STATUS OG UDSIGTER DANSK ØKONOMI, SEPTEMBER 2005

26. september 2005 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon: 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen Resumé: STATUS OG UDSIGTER DANSK ØKONOMI, SEPTEMBER 2005 Prognosen tegner et lyst billede af udviklingen i dansk økonomi i år og de kommende år med BNP-vækstrater på 2,4 procent i år og 2,2 procent henholdsvis 1,8 procent i 2006 og 2007. Væksten ventes igennem prognoseperioden at blive lidt mere balanceret med lavere bidrag fra den indenlandske efterspørgsel og større bidrag fra udenrigshandlen. Udviklingen på arbejdsmarkedet tegner lyst med pæn fremgang både i år og næste år, mens vi venter en opbremsning af fremgangen ind i 2007. Udover en overordnet prognose for dansk og international økonomi ser vi nærmere på: De senere års udvikling i huspriserne, der stort set kan forklares af den faldende rente, den generelle prisudvikling samt skattestoppet. Udviklingen i husholdningernes gældskvote tyder dog samtidig på, at husholdningernes økonomi er blevet mere sårbar. Størrelsen på de offentlige overskud, der i særlig grad er påvirket af olieindtægter og indtægter som følge af udviklingen på de finansielle markeder. Det foreslås, at der oprettes en oliefond til finansiering af investeringer til imødekommelse af fremtidens udfordringer. Potentialet i at få udsatte grupper i beskæftigelse i forbindelse med presset på arbejdsmarkedet. INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hovedtræk 2 2. Boligmarkedet, offentlig sektor og arbejdsmarkedet 5 3. International økonomi 18 4. Olieprisen 26 5. Industri 30 6. Servicesektoren 37 7. Bygge- og anlægssektoren 41 Bilag 48 P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2005\prog_0905-fip.doc

2 STATUS OG UDSIGTER DANSK ØKONOMI, SEPTEMBER 2005 1. Hovedtræk Dansk økonomi er i fremgang, og den nærmeste fremtid tegner lys på trods af de relativt voldsomme olieprisstigninger. Alt i alt forventer vi, at væksten ender på 2,4 procent i år og 2,2 procent i 2006. For 2007 forventes en vækst på 1,8 procent. Og væksten går hånd i hånd med solide overskud på både offentlige finanser og betalingsbalancen. De gunstige nøgletal for dansk økonomi skal i høj grad ses i lyset af udviklingen i renten. Den historisk lave rente er motoren bag den fortsatte fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Det fortsatte rentefald modgår de negative effekter på forbrugernes købekraft af højere energipriser. Og renteudviklingen øger både direkte gennem lavere offentlige rentebetalinger og flere stempelafgifter og indirekte gennem højere pensionsafkastbeskatning, højere selskabsskat fra de finansielle virksomheder og højere forbrugsafgifter det offentlige overskud. Herudover bidrager de stigende oliepriser ganske markant til det offentlige overskud gennem Nordsø-beskatningen. Og da Danmark er nettoeksportør af energi, bidrager olieprisstigningerne også positivt til handels- og betalingsbalancen. I lyset af de massive offentlige overskud, der forventes i prognoseperioden, indeholder det følgende afsnit en diskussion af en hensigtsmæssig anvendelse af den del af overskuddene, der må betegnes som ekstraordinære. Fremgangen i dansk økonomi har medført en debat om flaskehalse. Vi vurderer ikke, at de aktuelle vækstudsigter for dansk økonomi er for kraftige, således at vi i den nærmeste fremtid er på vej mod en situation med ødelæggende flaskehalse. Det udelukker dog ikke, at der i bygge- og anlægsbranchen er et stigende kapacitetspres, som man bør holde skarpt øje med. Men set over året er der stadig betydelig ledig kapacitet i bygge- og anlægssektoren, hvorfor man skal være varsom med at tage en i høj grad sæsonbetinget situation i én branche til indtægt for en mere generel situation med ødelæggende flaskehalse i økonomien.

3 At vi ikke ser en større risiko for ødelæggende flaskehalse i den nærmeste fremtid, ændrer dog ikke ved det faktum, at det af hensyn til beskæftigelsesudviklingen på længere sigt og finansieringen af det stigende antal ældre er nødvendigt med tiltag på arbejdsmarkedet, der bl.a. øger erhvervsdeltagelsen. Og da det er nødvendigt med et vist pres på arbejdsmarkedet for, at øget erhvervsdeltagelse også på kort sigt bliver omsat til øget beskæftigelse, må de kommende års udvikling i dansk økonomi betegnes som et godt grundlag for reformer, der sigter mod øget erhvervsdeltagelse. Tabel 1.1 viser prognosens hovedtal. Tabel 1.1 Nøgletal for dansk økonomi, 2003 til 2007 2003 1) 2004 1) 2005* 2006* 2007* --- Realvækst i procent --- Privat forbrug 1,3 3,9 4,1 2,2 1,8 Offentligt forbrug 0,3 2,0 0,5 0,5 0,5 Offentlige investeringer -6,8 11,6 3,0 1,5 2,0 Boligbyggeri 9,1 10,9 9,0 2,0-2,0 Privat erhvervsbyggeri -5,0-7,3 4,3 2,6 2,7 Private maskininvesteringer 3,0 2,0 0,3 5,3 3,6 Lagerinv. - vækstbidrag -0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel 1,1 3,3 2,9 2,2 1,6 Eksport -0,9 3,3 5,1 5,1 4,7 Import -0,5 6,5 6,3 5,1 4,5 Bruttonationalprodukt 0,8 2,0 2,4 2,2 1,8 --- Mia. kr. --- Betalingsbalance 46 36 32 40 51 Offentlig saldo -3 16 40 33 23 --- 1000 pers. --- Beskæftigelse 2.705 2.707 2.723 2.734 2.740 Arbejdsløshed 171 176 160 152 150 --- Procent pr. år --- Lønudvikling 4,2 3,2 3,2 3,3 3,3 Forbrugerpris (deflator) 2,0 1,5 2,0 2,1 1,7 * prognose 1) Hovedreviderede nationalregnskabstal 2000-priser. Anm.: Datagrundlag er nærmere beskrevet i boks 1.1. Opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster er forbundet med stor usikkerhed som følge af en omlægning af statistikken. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Af større justeringer siden AErådets sidste prognose i marts måned kan nævnes væksten i boliginvesteringerne, maskininvesteringerne og udenrigshandlen. Boliginvesteringerne er opjusteret med ca. 5 procentenheder både i år og næste år. Det skyldes dels et bedre udgangsniveau fra 2004 og dels, at påbegyndelserne peger på yderligere fremgang i boligbyggeriet i 2. halvdel af

4 2005, herunder har Socialministeriet opjusteret skønnet for det støttede byggeri noget i 2005. I 2006 hænger opjusteringen bl.a. sammen med dels et bedre udgangsniveau fra 2005 og dels udsigten til større stigninger i huspriserne end vurderet tidligere. Væksten i maskininvesteringerne er justeret kraftigt ned i 2005 som følge af et stort fald i 1. kvartal i år. I de kommende år er der kun foretaget mindre justeringer i denne post. Både væksten i eksporten og importen af varer er generelt opjusteret igennem prognoseperioden. Opjusteringerne i 2005 skal dels ses i sammenhæng med udviklingen i udenrigshandlen i 1. halvår af 2005, der har været noget kraftigere end ventet. Opjusteringen af eksportvæksten i 2006/2007 skal ses i lyset af forventningen om tiltagende vækst hos vores vigtigste samhandelslande, mens opjusteringen af importvæksten skal ses i lyset af opjusteringen af den indenlandske vækst (primært i 2006). Samtidig er der justeret noget i tjenestehandlen, hvilket primært er sket i lyset af nye informationer frem til 1. kvartal 2005. Endelig kan det nævnes, at opjusteringen af væksten i det private forbrug i år og til næste år dækker over modsatrettede bidrag. Efter et fald i det private forbrug i starten af året er der kommet godt gang i væksten igen fra 2. kvartal 2005. De negative bidrag fra de højere energipriser vurderes at blive modsvaret af dels højere stigninger i prisen på fast ejendom (formuegevinster) dels af, at SP-bidraget også er blevet suspenderet i årene 2006 og 2007. En lidt bedre situation på arbejdsmarkedet trækker også i positiv retning. Datagrundlaget mere usikkert end normalt Datagrundlaget for denne prognose lider under omlægningen af nationalregnskabet. Under normale omstændigheder ville prognosen være baseret på nationalregnskabsdata frem til og med andet kvartal 2005. Danmarks Statistik har imidlertid kun offentliggjort kvartalsvise nationalregnskabsdata frem til og med de såkaldte flash-tal for første kvartal 2005. Endvidere er beregningsgrundlaget og mængdeangivelserne i disse kvartalsvise nationalregnskabstal forskellige fra de fremtidige officielle nationalregnskabstal. Dette forhold øger usikkerheden omkring udgangspunktet for konjunkturvurderingen det faktiske forløb frem til og med andet halvår 2005 opgjort efter nyt grundlag og nye principper.

5 På grund af et mangelfuldt grundlag er det i denne konjunkturvurdering valgt at præsentere prognosens reale vækstrater ud fra de traditionelle fastprisberegninger frem for de nye officielle kædeindeks. Konjunkturvurderingen viderefører således de nye nationalregnskabstal opgjort i faste 2000-priser. Boks 1.1 beskriver nærmere det anvendte grundlag. Boks 1.1 Datagrundlaget for prognosen Offentliggørelsen af de hovedreviderede nationalregnskabstal på kvartaler har trukket ud. Normalt havde vi på nuværende tidspunkt haft kendskab til de kvartalsvise nationalregnskabstal frem til og med 2. kvartal 2005. Men denne offentliggørelse er udskudt til en gang i oktober på grund af forsinkelser i arbejdet med hovedrevisionen. I stedet har vi baseret vores prognose på udviklingen i de gamle nationalregnskabstal frem til og med 1. kvartal 2005 samt indikatorer for udviklingen ind i 2. kvartal 2005. Vi har dog forsøgt at korrigere de gamle kvartalstal for de lidt større revisioner, der tilbage i tid er kommet med de hovedreviderede nationalregnskabstal, der er offentliggjort på årsbasis for perioden 1990-2004. Af tekniske årsager vælger vi også i prognosen at præsentere den mængdemæssige (reale) udvikling i, hvad der svarer til 2000-priser. Det er en fremgangsmåde der også er anvendt i den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet. For arbejdsmarkedet er der fortsat ikke kvartalstal fordelt på erhverv ej heller for sektorer ift. den hovedreviderede opgørelse. Vi har derfor valgt at lægge beskæftigelsen fra ATP-statistikken til grund for vurderingen. Det giver nogen usikkerhed, fordi ATP-statistikken dels er en lønmodtager-statistik og dels er det ikke her muligt at skelne den egentlige beskæftigelseseffekt (hoveder) fra den egentlige timeeffekt. ATP-statistikken måler nemlig lønmodtagerbeskæftigelsen i fuldtidspersoner. Alt i alt er grundlaget for at lave prognose på grund af omlægningerne i nationalregnskabet noget mere usikkert end normalt. 2. Boligmarkedet, offentlig sektor og arbejdsmarkedet Boligmarkedet Udviklingen i kontantpriserne på ejerboliger er accelereret kraftigt igennem de sidste par år. Efter en stigning på godt 3 procent i 2003 forventer vi, at kontantpriserne stiger med 12 procent i år. Dermed er kontantprisudviklingen tilbage på niveau med de stigningstakter, det danske boligmarked oplevede i midten af 1990 erne, jf. figur 2.1.

6 Figur 2.1 Kontantprisudviklingen 14 12 10 8 Procent 6 4 2 0-2 -4 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Anm.: Stigningstakten i 2005 er prognose. Kilde: ADAM s databank og AErådet. De accelererende boligpriser har medført en debat om en mulig boble på boligmarkedet. Bobler er umiddelbart svære at identificere især på forhånd. Det er imidlertid muligt at forklare den faktiske udvikling i boligpriserne vha. udviklingen i (den gennemsnitlige) rente, de generelle prisstigninger samt skattestoppet. Og da det er tilfældet, virker det mindre sandsynligt, at det er forventningen om fremtidige prisstigninger, der driver boligpriserne som det er tilfældet ved en boble. Beregninger på ADAM viser således, at de seneste års accelererende boligpriser først og fremmest skal ses i sammenhæng med den faldende rente. Igennem de sidste fem år er den gennemsnitlige obligationsrente faldet med knap 3 procentenheder. Ifølge ADAM kan dette rentefald isoleret set forklare ca. 60 procent af de sidste fem års udvikling i boligpriserne. Figur 2.2 sammenholder udviklingen i kontantpriserne med og uden rentefald. I beregningerne bag figur 2.2 er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige obligationsrente. Det betyder, at renteberegningen også indeholder bidraget fra fremkomsten af nye lånetyper med en højere grad af variabel rente.

7 Figur 2.2 Effekt af rentefald på udviklingen i kontantpris Indeks 100 = 2000 140 135 130 125 120 115 110 105 100 95 140 135 130 125 120 115 110 105 100 95 Indeks 100 = 2000 90 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Faktisk udvikling Eksklusiv rentefald Ekskl. rentefald og fremgang i eksport Kilde: Beregninger på ADAM. Hvis renten havde været uændret fra 2000 og frem, så ville kontantpriserne kun være steget med 8 procent i løbet af de sidste fem år. Og dette skal sammenholdes med den faktiske stigning på hele 38 procent over perioden. De sidste fem års rentefald skyldes især den nedslående økonomiske udvikling i Europa. På samme tid har problemer i den internationale økonomi således både medført stigende dansk indenlandsk efterspørgsel gennem kraftigt stigende boligpriser og manglende danske eksportindtægter. I virkelighedens verden ville dette betyde, at hvis renten havde været uændret fra 2000 og frem, så ville det have afspejlet en betydelig bedre udvikling i europæisk økonomi og dermed bedre danske eksportindtægter. Den tredje kurve i figur 2.2 viser udviklingen i kontantpriserne, hvis renten havde været uændret og eksporten havde udviklet sig normalt afspejlende fremgang i europæisk økonomi. I dette tilfælde giver ADAM-beregningen en samlet stigning på 16 procent i huspriserne over perioden. Selv når man korrigerer for de manglende eksportindtægter, kan knap 60 procent af stigningen i huspriserne igennem de sidste fem år altså forklares ved rentefaldet. Fra 2000 til 2005 er de generelle forbrugerpriser steget med knap 10 procent. Dvs., at 10 procentenheder af stigningen i kontantpriserne på 38 procent over perioden kan forklares ved den generelle prisudvikling. Sagt med

8 andre ord kan knap en fjerdedel af stigningen i boligpriserne således henføres til den generelle inflation. Skattestoppet har også bidraget til de senere års acceleration i kontantpriserne. Fraset diverse særordninger hovedsageligt vedr. ældre boligejere så var ejendomsværdiskatten oprindeligt formuleret som en skat på 1 procent af vurderingsprisen. Med udgangspunkt i dette, samt skøn over provenutabet ved skattestoppet, viser tabel 2.1 udviklingen i den reelle ejendomsværdiskattesats igennem de sidste fire år med skattestop. Tabel 2.1 Effekt af skattestop 2002 2003 2004 2005 Mia. kr. Opkrævet ejendomsværdiskat 10,2 10,1 10,5 10,8 Effekt af skattestop 0,4 1,4 2,7 4,0 Ejendomsværdiskat ekskl. skattestop 10,6 11,5 13,2 14,8 Procent Reel ejendomsværdiskattesats 0,96 0,88 0,79 0,73 Anm.: Provenutabet ved skattestoppet i 2005 er baseret på en gennemsnitsbetragtning da der endnu mangler de nødvendige regionale oplysninger. Som følge af den skæve geografiske fordeling af de aktuelle prisstigninger på ejerboliger, undervurderer denne gennemsnitsbetragtning det præcise provenutab ved skattestoppet i 2005. Skønnet over udviklingen i den reelle ejendomsværdiskattesats tager udgangspunkt i en normalsituation, dvs. fraset særregler og 3 procent s knækket. Kilde: Finansministeriet og AErådet. Provenutabet som følge af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten skønnes at beløbe sig til 4 mia.kr. i alt i år. For en gennemsnitlig boligejer svarer det til, at man reelt har reduceret ejendomsværdiskattesatsen med en fjerdedel. Der er dog betydelig regional variation i denne reduktion. Vurderet på baggrund af de regionale data frem til 2004 1 har den gennemsnitlige reduktion i ejendomsværdiskattesatsen i hovedstadsregionen under ét været 2¼ gange den gennemsnitlige reduktion, der er sket i Jylland og Fyn under ét. Ifølge ADAM bidrager den i tabel 2.1 beregnede gennemsnitlige reduktion i ejendomsværdiskattesatsen til en stigning i de gennemsnitlige boligpriser på 2¾ procent frem til 2005. Der er dog tale om en vis forsinkelse i gennemslaget i ADAM s beskrivelse af boligmarkedet. På lidt længere sigt vil en reduktion i ejendomsværdiskattesatsen til 0,73 procent således ifølge ADAM øge boligpriserne med ca. 4½ procent. Det svarer til en kapitalgevinst på ejerboliger på mere end 100 mia.kr. Hvorvidt skattestoppets gennemslag på boligpriserne virker lige så trægt som beskrevet i ADAM, er 1 Jf. Fordeling og levevilkår 2005, AErådet.

9 vanskeligt at afgøre. Beregningerne må således tolkes som, at skattestoppet frem til 2005 har øget boligpriserne med mellem 2¾ og 4½ procent. Oversat til regionale forhold betyder dette, at skattestoppet skønsmæssigt har øget boligpriserne i hovedstadsregionen under ét med mellem 4 og 6½ procent. For Jylland og Fyn under ét har skattestoppet hævet boligpriserne med 1¾ til 2¾ procent. Tabel 2.2 opsummerer bidraget til de seneste fem års udvikling i boligpriserne fra rente, inflation og skattestop. Som det fremgår af tabellen, kan disse tre forhold praktisk taget forklare hele udviklingen. Tabel 2.2. Bidrag til udviklingen i boligpriserne, 2000-2005 Bidrag til udvikling over perioden --- Procent --- Faktisk stigning i boligpriser 38 Bidrag fra: --- Procentenheder --- - Rentefald korrigeret for eksport 22 - Generel inflation 10 - Skattestop 2¾ til 4½ Rest 1½ til 3¼ Anm.: Bidragene er lineariseret. Kilde: AErådet. Sammen med de kraftigt stigende priser på fast ejendom er fulgt en stor stigning i husholdningernes gældsbelastning målt som husholdningernes gæld i forhold til dels husholdningernes disponible indkomst og dels aflønningen af ansatte. Forholdet mellem gæld og indkomst er uafhængigt af det anvendte indkomstbegreb blevet forøget med mere end 30 procent siden 1999. Det fremgår af figur 2.3 nedenfor. Selvom der ikke umiddelbart ser ud til at være en boble i huspriserne, afspejler udviklingen i figur 2.3, at husholdningernes økonomi er blevet mere sårbar overfor f.eks. rentestigninger, særlig i forbindelse med konjunkturtilbageslag, der samtidig kan lede til faldende priser. Samtidig dækker udviklingen i gælden over stor variation over landet. Særligt i hovedstaden har der været markante hus-prisstigninger de senere år. Et almindeligt lønmodtagerægtepar har således ikke længere råd til at bosætte sig i hovedstaden, med mindre livremmen spændes helt ud i form af maksimal låntagning med fleks- og afdragsfrie lån. Gældsbelastningen er således i særlig grad øget for husholdninger i hovedstaden.

10 Figur 2.3 Husholdningernes gældsbelastning 250 250 225 225 Andel i procent 200 200 Andel i procent 175 175 150 98 99 00 01 02 03 04 05 150 Gæld/Disponibel bruttoindkomst Gæld/Lønsum Anm.: Husholdningernes passiver(gæld) er en kvartalsserie der er offentliggjort frem til 1. kvt. 2005. Vi har fremskrevet gælden i de tre sidste kvartaler af 2005 ved at fastholde væksten fra 4. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005 resten af året, mens skønnet på den disponible indkomst i husholdningerne, der er en årsserie, i 2005 er skønnet på baggrund af prognosen. Lønsummen er som gælden en kvartalsserie og seneste observation er 1. kvt. 2005. Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og AErådet. I de kommende år venter vi, at boligpriserne stiger med 7 procent i 2006 og 4 procent i 2007. Vi forventer således, at boligpriserne også i resten af prognoseperioden stiger kraftigere end den generelle prisudvikling dog med en aftagende stigningstakt. I forhold til vores seneste konjunkturvurdering fra marts 2005 har vi opjusteret boligprisudviklingen i prognoseperioden 2005-2007 med hele 12½ procentenheder. Denne opjustering skal ses i lyset af, at renteniveauet er nedjusteret med gennemsnitligt 0,8 procentenheder igennem de tre prognoseår i forhold til vores vurdering fra marts. De fortsatte høje prisstigninger på ejerboliger kan også aflæses i den skønnede udvikling i boliginvesteringerne. Vi forventer således, at boliginvesteringerne vil ligge på et fortsat højt niveau igennem prognoseperioden. At der ikke forventes tiltagende boligbyggeri i takt med boligprisstigningerne skyldes, at boliginvesteringer er påvirket af flere modsatrettede effekter.

11 På den ene side vil bidraget til boliginvesteringerne i år som følge af stormskaderne i januar falde bort, ligesom en aftagende profil for det støttede byggeri også vil trække nedad i boliginvesteringerne i de kommende år. På den anden side trækker de fortsatte prisstigninger boligbyggeriet opad, jf. afsnit 6 om Bygge- og anlægssektoren. Offentlig sektor Pengene fosser ind i de offentlige kasser. Den offentlige sektors overskud vil både i 2005 og 2006 ligge markant over regeringens målinterval på ½ og 1½ procent af BNP til sikring af en holdbar finanspolitik. 2 Som nævnt i indledningen skyldes dette hovedsageligt udviklingen på de finansielle markeder i form af lavere rente og højere aktiekurser samt de høje oliepriser. Figur 2.4 sammenholder udviklingen i det offentlige overskud med målintervallet på ½ til 1½ procent af BNP. Figur 2.4 Offentlige overskud og finanspolitisk målinterval 3,0 2,5 2,0 Procent af BNP 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Anm.: Figuren er ekskl. ATP for hele perioden. I årene 2005-2007 er det AErådets prognose. Kilde: Finansministeriet og AErådet. Markante overskud over en længere periode vil have en tendens til at brænde i lommen. Problemet er imidlertid, at disse ekstraordinære (midlertidige) overskud ikke kan finansiere permanente udgifter eller skattelet- 2 Som følge af standardisering af de økonomiske statistikker i EU udgår ATP af den offentlige sektors saldo, hvorfor målintervallet til sikring af en holdbar finanspolitik er nedjusteret med 1 procent af BNP.

12 telser. Man kan således ikke umiddelbart bruge prognosens store offentlige overskud til at argumentere for et større råderum i dansk økonomi. Selvom man således populært sagt kommer lidt foran i gældsnedbringelsen i forhold til Danmark 2010-planen, så vil det fortsat kræve, at den strukturelle beskæftigelse stiger med op mod 60.000 personer, for at Danmark 2010-planen hænger sammen på langt sigt. Når det er sagt eller måske snarere netop derfor så rejser de store overskud i år og til næste år et behov for en diskussion af, hvorvidt de kan anvendes bedst muligt. Og diskussionen bør under alle omstændigheder foretages omkring de ekstra oliemilliarder. Nordsø-provenuet i Danmark 2010-planen er baseret på de nuværende olieog gasreserver og en oliepris på omkring 30 dollar (2005-priser). I den aktuelle situation må en oliepris på 30 dollar betegnes som meget lav. Og det gælder som tommelfingerregel, at det årlige Nordsøprovenu vil blive forøget med ca. 4 mia.kr., for hver 5 dollar højere oliepris, man antager. Det opgjorte merprovenu vil selvfølgelig falde i takt med, at olie- og gasreserverne slipper op. Endvidere gælder det, at fremkomsten af nye teknologier til udvinding af olie og gas, samt mulighed for opdagelse af nye forekomster, med stor sandsynlighed vil øge de nuværende reserver, hvilket også vil øge provenuet fra Nordsøen i forhold til antagelserne i Danmark 2010-planen. Man kunne med fordel placere de ekstra oliemilliarder i en fond. Herved kunne man mindske risikoen for, at ekstraordinære store indtægter fra Nordsøen ikke bare blev brugt til at finansiere en uholdbar udvikling på de årlige offentlige finanser. Endvidere kunne fonden havde som formål at placere nogle af pengene i investeringsprojekter, hvor afkastet var højere end renten på gældsnedbringelse. Adskillige undersøgelser påviser f.eks., at afkastet på uddannelse og forskning er betydeligt højere end renten på den offentlige gæld.

13 Arbejdsmarkedet Den forventede udvikling i beskæftigelse, arbejdsstyrke samt ledighed fremgår af tabel 2.3. I de følgende afsnit 5 til 7 er udviklingen i de enkelte hovederhverv nærmere beskrevet. Tabel 2.3 Arbejdsmarkedet 2003-2007 2003 1) 2004 1) 2005* 2006* 2007* 1.000 personer ------------- ændring 1000 personer ------------- Landbrug m.v. 106-2 -1-2 -1 Industri 424-12 -6-2 -4 Bygge og anlæg 160 1 8 0-2 Privat service 1.214 13 19 13 11 Offentlig service 800 2-2 2 1 Arbejdsstyrke 2.876 8 0 3 3 Beskæftigelse 2.705 2 17 11 5 Ledighed 171 6-16 -8-2 * prognose 1) Hovedreviderede nationalregnskabstal 2000-priser. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Vurderet ud fra ATP-statistikken der fortsat er den eneste sikre kvartalsvise statistik - har der været stor fremgang i beskæftigelsen i 1. halvår 2005. Det fremgår af figur 2.5. Figur 2.5 Den samlede beskæftigelse 2230 2230 2220 2220 2210 2210 1.000 fuldtidspersoner 2200 2190 2180 2170 2200 2190 2180 2170 1.000 fuldtidspersoner 2160 2160 2150 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 2150 Anm.: På basis af ATP-beskæftigelsen (sæsonkorrigeret). Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Som det også fremgår af figur 2.5, har beskæftigelsen i ATP-statistikken svinget en del de senere år, så man skal ikke overfortolke den seneste udvikling. Vi har på den baggrund valgt kun at lægge en mindre fremgang ind i

14 beskæftigelsen i resten af 2005. Fremgangen ventes at fortsætte i 2006, hvorefter den i lyset af nedgearingen af væksten flader ud ind i 2007. Sammenholdt med toppunktet i starten af 2001 lå ATP-beskæftigelsen i 2. kvartal 2005 godt 20.000 personer lavere, og ved udgangen af prognoseperioden ligger beskæftigelsen ca. 8.000 personer lavere end i toppunktet i 2001. Selvom ledigheden i juli kun lå knap 3.000 lavere end i det ventede forløb fra prognosen i marts, er niveauet for hele 2005 samlet nedjusteret med 5.000 fuldtidspersoner. Det skyldes et større fald end ventet i starten af året. Det fremgår af figur 2.6. I lyset af opjusteringen af væksten ventes lidt kraftigere tendens i ledighedsfaldet det næste 1½ år sammenlignet med forløbet fra prognosen i marts. Figur 2.6 Udviklingen i ledigheden ny og gammel prognose. 1.000 fuldtidspersoner 210 200 190 180 170 160 150 140 210 200 190 180 170 160 150 140 1.000 fuldtidspersoner 130 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 130 September 05 Marts 05 Anm.: På basis af ATP-beskæftigelsen (sæsonkorrigeret). Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Ledigheden lå i juli 2005 godt 20.000 fuldtidspersoner højere end ved lavpunktet i slutningen af 2001. Ved udgangen af prognoseperioden ventes en ledighed, der ligger godt 8.000 fuldtidspersoner højere end ved lavpunktet i 2001. Det er fra flere sider fremhævet, at ledigheden ikke ligger markant højere end ved lavpunktet 2001, når man samtidig tager højde for udviklingen i AF-aktiveringen. Det er korrekt, at der kun er 6.000-7.000 fuldtidspersoner i

15 forskel sammenholdt med niveauet i juni/juli 2005, når man tager højde for AF-aktiveringen. Det fremgår af figur 2.7. Figur 2.7 Ledighed, AF-aktivering og ledighedsydelse. 230 230 220 210 200 190 180 200101 200104 200107 200110 200201 200204 200207 200210 200301 200304 200307 200310 200401 200404 200407 200410 200501 200504 200507 1.000 fuldtidspersoner 220 210 200 190 1.000 fuldtidspersoner 180 Led+AF-aktiv Led+AF-aktiv+ledyd. Anm.: Egen sæsonkorrektion af AF-aktivering og Ledighedsydelse, hvoraf sidstnævnte samtidig er korrigeret svarende til fuldtidspersoner. Der er kun statistik for ledighedsydelsen frem til og med juni 2005. Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstyrelsen og AErådet. Samtidig med faldet i AF-aktiveringen er der dog sket en markant stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Man kan diskutere, om personer på ledighedsydelse 3 - dvs. personer, der venter på et fleksjob - bør optræde i sammenhæng med ledighedsstatistikken eller ej. I teorien er de arbejdsmarkedsparate ellers ville de jo ikke være der men i praksis kan de ikke gå ind og tage et hvilken som helst job. Personer, der er kommet i fleksjob, tæller dog med i beskæftigelsesstatistikkerne, og der har her siden starten af 2001 og frem til starten af 2005 været en stigning på 20.000-25.000 fuldtidsdeltagere 4. Der er således ikke noget entydigt svar. I det tilfælde, at man lægger alle på ledighedsydelse til statistikken for ledige og AF-aktiverede, ligger juni 2005 som er det seneste tal, vi har for ledighedsydelsen - ca. 16.000 højere end ved sidste lavpunkt i 2001, jf. figur 2.7. 3 Personer på ledighedsydelse er visiteret til et fleksjob, som de venter på at få, eller fordi de netop har forladt et fleksjob og venter på et nyt. 4 Alternativt kunne man spørge, hvor personerne på ledighedsydelse ellers ville optræde i statistikkerne. Nogle af dem kommer fra ledighed eller direkte fra beskæftigelse og ville derfor alternativt optræde i arbejdsstyrken, mens andre kommer fra langvarige sygedagpenge, som statistik set hører uden for arbejdsstyrken.

16 I forhold til at få mere udsatte grupper i beskæftigelse er det vigtigt, at der er et vist pres på arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. ledige der har en anden etnisk baggrund end dansk. Figur 2.8 viser udviklingen i ledigheden for indvandrere og efterkommere sammenlignet med ledigheden for danskere. Figur 2.8 Ledigheden for indvandrer/efterkommere og danskere, sæsonkorrigeret 240 30 220 28 1.000 fuldtidspersoner 200 180 160 140 120 26 24 22 20 18 1.000 fuldtidspersoner 100 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 16 Danskere Indvandrere og efterkommere (højre akse) Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Som det fremgår af figur 2.8, er ledigheden også begyndt at falde for indvandrere/efterkommere. Ved udgangen af 2. kvartal 2005 er der dog endnu et godt stykke vej ned til lavpunktet i starten af 2002. Kan vi nå ned på dette igen, ligger der alene her et potentiale på mere end 6.000 fuldtidspersoner. En anden gruppe der kan nyde godt af et pres på arbejdsmarkedet, er de 55-59-årige. Som det fremgår af figur 2.9, begyndte ledigheden for de 55-59- årige at stige allerede fra slutningen af 1999 et tidspunkt, der dog skal ses i sammenhæng med lempeligere aktiveringsregler for ledige i alderen 58-59- årige fra 1. januar 2000. Figur 2.9 viser, at ledigheden - ligesom for de 30-54-årige - er begyndt at falde i 2004. Imidlertid er ledigheden for de 55-59- årige ikke faldet særlig meget 5. Tager man igen udgangspunkt i det seneste 5 Ser man på ledighedsprocenten, er der tale om en betydelig merledighed for de 55-59- årige sammenlignet med den samlede ledighedsprocent.faktisk har denne merledighed aldrig været højere end i 2. kvartal 2005.

17 lavpunkt, ligger der et potentiale på mere end 10.000 fuldtidspersoner for de 55-59-årige 6. Figur 2.9 Ledigheden for 30-54-årige og 55-59-årige, sæsonkorrigeret 140 29 130 27 1.000 fuldtidspersoner 120 110 100 90 80 25 23 21 19 17 1.000 fuldtidspersoner 70 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 15 30-54-årige 55-59-årige (højre akse) Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Alt i alt er der et ikke uvæsentligt potentiale i de nævnte grupper. Dette potentiale kan hentes ved at have et pres på arbejdsmarkedet og ved en hensigtsmæssig indretning af arbejdsmarkedspolitikken. Hertil kommer det potentiale, der ligger i at få en større andel af indvandrere og efterkommere ind på arbejdsmarkedet samt det potentiale, der ligger i, at færre ældre forlader arbejdsmarkedet. Disse potentialer er langt større end det potentiale, der kan henføres til en lavere ledighed. 6 Indvandrerne udgør kun ca. 5-6 procent af ledigheden for de 55-59-årige, så overlappet ift. potentialet for indvandrer i figur 2.8 er yderst beskedent.

18 3. International økonomi Den internationale økonomi er i øjeblikket præget af de høje oliepriser og usikkerhed om, hvordan den vil udvikle sig i den kommende tid. Verdensøkonomien vil de kommende år udvise større vækst end i år, men selvom Europa også får højere vækst, er vurderingen kun præget af forsigtig optimisme. Tabel 3.1 viser vores prognose for den internationale økonomi. Tabel 3.1 International prognose 2004 2005 2006 2007 Realvækst i procent Tyskland 1,1 1,0 1,5 1,9 Sverige 3,1 2,2 2,6 2,4 EU-15 2,0 1,5 2,1 2,3 USA 4,4 3,4 3,1 2,8 Importvækst, sammenvejet Største markeder 7,7 7,1 7,3 7,5 Anm.: I alle tilfælde er det ikke-sæson- og ikke-kalenderkorrigerede årsvækstrater. Kilde: OECD, DIW, NIESR, EcoWin og AErådet. Tyskland forsigtig optimisme Der breder sig en forsigtig optimisme omkring tysk økonomi. Tillidsindikatorerne for tysk økonomi har peget opad siden juni, jf. figur 3.1. Det mudrede resultat fra det nyligt afsluttede valg skubber dog ikke umiddelbart til den positive udvikling. Hvis der dannes en bred koalitionsregering, der entydigt kan signalere hvilken retning, reformerne og den økonomiske politik kommer til at gå de næste mange år, kan valget måske øge den private sektors tillid til fremtiden. Figur 3.1 Tillidsindikatorer for tysk økonomi 103 102 103 102 Indeks, jan.2004=100 101 100 99 98 97 101 100 99 98 97 Indeks, jan.2004=100 96 96 95 jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul 04 05 Industri, tillidsindeks (IFO indekset) [rebase 2004:1 = 100.0] Samlet økonomisk stemning [rebase 2004:1 = 100.0] 95 Source: EcoWin Anm.: Den samlede økonomiske stemning er et gennemsnit af indikatorerne for byggeri, service, industri og forbrugertillid. Kilde: EcoWin.

19 Stigningen i den samlede økonomiske stemning kommer primært fra stigende optimisme i bygge- og anlægssektoren og indenfor servicesektoren. Som det ses, steg tillidsindekset i industrien (IFO indekset) også igennem sommeren, men udviklingen stagnerede for den sidste observation i august. Man bør tolke udviklingen med forsigtighed, da stigningen i indikatoren er fra et lavt niveau og ikke er baseret bredt på stigninger i alle dele af økonomien. Bl.a. ligger forbrugertilliden på samme niveau som de sidste to år. Hvis et tysk opsving skal bide sig fast, kræver det, at forbrugerne sænker opsparingen og øger forbruget. Forbrugernes tillid til fremtiden er bl.a. blevet dæmpet af den høje ledighed, som dog har haft en lidt faldende tendens siden april. Fra marts til august er ledigheden faldet med cirka 170.000 personer, hvilket svarer til et fald fra 12 til 11,6 procent. Ser man på udviklingen i nationalregnskabet for det første halve år, genfinder man de tilbageholdende tyske forbrugere. Således faldt privatforbruget fra kvartal til kvartal i de to første kvartaler af 2005, således at privatforbruget i øjeblikket ligger på niveau med de tilsvarende kvartaler året før. Den tyske vækst har haft et lidt besynderligt forløb i de første kvartaler af 2005. I første kvartal var væksten fra fjerde kvartal 0,75 procent, svarende til en årlig vækstrate på 3 procent, mens væksten i andet kvartal var nul. Noget af svingningen har dog sandsynligvis en teknisk forklaring, idet de tyske kvartalsvise nationalregnskabstal er kalenderkorrigerede. Overkorrektion for påskens placering i første kvartal kan således have forskubbet noget af væksten i anden kvartal hen til første kvartal. I figur 3.2 ses den kvartalsvise tyske vækst samt de primære komponenter; den indenlandske efterspørgsel og nettoeksporten. Det positive bidrag fra den indenlandske efterspørgsel i andet kvartal skyldes primært lagerinvesteringer, mens det private forbrug bidrog negativt, og de faste investeringer kun bidrog marginalt. På nationalregnskabet er det derfor fortsat svært at få øje på nogle tegn på optimisme i den indenlandske efterspørgsel. Nettoeksporten bidrog negativt til væksten i andet kvartal. Eksportvæksten er taget af igennem året, og med en samtidig stigning i importen betød det et negativt bidrag fra nettoeksporten i andet kvartal.

20 I første kvartal lå væksten i eksporten på 5,8 procent og faldt i andet kvartal til 3,7. I 2004 var eksportvæksten i gennemsnit på 6,6 procent. Denne udvikling sker på trods af, at dollaren er steget i perioden, og tysk konkurrenceevne dermed er forbedret. Til gengæld trækker det i modsat retning, at væksten i verden som helhed forventes at blive mindre end i 2004, bl.a. som følge af lavere vækstrater i USA og Storbritannien. Figur 3.2 Tysk kvartalsmæssig vækst og sammensætningen, 2003-2005 2,0 2,0 1,5 1,5 Procent, kvartal til kvartal 1,0 0,5 0,0-0,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Procent, kvartal til kvartal -1,0-1,0-1,5-1,5 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 03 04 05 Bidrag indenlandsk efterspørgsel Bidrag nettoeksport BNP vækst [c.o.p 1 quarter] Source: EcoWin Kilde: EcoWin. Det er dog primært importen, der trækker nettoeksporten for Tyskland ned i andet kvartal. Tabel 3.2 viser udviklingen i tysk import (i løbende priser) fra 1. til 2. kvartal i år, og det fremgår, at energi står for langt den største stigning. Hovedparten af denne stigning skyldes de stigende energipriser, idet energiimporten i faste priser kun steg med 3,3 procent i samme periode. Tabel 3.2 Udviklingen i tysk import, 1. kvartal til 2. kvartal 2005 Varegruppe Stigning i procent Energi 13,3 Kontormaskiner og computere 4,9 Investeringsgoder 4,5 Maskiner 4,1 Forbrugsgoder 2,8 Motorkøretøjer og andre transportmidler 2,5 Metal og metalprodukter 1,1 Halvfabrikata 0,5 Kemikalier og kemiske produkter -0,2 Anm.: Importen er sæsonkorrigeret og opgjort i løbende priser. Kilde: AErådet og EcoWin.

21 Da Tyskland er vores absolut største handelspartner, betyder den økonomiske udvikling i Tyskland en del for dansk økonomi. I tabel 3.3 er vist effekten på dansk økonomi af øget tillid og vækst i Tyskland i de kommende år. Øget vækst i Tyskland vil sandsynligvis på et eller andet tidspunkt resultere i en stigning i den europæiske rente, hvilket bør tages med i betragtning. I kolonnen med fast rente er effekten på dansk økonomi således angivet under forudsætning af, at renten nogenlunde fastholdes på sit nuværende niveau. I dette tilfælde vil den øgede eksport på knap 6 mia. kroner igennem 2006 og 2007 resultere i højere vækst og afledt højere privatforbrug, således at den samlede effekt på beskæftigelsen er 2.600. Tabel 3.3 Effekt på dansk økonomi af større vækst i Tyskland, 2007 Fast rente Højere rente Procent point BNP 0,1 0,0 Privat forbrug 0,1-0,1 Mia. kroner Eksport 5,9 mia. 5,8 mia. Antal beskæftigede Beskæftigelse 2.600 1.200 Anm.: Tabellen angiver effekten af øget tillid til den tyske økonomi, der giver sig udslag i større investeringer og privatforbrug således, at væksten øges med 0,5 procent i henholdsvis 2006 og 2007. Kilde: Beregninger på HEIMDAL Et mere realistisk scenario er, at øget vækst i Tyskland før eller senere vil resultere i højere rente. I denne beregning neutraliserer rentestigningen næsten effekten på dansk vækst, idet den højere eksport modsvares af lavere privatforbrug og investeringer som følge af den højere rente. Det vil dog fortsat være en fordel for dansk økonomi med en sådan udvikling, da resultatet er en mere afbalanceret vækst i dansk økonomi, hvor eksport trækker mere og privatforbruget dæmpes, bl.a. via mindre stigninger i ejendomspriserne. Beskæftigelseseffekten i dette tilfælde er også positiv. Det skyldes for det første, at der er en lille positiv effekt på BNP (som er forsvundet i afrundingen), og at effekten på væksten er mere positiv det første år, hvilket betyder, at der er nogle ekkoeffekter på beskæftigelsen også året efter, da beskæftigelsen ikke tilpasser sig ændringer i BNP øjeblikkeligt. Samlet er der dog kun grund til forsigtig optimisme for tysk økonomi. Analytikere har efterhånden mange gange forudset stigende tysk vækst på basis af forskellige indikatorer, og lige så mange gange er forventningen blevet

22 skuffet. Figur 3.4 viser det gennemsnitlige skøn for væksten i tysk økonomi fra en række prognosemagere samlet af The Economist for 2004, 2005 og 2006. Det ses, at der har været en tendens til, at væksten er blevet nedjusteret løbende. Med den tendens i baghovedet er det nok fornuftigt at vente med at annoncere opsvinget i Tyskland, til udviklingen er helt sikker. Figur 3.4 Forventninger til væksten i Tyskland, 2004-2006 1,8 1,6 Procent 1,4 1,2 1,0 0,8 jan-04 apr-04 aug-04 nov-04 feb-05 maj-05 sep-05 Forecast for 2004 Forecast for 2005 Forecast for 2006 Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige vurdering af væksten i Tyskland fra 16 forskellige prognosemagere samlet af The Economist. Kilde: EcoWin. Resten af Europa Flere andre store europæiske lande har oplevet skuffende vækstrater i den første halvdel af 2005. I Frankrig var væksten i andet kvartal 1,3 procent i forhold til samme kvartal året før, og den moderate udvikling skyldes primært lav indenlandsk efterspørgsel primært indenfor privatforbruget og investeringerne. Italien har decideret haft faldende BNP i fjerde kvartal 2004 og første kvartal 2005. I andet kvartal er BNP steget, således at den nu ligger på niveau med samme kvartal sidste år. Den negative udvikling har bl.a. været forårsaget af faldende investeringer og et negativt bidrag fra nettoeksporten.

23 Storbritannien har forsat pæne vækstrater sammenlignet med de øvrige store lande i Europa. Men i forhold til tidligere år tegner 2005 til at skuffe med en vækst på godt 2 procent. Også her er det primært den indenlandske efterspørgsel, der bidrager mindre. Især privatforbruget har haft meget små vækstrater i første halvår af 2005. Overordnet er AErådets forventninger således, at i 2005 vil væksten i EU-15 kun ligge på omkring 1,5 procent i forhold til 2,0 procent sidste år. Denne dårlige udvikling skyldes langt hen ad vejen manglende indenlandsk efterspørgsel. Og da mange lande ikke har de offentlige finanser til at trække efterspørgslen op, må det være i den private sektor, at tilliden til økonomien og efterspørgsel skal komme fra. Et oplagt instrument til at gøre dette er lavere rente. Den Europæiske Centralbank bør være mere proaktiv og sænke renten yderligere for at understøtte det spirende tyske opsving og sætte gang i de store europæiske økonomier generelt. Den Europæiske Centralbank har ikke ændret renten i mere end to år, mens Den amerikanske Centralbank i modsætning hertil har justeret renten mindre og oftere. Som minimum bør Den Europæiske Centralbank sætte en stopper for spekulationer om, at de høje energipriser kan få den til at øge renten. Midlertidige høje energipriser har ikke afgørende indflydelse på den underliggende inflation i samfundet, og en stigende rente vil være uhensigtsmæssig i den nuværende situation. Selvom AErådet mener, at ECB bør sænke renten, anser vi det ikke for sandsynligt, at det sker. Derfor forventer vi, at både den korte og den lange rente vil ligge nogenlunde uændret det næste års tid og derefter gradvist vil stige. Rentens udvikling igennem året har betydet, at vores skøn for renten er nedjusteret i forhold til vores sidste prognose. Herefter forventer vi igen, at renten vil stige med nogenlunde samme profil som forventet tidligere, men altså fra et lavere niveau og på et senere tidspunkt. Figur 3.5 viser udviklingen i den europæiske korte og lange rente fra 2001 til nu. Det ses, at den lange rente især er faldet jævnt siden midten af 2004, mens den korte rente faldt et år tidligere. Den lange rente afspejler forventningerne til fremtidens vækst og inflation i EU området, så det gradvise fald det seneste år kan være et tegn på, at markedet forventer, at vi er på vej ind i et

24 lavinflationssamfund. Hvis det er forklaringen på udviklingen, er der ingen grund til at forvente, at den lange rente stiger, så længe den korte bliver på det nuværende lave niveau. Figur 3.5 Renter i euroområdet, 2001-2005 7 6 5 Procent 4 3 2 1 0 jan-01 jul-01 jan-02 jul-02 jan-03 jul-03 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 Afkast på 30 årige statsobligationer Anm.: Figuren viser månedens gennemsnit. Kilde: EcoWin. Deponeringsrenten, 1 måned USA blød landing i sigte I den forrige prognose fra februar forventede vi en gradvis nedgearing af amerikansk økonomi. Udviklingen i de første to kvartal af 2005 peger i retning af, at dette kan komme til at holde stik, idet det tegner til en vækst i år på omkring 3½ procent i forhold til 4,4 procent sidste år. Den høje oliepris, den stigende dollar og Centralbankens jævnlige opjusteringer af renten vil i de kommende år medvirke til at dæmpe væksten i USA. De amerikanske forbrugere og producenter er ligesom i resten af verden ramt af de høje energipriser. Desuden kan der vise sig at komme en psykologisk effekt i kølvandet på orkanen Katarina, som sendte prisen på benzin i vejret, jf. afsnittet om oliepriserne. Denne store og direkte effekt på forbrugerpriserne kan senere vise sig at slå negativt ud i forbrugernes tillid. Siden årsskiftet er dollaren steget cirka 10 procent i forhold til euroen, hvilket svækker den amerikanske konkurrenceevne. Man bør dog ikke overvurdere denne effekt for USA, idet eksporten til EU kun udgør cirka 15 procent. Eksporten til alene Canada udgør en større andel af USA s eksport, og

25 i samme periode er den canadiske dollar steget i forhold til den amerikanske. I figur 3.6 ses USA s effektive valutakurs og det ses, at i forhold til 2004 er dollaren steget omkring 3 procent i forhold til sine største samhandelspartnere. Figur 3.6 Den amerikanske effektive valutakurs 117,5 115,0 112,5 117,5 115,0 112,5 Indeks, 2004=100 110,0 107,5 105,0 102,5 110,0 107,5 105,0 102,5 Indeks, 2004=100 100,0 97,5 100,0 97,5 95,0 95,0 jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul 01 02 03 04 05 Effektive valutakurs [rebase 2004 = 100.0] Source: EcoWin Anm.: Den effektive valutakurs er baseret på valutakursen overfor 16 centrale valutakurser vægtet efter handlen med USA. Kilde: EcoWin

26 4. Olieprisen Udviklingen i oliepriserne I august måned slog olieprisen nye rekorder, idet prisen på et tidspunkt kom helt op på 68 dollars pr. tønde, jf. figur 4.1. I september måned lå prisen fortsat højt, og har ikke været under 60 dollars pr. tønde i de sidste to måneder. Denne udvikling betyder, at vurderingerne for den gennemsnitlige pris på råolie i år og næste år er opjusteret fra mange sider. Figur 4.1 Udviklingen i prisen på råolie 72 68 64 60 56 72 68 64 60 56 Dollars/tønde 52 48 44 52 48 44 Dollars/tønde 40 36 32 28 24 jan Kilde: EcoWin mar maj jul sep nov jan 04 Spotpris råolie, brentoil 24 mar maj jul sep nov jan 05 40 36 32 28 Source: EcoWin I december 2004 vurderede Finansministeriet således, at olieprisen i 2005 ville ligge på 42,5 dollars pr. tønde, men i deres nyeste vurdering fra august har de hævet dette til 53,5 dollars pr. tønde. Tabel 4.1 viser Finansministeriets vurderinger og revideringer af olieprisen i år og næste år. For næste år vurderer Finansministeriet, at olieprisen i gennemsnit kommer til at ligge på 58,5 dollar pr. tønde. Tabel 4.1 Finansministeriets vurderinger af olieprisen 2005 2006 2007 Vurdering fra Finansministeriet: December 2004 42,5 37,5 - Maj 2005 50,5 50,5 - August 2005 53,5 58,5 - Vurdering fra AE: Marts 2005 44,0 40,0 40,0 September 2005 54,0 54,0 50,0 Kilde: Finansredegørelsen, maj 2005 og august 2005.

27 I marts vurderede AErådet, at olieprisen i år blev på 44 dollar pr. tønde, men efter den seneste udvikling er den nuværende vurdering i samme størrelsesorden som Finansministeriets. Vi vurderer, at prisen igen vil falde efter vinteren og således nå et tilsvarende gennemsnitligt niveau næste år. Fra tid til anden refereres priserne på futuremarkedet som en indikator for, hvordan oliepriserne vil udvikle sig i fremtiden. I praksis siger futurepriserne dog meget lidt om fremtidens prisudvikling, jf. figur 4.2. Figuren viser spotprisen på olie sammenholdt med futurepriserne for olie leveret 1-18 måneder fremme i tiden. Det ses, at der er en tendens til, at futurepriserne ligger på samme niveau som spotprisen dog med en faldende tendens (køberne får en rabat ved at bestille deres olie i god tid). Derfor kan man ikke bruge det nuværende høje niveau for futurepriserne til at sige noget om, hvorvidt dette høje niveau bliver fastholdt i fremtiden. Det er dog værd at bemærke, at den faldende tendens i futurepriserne ikke er der i øjeblikket. Figur 4.2 Spotprisen og futureprisen på råolie, 2001-2005 80 70 60 Dollars/tønde 50 40 30 20 10 0 aug-01 feb-02 aug-02 feb-03 aug-03 feb-04 aug-04 feb-05 aug-05 feb-06 aug-06 feb-07 Spotprisen Future prisen Anm.: Futureprisen angiver futurepriserne 1-18 måneder frem pr. august. Kilde: EcoWin og AErådet. Effekten for statens indtægter Den høje oliepris har en betydelig effekt på statens indtægter primært via kulbrintebeskatningen og selskabsskat fra virksomheder, der opererer i Nordsøen. I forbindelse med det nyligt offentliggjorte finanslovsforslag vurderer Finansministeriet således, at staten i år og næste år vil få ekstraordinære indtægter fra Nordsøen på henholdsvis 8,9 og 10,9 mia. kroner.

28 Således var de samlede indtægter fra skatter og afgifter fra olie- og gasindvinding cirka 16 mia. kroner i 2004, og ventes at blive over 25 mia. kroner og cirka 30 mia. kroner i henholdsvis 2005 og 2006. De ekstra midler skal bruges til at afdrage på statens gæld. Det er dog værd at overveje at bruge disse ekstraindtægter til investeringer i det danske samfund. Man kunne som i Norge anbringe disse ekstraordinære indtægter i en fond, og på den måde garantere, at pengene ikke bliver brugt på en måde, der er uholdbar for de offentlige finanser på længere sigt. Pengene fra fonden kan bruges til investeringer indenfor forskning, uddannelse og infrastruktur. Selvom effekten af sådanne investeringer er svære at kvantificere, vil det samfundsmæssige afkast være betydeligt større end renten på den offentlige gæld. De private husholdninger De private husholdninger påvirkes også af de stigende oliepriser. I august var inflationen således 2,2 procent (i forhold til august sidste år), heraf bidrog stigende energipriser med knap 0,8 procentpoint. I figur 4.3 ses udviklingen i forbrugerprisindekset for brændsel, el, gas og varme siden januar 2004. Det ses, at i løbet af godt 1½ år er priserne steget knap 10 procent. Ser man på nettoprisindekset ses, at prisstigningen eksklusive skatter og afgifter har været næsten 15 procent. Figuren illustrerer således, at skatter og afgifter dæmper effekten for den enkelte forbruger. Figur 4.3 Prisindeks for brændsel, el, gas og varme, jan.2004-aug.2005 116 114 112 Indeks, jan.2004=100 110 108 106 104 102 100 98 jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks Kilde: Danmarks Statistisk

29 I boks 4.1 er det vist, hvordan prisen på en liter benzin er sammensat. Det ses, at selv med de nuværende høje benzinpriser udgøres cirka 60 procent af skatter og afgifter. Prisen på benzin har fået et ekstra skub opad efter, at orkanerne Katrina og Rita stoppede produktionen på en række amerikanske raffinaderier. I figur 4.4 ses udviklingen i benzinpriserne i forhold til oliepriserne i år. Det ses, at de to typisk følger hinanden meget nøje, men at benzinprisen i begyndelsen af september steg betydeligt udover, hvad råolieprisen tilsagde. Dette lagde et ekstra pres på de private husholdninger udover, hvad de almindelige olieprisstigninger betød. Boks 4.1 Prisen på en liter benzin Den 23. september lå listeprisen på en liter blyfri 95 oktan benzin på 10,23 kroner pr. liter. En liter raffineret benzin kostede 3,16 kroner på spotmarkedet, mens resten af prisen bliver udgjort af benzinselskabernes bruttoavancer (0,98), afgifter (4,04 kroner) og moms (2,05 kroner). I realiteten er det kun cirka halvdelen af prisen på en liter benzin, der varierer, når prisen på spotmarkedet ændrer sig. Falder benzinpriserne på spotmarkederne således med 50 procent, vil det kun betyde et fald i benzinprisen på de danske tankstationer til cirka 8,50 kroner pr. liter. Figur 4.4 Udviklingen i benzin og råoliepriser 0,65 0,60 0,55 0,50 80 75 70 65 USD pr. liter 0,45 0,40 0,35 60 55 50 USD pr. tønde 0,30 0,25 45 40 0,20 Kilde: EcoWin 35 jan feb mar apr maj jun jul aug sep 2005 Råoliepris (højre akse) Benzinpris, verdensmarkedet (venstre akse) Source: EcoWin