NYHEDER OG DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR



Relaterede dokumenter
DB Schenker Rail Scandinavia

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Den direkte vej til din tekniske målgruppe

TRAFIK- KONFERENCE. den april Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

IBUbroshyr.indd :10:28

DB Schenker Rail Scandinavia

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V)

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Havnen som arbejdsplads

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

ROADPRICING IGEN, IGEN! Statens eget selskab vil bevise, at roadpricing er en god idé

MIPIM Byens Netværk februar 2015

Tænk fremtid tænk plast

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Godstransport i Danmark

ERHVERVSINFO. Maj 2017 NYHEDSBREV TIL ERHVERVSLIVET FRA HORSENS KOMMUNE SÆRUDGAVE NU SÆTTER VI FOR ALVOR HORSENS SOM ERHVERVSKOMMUNE PÅ LANDKORTET

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Timemodellen og Togfonden

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

- Et tigerspring for jernbanen

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Strategi og visionsplan for Rønne Havn A/S frem mod år 2020

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

VI SKIFTER NAVN ØRESUNDSMAGASINET bliver til TRANSEUROPA

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Strategi for Horsens Erhvervshavn

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Strategi og handlingsplan

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Dansk luftfart Muligheder og udfordringer. August 2006

Bliv en stærkere personalechef

CMP - fra infrastruktur til meget mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

SÆT FOKUS PÅ EFFEKTIVITET

Temadag nr. 72. Kombilogistik Optimeret samspil mellem transportformerne

Fremtidens UDFORDRINGER

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm.

Den marts Program

Tilbage til fremtiden

Det hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

YHEDER OG DEBAT OM ERHVERVSLIVET I ÖRESUNDSREGIONEN

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober Nyhedsbrev nr. 1

Vil du have en bedre bundlinje?

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

NORDENS STØRSTE INDUSTRI- MESSE

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

BOLIG LOKALE BOLIGMESSER I DANMARK PROGRAM -

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Transkript:

U G E 11 * 2014 * N Y H E D S B R E V : NYHEDER OG DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR FOKUS PÅ GODS: BANE OG HAVN VI INVESTERER MARKANT I INFRASTRUKTUR - OGSÅ TIL FORDEL FOR GODSTRANSPORTEN Den nyudnævnte danske transportminister Magnus Heunicke tiltræder i en spændende periode, hvor massive investeringer skal give den danske infrastruktur et tiltrængt løft. CMP har spurgt ministeren, om godstransporten i Øresundsregionen også bliver tilgodeset. Hvordan kan vi fra dansk side styrke Øresundsregionens betydning i forhold til gods? - Det er vigtigt, at vi har nogle gode rammer, som CMP kan udvikle sin forretning indenfor. Det kan jeg som transportminister være med til at opstille. Men havnen bærer også selv et ansvar for at udvikle og investere i de forretningsområder, som havnen mener har de langsigtede perspektiver. Det er vigtigt for væksten i regionen, at havnen klarer sig godt. Der investeres i vækst på begge sider af Sundet. Kan CMP markere sig som en stærk stratetisk partner? - Jeg synes det er positivt, at CMP investerer langsigtet på begge sider af Sundet. Vi ved, at godsmængderne vil vokse i fremtiden, og CMP's planer om at udbygge terminaler på både dansk og svensk side giver mulighed for, at CMP konsoliderer sin position som en hub for godstransport.

Hvordan skal de overordnede investeringer i infrastruktur understøtte væksten i regionen og specielt i København? - Vi har med de seneste års aftaler på transportområdet investeret markant i infrastruktur i Danmark, også i projekter, der fremmer godstransportens bevægelighed i Københavnsregionen. Det gælder først og fremmest udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, men også den ny jernbane mellem København og Ringsted vil lette godsets rejse i regionen. Om kort tid præsenterer vi forslaget om en havnetunnel under Københavns Havn. Hvis der kan findes en holdbar finansiering, og lokale problemer med bl.a. tilkørsler kan løses, er det et projekt, der kan skabe udvikling i hovedstaden. Også for CMP, der vil få bedre tilkørselsforhold, siger transportministeren videre. Hvad betyder det, at EU har udnævnt CMP til Core Port? - Jeg er glad for, at EU-Kommissionen har prioriteret, at CMP er det, man kalder en hovednethavn i EUsammenhæng. Dermed er havnen udpeget til et centralt knudepunkt i det transeuropæiske transportnet, og den får bedre mulighed for at opnå EU-støtte i samarbejde med andre aktører i regionen. Jeg håber selvfølgelig, at CMP udnytter de muligheder, der ligger i at være en hovednethavn. Hvordan vil de øgede krav til miljøet påvirke søfarten og transportsektoren i de kommende år? - Fra 2015 bliver der indført internationale krav om, at skibe, der sejler i Nordsøen og Østersøen, skal reducere deres udledning af bl.a. svovl. Jeg ved, at branchen arbejder hårdt på at kunne efterleve kravene. Derfor er det vigtigt, at skibe har mulighed for at tanke alternative brændstoffer som f.eks. flydende naturgas i havnene, og jeg håber, at CMP som hovednethavn spiller med i forhold til at gøre det muligt. Hvordan ser du potentialet i at København fastholder positionen som førende krydstogthavn? - Den nye krydstogtkaj og -terminal er et utroligt flot projekt, der vil cementere Københavns position som en attraktiv krydstogtdestination. Jeg ser gode muligheder for at havnen fortsætter de seneste ti års vækst i antallet af anløb og passagertal. Jeg er glad for, at det er besluttet at anlægge en metrolinje til Nordhavnen, så det bliver nemmere for krydstogtpassagerer at komme til og fra byen, og jeg håber, at lufthavnens arbejde med at tiltrække nye interkontinentale ruter til Danmark lykkes, da det har en positiv effekt på krydstogtområdet, at f.eks. kinesiske turister kan flyve direkte til København, siger transportministeren til slut. COPENHAGEN MALMÖ PORT UDVIKLER GODSHÅNDTERINGEN SAMMEN MED KATRINEHOLM RAIL POINT CMP har netop indgået en samarbejdsaftale med Katrineholm Rail Point AB (KRP) for yderligere at rationalisere og effektivisere håndteringen af jernbanegods. Formålet med samarbejdet er at udvikle jernbanetrafikken for gods mellem havn og terminal. CMP og KRP udarbejder et fælles tilbud om en helhedsløsning til transport og håndtering af jernbanegods for både national og international trafik. Målsætningen er også at udvikle supplerende serviceydelser, som efterspørges af begge virksomheders kunder.

Aftalen gælder både enhedsforberedt gods (gods, som allerede er lastet i f.eks. en container) og vognlasttrafik (togvogne, som lastet på spor, f.eks. ved de enkelte industrier). - Samarbejdet med Katrineholm Rail Point styrker vores tilbud yderligere. Sammen kan vi udvikle og effektivisere håndteringen af jernbanegods. Målsætningen er at kunne tilbyde vores kunder en samlet pakke til håndtering af gods, siger CMP's CEO Johan Röstin (se foto) - Ved at trimme tilbuddet på transport via jernbane, gør vi det lettere for vores kunder at vælge mere miljøvenlige alternativer, fortsætter Johan Röstin. - Vi er meget glade for vores samarbejde med CMP. Det giver os mulighed for i fællesskab at tilbyde vores kunder effektive og mere miljøvenlige transporter. For virksomheder i Mälardalen vil det betyde, at vi kan tilgodese virksomhedernes behov for attraktive transportløsninger, siger Anders Thörnström, bestyrelsesformand i KRP. FOKUS PÅ GODS: BANE OG HAVN FORTSÆTTER Glæd dig til næste uge, hvor vi bringer et stort interview med Managing Director, Henrik Dam Larsen, Schenker A/S, der bl.a. taler om samarbejdet mellem de forskellige transportformer i Europa. Chefredaktør, Knud Meldgaard, stiller spørgsmålene, men Schenker s direktør stiller også et særdeles relevant spørgsmål: Hvad skal vi bruge Femernforbindelsen til? Få svaret i UGE 12 Forårets konferencer og møder: NØGLEN TIL VÆKST Konference torsdag den 10. april kl. 9.30-17.00 i Berlingsalen Byudvikling og mobilitet er essentielt for at det moderne samfund kan fungere og for at der skabes vækst. Etablering af nye letbaner sætter erfaringsmæssigt gang i byudviklingen med tilhørende investeringer i boligog erhvervsbyggeri og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. På denne konference kan du høre om den udvikling, der allerede nu finder sted i de kommende letbanebyer i Danmark: Aarhus, Odense og på den københavnske vestegn. Hør også om erfaringerne fra Bybanen i Norges næststørste by, Bergen, og fra de nuværende og kommende svenske letbanebyer. Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem Berlingske Media, Danske Anlægsentreprenører og Region Hovedstaden. På konferencen møder du blandt andre: Magnus Heunicke (S), transportminister * Henrik Styrup, formand Danske Anlægsentreprenører * Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport * Anne Grete Holmsgaard, bestyrelsesformand, Letbane Ring 3 Mød også repræsentanter for letbanebyerne Odense, Århus og København samt fra Norge og Sverige. Læs mere og tilmeld dig på Berlingske Business

SPÅRVAGNSSTÄDERNAS ÅRSMÖTEKONFERENS 2014 Torsdag den 27. marts kl. 10.00 fredag den 28. marts kl. 15.00 på Grand Hotel, Bantorget 1, Lund I to dage samles politikere, tjenestemænd, forskere, konsulenter, leverandører og anden ekspertise i Lund for at udveksle idéer og viden inden for sporvejsområdet. Yderligere information om konferencen med tilhørende program kan ses på: http://www.sparvagnsstaderna.se/pressrum/sparvagnsstadernas-arsmoteskonferens-2014 Spårvagsstäderne inviterer danske kommuner og trafikmyndigheder Der er nu mulighed for, at danske kommuner og trafikmyndigheder kan blive associerede medlemmer af Spårvagnsstäderna, og få del i de svenske erfaringer på området. Samordnare for Spårvagnsstäderna Jens Forsberg kan kontaktes på e-mail: jens.forsmark@sparvagnsstaderna.se JERNBANEN I FOKUS IGEN! Der er nu åbent for tilmelding Onsdag den 14. maj 2014 afholder BaneBranchen Den Danske Banekonference. Titlen for dette års konference er Jernbanen i Fokus og konferencen afholdes i samarbejde med CenSec, DI Transport, JETRA, NJS og TØF. Konferencen finder igen i år sted i Tivoli Congress Center i København. Yderligere information om konferencen findes på www.banekonference.dk. Dette års konference vil være af samme størrelse som sidste års konference, hvor ca. 550 jernbaneprofessionelle deltog. Igen i år vil der være 7 parallelle sessioner - heraf 2 til 3 på engelsk. Der er nu åbnet for tilmelding til konferencen på Den Danske Banekonferences hjemmeside www.banekonference.dk. Bemærk at fristen for tilmelding er 24. april og "tidlig tilmeldings"-rabat fås til og med den 1. april. Havnekonference 2014: EUROPAS BEDSTE HAVNE Danske Havne har en vision: De danske havne skal være Europas bedste. De bedste havne at anløbe. De bedste havne at etablere virksomhed i. Danske Havnes havnekonference er en unik mulighed for at møde sektorens centrale aktører og politikere og drøfte Danmarks maritime udfordringer og muligheder. Danmarks nye transportminister Magnus Heunicke fortæller om regeringens ambitioner for havnene og de transportpolitiske ordførere fra Folketinget deltager i arrangementet og runder konferencen af med en politisk vinkel på mulige tiltag ud fra konferencens anbefalinger og spørgsmål. Danske Havne inviterer havne, havnebestyrelser, politikere, samarbejdsparter og aktører i godstransportkæden til havnekonference. Der vil være ca. 200 deltagere. Havnekonferencen indledes med en tur til Anholt Vindmøllepark tirsdag den 1. april 2014 kl. 12.00 og fortsætter til torsdag den 3. april kl. 12 på Kystvejens Hotel- og Konferencecenter, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Effektiv infrastruktur er en forudsætning for at bevare og udvikle Danmark som produktionsland og sikre beskæftigelse. På årets havnekonference sætter Danske Havne fokus på, hvordan havnene kan styrkes og udvikles. Havne er transportcentre, men er også vigtige erhvervsområder. Det kan udvikles endnu mere til gavn for samfundet. Det centrale omdrejningspunkt for havnekonferencen er at styrke havnes økonomiske udvikling, position og brand. Konferencen og deltagerne sætter fokus på styrker og udfordringer for de danske havne, for at de kan blive Europas bedste. Program, praktik og tilmelding findes på Danske Havnes webside www.danskehavne.dk

EFTERLYSNINGER FØRER ERHVERVSFOLK SAMMEN TIL ØRESUND BUSINESS MEETING 101 forretningsmuligheder på den anden side af sundet. Foto: Danmarks Radio Det er temaet, når Øresund Business Meeting arrangerer årets møder. Ved hjælp af efterlysninger, skal erhvervsfolk få kontakt med hinanden. Nu går Øresund Business Meeting mødestedet for erhvervsfolk, der gerne vil lave forretninger på den anden side af sundet i gang med forårets morgenmøder. Som tidligere vil der være fire morgenmøder (to i Malmø og to i København) i løbet af foråret, og et større halvdagsarrangement til efteråret, for både svenskere og danskere. Konceptet blev startet af Øresundsbron i 2010, og er blevet en stor succes. - Vi er nok de eneste i regionen, der har fået skabt et mødested for og med virksomheder i Øresundsregionen, med det formål at hjælpe erhvervsfolk med at komme i gang på begge sider af sundet, siger Marie Romare, salgschef for erhvervsmarkedet på Øresundsbron. Målgruppen er de små og mellemstore virksomheder. Dem, der gerne vil, men ikke nødvendigvis har ressourcer eller kontakter til at starte på den anden side af sundet. På morgenmøderne deltager mere end 100 personer, og der er rift om pladserne, så snart der åbnes op for tilmelding. Særligt på den svenske side er interessen stor, og allerede ti dage efter invitationerne til mødet den 2. marts i Malmø gik ud, var alle pladser fyldt. På den danske side er det også gået stærkt, og Marie Romare er godt tilfreds med at se interessen vokse i Danmark. - I Danmark har man ikke den samme tradition for morgenarrangementer, som vi har i Sverige, så derfor er det en fornøjelse at se, at vi kan lokke så mange danske erhvervsfolk til, siger Marie Romare. Efterlysninger skal skabe kontakter I år byder møderne på lidt nyt: Det overordnede tema er 101 forretningsmuligheder på den anden side af sundet. - Vi vil indsamle tips til at komme i gang, inspiration og hvordan man netværker på den anden side af sundet. Tipsene kan komme fra deltagerne, talerne, partnere og andre. De kan også komme via Facebook, hvor vi vil afholde en konkurrence om det bedste tip. Det tip, der får flest likes, når konkurrencen afsluttes den 31. marts kl. 00.00, vinder konkurrencen. Der bliver også nemmere at udvide sit netværk til møderne. Hvis en deltager søger en bestemt virksomhed, tjeneste eller samarbejde, så kan man få hjælp direkte på morgenmødet. - Vores moderator vil lave efterlysninger, og vi kommer også til at have et særligt efterlysningshjørne, hvor erhvervsfolk kan få kontakt til hinanden. Vanen tro, er der også flere talere på programmet, som deler ud af deres erfaringer med at arbejde over sundet. - Til morgenmødet i København har vi blandt andet besøg af Staffan Lindqvist fra IKEA Services, og til morgenmødet i Malmø Annika Holmqvist fra Ramböll, fortæller Marie Romare. Se mere på oresundbusinessmeeting.dk

NYT TRANSPORT-NETVÆRK Henrik Dam Kristensen leder for et nyt transportpolitisk netværk, der bl.a. vil sætte fokus på Københavns Lufthavn Foto: CPH Transportpolitiske spørgsmål er blevet helt centrale i den offentlige debat, og transportbranchen står overfor store forandringer i de kommende år, hvor Togfonden, roadpricing og væksten for Københavns Lufthavn blot er nogle af de emner, som et nyt transportpolitisk netværk vil sætte fokus på. Henrik Dam Kristensen som mødeleder Netværket mødes første gang den 17. marts. Det er tidligere transportminister, Henrik Dam Kristensen, som leder og faciliterer møderne i netværket. I løbet af det kommende år inviteres seks højt profilerede transportpolitiske aktører til debat i netværket. De første tre er allerede inviteret. Det er: * Transportminister Magnus Heunicke. Han vil præsentere regeringens transportpolitiske visioner. * Jesper Lok, DSB's adm. direktør. Han giver sit bud på, hvordan DSB kommer tilbage på sporet. * Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen. Han vil diskutere kommissionens resultater. Samuelsen Netværket arrangeres i regi af virksomheden Samuelsen, der har specialiseret sig i at skabe netværk. Dette nye transportnetværk henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere, der arbejder professionelt med transportpolitik. Netværksmøderne holdes med en-to måneders mellemrum. Den 17. marts 2014 sætter vi et nyt transportpolitisk netværk i gang. Netværket maler med den brede pensel og sætter fokus på en række aktuelle kerneproblemstillinger på det transportpolitiske og infrastrukturelle område. Hvad er regeringens planer, og kan transportministeren skabe den nødvendige sammenhæng i transportpolitikken? Kan generaldirektøren bringe DSB tilbage på sporet? Hvad er status fra Trængselskommissionen? Målgruppe og møder: Netværket går på tværs af transportsektoren og henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i interesseorganisationer, offentlige institutioner og private virksomheder, der har en professionel interesse i transportpolitik og infrastruktur. Netværkets møder holdes med 1-2 måneders mellemrum - seks møder om året - i et mødelokale på Christiansborg. Møderne ledes og faciliteres af fhv. transportminister Henrik Dam Kristensen. Se mødeprogram og tilmelding på: www.samu.dk

YstadKristian Pihl Lorentzen (til venstre) og Björn Boström, adm. direktør Ystad Havn (til højre). HÅB OM HURTIGERE VEJ TIL BORNHOLM VIA YSTAD Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, lagde onsdag den 5. marts vejen forbi Ystad Havn i Skåne. Besøget omhandlede mulighederne for en endnu hurtigere vej fra Bornholm til resten af Danmark via Ystad for de cirka 1,3 millioner rejsende på årsbasis. Under besøget oplevede Kristian Pihl Lorentzen de trafikale flaskehalse, der opstår på adgangsvejen fra Havn i forbindelse med et færgeanløb. En opgradering af infrastrukturen nord for Ystad Havn har potentiale til at give en hurtigere vej mellem Bornholm og resten af Danmark. - Rigtig mange danskere benytter hvert år Ystad Havn for at komme til Bornholm, og det er vigtigt, at de kan komme hurtigt til og fra havnen. På baggrund af mit besøg vil jeg tage kontakt til mine svenske politiske kollegaer for at høre om mulighederne for at udbygge adgangsvejen, siger Kristian Pihl Lorentzen. Tæt dialog 96 % af alle færgepassagerer til Bornholm benytter overfarten Ystad-Rønne, og forholdene for danskerne er vigtige for Ystad Havn. - Vi har en tæt dialog med vores danske samarbejdspartnere, politikere og andre aktører, da vi ser os selv som en del af den danske infrastruktur. Derfor er det vigtigt for os, at Kristian Pihl Lorentzen tog sig tid til at se og høre om muligheder og udfordringer for Ystad Havn, siger adm. direktør i Ystad Havn, Björn Boström. Ystad Havn er Sveriges tredje største færgepassagerhavn og tiende største godshavn. Fra Ystad afgår der dagligt mellem 3 og 8 færger til Rønne på Bornholm og 6 færger til Swinoujscie i Polen. OVERSKUD OP MED 144 PROCENT I BILLUND Billund Lufthavn er tilbage på sporet efter Cimber Sterlings konkurs i 2012. I det netop afsluttede regnskabsår øgedes omsætningen med næsten 7 procent, mens overskuddet voksede med hele 144 procent. I regnskabsåret 2012 fik Billund Lufthavn A/S blot et overskud før skat på lige i underkanten af 10 mio. kroner skabt gennem en omsætning på 555,7 mio. kroner. Men i 2013 løftede lufthavnen omsætningen med 7 procent til 591,4 mio. kroner og nettoresultatet til 24,3 mio. kroner. Læs mere på: check-in.dk Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr. 32 29 46 18 Redaktion: Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer * kem@meldgaard.mail.dk * +45 2251 8833 Ansvarshavende redaktør: Knud Meldgaard Annoncer: Salgschef Bo Jensen * e-mail: stenbukken@sol.dk * +45 6146 2223