Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Fortroligt, uvildigt og gratis Årsrapport 2015
Forord Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig forbrugerpolitisk medlemsorganisation, der har 71.000 personlige medlemmer og 32 medlemsorganisationer. Siden 2010 har Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning ydet gratis rådgivning til udsatte borgere, der er kommet i gældsproblemer, og som af denne grund har behov for hjælp og rådgivning til at løse deres problemer. Det er indtil videre blevet til frivilligbaseret rådgivning af i alt 10.836 borgere og flere rådgivningsforløb er i gang. Den fortsatte tilstrømning til Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning vidner om, at mange borgere har svært ved at håndtere deres økonomi. Det bekræftes også i tallene for gældssatte borgere, hvor hele 231.785 borgere er registreret som dårlige betalere i RKI, mens ca. 13% af alle unge mellem 18-30 år oplever gældsproblemer (Forbrugerrådet Tænk, 2015). Gældsrådgivningen er en integreret del af Forbrugerrådet Tænks arbejde og strategi, hvor vi som forbrugerorganisation har et strategisk mål om at bidrage til et forbrug i balance. Dette indebærer, at vi hver dag arbejder for, at danskerne opnår et højt niveau af viden om forbrug og økonomi og på denne baggrund oplever større grad af trivsel og tryghed. Denne årsrapport giver et overblik over Gældsrådgivningens samlede aktiviteter i 2015. Herudover præsenterer årsrapporten en deskriptiv kortlægning af de borgere, der har modtaget rådgivning i det forgangne år. Fælles for de borgere, vi rådgiver i Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, er, at gæld fylder rigtigt meget i deres liv. Mange har svært ved at se en vej ud af gældsspiralen, når problemerne begynder at hobe sig op. I Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er vi derfor glade og stolte over de frivillige rådgivere, der ikke blot bliver ved med at yde en fantastisk og professionel rådgivning, men samtidig sætter en ære i at hjælpe socialt udsatte borgere med svære økonomiske problemer. Gældsrådgivning er samlet set sikret de kommende år, da der på Finansloven for 2016 (satspuljemidler) blev afsat 21,7 mio. kr. til området i perioden 2016-2018. Forbrugerrådet Tænk forventer sammen med de øvrige 10 rådgivningsorganisationer at kunne ansøge om midler til dækning af vores gældrådgivnings fortsatte drift. Dette er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke på plads. Da bevillingen i givet fald kun vil være 2-årig, skal fundraisingarbejdet for langsigtet finansiering imidlertid fortsættes ufortrødent. Vi bidrager ydermere gerne til dialogen om en varig forankring og finansiering af gældsrådgivningen på længere sigt. Anja Phillip Formand Forbrugerrådet Tænk Januar 2016
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Gældsrådgivningens arbejde... 1 1.2. Generelle resultater: Hvad er opnået som følge af rådgivningen... 2 2. Årets aktiviteter... 4 2.1. Frivillig Fredag... 4 2.2. Pengeuge 2015... 4 2.3. Mere synlighed... 4 2.4. Projekt Styr din Gæld... 5 2.5. Samarbejdsaftale og åbning af rådgivningscenter i Ringsted... 5 2.6. Samarbejdsaftale med Lejre Kommune... 6 3. Borgerne og gældssætningen... 7 3.1. Målgruppe for gældsrådgivningen... 7 3.2. Demografi... 7 3.3. Familieforhold... 8 3.4. Uddannelse og forsørgelsesgrundlag... 8 3.5. Gældsbilledet... 9 3.6. Årsager til gældssætning og konsekvenserne af denne... 10 3.7. To borger-cases... 12 4. Gældsrådgivningens betydning for samfundet...14 4.1. Gældsrådgivning tilfører værdi til samfundet... 14 5. Gældsrådgivningens frivillige rådgivere og uvildighedsprincippet...16 5.1. Uvildighed og rådgivning... 16 5.2. Gode historier fra frivillige... 17 6. Sammenfatning... 20
1. Indledning Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der har 71.000 personlige medlemmer og 32 medlemsorganisationer i ryggen. Vi arbejder for at styrke forbrugernes handlekraft i et Danmark, hvor alle forbrugere kan foretage et trygt valg. Rent strategisk indebærer dette, at vi aktivt arbejder for, at danskerne opnår et højt niveau af viden om økonomi og forbrug, så de kan skabe et forbrug i balance og derved opnå en større grad af tryghed og trivsel. Dette støtter vi i praksis op om ved at tilbyde rådgivning, viden og værktøjer, som gør det lettere for den enkelte forbruger at træffe det bedste valg. Det er med dette udgangspunkt at Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning siden 2010 har ydet fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til 10.836 økonomisk trængte borgere i Danmark gennem vores seks rådgivningscentre og vores landsdækkende telefon- og chatrådgivning. Gældsrådgivningens formål er at yde professionel gældsrådgivning og at være den førende rådgivningsinstans inden for gældsrådgivning for socialt udsatte. Vi har vi 6 gældsrådgivningscentre, hvoraf det nyeste blev åbnet i Ringsted i 2015. Centrene dækker hver især et stort geografisk område, og de når ud til udsatte borgere med meget forskellig social baggrund og økonomiske problemstillinger. Gældsrådgivningens arbejde er ikke blot en gevinst for det enkelte individ men også for samfundet i sin helhed. Rådgivningens arbejde er dagligt med til at hjælpe de gældsramte, enten før det går galt, eller ved at få dem løftet ud af de værste problemer, når det er gået galt. Eksempelvis hjælper gældsrådgivningen gældsramte med at undgå fogedudsættelse. Det område koster kommuner og boligorganisationer dyrt. Rådgivningen er således med til at spare samfundet for flere store økonomiske udgifter. Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er finansieret af midler fra Satspuljen 2012-2016 gennem Social- og Indenrigsministeriet. Med baggrund heri er der etableret et driftssekretariat med 3,4 årsværk og to studentermedarbejdere. Driftssekretariatet understøtter ca. 120 frivillige, som bruger ca. 4 timer ugentligt på at yde gældsrådgivning, svarende til 10 årsværk. Vores gældsrådgivning er et godt eksempel på, hvilken indsats frivillige kan løfte i forhold til at afhjælpe sociale problemer, der forhindrer en aktiv deltagelse i samfundet. Mange står uden for arbejdsmarkedet, og vores rådgivning hjælper gældsramte til at få et overblik over deres økonomiske situation, og med at gøre dem i stand til at tage styringen med egen økonomi og livet som helhed. 1.1. Gældsrådgivningens arbejde Målgruppen for den frivillige rådgivning er udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, høj gæld og et lavt rådighedsbeløb. Disse parametre øger risikoen for udsættelse af egen bolig og marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet eller andre sociale begivenheder. Gældsrådgivningen er målrettet særligt udsatte borgere med gældsproblemer, der har begrænsede muligheder for at opnå vejledning og rådgivning vedrørende deres økonomiske situation. I rådgivningscentrene tilbyder vi personlig ansigt-til-ansigt rådgivning, hvoraf nogle forløb er kortvarige og andre varer over flere år med løbende understøttelse. Rådgivningscentre ligger i hhv. København, Odense, Esbjerg, Aalborg, Nykøbing Falster og Ringsted (åbnede marts 2015). 1
Den gældsramte borger møder to professionelle frivillige med en økonomisk, socialfaglig eller juridisk baggrund. Den første rådgivning varer typisk en time og antallet af rådgivninger afhænger af den enkelte situations kompleksitet. Det kan derfor til tider være nødvendigt at følge borgeren i en længere periode, ligesom der kan forekomme situationer, hvor borgeren kun har brug for et enkelt møde for at være selvhjulpen. Tidsrummet for rådgivningen kan som følge af dette variere fra 1-2 måneder og op til et år eller mere. Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er kendetegnet ved, at vi arbejder helhedsorienteret med fokus på den enkelte borgers situation, hvorfor den individuelle sag varierer meget i forhold til kompleksitet, tid, indhold og konkrete emner. Den personlige rådgivning gennemløber typisk en række trin, der vises i figur 1. Figur 1: Et typisk rådgivningsforløb i den personlige ansigt-til-ansigt rådgivning I den telefoniske rådgivning kan borgerne modtage hjælp, når de har økonomiske spørgsmål, fx i forbindelse med en skilsmisse, fyring, et brev fra SKAT, kontakt til banken etc. I telefonrådgivningen får borgeren hjælp til akutte situationer, og de vil derfor blive videresendt til den personlige rådgivning, hvis problemerne er for komplekse til at løse nu og her. Chatrådgivningen er et tilbud, der henvender sig til unge, fx i situationer hvor den enkelte er på vej til at flytte hjemmefra og skal lægge budget, optage lån til computer, optage SU-lån etc. og har spørgsmål af økonomisk art. Denne type rådgivning bygger, ligesom den telefoniske rådgivning, på princippet om hjælp til selv-hjælp. Chatrådgivningen er rådgivning over chat, som brugerne enten kan tilgå gennem vores Facebookside eller vores hjemmeside. Chatten arbejdes ud fra en ung-til-ung tilgang, hvor unge rådgiver andre unge, hvilket sikrer at målgruppen rammes i øjenhøjde. Der er på nuværende tidspunkt 6 chatrådgivere tilknyttet. Chatrådgivningen blev etableret i 2013, som en del af projektet Styr Din Gæld, der er et samarbejdsprojekt mellem Forbrugerrådet Tænk og Danske Studerendes Fællesråd. Projektet er yderligere beskrevet i afsnit 2.4. Chatrådgivningen er særligt god i situationer, hvor den unge ikke ønsker eller har mulighed for - et personligt fremmøde. 1.2. Generelle resultater: Hvad er opnået som følge af rådgivningen Det gennemgående tema for Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning i 2015 har været travlhed både i rådgivningscentrene og i driftssekretariatet. Gældsrådgivningen har modtaget 2.824 henvendelser, og der blev i alt gennemført 2.559 rådgivningsforløb, hvilket er 506 flere forløb end sidste år. Heraf blev 1.204 færdigrådgivet i den personlige ansigt-til-ansigt rådgivning, 971 i telefonrådgivningen og 384 i Chatrådgivningen. Vores i alt 120 frivillige har bidraget med, hvad der svarer til minimum 10 årsværk i hhv. vores personlige ansigt-til-ansigt rådgivning, telefonrådgivning og chatrådgivning. Afhængig af efterspørgslen i de enkelte personlige rådgivningscentre er ventelisten for nye forløb på alt imellem en til fire uger. 2
Borgernes vurdering af rådgivningen er fortsat meget positiv og ligger på et tilfredsstillende niveau (96 %). Det ses samtidig, at borgerne ikke kun på det økonomiske plan, men også på det personlige plan, har fået et stort udbytte af den rådgivning de har modtaget (Jf. afsnit 4.1). Det er især et gennemgående tema blandt borgerne, at det er første gang de oplever at blive mødt med en fordomsfri forståelse i trygge rammer, hvilket har afgørende betydning for den enkeltes borgers tryghed og trivsel. I rådgivningen modtager borgerne forskellige former for hjælp afhængigt af deres individuelle sag, men de mest udbredte former for hjælp borgere har modtaget i 2015 er følgende: Hjælp til private kreditorer (70 %), udarbejdelse af betalingsevnevurdering (40 %) og vejledning om møde i foged-/skifteretten (39 %). Derudover har næsten halvdelen fået udarbejde et budget (jf. figur 19, appendiks s. 10) 3
2. Årets aktiviteter Året 2015 har været et meget travlt år for Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, men også et frugtbart et af slagsen. Vi har været aktive udadtil med deltagelse i Frivillig Fredag, Pengeugen og har herudover arrangeret en række kurser. Ydermere har vi lavet samarbejdsaftaler med hhv. Lejre Kommune og Ringsted Kommune, hvoraf der i sidstnævnte blev åbnet et rådgivningscenter pr. marts 2015. Gældsrådgivningen har i løbet af året også været på besøg i Faxe og Vallensbæk Kommune, hvor vi har afholdt foredrag for ansatte i kommunernes jobcentre. Disse kommunale oplæg er en aktiv del af Gældsrådgivningens arbejde, hvorfor flere er på vej i 2016. Formålet med oplæggene er at klæde medarbejderne på med viden og inspiration, der kan hjælpe de borgere i kommunerne, der er plaget af gæld. Medarbejderne bliver bl.a. præsenteret for en række værktøjer til vejledning af borgere omkring gæld og privatøkonomi. Nedenfor præsenteres de konkrete aktiviteter kort. 2.1. Frivillig Fredag Frivillig Fredag er arrangeret af Frivilligrådet for at sætte fokus på frivilligt arbejde og synliggøre den store indsats, der bliver lavet i mange foreninger og organisationer. Frivilligrådet er nedsat af Social- og Indenrigsministeriet. I forbindelse med Frivillig Fredag d. 25. september 2015 inviterede gældsrådgivningen en række politikere til at deltage i en praktik i et af vores rådgivningscentre rundt omkring i landet. Resultatet heraf blev tre praktikker i hhv. Esbjerg, København og Nykøbing Falster. De deltagende politikere var hhv. Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) i København, formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (K), i Esbjerg Kommune og 1. viceborgmester og formand folketingets arbejdsmarkedsudvalg, René Christensen (DF), i Nykøbing Falster. Politikerne fik i praktikken lejlighed til at møde nogle af vores frivillige og evt. at overvære en rådgivningssituation. Med politikernes deltagelse i Frivillig Fredag fik vi udvekslet viden og erfaringer og skabt en bred og nuanceret dialog mellem politikerne og de frivillige. Praktikkerne muliggjorde bl.a., at vi kunne give politikerne en indsigt i det vigtige arbejde vores frivillige rådgivere udfører, og at vise dem hvordan rådgivningen aktivt hjælper borgeren ikke blot med at skabe et overblik over økonomien nu og her, men også ved at gøre dem i stand til selv at tage styringen med den økonomiske situation i fremtiden. 2.2. Pengeuge 2015 Pengeugen 2015 er en national aktivitet arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, Penge- og Pensionspanelet, SKAT, LO og Forsikring og Pension. Fokus for Pengeugen er at formidle finansiel forbrugerinformation på en let tilgængelig måde. I forbindelse med Pengeuge 2015, der foregik i perioden 19.-13. marts 2015, uddelte Forbrugerrådet Tænks frivillige gældsrådgivere budgetlægningsskemaer og gav gode råd om økonomi i København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Nykøbing Falster. Fokus var at sætte økonomi på dagsordenen, da privatøkonomi fortsat er et følsomt og tabubelagt emne at snakke om. I forbindelse med Pengeugen blev der samtidig etableret emneuge for landets 7. og 8. klasser. Fokus var her at sikre, at børn og unge får de nødvendige færdigheder til at styre deres egen økonomi. For at øge de finansielle færdigheder havde Danmarks Matematiklærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale, som var frit tilgængeligt for alle, samtidig med at det lever op til de officielle krav, der stilles til undervisning i privatøkonomi i grundskolen. 2.3. Mere synlighed Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning har i 2015 arbejdet aktivt for at sprede budskabet om den fortrolige, uvildige og gratis rådgivning på de sociale medier - Facebook og Youtube. 4
De sociale medier muliggør interaktion med langt flere mennesker og kan derfor bidrage til at skabe et større kendskab til Gældsrådgivningens arbejde. Samtidig er det en vigtig platform til at formidle relevant viden om, hvordan man som borger håndterer sin gæld. Dette gøres bl.a. ved, at vi linker direkte til vores hjemmeside www.gaeld.taenk.dk. Seneste tiltag er en 7-trinsguide, som er en overskuelig oversigt over, hvordan man kan komme gælden til livs. Brugen af de sociale medier bidrager til et bedre udgangspunkt for hjælp til selvhjælp. Endelig hjælper brugen af web og de sociale medier også til at klæde de fagpersoner, der møder borgeren i det daglige, på til at kunne yde hjælp dette gælder både socialrådgivere, bankrådgivere og andre der aktivt interagerer med borgeren. Den 17. april 2015 lancerede vi Facebook-siden Gældsrådgivning, hvoraf der pr. 27. januar 2016 er 484 personer, der synes godt om siden. Det er dog ikke blot de knap 500 personer, der aktivt har liket vores side, der følger med i sidens opslag. Periodevis har vi op til ca. 11.000 unikke brugere (reach). Vi har ydermere oprettet en Youtube-kanal 1, hvor der løbende bliver uploadet videoer med viden om gæld og privatøkonomi. Man kan samtidig også på kanalen møde en række af vores frivillige, som bl.a. informerer om indkaldelse til Fogedretten og giver gode råd om inkasso, SKAT, gældssanering mv. 2.4. Projekt Styr din Gæld Styr Din Gæld er et samarbejdsprojekt igangsat mellem Forbrugerrådet Tænk og Danske Studerendes Fællesråd. Projektet indeholder både gældsrådgivning til de unge, der allerede er i økonomiske problemer, og en forebyggende oplysningsindsats, gennem ung-til-ung -formidling på uddannelsesinstitutioner, der skal sørge for, at færre kommer i en lignende situation. Som led i projektet åbnede vi i september 2013 Chatrådgivningen, hvis formål var at få flere unge til at søge hjælp, når gælden voksede sig stor og uoverskuelig. I Chatrådgivningen besvarer vi de unges henvendelser vedrørende gæld og økonomi, og vi hjælper dem samtidig med budgetlægning, betalingsevnevurdering mv. Til projektet er knyttet ca. 30 unge frivillige, heraf 6 i Chatrådgivningen og 24 til at afholde foredrag. Siden projektets begyndelse i september 2013 er der afholdt 147 foredrag med i alt ca. 8.000 deltagere. Projektet er finansieret af satspuljemidler. 2.5. Samarbejdsaftale og åbning af rådgivningscenter i Ringsted I slutningen af marts 2015 udvidede vi yderligere vores tilbud om gratis gældsrådgivning ved at åbne et rådgivningscenter i Ringsted. Dette rådgivningscenter er åbnet i samarbejde med Ringsted Kommune, og aftalen med kommunen kom på plads ultimo 2014. Rådgivningscenteret fungerer på samme måde som vores øvrige centre, hvor vi tilbyder gratis gældsrådgivning for borgerne. Udover den individuelle gældsrådgivning tilbyder vi ydermere undervisning om privatøkonomi og gæld til grupper af borgere. Rådgivningscenteret har åbent for alle borgere i Ringsted Kommunes, der har gæld og/eller lav indkomst og lavt rådighedsbeløb. I og med at rådgivningen fungerer på samme måde, som de fem øvrige rådgivningscentre, så er der ingen krav fra kommunen til borgerne om at benytte gældsrådgivningen, og der er ingen udveksling af personspecifikke data mellem gældsrådgivningen og kommunen. Forbrugerrådet Tænk fastholder dermed fortroligheden og uvildigheden, som er vores kendetegn. 1 Link til Youtube-kanal: https://www.youtube.com/channel/uckzs1kqmc7gyacovyqprzpw 5
2.6. Samarbejdsaftale med Lejre Kommune Medio marts 2015 indgik Forbrugerrådet Tænk og Lejre Kommune en samarbejdsaftale, der udover vores sædvanlige individuelle gældsrådgivning af borgere 2, den telefoniske rådgivning og chatrådgivningen yderligere omfatter undervisning og vejledning af grupper af borgere. Denne undervisning af borgerne har været afholdt ca. en gang om måneden á fire timers varighed fra august 2015. Undervisningen har givet gode resultater og skabt værdi for Lejres borgere. Bl.a. har vi via tilbuddet hjulpet en række borgere til at få rettet i deres forskudsopgørelser, behandlet sager vedrørende gældssanering og hjulpet med forsikringsaftaler. Derudover er nogle af borgerne blevet henvist til et af vores rådgivningscentre, telefonrådgivningen eller chatrådgivningen, hvis det i den konkrete sag blev vurderet nødvendigt. 2 Borgerne i Lejre Kommune er tilknyttet centeret i København 6
3. Borgerne og gældssætningen I følgende afsnit gennemgår vi, hvem målgruppen for gældsrådgivningen er, hvilke sociodemografiske karakteristika, der kendetegner dem, samt hvilke problematikker disse borgere står med, når de træder ind ad døren til rådgivningen eller kontakter os telefonisk eller pr. chat. Efterfølgende ser vi på, hvor meget borgerne skylder og til hvem, ligesom vi udreder, hvad de typiske årsager er til, at gældsproblemer opstår, og hvilke konsekvenser gældsætningen har for borgerne. Endelig behandler vi i afsnittet en række generelle udfordringer knyttet til gæld og borgernes økonomiske situation, som vi oplever som aktuelle netop nu, herunder tvangsauktioner, ophør af afdragsfrie lån og den stigende digitalisering. 3.1. Målgruppe for gældsrådgivningen Målgruppen for den frivillige rådgivning er udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, høj gæld og et lavt rådighedsbeløb. Ovenstående målgruppe er både omfattet borgere indenfor og udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf borgere i arbejde oftest er borgere, der tilhører lavindkomstgruppen, er enlige forsørgere eller personer, som er i risiko for at blive socialt marginaliseret. For mange er det en realitet, at gældsproblematikken nedsætter livskvaliteten i så høj grad, at psykiske lidelser som depression, angst eller stress er en følgesvend. Overskuddet og overblikket i forhold til at håndtere kreditorer, kommunale instanser, fogedret og lignende er derfor forsvindende lille for de fleste, vi møder i rådgivningen. I 2015 var der i alt 2.824 henvendelser (jf. figur 10, appendiks s. 5) og der blev i alt gennemført 2.566 rådgivningsforløb, hvilket er en stigning på 506 borgere i forhold til sidste år. Heraf er 1.204 blev færdig-rådgivet i den personlige ansigt-til-ansigt rådgivning, 971 i telefonrådgivningen og 391 i Chatrådgivningen (jf. figur 9, appendiks s. 4). 3.2. Demografi De rådgivne borgere fordeler sig forskelligt på en række demografiske baggrundsfaktorer. I forhold til kønsfordelingen er den største gruppe af borgere, vi møder således kvinder (50 %), mens mænd udgør 42 %. De resterende udgøres af par, der rådgives samlet (jf. figur 11, appendiks s. 6). Figur 2: Aldersfordeling ## 3 30% 29% 20% 22% 21% 10% 11% 12% 6% 0% Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Note: figuren er ekskl. tal fra Chatrådgivningen. Yngste borger er 15 år, ældste borger er 92 år. n: 1.990 3 Et # ved en figur/tabel markerer, at der er tale om data fra de personlige ansigt-til-ansigt rådgivninger, mens to ## markerer, at der er tale om data fra både ansigt-til-ansigt rådgivningen og fra Telefonrådgivningen, og tre ### markerer, at der er tale om data fra alle tre typer rådgivning, herunder også Chatrådgivningen. 7
Som det fremgår af figur 2, så er størstedelen af de borgere vi møder i rådgivningen typisk mellem 30-50 år. Aldersfordelingen er forventelig, i og med at det typisk er i midten af livet, at mange borgere første gang oplever de negative livsbegivenheder, der oftest fører til gældsproblemer, herunder arbejdsløshed, sygdom og skilsmisse (Forbrugerrådet Tænk, 2015). Dette understøttes af vores egne data, hvor tre af de typiske faktorer, der angives som den udløsende årsag til borgerens betalingsproblemer, netop er arbejdsløshed, sygdom og skilsmisse (jf. figur 6, s. 12). Af figuren fremgår det ydermere, at vi ikke møder mange borgere under 30 år i rådgivningen. Denne gruppe af borgere er et særligt fokusområde for Forbrugerrådet Tænk, hvorfor vi har indgået et samarbejde med TrygFonden omkring projektet På Rette Spor, der over en årrække vil udvikle en langsigtet, ambitiøs og effektfuld indsats, der skal forebygge af gældsproblemer blandt netop denne yngre gruppe borgere. Samarbejdet med TrygFonden udmøntede sig i slutningen af 2015 i udgivelsen af rapporten Ungdomsliv på kredit: Gældsproblemer i forbrugssamfundet. Her fastslås det, at 13,4 % af alle unge mellem 18-30 år oplever gældsproblemer. 3.3. Familieforhold Figur 3 opgør borgernes familieforhold, og det fremgår her, at 67 % af de borgere, vi har rådgivet i 2015, var singler (med/uden børn). Denne overrepræsentation er ikke overraskende, for dels er single-livsformen dyrere end par-livsformen, dels er økonomien for singler mere skrøbelig over for udsving. Desuden er det veldokumenteret, at risikoen for gældsproblemer er markant øget for eneforsørgere, hvilket også bekræftes af Forbrugerrådet Tænks egen undersøgelse (Forbrugerrådet Tænk, 2015). Det underbygges også af figur 6 (s. 12), hvor en af de hyppigste angivelser for udløsende årsag til gældssætningen er skilsmisser (23 %). En skilsmisse betyder ofte en nedgang i det økonomiske rådelighedsbeløb og samtidig en række udgifter, der skal dækkes for færre midler. Forskningen har påpeget, at der er en signifikant sammenhæng mellem det at være enlig forælder og at være gældsat (Forbrugerrådet Tænk, 2015). I Figur 3 bekræftes at vi også ser denne gruppe: 16 % af de rådgivne i 2015 var singler med hjemmeboende børn. Figur 3: Familieforhold over tid opgjort pr. borgersag ## 50% 40% 51% 51% 46% 42% 2012 (1.336) 2013 (2.262) 2014 (1.695) 2015 (1.830) 30% 27% 23% 20% 18% 16% 15% 10% 6% 7% 11% 9% 10% 8% 9% 9% 9% 8% 6% 6% 6% 6% 1% 0% Single Single med barn/børn Samlevende Gift Gift med børn Samlevende m. barn/børn Note: Barn/børn henviser alene til hjemmeboende børn n: 7.123 3.4. Uddannelse og forsørgelsesgrundlag Manglende finansiel viden og forståelse er blandt de risikofaktorer, der oftest fremhæves som forklarende årsager til forekomsten af gældsproblemer (Forbrugerrådet Tænk, 2015). Det bagvedliggende argument er 8
her, at man uden den fornødne finansielle forståelse har svært ved at vurdere egen økonomi, samtidig med at kreditmarkedets mange forskellige udbud af lån gør det vanskeligt at vurdere, hvad der er det bedste økonomiske valg. Især blandt socialt udsatte er der mange, der hverken har den fornødne viden eller overskud til at sætte sig ind i det store udvalg af lån, som de møder dagligt. På baggrund af vores opgørelser (figur 4) ser vi da også, at størstedelen af de borgere, der modtager gældsrådgivning, enten har en erhvervsuddannelse (37 %) eller en folkeskoleuddannelse eller kortere (20 %). Der ser således ud til at være et uddannelsesmønster, der også bekræftes i andre undersøgelser (Forbrugerrådet Tænk, 2015). Her skal det dog påpeges, at et højt uddannelsesniveau ikke er ensbetydende med et fravær af gældsproblemer. Borgere med en mellemlang- og lang videregående uddannelse udgør til sammen en fjerdedel af borgersagerne. Figur 4: Uddannelsesbaggrund over tid opgjort pr. borgersag inkl. partner ved fælles rådgivning ## Lang videregående (5+ år) 7% 7% 2014 (831) 2015 (1.289) Mellemlang videregående (2-4 år) 15% 18% Kort videregående (1-2 år) Gymnasial uddannelse/ HF/HTX/HHX 10% 9% 9% 16% Erhvervs-uddannelse 33% 37% Folkeskole eller kortere 20% 20% 0% 10% 20% 30% 40% n: 2.120 Borgeres uddannelsesforhold ses også afspejlet i deres forsørgelsesgrundlag. 28 % af de borgere, der er blevet rådgivet, er således enten på kontanthjælp eller syge-/dagpenge, mens 31 % er gået på pension/efterløn eller modtager SU. Den største gruppe er fortsat lønmodtagere (34 %), som alle hører til lavindkomstgruppen (jf. figur 12, appendiks s. 6). Tager man et kig på borgernes boligforhold ses der ift. de sidste par år (jf. årsrapporten fra 2014) ikke den store forskel, hvorfor det stadig er ca. tre fjerdedele af de færdigrådgivede borgere i 2015 der bor til leje (jf. figur 13, appendiks s. 7). En forklaring på dette er bl.a., at det at bo i lejebolig ofte er ensbetydende med en lav indkomst, som fx overførselsindkomst, eller et generelt tilhørsforhold til lavindkomstgruppen (Statens Byggeforskningsinstitut, 2010). 3.5. Gældsbilledet I rådgivningen oplever vi ofte, at borgerne kommer ind med store gældsposter og manglende overblik over, hvilke kreditorer de skylder penge til, og hvor meget de skylder. Eksempelvis har mange borgere svært ved at skelne mellem banker og finansieringsselskaber, hvilket især skyldes, at der i mange finansieringsselskabers navne indgår ordet bank, selvom de ikke i traditionel forstand er en bankvirksomhed. 9
Som det fremgår af figur 5, har 81 % af borgerne angivet, at de skylder penge til deres banker, hvorfor bankerne figurerer som den mest udbredte gældspost blandt de rådgivede. Derudover angiver lidt over halvdelen af borgerne (51 %), at de skylder penge til hhv. det offentlige og til finansieringsselskaber. Figur 5: Hvem skyldes der penge til # Har gæld til bank(-er) (fx forbrugslån og boligindskudslån) 83% Har gæld til finansieringsselskab(-er) (fx kviklån og kreditkort) 53% Har gæld til det offentlige (fx SKAT, bøder og børnepenge) 52% Har anden gæld (fx huslejerestance og lån til venner/familie) 35% Har gæld til realkreditinstitut 28% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Tager man et kig på gældens størrelse ses det, at størstedelen af borgerne skylder beløb op til 400.000 kr., hvoraf ca. en tredjedel af borgerne skylder op til 200.000 kr. Det ses ydermere, at procenterne falder, desto højere beløbet bliver. Undtaget er dog beløb mellem 1.000.000 kr. og 1.999.999 kr., som 12 % af borgerne skylder (Jf. figur 19, appendiks s. 9). Når gælden brydes ned til konkrete gældsposter, fremgår det, at de borgere der har gæld til banken oftest har det i form af et forbrugslån (63 %). Ser vi på borgere, der skylder penge til et finansieringsselskab, er gælden primært koncentreret omkring kontantlån/kreditkøb (71 %), dvs. lån optaget til et specifikt varekøb eller til brug i fx et shoppingcenter. En samlet opgørelse over de udspecificerede gældsposter findes i figur 14-18, side 7-9 i appendiks. n:1.019 3.6. Årsager til gældssætning og konsekvenserne af denne Som nævnt i afsnit 3.3. er det ofte negative sociale livsbegivenheder som et brud i parforholdet, der fører til gældssætning. Det bekræftes når vi spørger rådgiverne om den udløsende årsag til, at borgere får betalingsproblemer. Arbejdsløshed, sygdom og skilsmisse angives igen i år 2015 som de primære udløsende faktorer for gældssætning (jf. figur 6), og de kan derved antages at være de største risikofaktorer i forhold til at komme i økonomiske vanskeligheder. En højdespringer de sidste par år er lån til forbrug, som udløsende årsag for 27 % af borgerne i 2015 mod blot 16 % i 2013. Vi kan ikke forklare, hvorfor flere borgere kommer i problemer med forbrugsgæld i disse år, men det er et marked under voldsom udvikling i disse år, hvor bl.a. mulighederne for adgang til hurtige forbrugslån med begrænset kreditvurdering vokser, samtidig med at markedsføringen af denne form for lån er aggressiv (Forbrugerrådet Tænk, 2015). 10
Figur 6: Udløsende årsager til betalingsproblemet opgjort per borgersag # 1. Sygdom (1) 2. Lån til forbrug (4) 18% 16% 26% 28% 30% 30% 25% 27% 3. Arbejdsløshed (3) 25% 25% 33% 38% 4. Skilsmisse (2) 24% 26% 23% 29% 5. Underskud/konkurs med privat virksomhed (6) 9% 8% 11% 12% 6. Lønnedgang (5) 7.Restskat (7) 5% 6% 6% 9% 12% 9% 10% 9% 8. Tidligere misbrug (8) 0% 1% 4% 3% 10. Øgede faste udgifter (andet end låneudgifter) (9) 11. Øgede renteudgifter (11) 12. Ludomani (10) 3% 3% 3% 3% 3% 4% 1% 2% 1% 1% 2% 2% 2012 (379) 2013 (621) 2014 (598) 2015 (808) Anden årsag 12% 10% 11% 14% 0% 10% 20% 30% 40% n: 2.406 Note: Der er mulighed for mere end én angivelse af udløsende årsag. Typiske gengangere i anden årsag er følgende: Ejendom solgt med tab, tvangsauktion, kriminalitet, manglende forståelse for økonomi, studielån og kautionsgæld. 2015: For 808 borgersager oplyste rådgiverne, at borgerne til sammen havde 1219 udløsende årsager til betalingsproblemet, der fordelte sig på typer således som angivet i figuren. I 2014 og 2013 havde hhv. 598 og 621 borgere til sammen 902 og 931 udløsende årsager. Gæld handler om meget andet end blot økonomi, hvilket også afspejles i figur 6. Gæld er således en kompleks problemstilling, der har massive konsekvenser for den enkelte borgers tryghed og trivsel. Det kan samtidig være vanskeligt at søge om hjælp, når man først er kommet ud i stor gæld, fordi det af mange opfattes som både skamfuldt og tabuiseret at være ude af stand til at klare sig selv økonomisk. Netop denne komplekse problemstilling understøttes af Forbrugerrådet Tænks og Trygfondens partnerskab, der er navngivet På Rette Spor. På Rette Spor har i halvandet år arbejdet med at skaffe ny viden om gældsproblemer blandt unge, og i den nyligt publicerede rapport (dec. 2015) dokumenteres det, hvordan der er en klar sammenhæng mellem unges gældsproblemer og lav økonomisk tryghed (i form af bekymringer) afsavn og mistrivsel (Forbrugerrådet Tænk, 2015). Ydermere viser undersøgelsen, at 23 % af de unge med gældsproblemer rapporterer om decideret dårligt helbred. Sammenlignes dette tal med vores egne data, ser vi nogenlunde samme tendenser, da hhv. 13 % og 11 % af borgerne angiver, at de pga. deres gældsproblemer har fået en depression eller er blevet syge. Ydermere angiver 28 % at de som konsekvens af gælden er blevet stressede eller oplever symptomer på dette (jf. figur 7). Studiet af unges gældsproblemer er sin første af sin slags i Danmark, men understøttes af svenske undersøgelser på området, der bl.a. finder en sammenhæng mellem overgældssætning og helbredsmæssige problemer som højt blodtryk, allergier og mentale problemer som angst og depression (Statens Offentliga Utred- 11
ningar, 2013). At leve med økonomiske problemer kan således have alvorlige konsekvenser for den enkelte, hvilket understreger behovet for forebyggelse og indsatser i form af gældsrådgivning. Figur 7: Gældsproblemernes konsekvenser 1. Opgivet at tage styringen med økonomien (1) 42% 48% 50% 46% 2. Stress / stressrelaterede symptomer (2) 3. Fogedsag (3) 4. Depression (5) 5. Tvangsauktion (4) 6. Sygdom (7) 25% 27% 24% 28% 25% 21% 19% 24% 18% 15% 12% 13% 12% 11% 14% 13% 15% 13% 8% 11% 7. Arbejdsløshed (8) 6% 11% 11% 10% 8. Skilsmisse/opløsning af parforhold (6) 8% 8% 11% 8% 2012 (333) 2013 (583) 9. Udsættelse af lejebolig (9) 2% 2% 3% 4% 2014 (560) 2015 (749) Andet 6% 7% 13% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: Spørgsmålstekst: Hvilke konsekvenser har borgerens gældsproblemer haft?. Det har været muligt at angive mere end en konsekvens. n: 2.225 3.7. To borger-cases Følgende to cases er beretninger fra vores personlige rådgivningscentre rundt om i landet. Alle borgere er anonymiseret i det følgende, hvorfor navnene er opdigtede. Gældsrådgivningen kender dog til borgernes identitet. Enkelte fakta er derfor også ændret for at sikre den enkelte borgers anonymitet. De enkelte cases er medtaget, da de giver et billede af både diversiteten i de enkelte rådgivningsforløb, men også et billede af hvilke problemstillinger borgerne kommer til os med. I gæld trods en beskeden livsførelse mand på 52 år Erling bor billigt til leje og har ikke familie eller andre forpligtelser. Han er i job, men lønnen er ikke høj, så Erling har længe lånt lidt hver måned for at klare de daglige udgifter. Pludselig er gælden blevet uoverskuelig. Jobbet som gravermedhjælper ved kirken er ikke højt lønnet, men til gengæld bor Erling billigt, og han har ingen bil. Til trods for dette har han gennem flere år haft et lille underskud hver måned, hvilket har ført til en forbrugsgæld til banken på ca. 70.000 kr. inkl. renter. Erling har ikke før i sit liv været i økonomisk uføre, men han kan ikke længere overskue, hvordan han skal kunne betale gælden tilbage og har længe vendt problemet ryggen og deraf undladt at åbne breve fra banken. 12
I Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning fik Erling lagt et budget. Hans lønindtægt er efter skat 8.000 kr. om måneden og på grund af en billig husleje har Erling omkring 4.000 kr. tilbage, når alle udgifter er betalt. Dette er ikke noget højt rådighedsbeløb, men Erling var enig med rådgiverne i, at han godt kunne afse 800 kr. om måneden til afbetaling på gælden og alligevel leve nogenlunde som før. Rådgiverne fik banken til at gå med at til at stoppe rentetilskrivningerne på Erlings lån, så han efter seks år vil have betalt gælden tilbage med de 800 kr. om måneden. Det var en stor lettelse for Erling at kunne slutte i rådgivningen med vished om, at han kan være ude af gælden, mens han endnu kan regne med at være på arbejdsmarkedet. En tung start på samlivsforholdet par på 22 og 24 år Natasja og Kasper er flyttet sammen, og de har styr på deres daglige udgifter. Problemet er en forbrugsgæld på tilsammen 80.000 kr., som de har med ind i forholdet, og som de ikke kan se sig ud af. De fik med hjælp fra Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning en betalingsplan med kreditorerne. Nu kan de være gældfri om halvandet år. Natasja og Kasper skulle begge have været med til det første møde i gældsrådgivningen, men Natasja kommer alene. Hun fortæller, at Kasper er blevet syg. Han er ved at gå ned med stress på grund af parrets økonomiske problemer, og har svært ved at passe sit pædagogstudium. Selv vil Natasja gerne læse til socialrådgiver, men er først nu klar til at begynde på studiet, fordi hun nu er korrekt medicineret for sin ADHD. Men ligesom Kasper er hun fortvivlet og har søvnløse nætter på grund af økonomien. Parret har en gæld på tilsammen 80.000 kr., som stammer fra kviklån og lån til telefoner og computere. Der er også en større gældspost for et lån til indskud på den lejlighed, hvor Natasja boede før. Derudover skylder Natasja penge til sin familie, hvilket piner hende ekstra meget. I gældsrådgivningen fik det unge par sat tingene i perspektiv: De fik lagt et budget, der viser, at de har et rimeligt rådighedsbeløb hver måned, selv om indtægterne ikke er høje. De kan godt betale deres gæld, men bare ikke det hele på en gang. Til trods for dette havde de helt mistet overblikket over økonomien pga. de mange rykkere og den dårlige samvittighed overfor familien. Gældsrådgivningen fik sat en betalingsplan op, som både Natasja, Kasper og kreditorerne tiltrådte. Nu ved parret i hvilken rækkefølge, gældsposterne skal betales, og hvornår gælden er betalt færdig. Med dette nye overblik viste det sig, at parret faktisk allerede kan være gældfri om halvandet år, så de nu kan passe deres studier med ro på den økonomiske front. Natasja har sagt til sine rådgivere, at hun vil besøge gældsrådgivningen, når de halvandet år er gået, så hun kan fortælle om, hvordan det er gået. 13
4. Gældsrådgivningens betydning for samfundet Kortlægningen af omfanget og konsekvenserne af unges gældsproblemer i På Rette Spors rapport (jf. afsnit 3.2 og 3.6) demonstrerer, at vi står med en stor samfundsmæssig udfordring, hvor de unge gældsramtes tryghed og trivsel i høj grad påvirkes af deres økonomiske situation. Rapporten viser bl.a., at en betydelig andel af de unge viser tegn på mistrivsel i form af et dårligt selvoplevet helbred. Dette understøttes ydermere af en række svenske studier, der har påvist en tæt sammenhæng mellem forekomsten af gældsproblemer og alvorlige helbredsmæssige problemer blandt befolkningen (Ahlström & Edström, 2014 4 ). Rent makroøkonomisk er der endnu ikke gjort forsøg på at beregne de direkte omkostninger, som gældsproblemer har på samfundsniveau, fx i form af helbredsmæssige omkostninger. Disse beregninger er dog foretaget i Sverige, hvis resultat ses i boks 4.1. Omend de svenske resultater ikke direkte kan overføres til en dansk kontekst, så er de anslåede omkostninger for samfundet markante. Netop på denne baggrund er Gældsrådgivningens arbejde så essentielt, da vi kan hjælpe med at føre udsatte borgere tilbage på en økonomisk farbar vej og samtidig give dem redskaberne til at tage ansvar for egen økonomi. 4.1. Gældsrådgivning tilfører værdi til samfundet Gæld anses i stigende grad som et samfundsmæssigt problem med vidtrækkende økonomiske omkostninger. Det er en kompleks problematik, der reguleres gennem mange forskellige instanser bl.a. i Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstsministeriet og Skatteministeriet, ligesom både kommuner, private erhvervsdrivende og frivillige organisationer er aktører. Feltet er også præget af manglende sammenhængende koordinering, erfarings- og vidensopsamling. Civilsamfundets rolle som handlende aktør får i sådan et felt stor betydning. De frivillige organisationer er således en vigtig part i både forebyggelsen af gældsproblemer og i det daglige arbejde med at hjælpe allerede økonomisk udfordrede borgere. Men også som dem der formidler, hvad der er på spil for den enkelte gældsramte. Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning kan konkret aflæse bidraget til samfundet gennem indsatsen for den enkelte. I vores evalueringer og samtaler med borgerne kan vi først og fremmest konstatere, at den økonomiske rådgivning bidrager til at skabe et forbrug i balance hos den enkelte borger. Den individuelle udredning af borgernes økonomi sikrer både, at udgifter og indtægter følges ad, men også at borgeren får overblik over sin gæld til private kreditorer og offentlige myndigheder, så der kan lægges en plan for fremtiden (fx tilbagebetalingsaftale eller gældssanering). Uden denne rådgivning ville mange borgere med stor sandsynlighed forøge deres gæld med store personlige og samfundsmæssige konsekvenser til følge jf. ovenstående. Helt konkret angiver borgerne, at rådgivningen har bidraget til (se fig. 22, appendiks s. 11): - At give et overblik over den økonomiske situation (81 %) - At det er lettere at få økonomien til at hænge sammen (66 %) 4 Ahlström, Richard, og Sonya Edström (2014): Överskuldsättning och ohälsa En studie av hur långvarig överskuldstättning kan påverka den psykiska- och fysiska hälsan. Rapport 2014:16, Konsumentverket. 14
- At de har fået en plan for, hvordan de får betalt deres gæld tilbage (74 %) At sikre et forbrug i balance handler dog også mere bredt om at give borgerne større stabilitet og overskud, dvs. livskvalitet der rækker langt udover den økonomiske banehalvdel. I Gældsrådgivningen oplever vi ofte, at alvorlige økonomiske problemer i flere tilfælde fører til, at borgeren isolerer sig fra sin omverden og fx ikke deltager i sociale arrangementer. Det bunder ofte i skam over den økonomiske situation, og et forsøg på at skjule problemernes karakter for venner og familie. Erfaringerne underbygges af resultater fra Forbrugerrådet Tænks projekt På Rette Spor, der viser, at halvdelen af de gældsatte unge mellem 18 og 30 år undlader at italesætte deres økonomiske problemer, fordi de skammer sig (Forbrugerrådet Tænk, 2015). Mødet med de uvildige økonomiske rådgivere er derfor en vigtig byggesten; både for at hjælpe de udsatte borgere med at få taget hul på de tunge problemer og i forhold til at genoprette tilliden til offentlige myndigheder og kreditorer. I borgernes evaluering af Gældsrådgivningen bekræftes denne betydning, da hele 89 % af de rådgivede borgere (fysisk rådgivning) i 2015 angiver, at det har været en stor lettelse for dem at få taget hul på problemerne. Borgernes evaluering af deres rådgivningsforløb bekræfter at Gældsrådgivningens opleves som at have en medvirkende rolle i at sikre, at borgerne får større overskud og gå-på-mod i forhold til at søge eller fastholde job 51 % erklærer sig således enige i, at rådgivningen har bidraget til deres arbejdsliv og/eller jobparathed (se fig. 21, appendiks s. 11). Resultaterne er positive i en samfundsmæssig kontekst, i og med at større arbejdsparathed giver en potentiel økonomisk gevinst både for den enkelte og for samfundet (i form af at sociale ydelser erstattes med lønindkomst og skatteindbetaling). Endelig bidrager rådgivningen også til at styrke den enkelte borgers evne til at handle selv, hvad der indenfor socialt arbejde ofte omtales som empowerment. Empowerment begrebet indfanger vigtigheden i, at borgeren og den professionelle rådgiver mødes og indgår i en proces som ligeværdige, dvs. hvor magtforholdet ikke i udgangspunktet er skævt. Det betyder bl.a., at borgeren skal støttes i at kunne tage kontrollen over sit eget liv og i forhold til sin økonomi også når rådgivningsforløbet er forbi og borgeren skal møde sin omverden, herunder banken, kommunen, familien mv. Det har stor betydning, fx når borgeren skal forhandle med sine kreditorer eller møde i fogedretten, og derfor arbejder Gældsrådgivningen med at oplyse og guide den enkelte til større selvsikkerhed og viden omkring økonomiske forhold og rettigheder. Samlet set udfylder Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning en værdifuld rolle som partner og uvildig professionel rådgiver for social udsatte, der giver ekko i samfundet nu og fremover. 15
5. Gældsrådgivningens frivillige rådgivere og uvildighedsprincippet Hvis det ikke var for vores meget store og stabile gruppe af professionelle og kompetente frivillige gældsrådgivere, ville vi ikke kunne hjælpe så mange borgere, som tilfældet er. Det er derfor den frivillige indsats, der muliggør gældsrådgivning til de mange udsatte, gældsplagede mennesker. Det samlede antal rådgivningstimer for 2015 er på imponerende ca. 19.360 timer, hvilket svarer til 10 årsværk. Det er meget vigtigt for os, når vi ansætter nye frivillige, at de besidder både faglige og menneskelige kompetencer, som kan sikre et højt niveau. Kvalitetssikring er et nøgleord i vores virke som rådgivningsinstitution, hvorfor vi stiller store krav til de frivillige både i form af uddannelse og erfaring men også ift. deres menneskelige kompetencer. Kvaliteten sikres gennem følgende procedurer: - Forinden ansættelsen af den frivillige, afholder vi en personlig samtale hvor vi bl.a. spørger ind til interessen for at blive frivillig og deres kendskab til vores målgruppe for gældsrådgivningen - Vi stiller krav til en relevant faglig uddannelse, som sikrer en professionel rådgivning og dermed det bedste udgangspunkt for at hjælpe borgeren - Inden den frivillige starter i rådgivningen afholdes et introduktionskursus, hvor indhold og rammer for rådgivningen gennemgås. Ydermere undervises de i vores sagsbehandlingssystem - Via nyhedsbreve og et fagligt forum holder vi vore frivillige informeret - Løbende efteruddannelse i relevante emner fx forældelse - På ERFA-møder diskuteres relevante borgersager samt fagligt nyt Skulle noget gå galt i de frivilliges rådgivning er vi naturligvis forsikrede. Men vi er glade for at kunne konstatere at det ikke er en forsikring vi anvender. 5.1. Uvildighed og rådgivning Vi møder folk i vores rådgivning, som er meget hårdt ramte. Det er sårbare og socialt udsatte mennesker, der har mistet overblikket over deres privatøkonomi. Derfor er de frivilliges arbejde også så vigtigt. Med deres engagement, kompetencer og empati yder de en rådgivning, der kan hjælpe borgerne. Samtidig kan de frivillige også være med til at skabe større tryghed og tillid til offentlige instanser, da borgeren oplever at blive rådgivet og få hjælp inden for trygge rammer, der ikke er en del af systemet eller de offentlige instanser. Ydermere skaber baggrunden indenfor enten jura eller den finansielle sektor også en faglig tryghed for den socialt udsatte borger. Borgerne er ofte i så dybe problemer, at de ikke tør kontakte kreditorer, og nogle er simpelthen holdt op med at åbne deres post eller er ligefrem bange for at tage telefonen af frygt for at komme i kontakt med de kreditorer, de skylder penge. Disse gældsramte har brug for at opleve, at de får en uvildig rådgivning. De skal føle sig sikre på, at der ikke på nogen måde kan være andre interesser på spil end at hjælpe dem med at få økonomien på ret køl. 16
5.2. Gode historier fra frivillige Kirsten, koordinator i Esbjerg Alder: 71 Uddannelse: Læsesekretær og bankuddannet Beskæftigelse: Pensionist og administrativ medarbejder Kirsten er en af de frivillige, som har været med i Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning helt siden 2010. Kirsten så en artikel i Jydske Vestkysten, hvor Forbrugerrådet Tænk efterlyste rådgivere til at starte den nye afdeling op, og hun var ikke i tvivl om, at det var et projekt, hun ville støtte. Efter kort tid blev der efterspørgsel efter en koordinator, og Kirsten var det bedste bud. Med et administrativt gen og en perfektionistisk indstilling, sætter hun en stor ære i, at alt arbejde fra hendes hånd skal være i orden: Det er min fornemste opgave at sørge for, at alt er på plads, når rådgiverne møder op, så de kan bruge deres tid bedst muligt. Kalenderen skal være booket, og nogle gange kommer der aflysninger i sidste øjeblik, og så må jeg prøve at fylde hullerne ud. Jeg kan godt lide at holde mange bolde i luften og få planlægningen til at gå op. Det var ikke let for Kirsten at forudse behovet for rådgivning i området, men med 40 års erfaring fra bankverdenen havde hun et indtryk af, at det for mange mennesker er rigtigt svært at finde hoved og hale i det med økonomien. Det passer også godt på billedet af, hvem der kommer i rådgivningen, og hvordan problemerne opstår: Det er helt almindelige mennesker, som bliver udsat for en social begivenhed, der gør, at det begynder at gå skævt. De mister overblikket og skammer sig måske også og udskyder derfor problemerne. De føler sig meget ansvarlige, og så er det, at nogle eksempelvis optager nye lån for at kunne betale de afdrag, de ikke kan følge med til. Og så har du en ond cirkel, hvor problemerne kun bliver større, indtil hele læsset vælter. Som koordinator drager Kisten nytte af sin viden om økonomi og erfaringer fra bankverdenen, selvom det ikke er en forudsætning for at kunne udfylde hende arbejdsfunktion. Kompetencerne betyder dog, at hun let kan forholde sig til de problemer, borgerne kommer med. Vigtigst er dog den menneskelige indsigt og en åben tilgang til mennesker i en svær situation. Det er særligt nødvendigt, da Kirsten er den første repræsentant for Gældsrådgivningen, som borgerne møder. I disse møder er sårbarheden meget tydelig: Jeg skal nogle gange fungere som sjælesørger. Mange ryster på hænderne, og kan ikke være i sig selv. Der er det vigtigt, at de mærker, at vi ikke sidder med en løftet pegefinger, men at vi er her for at hjælpe dem. Mange borgere skammer sig over deres økonomiske problemer, og det har for mange været en stor overvindelse at søge hjælp. Derfor er forandringen også til at tage og føle på, når borgerne går ud fra rådgivningen efter at have fået hjælp. Kirsten får, ligesom de andre frivillige, en stor belønning i den tilfredsstillelse det er at kunne bruge sin uddannelsesmæssige baggrund til at gøre en stor forskel og hjælpe andre mennesker. På det personlige plan betyder rådgivningen også rigtigt meget, og Kirsten er ikke færdig med at give af sig selv: Jeg har været med i mere end 5 år nu, og det er på en måde blevet mit hjertebarn. Jeg kan nok ikke rigtigt slippe det. 17
Steen, rådgiver i Nykøbing Falster Alder: 64 Uddannelse: Revisor/økonom Beskæftigelse: Pensionist Steen har været aktiv som frivillig gældsrådgiver i Nykøbing Falster siden maj 2012. Da han hørte om etableringen af rådgivningen, hilste han nyheden velkommen, og da han og konen vurderede, at han nu havde tid og overskud, valgte han at søge stillingen som gældsrådgiver. I 35 år har Steen arbejdet i det kommunale og bestridt stillinger som bl.a. økonomichef og kommunalchef økonomi og forvaltning sidder derfor på rygraden. Som pensionist mente Steen, at det ville være en god måde at bruge en del af sin tid på og samtidig gøre brug af sin store professionelle viden. Steen har en stor erfaring med at jonglere med budgetter og juridiske paragraffer, men han oplever i rådgivningen, at han i mindst lige så høj grad skal gøre brug af mere menneskelige egenskaber som empati og evnen til at være god til at lytte og forstå: Det handler først og fremmest om at få styr på det kaos, der er i hovederne på folk, når de møder op. Det er den vigtigste opgave den første gang. Derefter kan man begynde at gå ned i sagen og starte med at danne et overblik. Steen fortæller, at der ofte er meget forskellige årsager til, at folk kommer i rådgivningen, men det manglende overblik går igen blandt mange af borgernes historier. I Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning kan Steen for alvor gøre brug af sin faglige kunnen og store indsigt i skatteforhold, inkassojura, forvaltning og meget mere. Han er særligt stærk i skatteforhold og kender de lovgivningsmæssige rammer ud og ind - så ingen problemer er for komplicerede. Andre sager er på papiret mindre indviklede, og her er det de mere pædagogiske værktøjer, der skal i brug. I rådgivningen møder de også unge, der tidligt i livet er kommet ind på et galt spor. De har fra starten haft dårlige forudsætninger for at have styr på økonomien, og det er noget, der gør indtryk på Steen: Det, jeg har det sværest med, er at se de unge mennesker, der kommer her. De har ikke fået de nødvendige kompetencer med sig, og nogle af dem kommer meget galt af sted. Så må man starte helt forfra og uddanne dem undervejs, mens man hjælper dem med deres problem. Ellers vil de havne i de samme problemer igen. I de tilfælde er kompleksiteten måske ikke umiddelbart så stor, men den forandring, rådgivningen kan skabe, er yderst betydningsfuld ikke mindst på lang sigt. I den mere resultatorienterede ende er Steen stolt af at have gennemført flere gældssaneringssager, og i alle tilfælde oplever han, at det er overvældende, hvor taknemmelige folk er for den hjælp, de har fået. Det er den belønning, der ligger i arbejdet. Han nævner også, at man i rådgivningen møder ligesindede at dele oplevelserne med, da de alle i rådgivningen er en del af en gruppe med fælles mål og interesser, og som er gode til at løfte i flok. Og så er de gode til at være sociale: Her i rådgivningen har vi et godt socialt sammenhold. Det gør, at det altid er hyggeligt at komme her. Samtidig er afstanden også meget kort, når man har brug for at spørge hinanden til råds, eller sparre om de faglige emner vi arbejder med. 18
Julie, rådgiver i Aalborg Alder: 24 Uddannelse: Studerer Jura Beskæftigelse: Studerende Julie er en af de nye rådgivere i Gældsrådgivningen i Aalborg. Hun startede kort før sommerferien 2015, hvor en veninde fra studiet fortalte hende om Gældsrådgivningen. Muligheden for at få noget relevant på CV et tiltalte hende ikke kun på papiret, men i muligheden for at have virkelige møder med mennesker og behandling af rigtige sager. Julie er 24 år og læser til daglig Jura. Rådgivningen er et godt supplement til den teoretiske viden, Julie til dagligt terper på studiet. Her kan hun bruge sin viden til noget virkeligt og håndgribeligt i mødet med mennesker, som sidder i en svær situation. Som ny rådgiver bød opstarten i Gældsrådgivningen i Aalborg på et introforløb, hvor Julie blev sat ind i arbejdet. Julie er hurtigt blevet flyvefærdig som rådgiver, og her er det kommet hende til gode, at hun har kunnet trække på tidligere erfaringer som frivillig juridisk rådgiver. En del af oplæringen bestod også i, at Julie blev sat i team med en mere erfaren rådgiver med økonomisk baggrund. Hun fortæller: Det har virkeligt givet mig meget at arbejde sammen med en erfaren rådgiver, der har en anden faglig baggrund end min egen. Hun [anden rådgiver] kommer fra bankverdenen, så hun kender den anden side indefra og ved, hvordan de vil reagere på de tiltag, vi tager i rådgivningen. Julie har en nøgtern indstilling til det at bruge sig selv til at hjælpe andre, og det falder hende naturligt at bruge sin uddannelse på en måde, så hendes viden og kunnen kommer andre til gode. Arbejdet som rådgiver kræver også nogle andre kompetencer end de faglige. Her kommer hendes naturlige talent for at snakke hende til gode, og hun formår at møde borgerne i øjenhøjde. Det handler om at mindske den følelse af afstand, som borgerne ellers er vant til at møde, når de taler med andre om deres sag: De, der kommer her, har ofte mistet tilliden til systemet og til, at der er nogen, der vil hjælpe dem. Kontakten til kreditorer og myndigheder er blevet svær, og der kan vi hjælpe ved at være mæglere. Jeg oplever, at det betyder rigtigt meget for dem at møde nogen, som udelukkende varetager deres interesser. Undervejs er Julie blevet overrasket over, hvem det er, som kommer i rådgivningen, og at det er en meget mere blandet befolkningsgruppe, end hun havde forventet. Nogle ligner hendes egne forældre eller deres venner, og andre er studerende, som måske er kommet til at tage nogle dumme beslutninger i starten af deres ungdomsliv. Uanset hvem borgerne er, og hvor de kommer fra, ser Julie det som et gennemgående træk, at det hjælper borgerne at få skabt struktur og overblik over deres økonomi. Hun møder derfor heller ikke urealistiske forventninger om, at alle problemer kan blive løst den første gang, borgerne møder i rådgivningen. I stedet er mange blot lettede over, at få taget fat på problemerne: Det har været en god dag, når jeg kan mærke den lettelse, det kan være at få hul på problemerne. En mand, der kom her, havde en plasticpose med, fyldt med breve og papirer, som han ikke havde haft overskud til at forholde sig til. Da han gik igen, sagde han selv, at han var lige så let om hjertet som den nu tomme plasticpose. 19
6. Sammenfatning Formålet med gældsrådgivningen er - fortroligt, uvildigt og gratis - at rådgive og hjælpe gældsramte socialt udsatte borgere med at få styr på deres privatøkonomi. Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning har i seks år organiseret 120 frivillige, der i København, Odense, Aalborg, Esbjerg, Nykøbing Falster og Ringsted tilbyder gældsrådgivning til socialt udsatte, hvoraf sidstnævnte åbnede ultimo marts 2015. Derudover har året budt på et samarbejde med Lejre Kommune vedrørende synliggørelse af gældsrådgivningen og privatøkonomisk undervisning af en række af kommunens borgere. Ydermere har Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) og tre andre politikere været på besøg i vores rådgivningscentre i forbindelse med Frivillig Fredag. Der har i alt været 2.824 henvendelser og der blev i alt færdigrådgivet 2.559 borgere, hvilket er 506 flere borgere end sidste år. Heraf blev 1.204 færdigrådgivet i den personlige ansigt-til-ansigt rådgivning, 971 i telefonrådgivningen og 384 i Chatrådgivningen. Borgernes vurdering af rådgivningen er fortsat meget positiv, hvor 96 % angiver, at de var tilfredse med rådgivningen. Det ses samtidig, at borgerne ikke kun på det økonomiske plan, men også på det personlige plan, har fået et stort udbytte af den rådgivning de har modtaget. 20
Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Fortroligt, uvildigt og gratis Appendiks til årsrapport 2015 Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 0
Indholdsfortegnelse Datagrundlag... 1 Indsamling af data... 1 Validitet... 2 Signaturforklaringer... 2 Antal borgere rådgivet siden 2010... 2 Målgruppe... 2 Åbningstider og frivillighed opgjort i årsværk... 3 Antal rådgivede borgere... 4 Antal henvendelser... 5 Demografiske forhold... 5 Hvem skyldes der penge til?... 7 Gældens størrelse... 9 Typer af hjælp i rådgivningen... 10 Borgernes vurdering af rådgivningen... 11 Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 1
Datagrundlag Nærværende årsrapport baserer sig på en række kvantitative data, som er indsamlet via dels vores sagsbehandlingssystem forud (og under) rådgivningen og dels via en spørgeskemaundersøgelse efter endt rådgivning. Alle data i rapporten er indsamlet via vores tre former for rådgivning: De personlige ansigt-til-ansigt rådgivninger, Telefonrådgivningen samt Chatrådgivningen. Der indsamles dog færre data om borgerne i Telefonrådgivningen og Chatrådgivningen (jf. nedenfor), hvilket er årsagerne til de forskellige signaturer ved figurer og tabeller i dette appendiks (#, ##, ###: Jf. afsnittet om signaturforklaringer). Grunden til de forskellige angivelser af n skal ses i lyset af, at det ikke er alle evalueringer og borgerdata, der er angivet for hver enkel borger. Indsamling af data Årsrapporten bygger på data indsamlet på følgende to forskellige måder: 1. De frivillige rådgives og koordinatorernes indsamling af data om borgerne i sagsbehandlingssystemet 2. Borgernes evaluering efter endt rådgivning (for de personlige ansigt-til-ansigt rådgivningsforløb) Ad punkt 1 - De frivilliges dataindsamling: De personlige ansigt-til-ansigt rådgivning: Borgene indtaster selv en del af deres data på i vores ansøgningsportal på vores hjemmeside https://www.fbrg.dk/ans%c3%b8gningsformular, herunder alder, boligforhold, indtægtskilde og gældens størrelse. Derefter kontaktes borgeren af en koordinator for at vurdere, hvorvidt vedkommende matcher gældsrådgivningens målgruppe. I denne telefonsamtale gennemgår koordinatoren borgerens selvindtastede oplysninger og sikrer, at disse er korrekte, hvorefter de indsamler flere oplysninger om borgeren til brug for rådgiverne og statistik, herunder uddannelsesbaggrund, fordeling af gæld, udløsende årsag etc. Rådgiverne bidrager med flere data om det enkelte rådgivningsforløb, dels ved udarbejdelse af budget og en kreditorliste, dels ved at udfylde et evalueringsskema. Telefonrådgivningen: I Telefonrådgivningen ringer borgerne direkte til os uden først at udfylde føromtalte ansøgningsskema. Der er dog visse borgere vi kontakter telefonisk, selvom de har udfyldt ansøgningsskemaet via vores hjemmeside. Dette gøres, hvis vi skønner, at borgerens problemstilling kan klares telefonisk, hvilket sikrer en hurtigere hjælp for den pågældende borger, ligesom det mindsker ventelisten, således at andre borgere, der venter på de personlige rådgivningsforløb kommer hurtigere til. Telefonrådgiverne bidrager med data ved at spørge borgerne om følgende: Alder, postnummer, køn, boligforhold, familieforhold, herunder antallet af børn, uddannelse og indtægtskilde. Endelig spørges der også ind til borgerens samlede gæld, og derfor ikke kun de specifikke gældsforhold, som borgeren ringer ind til rådgivningen om. Der bliver dog indsamlet færre data om borgere, der modtager denne telefoniske rådgivning, hvilket skyldes, at det er vores erfaring, at borgere, der ringer ind, finder det unaturligt og intimiderende, at vi ønsker at tilvejebringe så megen information om den enkelte borger: Eks. Hvem man skylder penge til, samt verserende sager eller andre private anliggende. Chatrådgivningen: For de borgere, der henvender sig til chatrådgivningen indsamles der data om køn, alder og landsdel. Endvidere registreres, hvilken form for rådgivningen den enkelte borger fik, samt om vedkommende er henvist videre til anden rådgivning. Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 1
Ad punkt 2 Borgernes evalueringsskema (kun for de personlige ansigt-til-ansigt rådgivningsforløb: Efter endt rådgivningsforløb beder vi borgerne om at udfylde et evalueringsskema (spørgeskema) via Surve- Xact. Disse spørgsmål fremgår af afsnittet vedrørende borgernes evaluering af rådgivningen. Validitet Validitet referer til gyldigheden af undersøgelsens konklusioner, hvilket vil sige at afsnittet behandler spørgeskemaet vedrørende målingsvaliditeten og den eksterne validitet af borgernes vurdering af rådgivningen. Målingsvaliditet betegner i hvor høj grad vi måler det koncept, som vi ønsker at måle. Denne målingsvaliditet er sikret igennem en operationalisering, hvor vi internt har fundet frem til, hvilke spørgsmål der bedst kan karakterisere borgernes vurdering af rådgivningen, herunder hvad rådgivningen har betydet for borgerne på hhv. det personlige og økonomiske plan, hvorvidt de er blevet yderligere motiveret til at søge/håndtere deres arbejde og til at tage hånd om egen økonomi etc. Derudover spørges der også ind til borgernes generelle evaluering af rådgivningen. Til hvert enkelt spørgsmål kan borgeren sætte kryds ved en af følgende: 1) Meget enig, 2) enig, 3) uenig, 4) meget uenig og 5) ikke relevant/vil ikke oplyse. Vi har bevidst valgt ikke at gøre brug af en midterkategori, som delvis enig/uenig eller ved ikke, da de borgere vi rådgiver hovedsagligt er socialt udsatte, som i en presset hverdag kan vælge kun at sætte kryds ved denne kategori, hvorfor vi forventer at denne ville bliver overrepræsenteret. Vedrørende den eksterne validitet, som refererer til generaliserbarheden af resultaterne bemærkes det, at svarprocenten kun er på 48 %, hvorfor der ikke er indsamlet data for alle borgere, der har modtaget rådgivning. Vi vurderer dog at den eksterne validitet er god, hvilket begrundes med, at vi for femte år i streg ser samme tendenser og ca. samme resultater. Ydermere skal det dog påpeges at svarprocenten er en del højere end de forrige år, hvilket understreger vores arbejde på dette har båret frugt. Det er dog en stor udfordring på dette punkt, at rådgiverne velbegrundet først og fremmest ser deres frivillige job, som at hjælpe og rådgive borgerne og derfor ikke bruge tid på afrapportering og evaluering. Heldigvis konstaterer vi dog en stigende forståelse for vigtigheden af indsamling af data hos de frivillige, hvilket som nævnt i ovenstående afspejles i stigende svarprocenter år for år. Signaturforklaringer Som nævnt i afsnittet om datagrundlag følger en række signaturforklarer, som generelt i appendiks betyder, at: Et # ved en figur/tabel markerer, at der er tale om data fra de personlige ansigt-til-ansigt rådgivninger, mens To ## markerer, at der er tale om data fra både ansigt-til-ansigt rådgivningen og fra Telefonrådgivningen, og Tre ### markerer, at der er tale om data fra alle tre typer rådgivning, herunder også Chatrådgivningen. Antal borgere rådgivet siden 2010 Som nævnt har Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning ydet fortrolig, uvildig og gratis rådgivning til 10.836 økonomisk trængte borgere i Danmark i hhv. vores seks personlige ansigt-til-ansigt rådgivninger (København, Odense, Esbjerg, Aalborg, Nykøbing Falster og Ringsted), den landsdækkende Telefonrådgivning samt den landsdækkende Chatrådgivning. Målgruppe Målgruppen for den frivillige rådgivning er udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, høj gæld og et lavt rådighedsbeløb. Disse parametre øger risikoen for udsættelse af egen bolig og marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet eller andre sociale begivenheder. Gældsrådgivningen er desuden målrettet særligt udsatte borgere med gældsproblemer, der har begrænsede muligheder for vejledning og rådgivning vedrørende deres gæld. 2 Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015
Ovenstående målgruppe er både omfattet borgere indenfor og udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf borgere i arbejde oftest er borgere, der tilhører lavindkomstgruppen, er enlige forsørgere eller personer, som er i risiko for at blive socialt marginaliseret. Åbningstider og frivillighed opgjort i årsværk De frivillige i den personlige ansigt-til-ansigt rådgivning er rekrutteret til at yde fire timer ugentligt, hvor telefon- og chatrådgivere er rekrutteret til at yde to timer ugentligt. Mange af vores frivillige bruger dog langt flere timer end dette, hvorfor det i den følgende figur opgøres som vejet gennemsnit. Åbningstiderne i vores rådgivningscentre afhænger af antallet af borgere, der henvender sig for at modtage rådgivning, hvorfor åbningstiderne i 2015 har været følgende: - København: Tirsdage klokken 16-18, onsdage kokken 14-16 og torsdage klokken 16-18 - Odense: Mandage klokken 16-18 - Esbjerg: Tirsdage klokken 16-18 - Aalborg: Onsdage klokken 16-18 - Nykøbing Falster: Mandage klokken 16-18 - Ringsted: Torsdage klokken 15-18 - Telefonrådgivningen: Tirsdage, onsdage og torsdage klokken 14-18 - Chatrådgivningen: Tirsdage klokken 14-16, onsdage klokken 14-18 og torsdage klokken 14-16 Som det fremgår af ovenstående er vores åbningstider forholdsvis korte, men til gengæld er der mange rådgivere samlet i rådgivningscentrene i denne åbningstid, hvorfor synergien og erfaringsudvekslingen er stor. De frivillige har derfor en stor grad af udbytte af at møde de andre rådgivere på tværs af de teams, de normalt sidder i. Som det fremgår af nedenstående tabel var antallet af frivillige rådgivningstimer i 2015 på minimum 19.360, hvilket svarer til 10,1 årsværk. Tabel 1: Rådgivningstimer fordelt på centre, telefon- og chatrådgivning Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Målgruppe Lav indkomst, høj gæld og lavt rådighedsbeløb Personlig rådgivning Antal frivillige Arbejdstimer pr. uge Åbningsuger i 2015 Telefonrådgivning Chatrådgivning Foredrag Rådgivningstimer i alt København x 47 4 44 8.272 Odense x x 10 4 44 1.760 Aalborg x x 15 4 44 2.640 Esbjerg x x 10 4 44 1.760 Nykøbing Falster x x 10 4 44 1.760 Ringsted x x 8 4 44 1.408 Telefonrådgivning* x 10 2 44 880 Styr Din Gæld** 18-30 årige Chatrådgivning* x x 10 2 44 880 Sum 120 19.360 * Både Telefon- og Chatrådgivningen er landsdækkende og de frivillige er fysisk placeret i København sammen med rådgiverne i den personlige ansigt-tilansigt rådgivning. ** Chatrådgivningen er et samarbejdsprojekt med mellem Danske Studerendes Fællesråd og Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning. Antallet af frivillige er ovenfor angivet for de uddannede frivillige gældsrådgivere i Chatrådgivningen, som Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning har ansvaret for. Derudover er ca. 24 frivillige som Danske Studerendes Fællesråd har ansvaret for. De yder en forebyggende indsats målrettet unge gennem ung-til-ung-formidling på uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark. Det foregår ved at de ca. 24 frivillige unge tager rundt på erhvervsskoler, gymnasier og socialcentre (unge på kontanthjælp), hvor de holder oplæg om privatøkonomi og gæld. Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 3
Antal rådgivede borgere Tabel 2: Antal færdigrådgivede borgere i pågældende år uanset henvendelsesår ### 2010 2011 2012 2013 2014 2015 København Odense Esbjerg Aalborg Nykøbing F Ringsted 574 291 453 709 500 514 Ansigt-til-ansigt rådgivede borgere i alt 111 49 113 847-49% 35% 47% - 45% åbnede i åbnede i - 32% 150 72 62 januar 2013 marts 2015 575 56% 106% 13% 24% 60% 309 81 77 920 57% - 7% 178% 103% 63% 287 225 156 126 1.503-29% 5% - 61% - 46% 8% - 26% 302 88 84 136 1.110 3% - 39% - 6% 187% 1% 8% 185 83 241 137 44 1.204 sum 3.041 1.344 598 733 399 44 6.159 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Telefonrådgivning 180 395 619 1.089 791 971 Chatrådgivning Rådgivede borgere alle afdelinger åbnede i 1.036 119% -2% september 1.015 57% 2013 52% 1.539 76% 71% 35 2.627-27% 354% -22% 159 2.060 23% 142% 24% 384 2.559 Mål ift. tilskud fra Satspuljemidler # borgere* målopfyldelse 1.345 1.345 1.345 1.666 1.666 1.666 77% 75% 114% 156% 114% 128% sum 4.045 578 10.836 n: 10.836 * Mål og målopfyldelse er eksklusiv Chatrådgivningen og Ringsted, da disse to modtager midler fra anden side. - Procenttal med grøn baggrund angiver udviklingen fra året før. - Bemærk: For årene 2010 og 2011 er angivet antal borgersager, da udspecificering af rådgivede partnere på hver afdeling først blev mulig i 2012 ved implementering af et elektronisk sagsbehandlingssystem. Dog er summen i kolonnen Rådgivede borgere alle afdelinger inklusive partnere for 2010 og 2011. Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 4
Antal henvendelser Antal henvendelser referer til alle borgere, der er godkendt til rådgivning, uanset om borgerne er udeblevet eller står som passive og derfor aldrig har ført til et konkret forløb. De borgere som bliver afvist pga. deres sag ikke vedrører målgruppen tæller derfor ikke med. Vi har samtidig ikke konkrete tal på disse afvisninger, da vi dels løbende har slettet disse henvendelser i sagsbehandlingssystemet, dels fordi de borgere der bliver afvist telefonisk (uden at have udfyldt det elektroniske ansøgningsskema) ikke bliver registreret, da vi ikke fører statistik over hvor mange borgere vi afviser pga. de ikke opfylder betingelserne. Figur 10: Antal henvendelser ### 3.000 2.500 35 384 2.000 1.500 619 1.089 159 791 903 1.000 500 1.475 1.369 1.324 1.530 0 2012: 2.094 henvendelser 2013: 2.493 henvendelser 2014: 2.274 henvendelser 2015: 2.817 henvendelser Ansigt-til-ansigt rådgivninger Telefonrådgivning Chatrådgivningen Note: Antallet af henvendelser i Telefonrådgivningen og Chatrådgivningen er identiske med færdigrådgivede borgere for de pågældende år (jf. tabel 2), da disse rådgivningstyper afsluttes samme dag som borgeren henvender sig. Demografiske forhold Figur 11: Kønsfordeling opgjort pr. borgersag ## 9% Kvinde Mand Par 42% 50% Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 n: 2.000 Kønsfordeling vises kun for 2015, da tallene er stort set identiske med foregående år. Kategorien par angives uanset kønssammensætning. 5
Figur 12: Forsørgelsesgrundlag inklusiv partner, hvis rådgivningen var til par ## 40% 30% 35% 34% 33% 31% 24% 24% 2012 (1.420) 2013 (2.431) 2014 (1.648) 2015 (2.053) 20% 21% 19% 19% 18% 17% 14% 19% 18% 17% 15% 10% 0% 8% 7% 6% 6% 4% 3% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 0% 0% n: 7.552 Note: Fleksjobbere er talt med i lønmodtagergruppen. Ledighedsydelse og revalidering er talt med i dagpengemodtagergruppen, da revalidering indtil for nylig var på dagpengesat-niveau. Der er kun en svarmulighed pr. borger, idet borgerne er bedt om at oplyse vedkommendes hovedindtægtskilde. Figur 13: Boligforhold ## - opgjort pr. borgersag 70% 73% 60% 50% 40% 30% 20% 16% 10% 0% 4% 2% 2% 1% 2% Lejebolig Ejerbolig Andelsbolig Fremleje bolig Hjemløs Hjemmeboende Andet n: 1.922 Borgernes boligforhold oplyses kun for 2015, da udviklingen set over de sidste fem-seks år ikke har været nævneværdig. Ønskes tal fra de foregående hår henvises man til Årsrapporten fra 2014. Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 6
Hvem skyldes der penge til? I forbindelse med vores screening af borgere spørges der ind til, hvem de skylder penge til. Som nævnt i afsnit 3.5. viser vores erfaring, at mange borgere har svært ved at skelne mellem banker og finansieringsselskaber. Vi oplever også at mange mennesker helt har opgivet at finde rundt i hvem de skylder hvad. Figur 15: Fordeling af gæld til banker# Forbrugslån 64% 61% 63% 65% Boliglån 37% 37% 33% 37% Kassekredit 22% 21% 32% 29% Billån 10% 12% 10% 8% 2012 (341) 2013 (649) 2014 (566) Kreditkort 4% 5% 5% 11% 2015 (852) Andet 3% 4% 5% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% n: 2.408 En bank defineres som en virksomhed, der ud over at sælge lån også udbyder betaling af regninger, betalingsservice, budgetkonto mv. til forskel fra et finansieringsselskab, der defineres ved kun at sælge lån. Figur 17: Fordeling af gæld til finansieringsselskabber# Kontantlån / kreditkøb 72% 75% 78% 77% Kontokort / kreditkort 42% 39% 44% 51% SMS-lån Billån / billeasing 4% 3% 7% 13% 13% 12% 11% 10% 2012 (206) 2013 (418) 2014 (388) 2015 (546) Andet 0% 0% 6% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% n: 1.558 Et finansieringsselskab defineres ved alene at sælge lån. Vi ser ydermere en stigning i antallet af borgere, der angiver at de skylder penge til finansieringsselskaber, hvilket er bekymrende, da disse oftest er kendetegnet ved lån med meget høje renter. Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 7
Figur 14: Fordeling af gæld til det offentlige # Skatterestance 57% 58% 53% 49% Studielån 32% 27% 31% 33% Bøder 15% 17% 20% 14% Moms/skat/afgifter* Børnepenge Underholdsbidrag 3% 3% 1% 2% 12% 9% 13% 14% 8% 14% 15% 12% 2012 (234) 2013 (446) 2014 (378) 2015 (537) Andet 18% 20% 15% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% * Fra egen tidligere virksomhed, da vi kun rådgiver om privat gæld. n: 1.595 Figur 18: Fordeling af gæld til andre kreditorer (anden gæld) # Venner/familie/bekendte 41% 42% 47% 39% Telefon/internet/TV 34% 27% 29% 29% El/vand/varme 23% 30% 26% 38% Husleje 18% 22% 21% 23% 2012 (131) 2013 (318) 2014 (281) Andet 10% 20% 21% 21% 2015 (354) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% n: 1.084 Figur 16: Fordeling af gæld til realkreditinstitutter# Boliglån (afdragsfrit) 45% 45% 44% 56% Boliglån (med afdrag) Andet 12% 11% 10% 20% 47% 41% 47% 39% 2012 (97) 2013 (215) 2014 (175) 2015 (281) Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% n: 768 8
Et realkreditinstitut yder lån mod pant i fast ejendom, som finansieres ved at udstede obligationer. Obligationer er en form for gældsbevis. Hvis man står og skal investere i en ny ejerbolig, er det begrænset hvor mange procent af dens værdi du kan finansiere med et realkreditlån. Grænsen er 80 procent for almindelige boliger, for sommerhuse er den 60 procent, og ved køb af byggegrund er den 40 procent. Stigningen i afdragsfrie boliglån behandles i afsnit 3.8.2. Det er til ovenstående figur værd at bemærke at 19 % af borgerne angiver at have huslejegæld, hvilket er foruroligende, da en eventuel udsættelse af boligen kan være en konsekvens af dette. Borgere, der har angivet andre kreditorer (fx håndværkere, advokat eller træningscenter) er placeret under andet. Gældens størrelse Figur 19: Gældens størrelse ## 17% 17% 17% 2013 (1.428) 2014 (1.496) 2015 (1.802) 15% 14% 14% 14% 13% 13% 13% 13% 12% 12% 10% 10% 10% 9% 7% 7% 7% 7% 7% 6% 6% 6% 5% 5% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 5% 5% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 0% n: 4.726 Gældens størrelse er først systematisk indsamlet pr. 1/1 2013, hvorfor der ikke fremgår tal fra før det. Data indsamles ved, at borgeren i forbindelse med den elektroniske ansøgning angiver gældens størrelse. Når borgeren efterfølgende screenes for kvalificering til rådgivning spørges der igen ind til dette beløb. For borgere, der modtager personlig ansigt-til-ansigt rådgivning er det tallet fra denne, der bruges i opgørelsen ovenfor. Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 9
Typer af hjælp i rådgivningen Figur 20: Typer af hjælp i rådgivningen (mulighed for mere end en angivelse) # Hjælp til håndtering af private kreditorer 70% Udarbejdet betalingsevnevurdering 43% Vejledning om møde i foged- og/eller skifteretten Hjælp til håndtering af offentlige kreditorer 36% 39% Udarbejdet gældsoversigt 31% Hjælp til udarbejdelse af budget Udarbejdet budget 20% 24% Vejledning om skyldnerregister Gældssaneringsansøgning udfyldt 9% 12% Anden hjælp 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: På 805 borgersager har rådgiverne angivet 2.328 typer af hjælp som borgerne har modtaget. n:805 Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 10
Borgernes vurdering af rådgivningen De næste tre figurer baserer sig på borgernes evaluering af rådgivningen umiddelbart efter endt rådgivning. Figur 21: Hvad har rådgivningen betydet for borgerne på det personlige plan? # 100% 91% 90% 94% 89% 83% 85% 86% 83% 2012 (264) 41% 52% 51% 51% 2013 (291) 2014 (317) 0% Det har været en stor lettelse at få taget hul på problemerne Jeg er blevet mere motiveret til at tage styringen med min økonomi Jeg har fået mere overskud til at søge arbejde eller til at håndtere mit nuværende arbejde 2015 (494) n: 1.366 Figur 22: Hvad har rådgivningen betydet for borgerne på det økonomiske plan? # 100% 77% 85% 84% 81% 53% 63% 61% 66% 63% 70% 77% 74% 2012 (264) 2013 (291) 2014 (317) 2015 (494) 0% Jeg har fået overblik over min økonomiske situation Jeg har lettere ved at få min økonomi til at hænge sammen Jeg har en plan for, hvordan jeg får betalt min gæld ud n: 1.366 Figur 23: Borgernes evaluering af selve rådgivningen # 100% 96% 97% 96% 96% 92% 94% 96% 94% 95% 97% 94% 95% 0% Jeg var tilfreds med rådgivningen Jeg fik svar på alle mine spørgsmål Der var tid nok til, at jeg kunne få den rådgivning, jeg havde brug for 2012 (264) 2013 (291) 2014 (317) 2015 (494) n: 1.366 Efter endt rådgivningsforløb beder vi borgerne om at udfylde et evalueringsskema (spørgeskema) via Survey- Xact. Besvarelserne fremgår af ovenstående figurer og kommenteres løbende i rapporten. Hver borger er blevet bedt om at tage stilling til de enkelte spørgsmål, hvoraf de forskellige svarkategorier var følgende: Meget enig, Enig, Uenig, Meget uenig og Ikke relevant/vil ikke oplyse. De afrapporterede svar i ovenstående figurer er en sammenlægning af kategorierne Meget enig og Enig, hvorfor de fremstilles som én kategori. Forbrugerrådet Tænk Gældsrådgivning Appendiks 2015 11