PRAKTISKE OPLYSNINGER

Nr. Søby - Heden Sogne Nr. 1 - Dec. 2009 - Feb. 2010

PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: ankj@km.dk Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Organist: Per Hyttel Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 Kontaktperson: Dorthe Helsinghoff Hedebovej 10, Heden 5750 Ringe Tlf. 22 73 50 49 Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18 Mobil: 21 44 30 50 E-mail: nshkirker@mail.dk Mandag er fridag Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Vikar er: Mai Drost Nielsen Kirkeværge: Erik Ellebæk Hedebovej 6, Heden 5750 Ringe Tlf. 40 37 16 65 Kasserer: Mogens Riber Skolegyden 9, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 64 41 50 32 Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pyntningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og til arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Alex s Taxa kører ring tlf. 62 66 12 02. Redaktionen: May-Britt Alstrøm, Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Carsten Burmeister, Steen Christensen og Anders Kjærsig. 2

LEDER Mens jeg sidder og skriver lederen skinner solen på en høj himmel efterårs dag. Valnødderne er begyndt at falde og fuglene samles i flok. På den anden side af gårdspladsen spankulerer et egern. Det går nok og dagdrømmer eller også er det bare sulten. Det er mærkeligt at skrive en leder, der først skal i æteren om to måneder. Men det skyldes, at jeg ikke har haft sommerferie og derfor skal have fri i oktober måned. Vi har som bekendt fået nye medlemmer i menighedsrådet, og de er allerede godt i gang med at sætte deres præg på tingene. Det er dejligt. Det har blandt andet resulteret i, at vi har fået et par foredrag stablet på benene. Der bliver også mulighed for at deltage i et prædikenværksted, hvis man er interesseret. Ligeledes er vi ved at få installeret it-udstyr i konfirmandlokalet, så vi får storskærm med ordentlig billede og lydkvalitet. Det skal bruges til både konfirmandforberedelse og til menighedsrådsmøder. Det sidste er på sigt. Vi vil også tilbyde filmaftener, hvor vi kan se film og diskuterer dem bagefter over en kop kaffe. Men ellers nærmer julen sig. Vi skal snart i gang med det store ræs. Gad nok vide, hvor meget finanskrisen kommer til at spille ind. Mon vi bruger flere penge i år end sidste år? Jeg tror det men ved det ikke. Mon vi får en hvid jul? Det er efterhånden lang tid siden, vi har haft sne. Det er de voksne glade for, men børnene er ikke. De har kælke stående, som de nu er begyndt at bruge om sommeren. Men lad os nu se. Med disse ord ønsker Sognets redaktion alle en god jul og et godt nytår. Anders Kjærsig 3

OFFENTLIGT MØDE I NR. SØBY BØRNEFOND Torsdag d. 17. september var der et offentligt møde i Nr. Søby Børnefond. Mødet handlede om en eventuel ændring af fondens målsætning; at pengene ikke kun skal gives til projekter, der har med børn og unge at gøre, men bredes ud og dermed gælde alle former for aktiviteter i sognet - og kan søges af alle interessegrupper. Ændringen var begrundet i to ting: Dels at der ikke længere er en fungerende skole, dels at de, der sidder i bestyrelsen, repræsenterer institutioner, som ikke findes i Nr. Søby. Derfor blev man efter en længere diskussion enige om, at fondens målformulering skal ændres, så den ikke kun støtter børn og unge men alle interesserede, der bor indenfor Nr. Søbys sognegrænser. En sådan forandring af målformuleringen er Nr. Søby Børnefond ikke den eneste, som oplever. Det er ikke kun et lokalt problem. Lukning af skoler, storkommuner og den generelle mobilitet er begreber, som signalerer denne forandring. Det er således et generelt skred i den danske landbykultur, som er medvirkende. Vi prøver derfor blot at følge med, så fonden er tidssvarende. Der blev ligeledes forslået, at bestyrelsens sammensætning skulle ændres, så det ikke længere er skolen og erhvervslivet, men foreningslivet i bred forstand, som er repræsenteret. Et forslag til bestyrelsens sammensætning lød således: Én fra Varmestuen, to fra forenings- og borgerlivet, én fra banken og én fra menighedsrådet. Der blev også foreslået, at man kun uddelte penge hvert andet år. På den måde får man et større beløb at gøre godt med. Det videre perspektiv er nu, at der bliver indkaldt til en generalforsamling, hvor de endelige vedtægter bliver godkendt. Det vender vi tilbage til. Nu skal civilstyrelsen først inddrages, så vi har det juridiske bagland i orden. Formand for Nr. Søby Børnefond Anders Kjærsig 4

GUDSTJENESTE OG LITURGI Da vi har fået et nyt personale i kirken, har vi prøvet at lave gudstjenesterne anderledes. Med anderledes menes ikke ugenkendeligt men blot små forskydninger. Nu har vi prøvet os frem og fået både ros og ris. Vi vil derfor gerne afvikle et foredrag, hvor vi fortæller om gudstjenestens opbygning gennem tiden. Både hvad angår tekster, ritualer og musik. Foredraget varetages af organist Per Hyttel og Anders Kjærsig og finder sted i konfirmandlokalet torsdag den 14. januar kl. 19.00. Der serveres kaffe og kage. 5

PRÆDIKENVÆRKSTED Flere har spurgt mig, om jeg ikke ville lave et prædikenværksted. Man kunne eksempelvis mødes den første fredag i måneden og diskuterer den sidste søndags tekster i samme måned. På den måde kan man være med til at bestemme prædikenens udfald. Det er også en mulighed for, at lægmand kan prøve at holde en prædiken, hvis man vil. Vi starter fredag den 15. januar kl. 15.30 i konfirmandlokalet. 6

JULEERINDRINGER Kunne du ikke tænke dig at skrive lidt til SOGNET s decembernummer? - Jeg har mange jern i ilden p.t., så det var måske bedst at takke nej. Skulle det handle om jul, følte jeg, at jeg ikke umiddelbart kunne finde noget nyt i arkivets skatkiste. Jeg grundede en del over spørgsmålet og så en tidlig morgen kom tanken til mig: Hvorfor fortæller du ikke om de mange jul er, du selv har oplevet og under forskellige former? Og det er den tanke, som er baggrunden for Juleerindringer. Født i 1923 skal jeg selvfølgelig nogle år frem, før der er erindringer. Men fra 3-4 års alderen dæmrer det. På Centralen (mit barndomshjem, nuværende Odensevej 12) begyndte juleforberedelserne i begyndelsen af december. Det drejede sig om rengøring, forberedelse af julemad og set med mine øjne: ikke mindst julebagningen. Mormors opskrift på brune kager kom frem, ingredienserne vejet af, bl.a. blev der hakket sukat og pommeransskal (et meget fedtet, men spændende arbejde), det hele samlet og så skulle dejen hvile en passende tid. Noget af det første køkkenarbejde, jeg husker at blive sat til, var at smutte mandler til de brune kager. Og da det kom til bagningen, fik jeg lidt dej, som jeg kunne øve mig på. Det skulle rulles MEGET tyndt ud, og så kom den spændende del: udstikningen med de gamle forme. Der var et hjerte, en stjerne og en gris! De blev bagt, kom i min egen kagedåse og det var nok godt, for helt ærligt: jeg tror nok, at der under udrulningen var kommet rigeligt mel i, så sprødheden, der var i mors den manglede i mine! Men jeg var stolt af resultatet. I forbindelse med Brune kager må jeg fortælle, at en af fars yndlingsspiser ved juletid var: et stykke franskbrød med smør og ovenpå en brun kage. Det smager faktisk rigtig godt. Så blev der bagt vaniljekranse, finsk brød og kogt klejner. De 4 slags forbinder jeg med min barndoms julesmåkager. Vore dages julepyntning af hjemmet begynder med Adventstiden; 7

på Centralen var det i mange, mange år ikke før tidligst et par dage før Juleaften. Der var en dekoration, jeg glædede mig specielt til: et spejl kom frem det var vand ; jeg blev sendt ud at finde mos, som dannede området ved søen, og så havde vi nogle små ænder (af celluloid) som blev anbragt i søen. Jeg husker også en åkande af noget voksagtigt materiale det var så smukt. Og juleaften var der pludselig nogle nisser i det grønne (jeg har dem endnu)! Ja, der var naturligvis også et par julelys. Jeg har set så mange smukke, fantasifulde juledekorationer i mine mange år men den omtalte tager prisen. Jeg forsøgte engang at lave en lignende i mit voksenliv; den var nydelig men magien udeblev! Juleaften lukkede Centralen kl. 18, så blev natklokken sat til. Eventuelle samtaler var herefter til nattakst, så det begrænsede antallet. Dog husker jeg ingen juleaften, hvor julemiddagen eller dansen om juletræet ikke har været afbrudt af natklokkens ringen det hører med til juleerindringerne. Mor overtog Nørre Søby Central i 1914, og dermed var der ingen tvivl om, hvor hun og hendes familie skulle holde jul; der skulle altid være vagt. Så Moster Anna, Onkel Peter og deres børn, Rita 8

og Vagn, som boede i Odense, var i mange år faste gæster i Nørre Søby Juleaften, med kirkegang, overnatning og frokost Juledag. Overnatningen kalder på særlige minder. Juledag var den eneste dag om året, hvor morgenkaffen blev serveret på sengen af mor, som havde et smukt broderet forklæde på. Det var efterhånden lidt skrøbeligt, derfor blev det kun brugt denne ene gang om året. Der var en særlig grund til denne kaffe-på-sengen-tradition. Vi var i det daglige 6 personer, som alle sov på 1. sal (eller ovenpå, som vi sagde). Nu skulle der skaffes soveplads til yderligere 4. Mor og far flyttede ned og sov i stuen resten fordelte sig på bedste måde og under megen latter ovenpå. Ved at fastholde gæsterne her om morgenen gav det mor, far og de unge piger arbejdsro til Centralen, oprydning fra aftenen før og forberedelser til julefrokosten. Det var den ultimative julehygge med alle de glade mennesker. Vi børn havde også fået gaver, ikke mange, men de var imødeset med stor spænding; dengang kunne børn gå og glæde sig og håbe på at få en eller anden meget ønsket ting, om ikke før så til næste jul. En sjov (!) erindring: da Mickey Mouse kom frem i 1928, blev der lavet en mekanisk udgave, grå og rød. Den kunne trækkes op, hvorefter den slog kolbøtter hen ad gulvet. Vagn og jeg fik hver sin; vi lå på gulvet og havde det vældig morsomt. Jeg havde på det tidspunkt fletninger; Mickey Mouse forvildede sig ind i mit hår og blev ved og ved med at køre rundt! Stor opstandelse, mor frem med saksen og klippede håret af, hvor musen sad og ud i komfuret!! Det havde ellers været sjovt at have den i dag. Sådan var julen i vores familie i mange år; tiden kom, da Vagn skulle konfirmeres. Onkel Peter sagde til mor og far, at han gerne ville, at Vagn engang oplevede en juleaften i sit barndomshjem på Gravene i Odense. Var det muligt, at Nørre Søby-familien kunne komme derind? Mor talte med den unge pige, som også passede telefonen, om dette med at være alene Juleaften. Der blev 9

truffet passende foranstaltninger, så hun ikke skulle være helt alene og vi drog til Odense. Jeg kan godt huske oplevelsen det var noget helt andet, men absolut fint. Vi tog hjem til Nørre Søby om aftenen, og Juledag kom Odense-familien som skik var til julefrokost. Mor fortalte siden, at Vagn var kommet ud i køkkenet til hende og havde sagt: Moster Dora, må vi ikke nok komme til Juleaften hos jer næste år igen? - Det fortæller en hel del om, hvor meget traditioner betyder. Til julen hører også forenings-juletræerne. Vagn var med i Nørre Søby Forsamlingshus, og jeg var med til juletræ i Jysk Forening (Onkel Peter var jyde). Det blev holdt på Grand Hotel omgivelserne var jo noget anderledes; men glade, pyntede børn i kreds om juletræet, syngende de samme kære gamle julesalmer og sange plyndring af træ uddeling af godter sanglege og anden dans det var det samme. Fra Forsamlingshusets juletræ (og her taler vi jo om det gamle) husker jeg en detalje; købmand Sørensen var en tid vært, jeg ser ham anbringe en krans af julelys på gulvet omkring træet. Min bror Aage og Gunnar Lindely huskede det også; vi har nu og da talt om, hvorfor. Symboliserede det et eller andet? Eller var det for at holde os lidt på afstand af træet? - Endnu engang: vi glemte at spørge i tide. Tiden går, barndommen lægger vi bag os, og med ungdommen bliver der nye måder at holde jul på. Vi finder en livsledsager, og nu kommer en ny situation: hvor skal vi holde jul? Hos dine eller mine forældre? Spørgsmålet kom også op i Knuds og mit liv i 1946; det løste sig forholdsvis let, da hans forældre ikke gjorde meget ud af julen. Det blev på Centralen. I begyndelsen af 1951 rejste vi til Norge. Vores lille familie, som nu også omfattede Knud Ole og Torsten tog hjem til julen 1951. Det blev den sidste Nørre Søby-jul i den del af vores liv. De næste 8 blev oplevet i Norge, Canada og Norge igen, og dem kan der også spindes en ende over men det bliver en anden god gang. Aase Reffstrup 10

JULEN 1959 Det var en gammel tyskerbarak fra krigens tid. Adressen var Amgerfælledvej 55. Den lå en armslængde fra hegnet ind mod Sundholm : Københavns fattiggård. Barakken hed Kirkens Korshærs herberg for hjemløse mænd. Her kunne overnatte 68 mænd i toetagers trækøjer med lagner og uldne tæpper. Beboerne var fordelt på 3 belægningsstuer: 2 stuer for neden med 12 mand i hver og hele loftsrummet med 44 mand. I påkommende tilfælde kunne der ekstraordinært sove en mand på en madras under trappen. Her var jeg udstationeret i et år, som et led i min uddannelse. Men trods det at jeg var elev, udgjorde jeg den ene af de kun to medarbejdere, som på skift passede herberget et døgn ad gangen. Jeg er født og opvokset på landet, så tæt ved den jyske hede, at jeg har oplevet ræveunger lege i lyngen om aftenen. Min kollega, som var leder af herberget, en lille skaldet mand (i øvrigt en herlig fyr), var vokset op på Vesterbro i København og talte lige så godt københavnsk, som jeg talte vestjysk. Jeg kom fra en anden praktikplads på en institution for hjemløse mænd, som er beliggende i Vestjylland på en gammel herregård på 300 tdr. land, så kontrasten var ikke til at tage fejl af, da jeg en mørk novemberaften kom til stedet. Forholdene var uhyre primitive og herberget rangerede da også aller nederst på skalaen over københavnske herberger. Dette gav sig også til kende gennem nærmere bekendtskab med dets beboere. 11

Men da boligforholdene i København var helt umulige, var alternativet for de fleste, at gå på gaden om natten. Det var enlige hjemløse mænd, enkelte tog arbejde på havnen eller var opvaskere om natten på restauranterne og lign. Nogle var klunsere, andre solgte ting ved dørene eller tiggede simpelthen. Det var brudte skæbner og mange var alkoholiserede. Ud over badefaciliteter og en opholdsstue med elektrisk kogeplade, var der ingen mulighed for forplejning på stedet. Så blev det jul. Min kollega havde kone og børn. Jeg var alene, så jeg tog vagten juleaften. Jeg havde altid oplevet julen som en glædesfest. Nu var jeg blandt mennesker, for hvem julen var den værste tid på året. Der var ingen julefest på herberget. Mændene havde fået tilbudt at deltage i middag og julefest på Kirkens Korshærs andet herberg, som havde til huse i dyrskuepladsens administrationsbygning på Bellahøj. Her var jeg også deltager. Senere på aftenen tog jeg så tilbage til Amager for at modtage beboerne, når de vendte hjem. En efter en vendte de tilbage. Enkelte havde fået en tår over tørsten for at holde humøret oppe, eller nærmere for at glemme en tid, der havde været anderledes. De fleste var alvorlige og stille. Ingen af os sagde ret meget. Vi havde hver vore minder at tænke tilbage på. I løbet af sommeren 1960 tog Kirkens Korshær i København et helt nybygget herberg i brug. Det var på 200 pladser. Og de to gamle herberger på Amager og Bellahøj lukkede. Jeg skulle videre i praktik i en institution i Sønderjylland og rejste fra København i november 1960, for aldrig at vende tilbage. Og dog jeg havde efterladt en pige, som jeg havde truffet sidst på sommeren 1960. Hun havde ikke fri juleaften. Det havde jeg. Så jeg rejste med toget til København, og siden har vi fejret alle juleaftener sammen. Men jeg vil altid bevare mindet om juleaften i den gamle barak og huske på, at ikke alle er lige heldige her i verden. Glædelig jul Søren Smith 12

JULEN 1971 I den række af år, hvor jeg var lærer i Heden og samtidig kirkesanger i Heden kirke, var julens program det samme år efter år. Børnene fik juleferie d. 22.december. Juleaften, Juledag og 2. Juledag var der gudstjenesterne i kirken, og 3. Juledag var der Juletræ for børn og voksne i forsamlingshuset om aftenen. Vores Juletræ 3. Juledag var lidt specielt i Heden, fordi det udelukkende var skolen altså lærerne der stod for hele arrangementet: En skoledag i december blev brugt til, at børnene klippede julestads til at hænge på træet. Eleverne blev sendt rundt i hele sognet med indsamlingslister til musik og de godteposer, som købmanden leverede efter aftale, og når træet var sat på fod i forsamlingshuset, var de ældste elever med til at fordele de yngre kammeraters frembringelser på det til sidst ret spraglede juletræ. Og forløbet 3. Juledag var altid det samme: Jeg havde en liste med en bestemt rækkefølge af salmer, sanglege, tidspunkt for godteposer, plyndring af træet, gamle kædedanse, folkedanse o.s.v., som børnene blev fortrolige med fra 3års alderen til de var 14. Vores faste musiker-par kendte rækkefølge og melodier, så det hele kunne forløbe som vanligt til kl. 22.30, hvor festen sluttede med Dejlig er Jorden i kreds. Min kone og jeg stod for alle lege og danse med børnene, og når vi kom hjem ved 11-tiden med meget trætte ben var det 13

fast regel, at vi fik et stykke brød og en dram, for nu kunne vi holde juleferie med egne unger nogle dage. Kun et enkelt år formede det sig lidt anderledes. Det var 1971. Vi havde i kælderen på skolen en gruekedel, som blandt andet blev brugt de år, hvor vi selv lavede hjemmebrygget øl. Lillejuleaftens dag var jeg gået i kælderen og arbejdede med nogle gamle brædder, som skulle skæres i passende længder, så de kunne gå i ovnen på gruekedlen. I stedet for at bruge et sav lagde jeg et langt bræt på skrå fra gulv til bænk og hoppede i min visdom op midt på det med mine gummistøvler for at knække det! Jeg vågnede op liggende på cementgulvet og med den højre arm siddende ikke i men ovenpå skulderen. Det tog sin tid at kravle op ad trappen og tilkalde hjælp, men dr. Jørgensen fra Allested kom og trak skulderen på plads, formentlig på få minutter, som dog føltes meget lange for mig. Julegudstjenesten næste dag var noget af et mareridt. På smertestillende piller og med den ene arm bundet fast lykkedes det at gennemføre, for synge kunne jeg jo godt, men det fik sin egen betydning, når jeg i en julesalme kom til linjerne: Hver sorgfuld sjæl bliv karsk og glad, ryst af din tunge smerte. Og hvad så med Juletræet 3. Juledag? Jo, jeg kunne gå stille rundt om træet og synge for. Men alle sanglegene, dansene og de trætte ben slap jeg for, fordi vores nyansatte kollega, Jørgen Hansen, den senere menighedsrådsformand, sagde ja til at overtage min liste og styre hele aftenen. Og her 38 år efter er det kun i gigt-vejr at skulderen minder mig om 1971. Ebbe Riber 14

EFTERÅR Min rødbøg den står gyldenbrun her i min gamle have. Den er og bliver året rundt naturens nådegave. Snart står det gamle, smukke træ med sine nøgne grene, der rækker op mod himlen, så selv erfarne krager får en følelse af svimlen. Selv går jeg ud og sætter mig i træets gamle gynge, håber på, at jeg en dag vil høre nattergalen synge. Hanne Christensen 15

SYLTETØJSGLASSET OG KAFFEN! Når tingene i dit Iiv virker næsten uoverkommelige, når 24 timer pr. dag ikke er nok, så husk på denne historie. En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han eleverne om glasset var fyldt, og det var eleverne enige om, at det var det. Så tog professoren en kasse småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig mellem golfboldene. Atter spurgte han eleverne om glasset var fyldt, og det mente eleverne nok, at det var. Herefter tog professoren en kasse sand frem, og begyndte at hælde det i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han eleverne om glasset var fyldt. Klassen svarede enstemmigt ja, herefter lavede professoren 2 kopper kaffe og hældte dem begge ned i glasset, hvilket medførte, at de sidste hulrum i sandet blev fyldt op. Studenterne grinede højlydt... Nuvel, sagde professoren, da latteren var stilnet af. Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv: Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting, som selv hvis alle andre ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres Iiv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget - såsom job, hus, bil... Sandet er alle de andre småting. Professoren fortsatte: Hvis I putter sandet først ned i glasset, er der ikke plads til hverken småsten eller golfbolde. Det samme gælder livet. Hvis I bruger al jeres ENERGI og tid på små ubetydelige ting, får I AL- DRIG plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres LYKKE. Leg med jeres BØRN. Pas på deres helbred. Inviter jeres PARTNER 16

på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid Være tid til at gøre huset rent og ordne afløb og tagrender. Tag jer af GOLFBOLDENE først - de ting, der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand. En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte, hvad KAFFEN repræsenterede?? Professoren smilede: Jeg er glad for, at du spørger. Det er blot for at vise, at Iige meget hvor fyldt dit Iiv syntes at Være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en VEN! 17

JULEAFTEN MED DAN TURELL OG INGEMANN Dan Turell fortæller i et erindringsportræt, at han som barn besvimede første gang, han hørte Ingemanns morgensalme: Lysets engel går med glans. Efter den tid har Ingemann fuldt ham. Han kunne alle hans salmer mere eller mindre uden ad. Men hvem var han Ingemann. Ingemann er litteraturhistorisk fra den periode, man kalder romantikken. Og sådan burde man læse ham som romantikker. Men det gør Turell ikke. Hans salmer handler nemlig om skyer, fugle, børn og solskin, og det er jo ikke romantiske fænomener men reelle og faktiske ting. De findes ude i virkeligheden og ikke kun i fantasien: Skyer, fugle, børn og solskin. Og det har Turell ret i. Det bliver man forvisset om, hvis man en tidlig sommermorgen ser sine børn slå øjnene op. Så hører man i det fjerne eller for sit indre øre Ingemann: Lysets engel går med glans gennem himmelporte eller I østen stiger solen op og Nu vågner alle guds fugle små - de titte til hinanden. Den danske morgen er Ingemanns morgen, med solens stråler, der langsomt bryder gennem horisonten; de små børn, som leger på plænen, og forvisser de voksne om, at Guds rige tilhører dem, er Ingemanns børn; fuglene, som synger fra træernes toppe og byder dagen velkommen, er Ingemanns fugle; skyerne, der danser hen over efterårets himmel, er Ingemanns skyer. Så tæt er forholdet mellem virkelighed og poesi, og det er der intet romantisk i. Det gjaldt for Turell, som det gjaldt for Ingemann. De skrev om den verden, de færdedes i. Hertil skal det så tilføjes, at Turell ikke var kristen og ikke gik i kirke. Det gjorde Ingemann til gengæld. Men på trods af det elskede Turell, at memorerer Ingemanns salmer og på den måde trængte det kristne sprog ind i ham mere eller mindre ubevidst. Hans datter, Lotus Turell, er både vugget i søvn til Ingemann og blevet vækket med Ingemann. Og dermed fik hun en kristen opdragelse, hvor ironisk det end 18

kan lyde stakkels barn havde jeg nær sagt. Foruden at være morgenens digter er Ingemann også julens digter, ligesom Grundtvig er påskens og pinsens digter. Jeg nævner i flæng: Julen har bragt velsignet bud, Glade jul, dejlige jul, Dejlig er jorden. Hvad ville julen være uden Ingemann? Ikke for at klandre hverken Grundtvig, Brorson eller Kingo men vi kunne faktisk holde jul og sommer med kun Ingemann som poetisk og salmemæssig overhoved. Udover at salmerne har en god melodi, så er de også stramme og skarpe i kompositionen. De hænger sammen både hvad angår hvert enkelt vers og versene i mellem, og så er de ikke, som mine konfirmander lægger stor vægt på, særlig lange. Altså salmerne. Man kunne sige om Ingemann: Hans salmer er ikke lange men har gode klange de kan synges i et hurtigt ruf for en konfirmand er det guf Ja, ja! Apropos julen så havde Dan Turell det ikke godt med den. Han havde det godt med poesien og melodien men ikke med det materialistiske ræs. Havde han levet i dag, ville han være død af at se det umættelige forbrug, vi lever med. Derfor skrev han allerede dengang et digt, hvor han hånede julen. Digtet hedder Jul igen og lyder i en lidt forkortet version således: Og så det jul igen og så det jul igen og så det jul igen! Juletræer! Julehjerter! Julefilm! Jul i Købmandsgården, Jul i Karateklubben, Jul i Københavnerkroen! Juleafslutninger! Julefrokoster! Julemad! Flæskestegs-jul, Rødkålsog Rødbede-jul! Siden juli forberedte jul! Jubilæumsjul! Krybbespilsjul! Glade-jul! Flade Jul! Blæksprutte-jul! Svikmølle-jul! Forædtheds-jul! Forretnings-jul! 19

Morten Korch-jul med snesevis af hjemvendte sønner fra Amerika og de er alle sammen Poul Reichardt Julehæfte-jul! Julekalender-jul! Daells Varehus katalog-jul! Kontojul! Gavejul! Gabejul! Gabestoksjul! Overtræksjul! Gummichecksjul! White Chrismas-jul! Jingelbellsjul! Silent Night-jul! Disney-jul! Ho-Ho-Ho-Ho-jul! Mandel- og Marcipan-jul! Granjul! Hjertejul! Kertejul! Familiejul! og Familieløses Jul! og Juleløses Jul! og Jul i Pengeløse! og Fodbold-Jul! og Frimurer-Jul! og Peters Jul! og Jul med pul i skjul af sul. Sneflimmer sølvdrys féhårs postkorts radiodrengekors-jul og med englelyd! Citat slut. Det var Turells julekritik. Turell leger her med traditionen for at skrive julesange og ikke salmer, der alle har titlen: Jul igen, nu er det jul igen, så er det jul igen. I 1956 skrev Holger Buchhave: Nu har vi altså jul igen, det la r sig ikke skjule og det har han absolut ret i - og så får den ellers med risengrød og kugler; for nogle år siden skrev Mads Hansen: Nu har vi jul igen der tekstuelt kører på samme melodi. Og der kunne nævnes flere. Men tilbage til Ingemann: Julen har bragt velsignet bud og ikke Julen har bragt materielle udbud. Det velsignede ligger i, at Gud lod høre fra sig ved at sende sin søn til jorden for at forkynde det budskab, som aldrig bliver materielt. Der er ikke julekæder og féhår i julefortællingen eller i velsignelsen. Til gengæld er der et løfte om lys, at lyset skal skinne ind i mørket og mørket skal ikke få bugt med det. Det var også i Turells ånd. Han formulerede det anderledes men selve poesien, melodien, lyset og det ikke-materialistiske ræs gælder ham som det gjaldt Ingemann, og som det gælder evangelierne. Gud er blevet til et menneske, ikke for sin egen skyld, men for vores skyld. Han har iklædt sig et 20

barn for at vise de voksne trods, for at de voksne til stadighed skal have en mulighed for at drømme, ikke kun om det, der var engang, men om alt det, som skal komme, om alt det, der endnu ikke er sket men venter forude; han lader de ældre mindes deres barndom og fastholder dem i erindringen om, at den fortælling, de selv er i gang med at fortælle, fortæller han med på; og endeligt lader han børnene komme ikke kun for sig selv og til sig selv, men fordi Guds rige tilhører dem. Og heldigvis. Derfor holder vi jul, og derfor synger vi Ingemann udødelige salmer. Anders Kjærsig 21

AKTIVITETSKALENDER 29.11 Adventsgudstjeneste i Nr. Søby kirke kl. 14.00. Der indledes med en lille gudstjeneste, hvor Nr. Søby koret medvirker. Bagefter er der glögg og æbleskiver på gårdpladsen ved konfirmandstuen. 06.12 Adventsgudstjeneste i Heden kirke kl. 14.00. Der indledes med en lille gudstjeneste, hvor Nr. Søby koret medvirker. Bagefter er der kaffe og kage i Forsamlingshuset. 14.01 Foredrag i Nr. Søby konfirmandlokale kl. 19.00, hvor Per Hyttel og Anders Kjærsig vil fortælle om gudstjenesten i musik og ord. 15.01 Prædikenværksted i Nr. Søby konfirmandlokale kl. 15.30 ved Anders Kjærsig. 28.01 Filmaften i Nr. Søby konfirmandlokale kl. 19.00. PROGRAM PÅ HUMLEHAVEN Gudstjenester: Onsdag 16. december kl.14.00 Onsdag 27. januar kl. 14.00 Onsdag 24. februar kl. 14.00 Anders Kjærsig Anders Kjærsig Anders Kjærsig Onsdagsklub - mindre arrangementer: Onsdag 2. december 14.00 Banko Onsdag 3. februar kl. 14.00 Banko Humlehavens Venner større arrangementer Torsdag 10. december kl. 11.30 Julefrokost Bemærk tiden Fredag 15. januar kl. 14.00 Cafe med Forårs koret Mandag 18. januar kl. 19.00 Generalforsamling Fredag 19. februar kl. 14.00 Cafe med viser, sang og musik ved Kvartetten 22

HEDEN HYGGEKLUB - FORÅR 2010 14.01. Anders Kjærsig og Anni Flege. 28.02. Johannes Esbech Odense underholder Fynbosnak og Fynbohistorier. 11.02. Fødselsdagsfest med Banko Og Generalforsamling. 25.02. Program er ikke på plads. 11.03. Danmarkshistorien fortalt gennem Højskolesangbogen ved Organist Poul Christian Balslev. 27.05. Udflugt Program kommer senere. Alle møder starter kl. 14.30 Heden Forsamlingshus. Kaffen koster 25 kr. Alle er velkommen På Hyggeklubbens vegne. Hans Jakobsen, tlf. 62 66 11 96. NB. HUSK JULEMØDET TORSDAG DEN 10. DECEMBER KL.14.30 23

Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev Gudstjenesteliste Dato: Nr. Søby Heden Søndag Tekstrække 29.11. 14.00 Ingen 1.s.i adv. Luk. 4,16-30 Adventsguds. 06.12. Ingen 14.00 2.s.i adv. Matt. 25,1-13 Adventsguds. 13.12. 09.00 10.00 3.s.i adv. Luk. 1,67-80 20.12. 10.00 09.00 4.s.i adv. Joh. 3,25-36 24.12. 14.00 15.00 Juleaften Luk. 2,1-14 og 16.00 25.12. 10.00 09.00 Juledag Joh. 1,1-14 26.12. 09.00 10.00 2.juledag Matt. 10,32-42 31.12. 15.00 14.00 Nytår Matt. 6,5-13 03.01. 10.00 09.00 Trekonger Matt. 2,1-12 10.01. 09.00 10.00 1.seh.3k. Mark. 10,13-16 17.01. Ingen 16.00 2.seh.3k. Joh. 4,5-26 24.01. 09.00 10.00 S.seh.3k. Joh. 12, 23-33 31.01. 10.00 K.K. 09.00 Septuag. Matt. 25,14-30 07.02. 09.00 10.00 Seksage. Mark. 4,26-32 14.02. 10.00 K.K. 09.00 Fastelavn Luk. 18,31-43 21.02. 09.00 10.00 1.se. fast. Luk. 22,24-32 28.02. 16.00 Ingen 2.se. fast. Mark. 9,14-29 K.K.: kirkekaffe i konfirmandstuen. Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i præstegården senest den 25. jan. 2010.