Underlig klædt i kød og blod

Vor Frue kirke 6. Å R G A NG NR. 2 m a r ts - m aj 2014 Underlig klædt i kød og blod Side 2 // af Jesper Stange Kan du gætte, hvem jeg er? Side 4 // af Leise Christensen På din maske vil jeg kende dig Side 6 // af Sigurd Kværndrup Menighedens pleje Side 6 // af Susanne Torgard sct. andreas kirke

indre by I tema I forklædningen Underlig klædt i kød og blod Om forklædningens tvetydighed Af Jesper Stange Det er det, vi gør, som fortolker højtiden. Til påske giver vi hinanden æg. Kristus var en kylling, der måtte bryde den hårde forsegling indefra for at komme ud. Til jul tænder vi levende lys overalt. Kristus var et lys, der oplyste og varmede ved at brænde op og brænde ud. Kristus var den anden Adam, den anden Moses, han var Jonas i hvalfiskens bug, han var konge og hyrde. Og så var Kristus først og sidst menneske og Gud. Begge dele. Denne dobbelthed fortolker helligtrekonger og fastelavn ved hjælp af udklædningslege. Den maskerede er selvfølgelig både sin maske og det, masken skjuler. Men den maskerede og udklædte stiller på en endnu mere foruroligende måde sit sande jeg til skue, fordi udklædningen ikke kun skjuler. Den afslører samtidig en side af den udklædte, vi ellers ikke kendte. Tænk et øjeblik på, hvad du var, sidst du var klædt ud. Ikke sandt? En mand blev til kvinde, en splejs til supermand, klumpedumpe til prinsesse. Forklædte kan vi fremvise sider af os selv, vi ikke til daglig finder forståelse for. Vi leger med vor identitet og deler fornøjelsen med den, der skal gætte, hvem vi er. I virkeligheden! Inkarnationen er en dristig maskerade I en vidunderlig samtale mellem en kardinal og en frøken af de fornemme, løfter Karen Blixen udklædningens tvetydighed til det guddommelige. Kardinalen og frøkenen drøfter, hvordan man afbilder sandheden, og hun spørger den gejstlige, hvordan i al verden han kan tro, at det overhovedet er sandheden, som Herren begærer af os. Med spids ironi kalder frøkenen kardinalens synspunkt originalt. Men Ak! Ak! Herren kender jo i Forvejen Sandheden, og hvis han har gabet en Smule over den, skal jeg ikke sige noget til det. Sandheden er for Skomagere og Skræddere, Deres Højærværdighed. Jeg har tværtimod altid været af den Formening, at Herren har en Svaghed for Maskerade forklædningen er foretaget af en virkelig Mesterhaand. Herren selv indlod sig, med Deres Tilladelse, paa en ret dristig Maskerade, dengang han antog Kødet og dvælede iblandt os. Tanken kan ikke være fremmed for kirkegængere, som har sunget Luthers salme Lovet være du, Jesus Krist! hvor det i det andet vers hedder om Gud Faders enbårne Søn, at han er mand i lys, men dog Gud i løn, underlig klædt i kød og blod Kristus var mand i lys men dog Gud i løn. Så vidt man kunne se et menneske, men i det menneskelige både skjulte og viste samtidig det guddommelige sig. Til helligtrekonger og fastelavn klæder vi os ud for at huske hinanden på, at den forklædning, som skjuler, samtidig afslører eller åbenbarer den, der er skjult. Udklædningslegen som social trykkogerventil Udklædningsfesterne falder på tidspunkter, hvor vores frustrationer er på deres højeste. Helligtrekonger er juleafslutning. Når julen har samlet, hvad dagligdagen har splittet, skal julen bæres ud, så vi kan komme tilbage til hverda- 2 n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke

indre by I tema I forklædningen Kalkmaleri Ørslev Kirke o. 1325. Til helligtrekonger og fastelavn klæder vi os ud for at huske hinanden på, at den forklædning, som skjuler, samtidig afslører eller åbenbarer den, der er skjult. gen med festens gode erfaringer. Nu falder vi oftest om, lettet over at det trods alt ikke gik værre. Tidligere bearbejdede man sine frustrationer og spændinger ved at lege. Helligtrekongers traditioner med udklædning stillede sig gavmildt til rådighed for legen. På samme måde med fastelavnsfesten, der ligeså løssluppent bearbejdede udsigten til fastetidens grå alternativ, søbemadens triste tid. I det tætte sognefællesskab, gik man udklædt på besøg hos hinanden. Det var ingen kunst at besøge hjem, hvor man i forvejen gik ind og ud. Kunsten bestod i at besøge dem, man var kommet på kant med. Det krævede en god forklædning, hvis man ikke ville lide den tort at blive afsløret for så at straffes med kaffe og julens sidste kager og konfekt ved sin fjendes bord. Det er simpelthen en genial aggressionsbearbejdelse, som ikke alene husker os på, at der er alternativer til slåskamp, men også at denne form for asymmetrisk aggressionsbearbejdelse er i dyb samklang med vor Herres forkyndelse. Traditionen tro I min tid som præst på Agersø blev jeg en del af en endnu levende tradition med at løbe helligtrekonger. I det lille øsamfund på halvtredjehundrede beboere gav det stadig mening at løbe rundt hos hinanden udklædte, fordi der var en mulighed eller en risiko for at blive genkendt under sin forklædning. Selv havde jeg tres udklædte i min stue den første helligtrekonger i øsognet. Man skulle se, hvordan den nye boede. Jeg husker det ikke kun som en behagelig oplevelse. De besøgende kom ind ad hoveddøren, som man ellers aldrig benyttede, og de udklædte overskred også i overført betydning grænser, man ellers respekterede, når man bankede på, ringede i forvejen, spurgte til det belejlige i besøget. Langt de fleste gik uden videre, og uden at jeg anede, hvem jeg havde haft besøg af. Mange har sikkert kroet sig nede på havnen dagen efter med at fortælle, at de for resten havde været på besøg hos præsten! Udklædningsfesterne havde de små tætte samfund som deres forudsætning og er derfor også ved at forsvinde i de store anonyme samfund, vi indretter os i. En helligtrekongersaftensdag spurgte jeg på vej hjem med færgen min nabokone, om hun skulle ud at løbe helligtrekonger. Hun svarede, at nu måtte hun se, om det kom over hende. Det er en ligeså præcis som enkel beskrivelse af tradition. Tradition er ikke noget, man bestemmer sig for, men det er netop noget, der kommer over en. Når det ikke længere kommer over os, at vi nok hellere må klæde os ud til helligtrekonger og til fastelavn, må vi i stedet se på børnene. De minder stadig med deres udklædninger om et eller andet, der er på en gang fascinerende og foruroligende. Ligesom vor Herre gør det, underligt klædt i kød og blod. n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke 3

indre by I tema I forklædningen Kan du gætte, hvem jeg er? Kan du gætte, hvem jeg er? Om Guds forklædninger Af Leise Christensen, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Men han sagde: Du får ikke lov til at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet. Sådan er den klare besked, som Moses i 2 Mosebog 33 får af Gud, da han henter lovtavlerne med De ti Bud ned fra Sinaj Bjerg. At se Gud er simpelthen for stærkt et syn for et menneske. Det dør man af. Men Gud kan ikke helt undvære at lade sig se af mennesker for at vise vej, for at give besked om dette og hint, for at vise magt og vælde, for at demonstrere, at han til stadighed følger sine mennesker, ja, af mange årsager. Så hvad gør en gud, når hans mennesker ikke kan tåle at se ham, men han stadigvæk faktisk gerne vil ses? Han klæder sig ud! Han må tage forklædning på sådan, at menneskene ikke dør ved synet af ham. Den konkrete forklædning Gud kan sætte enhver forælder, der er på jagt efter den helt særlige udklædning til sit barn, til vægs med sine forklædninger. I 2 Mosebog i Gammel Testamente optræder Gud f.eks. forklædt som en skysøjle og en ildsøjle. Folket skulle vandre gennem ukendt territorium i ørkenen fra Egypten til det land, som var stillet dem i udsigt, og da de ikke kendte vejen, måtte Gud vandre foran dem, så de ikke gik vild som en ildsøjle om natten og en skysøjle om dagen, altså en bibelsk form for GPS. Derved kunne folket se ham uden at skulle dø. Moses møder også Gud udklædt i en anden form for ild, nemlig som den brændende tornebusk, hvor indefra Gud fortæller den måbende Moses, at han er, den han er. Man kan på sin vis sige, at resten af Gammel Testamente beskæftiger sig med at løfte sløret for, hvem Gud er, når han netop er den, han er men aldrig at løfte sløret så meget, at Guds egentlige ansigt og eksistens afsløres. Den billedlige forklædning Gud kan i sin åbenbaring forklæde sig som ildsøjler, skymulm eller en talende, ildsprudlende tornebusk, hvor det bliver tydeligt, at hans magt og vælde er stor. Men Gud kan også forklæde sig i sproget. Ikke blot var det forbundet med døden at se Guds ansigt i Gammel Testamente; det var også et strengt forbudt at fremstille billeder af Gud. Man kan læse følgende i 2 Mosebog 20: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Det vil sige, at mennesker ikke måtte lave gudestatuer, tegninger eller lerfigurer af Gud og da slet ikke tilbede dem. Måske pga. dette bastante billedforbud med konkret billedfattigdom til følge krøb billedrigdommen ind i sproget i stedet og udfoldede sig i kaskader af både ufatteligt smukke og til tider ufatteligt skrækindjagende sproglige billeder af Gud. Den menneskelige Gud Så hvilke sproglige billeder iklædes Gud i Gammel Testamente? Der er nærmest utallige. Det grundlæggende billede er personbilledet, Gud som en person. Det kan være Gud som konge, som pottemager, som dommer, som vingårdsbonde, som hyrde, som hævner, som læge, som elsker, som far, som kriger, som meget andet menneskeligt. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er alle potentialer af billedet, der realiseres, når Gud iklædes et personbillede. Når Gud f.eks. tegnes i kongebilledet, er det den sejrrige konge, den gode vejleder, den viise mand, den retfærdige hersker, der beskrives det er ikke den svage konge, den magtsyge konge eller den despotiske konge. Dommeren er heller ikke den korrupte dommer, der kan købes for penge og dømmer til fordel for de skyldige, ligesom hyrden ikke er den 4 n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke

indre by I tema I forklædningen forskrækkede hyrde, der lader sin flok i stikken, mens han redder sit eget skind. Gud som et dyr Gud er ikke kun en person. Han kan også forklædes som et dyr, og her nærmer vi os et mere skræmmende gudsbillede. Når Gud iklæder sig løvebilledet, er det ikke altid løven, der med ildhu forsvarer sine unger, nej, det er løven, der angriber sit eget folk, fordi det på en eller anden måde har trådt ved siden af. Til gengæld kan Gud også beskrives som ørnen, der ængsteligt på sine vinger bærer sit folk i sikkerhed bort fra den barske ørkens farer. Gud som natur Et kendt og af mange skattet gudsbillede er Gud som klippe den rolige blok, mennesket kan læne sig op ad i urolige tider - og han kan beskrives som kilden, der slukker enhver menneskelig tørst. Men han kan også beskrives som det voldsomme uvejr, der hærgende drager hen over landet eller som den kølige dug, der dækker morgenens enge. Gud som kvinde Vi er så vant til at omtale Gud som "han, og langt de fleste af Guds bibelske forklædninger er da også tegnet i et mandligt billede. Det betyder dog ikke, at Gud aldrig klædes i kvindelig dragt. Særligt profeten Jesaja har blik for dette, når han på smukkeste vis beskriver Gud som den ammende mor, der aldrig vil glemme sit barn, dvs. sit folk, men altid må huske på det. I Salmernes Bog 22 møder vi tanken om Gud som jordemoder, der hjælper den bedende til verden. Forklædningerne Gud er således iklædt mange konkrete såvel som sproglige forklædninger i bibelen - ammende mor, mulm, kriger, klippe eller konge. Han er ikke nogen af sine forklædninger, han er som dem. For der kan ikke tales udtømmende om Gud derfor de mange og forskelligartede sprogdragter, i hvilke han fremtræder. Hver og en forklædning er en brik til Biblia Pauperum o. 1462. Moses foran den brændende tornebusk. det hele billede, der dog aldrig afsløres fuldt. Og dog. Måske afsløredes det den dag, han blev et menneske, ikke som et menneske. Men det er en helt anden historie! n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke 5

indre by I tema I forklædningen PÅ DIN MASKE VIL JEG KENDE DIG Citat fra Syndfloden over Norderney, Karen Blixen, Syv fantastiske Fortællinger Af Sigurd Kværndrup, forfatter, Dr. Phil. Jeg gik for længe siden i skole med en præstesøn, som ved flere lejligheder udviste voldsom angst, når han så forklædte og især maskerede mennesker. Jeg kom til at tænke på ham, da jeg i 1979 sad i et kæmpe auditorium på Münchens universitet og hørte på den nye biskop, Joseph Ratzinger. Den senere pave Benedikt XVI gæsteoptrådte for en forsamling af sagaforskere, der var til den internationale sagakongres. Emnet var Karnevallet i middelalderen. Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Forventningerne til dagens første foredrag var nok ikke særligt høje, men vi blev bestemt ikke skuffet. Biskoppen havde humor og viste sig som lidt af en intellektuel drillepind. Han tog udgangspunkt i den forforståelse han antog, at vi som fortrinsvis protestantisk forsamling ville have til emnet karneval, forklædning og øvrige hedenske excesser. Han hentydede elegant til Michail Bachtins berømte bog om karnevals- og latterkulturen i middelalderen, som denne store (men dog sovjetiske) forsker havde begået, og spurgte os derefter polisk, hvordan det mon så kunne være at den katolske kirke den dag i dag aktivt understøtter en så profan og hedensk forklædnings- og maskeskik, som Bachtin jo tolkede som et oprør mod autoriteter, kirke og pænhed. Omvendt, hvorfor var denne subversive optakt til kirkeårets længste fastetid på det nærmeste afskaffet i de progressive, protestantiske lande og - tyske byer, ja, også dér erstattet af den magre fastelavn, hvor kun børn endnu vover at klæde sig ud, tage maske på, lege og slå til søren? Det sidste spørgsmål besvarede han først: Fordi Martin Luther mente, at festen savnede bibelsk oprindelse og dermed kristologisk autoritet. Men det har den lige netop, sagde Ratzinger, og henviste til 1. Korintherbrev 13, hvor Paulus skriver til menigheden om nådegaver og andre udtryk for hellighed : Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Ratzinger tolkede disse ord, så det blev indlysende at karnevallet må være en urgammel kirkelig leg for voksne, fordi kirken i sit udgangspunkt som en forsamling for ALLE mennesker havde og har brug for at demonstrere, hvad det naturlige menneske er for en løjerlig skabning. Derfor maskeringen som vildmænd, derfor brasilianske kvinders halvnøgne rumba, derfor tamper mænd på tomme tønder og sætter rangler i håret en del af dem er endda maskerede præster. For det naturlige mennesker har den mangel, at det ikke kender til kærlighed i Paulus forstand. Først da Gud forklædte sig som menneske, fik vi mulighed for at forstå den form for kærlighed. Mens jeg var ansat ved det svenske Linné-universitet, gennemførte min svenske kollega Tommy Olofsson og jeg et projekt, som gik ud på at undersøge om de middelalderlige folkeviser var ble- 6 n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke

Nis Gieck kalkmaleri i Dråby Kirke, o. 1500 vet brugt til at fortælle historien om mennesket i verden, og ja, det har de, ikke mindst de yderst folkelige, groteske skæmteviser. De kan ligge bagved mange af de udfordrende udsmykninger som stadig kan ses på kirkernes vægge, dog i Danmark mere end i Sverige, hvor over-kalkningen har været mere markant. Projektet er nu publiceret af Atlantis som en stor, fin bog med titlen Medeltiden i ord och bild Folkligt och groteskt i nordiska och kyrkmålningar och ballader. Billedrigdommen i vores katolske middelalderkirker, der også omfatter masker, af- og forklædninger, kan ses som en del af den karnevaleske latterkultur. De er med til at understøtte indtrykket af en også kirkelig kultur, som var mere rummelig, mangetydig og polyfon end vor tids kirke. En kultur som ikke skyede kontrasttænkningen, dialektikken. Hvorfor gik den så vel som karnevallet tabt efter reformationen? Det spørgsmål lå hele tiden under biskop Ratzingers foredrag, og man kan konstatere, at det også rejses i nutidens debat, hvor eksperimenter med andre samværs- og kultformer så småt pibler frem. Jeg vil afslutte dette korte essay med at henvise til det skrift, hvori Grundtvig kommer nærmest en egentlig kritik af den begrænsning, som lå i Luthers personlige baggrund, nemlig Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet (1834). Det er bl.a. her Grundtvig taler varmt for præstefrihed og for menigmands ret til omvendt at løse sit sognebånd til en bestemt præst; men det er nok lidt overset, at det også er her han giver udtryk for sin egen reformatoriske tro. Han afviser at blive kaldt grundtvigianer og kalder sin egen kristendom for fædrenetro. Med det værk lyser han ikke blot dele af landets katolske fortid i kuld og køn, men også i nogen grad arven fra den før-kristne kirke, fra asatroen. Måske er der stadig inspiration at hente hos vores polyfone salmedigter og maskerede profet? n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke 7

indre by I gudstjenester Marts Lørdag den 1. 10.30 : Anders Gadegaard dåbsgudstjeneste Søndag den 2. Fastelavn 10.00 : Jesper Stange 14.00 : Jesper Stange, fastelavnsgudstjeneste for børn 17.00 : Anders Gadegaard Torsdag den 6. Fredag den 7. 11.00 : Jesper Stange Søndag den 9. 1. søndag i fasten 10.00 : Anders Gadegaard 17.00 : Henrik Stubkjær Tirsdag den 11. 17.00 : Christian Monrad Musikmeditation Torsdag den 13. Fredag den 14. 11.00 : Eva-Maria Schwarz Søndag den 16. 2. søndag i fasten 10.00 : Jesper Stange 17.00 : Anita Hansen Engdahl Torsdag den 20. Fredag den 21. 11.00 : Anders Gadegaard Søndag den 23. 3. søndag i fasten 10.00 : Eva-Maria Schwarz 17.00 : Mogens Müller Tirsdag den 25. 17.00 : Signe Malene Berg Musikmeditation Torsdag den 27. 22.00 : Susanne Christiansen Fredag den 28. 11.00 : Stine Munch Søndag den 30. Midfaste 10.00 : Stine Munch 17.00 : Peter Skov-Jakobsen April Torsdag den 3. 22.00 : Christian Monrad Fredag den 4. 11.00 : Stine Munch Lørdag den 5. 10.30 : Jesper Stange Dåbsgudstjeneste Søndag den 6. Mariæ bebudelses dag 10.00 : Anders Gadegaard 17.00 : Jesper Stange Tirsdag den 8. 17.00 : Signe Malene Berg Musikmeditation Torsdag den 10. Fredag den 11. 11.00 : Jesper Stange Søndag den 13. Palmesøndag 10.00 : Jesper Stange 17.00 : Eva-Maria Schwarz Torsdag den 17. Skærtorsdag 10.00 : Stine Munch 17.00 : Anders Gadegaard Fredag den 18. Langfredag 10.00 : Jesper Stange 14.00 : Stine Munch Musikgudstjeneste 17.00 : Peter Skov-Jakobsen Lørdag den 19. 19.00 : Jesper Stange Påskevesper Søndag den 20. Påskedag 06.15 : Signe Malene Berg og Christian Monrad Nadverandagt 10.00 : Anders Gadegaard 17.00 : Stine Munch Mandag den 21. 2. Påskedag 10.00 : Eva-Maria Schwarz 17.00 : Jesper Stange Tirsdag den 22. 17.00 : Signe Malene Berg Musikmeditation Torsdag den 24. 22.00 : Bettina Christiansen Fredag den 25. 11.00 : Stine Munch Søndag den 27. 1. søndag efter påske 10.00 : Anders Gadegaard 17.00 : Jesper Stange Tirsdag den 29. 17.00 : Stine Munch Børnegudstjeneste Maj Torsdag den 1. Fredag den 2. 11.00 : Jesper Stange Lørdag den 3. 10.00 : Jesper Stange Konfirmation Søndag den 4. 2.søndag efter påske 10.00 : Christian Monrad Konfirmation 17.00 : Jesper Stange Tirsdag den 6. 17.00 : Signe Malene Berg Musikmeditation Torsdag den 8. 22.00 : Bettina Christiansen Fredag den 9. 11.00 : Eva-Maria Schwarz Lørdag den 10. 10.30 : Anders Gadegaard Dåbsgudstjeneste Søndag den 11. 3. søndag efter påske 10.00 : Peter Skov-Jakobsen Festgudstjeneste Bibelselskabet 17.00 : Anders Gadegaard Torsdag den 15. Fredag den 16. Bededag 10.00 : Stine Munch, Konfirmation 12.30 : Eva-Maria Schwarz Konfirmation 17.00 : Jesper Stange Lørdag den 17. 10.00 : Stine Munch Konfirmation Søndag den 18. 4. søndag efter påske 10.00 : Stine Munch 17.00 : Jesper Stange Tirsdag den 20. 17.00 : Signe Malene Berg Musikmeditation Torsdag den 22. Fredag den 23. 11.00 : Jesper Stange Søndag den 25. 5. søndag efter påske 10.00 : Jesper Stange 17.00 : Stine Munch Onsdag den 28. 19.00 : Anders Gadegaard Kr. Himmelfartsvesper Torsdag den 29. Kristi himmelfarts dag 10.00 : Anders Gadegaard 17.00 : Eva-Maria Schwarz Fredag den 30. 11.00 : Stine Munch Fastetidens gæsteprædikanter Vi iagttager igen i år den gamle tradition med gæsteprædikanter ved 17-tjenesten i fastetiden. I år skal vi således møde generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Anita Hansen Engdahl og professor ved Afdeling for Bibelsk Eksegese Mogens Müller. Morgenandagt Hverdage 8.03 Lørdage 8.07 Andagten kan høres på DR K (direkte og tekstet), DAB-radio/P2 og via DR s hjemmeside. 8 n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke

indre by I arrangementer Børnegudstjenester Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade Søndag den 2. marts - Fastelavn 14.00 Efter gudstjenesten, hvor Jesper Stange er præst, går vi ud i Rotunden for at slå katten af tønden. Der er også fastelavnsboller, så I må ikke lave ballade... Prinsesser og supermænd, krokodiller og mariehøns, klovne og alle andre er meget velkomne - og de voksne må også gerne klæde sig ud. Mellem påske og pinse Tirsdag den 29. april 17.00 Hvad skete der egentlig med Jesus og hans venner? Og er Jesus en kylling? Ja, der er mange spørgsmål, og måske kommer vi nærmere et svar ved denne gudstjeneste for hele familien. Stine Munch er præst. Efter gudstjenesten spiser vi sammen i Rotunden. Det vil være rigtig dejligt at vide, hvor mange I kommer, så tilmeld jer gerne til Stine Munch (stm@km.dk) eller til Susanne Torgard (susanne@ Fredagskaffe Fredag den 7. og 21. marts Fredag den 4. april Fredag den 2. og 30. maj Efter andagten Det er så befordrende for samtalen, når kaffeduften indrammer samværet, så derfor inviterer vi til fredagskaffe og en håndmad. Det er ude i Rotunden - og alle er velkomne. Det koster 10 kr. Op i tårnet Søndag den 16. marts 12.00-13.00 Søndag den 4. maj 12.00-13.00 Kom med en tur i Domkirkens tårn - måske kan klokken ringe? - og så skal vi ned til ruinerne - og vi skal høre om alle de mange brande og om fine skulpturer. Man går selv rundt, men på forskellige etager står historiefortællere og klokkere parate til at tage imod. Kirkens museumsbutik er åben på dagen, så der er også lejlighed til at købe en god bog eller en kirkesouvenir. Alle er velkomne, man skal bare kunne lide at gå på trapper. FORÅRETS SANGAFTENER SCT. ANDREAS KIRKE Mandag den 3. marts Mandag den 7. april Mandag den 19. maj 19.00-21.00 Velkommen til forårets tre sangaftener, hvor koncertsanger Inge Hein leder fællessangen og kommenterer tekst og musik. Vi synger nyt og gammelt fra salmebogen og højskolesangbogen, akkompagneret af organist Lindy Rosborg. Alle er velkomne, og ingen forudsætninger er nødvendige for at deltage. Mød op og syng dig glad! Fødselsdagsfrokost og Menighedsplejens årsmøde Søndag den 6. april Efter højmessen På Maria Bebudelsesdag fejrer vi s fødselsdag med en hyggelig frokost i Rotunden. Samme dag afholder vi det årlige, offentlige møde i Vor Frue Sogns Menighedspleje. Dels vil vi fortælle om det arbejde, der er gjort - og dels om det arbejde, der venter forude. Menighedsplejens bestyrelse har lavet forslag til nye vedtægter, der skal vedtages på årsmødet. De gamle vedægter og forslaget til de nye kan hentes i kopi i kirken, Nørregade 8 og på kordegnekontoret, Pilestræde 67. Alle er velkomne til frokosten og Menighedsplejens årsmøde, men når det kommer til afstemning om punkter på dagsordenen, så er det kun dem, der har stemmeret til menighedsrådsvalg, der har stemmeret ved årsmødet. Det vil sige folkekirkemedlemmer, der enten bor i sognet eller har løst sognebånd til en af præsterne. Forslag til Vor Frue Sogns Menighedspleje skal afleveres skriftligt til formanden, Stine Munch, senest søndag den 23. marts 2014 på adressen: stm@km.dk. Udflugt Tirsdag den 17. juni 9.00-17.00 Afgang fra Frue Plads I får allerede nu datoen for sommerens udflugt, selvom planlægningen endnu ikke er helt på plads, for tilmelding er nødvendig. Det koster 125 kr. at være med, og man skal tilmelde sig og betale på kordegnekontoret, Pilestræde 67, mellem den 19. maj og den 10. juni. n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke 9

indre by I arrangementer Sangeftermiddage Foredragseftermiddage Trinitatis sognehus Torsdage 14.30-16.30 Foredragseftermiddagene i Trinitatis Sognehus har gennem de senere år været tilrettelagt tematisk, således at hvert semester fik belyst en problemstilling, et sagsområde eller et historisk forhold under fælles synsvinkel. Dette forår er ingen undtagelse. Vi ser fra fire forskellige vinkler på den ejendommelighed, at nordiske forfattere i stigende grad synes at interessere sig for religiøse emner, mens vi andre åbenbart taber interessen. Det forhold, at religiøse værdier og forestillinger i vigende grad bestemmer vores måde at tænke og leve på, kaldes i fagsproget for sekularisering. Den oprindelige betydning af ordet er, at man bogstaveligt talt overdrager kirkens gods til verdslig anvendelse. Nu benytter vi ordet til karakteristik af den forandring, som indtræder, når det religiøse mister sin betydning som handlingsorientering og virkelighedsordner. Men sekulariseringen har altså flere facetter. For sideløbende med den sekularisering, der også er karakteriseret som afkristning, opblomstrer nogle forfatteres behov for at fortolke og forstå vores tilværelse ved hjælp af religionens grundfortællinger og handlingsmønstre. Litteraturprofessoren Niels Gunder Hansen gav allerede år tilbage fænomenet navnet de intellektuelles genkristning. Vi har inviteret to forfattere, en antropolog og en litteraturmagister til at give hver deres signalement af fænomenet. Foredragseftermiddagene tilrettelægges i et samarbejde mellem og Trinitatis Kirke. Der er fri entré til foredragene, og der kan købes kaffe og the for en flad tier. Cecilie Rubow Antropolog, lektor Torsdag den 13. marts 14.30-16.30 Danskernes tro og verdsliggørelsens hellige momenter. Erik Skyum-Nielsen Magister i nordisk litteratur, lektor Torsdag den 3. april 14.30-16.30 "Det vi fik skænket. Religiøse motiver i Søren Ulrik Thomsens digtning." Sangeftermiddage Trinitatis sognehus Torsdage 14.30-16.30 I samarbejde mellem Trinitatis og fortsætter vi med sangeftermiddage én torsdag eftermiddag i hver måned. Det er gået hen og blevet en god tradition, at skiftende gæster vælger sange og salmer, som har haft betydning for deres liv. Vi synger sange fra højskolesangbogen, salmebogen og andre gode sangbøger under ledsagelse af organist Søren Christian Vestergaard. Det koster ikke noget at deltage i sangeftermiddagene. Man kan undervejs styrke sig med kaffe, the og kage for kr. 10,-. Holger Lissner Præst og salmedigter Torsdag den 27. marts 14.30-16.30 Lis Ingerslev Viceafdelingsinspektør på Zahles Seminarieskole Torsdag den 24. april 14.30-16.30 Torsdag den 22. maj 14.30-16.30 Kirkekaffe Louise Adrian Organist og dirigent for Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel Hver søndag efter højmessen har en af kirkens frivillige sørget for varm kaffe og te og en småkage eller to. Kaffen serveres i forhallen. 10 n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke

Kirkens Kvarterby og bygning Sådan cirka kommer udstillingen på Domkirkens museum til at hedde i 2014. Åbning søndag den 25. maj Efter højmessen Derefter Mandag-torsdag 11.00-16.00 Fredag og søndag 12.00-16.00 I årets udstilling er omdrejningspunktet s placering i København. En placering, der belyses både ud fra den fysiske bygning og relationerne til byens rum - og ud fra dens institutionelle rolle i byens åndelige, kirkelige og politiske liv gennem tiderne. Med kikkerter rettes blikket fra kirken og ud i byen. Så man kan følge sigtelinjerne og opleve, hvordan København og er spundet tæt sammen. Én linje vil være uddannelse, én vil være moral og etik og én vil være åndelighed. Der vil også være en sigtelinje til kongehuset og en til nattelivet og en til al den anden arkitektur, som Domkirken relaterer sig til. I udstillingen kan man selv bygge videre og knytte flere forbindelser. Museet ligger i den halvcirkulære afslutning af kirken ud mod Fiolstræde. Et rum der i sig selv er et besøg værd. Man kommer derop via trappen i forhallen og via den lange gang på 2. pulpitur. Her får man i tilgift et helt unikt kig ud over kirkerummet og Thorvaldsens skulpturer. Der er lukket lørdag og under kirkelige handlinger. Museet passes i åbningstiden af frivillige, så skulle du have tid og lyst til at hjælpe med en vagt eller to, så kontakt gerne sognemedhjælper Susanne Torgard, der også har tilrettelagt udstillingen. Tlf. 61 61 62 20 eller susanne@domkirken.dk Dåb om lørdagen Dåben er på én gang nødvendig og til strækkelig til fuldt medlemskab af kirken. Da dronning Margrethe skulle have viet sin søn i Vor Frue Kirke, bad majestæten om at få døbefonten flyttet med den begrundelse, at den stod i vejen. Det havde dronningen meget mere ret i, end hun anede. Den skal stå i vejen. For der er ingen vej uden om. Den, der vil ind i kirken, må gennem dåben. Derfor står døbefonten, hvor den står. Til gengæld står der ikke noget om, hvornår dåben skal finde sted. Historisk set har dåben været placeret vidt forskellige tider og steder. I oldkirken forberedte man voksne dåbskandidater i tiden op til påske, hvorefter dåben fandt sted, således at de nydøbte kunne deltage i hele påskemysteriet og dermed få adgang til nadverens sakramente. Langt de fleste døbes i dag som børn, og ligeledes er det langt de fleste, som døbes ved sognekirkens hovedgudstjeneste om søndagen, højmessen. Således markeres det, at dåben ikke alene er familiens fest men også kirkens. Men nu har sammenlægningen af Vor Frue Sogn og Sct. Andreas Sogn gjort det nødvendigt at finde plads til flere dåb, end højmessen kan rumme. Derfor er det blevet besluttet at holde dåbsgudstjeneste den første lørdag i hver måned. Denne praktiske foranstaltning vil uden tvivl imødekomme manges ønske om at kunne samle familien dagen inden en fridag. Og når kirken samler flere dåb og dermed flere familier til disse lørdagsgudstjenester, fortæller dette gudstjenestefællesskab stadig om dåben, at den ikke alene er familiefest men også en fest for det brogede fællesskab af døbte, som den kristen menighed opbygges af. JS n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke 11

indre by I musik Lørdage i marts Orgelmatineer Gratis adgang, hvis ikke andet er angivet Forårets Orgelmatineer Lørdage i marts og april 12.00 Orgelmatinéerne er af ca. en halv times varighed, og det er skiftende orgelsolister fra hele landet, der sidder ved kirkens hovedorgel. Ved enkelte koncerter medvirker også sangsolister fra Vor Frue Kantori. Knud-Erik Kengen Lørdag den 1. marts Knus-Erik Kengen er organist ved Gladsaxe Kirke og en efterspurgt orgelsolist og -akkompagnatør ved koncerter. Desuden komponerer han også kirkemusik. Christiane Bayer Hvas Lørdag den 8. marts Christiane Bayer Hvas er uddannet ved Det jydske Musikkonservatorium og virker som organist og kantor ved Viby Kirke i Aarhus. Desuden arbejder hun som sangerinde med udbredelsen af kendskabet til Vera Lynns sange! Ved denne lejlighed skal vi dog møde hende i rollen som organist, når hun opfører værker af Nicolaus Bruhns og J.P.E. Hartmann. Katrine Immerkjær Kristiansen Lørdag den 15. marts En af den nye generations dygtig orgelspillere er Katrine Immerkjær Kristiansen, der debuterede som orgelsolist fra Vestjydsk Musikkonservatorium sidste år. Katrine er en alsidig musiker, der udover det solistiske også dyrker en hel del kammermusik, ligesom hun arbejder passioneret for at introducere orgelmusikken for børn og unge - hertil har hun stiftet Orgelklubben, hvor hun arrangerer undervisnings- og inspirationsdage rundt omkring i landet, hvor børn og unge kan prøve at spille på et stort kirkeorgel. Lene Arberg, Julie Borgwardt-Stampe og Hanne Kuhlmann Lørdag den 22. marts To medlemmer af soprangruppen i Vor Frue Kantori medvirker som solister ved denne matiné. Lene Arberg og Julie Borgwardt-Stampe opfører sammen med domorganist Hanne Kuhlmann duetter af Monteverdi og Händel. Iben Silberg Morten Bech Lørdag den 29. marts Ved denne matiné kan endnu en sopran høres. Iben Silberg opfører i samarbejde med Morten Bech ved orglet værker af bl.a. Jean Langlais. Lene Besser Lørdag den 5. april Lene Besser er uddannet i solistklassen på Det kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Hans Fagius, og hun er i dag organist ved Faxe Kirke. Denne dag tager hun turen nordpå til København og spiller matiné i Domkirken. Flemming Dreisig Lørdag den 12. april Solisten ved denne orgelmatiné behøver næppe nogen særlig præsentation - det er nemlig Flemming Dreisig, der var domorganist her i Vor Frue fra 2003-2011. Efter at have forladt Vor Frue rejste han til en mindre organiststilling i Brahetrolleborg på Fyn, og pr 1. marts i år har han fået ansættelse ved endnu en, denne gang i Ålborg. Samtidigt nyder han at passe sin koncertkarriere rundt om i Danmark og andre lande, på både små og store orgler. Anders Gaden Lørdag den 26. april Ved forårets sidste orgelmatiné er organisten fra Helligåndskirken i Århus, Anders Gaden, solist. Han driver et aktivt koncertliv, både som orgelsolist og som dirigent for sit kirkekor samt for Det Ny Kammerkor. I Helligåndskirken står han desuden bag anskaffelsen af et såkaldt hybridorgel - dvs. det oprindelige akustiske orgel er blevet udvidet med et antal digitalt samplede stemmer. Det forlyder, at Anders Gaden er begejstret for resultatet, men han glæder sig formentlig også til at spille her i Domkirken på den ægte vare. MusikMeditationer Tirsdage i ulige uger Tirsdag den 11. og 25. marts Tirsdag den 8. og 22. april Tirsdag den 13. og 27. maj 17.00 Læn dig tilbage på kirkebænk eller sækkestol og lad dig føre gennem en halv times ord og musik - et åndeligt boost i den blå time. Ord: Natkirkepræst Signe Malene Berg. Musik: Organist Lindy Rosborg. 12 n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke

indre by I musik Københavns Drengekor Københavns Drengekor i Amaliehaven Orgelkoncerter i orgelsamlingen Sct. Andreas Kirke Mixtur for ni kirkeorgler Sct. Andreas Kirke Tirsdag den 11. marts 19.00 Uropførelse af værket 'Mixtur for ni kirkeorgler' ved komponisterne Sandra Boss og Jonas Olesen. De to elektroniske komponister har skabt et nyt værk for Andreaskirkens unikke orgelsamling. Alle otte historiske landsbykirkeorgler (plus et harmonium) vil være i spil, når de to komponister udforsker orglernes individuelle lydkarakterer og sætter dem sammen i nye uforudsigelige strukturer. De mange orgler vil blive brugt til at lege med musikkens rumlige aspekter, hvor instrumenterne kan betragtes som et 'flerkanalssystem' af højtalere, hvor toner og klange diffuseres. Sandra Boss og Jonas Olesen vil skabe en 'tilstand af lyd i kirkerummet, hvor publikum vil blive påvirket både kropsligt og rumligt af lyden. Sandra Boss er lydkunstner og komponist. Hun er uddannet fra DIEM, Dansk institut for elektronisk musik, Det Jyske Musikkonservatorium, og arbejder pt. som ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet. Jonas Olesen driver pladeselskabet BIN, der primært udgiver historisk elektronisk musik. Han arbejder også som underviser i elektronisk musikhistorie på DIEM på Det Jyske Musikkonservatorium og som koordinator for lydkunstuddannelsen Nordic Sound Art. Nordeuropæisk orgelmusik Sct. Andreas Kirke Tirsdag den 8. april 19.00 Organist Rolf Tönshoff (Sankt Ansgar Kirke) spiller nordeuropæisk orgelmusik tilsat lidt fransk esprit fra 1800-tallet. Efter begge koncerter i orgelsamlingen kan orglerne studeres nærmere, og der serveres en forfriskning i festsalen. Poulencs Pénitence Langfredag den 18. april 14.00 Musikgudstjeneste med Vor Frue Kantori, Domkirkens vokalensemble, under ledelse af Morten Bech. Musikken, der sættes i centrum ved denne gudstjeneste, er valgt for at det skal være et velklingende og dramatisk højdepunkt hér midt i fastetidens klimaks. Franske Francis Poulenc er komponisten bag Quatre Motets pour un temps de pénitence, og norske Knut Nystedt er mester for et stort 16-stemmigt Miserere, der blev komponeret for 18 år siden. Ved orglet sidder domorganist Hanne Kuhlmann og sognepræst Stine Munch er liturg. Københavns Drengekor BAROK MED Københavns DRENGEKOR I Fredag den 4. april 19.00 G.F. Händel (1685-1759): Saul, oratorium HWV 53. Oratoriet SAUL har for længst fået sin plads blandt Händels betydeligste. En levende, magtfuld og dramatisk kreation fra en tid, hvor operaen - også i London - var musiklivets helt store trækplaster. En succes Händel selv var en del af, men som også fik ham til at skabe det ene oratorium efter det andet, der i samme grad kunne tiltrække sig folks bevågenhed. Faktisk viste det sig i 1730 erne, at London-publikummet i stigende grad foretrak oratorierne frem for den italienske opera. Det nye var ikke formen, det var indholdet: Stof fra Det Gamle Testamente, som det nye borgerskab kendte godt, og som de elskede at opleve i operaens form. Og med inspiration fra operaen kunne Händel i sine oratorier gå tæt på de dybeste menneskelige konflikter. Generationsopgøret mellem Saul og David kalder på stor vokalkunst. Og opgøret mellem folkeslag og deres ret til et bedre liv kalder på en nuanceret klangkunst i de store korsatser, der næsten ikke har deres lige. Tilbage i Wien i 1960 erne vakte Københavns Drengekors opførelser med Wiener Symfonikerne og korets grundlægger Mogens Wöldike som dirigent stor opmærksomhed. Nu vender værket tilbage ved korets 90 års fejring - denne gang på historiske instrumenter og med Johan Reuter i titelpartiet. Medvirkende: Københavns Drengekor; Domkirkens Barokensemble; Aureliusz Golinski, koncertmester; Johan Reuter, bas (Saul); Anna Jobrant Dalnäs, sopran; Eir Inderhaug, sopran; Ellinor Wiemann, mezzosopran; Rupert Enticknap, kontratenor; Gert Henning-Jensen, tenor; Ebbe Munk, dirigent. Billetter kr. 240,- + gebyr hos BilletNet. Påskevesper Lørdag den 19. april 19.00 Københavns Drengekor Det Kongelige Kantori Dirigent: domkantor Ebbe Munk Liturg: Jesper Stange Kr. Himmelfarts Vesper Onsdag den 28. maj 19.00 Lyset og Himmelfart Københavns Drengekor Det Kongelige Kantori Dirigent: domkantor Ebbe Munk Liturg: Anders Gadegaard n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke 13

indre by I natkirke Ugeskema Torsdag kl. 20-24 Nadveraften Musik fra kl. 20.30 23.30 Nadverandagt og prædiken kl. 22 22.40 Midnatsbøn med velsignelse kl. 23.45 Fredag kl. 20-24 Liturgisk laboratorium Musik fra kl. 21-23.30 Midnatsbøn med velsignelse kl. 23.45 Søndag kl. 19-23 SANG- og SSCHH!AFTEN 1. søndag i måneden Taizéandagt kl. 20. Åben workshop kl. 19 foran alteret. 2. søndag i måneden Stress-A. En halv times guidet meditation kl: 20 & kl. 21 ved afspændingspædagog Klaus Kornø Rasmussen. 3. søndag i måneden Gospel/sangandagt kl. 20. Åben workshop kl. 18.30 foran alteret. 4. søndag i måneden ChillOut Night med elektronisk drømmende musik kl. 20-23 og gendigtede bibelhistorier kl. 20, 21 og 22 Evt. 5. søndag i måneden ChillOut ReLive elektronisk drømmende musik kl. 20-23 For yderligere oplysninger og undtagelser vedr. de enkelte aftener samt evt. ændringer i programmet: www. natkirken.dk ELLER FACEBOOKSIDEN NATKIRKEN I KØBENHAVNS DOMKIRKE. GOD GOES DEEP Fredag den 7., 14. og 21. marts Fredag den 2., 9., 23. og 30. maj 20.00-24.00 Tidens førende dj s spiller musik, der passer til Natkirkens kontemplative rum. DJ's, turntables og hundredevis af stearinlys. Smid dig på kirkebænken og lyt til de dybe toner. Nærmere program følger på flyers i kirken og på facebookgruppen GOD GOES DEEP. PÅSKE - fra forræderi og død til solopgang med trompet Skærtorsdag den 17. april 20-24 Langfredag den 18. april 20-24 Påskesøndagmorgen 5.40 Påskesøndagaften 18.30 Påsken i Natkirken begynder med Brød & Ord samt nadverinstallation skærtorsdag, hvor mezzo-sopran Elisabeth Ørsnes Gadegaard og tenor Villy Rosengren synger påsketoner gennem aftenen. Nadverandagt kl. 22 ved natkirkepræst Signe Malene Berg. Langfredag den 18. april indhyller musikeren Dreamhub rummet i Langfredagsstemning med sine ambiente elekroniske toner. Påskesøndagmorgen går vi i samlet flok fra kirkens forhal op i tårnet for at kunne tage imod solopgangen, der er sat til at være kl. 5.53. Vær præcis, da hoveddøren lukkes, når vi går til vejrs! I tårnet vil der være trompetsolo ud over Københavns tage og stræder, og vi tænder påskelys og synger Se, nu stiger solen. Fra tårnet går vi ned og holder nadverandagt i kirken kl. 6.15. Påskesøndagaften er der gospelog sangworkshop med efterfølgende andagt og med særligt fokus på opstandelsestemaet. Fast program: ChillOut Night balsam for sjælen Søndag den 22. december Søndag den 26. januar Søndag den 23. februar 20.00-23.00 Drømmende ambient elektronika ved Dreamhub (www.dreamhub. dk) og gendigtede bibelhistorier hver hele time kl. 20, 21 og 22 ved teolog i Natkirken, Christian Monrad. STRESS-A Søndag den 8. december Søndag den 12. januar Søndag den 9. februar 20.00 & 21.00 Stresset? Spændt i skulderen? Søndagsbange? - eller bare brug for en slapper? Så kom til gratis guidet meditation i Natkirken. Alle søndage er der 2 gange en halv times guidet meditation ved afspændingspædagog og stressekspert Klaus Kornø Rasmussen. Der er mulighed for samtale og spørgsmål til Klaus Kornø Rasmussen efter hver meditation. Åbne sangworkshops i Natkirken Søndag den 1. december 19.00-21.00 Taizésang og andagt den 1. søndag i måneden, hvor man kan lære at synge de særlige meditative sange fra klosterfællesskabet i den franske landsby Taizé. Der er først workshop kl. 19-20 i kirken omkring dåbsenglen, hvorefter der holdes taizé-inspireret andagt kl. 20-21. Desuden kan sangene indøves torsdagen inden kl. 19.30-21 i Rotunden (indgang fra Fiolstræde, kirkens bagindgang). 14 n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke

indre by I adresseliste X Nørregade 8, 1165 Kbh. K X Sct. Andreas Kirke Gothersgade 148, 1123 Kbh. K Kontor Hjem Mobiltelefon E-mail Fax Hjemmeside Domprovst Anders Gadegaard Fiolstræde 8, 1. 1171 København K 33 14 74 32 33 14 85 65 33 14 74 37 abg@km.dk Træffes hverdage: 10.00-11.00 undt. mandag Torsdag tillige: 18.00-19.00 Sognepræst Jesper Stange Fiolstræde 8, st. 1171 København K 33 91 51 92 23 44 64 53 jst@km.dk Træffes hverdage: 10.00-11.00 undt. fredag Sognepræst Eva Maria Schwarz 60 93 64 20 ems@km.dk Træffes på tlf. hverdage: 10.00-11.00 undt. mandag indre by ˇ kolofon Sognepræst Stine Munch Frederiksborggade 41, 2. tv. 1360 København K 33 11 99 45 24 43 48 27 stm@km.dk Træffes hverdage: 10.00-11.00 undt. mandag Natkirkepræst Signe Malene Berg 61 61 62 29 pastorberg@natkirken.dk Træffes i Natkirken torsdag og fredag. I øvrigt efter aftale. Natkirkepræst Christian Monrad 61 61 62 30 christian@natkirken.dk Domorganist Hanne Kuhlman 61 22 06 23 kuhlmann@domkirken.dk 2. organist Morten Bech 61 61 62 28 bech@domkirken.dk Organist Lindy Rosborg 28 76 98 28 rosborg@pc.dk Københavns Drengekor Domkantor Ebbe Munk 36 14 01 59 39 68 29 79 21 48 40 64 em@kdk.dk Sognemedhjælper Susanne Torgard 61 61 62 20 susanne@domkirken.dk Sognemedhjælper og Natkirkekoordinator Liselotte Wiemer 61 61 62 26 liselotte@domkirken.dk Infomedarbejder Else Fergo else@domkirken.dk Kirketjenere Vor Frue & Sct. Andreas 33 15 10 78 ktj@domkirken.dk Træffes bedst: 9.00-9.30 12.00-12.30 Narrehovedet fra Bregninge Kirke, dateret 1513 Menighedsrådsformand Ole Ehlers Violinvej 4 2730 Herlev 44 84 62 04 ole@domkirken.dk Menighedsrådsnæstformand Anne Dorte Schwarz-Nielsen Kløverbladsgade 42 2500 Valby 60 61 96 10 ando@mail.dk Kirkeværge Vor Frue Jakob Knudsen Nørre Søgade 9A, 4. tv 1370 København K 20 46 44 30 jakob@knudsen.info Kirkeværge Sct. Andreas Geert Madsen Gothersgade 155, 3.tv. 1123 København K 33 11 21 07 41 83 41 90 geert.madsen@gmail.com X Kirkekontor Pilestræde 67, 1112 Kbh. K Tlf.: 33 37 65 40 ÅBNINGSTIDER Hverdage: 10.00-13.00 Torsdage: 10.00-18.00 MAIL TIL KONTORET Vedr. Sct. Andreas Kirke kani@km.dk Vedr. kontor@domkirken.dk HJEMMESIDER www.domkirken.dk www.facebook.com/ koebenhavnsdomkirke Natkirken www.natkirken.dk/ natcms KANTORI www.kdk.dk/kdk KIRKERNES ÅBNINGSTIDER Sct. Andreas Kirke Åben efter aftale Åben alle ugens hverdage: 08.00-17.00 Torsdag fredag tillige: 20.00-24.00 Søndag: 08.00-23.00 Kirken er lukket for turistbesøg under gudstjenester og kirkelige handlinger. Museet er åbent fra d. 25. maj. Mandag - torsdag: 11.00-16.00 Fredag og søndag: 12.00-16.00 Udgives af: Vor Frue Sogn ANSV. RED.: Jesper Stange SEKRETÆR: Dida Grundtvig LAYoUT: Mediebureauet Monsun TRYK: Eks-skolens trykkeri Forsidebillede: Narrehovedet fra Bregninge Kirke MORGENANDAGTEN: Alle hverdage kl. 8.03 og lørdage kl. 8.07 på DR K (direkte og tekstet), DABradio/P2 og via dr.dk. Ønsker du at få Kirkemagasinet tilsendt i et år? Indbetal kr. 100,- på reg.nr. 2991, konto nr. 0103 251 176. Husk at oplyse navn og adresse ved betaling. Gaver til s menighedsarbejde kan doneres til Menighedsplejen på reg.nr. 2991, konto nr. 0103348293.

Hjemløs på besøg i kirken Udflugt med Menighedsplejen Menighedens pleje Af Susanne Torgard Som mange andre kirker og sogne, så har s sogn en Menighedspleje. Et lidt gammeldags ord, der dog ret præcist beskriver formålet, netop at pleje sognets menighed - dig, mig og alle. Hvordan man plejer sin menighed varierer selvfølgelig meget alt efter sognets sammensætning, de pengemidler, der er at gøre godt med og de opgaver, man vælger at fokusere på. Menigheden i s sogn afspejler sammensætningen af folk i byen: unge og gamle, familier og singler, mennesker på gennemtræk, mennesker i job og på pension, på gaden og på universitetet. Børnehuset i Skt. Peder Stræde er oprindeligt Frue Sogns Menighedsbørnehave, og den tilknytning vil vi gerne styrke. Så Menighedsplejens opgaver er af meget forskellige karakterer: besøgstjeneste, foredrag, udflugt, spisning og samvær, julehjælp, nødhjælp, samtalekreds og sorggruppe. Senest har vi ved en donation fået mulighed for at give hjælp til børn i skilsmissefamilier. Da ikke kun er sognekirke men også domkirke, følger der den særlige forpligtigelse med, at vi blandt menigheden også har dem, der er hjemløse og uden adresse. For dem gør Menighedsplejen et reelt stykke nødhjælpsarbejde og gerne i samarbejde med andre hjælpeorganisationer og kirkernes madsted Den Sorte Gryde. Midlerne til arbejdet kommer fra pengegaver, der lægges i kirkens bøsser eller gives som testamentariske gaver. Enkelte fonde betænker os, og vi nyder godt af en vis procentdel af koncertbilletindtægter. Årsmødet afholdes søndag den 6. april efter højmessen i Rotunden. Vor Frue Sogns Menighedsplejes årsmøde, eller generalforsamling om man vil, afholdes traditionelt i kirken over en god frokost på kirkens fødselsdag, Maria Bebudelsesdag. Det er i år den 6. april. Her fremlægges regnskabet, og formand og medarbejdere fortæller om årets arbejde og videre planer. I år vil der blandt andet blive fremlagt forslag til nye vedtægter. De nuværende vedtægter og de nye kan fås i kopi i kirken i Nørregade 8 eller på kordegnekontoret, Pilestræde 67. Hvis man har forslag til Menighedsplejen, skal det afleveres skriftligt til formanden Stine Munch på email: stm@km.dk eller i kirken, senest søndag den 23. marts. Alle er velkomne til frokost og årsmødet. Aase Rønkilde Pedersen medvirker for sidste gang som kordegn ved højmessen den 6. april og som menighedsplejens kasserer ved det efterfølgende årsmøde, inden hun efter tolv år ved går på efterløn. 16 n Indre by Kirkemagasin marts - maj 2014 n n Sct Andreas Kirke