 163: 2903. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 25

2.9 Berentzen T, Dalsgaard LT, Eaves LJ et al. Interactionsbetween physical avctivity and variants of the gens encoding uncoupling proteins -2 and -3 in relation to body weight changes during a 10-y follow-up. Int J Obes Relat Metab Disord 2005; 29:93-9. 2.10 Brønnum-Hansen H. Social ulighed i sygdomsbyrde. Ugeskrift for Læger 2007(26); 169: 2526-2528. 2.11 French SA, Story M, Neumark-Sztainer D et al. Fast food restaurant use among adolescents: association with nutrient intake, food choises and behavorial and psychosocial variables. Int J Obes Relat Metab Disord 2001; 25: 1823-33. 2.12 Lissau I, Sørensen TIA. Parental neglect during childhoold and increased risk of obesity. LANCET 1994; 343:324-7. 2.13 Larsen LH, Echwald SM, Sørensen TIA et al. Prevalence of mutations and functional analyses of melanocortin 4 receptor variants identified among 750 men with juvenileonset obesity. JCEM 2005; 90:219-24. 2.14 Poulsen P, Vaag A, Kyvik KO et al. Genetic versus environmental aetiology of the metabolic syndrome and its various components. Diabetologia 2001; 44: 537-43. 2.15 Thomsem BL, Ekstrøm CT, Sørensen TIA. Development of the obesesity epidemic in Denmark: Cohort, time and age effects among boys born in 1930-75. Int j Obesity 1999; 23: 693-701. 2.16 Rasmussen EL, Malis C, Jensen CB et al. Altered fat distribution in young adult men who have low birth-weight. Diabetes Care 2005; 28: 151-3. 2.17 Matthiesen J, Rasmussen LB, Andersen LB et al. Kost og fysisk aktivitet fælles aktører i sygdomsforebyggelsen. Fødevarerapport 2003:03 fra Fødevaredirektoratet. www.foedevaredirektoratet.dk 2.18 Cigoline M, Targher G, Bergamo IA et al. Moderate alcohol consumption and its consequences. Invest 1996; 26: 247-53. 2.19 Sakurai Y, Umeda T, Shinchi K et al. Relation of total and beverage-specific akcohol intake to body mass index and waist-to-hip ratio: A study of self-defence officials in Japan. Eur J Epidem 1007; 13(8): 893-8. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 26

2.20 Hodge AM, Dowse GK, Gareeboo H, Tuomilehto J et al. Incidence, increasing prevalence, and predictors of change in obesity and fat distribution over 5 years in the rapidly developing population of Mauritius. Int J Obes Relat Metab Disord 1996;20:137-146. 2.21 Duncan BB, Chambless LE, Schmidt MI, Folsom AR, Szklo M, Crouse 3rd JR, Carpenter MA Association of the waist-to-hip ratio is different with wine than with beer or hard liquor consumption. Atherosclerosis Risk in Communities Study Investigators. Am J Epidemiol 1995;142:1034 1038 2.22 Vaag A, Brøns C, Appel JS et al. Metaboliske konsekvenser af overfodring. Ugeskrift for Læger 2006; 168(2): 183-7. 2.23 Fakta om DR. www.dr.dk/omdr/fakta+om+dr 2.24 Pedersen BK. Fitness, fysisk aktivitet og død af alle årsager. Ugeskr Læger 2006; 168: 137-44. 2.25 Dhurandhar NV. Infectobesity: Obesity of infectious origin. J Nutr 2001; 131: 2794S-7S 2.26 Backhed F, Ding H, Wang T et al. The gut microbiota as an environmental factor that regulates fat storage. Proc Natl Acad Sci 2004; 101: 15718-23 2.27 WHO. Task Force on Obesity. www.who.int 2.28 Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. 2007: 169-189. 2.29 Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987. Statens Institut for folkesundhed. 2006. 2.30 Pedersen KM. Adipositas og sundhedsøkonomi. Ugeskr Læger 2006; 168: 196-201. 2.31 Brønnum-Hansen H. Social ulighed i sygdomsbyrde. UgeskrLæger 2007;169:2526-28. 2.32 Ingerslev J, Hansen LP, Christensen GK. Bariatri og sundhedsøkonomiske aspekter. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 2007; 3: 104-7. 2.33 Andersen UO, Jensen G. Decreasing population blood pressure: 15 years of follow-up in the Copenhagen Heart Study. Blood Press 2004; 13(3): 176-82. Bariatri på danske sygehuse. Høringsudgave. Oktober 2007 27