Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med nærværende artikel er at bidrage med forskellige blik på det fysiske rum. Vi vil fremhæve relevansen ved at have rummet for øje i forbindelse med en undervisningssituation. Artiklen udspringer fra udarbejdelsen af praksis rapporten Æstetiske og kreative læreprocesser en krop(u)mulig oplevelse af et sæbeboble eksperiment, hvor vi gjorde brug af kropsfænomenologen Maurice Merleau-Ponty. På baggrund af rapporten finder vi at hans tilgang til det fysiske rum, ikke muliggør at indfange det konkrete, da det vedbliver i en abstrakt filosofisk tænkning omkring rummet. Artiklen kan deraf ses som en problematisering af måden hvorpå Merleau-Ponty forstår rum, hvorfor artiklen ligeledes har det formidlende formål, at tilbyde et andet blik på rummet. Denne artikel vil derfor inddrage et Bourdieusk perspektiv på det fysiske rum og sociale positioner. Artiklen henvender sig til alle der interesserer sig for arkitektur og læring. Arkitektur og læring Samspillet mellem læring og de fysiske rammer udgør en meget kompleks helhed, hvor en lang række måder at opleve og anvende rummene på, griber ind i hinanden. En af de studerende oplever blandt andet undervisningslokalet kaldet studio således: alt undervisningen i det der lokale bliver hurtigt ret kedeligt.. og det har ikke noget at gøre med underviseren, det har noget at gøre med det rum. Rum kan blandt andet opleves og forstås som; det sociale rum og handlingens rum (Kirkeby, 2006 s. 1-7). 1
Kroppen som beror rummet I arbejdet med Merleau-Pontys kropsfænomenologi, finder vi, som nævnt at hans tilgang til det fysiske rum, ikke muliggør at indfange det konkrete, da hans tankegang kredser sig om, hvordan den enkelte gennem kropslige bevægelser udgør rummet. I Merleau-Pontys fremhævelse af den enkeltes handlinger, som muliggørelse af rummet, undlader han at berøre, det fysiske rum i sin særegenhed. Merleau-Ponty fremskriver, at kroppen er en betydningskerne og at denne udslynger et udtryksrum, som giver rummet en eksistens. Denne eksistens gør at rummet, kan give mening i form af den fremtrædelse rummet gør sig, for den enkelte. I rapporten fandt vi frem til flere udtryksrum - hvortil nogle af dem var knyttet til underviserens handlinger og andre igen, til de studerendes handlinger. Særligt fandt vi frem til, at rummet udgøres af både underviserens og de studerendes handlinger. Udtryksrummene er: et æstetisk, aktivt, kaotisk, følelsesmæssigt og legende. Rummet set ud fra Merleau-Ponty et udtryk for; handlingens rum, hvortil læringen ikke kan forstås uden at medtænke kroppen. Merleau-Ponty beskriver kroppen, som stedet hvorfra der indtages en percipering, et perspektiv og derfor betyder det, at de studerendes læring er afhængige af de handlinger der udgør rummet. Endvidere kan vi forstå det som at læring afhænger af den enkeltes oplevelse og forståelse af væren-i-verden. Hvortil vi med Merleau-Ponty kan forstå rummet som handlingens rum, kan vi med Bourdieu forstå det fysiske rum som et socialt rum. Sociale positioner i det fysiske rum Der findes steder som er mere magtfulde end andre og de befinder sig gerne et niveau højere end sine omgivelser, såvel i fysisk som sproglig forstand. Jo større og højere, jo mere magt. Vi sidder til højbords, vi placerer ting på en piedestal og vi bygger høje monumenter (Bourdieu, 1996, s. 153). Bourdieu tillægger fysiske rum en særlig betydning for mennesket. Rum, arkitekturen og fysiske omgivelser ses ifølge Bourdieu, som en afspejling af samfundets hierarki, hvorfor menneskers sociale position kan siges at være indlejret i de fysiske rammer vi omgives. Det fysiske rum fungerer som en symbolisering af det sociale rums strukturer (Bourdieu, 1994/1996, s. 150-151). Med fokus på den konkrete undervisningsgang, vi undersøger i rapporten, kan vi med Bourdieu få en forståelse for, hvilke roller; sociale positioner, de hver især indtager. Rollerne har ligeledes en betydning for undervisningen og dertil de studerendes læring. Vi vil med fokus 2
på de to respektive rum, den konkrete undervisningsgang udspiller sig i, forstå hvordan de sociale strukturer kommer til udtryk, i henholdsvis det ene og det andet rum. Studio Undervisningsdagen starter i studio et, hvor underviseren demonstrerer, hvordan man laver sæbebobler og formidler videnskaben omkring boblen. Denne undervisningsform beskriver en af de studerende som: this was actually a lot like traditional.. because we were sitting by our computer taken notes, so it was more about the understanding. Rolle fordelingen mellem underviser og studerende er at underviseren står op og formidler samt demonstrerer viden omkring sæbeboblen, mens de studerende sidder ned og tager noter på deres computere. Undervisningen er bygget op omkring en formidling af viden, som de studerende skal forstå. Samme studerende uddyber: the whole structure of oof eh that the student is not as eehh involved in the actual learning process ( ) the teacher is giving the information and the students more of (...) the closer to traditional the more dry (...) and the less I eh I observe the information. Selve strukturen af undervisningen gør, at han ikke føler sig involveret i læreprocessen, men at han blot modtager information (dry information), som bevirker at han har sværere ved at observere den givne information. Det sociale rum afspejles i det fysiske rum, idet underviseren står op og de studerende sidder ned på deres stole. Underviseren, der står op har taletiden, mens de studerende er lyttende. Om den anden undervisers fremtræden siger en anden studerende: she was more of looking through different references from different architects.. so it was more of a lecture than it was practical. Der forefindes altså ingen praktisk dimension på denne form for undervisning, den studerende er underlagt. Bourdieu opererer med begrebet praktisk sans, hvormed han siger at aktørers livsstrategier er udtryk for deres praktiske sans; hverdagsmæssige dispositioner, der er indlejret i deres kroppe. Det er en væren-i-verden, der rækker udover refleksioner og kontrollerende logikker, hvor den studerende kan konstituere verden som fyldt med mening. En ubevidst spontan handling, der ikke kræver at den givne undervisningspraksis analyseres (Järvinen, 2005, s. 352). Henholdsvis undervisernes og de studerendes hverdagsmæssige dispositioner er indlejret i deres kroppe, hvormed de indtager ovennævnte roller, som ses afspejlet i denne undervisningssituation i studio; altså hvor underviseren står op og formidler, mens de studerende sidder ned og tager noter. 3
Rotunden og campus andre rum What would you call the information at the rotunden? wet or dry or something in between or..? (Little laughter) Hvortil den studerende svarer: it was a bit closer to the wet (...), because we were very active in what we were learning. I rotunden lærer de studerende gennem den praktiske sans, hvor det i dette rum er i form af aktivt at bruge kroppen. De leger med sæbeboblen gennem spontane handlinger: så kan man gå ud og prøve i praksis, når man så puster sæbebobler.(...) ja vi synes det var sådan meget legende at komme ud med de der bobler og det var meget lærerigt at prøve det. En anden studerende har en forudtaget forståelse af at praktisk erfaring hjælper med læring og at denne erfaring gør, at han føler sig mere involveret. Dermed kan vi forstå det som at han føler sig mere invovleret i undervisningen i rotunden, end undervisningen i studio. Udover at de studerende lærer gennem den praktiske erfaring udtaler en studerende at det også handler meget om, selv at være i stand til at finde mening i ens handlinger; at lære at lære gennem sin egen læreproces. Rammen omkring undervisningen er mere fri: We got distributed different bubbles and then he said, the first hour just experiment and do whatever you want. Derved handler det meget om den enkeltes læreproces, mens underviserens rolle stadig er at formidle viden og demonstrere/forklare: Vi kunne ligesom stille os lidt rundt om, mens han (underviseren) kunne gå lidt op ad trappen, så vi alle ligesom kunne se hvad han lavede. De studerende placerer sig rundt om underviseren, der fysisk stiller sig i en ophøjet position på trappen. Underviserens sociale position afspejles gennem det fysiske rum (trappen), idet han indtager en ophøjet position. En anden studerende pointerer, at det først var da de gik ud på opdagelse i grupper for at udforske forskellig rum på campus, at han lærte: it was more from the.. went our own ways and experimented not actually at the place (rotunden), but other places experimenting it was.. well what happens when I do this? What happens when I do that? Her lærte han gennem en aktiv form for praktisk sans ved at eksperimentere med sæbeboblen. For kort at opsummere kan vi ud fra Bourdieu anskue såvel studio som rotunden som to sociale rum, hvor de enkeltes sociale positioner afspejles gennem det fysiske; underviseren der står oppe foran de studerende og formidler en viden, mens de studerende lytter og tager noter. Denne rollefordeling ses gennem hele undervisningsgangen i studio et, hvormed de studerende i rotunden er mere involveret og lærer gennem den praktiske sans ved aktivt at 4
handle med kroppen. Dog forekommer det en enkelt gang at én af underviserne, rent fysisk placerer sig på et højere plan, ved at gå op på en trappe og på den måde kan vi sige at lærerens position som mere magtfuld kommer til udtryk. Selvom Bourdieu og Merleau-Ponty arbejder indenfor to forskellige videnskabsteoretiske retninger, har de dog til fælles at have et særligt øje for kroppen. Merleau-Ponty, der med sin kropsfænomenologi ser kroppen som udgangspunkt for al væren-i-verden og dermed også læringen. Bourdieu, der gennem den praktiske sans (habitueringen), ser kroppen som den der husker. Det er en form for kropslig læring, der fortæller den enkelte studerende, hvordan de bør handle i en undervisningssituation. 5
Litteratur Bourdieu, P. (1994/1997). Symbolsk makt - artikler i utvalg. Norge: Pax Forlag. Järvinen, M. (2005). Pierre Bourdieu. I: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.).: Klassisk og Moderne Samfundsteori. 3. Udgave. København: Hans Reitzels Forlag. S. 352. Merleau-Ponty, M. (1945/1994). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg: DET lille FORLAG. Thøgersen, U. ( 2004). Krop og fænomenologi: En introduktion til Marice Merleau-Pontys filosofi. Århus: Systime Academic. Internet: Indledning til ph.d. afhandlingen Skolens finder sted af Inge Mette Kirkeby: http://www.sbi.dk/arkitektur/undervisningsbyggeri/skolen-finder-sted/indledning.pdf d. 17.11.14 6