Børneforløbsundersøgelsen 2011 (udkast 27. januar 2011)

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 19-06-2013 Us 2170: Forløbsundersøgelsen for børn født i 1995 Dines Andersen Børneforløbsundersøgelsen 2011 (udkast 27. januar 2011) Kære interviewere på denne undersøgelse Vi tager nu hul på 5. runde i SFI s Børneforløbsundersøgelse, der følger børn født i 1995, med dansk eller anden etnisk baggrund. Lige nu er det dog kun den danske del, som sættes i gang, fordi det er uafklaret hvordan den etniske del skal finansieres. De tidligere interviewrunder fandt sted i 1996, da barnet var ca ½ år gammelt, i 1999 (omkring alderen for overgang fra vuggestue til børnehave) og i 2003 (ved alderen for skolestart). Ved 4. interviewrunde i 2007 var børnene blevet 11 år og de fleste gik i 5. klasse. Og her i 2011, hvor vi for 5. gang skal i kontakt med børnene, er de blevet 15 år og går typisk i 9. klasse. Til jeres orientering er i bilagstabel 1 vist en oversigt over, hvem der blev interviewet i de forskellige år og hvor mange der deltog. Det gode ved en forløbsundersøgelse er, at de fleste godt kan huske, at de har været med før, og med årene begynder de at føle et vist medejerskab til undersøgelsen. Rigtig mange steder kan I derfor vente at blive godt modtaget. Vi tror på en høj gennemførelsesprocent også denne gang. Fra fødslen af har det været moderen, som blev interviewet. I sidste runde blev det 11-årige barn selv for første gang interviewet. Både mor og barn skal også interviewes denne gang, men nu gør vi barnet til hovedpersonen og laver et face-to-face interview med den unge selv. Moderen skal denne gang (som muligvis bliver den sidste, hun deltager i) besvare et Web-skema på familiens computer. Eller hun skal besvare skemaet på papir, hvis familien ikke råder over en pc med internetadgang. Vi regner med at mindst 8 uf af 10 mødre kan besvare Web-skemaet. Her i 2011 skal følgende personer interviewes Barnet/den unge selv (personligt interview på bopælen) Barnet/den unge skal i forlængelse af interviewet besvare en kognitiv test Barnets mor (egen besvarelse af Web-skema eller af skemaet i papirudgave) Barnets mor skal i forlængelse af interviewet besvare en kognitiv test I modsætning til tidligere er der denne gang ikke noget skema til (sted)faderen. Hvem indgår i undersøgelsen? De familier, der opsøges for interview, er alle fra den oprindelige stikprøve og som stadig bor i landet. Man bliver ikke ekskluderet fra undersøgelsen, blot fordi man ikke deltog i en eller flere af de foregående runder. Det kan altså ske, at en familie, som ikke har deltaget før, pludselig siger ja til at medvirke her i 2011 (men nok ikke videre sandsynligt). Børn, på hvis vegne forældrene ved en tidligere lejlighed udtrykkeligt har nægtet at medvirke i undersøgelsen (dem vi kalder forløbsnægtere ) eller er udgået på grund af handicap, opsøges ikke. C:\Users\caw\Desktop\Interviewerinstruktion (27 01 11).docx

Skemaet til den unge og web-skemaet til mor er udformet til såvel danske som etniske unge. Da der indtil videre kun er danske unge i stikprøven betyder det, at der er dele af skemaet, som altid bliver sprunget over. Introduktionsbreve (IP-breve) Det er en stor undersøgelse, som vil strække sig frem til lidt før skoleferien. Derfor skal I selv udsende IP-brevene i den takt, I regner med at interviewe dem. Tag kontakt før interview Interviewet finder sted på bopælen med henholdsvis mor og barn. De to skal være hjemme samtidig, og det kan godt være lidt af et puslespil, for 15-årige er særdeles aktive uden for hjemmet. Endvidere er de selvstændige med egne meninger og næppe med stor forståelse for det samfundsnyttige i at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Her hjælper det dog, at de har været med før. Både via moderens deltagelse i flere runder siden fødslen og deres egen medvirken som 11-årig. Det er altså bedst, at du kontakter familien i forvejen og laver en aftale. Der hvor forældrene stadig har lidt autoritet i behold, vil de nok være de bedste ambassadører for undersøgelsen. Når du forud for besøget taler med familien, skal du også nævne, at barnet (ligesom tidligere) vil blive spurgt om sin højde og vægt. Det vil være en stor hjælp for dig, hvis barnet er blevet målt og vejet før du kommer og resultaterne skrevet ned på en seddel, så de hurtigt kan føres ind i spørgeskemaet. Jo længere hen på foråret I kommer, jo mere fokuseret på den forestående afgangseksamen i 9. klasse vil mange familier være. Der er en risiko for, at familien, alene fordi den er så optaget af den forestående eksamen, kan føle sig presset og derfor har mindre lyst til at deltage. Og nu vil I så lave en aftale med familien! Det er selvsagt meget uheldigt for denne interviewrunde, hvis et større antal unge falder fra. Men det kan også risikere at få negativ indflydelse på villigheden til at deltage i senere interviewrunder. Derfor: vær meget opmærksom på at udvise fleksibilitet, når dagen for jeres besøg i familien skal aftales. Det er dog ikke en del af jeres fleksibilitet, at interviewet kan klares pr telefon. Erfaringen viser, at det personlige interview er den bedste interviewform, og vores skemaer med spørgsmål og svarmuligheder er ikke udformet med henblik på, at man kan svare over telefonen. I skal ud i hjemmet. Spørg om familien råder over en computer med internetforbindelse (via en højhastighedsforbindelse: ADSL eller ISDN). Så ved du i forvejen om moderen kan sættes til at besvare sit Web-skema mens du interviewer den unge eller om du skal sætte moderen til at besvare et papirskema, mens den unge interviewes. (De seneste opgørelser fra 2010 viser at op mod 90 pct af børnefamilierne har internet i hjemmet). Du kan oplyse, at dit besøg i familien vil tage ca. 1½ time. [????] Sådan foregår det i hjemmet. Det fremgår af AD-kortet, hvem af forældrene du skal interviewe. Det er forældremyndigheden til barnet, som har været afgørende. Hvis moderen har (del i) forældremyndigheden, skal hun interviewes. Side 2

Hvis faderen er alene om at have forældremyndigheden, skal han interviewes. Det kan ske, at familien (i ligestillingens navn) har besluttet, at den anden ægtefælle/samlever skal besvare skemaet. Det har du lov til at acceptere. Først skal moderen sættes i gang med besvarelsen. a) Hvis familien har en pc med internetopkobling bruges denne til besvarelsen. Du sørger for, at finde hjemmesiden og logger moderen ind med hendes personlige password. Se til, at besvarelsen kommer godt i gang. De første spørgsmål skal du besvare. Det kan du udnytte til at vise, hvordan det foregår (gå videre til næste spørgsmål, rette et forkert svar etc.) Når det kører uden problemer, kan moderen overlades til sig selv. b) Hvis familien ikke råder over en egnet pc med internetopkobling eller denne er for langsom (fx fordi man kobler sig op via en alm telefonforbindelse) eller der midlertidigt er problemer med at bruge computeren, udleverer du papirversionen af mødre-skemaet. Husk at påføre skemaet IP-nr, og at du skal have det udfyldte skema med dig, når du går, så moderen bør straks gå i gang med besvarelsen, som foregår et andet sted end der, hvor du interviewer den unge. c) Når moderen er godt i gang med sin besvarelse, kan du starte på interviewet med den unge. Der er tale om et sædvanligt CAPI-interview, hvor vi har valgt ofte at benytte et forevisningskort med svaralternativer, så IP hele tiden er fokuseret på, hvad der netop nu er på tale som svarmuligheder. Et stykke inde i interviewet (sp. 71 92) kommer en række følsomme spørgsmål, som den unge selv skal besvare uden din (eller andres) indblanding. Det gøres ved, at du vender pc en om, så kun IP kan se, hvad der står på skærmen. Den unge har lov til at inddrage dig ved at stille spørgsmål, hvis der er noget som han/hun ikke forstår, eller hvis det kniber med læsefærdighederne, kan du læse spørgsmål og svarmuligheder op for IP. Men du må ikke se, hvad der svares. Undervejs i denne sektion står på skærmen en oplysning om, at IP kan kontakte foreningen Børns Vilkår, hvis der er noget IP har brug for at tale med en voksen om. Efter interviewet afleverer du et visitkort fra Børns Vilkår. Når IP er kommet igennem sektionen, overtager du igen pc en og fortsætter interviewet på normal vis. Interviewet afsluttes med et spørgsmål om den unges E-mail-adresse og telefon-nr. Specielt ved mail-adresser kan der let opstå skrivefejl. Derfor skal du bede IP om selv at skrive sin adresse og tlf-nr. d) Når interviewet med den unge er færdigt, er der et særskilt prøve-hæfte (en test), som den unge selv skal besvare. Det gør ikke noget, at der gives en lille pause. Du kan fx checke, at moderen er blevet færdig med sin besvarelse og har afsluttet korrekt ved at sende den (eller tage imod det udfyldte papirskema). Det spørger vi om Børneforløbsundersøgelsen har til formål at følge en bestemt fødselsårgang (1995) gennem deres barndom og ungdom. Vi belyser opvækstvilkårene for disse børn, samt deres udvikling, sundhed og trivsel for at kunne undersøge, hvilken betydning forskellige opvækstvilkår har for børnenes senere tilværelse. Til dette bruger vi alle de oplysninger vi får i alle undersøgelsens skemaer. Nu, hvor børnene er blevet unge 15-årige, vil der være fokus på deres skolegang, deres fritid og forhold til kammeraterne. Der vil være noget om deres syn på og planer for fremtiden samt på Side 3

ungdomslivets fristelser og farer (sex, drugs & rock roll), Samtidig følges op på temaer, som også har været med i tidligere runder: sundhed og personlig udvikling. Lidt baggrundsviden om de tidligere interviewrunder I den første dataindsamling, som fandt sted i 1996 da barnet var ½ år gammelt, var der især fokus på fødslen og den første tid efter fødslen. Der blev spurgt om amning, om gråd, om kolik og om barnets udvikling. Dernæst blev der spurgt til sundhed/sygdom og til barnets temperament og humør. Der var desuden spørgsmål om barnets pasning, og om forældrenes sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse, arbejde og økonomi. Det gav en beskrivelse af det spæde barn og af de rammer, som forældrene kunne give barnet under opvæksten. Der kan læses mere i Mogens Nygaard Christoffersen: Spædbarnsfamilien. Rapport nr. 1 fra forløbsundersøgelsen af børn født i efteråret 1995. Socialforskningsinstituttet, rapport 25, 1997. Anden runde, som fandt sted i 1999, da barnet var ca 3½ år gammelt fokuserede særligt på barnet udvikling, sociale relationer og pasning. Der blev spurgt til barnets udvikling (hvad kan barnet, hvad kan det ikke), til hvordan barnets temperament er og til, hvordan barnet klarer sig sammen med andre børn. Et andet stort emne var hvordan barnet er blevet passet fra barselsorlovens ophør og frem til interviewtidspunktet. Og endelig var der igen en del spørgsmål om forældrenes sociale situation. Som noget nyt var der til sidst nogle spørgsmål til de forældre, der er blevet skilt/er flyttet fra hinanden siden sidste interview. Der kan læses mere i Else Christensen: Det 3-årige barn. Socialforskningsinstituttets rapport 00:10 fra år 2000. Det tredje interview, som fandt sted i 2003, da børnene var 7½ år gamle, var der fokus på det nye i barnets liv: skolegangen. Her blev igen spurgt til barnets udvikling, sundhed og sociale relationer, samt som noget helt nyt til starten af skolegangen. Der kan læses mere i Else Christensen: 7 års børneliv. Socialforskningsinstituttets rapport 04:13 fra 2004. Det fjerde interview fandt sted i 2007, da børnene var 11 år gamle og befandt sig midt i grundskoleforløbet (5. klasse). Det var samtidig første gang, børnene selv blev interviewet. Det handlede bl.a. om deres syn på skolegangen, opfattelse af egne styrker og svagheder, fritidsliv og forholdet til kammeraterne. Temaer fra tidligere runder, sundhed og personlig udvikling, blev belyst igen. Der kan læses mere i Cathrine Mattsson, Anne-Dorthe Hestbæk og Angelo Rosenstjerne Andersen: 11- årige børns hverdagsliv og trivsel. SFI-rapport 08:16 fra 2008. Vi er nu i gang med femte interviewrunde, hvor de unge også interviewmæssigt er hovedperson. Det vil de være fremover, og måske er det sidste gang, vi interviewer moderen. Hvor længe, vi følger de unge, bestemmes af interesse og økonomi. I England, hvor sådanne undersøgelser er gennemført siden 1940'erne, følger man stadig børnene, der efterhånden er godt oppe i 50-erne. Så mange er med i SFI s Børneforløbsundersøgelse (dansk og etnisk del) Danske familier (mor er i 1995 dansk statsborger) Etniske familier (mor er i 1995 ikke dansk statsborger) Antal Pct af oprindelig stikprøve Antal Pct af oprindelig stikprøve Oprindelig stikprøve 6.011 610 (i 1996) 1. Interview i 1996 5.429 90,3 482 79,0 2. Interview i 1999 5.288 88,0 463 75,9 Side 4

3. Interview i 2003 4.971 82,7 378 62,0 4. interview i 2007 4.823 80,2 5. interview i 2011? Bemærkninger til skemaerne Skemaet til den unge indeholder spørgsmål, som stammer fra en del forskellige undersøgelser. Af hensyn til sammenligneligheden med disse har vi bevaret spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder. Det betyder så, at der kan være mindre forskelle mellem spørgsmålene i denne undersøgelse, som ikke virker helt logiske. For at imødegå forvirring hos interviewpersonen har vi valgt at gøre flittig brug af forevisningskort med svaralternativerne på. Så kan respondenten klart se hvilke svarmuligheder, der tilbydes netop her. Når den unge ikke hører til i en traditionel kernefamilie, men evt bor sammen med en stedforælder, kan der opstå usikkerhed vedr forældrene. Hvem er nu det? I starten af interviewet er far og mor de biologiske forældre. Der spørges om far og mor bor sammen, og hvordan man håndterer situationen, når de biologiske forældre bor hver for sig. I sp 43-45 spørges udtrykkelig til den unges oplevelse af sit forhold til de biologiske forældre og deres indbyrdes relation. I sp 52-59 spørges derimod til familien, som er det sted den unge bor mest. Det drejer sig om dagligdags emner som hvem der bestemmer og hvad der sker i familien. Skemaet til mor xxxxxxx Dines Andersen og Inger Marie Christensen Side 5

Kognitive test gennemføres af både mor og barn. Den enkelte interviewer udstyres med en trykt opgavebog (testhæfte), som medbringes til alle interviews. Testhæftet skal i hele undersøgelsesperioden betragtes som interviewerens personlige ejendom. Der må ikke skrives eller sættes mærker i hæftet. Hver gang det anvendes skal det fremstå som nyt og ubrugt (så synsindtrykket er ens for alle). Testhæftet indeholder fem figurserier, mærket A E. Serie B bruges til moderen og serie D til den unge. Hver side i hæftet er en planche (B1, B2, B3 etc) der viser et tapet, som har et blankt hul, der skal dækkes af en de lapper, som vises nedenfor. Opgaven går altså ud på at angive hvilken af de 6 lapper, som passer ind i hullet og fuldender tapetet. I den skriftlige instruktion til mor og barn nævnes, at testen tager ca 10 minutter. Det skal forstås sådan, at IP har lov til at bruge mindst 10 minutter, men at der ikke skal tages tid på stopur eller lign. Der må gerne bruges mere end 10 minutter, fx 12-15 minutter. Men efter et kvarter har du lov til at standse besvarelsen. Planche A1 bruges til instruktionen. Her ser du et tapet med et bestemt mønster [peg på tapetet og mønsteret]. Der er klippet noget ud af tapetet. Hullet har samme størrelse og form som hver af lapperne her nedenfor. En af dem passer til hullet i tapetet. Du skal finde ud af, hvilken lap der er den rigtige, fordi den passer til mønsteret i tapetet. Peg på lapperne en efter en og forklar hvorfor den ikke passer. Til sidst er der kun den rigitge tilbage. Svaret (fx nr 4 til planche A1 nr 3 til planche A2 etc) skrives på arket med figur-svar. Hus at skrive IP-nr på arket (så det kan blive koblet til det rette interview). Side 6

Mor besvarer et web-skema: Efter at mor evt har indskrevet sin mail-adresse og tlf-nr følger figurtesten. Mor skal sidde med opgavehæftet foran sig og taste sine svar ind på computeren. Skærmtekst til Mor: Nu følger en lille test, som du også bedes besvare. Den består af 20(?) ensartede opgaver, som bliver gradvis sværere. Testen tager ca 10 minutter. Her kan du se, hvad du skal gøre: På billedet nedenfor vises et tapet med et bestemt mønster. Der er et hul i tapetet, hvor mønsteret mangler. Nedenunder kan du se seks lapper, hvoraf en passer helt korrekt til hullet i tapetet og fuldender mønsteret. 1 og 2 og 5 ligner slet ikke. 2 er helt blank. 6 kunne godt ligne, men der mangler et stykke. 4 passer helt perfekt ind i tapetets mønster. Og 4 er derfor det rigtige svar, som du skriver ud for opgavens nr. Slå op på planche B1 i opgavehæftet og løs opgaverne B1 B20. Skriv svarene på computerens svarside. Vigtigt! Du må ikke skrive noget eller sætte mærker i opgavehæftet. Det skal bruges af andre efter dig. Mor besvarer et papirskema: Efter at mor evt har skrevet sin mail-adresse og tlf-nr følger figurtesten. Mor skal sidde med opgavehæftet foran sig og skrive sine svar ind i svarskemaet sidst i spørgeskemaet. Tekst: Nu følger en lille test, som du også bedes besvare. Den består af 20(?) ensartede opgaver, som bliver gradvis sværere. Testen tager ca 10 minutter. Her kan du se, hvad du skal gøre: På billedet nedenfor vises et tapet med et bestemt mønster. Der er et hul i tapetet, hvor mønsteret mangler. Nedenunder kan du se seks lapper, hvoraf en passer helt korrekt til hullet i tapetet og fuldender mønsteret. 1 og 2 og 5 ligner slet ikke. 2 er helt blank. 6 kunne godt ligne, men der mangler et stykke. 4 passer helt perfekt ind i tapetets mønster. Og 4 er derfor det rigtige svar, som du skriver ud for opgavens nr. Slå op på planche B1 i opgavehæftet og løs opgaverne B1 B20. Skriv svarene i skemaet på næste side. Vigtigt! Du må ikke skrive noget eller sætte mærker i opgavehæftet. Det skal bruges af andre efter dig. Den unge taster selv sine test-svar ind på computeren (CAPI): Efter at den unge evt selv har skrevet sin mail-adresse og tlf-nr følger figurtesten. Den unge skal sidde med opgavehæftet foran sig og skrive sine svar ind på computeren. Tekst: Nu følger en lille test, som du også bedes besvare. Den består af 20(?) ensartede opgaver, som bliver gradvis sværere. Testen tager ca 10 minutter. Her kan du se, hvad du skal gøre: På billedet nedenfor vises et tapet med et bestemt mønster. Der er et hul i tapetet, hvor mønsteret mangler. Nedenunder kan du se seks lapper, hvoraf en passer helt korrekt til hullet i tapetet og fuldender mønsteret. 1 og 2 og 5 ligner slet ikke. 2 er helt blank. 6 kunne godt ligne, men der mangler et stykke. 4 passer helt perfekt ind i tapetets mønster. Og 4 er derfor det rigtige svar, som du skriver ud for opgavens nr. Slå op på planche E1 i opgavehæftet og løs opgaverne E1 E20. Skriv svarene i skemaet på næste skærmbillede. Vigtigt! Du må ikke skrive noget eller sætte mærker i opgavehæftet. Det skal bruges af andre efter dig. Side 7

Side 8