Bestyrelsens beretning ved DI Transports generalforsamling den 25. maj 2009 (ca. 20 minutter) [Velkomst] Det er mig en glæde at byde velkommen til generalforsamlingen 2009. Jeg har tre hovedbudskaber: For det første har vi et stærkt fundament til at varetage den samlede transports interesser. Transporten er nu en del af Danmarks stærkeste erhvervsorganisation DI. For det andet har vi sat tydelige fingeraftryk på mange konkrete sager inden for alle dele af transporten. For det tredje så står vi fortsat med store udfordringer, som kræver en samlet transportbranche. Det er nu præcis et år siden, vi stiftede branchefællesskabet DI Transport. Og en ny slagkraftig platform for transportens virksomheder så dagens lys. DI Transport samler transporten. Godstransport og persontransport. Transportkøbere og transportudbydere. Luftfart og søfart. Havne og lufthavne. Vej og bane. Busser, biler og taxaer. Vi har i årets løb budt Foreningen af Danske Havnevirksomheder og Danske Bilimportører velkommen som medlemmer. Den brede forankring er vores kendetegn. Den giver legitimitet og gennemslagskraft. Vi har en unik platform, fordi vi dækker så bredt. Vi taler transport på transportens egne præmisser og ud fra hensynet til det samlede danske erhvervsliv. DI Transport er også transporterhvervets stemme i DI. Det betyder, at vores interesser også bliver varetaget, når DI drøfter klimaaftale, miljøpolitik, skattepolitik og europapolitik. Når vi tænker over det, så tror jeg, transporten var blevet mødt med helt andre og skrappere krav til CO2-reduktioner, hvis ikke DI og DI Transport havde været med til at forklare transportens betydning for dansk erhvervsliv.
[Politiske resultater det foregående år] Der er skabt en struktur i DI Transport, der både synliggør de enkelte områder inden for transportområdet og fastholder ønsket om en bred forankring inden for person- og godstransporten. Vi har oprettet netværk for luftfarten, godstransporten, havne- og havnerelaterede aktiviteter, kollektiv transport og trafikknudepunkter. Det giver os mulighed for at gå fagligt i dybden inden for hvert område, men også at udnytte fællesskabet på tværs. Jeg vil nu kort gøre status over vort arbejde inden for de forskellige dele af transportsektoren. På godstransportområdet har fokus været rettet mod godsredegørelsen, som Folketinget netop har tilsluttet sig. Den nye godsstrategi markerer et nødvendigt skifte i dansk politik. Et skifte, der svarer til DI Transports vision for godstransporten om at tænke på tværs af transportformer og om at finde fælles løsninger. Alt for længe har man diskuteret, om gods skal med skib, tog, fly eller lastbil. Realiteten er, at en moderne og konkurrencedygtig godstransport forudsætter, at alle transportformer er i spil. Et konkret resultat af vores arbejde er, at godsstrategien favner både banetransport, luftfragt og vejtransport. Også havne og terminaler er kommet med. Forsøgsordningen med modulvogntog, der startede sidste år, har også fyldt en hel del. Og det er glædeligt at konstatere, at første del af modulvogntogsordningen er forløbet fornuftig. Det er en sag, hvor vi har sat et stort fingeraftryk. Det startede som et lille forsøg med få havne og godsterminaler, til et større forsøg med flere knudepunkter til nu at åbne for enkeltvirksomheder. Oven i det, har vi i trafikaftalen fået tilsagn om, at forsøget forlænges efter 2011. Et andet centralt område er sanktionerne ved overtrædelse af køre- hviletidsreglerne. De er efter vores opfattelse urimelige. DI Transport har gentagne gange rejst spørgsmålet om lempelse af sanktioner for overtrædelser af køre-hviletidsregler. Vi er kommet et stykke vej. Folketinget har netop vedtaget lempeligere sanktioner i forbindelse med overtrædelser vedrørende kontrolapparatet. Det er et skridt i den rigtige retning. 2
Vi peger dog fortsat på, at sanktionerne fortsat er i misforhold til de konkrete forseelser det gælder ikke mindst i forhold til overtrædelser af selve køre- og hviletidsreglerne. Vi har et stort ønske. Nemlig, at området flyttes fra Justitsministeriet og til Transport- eller Beskæftigelsesministeriet. Regeringen og Folketingets partier har i trafikaftalen besluttet, at der skal indf ø- res kørselsafgifter i Danmark både for lastbiler og personbiler. Vi skal til med andre ord til at betale pr. kørt kilometer. DI har fremlagt forslag om at omlægge personbilernes registreringsafgift i en mere miljøvenlig retning. En sådan omlægning er nødvendig. Road pricing rummer interessante perspektiver. I DI har vi opstillet en række principielle forudsætninger om, at transporten ikke netto skal bidrage mere til statskassen, end den gør i dag. Og at der ikke sker en forvridning i balancen mellem beskatningen af personer og gods. Den 1. maj udløb overgangsordningerne med de nye EU-medlemslande. Heriblandt reglerne for cabotage, altså kørsel internt i et andet EU-land. EU er på vej med nye regler for cabotage, der strammer de eksisterende regler markant. Det er fristende, især i krisetider, at ty til regler, der lukker landes grænser. Men transportbranchen har levet godt af EU s indre marked og den frie handel. Protektionisme er, uanset hvordan man vender og drejer det, et skridt i den forkerte retning. Også når det gælder cabotage. DI Transport vil fortsat arbejde for, at reglerne bliver enkle og ensartede i EU. Og det er vitalt, at EU og medlemslandene sørger for en anstændig og ensartet kontrol. Vi tager klart afstand for enhver form for ulovligheder. Men vi skal på ingen måde være bange for den frie konkurrence. Vi vil styrke indsatsen på EU-siden ikke mindst fordi EU sætter rammerne for alle dele af transporten. Vi vil også sætte mere fokus på transportens positive værdi for samfundet. På luftfartsområdet har vi oplevet en uheldig national enegang. Et dansk forslag om at forudbetalte flyrejser også skulle omfattes af rejsegarantiordningen. Forslaget ville have medført dansk enegang inden for EU og ville på mange områder have forringet dansk luftfarts konkurrenceevne. Det er lykkes at ændre forslaget, fra en obligatorisk ordning til en frivillig ordning, som passagererne selv kan vælge. Et godt eksempel på god EU-regulering er arbejdet med at skabe ét fælles Europæisk luftrum. I nogle lande er store dele af luftrummet bl.a. reserveret til militær transport. Det betyder, at flyene ikke kan flyve i den mest optimale linje, men i stedet må flyve siksak ned gennem Europa. 3
Når det fælles europæiske luftrum er på plads, vil det betyde færre forsinkelser, lavere omkostninger og ikke mindst en reduktion af CO2-udledningen med 10-12 %. Og netop derfor har vi i DI Transport arbejdet for, at forslaget skulle træde i kraft samtidigt med, at luftfarten kommer med i CO2-kvotesystemet fra 2012. Dansk luftfart har vanskelige tider. Faldende passagertal sætter den samlede branche under pres. I Danmark har vi en luftfartssektor, der har sikret dansk erhvervsliv en luftfartsbetjening, der langt overstiger Danmarks relative størrelse. Vi må og skal fastholde denne styrkeposition. DI Transport vil med en ny strategi for dansk luftfart levere et afgørende bidrag til fastholdelse af den danske styrkeposition. Der har også været stor fokus på havneområdet. Havnene spiller en vigtig rolle i forhold til at binde vej, bane og søtransporten sammen. Derfor har vi i DI gjort meget for at få placeret havnene i godsredegørelsen, i modulvogntogsforsøget og i trafikaftalen. DI Transport og DI har været bannerfører i sager, når enkelte kommuner indskrænker velfungerende erhvervsarealer til fordel for planer om byudvikling. Heldigvis har vi også eksempler på kommuner, der vælger at styrke havneerhvervene. Det gælder bl.a. Køge og Kolding. Når vi nu ved, at hovedparten af den internationale gods kommer til Danmark ad søvejen, er det selvfølgelig uacceptabel, at aktive virksomheder skal erstattes med lejligheder. Sagen om Fredericia Skibsværft har nu fundet en afslutning. Værftet har valgt at flytte til Lindø. Nogle er glade og andre triste over den afslutning. Jeg skal ikke skjule, at jeg finder hele sagen umådelig trist. På bundlinjen står vi med en velfungerende virksomhed, der er presset ud af havnen. Havne og havnevirksomheder er vitale dele af den trafikale infrastruktur i Danmark. Hvis havnene skal være omdrejningsskiven mellem vej- og banetransport og søtransport, er det nødvendigt med en beskyttelse af havnene og havn evirksomhederne. På dette punkt fortsætter arbejdet med Folketing og Regering. Af hensyn til trængsel og af hensyn til at nå Danmarks klimamål, har vi i DI Transport gentagne gange peget på, at vi skal styrke den kollektive transport i Danmark. Det var derfor tilfredsstillende, at regeringen har valgt at satse på den kollektive transport i trafikaftalen. Vi kommer ikke uden om, at skal transportens CO2-udledning ned, så skal den kollektive transport løftes. Der skal være et brugbart og attraktivt alternativ til privatbilen. 4
På nogle områder kunne man endda være gået længere, fx i form af elektrificering af togdriften på hovedbanenettet, og øget konkurrenceudsættelse af togdriften i Danmark. Som omtalt har vi fået en strategi for den samlede godstransport. Dette gode eksempel bør følges op med en tilsvarende strategi for persontransporten. Bedre persontransport behøver ikke at koste flere penge. Persontrafikken omfatter tog, metro, taxa og bus. Bustrafik er en væsentlig del af den kollektive trafik. Der er behov for at se nærmere på struktur, organisation s- form m.v. Vi har behov for at gå nye veje. Ny inspiration kan vi bl.a. hente i Sverige. Skattekommissionen anbefalede at indføre moms på personbefordring, men forslaget indgik ikke i den endelige skatteaftale. Det er selvfølgelig en balancegang og der er stor forskel på fx fly og togtrafik. Moms på offentlig servicetrafik tog og busser ville medføre mere lige vilkår mellem offentlige og private operatører og samtidig ville det give baggrund for yderligere omkostningseffektiviseringer i sektoren. Taxaområdet er også i vælten. Det gælder omlægning af afgifterne, men også nye miljøkrav. Også her har vi været aktive. Taxaer er en væsentlig del af personbefordringen i Danmark. Taxaerhvervet er trængt og betjeningen af yderområderne i Danmark er i fare for at blive forringet. Taxakørsel skal indtænkes i en kommende strategi for persontransporten. Den trafikale infrastruktur har fået en tiltrængt politisk bevågenhed. Trafikaft a- len rummer investeringer for 94 mia. kroner frem til 2020. En fin aftale også selv om vi godt kunne tænkes os flere penge til vejene. Det er værd at notere sig, at vi også har fået en politisk aftale mellem Danmark og Tyskland om en Femernforbindelse. For godstransport åbner det nye muligheder for jernbanegodstransport. Femernforbindelsen skaber nye perspektiver og muligheder for persontransporten. Højhastighedstog kan rykke tæt på at blive en del af trafikbetjeningen i Danmark. Det er imidlertid vigtigt, at Jyllandskorridoren ikke glemmes. Jylland er en af Danmarks største porte til og fra udlandet. Den trafikale infrastruktur skal sikre, at Danmark et af de bedste lande at drive virksomhed i og ud fra. Hvad enten man driver virksomhed i Vestjylland, på Møn eller på Fyn. På sidste årsmøde havde vi klimaet som tema. EU-lovgivningen er på plads og Danmark skal reducere 20 pct. uden for kvotesystemet. Populært sagt er det bolig, bønder og biler. Det kan blive øget op til 30 pct. i tilfælde af en internat ional aftale senere på året i København. Det bliver svært at nå. I trafikaftalen om grøn transport er der anvist en række veje til målet. De er bl.a. mere kollektiv transport, energieffektive biler og taxaer, og mere aerodynamiske lastbiler. Vi har i transportbranchen klart sagt, at vi vil bære vores del af ansva- 5
ret. En række virksomheder er i gang, men det kræver, at vi får den nødvendig metodefrihed til at nå målet, med de forskellige midler vi har. Klimadebatten synes jeg har vist styrken ved DI Transport. Vi lærer af hinanden på tværs af transportformer og virksomheder. Og samtidigt har vi stået stærkt udadtil, fordi vi repræsenterer hele transportsektoren og ikke særinteresser. [Afrunding] Som jeg sagde indledningsvis, har jeg tre hovedbudskaber: For det første synes jeg vi er nået langt med at skabe fundamentet i DI Transport. Vi har allerede set synergien ved at samle transporten. For det andet har markeret os i mange konkrete sager. For det tredje venter der os store udfordringer: Klimadebatten vil fortsætte med at udfordre os. Der er en trafikaftale, der skal gennemføres, og som vi skal forsøge at påvirke i en gunstig retning. Og der vil fortsat være en række konkrete sager, som skal løses. Jeg har ikke nævnt den økonomiske krise. Ikke fordi den ikke har ramt transporten. Den mærkes på antallet af passagerer i lufthavnene, stærkt faldende bilsalg, og en generel omsætningsnedgang i transportsektoren. Vi får lejlighed til i eftermiddag at drøfte krisen og især, hvordan vi vender den til noget positivt. Et er sikkert, når krisen vender, vil efterspørgslen efter transport stige ganske af sig selv. I DI Transport er vi samlet om det fælles mål, at Danmark skal være et af de mest attraktive lande at arbejde i og ud fra som transportvirksomhed. Målet er mobilitet i verdensklasse. Og at transporten får de rammebetingelser, der gør det muligt. Konkret er det vores opgave at skabe fremtidens transportløsninger. Det handler ikke om at vælge mellem veje eller baner eller mellem kollektiv eller individuel personbefordring. Det handler om fælles løsninger, der sikrer mobilitet og sa m- tidig løsninger, der bidrager til at begrænse transportens virkninger på klima, miljø og natur. Her har vi i DI Transport det unikke udgangspunkt, at vi favner alle dele af transportsektoren i Danmark. Det udgangspunkt er vores styrke. I det fremadrettede vil vi sætte fokus på ikke mindst EU, der i dag sætter de væsentligste rammer for transportens virke. Vi vil også styrke arbejdet med at synliggøre transportens værdi for samfundet. Med de ord vil jeg gerne afslutte min beretning. Tak til bestyrelsen og sekretariatet for samarbejdet. 6
7