Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016

Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016 Offentliggjort og fremsendt til Miljø- og Fødevareministeren, miljøordførerne for Folketingets partier, samt pressen den 11. marts 2016. Kontakt: Seniorbiolog Thor Hjarsen thj@verdensskove.org M: 4090 4666 PhD, lektor, Karsten Thomsen kt@verdensskove.org M: 2777 5046 Biolog Stine Nüchel Tuxen st@verdensskove.org M: 2858 1100 Foto: David Buchmann / Verdens Skove

Overblik: Verdens Skoves ønsker til Naturpakken 2016 En målrettet naturindsats i vores skove vil ikke kun sikre de mange truede arter i Danmark; det vil også betyde, at vi på sigt kan leve op til vores internationale forpligtelser om biodiversitet. Ydermere kan det løfte de danske naturværdier, så befolkningen vil få langt større glæde af naturen med store og mangfoldige oplevelser, og det vil give forøget turisme, der skaber vækst, både lokalt og nationalt. Desuden vil en natur med flere oplevelser og udfordringer kunne styrke læring, viden, sundhed og trivsel. Naturen kan passe sig selv den er faktisk gammel nok den skal bare have lov til at blive stor nok! Verdens Skove foreslår overordnet følgende ni tiltag i forbindelse med Naturpakken 2016: 1. Fældningsstop af gammel løv i statsskove med mange rødlistede arter og særlige naturtyper (bioscore >9), indtil der er udpeget ny urørt skov og græsningsskov. 2. Udpegning af mindst 25-30.000 hektar ny urørt statsskov inden 2020 og 15-20.000 hektar ny urørt privatskov inden 2030. Udpegningen prioriteres efter: a) områder med nuværende forekomster af sårbare og truede arter, dernæst b) områder, som kan bidrage til fremgang i biodiversiteten. 3. Udpegningen af de konkrete skove skal ske i samarbejde med universiteterne i et hurtigarbejdende Biodiversitetsråd, så det er biodiversitetsformål og ikke skovdriftshensyn, der tilgodeses. I dag er op mod halvdelen af den udlagte urørte skov uden betydning for den truede og rødlistede biodiversitet. 4. Der udlægges mindst 5 store sammenhængende naturarealer primært på statens naturarealer, hvor naturlige økosystemfunktioner kan genskabes - enten af sig selv eller ved naturgenopretning. Arealerne skal hver være på mindst 1000 hektar men gerne meget større. 5. Urørt skov er ikke lig med totalt fældningsstop fra dag ét. Det er en proces, hvor der fortsat kan hentes hugstmodent tømmer ud af træsorter med lav betydning for oprindelig biodiversitet, for eksempel sitka. Der vil derfor kunne fældes i 10-30 år efter i den urørte skov, men det er betingelsen, at det fældede areal herefter bliver urørt natur og skov. 6. Etablering af en puljeordning til støtte for privatskovbruget, så der inden 2030 kan indgås langsigtede aftaler om urørt skov eller græsningsskov, helst ved tinglysning. 7. Inddrag kommuner, uddannelsesinstitutioner, NGOer og lokale erhverv i processen med udlæggelse af urørt natur i statsskove, så der sikres lokal opbakning. Den store vilde, natur er en folkesag! 8. Skovrejsning er ikke natur og giver ikke biodiversitet. Skovrejsning hører derfor ikke hjemme i en naturpakke. 9. Stort set alle FSC-skove i Danmark er statslige og møbelproducenterne vil fortsat efterspørge bæredygtigt træ. Derfor skal de private skoveejere motiveres til at overgå til FSC-mærket skovdrift. 2

Hvorfor urørt skov? Urørt skov giver variation i levesteder i form af fugtighed, lys, forskellige buske og træer, samt skovstruktur med lysninger med mere. Urørt skov giver plads til blomstrende urter og buske, gamle stående træer, eller liggende dødt ved med hulheder til mosser, laver, hulrugende fugle og flagermus, vedædende biller og svampe. Når forstligt drevet skov lægges urørt, er det vigtigt at indlede med en genopretning af naturlig hydrologi, det vil sige at drængrøfterne skal kastes til, og der kan laves strukturindgreb i ensartede beplantninger samt ringbarkning eller topkapning af løvtræer, for at fremme dannelsen af dødt ved. Desuden skal der etableres hegning og genindførelse af græssende dyr, som der allerede er gode erfaringer med mange steder i Danmark. Danmark er ifølge FN Aichi-aftale forpligtet til i 2020 at have halveret tabet af alle naturlige levestederherunder i skove - samt, hvor det er muligt, at have bragt det tæt på nul, og have reduceret degradering og fragmentering af naturen betydeligt. Desuden skal Danmark i 2020 have forebygget udryddelsen af kendte truede arter og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter med størst tilbagegang, skal være forbedret og opretholdt. De danske skove er en meget vigtig brik for at opnå disse FN-forpligtelser, da 6 ud af 10 af vores rødlistede arter er skovlevende og 4 ud af 10 endda kun lever i skov. Svampe på dødt ved. Foto: David Buchmann / Verdens Skove Hvad er urørt skov? Urørt skov er klart defineret i Naturstyrelsens egen Strategi for de danske naturskove fra 1992, og er forvaltet efter denne definition de sidste 23 år. Den seneste opgørelse over urørt skov i Danmark viser, at der i 2012 var udlagt 5.333 hektar statsskov og 1.915 hektar i privatejede skove. Danmarks samlede 3

skovareal er på 615.000 hektar, svarende til 14% af Danmarks areal. Heraf var altså lige over 7.000 hektar af vores skove udlagt til urørt, vild natur. Af det samlede skovareal, er 107.000 hektar ejet af staten og drives af Naturstyrelsen. Urørt skov er skovområder udlagt som natur, der passer sig selv. Det vil sige, at der er hverken omkostningstung naturpleje eller skovdrift. Urørt skov udelukker dog hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning. Når et skovareal har ligget urørt i en årrække, kan der efterhånden udvikle sig en urskovsagtig struktur med væltede og døde træer, foryngelse i lysninger, naturlige vandforhold og utallige levesteder for planter og dyr. Udlægning af urørt skov bevirker ikke et fald i biodiversitet. Når skovdrift ophører og naturgenopretning igangsættes, vil det samlet set og med det samme føre til en positiv udvikling for biodiversiteten. Endvidere vil de positive effekter forstærkes over tid. Verdens Skove mener ikke, at skovdrift skal stoppe fra første dag i en ny urørt skov. Det vil i høj grad give mening at fælde hugstmodne, eksotiske træarter med ringe betydning for biodiversiteten også flere år efter. Udlægges for eksempel hele Gribskov som urørt, vil det i høj grad give mening at fælde eksempelvis sitkagran efter 10, 20 eller 30 år. Eneste betingelse skal dog være, at der på de frigjorte arealer bliver vild natur, eventuelt også udsat hårdføre racer af kvæg og heste, således at der opstår lysåbne skovenge, som der er stor mangel på. Hvad er status for biodiversiteten? De rødlistede arter 63% af alle rødlistede arter er knyttet til skovnaturen, og 36% af de rødlistede arter i Danmark findes kun i skovene de er skovobligater. Eremit (Gnorimus nobilis) Eremitten er en af Europas største biller, som overalt bruges som indikator på, hvor god en skov er som naturskov med vigtige levesteder for de trætilknyttede sjældne arter af insekter og svampe. Eremitten er en bilag-ii-art i EU's habitatdirektiv, og dens levested er store, gamle, løvtræer med hulheder. Eksperter kan finde den voksne bille i træer, fordi den lugter af fersken. Billen har en dårlig spredningsevne, og er der for langt mellem de store gamle træer, uddør arten lokalt, når et sådant træ forsvinder. Dens levested er fredet overalt i EU. Foto: Ole Martin / Verdens Skove Det vil sige, at en meget stor andel af vores truede biodiversitet er helt afhængig af, om skovene rummer gode levesteder. Det, der særligt mangler i vores skove, er dødt ved, skovmoser og søer, samt en variation i skoven med lysninger, skovenge og lysbrønde, samt blandede bevoksninger med forskellige arter og aldre af træer og buske. Der er således tusinder af arter (laver, svampe, mosser, insekter, edderkopper, fugle, pattedyr), der med tiden får bedre vilkår, når en skov lades urørt, uanset starttilstanden. De er ikke afhængige af urørthed i sig selv, men urørthed giver mere af dét, de især er afhængige af: Variation, vand og dødt ved. Op mod 1000 forskellige arter er knyttet til gamle egetræer. I gamle træer er der liv. I en naturlig, vild skov ville der være 75-250 m 3 dødt ved pr. hektar (100x100 m). I 75% af de danske skove er der slet intet dødt ved på skovbunden. Denne mangel på dødt ved er et særligt stort problem i de danske skove. 4

Den naturnære skovdrift Naturstyrelsens skovdrift det vil sige driften i statsskovene - er siden 2005 sket som naturnær skovdrift, der skulle sikre store hensyn til biodiversitet. Den officielle danske statusindberetning til EU er dog, at de danske løvskove er i 100% ugunstig bevaringsstatus i henhold til Habitatdirektivet og det skyldes skovdrift. En af de største udfordringer for skovenes biodiversitet er, at den nuværende beskyttelse er utilstrækkelig, fragmenteret og ikke nok fokuseret. Der skal altså ske noget nyt og det nye er meget mere urørt skov. Forkert udlagte urørte statsskove Ser man på den samlede prioritering af urørt skov, ligger 52 pct. af arealet med urørt skov i kvadrater med maksimalt to af de udvalgte rødlistede arter, der gavnes særligt af dette virkemiddel. Virkemidlet kunne således have været lokaliseret med større effekt i forhold til de udvalgte rødlistede arter, skriver danske forskere i 2012 i en evaluering af indsatsen gennem 20 år for biodiversiteten i de danske skove 1. Det vil sige, at halvdelen af den urørte skov ikke dækker områder, hvor der i nævneværdig grad lever sårbare eller truede arter. Et væsentligt beskyttelsesredskab i statsskovene er dermed anvendt uden maksimal effekt og hensyntagen til hovedformålet: At beskytte flest mulige rødlistede arter. Af de nuværende 5.333 hektar statsskovområder (2012) udlagt som urørt skov, har op mod halvdelen af arealet ringe beskyttelseseffekt på de rødlistede arter. Dette er en alvorlig udfordring, og derfor er det nødvendigt at hele proceduren og kriterierne for Naturstyrelsens udlæggelse af urørt skov tages op til evaluering hurtigst muligt. Der er en række problemer i flere af de nuværende udpegninger: - Områderne med urørt skov er alt for små og ligger som øer i et hav af ensartede beplantninger. - De økologiske randeffekter er for store til, at disse små områder kan have en effekt som stabile levesteder for de fleste arter. - Områder er for spredte og usammenhængende, således, at de ikke kan fungere som trædesten eller spredningskorridorer for rødlistede og truede arter. Populationer af arter med lav spredningsevne vil derfor være særligt følsomme for minikatastrofer i form af en skovbrand eller hård vinter. - Områderne er direkte udlagt uden hensyn til nuværende forekomst af rødlistede eller truede arter. Hele hensigten med urørt skov undergraves derved, og der opnås ikke maksimal effekt. Verdens Skove har det indtryk, at Naturstyrelsens udlæggelse af urørt skov indtil nu er sket uden en samlet overordnet strategi, der prioriterer biodiversiteten og forekomsten af rødlistede arter. Den tilgængelige viden i eksempelvis biodiversitetskort og HNV-kort kommer ikke i tilstrækkelig grad i anvendelse, men der tages i stedet andre og mindre fokuserede hensyn. Verdens Skove kan på nuværende tidspunkt ikke komme med en udtømmende liste over nuværende urørt skov, der er udlagt forkert og uden effekt men herunder gives fire eksempler på relativt virkningsløse udlæggelser af urørt skov og græsningsskov i statsskove: Nejede Vesterskov og Lyngby Skov i Nordsjælland nordøst for Hillerød omfatter i alt 162 hektar skov primært løvskov. I 2000 blev i alt 55 hektar af Nejede Vesterskov udlagt som urørt skov at Naturstyrelsen. 1 http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/filer-2013/evaluering-biodiversitet-1992-2012.pdf 5

Nejede Vesterskov rummer ingen særlig biodiversitet, ud over en havørne-rede og ynglende hvinænder. Havørne-reder beskyttes allerede mod færdsel og skovhugst. Få kilometer væk ligger Gribskov med høj koncentration af rødlistede arter, og dermed en høj bioscore ifølge biodiversitetskortet. Det ville give meget bedre mening at anvende de 55 hektar urørt skov i værdifulde områder i Gribskov, som endnu ikke er udlagt som urørt skov. Sønder Kohave på cirka 60 hektar skov lige ved Nykøbing Falster, hvor knap 10 hektar er udlagt som urørt skov. Hele det udlagte område er i kanten af skoven. Skoven rummer ingen rødlistede arter og har en generelt lav bioscore-værdi. Baggrunden for udpegningen i 2000 kan ikke begrundes med forekomst af rødlistede arter og prioriteringen synes forkert. True Skov i Østjylland er Naturstyrelsens største skovrejsningsprojekt i området. Skovrejsningen forgår på ca. 650 hektar og der er nu erhvervet 425 hektar. Der er primært plantet løvskov og desuden er der både bålpladser og åbne arealer med græs. Der er ifølge driftsplanen udlagt 3 hektar til fri succession og Naturstyrelsen vil indregne dette i opgørelsen som urørt skov. Verdens Skove mener, at dette er et godt eksempel på, at manglende skovdrift, eller dårlig mulighed for skovdrift, ikke i sig selv er et kriterie for at udlægge skov som urørt skov. Biodiversitet må og skal være formålet, og valget af skovområder prioriteres derefter. I Bjerre skov syd for Horsens påbegyndte Naturstyrelsen i 2015 fældning af ældre egetræer i et mindre område med henblik på at etablere græsningsskov. Bjerre Skov rummer ingen rødlistede arter af betydning og begrundelsen fra Naturstyrelsen for at etablere denne græsningsskov var også genskabelsen af et guldalderlandskab. Igen er det et eksempel på, at udvælgelsen af skove, hvor skovdrift ophører, ikke følger en nødvendig, national prioriteringsindsats. Natura 2000-beskyttelsen i skovene er mangelfuld Kigger vi på de rødlistede arter, som hovedsageligt lever i skov, er blot 18% af arealet af deres levesteder dækket af Natura2000-områder. Tilsvarende dækning for rødlistede arter, der overvejende lever på for eksempel enge er 100% strandenge 99%, mose 98%. Ud over at urørt skov i statsskovene ikke anvendes med størst effekt for biodiversitet, så er Natura 2000- beskyttelsen ligeledes stærkt underrepræsenteret og beskyttelsen af arternes levesteder dårligst, så snart der er tale om skovhabitater. Helt nøjagtigt er 61% af levestedsarealet for rødlistede arter i de danske skove udenfor Natura 2000. Derimod er rødlistede arters levesteder betydeligt bedre dækket af Natura 2000- Urskovsprydvinge (Denisia stroemella) Denne sommerfugl er lænket til ældamle ege, for kun hannen kan flyve, mens hunner er vingeløse og bliver på værtstræet. Den var kun kendt fra Kongeegen og et par ege på Lolland, men i 2015 blev et eksemplar fundet i Dyrehaven og fotograferet for første gang i Danmark. Foto: Ole Martin / Verdens Skove netværket i Danmark i det åbne land og i vådområder som strandenge, moser, heder og søer. Det viste en nylig undersøgelse (2014) af omfanget af biodiversitet i Natura 2000-områderne på land 2. Kigger vi på de rødlistede arter, som hovedsageligt lever i skov, er blot 18% af arealet af deres levesteder dækket af Natura2000-områder. Tilsvarende dækning for rødlistede arter, der overvejende lever på for eksempel enge er 100% strandenge 99%, mose 98%. Det nuværende Natura 2000 beskytter ikke i tilstrækkelig grad de skovlevende rødlistede arter. Det skyldes bl.a., at der er langt flere rødlistede arter end der er udpegningsarter i Natura 2000-direktiverne. Endvidere 2 http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/udgivelser/notater_2014/analyse_biodiversitet_natura2000.pdf 6

har Natura 2000-udpegning i en skov ingen betydning for muligheden for skovdrift. Natura 2000 er altså langt fra et dækkende og effektivt redskab til beskyttelse af biodiversiteten i skovene derfor er der brug for et andet og mere effektivt naturbeskyttelsesredskab i skovene. Resultatet er, at Bevaringsstatus for de 10 oprindelige danske skovtyper (naturlignende løvskov), som er beskyttet af Habitatdirektivet, er i 2013 vurderet stærkt ugunstig. En vurdering af danske skoves biodiversitetsudvikling i 2010 viste, målt på levesteder, processer og arter, at der fortsat sker et væsentligt tab af biodiversitet fra de danske skove 3. Hvad har vi mistet? De mest truede arter i Danmark er knyttet til meget gamle løvskove med vådområder, lysninger, gamle, stående træer ( veterantræer ) og masser af dødt ved på skovbunden. Truede arter er for eksempel biller som vedboende torbister og smældere, samt pigsvampe og træboende lungelaver. Rødlig perlemorssommerfugl og sortplettet bredpande er to i dag meget sjældne skovsommerfugle. Andre sjældne og truede skovarter er for eksempel sort stork og mellemflagspætte. Men mere almindelige og udbredte arter, kendt af alle danskere, vil også få glæde af mere urørt skov: For eksempel egern, skovmår, stor flagspætte, spætmejse, skovrandøje og skovskarnbasse. Beskytter man de sjældne og truede arter, forbedrer man også levevilkårene for de mere almindelige arter. Grøn Pragttorbist (Gnorimus nobilis) Pragttorbisten er varmeelskende og besøger blomster af buske og stauder i skove. Larver lever i forrådnede kamre i stammen eller i de større grene af ældre løvtræer. Gået voldsomt tilbage de seneste 100 år, og findes i dag måske kun ét sted i Jylland og to på Sjælland. Foto: Marianne Graversen / Verdens Skove Stor Hvepsebuk (Plagionotus arcuatus) Denne sjældne træbuk regnes forsvundet i Jylland, men har i de seneste år vist en glædelig fremgang på Sjælland og muligvis også Fyn. Foto: Foto: Marianne Graversen / Verdens Skove Guldgrubet Pragtbille (Chrysobothris affinis Knyttet til gamle løvtræer som eg og bøg. Findes i dag kun i Nordsjælland i Danmark. I troperne sælges dens slægtninge som smykker. Foto: Ole Martin / Verdens Skove 3 http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forskere-her-er-fakta-om-biodiversitet-i-skovene 7

Hvad skal der til? Ophør af skovdrift er 4-5 gange billigere end plantning af ny skov. Desuden har nyplantede skove ingen reel betydning for vores truede skovnatur de første 150-200 år. Er det biodiversiteten, der skal hjælpes, er skovrejsning derfor ingen løsning. Skal der endelig skabes ny skov, vil det være bedst at lade naturen passe sig selv og lade skoven vokse op af sig selv eventuelt med græssende køer, heste eller hjortevildt. Dette vil fremme insekter og blomsterflora, og derfor også fuglefaunaen. Udpegning af urørt skov og græsningsskov Det er helt afgørende, at det er den rigtige skov, der bliver udlagt som urørt skov, eller udlagt som græsningsskov med fritgående kvæg eller heste. Til det skal den nyeste viden anvendes, og danske biodiversitetsforskere må derfor inddrages. Der er i dag opdaterede redskaber i form af Biodiversitetskortet og HNV-kort, som angiver, hvor de vigtigste skove og naturområder findes. Rødlistede arters levesteder og sjældne naturtyper er markeret med farver jo vigtigere, des rødere. Her ses udsnit fra henholdsvis Nordvestjylland og Nordsjælland, hvor statsskovsområder i høj grad bør prioriteres. Et biodiversitetsråd er nødvendigt Den kommende naturpakke bør derfor indeholde oprettelsen af et uafhængigt biodiversitetsråd primært med repræsentation af danske biodiversitetseksperter fra universiteterne. Verdens Skove har tidligere foreslået dette. Der er allerede hjemmel til at nedsætte et sådant råd i Naturbeskyttelsesloven 64: Miljøog fødevareministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden for lovens område. Formålsparagraffen for et nyt biodiversitetsråd kunne lyde: Biodiversitetsrådet er rådgivende og afgiver indstilling til miljøministeren om beskyttelse af biodiversitet og prioritering af indsatsen. 8

Adskillelse af vild natur og produktion Ved at opdele statens skove i produktionsarealer og naturarealer kan vi for alvor rykke på naturfronten. Produktionsstatsskovene kan fortsat forvaltes med naturnære driftsformer, således at FSC kriterierne fortsat opfyldes. Ved at opdele skovene i naturskove og produktionsskove, vil Danmark nå et af de vigtigste skridt for at opnå 2020 målene og redde skovenes biodiversitet. Økonomien i urørt skov Urørt skov er det mest effektive virkemiddel, når det gælder beskyttelsen af biodiversiteten i skovene. Urørt skov er desuden det mest omkostningseffektive virkemiddel til at beskytte mest muligt truet og sårbar biodiversitet i Danmark. Indsatsen er ifølge det Økonomiske Råd op til 7 gange dyrere i det åbne land end i en skov pga. bl.a. jordpriser, driftstab m.m. En helt ny undersøgelse fra Københavns Universitet 4 viser, at omkostningerne ved urørt skov vil være kr. 1.525-2.170 kr. per hektar per år. Dette er lavere end Naturstyrelsens egne beregninger på 2.200-2.500 kr. per hektar per år. Det vil naturligvis koste penge at udtage driftskove og lave dem om til vild natur, men det gør al naturgenopretning. Det er et politisk valg. Naturgenopretning i det åbne land og i vådområder koster ligeledes mange penge. For få år tilbage stod Naturstyrelsen for genopretningen af Skjern Å, der var Danmarks indtil videre største og dyreste naturprojekt. For knap 300 millioner kroner fik vi 2.200 hektar vådområde. Alene anlægsomkostningerne var over 120.000 kroner per hektar. Hertil kommer den årlige drift. På Vestamager syd for København, som ligeledes ejes af Naturstyrelsen, koster naturplejen mere end 2.500 kr. per hektar årligt. Dertil er der væsentlige og potentielle samfundsmæssige gevinster ved urørt og vild skov samt større naturområder. Naturstyrelsen har selv påvist, at rewilding-projektet med bisoner på Bornholm skaber 3-4 jobs på nuværende tidspunkt. Og i Vestjylland er de store naturområder og naturgenopretningsprojekter nogle af de vigtigste udflugtsmål for danske og udenlandske turister. Driftstiltag Man kan opnå en vis positiv effekt ved i den nuværende skovdrift at lave regler om at lade dødt ved ligge i skoven, beskytte evighedstræer, sikre at nye træer kan vokse op naturligt i stedet for at plante dem, og ved at bevare små nøglebiotoper (skovsøer, moser, dødt ved) som del i en naturnær skovdrift. På trods af dette vil effekten på biodiversiteten være langt mindre end i en urørt skov. Kun i urørt skov kommer alle de naturlige processer, der fremmer biodiversiteten, i spil. Konkret vil følgende driftstilpasninger give mere biodiversitet: 1. Større, sammenhængende naturskovområder uden skovdrift. 2. Tydeligere adskillelse af skov drevet for naturens skyld og skov til træproduktion. 3. Mere vand i skovbunden ved lukning af dræn. 4. Mange flere gamle stående træer, der får lov at nedbrydes og være levesteder for fugle, svampe og insekter. 5. Væltede træstammer og nedfaldsgrene skal blive liggende på skovbunden dvs meget mere dødt ved på skovbunden også efter stormfald. 4 http://macroecology.ku.dk/dk/medier/news_list/2016/saadan-redder-vi-dyr-og-planter-i-de-danske-skove/ 9

6. Store lysninger inden i skovene med naturlig indvandring af urter skabes og bibeholdes gennem græsning. 7. Etablering af græsningsskove med hårdføre græssere som hjorte, vildheste, bison og/eller kvæg. 8. Flere buske af oprindelige arter med bær og nødder Hvilke skove er vigtigst? Danske statsskove som Verdens Skove ønsker prioriteret i Naturpakken 2016: Almindingen Bornholm Fussingø Kronjylland Hald Hovedgård Kronjylland Kaløskovene (inkl. Markerne) Kronjylland Ganløse Eged mm Østsjælland Krogenlund, Østsjælland Slagslunde Skov Østsjælland Tokkekøb Hegn Østsjælland Farum Nørreskov og Farum Lillevand Østsjælland Gribskov - Nordsjælland Gurre Vang Nordsjælland Horserød Hegn Nordsjælland Store Dyrehave Nordsjælland Teglstrup Hegn Nordsjælland Tisvilde Hegn Nordsjælland Jægersborg Dyrehave Hovedstaden Rude skov og Friheden Hovedstaden Klinteskov, Møns klint Storstrøm Ulvshale Skov Storstrøm Nørreskov Sønderjylland Pamhule Skov Sønderjylland Sønderskov, Sønderjylland Rold Skov Himmerland Stagsrode Skov Trekantsområdet Sønderskov Søhøjlandet Vesterskov Søhøjlandet Nordskov Søhøjlandet (Listen er udarbejdet af Verdens Skove i februar-marts 2016 og opdateres løbende). 10

Om Verdens Skove Urørt skov, græsningsskov og større sammenhængende naturarealer vil betyde levesteder for rødlistede og truede arter af dyr, svampe og planter. Det vil betyde flere oplevelser i naturen for befolkningen og mere natur giver også bedre sundhed og trivsel. Denne indsats deltager Verdens Skove i som en af Danmarks natur- og miljøorganisationer. Verdens Skove (tidligere Nepenthes) er en medlemsbaseret organisation med en stor og voksende gruppe af unge, natur- og miljøengagerede frivillige. Vi har kontorer i Århus og København med 15 ansatte. Vi driver en række Danida-projekter fokuseret på Syd- og Mellemamerika, ud over en både national og international kamp for skovene i hele verden. Vi er optaget af en bæredygtig udnyttelse af skovene, hvor hensyn til biodiversitet, klima og lokalbefolkning tages. Verdens Skove vil inddrage frivillige og borgere i naturformidlingen og engagementet i den danske natur og skove. Vi vil i de kommende år i lighed med vores internationale arbejde, sætte fokus på lokalbefolkningens inddragelse, nye målgrupper og socialt udsatte, så alle borgere i Danmark kommer til at opleve naturens mangfoldighed. Stor flagspætte på gammel eg ved Mølleåen. Foto: David Buchmann / Verdens Skove 11