FJERDE DEL HVOR VI BESKRIVER EN RÆKKE MÅDER, HVORPÅ HUMANA PEOPLE TO PEOPLE INDSAMLER OG TJENER MIDLER TIL SIT VIRKE HUMANA PEOPLE TO PEOPLE sætter en ære i at udvikle sig videre ad sin valgte vej som uafhængig af en eller blot et par indkomstkilder som en statskasse eller et overnationalt organs forlængede arm. Mangfoldige er de kilder, der bidrager stort som småt til aktiviteternes etablering og drift. Mangfoldige er menneskene, der bi-drager med stort som med småt hertil. Mangfoldige er de gange, simpel selvopholdelsesdrift har tvunget store som små ideer frem, så vi har kunnet finansiere vore indsatser fra tænketanken over tegnebrættet til implementationen. Ingen nævnt, ingen glemt. Og alligevel: midt i dette brogede skue af bidragydere ønsker vi dog at fremhæve indsamlingen og salget af det brugte tøj, gaverne fra et stort antal regeringer og overnationale orga-nisationer og midlerne fra egne produkti-onsvirksomheder. * Det brugte tøj er en genbrugsvare - i dag mere end nogensinde. Hovedårsagen hertil skal findes i kundeunderlaget. Tøj har simpelthen et stærkt voksende antal kunder. Det har det brugte tøj også. Tekstilindustrien har større efter-spørgsel. Der er også større efterspørgsel efter det brugte tøj. Flere rige, flere købe-kraftige mennesker i mellemlagene og man-ge flere fattige aftagere af det brugte tøj. Flere kunder i det hele taget.
Nogle af disse har ikke råd til at købe nyt tøj, så dem sælger tekstilindustrien ikke noget til. Skal disse fattige have tøj, må de købe det brugte tøj. Uden denne mulig-hed, ingen mulighed. Se dette i øjnene, lad haute couture være haute couture, nyt tøj være nyt tøj, men lad også det brugte tøj være sin del af påklædningsindustrien. Det gør HUMANA PEOPLE TO PEOPLE. Efter at konklusionen i utallige undersøgelser - også i forbindelse med vor virk-somhed - nu har drevet tvivlens tåger til side og forsikret tekstilindustrien om, at der slet ikke eksisterer en konkurrencesituation mellem den og industrien omkring det brugte tøj og regeringer om, at der skabes mange og varige arbejdspladser af brugttøjsindustrien, lader flere og flere lande importen af det brugte tøj foregå på linie med alle andre varer. For os ser vejen til den kapital, der skal betjene vore aktiviteter i den tredie verden, sådan ud: Vi opstiller containere til indsamling af det brugte tøj over hele Europa og i Nordameri-ka. I solidaritet bringer menneskene deres brugte tøj til containerne. Tøjet sorteres på vore sorteringscentraler. Noget går til de butikker for salg af brugt tøj, vi driver i mange lande i Europa og Nordamerika. Noget sælges til en lang række opkøbere af brugt tøj, og atter andet - en meget stor del af tøjet - sendes i baller fra sorteringscen-tralerne til vort arbejde i den tredie verden. Her sælges det fra vores mange udsalgsste-der en detail. Det er den samlede pengeind-tjening fra vore butikker og udsalg og sor-
teringscentraler i Europa, Nordamerika og i den tredie verden, der som kapital danner en ikke ubetydelig del af grundlaget for fi-nansiering af etablering og drift af vore aktiviteter. Tøjets nulværdi i afleveringsøjeblikket forvandler vi ad denne vej til en betragtelig værdi. Ikke blot i form af kapital, men først og fremmest i form af denne kapitals for-vandling til gavn og fordel og gevinst og liv og sundhed og uddannelse og mennesker med tro på og lyst til og større kapacitet til et liv som bidragende borgere i deres eget liv og land. Fra nulværdi til betragtelig vær-di. * Når så en af vore aktiviteter er sat i gang, når det hele foregår, baner denne gentagne realitet vejen for tilnærmelser til regerings-organer og overnationale organisationer for dér at hente tillægskapital til udvidelser, til yderligere udstyr, som tilskud til driften eller som joint-venture partnere. Vi taler her om både offentlige som private spon-sorer. Vi er på alle de mange menneskers vegne dybt taknemmelige for disse bidrag, ikke mindst i lyset af de ægte og ædle holdninger, vi altid sporer hos gavens giver. Midt i den værste situation for mange men-nesker, hvor gaven er allermest påkrævet, møder vi humanismens hjerte, når dette slår allermest fast og smukt. Hos store som hos små. Lokalt, nationalt og overnationalt. Hos olieselskabet som hos udenrigsministe-riet. Hos ambassadøren som hos WHO. Menneskene står her i stor gæld til menne-sket. * Selv har vi brudt ny veje i spørgsmålet om at skaffe den tilstrækkelige
finansiering til vore aktiviteter. På mange måder iøvrigt har vi lært af det private erhvervslivs må-der, men på én især. Muligheden for at skaffe et økonomisk overskud til anvendelse efter vedtægters bestemmelse gennem drift af en privat virksomhed. Et voksende bidrag til arbejdet kommer i dag fra sådan privat virksomhedsdrift. Det har været vanskeligt for os umiddelbart at forholde os til denne aktivitet, men nu ser vi tydeligt, at der både kan og bør komme flere og større bidrag fra denne form for aktivitet. Finansiering er et altid kildent spørgsmål, hvorom mange kræfter må være koncentrerede. Kildent også fordi en aktivitet som vores konstant er uden midler - indtil ny midler kommer frem. Denne grundlæggende situation på klingens skarpe kant tvinger os til flere nyttige handlemåder. * Vi må omgås hver en krone yderst sparsommeligt og økonomiserende. * Hele tiden se til, at den indbringer helst mere, end den er værd. * Vi må se til, at produktiviteten i alle ender og kanter af bevægelsen er på sit højeste, så det, der bliver betalt for den af de indsamlede midler, får et svar til-bage, der oser af produktivitet. * Vi må sørge for et nøje udkig ind i effektiviteten af hele vores arbejde, således at ikke aktiviteternes drift, men deres hensigters opfyldelse blandt menneskene bliver målestokken for et effektivt forhold mellem de betalte omkostninger og de opnåede hensigter. * Vi må hele tiden udvide den pengeindtje-nende side en lille smule foran den penge-forbrugende side af bevægelsen. Denne balance bliver især vanskeliggjort af den grundlæggende
usikkerhed omkring ind-komstmassen, der kendetegner bevægel-ser af vores art. * Vi må nødvendigvis have en stående kapi-tal til rådighed, større jo større et arbejde, vi har sat og sætter i gang. Denne sikker-hedskapital skal vi dels overhovedet have sat til side, dels være dygtige til at for-klare nødvendigheden af og dels være dygtige til at sikre anbringelsen af. * Vi må have og har et permanent kulegravningsarbejde overfor huller i pengesystemerne i gang. * Vi må have og har internationale revisionsselskaber til at assistere både det fe-derale niveau og landsforeninger og pro-jekter med råd og dåd - og med revision.