Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003



Relaterede dokumenter
Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Maj Danske personbilers energiforbrug

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Fremtidens bilteknologier

Folketinget - Skatteudvalget

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, Det Økologiske Råd

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Skatteudvalget L Bilag 2 Offentligt

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

Skatteudvalget L 61 Bilag 1 Offentligt

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

CO2-reduktioner pa vej i transporten

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Krav til det offentliges indkøb af transport

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Indhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Skatteudvalget L 61 Bilag 10 Offentligt

BILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK

Aftale om omlægning af bilbeskatningen

E-mobilitet Køreplan 2020

Bilafgifter og energiforbrug

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Brønderslev Kommune Klimarapport

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Skatteministeriet J. nr Den 20. marts 2009

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

en grøn bilbeskatning

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Europaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

EU regulering af bilers CO2 udledning. Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Test: Biler der kører længst på literen

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler 1) 20. juni 2012.

Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler 1)

Grøn firmabilskat August

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

1. Gældende krav. Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Omlægning af registreringsafgiften

Miniprojekt i Programmering (MIP) for DAT2 og SW2, Forår 2012

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd,

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Beskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler)

Folketinget - Skatteudvalget. / Karsten Aasberg Karlsen

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Transkript:

Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1

Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet August 2004 ISBN nr.: 87-90661-37-0 2

Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 4 EU-STRATEGI 4 DANSK INDSATS 5 OPLYSNINGSARBEJDE 5 GRØN EJERAFGIFT 5 CO 2 -UDLEDNING I DANMARK 7 DATA FOR NYE BILER 2003 9 UDVIKLING 1998-2003 10 BILAG 14 3

Politiske rammer EU-Strategi EU har i strategien for en forbedring af nye personbilers brændstoføkonomi fastlagt et mål om senest i 2010 at nå ned på et gennemsnit for EU-landene på 120 g CO 2 pr. kilometer, svarende til ca. 20 km/l for benzinbiler og 22,2 km/l for dieselbiler. EU-kommissionen baserer strategien på tre grundpiller: I 1997 har EU-kommissionen indgået en aftale med den europæiske, japanske og koreanske bilindustri om, at de nye personbiler, der sælges i EU i 2008/2009, i gennemsnit ikke må udlede mere end 140 g CO 2 pr. kørt kilometer. Det svarer til ca.17,1 km/l for benzindrevne biler og 19 km/l for dieseldrevne biler. EU-medlemslandene indfører oplysning til forbrugerne i form af energimærkning af personbiler. EU-medlemslandene skal desuden ved hjælp af fiskale instrumenter (afgifter mv.) fremme de energiøkonomiske biler. 4

Dansk indsats Oplysningsarbejde I Danmark er oplysningsarbejdet fordelt på flere forskellige indsatsområder. Alle nye biler der udstilles skal forsynes med et energimærke der bl.a. viser bilens brændstofforbrug og energiklasse. Derudover udgiver Færdselsstyrelsen hvert år folderen Hvor langt på literen som indeholder alle nye bilers brændstofforbrug. På hjemmesiden www.hvorlangtpaaliteren.dk er det muligt at søge efter både nye og ældre bilers brændstofforbrug mv. I 2003-2004 har Færdselsstyrelsen i samarbejde med konsulenter kørt en kampagne for at udbrede kendskabet til energimærket, og ved denne lejlighed er hjemmesiden blevet udbygget og søgefunktionen blevet forbedret. Figur 1. Eksempel på energimærke Grøn ejerafgift Siden den 1. juli 1997 har der skullet betales afgift efter bilens brændstofforbrug for nyregistrerede personbiler. For personbiler registreret før denne dato er vægtafgiftssystemet fortsat gældende. 1 1 I perioden 30. januar 1997-1. juli 1997 er det valgfrit om der betales vægtafgift eller grøn ejerafgift. 5

Afgiftssystemet blev indført for at begrænse CO 2 udledningen fra personbiler. Omdrejningspunktet i systemet er, at afgiften gradueres i forhold til bilens energieffektivitet. Ved at afgiften stiger med et stigende brændstofforbrug pr. kørt kilometer, tilstræbes det, at bilkøberne køber personbiler med et lavere brændstofforbrug. I tabellen nedenfor vises det, hvordan indplaceringen i energiklasser sker for personbiler med hhv. benzin- og dieselmotor. En liter dieselbrændstof indeholder mere energi end en liter benzin. Energiklasserne er beregnet efter, at en benzindrevet bil og en dieseldrevet bil med samme energiforbrug (og CO 2 -udslip) skal have samme energimærkning. Energiklasse Benzinbiler, [km/l] Dieselbiler, [km/l] A >18,2 >20,5 B 18,1 15,4 20,4-17,3 C 15,3-14,3 17,2-16,1 D 14,2-12,5 16,0-14,1 E 12,4-11,8 14,0-13,2 F 11,7-10,5 13,1-11,9 G < 10,4 < 11,8 Tabel 1 Energiklasser På skatteministeriets hjemmeside http://www.skat.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/183.html er det muligt at se satserne for grøn ejerafgift. Afgiftssatserne har flere niveauer end energiklasserne, og ved fastlæggelsen af beløbene er der taget hensyn til at dieselbiler betaler mindre i brændstofafgift end benzinbiler hvorfor afgiften er relativt højere for disse. I 1999 blev registreringsafgiftsloven ændret, således at særligt brændstoføkonomiske biler får nedslag i registreringsafgiften. Benzinbiler skal køre mindst 25 km pr. liter og dieselbiler mindst 28,6 km pr. liter for at få nedslag på 1/6 af registreringsafgiften. På nuværende tidspunkt får VW Lupo 3L og Audi A2 3L begge 1/3 nedslag i registreringsafgiften. Derimod har ingen benzinbiler markedsført i Danmark opfyldt kravet om at køre mindst 25 km pr. liter. 6

Nedslagene skal kompensere for, at de meget brændstoføkonomiske biler, på grund af anvendelse af ny teknologi, ofte vil være dyrere at producere og dermed dyrere at anskaffe for forbrugerne. I den følgende tabel findes en oversigt over hvordan afgiftsnedsættelsen afhænger af bilens brændstofforbrug. Brændstofforbrug (km/l) Afgiftsnedsættelse Benzin Diesel 2000-2005 2005-2010 25-28,6 28,1 32,1 1/6 0 28,6-33,3 32,1 37,5 1/3 1/5 33,3-40,0 37,5 45 1/2 2/5 > 40 > 45 2/3 3/5 Tabel 2 Nedslag i registreringsafgiften 2 Eksempelvis får en dieseldrevet bil med et brændstoføkonomi på 33 km/l, der indregistreres i perioden 2001-2005, et nedslag i registreringsafgiften på 1/3. CO 2 -udledning i Danmark Energisektoren i form af el-produktion og fjernvarme står for det største bidrag til den samlede CO 2 -udledningen i Danmark, hvor transportsektoren desuden bidrager med en betydelig andel. 2 Se www.skm.dk Skattereglerne for almindelige skatteydere. Kap. 10 7

Produktionserhverv 14% Handels- og serviceerhverv 2% Husholdninger 8% Transport 27% El og fjernvarme 45% Udvinding og raffinering 4% Figur 2 CO 2 -udledning i Danmark år 2000 Transportsektorens CO 2 -udledning stammer primært fra vejtransport, dvs. personbiler, busser samt vare- og lastbiler. Her bidrager transporten i personbiler med mere end halvdelen af CO 2 - udledningen. Indenrigsfly 1% Jernbane 2% Skibe og færger 3% Vare- og lastbiler 33% Personbiler 55% Busser 6% Figur 3 Transportsektorens CO 2 -udledning i Danmark år 2000 Personbilerne står for over halvdelen af transportsektorens CO2 udledning i Danmark og er derfor et væsentligt fokusområde for forbedring af energieffektiviteten. 8

Data for nye biler 2003 I nedenstående tabel ses hvorledes nye biler i 2003 fordelte sig med hensyn til CO2/brændstofforbrug, motorstørrelse, effekt og vægt. Brændstof Antal nye personbiler CO2- emissioner km/l Slagvolumen (cm 3 ) Effekt (kw) Egenvægt (kg) (g/km) Benzin 79.018 176 13,6 1665 80,3 1179 Diesel 23.196 144 18,5 1849 74,3 1271 Samlet 102.214 169-1707 78,9 1200 Tabel 3. Fakta om nye biler første gang registreret i Danmark i 2003 (gennemsnitsværdier) Det ses at dieselbilerne er mere energiøkonomiske end benzinbilerne, til trods for at de generelt er tungere. Dieselbilerne udleder i gennemsnit 144 g CO 2 /km mod benzinbilernes 176 g CO 2 /km. Bilernes fordeling på energiklasser kan ses i nedenstående graf. Benzin- og dieselbiler 35000 Antal nyregistrerede biler 2003 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Benzinbiler Dieselbiler 0 A B C D E F G Energiklasse Figur 4. Bilernes energikalsse, 2003. 9

Udvikling 1998-2003 I tabellen nedenfor er der vist en række nøgletal for de nyregistrerede personbiler i 2003 sammenlignet med tilsvarende tal for 1998. Benzinbiler Dieselbiler I alt År 1998 2003 1998 2003 1998 2003 Nyregistrerede personbiler 155.166 79.018 7.631 23.196 162.797 102.214 km/l 13,1 13,6 15,7 18,5 - - Egenvægt (kg) 1.100 1.179 1.372 1.271 1.112 1.200 CO 2 (g/km) 183 176 170 144 182 169 Tabel 4 Nøgletal (gennemsnitsværdier) for nyregistrerede benzin- og dieselbiler Det kan fremhæves at: Antallet af nyregistrerede biler i Danmark er faldet væsentligt siden 1998 (60.583 biler færre i 2003 i forhold til 1998) Dieselbilernes andel af nybilsalget er steget markant fra 4,6% i 1998 til 23 % i 2003 Dieselbilernes energieffektivitet er steget langt mere end benzinbilernes. Benzinbilernes energieffektivitet er blevet forbedret på trods af at bilerne i gennemsnit er blevet 79 kg tungere, hvilket er et udtryk for, at motorerne er i stand til at udnytte brændstoffet mere effektivt. Dieselbilernes forbedrede energieffektivitet skyldes til dels et fald i vægten på 101 kg i gennemsnit, men især, at motorerne er i stand til at udnytte brændstoffet mere effektivt. Der er en række dieselbiler, som ved hjælp af ny teknologi (f.eks. TDI, HDI, dci) har opnået en meget høj energieffektivitet, f.eks. VW Lupo 3L og Audi A2 3L. Det bemærkes at selv om dieselbilernes vægt er faldet er den stadig højere end benzinbilernes. Udvikling i CO 2 -emissioner Nedenfor ses udviklingen for CO 2 -emissioner sammenlignet med EU's målsætninger. 10

Nye danske personbilers CO2-udledning 200 180 CO2 [g/km] 160 140 Benzin Diesel Gennemsnit EU's mål 120 100 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Årstal Figur 5. Udviklingen i CO 2 -emissioner i forhold til EU's mål For første gang ses i 2003 at den gennemsnitlige CO 2 -emission steg for dieselbilerne, hvilket har medført at de ikke længere lever op til 2008 målsætningen, hvilket nærmest var tilfældet for 2002. Benzinbilernes emission faldt svagt i 2003 i forhold til 2002. Det samlede fald er en smule større og skyldes at dieselandelen er steget fra 19% af bilerne i 2002 til 23% i 2003. For dieselbilerne vil målsætningen for 2008 være nem at nå, hvorimod der er længere vej for benzinbilerne. Dieselbiler er mere energiøkonomiske end benzinbiler, men er ikke nødvendigvis mere miljøvenlige, fordi dieselbilerne udleder mange partikler og NO x som er sundhedsskadeligt. Udvikling i energiklassser I de følgende figurer kan udviklingen i bilernes fordeling over energiklasserne ses for henholdsvis benzin og diesel. 11

45% 40% 35% 30% 25% 20% % af benzinbiler 1998 % af benzinbiler 2003 15% 10% 5% 0% A B C D E F G Energiklasse Figur 6. Benzinbilers energiklasse i 1998 og 2003 60% 50% 40% 30% % af dieselbiler 1998 % af dieselbiler 2003 20% 10% 0% A B C D E F G Energiklasse Figur 7. Dieselbilers energiklasse i 1998 og 2003 12

Det ses af figurerne at nye benzinbilers energiklasse er blevet bedre over årene, da der er sket en forskydning fra mere brændstofforbrugende biler mod mindre brændstofforbrugende. Især andelen af benzinbiler med energiklasse B er blevet markant forøget. For dieselbilerne er forskydningen meget markant, og hele 76% af dieselbilerne lander indenfor energiklasse A og B. Samlet set må det siges at bilernes brændstofforbrug løbende mindskes, om end der stadig er et stykke vej til en samlet opnåelse af målene i 2008 og 2010 13

Bilag Nye bilers slagvolumen 25000 20000 15000 Antal Benzin Diesel 10000 5000 0 Slagvol<700 700-800 801-900 901-1000 1001-1100 1101-1200 1201-1300 1301-1400 1401-1500 1501-1600 1601-1700 1701-1800 1801-1900 1901-2000 2001-2100 2101-2200 2201-2400 2401-2600 2601-2800 2801-3000 3001-3500 3501-4500 4500<Slagvol cm3 Figur 8. Nye bilers slagvolumen i 2003 Nye personbilers effekt 25000 20000 15000 Antal Benzin Diesel 10000 5000 0 kw<30 30-40 41-50 51-60 61-70 71-80 81-90 91-100 101-110 111-120 121-130 131-140 141-150 151-160 161-170 171-180 181-200 201-250 251-300 kw>300 kw Figur 9. Nye bilers effekt, 2003 14

Nye personbilers vægtfordeling 25000 20000 15000 Antal Benzin Diesel 10000 5000 0 650-750 751-850 851-950 951-1050 1051-1150 1151-1250 1251-1350 1351-1550 1551-1750 1751-2000 2001-2250 2251-2500 2501-2800 >2800 Tør egenvægt Figur 10. Nye bilers vægt, 2003 Nye personbilers CO2 udledning 30000 25000 20000 Antal 15000 Benzin Diesel 10000 5000 0 CO2<60 60-80 81-100 101-120 121-140 141-160 161-180 181-200 201-250 251-300 301-350 351-450 450<CO2 g/km Figur 11. Nye bilers co2 udledning, 2003 15