Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE... 2 OVERORDNET FREMGANGSMÅDE... 3 FØR OPSTART AF TRÆNINGSFORLØB... 3 DEN FYSIOTERAPEUTISKE UNDERSØGELSE... 3 FORMÅL... 3 INDHOLD... 4 KONKLUSION... 5 DEN FYSIOTERAPEUTISKE TRÆNING... 5 FORMÅL... 5 Information... 5 Øvelsesterapi... 5 Manuel behandling... 5 Hjemmetræning... 6 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE... 6 FORMÅL:... 6 INDHOLD:... 6 AFSLUTNING AF TRÆNINGSFORLØB... 6 REFERENCELISTE... 7 1
Formål Formålet med instruksen er, at beskrive den fysioterapeutiske indsats til borger, der har fået foretaget total skulder alloplastik og som bliver genoptrænet i Træningsenheden, Hjørring Kommune med henblik på at: - sikre at de fysioterapeutiske ydelser er præget af kvalitet, sammenhæng og så vidt muligt er evidensbaserede - sikre ensartede fysioterapeutiske ydelser til målgruppen - sikre at alle fysioterapeuter i faglig team OE har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse, træning og behandling af disse borgere med det formål, at tilrettelægge en realistisk og målrettet indsats. Definition af begreber Definition af total skulder alloplastik Total skulder alloplastik kan defineres ved at caput humeri og cavitas glenoidalis er udskiftet med proteser. Definition af skulderen: I denne instruks forstås skulderens led (glenohumeralleddet, sterno og acromioclavicularleddet), knogler (scapula, humerus, clavicula, sternum) samt muskler der fæstner til disse. Beskrivelse Patientgruppe Den kliniske instruks retter sig mod borgere, primært bosiddende i Hjørring Kommune, som efter en total skulder alloplastik er henvist til genoptræning i Træningsenheden i Hjørring Kommune. Henvisning sker oftest direkte efter udskrivelsen fra sygehuset. Borgeren har typisk fået udleveret øvelsesprogram fra sygehuset (1) Gruppen af borgere er overvejende ældre, som er opereret på baggrund af gigt og komplicerede skuldertraumer. Typiske kliniske manifestationer: bevægeindskrænkning i skulderen i flexion, abduktion og udadrotation med heraf følgende indskrænkning i Activities of Daily Living (ADL), Der foreligger regime fra operationsstedet. Regime gældende for region Nordjylland: første 6 uger: Armen aflastes m. mitella. Armen må ikke bruges aktivt. Armen må kun tages ud af mitella i forbindelse med optræning og personlig ADL Armen må passivt bevæges max 90 grader i abduktion og flexion og til o grader i udadrotation (1) Generelt gælder det, at totale skulderalloplastikker er følsomme overfor belastninger, fordi den omgivende knoglestruktur er relativ svag. Det betyder, at borgeren efter endt operation og genoptræning stadig vil have betydelige begrænsninger i dagliglivets gøremål (2). Operation med skulderalloplastik har som regel god effekt, hvis den er lavet med baggrund i artrose, men knap så god effekt efter traume(3) 2
Overordnet fremgangsmåde Borgerne bliver henvist til Træningsenheden i Hjørring Kommune både fra offentlige sygehuse og privathospitaler i- og udenfor regionen. Henvisningen foregår på en Genoptræningsplan(GOP) Trænende fysioterapeut kontakter borgeren telefonisk, når GOP er modtaget, jvf CARE manualen og Hjørring Kommunes kvalitetsstandarder på området. I de første 6 uger efter operation foregår træningen, jvf instruks fra henvisende sygehus, som hjemmetræning efter instruktion fra sygehusets fysioterapeuter. Hvis fysioterapeuten fra Træningsenheden efter kontakten til borgeren vurderer, at der er et yderligere behov for vejledning i disse øvelser (f.eks. hvis borgeren ikke selv kan udføre øvelserne eller hjemmeplejen/pårørende ikke kan/er instrueret i at støtte borgerne) kan fysioterapeuten følge op på dette f.eks med en enkelt geninstruktion. Har borgeren ikke behov for opfølgning på hjemmetræningsøvelserne, aftaler fysioterapeuten tid for det første møde med borgeren efter 6 ugers kontrollen på sygehuset. Ved dette møde planlægger fysioterapeuten det konkrete træningsforløb mht. mål, metode, varighed og hyppighed ud fra GOP, den individuelle undersøgelse og vurdering i et samarbejde med borgerne. Rammen for genoptræning er Hjørring Kommunes ydelseskatalog på genoptræningsområdet Oftest anvendt praksis er, fysioterapeuten visiterer borgeren til fysioterapeutisk undersøgelse a 45 min varighed. Borgeren påbegynder herefter sit genoptræningsforløb, som oftest 2 gange om ugen a 45-60 min. pr gang i op til 10 uger. Før opstart af træningsforløb Team OE modtager GOP elektronisk fra henvisende sygehus og behandler den i henhold til CARE manualen. Fysioterapeuten vurderer behovet for supplerende dataindsamling f.eks. via CARE eller henvisende sygehus. Fysioterapeuten kontakter borgeren og registrerer handlinger og aftaler i henhold til CARE manualen Fysioterapeuten registrerer handlinger og aftaler jvf CARE manual. Regime fra ortopædkirurgien Nordjylland (1) følges, medmindre der foreligger andet regime i GOP eller fra opererende Sygehus. Den fysioterapeutiske undersøgelse Formål Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere borgerens aktuelle funktionsevne og generelle helbredstilstand, samt at klarlægge borgerens egen vurdering af sin situation. På baggrund af undersøgelsen kan fysioterapeuten vurdere borgerens prognose og i samarbejde med borgeren sætte realistiske mål for genoptræningen. 3
Indhold Der tages udgangspunkt i Den fysioterapeutiske undersøgelse (4) med følgende fokusområder: I anamnesen klarlægges: - borgerens tidligere funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau - borgerens præ- og postoperative forløb. Med fokus på baggrunden for operationen og den af lægen stillede prognose. - borgerens aktuelle funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder en uddybende smerteanamnese, hvor der spørges ind til lindrende og forværrende faktorer, medicin og søvn - borgerens sociale forhold eksempelvis ægtefælle/samlever, boform og netværk, i forhold til støtte til genoptræningen og til ADL - borgerens forventninger til, - og mål med den fysioterapeutiske træning - borgerens perspektiv på egen situation eksempelvis egne tanker om årsag, indsigt i og forståelse af egen situation, prognosen, samt mestringsevne Stillings- og funktionsundersøgelse: Fysioterapeuten inspicerer borgeren i spontan bevægelse uden instruktioner med fokus på arm og skulderbæltet: - holdning, gående, siddende og hvordan borgeren forflytter sig Fysioterapeuten inspicerer udførelse af ex: - bevægelser: hånd til lænd, hånd til nakke, række armen op efter en genstand, tage en genstand, ligesom af - og påklædning observeres Fysioterapeuten observerer udførelsen af de øvelser, som fysioterapeuten på sygehuset har instrueret borgeren i Delundersøgelser: Ledbevægelighed og muskelundersøgelse: - aktiv og passiv bevægelse i gleno-humerale led. Ledmåler eller øjemål - den scapula-humerale rytme undersøges bilateralt Inspektion: - holdningsundersøgelse med særlig fokus på muskelfylde, farve og symmetri omkring skulderen Palpation : - ledlinie, muskler og led med relation til skulderen Styrke: Styrketest er ikke relevant pga belastningsrestriktion (regime). Fysioterapeuten vurderer skulderens styrke ud fra ADL aktiviteter. Fysioterapeuten vurderer borgerens ressourcer og samarbejdsevner, samt afdækker borgerens forventninger til træningsforløbet og målet herfor. Hvis borgerens ressourcer er reducerede, undersøger fysioterapeuten om ægtefælle/netværk og/eller hjemmeplejen har mulighed for støtte genoptræningen eftersom en væsentlig del af genoptræningen består af selvtræning efter instruktion. 4
Konklusion Fysioterapeuten konkluderer på undersøgelserne og på vurderingen af borgerens ressourcer og samarbejdsevner. På baggrund heraf opstiller fysioterapeuten mål for træningsforløbet og planlægger genoptræningen i samarbejde med borgeren. Fysioterapeuten udarbejder en vurdering, jvf CARE manual Den fysioterapeutiske træning Formål Formålet med den fysioterapeutiske træning er at: - reducere borgerens symptomer med særlig fokus på smerte - genoptræne borgeren til tidligere funktionsevne eller bedst opnåelige funktionsevne - fremme graden af selvhjulpenhed i forhold til ADL og forflytninger - vurdere og afpasse hjælpemidler til borgerens funktionsevne - motivere borgeren til aktiv deltagelse i træningsforløbet, egenomsorg og håndtering af egen situation - sikre at borgeren forstår og overholder regimer og restriktioner. Information Fysioterapeuten vejleder borgeren ud fra de anbefalinger og restriktioner henvisende sygehus har udstukket. Fysioterapeuten vejleder løbende i optimering af funktionsevnen i forhold til de daglige aktiviteter (ADL), arbejde og fritidsaktiviteter med det formål, at borgeren lærer at håndtere sin hverdag under hensyntagen til restriktioner, bevægebegrænsninger og smerter. Øvelsesterapi Øvelsesterapi har til hensigt at øge bevægeligheden i skulderen Metode: passive, ledet aktive, aktive og modstandsøvelser suppleret med instruktion i hjemmeøvelser. I starten af genoptræningsforløbet er der primært fokus på bevægelighed og evt. smertelindring, udspænding og afspændingsteknikker. Stabilitetstræning og evt. Medicinsk trænings Terapi (MTT) (5) og øvelser med elastik som modstand bliver introduceret gradvist. I træningen anvender man: trisse øvelser (passivt-ledet aktiv), elastikker, MTT udstyr. MTT: ml. 3x15/3x30 gentagelser ved hver øvelse. Typisk 3-5 forskellige øvelser. Manuel behandling Fysioterapeuten kan inddrage manuel behandling som kan bestå af ledmobilisering (6) og passiv udspænding og massage 5
Hjemmetræning Alle borgere får et individuelt tilpasset træningsprogram til brug derhjemme. Typisk 3-5 øvelser der skal udføres 1-3 gange dagligt af 4-10 reps pr øvelse. Dels ud fra programmet fra sygehuset, dels ud funktionelle øvelser og øvelser fra Lisbeth Rejsenhus (7) Hvis borgeren har mange smerter og/ eller meget nedsat bevægelighed kan fysioterapeuten anvende: Træning i varmtvandsbassin, jævnfør Træningsenhedens kriterier for bassintræning. Hvis borgeren har problemer med ADL, er det muligt at supplere genoptræningstilbuddet med ergoterapeutisk træning. Belæg: Ovenstående bygger på konsensus blandt erfarne fysioterapeuter i fagligt TeamOE og med baggrund i kursusdeltagelse hos Lisbeth Rejsenhus (7), John Verner(8) og Ann Cools(9). Fysioterapeuterne i OE team Fysioterapeuterne i Træningsenheden, Hjørring Kommune har udført supplerende litteratursøgning, som ikke har givet anledning til justeringer i forhold til dette. Tværfagligt samarbejde Formål: Formålet med det tværfaglige samarbejde er: At indsamle alle relevante oplysninger om borgeren med henblik på at sikre optimal træning samt at undgå fejlbehandling At inddrage andre faggrupper med henblik på at optimere den iværksatte træning Indhold: For borgeren med total skulderalloplastik kan et samarbejde typisk dreje sig om, at borgeren får støtte til at overholde restriktioner og regimer de første 6 uger samt får hjælp til at udføre øvelser adækvat. Samarbejdspartnere: Typisk er samarbejdspartnere plejepersonale og ægtefælle/pårørende Afslutning af træningsforløb Fysioterapeuten aftaler plan med borgeren efter endt genoptræningsforløb, herunder aftaler om adl, daglig fysisk aktivitet, hjemmeøvelser, jobsituation og evt. opfølgning Fysioterapeuten udarbejder en slutstatus jvf CARE manualen med særligt fokus på opnået funktionsevne og plan efter endt træningsforløb Fysioterapeuten sender kopi af slutstatus til henvisende sygehus, såfremt lægen har anmodet herom i GOP. Fysioterapeuten kan, såfremt borgeren samtykker, sende slutstatus til egen læge eller andre samarbejdspartnere, hvis det er af betydning for andre eller fremtidige indsatser i forhold til borgeren.. 6
Referenceliste 1 Øvelsesprogram fra sygehuset. Pjece ortopædkirurgien Nordjylland, Træningsprogram, Kunstigt skulder www.orto.rn.dk 2 Sneppen O. et al. Ortopædisk kirurgi. 4 udgave (1998) s.267 3 Reg B. Wilcox et al. Rehabilitation Following Total Shoulder Arthroplasty, Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy, Volume 35, no 35, dec. 2005, pg.821-836. 4 Hingebjerg P et al. Den fysioterapeutiske undersøgelse. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro 1998.www.esbfys.dk/fysesb/klinisk/Fys Us.pdf 5 Medicinsk trænings Terapi (MTT)/medical exercise therapy (MET) www.holteninstitute.com/web/article.asp 6 Freddy M. Kaltenborn, Manual mobilization ogf the Joints I The Extremities ISBN-13 978-82-7054-043-3 Hæftet - 2007, 5. udgave, Norli / Svensk-Norsk Bogimport 7 Lisbeth Rejsenhus, fysioterapeut, Skulderklinikken Viborg www.skulderklinikkenviborg.dk/personale.asp 8 Ann Cools, PT, PhD. Ghent University - Belgium 9 John Verner, fysioterapeut www.parkensfysioterapi.dk Tidsramme for revision og ansvarsplacering Det er ledelsens ansvar, at afdelingens kliniske instrukser opdateres ved behov, dog mindst hver 3. år. Ansvar for udarbejdelse og revision af kliniske instrukser ligger hos det faglige team. Dokument: Klinisk instruks: Anvisning på fysioterapi til borgere med total skulder alloplastik Godkendt d. 13. nov 2012 Træder i kraft d. 01. dec. 2012 Revideres senest d. 01, dec 2015 Gældende for: Fysioterapeuter i Træningsenheden Hjørring Kommune Forfatter: Fysioterapeut Gitte Skafte Bjørn Faglig ansvarlig: Leder af Træningsenheden, Susanne Gaardboe Jensen Senest rev. 011212 OBS. Den gældende version findes altid elektronisk på: Fælles dokumenter/evidensbaseret Praksis/kliniske instrukser 7