På Allingåbroskolen arbejder vi på, at børnene udvikler sig på det sociale/personlige område, der på kort sigt gør dem i stand til at deltage i og bidrage til et godt samvær på skolen, samt på længere sigt forbereder dem til et medmenneskeligt ansvar. 2
. Formål med kompendiet Formålet med dette kompendium er at skabe en fælles forståelses- og handleramme omkring det professionelle arbejde mod mobning. Det har stor betydning, at vi både som skole og som enkeltpersoner synliggør, at vi tager afstand fra mobning. Mobning forebygges og bekæmpes således gennem et professionelt arbejde med emnet. side HVAD ER MOBNING?... 3 DEFINITION:... 4 Børnerådet... 4 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 4 5 FOREBYGGELSESPLAN. KLASSEN/KLASSELÆREREN/KLASSETEAMET.... 5 ELEVRÅDET... 6 FORÆLDRENE... 6 7 TEGN PÅ MOBNING OBSERVATION I SKOLEN... 7 Voldsom leg... 7 Bagatellisering... 7 Isolering... 7 Pjækkeri... 7 Generel forandret adfærd... 7 OPLYSNINGER FRA HJEMMET.... 7 Skoleforhold... 7 Adfærd.... 8 Helbred... 8 9 HANDLEPLAN BØRN:... 9 FORÆLDRE:... 9 LÆRER MED TILSYN:... 9 KLASSELÆRER:... 9 MULIGE YDERLIGERE TILTAG:... 9 10 LITTERATURLISTE 2
HVAD ER MOBNING? Kort kan det siges, at mobning indeholder 4 grundelementer: Offeret: Offeret er den, som det går ud over - en person, der bliver udsat for negative handlinger. Aktørerne: Det er aktørerne, der udøver mobningen - dvs. de personer, der forvolder skade på offeret. Det engelske ord mob betyder pøbel, flok, bande eller en letpåvirkelig gruppe. Mobning er et udpræget gruppefænomen, hvor gruppemoralen ligger over de enkelte gruppemedlemmers privatmoral. Gruppemedlemmerne har forskellige roller - fra kuglestøber og medløber til førerhund. De tager altså mere eller mindre aktivt del i mobningen. Tidsfaktor: For at der kan være tale om mobning, skal de negative handlinger finde sted over en vis tid. Gennem tidsfaktoren adskiller mobning sig fra enkeltstående tilfælde af drilleri. Negative handlinger: De negative handlinger - eller selve mobningen - kan opdeles i Psykiske handlinger: drilleri, rygtespredning, latterliggørelse, hån, det at sige ubehagelige ting, grimasser, gestus og vende offeret ryggen ( aktive handlinger). Desuden passive ting som isolation og ignorering. Fysiske handlinger: ved fysiske handlinger er der tale om vold - skub, slag, spark etc. Ovenstående leder os frem til følgende definition: 3
. Definition: En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Hver fjerde barn drilles meget Børnerådet har spurgt børn om forskellige drillesituationer, og samlet set svarer godt 25 procent ja til, at de er blevet drillet mange gange i deres skoletid. Resultatet understøtter WHOs undersøgelse fra 1994 og 1998, hvor 25 procent svarer ja til, at de mobbes jævnligt. Alle mennesker driller hinanden, men når drilleriet gentager sig og antager en systematisk form, kalder vi det mobning. Når hver fjerde barn fortæller om hyppige drillerier, er der ikke længere tale om det harmløse og hurtigt glemte drilleri. Aldrig eller én gang: 26 % 2-5 gange: 49 % Mange gange: 26 % Overordnet målsætning: Børnerådet Vi vil gennem planlagte forebyggende foranstaltninger sikre, at omfanget af mobning holdes nede. 4
. Vi vil arbejde på, at tilfælde af negative handlinger erkendes. Derefter vil vi handle aktivt i forsøget på at standse mobningen ved bl.a. at inddrage børn og forældre mest muligt. FOREBYGGELSESPLAN. Skolens holdning, at vi ikke vil acceptere mobning, skal ved passende lejligheder tydeliggøres over for børn og forældre. Klassen/klasselæreren/klasseteamet: Klasseteamet indarbejder forebyggende emner og aktiviteter i årsplanen Klasselæreren har samværet i klassen på som fast punkt ved elevsamtaler. Sammen med klasselæreren laver klassen regler for samvær. Eksempler fra andre folkeskoler: Samværsregler for en 4.b Spilleregler for en 3. klasse 1. Døm ikke andre på deres udseende. 1. Vi må kun drille lidt for sjov. 2 Luk ikke nogen udenfor fællesskabet. 2. Hvis vi driller, og der bliver sagt 3. Rør ikke andres ejendom. lad være, så skal vi stoppe med at 4. Gør ikke andre til grin. drille. 5. Brug ikke smædenavne. 3. Vi må ikke slå hårdt, sparke, 6. Lad være med at bagtale andre. skubbe eller hive i håret. 7. Behandl ikke andre dårligt hverken fysisk 4. Vi må ikke lyve for læreren og eller mentalt. hinanden. 8. Tag ikke parti. 5. Vi skal tage godt imod nye i 9. Lad hinanden være i fred. klassen og hjælpe dem. 10. Fortæl læreren hvis du eller andre bliver 6. Vi skal hjælpe dem, der bliver mobbet. Det er ikke det samme som at kede af det. sladre. 7. Vi skal selv huske vores lektier. 11. Prøv først at tale om det. Hjælper det ikke 8. Vi skal give hinanden arbejdsro i så brug regel nr. 10. timerne. 12. Lyt til hinanden. 9. Vi må ikke afbryde hinanden. 13. Hvis du bliver mobbet, så fortæl om det 10. Vi vil ikke have fjollede derhjemme, hold det ikke hemmeligt. kommentarer i timerne. 14. Byd nye i klassen velkommen og pas 11 Vi må ikke tage andres ting uden på dem. at få lov. 15. Disse regler gælder både i skolen og 12.Vi må ikke kalde hinanden uden for skolen. øgenavne. (Børn, skole og samfund nr.1.98) Eks fra Elevrådets mobberegler. 1. Man skal lytte til hvad andre siger og respektere det. 2. Man skal tage ansvar for andres velbefindende og prøve at gribe ind/hente hjælp, hvis man oplever mobning. 5
. 3 Man skal sørge for, at alle interesserede kan være med i en aktivitet/diskussion og lade være med at bagtale udenforstående. 4. Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig. Forstå at alle er forskellige og respekter det. Ingen øgenavne. Lær at tale ordentlig til både lærere og elever. (Elevrådets mobberegler. Løjtskole) Reglerne justeres/udvikles løbende. Man kan lave spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaer til brug i 2. - 4. klasse Spørgeskemaer til brug i 5. - 10. klasse lærerforberedelsesrummet ) (i skolens mobbemappe, materialet er Klassens sociale miljø og den enkelte elevs trivsel indgår regelmæssigt i klasseteamets arbejde med klassen, gruppen og den enkelte elev. Ældre klasser kan adoptere yngre klasser, eks. bh.kl.- 4.kl., 1.kl.- 5.kl., 2.kl.- 6.kl. Forældrerådet/klasselæreren bør sætte trivsel/mobning på dagsordenen til forældremøderne (NB. husk pjecen En skole uden mobning - forældre.). Læreren kan hjælpe de yngste elever med at planlægge aktiviteter i frikvartererne. Klassen kan arbejde konkret med positive værdier: * hvad er en god ven/veninde. * hvordan tager vi imod nye i klassen. * hvad er en god skoledag. Emnet tages op som undervisningstema: Skønlitteratur, film, fortælling, stileemne, rollespil, temadag osv. Ved elevsamtalen mellem elev og klasselærer kan det være et mål sat af/for eleven, at eleven undlader drilleri/mobning. Gangvagter bør varetages af lærere, der kender eleverne. Elevrådet: Elevrådet kan tage emnet trivsel/mobning op på deres møder. Forældrene: Hvordan kan jeg som forældre vide om mit barn bliver mobbet? se pjece En skole uden mobning - forældre. - side 7. 6
. Tegn på mobning Observation i skolen: Voldsom leg: Især de mindre børn kan godt lide at slås, men der skal skelnes mellem leg og fysisk afstraffelse af enkelte børn. Hvis voldsom leg stopper, når en voksen kommer i nærheden, er der måske tale om mobning. Bagatellisering: En mobber vil ofte slå sin egen adfærd hen som ligegyldig. Den mobbede vil ofte gøre det samme for at undgå yderligere mobning. Isolering: Børn der altid er alene, og som klæber til voksne, bliver måske mobbet. Pjækkeri: Det er et advarselssignal, hvis børn pludselig bliver væk fra skolen, eller hvis præstationen i skolen bliver meget dårligere end normalt. Generel forandret adfærd: Børn, der mistrives, reagerer meget forskelligt. Mobbede børn kan både blive meget aggressive og indadvendte. Ondt i maven, hovedpine, manglende appetit eller problemer med at sove om natten er andre tegn på, at børn har det skidt. Oplysninger fra hjemmet: Skoleforhold: Barnet vil ikke i skole, generelt, eller på bestemte dage eller i bestemte timer. Barnet er bange for at gå til og fra skole eller plager om at blive kørt. Barnet går en omvej til og fra skole. Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting eller tøj. Barnet mister sine lommepenge gang på gang. 7
. Adfærd: Barnet beder om ekstra penge, eller begynder at stjæle. Barnet græder sig i søvn eller har mareridt Helbred: Barnet har uforklarlige sygdomme. Barnet har uforklarlige skrammer og blå mærker. 8
.. Handleplan Ved mistanke om mobning forventer vi flg. reaktioner. Børn: Sig fra både ofre og medløbere. Fortæl dine forældre om det. Fortæl din klasselærer / lærer om det. Forældre: Snak med dit barn om det. Lyt til barnet og tag det alvorligt. Lyt til / følg med i dit barns leg / samvær med andre. Kontakt klasselæreren / SFO og giv besked om mistanken. Forældre kan kontakte hinanden indbyrdes. Lærer med tilsyn: Underret klasselæreren. Klasselærer: Episoder tages op på møder i klasseteamet. I klassen tages problemet op. Der forsøges at nå til enighed om, hvordan klassen bekæmper problemet. Klasselæreren kan skrive et brev til klassens forældre og bede dem tale med egne børn om problemerne. Personlig opfølgning over for den der mobber. (Læreren tager samtale med mobberen og udtrykker skolens holdning, at vi ikke accepterer mobning.) Konfrontation mellem de involverede - med læreren som aktiv part.(vi prøver at ordne det her, ingen andre end klassen ved noget) Information til de andre lærere. ( Ekstra opmærksomhed i forbindelse med tilsyn ) Går eleven i SFO, orienteres denne. Skolens ledelse informeres. Information til forældrene. (Vi sender besked hjem, så må vi se, om vi skal gå videre) Samtale med forældre til mobberen og forældre til offeret. Mulige yderligere tiltag:! Personligt tilsyn til og fra skole.! Hjælp fra specialcentrets resourceperson.! I første omgang skolepsykologen! I anden omgang til socialforvaltningen, der sætter en egentlig behandling i værk. 9
Litteraturliste At mobbe Lise Andersen, Palle Buus-Hansen. 3. Opplag. Kbh. : LM, 1994 36 sider : - (Etik ; 6) Hertil hører: Lis Andersen: Lærervejledning til Etik for børn. Gennem forskellige teksttyper belyses problemer omkring emnet at mobbe. Af tekstindholdet bl.a.: Den grimme Ælling, af H.C. Andersen, Du skal ikke tro, du er noget, Af Leif Esper Andersen, Josef og hans brødre, efter 1. Mosebog. Tidligere: 1.Udgave, 1993 Fra 11 år. Maria en historie om mobning Elevbog for 4. 7. klasse / Lotte Kjærup Illustrationer: Anders Morgin Hansen; redaktion: Jens-Emil Nielsen Lærerens opgavehæfte til kopiering for 4. 7. Klasse. 1.udgave Frederiksberg: Her & Nu, 1999 28 sider; 30 cm. ( 2 gange om måneden) Fra 10 år. Lad os tale om mobning Anne Charlish; oversat af Mette Skot Perschke og Ole Gielstrup; dansk redaktion: Ane V. Hansen Holte: Flachs 1997. (37.31) 32 sider: ill. i farver Orginaltitel: Were talking about bullving. Mobning, den årsager og virkning, psykisk og fysisk, belyst gennem en drengs og to pigers historie. Flere oplysninger (delvis litteraturhenvisninger): side 31. Fra 11 år Det onde din indre svinehund David Day; oversat af Tine Bagger Andersen; Bearbejdet af Knud Erik Andersen; redeation og billedred.: Pia Bruhn Horsens: Åløkke, 1991 63 sider: ill.: - (Tro og etik). Orginaltitel: Its dark inside. Eksempler på, hvordan mennesker kan udvikle sig til et og farligt dyr. Bl.a. om mobning, bold, tortur, Amnesty International, børnemishandling, Holocaust og religiøse emner som Jesu død. Dokumentar tekster, interviews, artikler og tekstuddrag. Afsnittene er forsynet med opgaver og forslag til elevaktiviteter. Litteraturliste: side 61-62; Film: side 63 Fra 14 år. Mobning forbudt Rosemary Stones; oversat fra engelsk af Elsa Gade. (30.13) Kbh.: Apostrof, 1994 125 sider: ill. Originaltitel: Dontt pick on me. Om hvorfor nogle bliver mobbet og andre mobber samt forslag til, hvordan man kan undgå at blive mobbet. Illustrationer af Belinda Evans. Litteraturliste: side 123-126 10
Mobning: forebyggelse og løsninger Gunnar Hoistad; på dansk ved Niels Jørgen Bisgaard 1. udgave 1. oplag. Værløse: Billesø & Baltzer, 1999-160 sider Originaltitel: Mobning. Med Litteraturhenvisninger. En skole uden mobning ( findes i skolens tidskriftkassette med mobbematerialer ) En pjece. Gode råd til elever. Skole og Samfund. 3 kr/stk. En skole uden mobning ( findes i skolens tidskriftkassette med mobbematerialer ) En pjece. Gode råd til forældre m.fl. Skole og Samfund. 12 kr/stk. Mobning skal ud af skolen ( findes i skolens tidskriftkassette med mobbematerialer ) Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund, Undervisningsministeriet, KL. 10 stk./ 80 kr. Skolens mobbemappe ( findes i skolens tidskriftkassette med mobbematerialer ) Mappe med løse blade. Heri findes spørgeskemaer til brug i 2. 4. klasse og 5. 10. Klasse. Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund, Undervisningsministeriet, KL. Mobningsfri skole ( findes i skolens tidskriftkassette med mobbematerialer ) Liv i skolen / Temahæfte / maj 2000. Krogs forlag Moppedreng ( findes i skolens tidskriftkassette med mobbematerialer ) En håndbog om mobning. 108 sider Børnerådet Filmene: Jeg er ked af det. Hulen og dem udenfor. Godt det snart er overstået. Yngste elever. Mellemste elever Ældste klassetrin. Filmene findes på biblioteket. (Husposten nr. 972) Dette kompendium er udarbejdet i 2001 og forelagt skolens bestyrelse d. 6.6.2001. Allingåbroskolens SFO har tillige udarbejdet et sæt samværsregler 11