Om mennesket bag smerten, om psykosomatik,

Hvad er det så med den smerte? Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, smertetyper, PTSD og nervesystemet. Sanne Rimpler/ Fysioterapeut/ Psykoterapeut ved Terapivagten.dk/ Underviser og kropsterapeut ved Dansk Akademi

PTSD og kroppe en - Den usynlige smerte synliggøres Hvad er PTSD? Smerter FUP eller FAKTA (Smertetyper) Nervesystemet Opsummering kombination af forståelsen af PTSD og smertetyperne = Det samlede billede

Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) PTSD er en lidelse, der rammer personer, der har: Oplevet været vidne til eller er blevet konfronte eret med en eller flere hændelser, som indebar: - faktisk død eller - trussel om død eller -alvorlig li legemsbeskadigelse l eller - en trussel mod fysisk integritet af personen selv eller andre. Reaktioner: - frygt - hjælpeløshed eller - rædsel

Lidelsen er karakteriseret ved fire grupper af symptomer: 1: Den traumatiske hændelse genopleves igen og igen og indtrænger spontant i bevidstheden: som erindringer, tanker, drømme, flashbacks og ved aktivering fra påvirkninger, der ligner den traumatiske situation 2: Undgåelse af påvirkninger, der er forbundet med traumet. 3: Forøget overvågenhed og vagtsomhed - som søvn-, koncentrationsvanskeligheder, letvakt irritation og forskrækkelse 4: Tilstanden har varet mere end en måned.

Traumatisering kan også være et resultat af: Alvorlig omsorgssvigt, gennem daglige doser af uoverkommelige stresspåvirkninger I visse situationer på grundlag af en enkelt voldsom, traumatiserende begivenhed (krig, dødsfald, misbrug etc.) Gentagende oplevelser af traumatiserende begivenheder: under krigshandlinger at leve i et miljø / familie med stresspåvirkninger etc./, sygdom (vold, misbrug /alkohol, stoffer overfald, voldtægt, tyveri, mobning, manglende a nerkendelse etc. Traumatisering kan nedbryde alt det, som kærlige mennesker har bygget op og kan medføre: Destruktiv selvopfattelse og / eller destruktiv adfærd

Hvem kan få PTSD? I princippet alle mennesker.. Om PTSD udvikles, kan bl.a. afhænge af: typen af traume personlighed præmorbid psyke og omgivelsernes støtte

PTSD påvirker mennesket socialt, biologisk og psykologisk Sociale faktorer PTSD Biologiske faktorer Psykologiske faktorer

Biologiske faktorer ved PTSD Kroppen og sindet er bygget til at bevæge sig i bløde kurver mellem hvile og aktivitet. Opstår der pludseligt en trussel, der aktivererr krop og sind, og det ikke bliver lagt stille ned, men i stedet stivner, er det, at traumet opstår. Der opstår i denne situation en overbelastning i nervesystemet.

Biologiske faktorer ved PTSD Dit nervesystem kan løbe af med dig Fysiologiske reaktioner er styret af det autonome nervesystem, som er den del af nervesystemet, der ikke er viljestyret. Puls, åndedræt, hjerterytme, fordøjelse mm. Denne del af nervesystemet er produktet af tusinder års udvikling/evolution. Når organismen oplever, at være i livsfare, vil organismen automatisk ti gøre noget for, at forbedre sine overlevelses chancer.

Biologiske faktorer ved PTSD PTSD påvirker organismen bl.a. gennem det ældste og mest primitive lag, krybdyrhjernen, det autonome nervesystem, hjernestammen og midthjernen: Basale livsfunktioner, jagtevne, territorieadfærd og kønsdrift, varetages. Det er også her, traumereaktionerne aktiveres. I de tidligste pattedyr, udvikledes evnen til tilknytning, leg og komplicerede relationer, hvilket alt sammen varetages af det limbiske system, som er den gamle pattedyrhjerne. Id den ældste del af fdet tlimbiske system har vi amygdala, som reagerer med kraftige følelser på stimuli indefra eller udefra, og som tænder chokreaktionerne. Desuden har vi hippocampus, som sørger for orientering og erindring i tid og rum; uden aktivitet i hippocampus har vi ingen tidsfornemmelse eller følelse af at kunne genkende vores omgivelser.

Hvad sker der så når nervesystemet løber af med dig?

Vi tuner lige yderligere op for overload i nervesystemet! DESNOS Disorders of Extreme Stress not Otherwise Specified DSM-4-TR, 2000 http://www.traume.dk/sundhed/laeg er/screening_x_diagnoser/desnos.ht ml 1. Ændringer i affektregulering, der kan vise sig ved: - Vedvarende dysfori -Kronisk optagethed af selvmordstanke - Selvbeskadigelse -Eksplosiv eller ekstremt tilbageholdt vrede (kan veksle) - vangsmæssigg eller ekstremt hæmme et seksualitet (kan veksle) 2. Ændringer i bevidsthed, der kan vise sig ved: - Amnesi eller hyperamnesi med hensyn til traumatiske begivenheder - Forbigående dissociativei episoder - Depersonalisation/derealisation - En ændret oplevelse af begivenheder 3. Ændringer i selvopfattelse, der kan vise sig ved: - En følelse af hjælpeløshed eller handlingslammels - Skamfølelsee - En følelse af at være blevet besudlet eller stigmatiserett - En følelse af at være totalt anderledes end alle andre (kan omfatte en følelse af at være noget specielt. 4. Ændringer i opfattelsen af gerningsmanden eller krænkeren, der kan vise sig ved: - Optagethed af forholdet til gerningsmanden eller krænkeren (inklusive optagethed af hævntanker) - En urealistisk tro på at gerningsmanden eller krænkeren har total magt - Idealisering eller paradoksal taknemmelighed - En følelse af et specielt eller overnaturligt forhold - Accept af gerningsmandens eller krænkerens ankuelser eller efterrationaliseringer 5. Ændringer i forholdet til andre, der kan vise sig ved: - Isolation og tilbagetrækning - Afbrydelse af intime forhold - Gentagen søgen efter en redningsmand (kan veksle med isolation og tilbagetrækning) g) - Vedvarende mistillid - Gentagne mislykkede forsøg på at beskytte sig selv 6. Ændringer i betydningssystemer, der kan vise sig ved: - Tab af tro og tillid - Følelse af håbløshed og fortvivlelse

Hvad er smerte for et begreb? Smerte er en oplevelse, der kun kan opleves af smertens ejermand (også kaldet første-person perspektivet). Denne oplevelse formodes at være en mekanisme, der beskytter os mod f.eks. bakterier, virus og vævsskade. Smerte er en sammenblanding mellem nociceptive (sensoriske) input og bearbejdningen heraf i rygmarven samt i multible områder af hjernen. International Association for the study of pain definerer smerte som: En sensorisk og emotionel oplevelse, som kan korreleres til en virkelig eller potentiel vævsskade eller udtrykkes som en sådan skade. Smerter er dermed en subjektiv oplevelse og er, ud over de sensoriske diskriminative komponenter, også uløseligt forbund det med affektive, emotionelle og kognitive kvaliteter.

Forståelse af smerte og nervesystemet Akut/Kronisk Den akutte smerte er nødvendig for, at hjælpe os med at overleve samt bidrager til, at undgå og reducere omfanget af en skade. Akutte smerter er de smerter, vi oplever, fra vi får en skade og til ophelingen er endt eller er godt i gang. Akutte smerter aftager normalt i løbet af nogle uger, dog når smerterne bliver ved i mere end tre mdr. betegnes disse som kroniske smerter. Den kroniske smerte sætter spor i nervesystemet, som kan medføre adfærdsmæssige ændringer, så eventuelle fremtidige farer kan undgås. Der ker altså en ændring i nervesystemet under langvarig smerte= kronisk smertetilstand!

Forståelse af smerte og nervesystemet Når akut smerte bliver til (neurogen) kronisk smerte Kroniske smerter kan have samme funktion som de akutte smerter, for eksempel, at sørge for, at vi begrænser belastningen på et nedslidt knæ. Da skaden ikke bedres, vil smerterne også fortsætte. Kroniske smerter kan også skyldes skader på eller forandringerr i en persons smertesystem, som får det til, at udsende ukorrekte signaler, der af hjernen opfattes som smerter. Den type kroniske smerter, der kaldes nervesmerter eller neuropatiske smerter, har ikke nogen reel funktion. I nogle situationer opstår skaden efter traumer eller nødvendige operationer (f.eks. amputationer) hvor nerveskade er nærmest uundgåelig andre gange opstår de efter mindre skader eller operationer (f.eks. artroskopi) hvor ingen eller meget lille nerveskade er kendt.

De forskellige smertetyper: De forskellige neurologiske smerteforandringer er altså således s: Noiciceptiv sensibilisering, en ændring i det smertemodulerende system både af det perifere (nervesystemet fra rygmarv og ud i nervebanerne i kroppen) og centrale nervesystem (hjernen) Hyperalgesi (øget smertefølsomhed for noiceptive (se ovenfor r) stimuli) Allodyni (smerte fremkaldt af ikke- nociceptive stimuli (berøring, at tage brusebad, tøjets berøring på kroppen hvor dette opleves som smertefuldt i stedet for reelt den sanse oplevelse det er, at have tøj på huden. eks.) summationsfænomen Smerte receptorerne i hud og muskler har summeret sig og de sensorer, der før stod for, at lede impulser som tryk, stik, temperatur, berøring nu er forandret til smertereceptorer. Yderligere indeling: Neuropatiske smerter: Nerveskader, amputationer, neuropatier, postapopleksi, hovedpine, CRPS?, postoperative? Nociceptive smerter: Osteoartrose, rhematoid artrit, muskuloskeletale, k l l hovedpine, CRPS?, Postoperative Blandede smerter: Cancer smerter, muskuloskeletale, hovedpine, viscerale (fra indre organer), postoperative? Idiopatiske smerter/ Funktionelle syndromer: Fibromyalgia, WAD, interstitiel cystitis, Bodility distress

Kronisk smerte laver ændringer di i det smertemodulerende system og stress fra f.eks. PTSD påvirker ligeledes smerterne = dobbelt loop med gensidig påvirkning.

Fra akut til kronisk smerte e + PTSD Det samlede billede Flygtninge kan have oplevet tortur = smertepåvirkning over længere tid. Vævet er helet dog husker kroppen stadig via nervesystemet t der er ændret. Flugten kan have været en fysisk kraftanstrengelse med overbelastning, eks. Lave/høje temperaturer, bare tæer i bjergene, bære på tunge ting/børn. Generelle muskulære opspændinger/underspændinger fra det stressede autonome nervesystem, over længere tid= kronisk smerte Autoimune sygdomme grundet ubalance i hormon udskillelsen dkll l styret af sympaticus og parasympaticus (det autonome nervesystem) Kroppens erindring af det våde våbenbælte i kold skyttegrav klient historie

Litteratur: t Peter levine: Den tavse semme Pt Peter Levine: Væk Tigeren Susan Hart og Flemming Kæreby, (2009). Dialogen med det autonome nervesystem i den psykoterapeutiske proces. Matrix, 3, 292-315 Robert Laffont, (2004). Selvhelbredelse af svære lidelser: neuro-emotionel integration ved hjælp af øjenbevægelser (EMDR). I Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi, af Hanne Kizach. Gyldandal, København. Kizach, Hanne (2004). Selvhelbredelse af svære lidelser: neuro-emotionel integration ved hjælp af hurtige øjenbevægelser (EMDR). Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi. Gyldendal, København Bruce Lipton: Intelligente celler Babette Rotschchild: Kroppen husker