Referat af møde i Byplanudvalget



Relaterede dokumenter
Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Referat af møde i Byplanudvalget

Referat af møde i Byplanudvalget

Referat af møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Lokalplan nr Område til boligformål, Hals HALS

Referat af møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Lokalplanforslag Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan Forslag. 30.

Referat af møde i Byplanudvalget

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

3. Der må ikke opføres yderligere udhusbebyggelse på ejendommen. (drivhus er undtaget).

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: / / SKR

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

Supplement til Lokalplan nr forslag

Referat af møde i Byplanudvalget

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

FORSLAG Høringsperiode 2. december 2014 til 27. januar 2015 Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 103 Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede

Referat af møde i Byplanudvalget

Referat af møde i Byplanudvalget

Lokalplan nr for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

AFGØRELSE i sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til nedrivning af bebyggelsen på Kirkepladsen

Lokalplan Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L11500

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Lokalplan nr. 86 for et sommerhusområde i Nr. Lyngvig

Forslag til Lokalplan nr Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Møde 1. september 2011 kl. 13:00 i Mødelokale 3

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om opsætning af hegn på ejendommen Grønnegangen 42, 3070 Snekkersten

Afgørelse i sagen om opførelse af ældreboliger inden for kirkeomgivelsesfredningen ved Vejby Kirke i Gribskov Kommune

BYPLANVEDTÆGT E 4 GLOSTRUP KOMMUNE

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

AFGØRELSE i sag om lovliggørelse af fast hegn på en ejendom på Nordre Strandvej, Ålsgårde, i Helsingør

Lokalplan nr Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

Byggesag: Opførelse af 26 boliger på hjørnet af Kastruplundgade og Ved Stationen I Kastrup Bygherre: Oxdal Metro A/S, Nørregade 3, 6600 Vejen.

Referat af møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN NR

HØJER KOMMUNE. Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget

Lokalplan nr for Holger Danskes Vej 87-89

SKAL DU BYGGE? Odense Kommune Byggesag. Enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, sommerhuse, samt om- og tilbygninger hertil.

AFGØRELSE i sag om bebyggelse, som Ishøj Kommune har tilladt opført på ejendommen beliggende Torslundevej 133

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar Århus Kommune

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Forslag til ophævelse af lokalplan S14 for forsøgsdambrug ved Enstedværket

LOKALPLAN NR STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

Referat af møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Videbæk i februar 2000 J. Nr Revideret i juli Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Lokalplan Ø-15. Lokalplan nr. Ø-15 & 15 rammer, tillæg nr. 10

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

Tillæg 1 til lokalplan nr. F31

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

Lokalplan nr for et område ved Emil Chr. Hansens Vej (Skolen på La Cours Vej)

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, STAMMEN GISTRUP

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

LOKALPLAN 196. for Copenhagen International School i Hellerup

LOKALPLAN NR BOLIGBEBYGGELSE PÅ HØRBY FÆRGEKRO

LOKALPLAN 32 - for et ornrade mellem Falledvej og

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan nr. 26. Boligområde ved Arresøgaard

nr for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen for Tønder

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Hvilke regler gælder for byggeri? Hvad siger tinglysningen og lokalplanerne? Kan jeg få dispensation?

Forslag til lokalplan For 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød

LOKALPLAN for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud

LOKALPLAN NR For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/56. Boligområde ved Hærvejen i Bov 1983

Endelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan for Fredericia Kommune

Ørhage. Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

Lokalplan nr

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

LOKALPLAN NR. 075 Tillæg 015 til kommuneplan 2009

Indstilling. Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7.

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger

Startredegørelse. "Amagerfælledvej" Bilag 1

Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig

Indsigelsesskema Supplerende partshøring Lokalplan Sommerhusområde ved Hesseløje/Fruerlund

Dispensationer og afslag, samt nedrivningstilladelser med bevaringsværdi 4, som er behandlet i henhold til bemyndigelse fra Plan- og Boligudvalget

Lokalplan 284. for Trunnevangen 4A og 4B

Bilag 3 - Ændringer i det reviderede lokalplanforslag.

for området mellem Sydvestvej, Engtoftevej og Sondre Ringvej

AFGØRELSE i sag om Ringsted Kommunes afslag på udstykning af 4 parceller fra ejendom i Ringsted Kommune

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

Gebyrvedtægt. Byggesagsbehandling

Transkript:

GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 03-03-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 19.20 Tilstede: Marianne Zangenberg, Christian Buje Tingleff, Bente Frimodt-Møller, Ann-Kathrine Karoff, Irene Lütken, Louise Feilberg Fraværende:

Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 03-03-2016 17:00 1 (Åben) Vedtagelse af strategi for kommuneplanlægning...3 2 (Åben) Lokalplanforslag, Scherfigsvej 8 og Lokalplan 307, dispensation til adgangsvej på tidligere WHO-grund...4 3 (Åben) Varsel om forbud efter planlovens 14 mod ændring af mur og tilhørende beplantning samt byggeri i mere end 1 etage på ejendommene Hegelsvej 18-22...6 4 (Åben) Vespervej 13. Højden på garager, carporte, skure og mindre bygninger, opført nærmere skel end 2,5 m...8 5 (Åben) Schimmelmannsvej 6. Nedrivning af bevaringsværdig ejendom...10 6 (Åben) Meddelelser fra formanden og spørgsmål fra medlemmerne...11 8 (Lukket) Meddelelser fra formanden og spørgsmål fra medlemmerne...12 Side 2

1 (Åben) Vedtagelse af strategi for kommuneplanlægning Sags ID: EMN-2016-00960 Resumé I perioden fra den 1.december 2015 til 2. februar 2016 har strategien for kommuneplanlægningen været i høring, og der er indkommet 5 høringssvar. Der skal tages stilling til, om høringssvarene giver anledning til ændringer i strategien. Baggrund Kommunalbestyrelsen vedtog den 6. oktober 2015, pkt. 3, enstemmigt strategien for kommuneplanlægningen. Kommuneplanlægningen er i Gentofte en integreret del af processen for Gentofte-Plan. Formålet hermed er at samordne kommunens visioner, strategier og økonomiske rammer. Strategien for kommuneplanlægningen er en del af Gentofte-Plan 2016. I perioden fra den 1.december 2015 til 2. februar 2016 har strategien for kommuneplanlægningen været i høring. Der er indkommet høringssvar fra Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og 2 borgere. Høringssvarene omhandler primært forhold inden for den grønne struktur, klimaplanlægning, bydelscentrene, trafikforhold og de nye opgaveudvalg. Efter planloven skal der foretages offentlig bekendtgørelse af, om der efter høringen er vedtaget ændringer af strategien. Når strategien for kommuneplanlægningen er offentligt bekendtgjort, kan Kommunalbestyrelsen tilvejebringe forslag til Kommuneplan 2017. Forslag til Kommuneplan 2017 bliver en del af Gentofte-Plan 2017. I strategien for kommuneplanlægningen er det anført, at der vil blive foretaget en fuld revision af kommuneplanen. Det betyder, at Kommunalbestyrelsen i Forslag til Kommuneplan 2017 kan foretage de ændringer af kommuneplanen, som Kommunalbestyrelsen finder nødvendigt. Strategien omhandler fokusområderne: Grøn Strukturplan - som løftestang til sundhed og trivsel Planer for kommunens bydele Kulturarven, byens rum - bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Trafikale udfordringer herunder Ringbyvisionens betydning for Gentofte Kommune Detailhandel Klimaforandringer og bæredygtig udvikling De indkomne synspunkter anfægter ikke den udmeldte strategi for kommuneplanlægningen. De mere detaljerede forslag og bemærkninger vil kunne behandles i forbindelse med tilvejebringelsen af Forslag til Kommuneplan 2017 uden ændring af strategien for kommuneplanlægningen. På den baggrund foreslår Plan og Byg, at der ikke foretages ændringer af strategien for kommuneplanlægningen. Side 3

Indstilling Plan og Byg indstiller Til Byplanudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen At der ikke foretages ændringer i strategien for kommuneplanlægningen i Gentofte-Plan 2016. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Bilag 1. Høringssvar (1040370 - EMN-2016-00960) 2. Vurdering og resume af høringssvar (1023520 - EMN-2016-00960) 2 (Åben) Lokalplanforslag, Scherfigsvej 8 og Lokalplan 307, dispensation til adgangsvej på tidligere WHO-grund Sags ID: EMN-2015-11697 Resumé Københavns Kommune har udsendt et lokalplanforslag for en ny boligbebyggelse umiddelbart syd for kommunegrænsen i offentlig høring. Der skal tages stilling til, om Gentofte Kommune har bemærkninger til lokalplanforslaget. Samtidig skal der tages stilling til, hvorvidt Gentofte Kommune vil være indstillet på at dispensere fra bestemmelsen om beplantet grønt område i lokalplan 307 således, at en 768 m 2 stor matrikel beliggende i Gentofte Kommune vil kunne indgå som intern adgangsvej til den planlagte boligbebyggelse i Københavns Kommune. Baggrund Lokalplanforslag, Scherfigsvej 8 Københavns Kommune har den 5. februar 2016 offentliggjort forslag til lokalplan for Scherfigsvej 8 med en høringsfrist, der udløber den 1. april 2016. Lokalplanforslaget omfatter ejendommen Scherfigsvej 8 beliggende i Københavns Kommune umiddelbart syd for kommunegrænsen. Lokalplanen giver mulighed for at erstatte den nuværende erhvervsbebyggelse, der tidligere husede WHO, med en ca. 16.700 m 2 stor boligbebyggelse ved en bebyggelsesprocent på max 125. Side 4

Af lokalplanens formål fremgår, at bebyggelsesplanen relaterer sig til den planlagte boligbebyggelse i Tuborg Syd. I lokalplanforslaget for Scherfigsvej 8 fastlægges byggefelter for etagebebyggelse i op til 20 24 m umiddelbart syd for kommunegrænsen. Af den ledsagende redegørelse fremgår det, at bebyggelsen vil afkaste skygge ved middagstid i jævndøgnsperioden, mens der om sommeren ikke forventes skyggegener på Gentofte-siden. Når ny bebyggelse er opført efter bestemmelserne i de to kommuners lokalplaner, vil der mellem bebyggelserne opstå et byrum af samme størrelsesforhold som mellem punkthusene og parkbebyggelsen i Tuborg Havnepark. Plan og Byg finder, at forslag til lokalplan for Scherfigsvej 8 Østerbro både respekterer relationerne til det syd for liggende villakvarter i Københavns Kommune og den markante parkbebyggelse, der gennem lokalplan 307 gives mulighed for mod nord i Gentofte Kommune. Mellemrummene mellem byggefelterne for bebyggelsen tættest på kommunegrænsen er dog blot 7 meter, hvilket medfører, at bebyggelsen vil blive opfattet som en samlet stok over hele strækningen. Til sammenligning er afstanden det dobbelte mellem bygningerne i parkbebyggelsen ved Tuborg Havnepark. Dispensation fra lokalplan 307 Den 14.150 m 2 store ejendom Scherfigsvej 8 består af 2 samnoterede matrikler: Matr. nr. 4804, Udenbys Klædebo Kvarter, på 13.382 m 2 beliggende i Københavns Kommune og matr. nr. 46, Hellerup, på 768 m 2 beliggende i Gentofte Kommune. Matr.nr. 46 er omfattet af lokalplan 307 for boliger på Tuborg Syd fra 2008. Ifølge lokalplanen må den ikke bebygges og skal anlægges og bibeholdes som beplantet grønt område. I forslaget til lokalplan for Scherfigsvej forudsættes det, at matr. nr. 46 delvis indgår som intern adgangsvej til den planlagte boligbebyggelse på Scherfigsvej 8. På den baggrund har ejendommens ejer Freja Ejendomme A/S anmodet om, at der dispenseres fra lokalplan 307 således, at ca. 435 m 2 kan benyttes som intern adgangsvej. De resterende ca. 333 m 2 forudsættes bibeholdt som grønt område, sti og stenglacis, som forudsat i lokalplan 307. På bagrund af de ændrede planforhold på Scherfigsvej 8 finder Plan og Byg den ovenfor beskrevne dispensation for velbegrundet. Anlæg af den interne adgangsvej vil ikke reducere omfanget af den nuværende beplantning, men betyde at matriklen ikke i sin helhed vil blive et beplantet grønt område som ellers forudsat i Lokalplan 307. Indstilling Plan og Byg indstiller Til Byplanudvalget: 1. At drøfte og beslutte om det offentliggjorte lokalplanforslag for Scherfigsvej 8 giver anledning til bemærkninger. 2. At drøfte og beslutte om Gentofte Kommune er indstillet på at dispensere fra bestemmelsen om beplantet grønt område i lokalplan 307 således, at en 768 m 2 stor matrikel beliggende i Gentofte Kommune vil kunne indgå som intern adgangsvej til en planlagt boligbebyggelse i Københavns Kommune. Side 5

Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Ad 1: Vedtaget at gøre indsigelse mod lokalplanforslag for Scherfigsvej 8 vedrørende bygningshøjde og arkitektonisk udtryk af byggeri mod nabobebyggelsen på Tuborg Syd, idet det nordligste byggeri på Scherfigsvej 8 bør udformes med større pauser mellem bygningerne og en lavere højde eller en større variation i højder. Ad 2: Vedtaget, at meddele afslag på ansøgning om dispensation. Irene Lütken (A) og Louise Feilberg Levy (V) undlod at stemme. Bilag 1. Ansøgning (1056171 - EMN-2015-11697) 2. Forslag til lokalplan Scherfigsvej 8 - Østerbro (1049768 - EMN-2015-11697) 3. Situationsplan (1056710 - EMN-2015-11697) 3 (Åben) Varsel om forbud efter planlovens 14 mod ændring af mur og tilhørende beplantning samt byggeri i mere end 1 etage på ejendommene Hegelsvej 18-22 Sags ID: EMN-2016-01436 Resumé Et mindre område ved hjørnet Hegelsvej-Godfreds Rodes Vej besidder særlige bevaringsværdige kvaliteter, der ikke er sikret med den hidtidige planlægning. Plan og Byg har over for ejendommenes ejere den 18. februar 2016 varslet et forbud efter planlovens 14 mod ændring af mur og tilhørende beplantning samt byggeri i mere end 1 etage på ejendommene Gotfred Rodes Vej 2 og Hegelsvej 18-22. Der skal tages stilling til, om der skal nedlægges et forbud efter planlovens 14 mod ændring af mur og tilhørende beplantning samt byggeri i mere end 1 etage med fladt tag på ejendommene Gotfred Rodes Vej 2 og Hegelsvej 18-22. Baggrund På ejendommen matr. nr. 8ao, Ordrup (Gotfred Rodes Vej 2) er villaen med sidefløj, drivhus og garage samt haveanlæg med hegnsmure fredet. Villaen og omgivelserne er tegnet og opført i 1930 af arkitekt Arne Jacobsen til brug for sig selv og familien. En vigtig del af dette fredede miljø er den hegnsmur med tilhørende beplantning, som omkranser ejendommen og fremstår markant mod gaden. Hegnsmuren og den tilhørende beplantning står Side 6

også ud for ejendommen matr. nr. 8fq, Ordrup (Hegelsvej 22) og fortsætter til og med ejendommen 8bc og 8 he, Ordrup (Hegelsvej 18 og 20). På ejendommen Hegelsvej 18 er der opført en villa i 1 etage, som er fastlagt som bevaringsværdig. Fra denne ejendom er der udstykket en grund, der endnu ikke er bebygget. På ejendommen Hegelsvej 22 er der opført en villa, som er i 1 etage med fladt tag. Det bebyggelsesmæssige miljø, der er skabt med villaen på Gotfred Rodes Vej 2 og muren med tilhørende beplantning, som strækker sig langs 3 ejendomme, og hvor bebyggelserne ikke svækker dette indtryk, udgør en sammenhængende helhed, der bør sikres mod forandringer. Ejendommene er omfattet af Lokalplan 280, delområde B. Ifølge lokalplanens 6.7, 6.8 og 6.9 må bebyggelse maksimalt opføres i 2 etager med maksimal bygningshøjde på 9 m og ikke nærmere vejskel end 5 m. Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende småbygninger må dog maksimalt opføres i 1 etage og kan opføres helt ud til vejskel. Ændring af mur og beplantning på ejendommene Hegelsvej 18-22 kan i dag foretages uden videre, idet der ikke for de omhandlede ejendomme er bestemmelser om hegn og beplantning i lokalplanen, og idet der ikke efter anden lovgivning skal søges om tilladelse til ændringer. For den fredede ejendom Gotfred Rodes Vej 2 gælder, at der ikke er lokalplanbestemmelser, der omhandler muligheden for ændring af mur med tilhørende beplantning. På ejendommen Hegelsvej 22, der ikke er udpeget som bevaringsværdig, og på den ubebyggede grund Hegelsvej 20, kan der opføres nye huse/tilbygges under iagttagelse af lokalplanens bestemmelser og bygningsreglement. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at nedlægge forbud i henhold til planlovens 14 mod, at der foretages ovennævnte forhold. Der skal i givet fald udarbejdes en ny lokalplan, der omfatter ejendommen eller området inden for 1 år. Plan og Byg vurderer, at dette mindre område ved hjørnet Hegelsvej-Godfreds Rodes Vej besidder særlige bevaringsværdige kvaliteter, som ikke er sikret med den hidtidige planlægning. Plan og Byg har over for ejendommenes ejere den 18. februar 2016 varslet et forbud efter planlovens 14 mod ændring af mur og tilhørende beplantning samt byggeri i mere end 1 etage på ejendommene Hegelsvej 18-22. Der er fastsat en frist til 2. marts 2016 for fremsendelse af bemærkninger. Forvaltningen vil på mødet redegøre for eventuelle bemærkninger for ejendommenes ejere. Indstilling Plan og Byg indstiller Til Byplanudvalget At der nedlægges et forbud efter planlovens 14 mod ændring af mur og tilhørende beplantning samt byggeri i mere end 1 etage med fladt tag på ejendommene Gotfred Rodes Vej 2 og Hegelsvej 18-22. Side 7

Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Vedtaget. Bilag 4 (Åben) Vespervej 13. Højden på garager, carporte, skure og mindre bygninger, opført nærmere skel end 2,5 m Sags ID: EMN-2016-00474 Resumé På baggrund af en afgørelse fra Statsforvaltningens vedrørende hjemmel til at regulere højden på en ansøgt garage på Vespervej 13 skal Byplanudvalget drøfte og beslutte, hvilke konsekvenser der skal drages af afgørelsen. Punktet blev behandlet på Byplanudvalgets møde den 2. februar 2016, hvor sagen blev udsat. Baggrund Bygningsreglementet, BR 10, kapitel 2, Byggeretten, giver ret til at opføre garager, carporte og lignende mindre bygninger nærmere skel end 2,5 m på visse betingelser. En af disse betingelser er, at ingen del af bygningen er højere end 2,5 m, inden for en afstand af 2,5 m fra skel. Skal der gives tilladelse eller afslag til/på at opføre bygninger nærmere skel end 2,5 m, med en højde på mere end 2,5 m, kan det kun ske efter en helhedsvurdering. Plan og Byg har, efter en helhedsvurdering, den 19. august 2013 meddelt afslag på opførelse af en 3,3 m høj garage, og den 23. oktober 2014 meddelt afslag på opførelse af en 2,75 m høj garage, begge forslag placeret samme sted i skellet ind mod naboejendommen Vespervej 11. Ansøger påklager den 18. november 2014 kommunens afgørelse til Statsforvaltningen. Den 18. september 2015 hjemviser Statsforvaltningen kommunens afgørelse til fornyet behandling. Begrundelsen er blandt andet, at det af afgørelsen ikke fremgår, om der i en kommuneplan/lokalplan er rammer/bestemmelser, der kan være vejledende for, hvad der er tilstræbt sædvanligt for området. Det fremgår også af Statsforvaltningens afgørelse, at det er i strid med reglerne, at lade kommunens praksis indgå i afgørelsen. I den konkrete sag er der ikke væsentlige lys- eller skyggegener forbundet med opførelse af en 2,75 m høj garage med den viste placering, det vil ikke være usædvanligt for området, og det fremgår ikke af kommuneplanen eller af lokalplan 83, hvad der er tilstræbt sædvanligt for området. Uden en definition i kommuneplanen eller i en lokalplan af hvad der er tilstræbt sædvanligt for området, er det efter Statsforvaltningens afgørelse Plan og Bygs vurdering, at en tilladelse ikke kan nægtes. Side 8

Dette vil samtidigt fremadrettet være tilfældet for mange af de ansøgninger, der modtages om opførelse af garager, carporte og lignende mindre bygninger på grunden. Meddeles en tilladelse til den ansøgte carport, vil det være i strid med en fast og mangeårig praksis i Gentofte Kommune. Et afslag på tilladelse til opførelse af den ansøgte carport vil kræve udarbejdelse af en lokalplan. Ønsker kommunen at regulere opførelsen af garager, carporte, skure og lignende mindre bygninger, som ikke overholder byggeretten, vurderes det, at der er brug for at definere rammer herfor i kommuneplanen. Plan og Byg vil på mødet anskueliggøre, hvilke faktorer, der kan have indflydelse på en helhedsvurdering og deraf følgende afgørelse. Indstilling Plan og Byg indstiller Til Byplanudvalget: 1. At det drøftes og besluttes, hvorvidt der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med det formål at opstille rammer for hvad der er tilstræbt sædvanligt for området i forbindelse med opførelse af carporte, garager og lignende mindre bygninger inden for en afstand af skel på mindre end 2,5 m. 2. At det drøftes og besluttes, hvorvidt der skal nedlægges et 14-forbud efter planloven mod den ansøgte carport med det formål, at udarbejde et lokalplantillæg til den eksisterende lokalplan med bestemmelser om højder og afstand for carporte, garager og lignende mindre bygninger. Tidligere beslutninger: Udvalg: ByplanudvalgetDato: 04-02-2016 Udsat. Beslutninger: Udsat. Bilag 1. Kortbilag, Vespervej 13 (1015905 - EMN-2016-00474) 2. Vespervej 13, skråfoto (1015909 - EMN-2016-00474) 3. Ansøgning om opførelse af garage (1015903 - EMN-2016-00474) 4. SJW Standardbrev (1015902 - EMN-2016-00474) 5. Statsforvaltningens afgørelse af 05.10.2015 (1015907 - EMN-2016-00474) 6. Facadetegninger af garage. 1. ansøgning (1015904 - EMN-2016-00474) 7. Tegninger af garage samt billede. 1. ansøgning (1015908 - EMN-2016-00474) 8. Situationsplan. 1. ansøgning (1015906 - EMN-2016-00474) Side 9

5 (Åben) Schimmelmannsvej 6. Nedrivning af bevaringsværdig ejendom Sags ID: EMN-2016-00470 Resumé Advokat Philip Lönborg ansøger, på vegne af ejer, om tilladelse til at nedrive enfamiliehuset beliggende Schimmelmannsvej 6. Punktet blev behandlet på Byplanudvalgets møde den 2. februar 2016, hvor sagen blev udsat. Baggrund Huset beliggende på ovenstående adresse er udpeget i lokalplan 282 som bevaringsværdigt, og er i kommuneplanen tildelt en bevaringsværdi på 4. Ansøger begrunder nedrivningen med at huset har alvorlige problemer med fugt og svamp forårsaget af vand under huset, og at omkostningerne til udbedringerne, ifølge Skønsmand, vil udgøre ikke mindre end kr. 1.300.000 + kr. 125.000 til vurderinger og bistand af geotekniske forhold. Derudover følger udgifter til udskiftning af nederste bjælker i huset, diverse følgearbejder, samt projektering og tilsyn. Plan og Byg vurderer, at huset fremstår velproportioneret, og at det med sine facader udført i bjælkekonstruktioner er usædvanligt for området og for Gentofte, men at husets arkitektoniske værdier i sig selv ikke er umistelige. Der findes eksempler på denne bygningstype andre steder i landet, fortrinsvis i sommerhusområder. Byplanudvalget har inden for de senere år behandlet følgende bevaringsværdige huse i kategori 4: Jægersvinget 15. På Byplanudvalgets møde den 1. marts 2012 (punkt 8) blev det enstemmigt vedtaget at give afslag på nedrivning. Niels Steensens Vej 8. På Byplanudvalgets møde den 6. januar 2015 (punkt 5) blev det vedtaget at give afslag på nedrivning. Louise Feilberg Levy (V) undlod at stemme. Poul V. Jensen (I) stemte imod og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen. I kommunalbestyrelsen blev det den 26. januar 2015 (punkt 12) vedtaget at give afslag på nedrivning. 2 stemte imod (I og Ø). Skovvej 49. På Byplanudvalgets møde den 15. august 2013 (punkt 18) blev det enstemmigt vedtaget at give afslag på nedrivning. Strandvejen 307A. På Bygningsudvalgets møde den 26.januar 2015 (punkt 5) blev det enstemmigt vedtaget, at give tilladelse til nedrivning af beboelsesbygningen på grund af dårlig vedligeholdelsesstand under forudsætning af, at der opføres en identisk ny beboelsesbygning med samme placering og udformning. Skovbakkevej 18. På Byplanudvalgets møde den 4. juni 2015 (punkt 11) blev det enstemmigt vedtaget at give afslag på nedrivning. Bindesbøllsvej 15. På Byplanudvalgets møde den 6. oktober 2011 (punkt 6) blev det enstemmigt vedtaget at meddele tilladelse til nedrivning af bygningen, idet bygningskroppen, proportionerne og placeringen på grunden af det nye hus skal være identisk med det eksisterende hus. Strandvejen 321. På Bygningsudvalgets møde den 23. februar 2006 (punkt 10) blev det enstemmigt vedtaget at give tilladelse til nedrivning af erhvervsbygningen samt opførelse af ny bebyggelse indeholdende én bolig. Side 10

Strandvejen 307A. På Byplanudvalgets møde d. 26. januar 2015 (punkt 5) blev det enstemmigt vedtaget at give tilladelse til nedrivning på betingelse af, at bygningskroppen, proportionerne og placeringen af det nye hus på grunden, er identisk med det eksisterende hus. Plan og Byg vil på mødet redegøre nærmere for den etablerede praksis vedrørende sager om nedrivning af bevaringsværdige huse. Indstilling Plan og Byg indstiller Til Byplanudvalget: At det drøftes og besluttes, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til nedrivning. Tidligere beslutninger: Udvalg: ByplanudvalgetDato: 04-02-2016 Udsat. Beslutninger: Vedtaget at meddele tilladelse til nedrivning, på betingelse af at der opføres en identisk ny beboelsesbygning med samme placering, udformning og materialevalg. Bilag 1. Kortbilag (995041 - EMN-2016-00470) 2. Skråfoto (995040 - EMN-2016-00470) 3. Ansøgning om nedrivning (995042 - EMN-2016-00470) 4. skønserklæringer 13 11 15 (995038 - EMN-2016-00470) 6 (Åben) Meddelelser fra formanden og spørgsmål fra medlemmerne Sags ID: EMN-2015-16104 Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Ansøgning om opdeling af lejlighederne beliggende på hhv. 4. og 5. th. og 4. og 5. tv., Strandvejen 163 er tilbagekaldt. Ansøger har oplyst, at der fremkommer separat ansøgning om indretning af 2 nye boliger i eksisterende erhvervsarealer, Strandvejen 163A. Side 11

Gentofte Rideklub har meddelt, at klubben har valgt at renovere eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt og derfor ikke ønsker, at kommunen går videre med lokalplanforslaget for Gentofte Rideklub, Maltegårdsvej 20, som blev enstemmigt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 14. december 2015. Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2015 at klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om fredning af Hellerup Strandpark. Slots- og Kulturstyrelsen har - til brug for Kulturministeriets afgørelse i klagesagen - fremsendt en udtalelse til høring. Forvaltningen fremsender høringssvar i overensstemmelse med indholdet af klagen over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om fredning. På udvalgets januar møde blev det enstemmigt besluttet at meddele afslag på ansøgning om dispensation til en udvidelse af etagearealet med 485 m2 på den nordlige længe,tuborg Boulevard 2. Experimentarium har, som forudsat i lokalplanen, fået byggetilladelse til 25.650 m². På baggrund af en uklarhed i Lokalplanens kortbilag, foretages nu en teknisk høring af en dispensation til Experimentarium, hvorved grundlaget for den forudsatte og meddelte byggetilladelse til Experimentarium berigtiges. Forvaltningen orienterede om, at der ud fra æstetiske hensyn og med det formål, at sikre det særlige landskabelige udtryk i Bernstorffsparken varsles 14 forbud mod opsætning af hegn i Bernstorffsparken. Irene Lütken (A) spurgte om, der er meddelt byggetilladelse til nedrivning af Carolinevej 14. Poul V. Jensen (I) stillede spørgsmål til sag om udluftning af fiskebutik på Jægersborg Allé. Bilag 8 (Lukket) Meddelelser fra formanden og spørgsmål fra medlemmerne Sags ID: EMN-2015-16104 Side 12